Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Vurderingsstyrelsen er ansvarlig for

  • Afsnit H.A Ejendomsvurdering.
  • Afsnit A.A.7.4.10 Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom.
  • Afsnit A.A.7.9 Frister ved sagsbehandling og afgørelse - vurdering af fast ejendom.
  • Afsnit A.A.8.4 Genoptagelse af vurdering af fast ejendom. 
  • Afsnit C.H.3.5 Ejendomsværdiskat af bolig i egen ejendom.
  • Afsnit C.H.4 Tilbagebetalingsordningen.

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens område er beskrevet i

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver.
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning.
  • Afsnit A.C Kontrol og straf.
  • Afsnit A.D Opkrævning.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser.
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Indhold

Afsnit H.A. Ejendomsvurdering handler om:

  • Indledning (H.A.1)
  • Definition af fast ejendom, kategorisering og undtagne ejendomme (H.A.2)
  • Almindelig vurdering, omvurdering og vurderingsnormen (H.A.3)
  • Ejendomsværdi (H.A.4)
  • Grundværdi (H.A.5)
  • Ansættelser og fordelinger af ejendomsværdi og grundværdi for blandede ejendomme m.v. (H.A.6)
  • Fremskrivning, tilbageregning og regulering af vurderinger (H.A.7)
  • Særlige regler for sagsoplysning og offentliggørelse af oplysninger mv. (H.A.8)
  • Dataindsamling og besigtigelse (H.A.9)
  • Indhentning af data og førelse af registre (H.A.10)
  • Straffebestemmelser mv. (H.A.11)
  • Overgangsregler om klage over de første nye vurderinger og de historiske vurderinger ►samt tidsfrist for domstolsindbringelse◄ (H.A.12)
  • ►Overgangsregel om forlængelse af den skattemæssige virkning af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger (H.A.13)◄
  • ►Udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til at revidere 2020-/2021-vurderinger (H.A.14).◄
Tema(er)
Ejendomsvurdering
Hvad er nyt?

Faglige nyheder

Reglerne i ejendomsvurderingsloven (EVL) er indarbejdet i afsnit H.A. om ejendomsvurdering. 

Ejendomsvurderingsloven er senest ændret ved ►lov nr. 1597 af 28. december 2022◄.

Den juridiske vejledning ►(2023-1)◄ indeholder alene reglerne i EVL, der vedrører vurdering af ejerboliger.

De særlige regler, der gælder for vurdering af landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme m.v., behandles ikke nærmere i denne version af Den juridiske vejledning ►(2023-1)◄ og vil først blive indarbejdet i en senere version.

Afsnittet om kategorisering indeholder alene en meget overordnet beskrivelse af reglerne for kategoriseringen af disse ejendomme. Dog er overgangsbestemmelserne for ejendomskategorisering af landbrugsejendomme og skovejendomme mere uddybende beskrevet. Der henvises til afsnit H.A.2.2.7

Reglerne i skatteforvaltningsloven (SFL) om ændring af vurdering af fast ejendom findes i afsnit A.A.8.4.

Der er foretaget redaktionelle ændringer i forhold til den tidligere udgave af vejledningen ►(2022-2)◄.

Desuden er der indarbejdet ændringer i forlængelse af ►lov nr. 1597 af 28. december 2022. Lovændringen omhandler forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger. 2020-vurderingen vil herefter ikke kun blive lagt til grund for ejendomsskatterne for ejerboliger i 2021 og 2022, men også i 2023. Der henvises til det nye afsnit H.A.13, hvor overgangsreglen i EVL § 87 a er nærmere omtalt.

Endvidere indeholder ændringsloven også en ny bestemmelse om udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til af egen drift at revidere en 2020-/2021-vurdering, hvis vurderingen eller en del af vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag og der i forbindelse med vurderingen er sket væsentlige fejl i forbindelse med deklarationsprocessen eller lignende væsentlige fejl. Bestemmelsen i EVL § 89, stk. 7, 5. pkt., om Skatteforvaltningens tidsmæssige udvidede adgang til at revidere vurderinger, ophæves automatisk den 1. juli 2023. Bestemmelsen i EVL § 89, stk. 7, 5. pkt., er nærmere omtalt i et nyt afsnit H.A.14.

Ydermere indeholder ændringsloven mindre justeringer og præciseringer af ejendomsværdiskatteloven. Som følge heraf er der foretaget mindre ændringer i afsnit H.A.7. For yderligere foretagne ændringer i forlængelse af ændringer i den nævnte lov henvises til afsnit C.H.3.

Titlen på afsnit H.A.12 er også ændret, idet det er tilføjet, at afsnittet også omhandler tidsfrist for domsstolsindbringelse, f.s.v.a. 2020- og 2021-vurderingerne. Formålet med præciseringen af titlen på afsnit H.A.12 er at tydeliggøre, at afsnittet også omhandler bestemmelsen i EVL § 89, stk. 7, 6. pkt., som dog blev indsat i ejendomsvurderingsloven som § 89, stk. 7, 5. pkt., ved § 1, nr. 12, i lov nr. 2227 af 29. december 2020. I afsnit H.A.12.2. er det også tilføjet ved hvilken ændringslov § 89, stk. 7, 6. pkt., er indsat i ejendomsvurderingsloven.

Endelig er styresignal SKM2022.618.VURDST om tilbageregning og regulering efter EVL § 38, stk. 2 og 6, og § 43 - fastlæggelse af praksis - indarbejdet i afsnit H.A.7.2 og H.A.7.6.◄

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "H.A Ejendomsvurdering" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.