Indhold

I dette afsnit introduceres de fem faktorer, der har betydning for graden af sammenligneligheden af priser og vilkår for transaktioner.

Betydningen af de enkelte sammenlignelighedsfaktorer afhænger af den konkrete kontrollerede transaktion samt valget af prisfastsættelsesmetode.

Se også

Se også C.D.11.2.2.2 om OECD's prisfastsættelsesmetoder.

De fem sammenlignelighedsfaktorer

For at sikre en tilstrækkelig grad af sammenlignelighed mellem den kontrollerede og den uafhængige transaktion er det først og fremmest nødvendigt at forstå, undersøge og beskrive de faktorer, der konkret har indvirkning på de priser og vilkår, som en given transaktion er undergivet.

Emnet er også beskrevet i OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010), pkt. 1.36 - 1.63.

De fem faktorer, der normalt har betydning i forhold til vilkårsfastsættelsen mellem uafhængige parter og dermed graden af sammenlignelighed, er: 

1. Produkters (varer, tjenesteydelser, aktiver, immaterielle aktiver mv.) egenskaber
2. En funktionsanalyse (funktioner, aktiver og risici)
3. Kontraktvilkår
4. Økonomiske omstændigheder
5. Forretningsstrategi.

Ad a) Produkters (varer, tjenesteydelser, aktiver, immaterielle aktiver mv.) egenskaber

Forskelle i produktkarakteristika har selvsagt betydning for de vilkår, som en transaktion undergives på det frie marked. Derfor skal disse karakteristika identificeres, og betydningen heraf i forhold til sammenligneligheden beskrives.

De mest betydende karakteristika ved et produkt (- eller en service) kan være fysiske egenskaber ved selve produktet: Kvalitet, varemærke, mængde samt eventuelle tillægsydelser som transport, garanti osv. 

Indgår flere produkter eller ydelser i samme transaktion, skal både de enkelte produkter og den sammenhæng, hvori disse indgår, vurderes i forhold til sammenligneligheden.

Ved vurderingen af sammenligneligheden af produktkarakteristika er det vigtigt at få identificeret netop de egenskaber, der er bestemmende for pris- og vilkårsfastsættelsen i forhold til den konkrete transaktion.

Ad b) En funktionsanalyse (funktioner, aktiver og risici)

Når uafhængige parter fastsætter priser og vilkår for en transaktion, sker det under hensyntagen til de funktioner, parterne hver især udfører i sammenhængen. Som udgangspunkt vil prisen for en ydelse afspejle de funktioner (herunder aktiver og risici), der udføres, i forhold hertil.

De funktioner der udføres i virksomheder, kan normalt inddeles i følgende hovedgrupper:

• Administration og ledelse
• Produktion
• Produktudvikling, forskning, design
• Salg, markedsføring, support, distribution
• Finansiering (investering, lån, tilgodehavender, afdækning af finansielle risici mv.).

De materielle, finansielle og immaterielle aktiver, der bruges til at varetage disse funktioner, skal identificeres. Navnlig værdien af (- og ejerskabet til) immaterielle aktiver; goodwill, knowhow, varemærke, design mv. skal vægtes højt.

Parternes risici i forhold til funktionerne skal også indgå ved vurderingen af sammenligneligheden. Placering af risikoen for en given funktion er oftest fastlagt af parterne i kontraktbestemmelser. Risikoen ligger ofte, men ikke altid, hos den part, der udfører funktionen. Kontrol og økonomisk evne til at bære en given risiko kan også være afgørende for placeringen. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 9.22 - 9.32 om risikoallokering og kontrol.

Ved den konkrete vurdering af de udførte funktioners sammenlignelighed tages der udgangspunkt i den værdi, der ved funktionerne tilføres transaktionen. Ved funktionsanalysen skal der særligt fokuseres på de funktioner, aktiver og risici - eventuelt kombinationen heraf - der har størst betydning for virksomhedens konkurrencemæssige fordel og dermed også for virksomhedens indtjening. Disse særligt vigtige funktioner, aktiver og risici benævnes ofte som værende selskabets "key value drivers".

Ad c) Kontraktvilkår

Fordelingen af rettigheder og pligter i forhold til forretningsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem to parter er normalt fastsat i bindende kontraktbestemmelser. Det konkrete indhold af sådanne bestemmelser har betydning for prisfastsættelsen på det frie marked og dermed også for, om transaktioner er sammenlignelige.

Kontraktbestemmelser kan eksempelvis handle om fordeling af funktioner og risici, beskyttelse af rettigheder, vilkår for indtræden og udtræden, konsekvenser ved misligholdelse samt leverings- og betalingsbetingelser.

Ved vurderingen af kontraktbestemmelser i forhold til sammenlignelighed skal vægten lægges på de bestemmelser, der konkret vurderes at have betydning i forhold til fastsættelsen af priser og vilkår.

Således skal betydningen af usædvanlige/atypiske kontraktbestemmelser afdækkes i forhold til den senere sammenlignelighedsanalyse.

Ad d) Økonomiske omstændigheder

Typisk vil prisfastsættelsen mellem uafhængige parter være påvirket af markedets efterspørgsel og købekraft, konkurrencesituationen, virksomhedens eller produktets markedsposition, offentlig regulering af markedet mv.

Enkeltstående eller specifikke forretningsmæssige og økonomiske omstændigheder har også betydning i forhold til transaktioners sammenlignelighed. Sådanne forhold kan eksempelvis være særlovgivning, flaskehalssituationer, prisdumping, teknologiske-, forretningsmæssige- eller produktrelaterede cyklusser osv.

Samtidig med vurderingen af de forretningsmæssige og økonomiske omstændigheders betydning i forhold til graden af sammenlignelighed er det også vigtigt at identificere, hvem der i forhold til transaktionerne bærer risikoen for de identificerede forretningsmæssige eller økonomiske omstændigheder, herunder fx tidspunktet for transaktionen, transaktionens størrelse og omfang og virksomhedens niveau i markedet (engros mv.).

Ad e) Forretningsstrategi

På det frie marked foretages transaktioner ikke altid med sigte på at optimere den kortsigtede eller produktspecifikke lønsomhed. Nogle gange forfølges mere langsigtede eller overordnede forretningsstrategier, der har indflydelse på fastsættelsen af priser og vilkår for en given transaktion.

Hvis en sådan forretningsstrategi forfølges ved en kontrolleret transaktion, skal dette efter armslængdeprincippet afspejles i både det kortsigtede og langsigtede resultat af transaktionerne.

En forretningsmæssig transaktion, der udøves med et strategisk sigte, kan derfor på kort sigt eller for enkelte produkter være mindre lønsom end ellers sammenlignelige transaktioner, hvor en tilsvarende strategi ikke forfølges. Ved bedømmelsen af transaktionernes sammenlignelighed må det derfor afdækkes, om transaktionerne er udøvet under indflydelse af en sådan langsigtet eller overordnet forretningsstrategi.

I nogle tilfælde ses det, at virksomheder ønsker at ekspandere på eksisterende markeder, eller trænge ind på nye markeder, og derfor på kort sigt accepterer en mindre lønsom forretning mod på lang sigt at få en større markedsandel og dermed samlet set en mere lønsom forretning.

Det ses også, at virksomheder ønsker at være repræsenteret på geografiske markeder, der ikke isoleret set er lønsomme, eller at udbyde produkter, der ikke i sig selv er lønsomme. Her kan det forretningsmæssige rationale være, at den samlede forretning har fordel af de isoleret set ikke lønsomme transaktioner.

En uafhængig virksomhed vil ikke udføre en mindre lønsom eller underskudsgivende aktivitet uden at modtage betaling for den udførte aktivitet eller få en rimelig andel i den overordnede eller efterfølgende merindtjening, der forventes realiseret ved den valgte forretningsstrategi. Se OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 1.71 og 1.72 om tabssituationer.

Se også

Se også OECD's Transfer Pricing Guidelines (2010) pkt. 1.59 - 1.63.