Klagen skyldes, at SKAT ikke fuldt ud har imødekommet klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten, da klageren ikke er anset for at have fået medhold i overvejende grad.
Landsskatterettens afgørelse
SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om fuld omkostningsgodtgørelse.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at anmodningen om fuld omkostningsgodtgørelse imødekommes. Landsskatteretten godkender derfor omkostningsgodtgørelse med 100 % af de samlede udgifter på i alt 148.672,41 kr. inkl. moms., og retten godkender dermed omkostningsgodtgørelse med yderligere 74.336,21 kr. inkl. moms.
Sagens oplysninger
Klageren påklagede den 22. august 2007 en afgørelse fra SKAT om beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven af avancen ved salg af en ejendom beliggende adressen Y1 til Landsskatteretten. Klageren var i den forbindelse repræsenteret ved virksomheden G1.
Af klageskrivelsen af 22. august 2007 til Landsskatteretten fremgår følgende vedrørende klagerens påstand:
"(...)
SKATs afgørelse
SKAT har opgjort ejendomsavancen ved salg af ejendommen beliggende adressen Y1.
Den selvangivne ejendomsavance udgør kr. 2.919.391.
Påstand
Ejendomsavancen påstås ansat til det selvangivne og at ægtefællerne var samlevende således at der var mulighed for genanbringelse af ejendomsavance i ægtefællens virksomhed.
(...)"
Af Landsskatterettens kendelse af 26. maj 2010 i klagesagen (journalnummer 07-02403) fremgår blandt andet følgende:
"(...)
Klagen vedrører fordeling af salgssum ved salg af landbrugsejendom og hvorvidt klageren kan genanbringe ejendomsavancen. Endelig vedrører klagen formalitetsindsigelser.
Landsskatterettens afgørelse
Genanbringelse af fortjeneste ved salg af ejendommen adressen Y1 er ikke godkendt genanbragt i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A i anskaffelsessummen i ejendom købt af klagerens ægtefælle.
Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse på dette punkt.
Skattecentret har opgjort stuehusfordelingen til 2.763.800 kr.
Skattecentret har opgjort jorden til 4.700.000 kr.
Ejendomsavancen er opgjort til 3.740.835 kr.
Landsskatteretten ændrer opgørelsen i overensstemmelse med klagerens fordeling. Avancen skal herefter opgøres således:
Stuehusfordelingen skal opgøres til 3.600.000 kr.
Jorden skal opgøres til 3.863.800 kr.
Ejendomsavancen skal herefter nedsættes fra 3.740.835 kr. til 2.904.635 kr.
(...)
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at ejendomsavancen ved salg af adressen Y1, kan genanbringes i ægtefællens ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 3.
Endvidere er der fremsat påstand om, at fordelingen af afståelsessummen skal være i overensstemmelse med den aftale som klageren og køberen har indgået.
Endelig er der fremsat påstand om, at udtalelsen fra skattecentret ikke har været til høring hos klageren og at SKAT ikke har fremvist dokumentation i forbindelse med fordelingen af afståelsessummen.
(...)
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Genanbringelse
Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 1, 1. pkt.
Ovenstående finder tilsvarende anvendelse, hvis den ene ægtefælle afstår fast ejendom og den anden ægtefælle erhverver fast ejendom. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af både det indkomstår, hvori afståelsen finder sted, og det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 3.
Klagerens ægtefælle erhvervede en erhvervsejendom i 2006 og det er således en betingelse, at klageren og klagerens ægtefælle var samlevende ved udgangen af 2006.
Det er Landsskatterettens vurdering, at begrebet samlevende efter en ordlydsfortolkning af ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 3, skal forstås som fysisk/faktisk samlevende. Der er lagt vægt på, at der hverken i forarbejderne til bestemmelsen eller efter ordlyden fremgår, at begrebet samlevende skal fortolkes efter kildeskattelovens § 4, stk. 4.
Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke kan genanbringe avancen i ægtefællens erhvervsejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6A. Der er lagt vægt på, at klagerens ægtefælle overfor kommunen har tilkendegivet, at samlivet mellem ægtefællerne ophørte den 1. august 2006. Desuden flyttede klageren til en ny adresse den 1. september 2006. Betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 3, ses således ikke være opfyldt.
Skattecentrets afgørelse på dette punkt stadfæstes således.
Fordeling af afståelsessummen
Ved afståelse af fast ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5.
Såvel den samlede kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6.
I lovforslag nr. 85, fremsat den 3. november 1999, (senere lov nr. 958 af 20. december 1999), hvor afskrivningslovens § 45 fik sit nuværende indhold, anføres det bl.a. i bemærkningerne til § 45, stk. 3, at hvor parterne i en handelssituation har konkret modstående interesser, kan parterne forvente, at den skatteansættende myndighed vil lægge den aftalte overdragelsessum, samt fordelingen heraf, til grund. Er parterne nærtstående, eller uden konkret modstående interesser i fordelingen af overdragelsessummen, kan myndigheden korrigere såvel den af parterne aftalte overdragelsessum, som fordelingen heraf, såfremt den antages at være åbenbart forkert. Der findes ingen vejledning i bemærkningerne til forståelsen af denne betingelse.
Bemærkningerne til afskrivningslovens § 45, stk. 2 og 3, finder analog anvendelse på fortolkningen af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 og 6.
Det er Landsskatterettens vurdering, at klageren og køberen ikke har modstående interesser ved fordelingen af afståelsessummen. Køberen har sat stuehuset til salg lige efter købet af ejendommen og sælger den til 3. mand for 3.595.000 kr. inkl. driftsbygningerne og 13,3 ha jord, hvoraf 8 ha er fredsskov. Køberen har alene været interesseret i jorden, idet han vil bruge den til at udvide sin landbrugsejendom.
Klageren er omvendt interesseret i en høj stuehusværdi, idet den samlede avance til beskatning herefter vil blive lav, idet klageren har beboet stuehuset efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.
På baggrund af syns- og skønsrapporten er det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens fordeling af salgssummen ikke har været åbenbart forkert. Fordelingen skal herefter opgøres på følgende måde:
Stuehus |
3.600.000 kr. |
Jord |
3.863.800 kr. |
I alt |
7.463.800 kr. |
Det er herefter Landsskatterettens vurdering, at avancen skal opgøres således:
Salgssum korrigeret for salgsomkostninger |
8.167.087 kr. |
Salgssum vedrørende stuehus korrigeret for salgsomkostninger m.v. (3.600.000 kr.-48.773 kr.) |
3.551.227 kr. |
|
4.615.860 kr. |
Reguleret anskaffelsessum |
1.711.225 kr. |
Avance |
2.904.635 kr. |
Avancen nedsættes herefter fra 3.740.835 kr. til 2.904.635 kr.
Formalia
Det er Landsskatterettens opfattelse, at sagsbehandlingsreglerne vedrørende høring efter skatteforvaltningslovens § 20 er overholdt.
Der er henset til, at SKAT udsendte et forslag til afgørelse af 11. maj 2007, hvorpå udtalelsen fra skattecentret er vedhæftet.
Klageren har således haft mulighed for at kommentere udtalelsen fra skattecentret.
(...)
Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.
Udgifter til sagkyndig bistand
Landsskatteretten skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 56, jf. § 52, afgive en udtalelse om, hvorvidt der er givet "fuldt medhold eller medhold i overvejende grad" til brug ved myndighedernes afgørelse af, om der kan gives fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Udtalelsen afgives af en kontorchef. Medholdsvurderingen er vejledende. Endelig afgørelse træffes af de regionale skattecentre, hvortil ansøgning skal indsendes.
Der afgives følgende udtalelse:
Resultatet af sagen kan ikke anses for "medhold i overvejende grad". Dette begrundes med, at der alene er givet medhold i en mindre del af de påklagede forhold.
(...)"
Der blev i forbindelse med klagesagen ved Landsskatteretten afholdt syn og skøn, og retten gav tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse vedrørende udgifterne til syn og skøn efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.
Den 22. juli 2010 sendte G1 faktura til klageren for assistancen i forbindelse med klagesagen ved Landsskatteretten. Af denne faktura fremgår blandt andet følgende:
"(...)
Honorar i henhold til vedlagte bilag |
39.889,93 |
Moms - 25 % |
9.972,48 |
|
49.862,41 |
(...)"
Af bilag til fakturaen fremgår blandt andet følgende:
"(...)
Timesag:
HB |
Landsskatteretten |
|
|
|
CPR |
X |
|
|
|
Dato |
Tekst |
Timer |
Sats |
Beløb |
17-02-2010 |
Landsskatteretten |
1 |
1290 |
1.290,00 |
19-03-2010 |
Landsskatteretten |
1 |
1290 |
1.290,00 |
30-03-2010 |
Landsskatteretten |
5 |
1290 |
6.450,00 |
31-03-2010 |
Landsskatteretten |
2 |
1290 |
2.580,00 |
28-04-2010 |
Landsskatteretten |
2 |
1290 |
2.580,00 |
29-04-2010 |
Landsskatteretten |
0,75 |
1290 |
967,50 |
04-05-2010 |
Rejseudlæg |
1 |
682,43 |
682,43 |
18-05-2010 |
Oplæg til retsmøde |
3,5 |
1300 |
4.550,00 |
19-05-2010 |
Retsmøde, LSR |
8 |
1300 |
10.400,00 |
27-05-2010 |
Landsskatteretten, kendelse |
4,5 |
1300 |
5.850,00 |
28-05-2010 |
Landsskatteretten, selvangivelse 2005 |
1 |
1300 |
1.300,00 |
31-05-2010 |
Møde med klient vedr. kendelse |
0,5 |
1300 |
650,00 |
21-06-2010 |
KOrrespondance klient vedr. mulig anke |
1 |
1300 |
1.300,00 |
|
|
|
|
39.889,93 |
|
Moms |
|
25 % |
9.972,48 |
|
|
|
|
49.862,41 |
(...)"
G1 sendte den 22. juli 2010 på vegne af klageren anmodning om omkostningsgodtgørelse til SKAT. Af denne anmodning fremgår blandt andet, at der anmodes om omkostningsgodtgørelse med 100 % af 49.862,41 kr. vedrørende en sag for Landsskatteretten, og at der tidligere er udbetalt omkostningsgodtgørelse vedrørende sagen. Endvidere fremgår følgende af anmodningen om omkostningsgodtgørelse:
"(...)
Udgifter til sagkyndig bistand
Kendelsen i herværende sag er afsagt af Landsskatteretten den 26. maj 2010. Kendelsen er vedhæftet følgende udtalelse: Resultatet af sagen kan ikke anses for "medhold i overvejende grad". (kopi vedlagt) Dette begrundes med, at der alene er givet medhold i en mindre del af det påklagede forhold.
Vi er ikke enige i denne fortolkning.
Oversigt:
Afgørelse fra |
Selvangivet |
SKAT |
Landsskatteretten |
Afvigelse |
Ejendomsavance |
2.919.391 |
3.740.835 |
2.904.635 |
836.200 |
I bemærkningerne til det lovforslaget om omkostningsgodtgørelse (L 54 Folketingets samling 2001/02 2. samling tillæg A 1394) fremgår at den beløbsmæssige værdi af sagsgenstanden skal indgå med betydelig moment ved medholdsvurderingen.
I herværende sag er SKATs afgørelse tilsidesat og skatteyder får endda mere end 100 % medhold, (lavere ejendomsavance end oprindeligt selvangivet).
Det andet moment i sagen er beskatningstidspunktet. Skatteyder har selvangivet genanbringelse, hvilket Landsskatteretten ikke har anerkendt.
En flytning af beskatningstidspunktet medfører ikke en mindre skat. Det kan være vanskeligt at fastsætte tidspunktet for endelig beskatning.
Eksempelvis har skatteyder selvangivet ejendomsavance genanbragt i 2006, men den pågældende ejendom er solgt i 2010. I perioden fra 2006 til 2010 er der en regulering jf. PSL § 20 på 8,9 %, og hvis tilsvarende beregning benyttes til beregning af skatteudskydelsen vil det give en reduktion på: 2.919.391 * (1-0,089) = 2.659.565 - altså en samlet reduktion på kr. 259.826.
Den samlede reduktion skal sammenholdes med ovenstående afvigelse og heraf må det konkluderes at den beløbsmæssige værdi for skatteyder er langt større ved nedsættelsen af ejendomsavancen end den manglende mulighed for genanbringelse.
(...)"
SKAT sendte den 23. november 2010 forslag til afgørelse af klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse.
I SKATs afgørelse af 17. december 2010 (den påklagede afgørelse) er godtgørelsesbeløbet opgjort således:
"(...)
Der er søgt om en godtgørelse på 100 % af udgifter for i alt 49.862,41 kr. inkl. moms vedr. faktura af 22. juli 2010.
Der er tidligere udbetalt 50 % i aconto godtgørelse af 98.810 kr. inkl. moms vedr. faktura af 28. juli 2009 og faktura af 26. juni 2009. samt 100 % af udgifter til syn og skøn vedr. faktura af 13. april 2010.
(...)
Opgørelse af omkostningsgodtgørelse
Godtgørelsesbeløbet udgør 230.571,75 kr. Beløbet fremkommer således:
Omkostningsgodtgørelse 100 % til syn og skøn |
23.289,63 kr. |
Udbetalt ifølge brev af 26. april 2010 syn og skøn |
-23.289,63 kr. |
Sagkyndig bistand 50 % af 148.672,41 kr. |
74.336,20 kr. |
Udbetalt aconto ifølge brev af 15. december 2009 |
-49.405,00 kr. |
Til udbetaling |
24.931,20 kr. |
(...)"
SKATs afgørelse
Klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten er imødekommet delvis.
SKAT har ikke imødekommet anmodningen fuldt ud, idet der efter SKATs opfattelse ikke er givet overvejende medhold i klagesagen for Landsskatteretten.
Der er henvist til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og Den Juridiske Vejledning 2010-2, afsnit A.A.13.6.
Klageren har henvist til, at SKATs afgørelse er tilsidesat, og at klageren har fået mere end 100 % medhold i form af en lavere ejendomsavance end oprindeligt selvangivet. Endvidere har klageren henvist til beskatningstidspunktet i forbindelse med genanbringelse, beregning af skatteudskydelse mv.
SKAT er ikke enig i denne vurdering. Vurderingen af medholdsgraden foretages ud fra de oprindeligt nedlagte påstande for klageinstansen. Over for Landsskatteretten er påstået, at ejendomsavancen kan genanbringes i ægtefællens erhvervsejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, og at beskatning af ejendomsavancen for indkomståret 2005 dermed skulle nedsættes til 0 kr. Derudover er påstået nedsættelse af ejendomsavancen til det selvangivne på 2.919.391 kr., således at avancen skulle nedsættes fra 3.740.835 kr. til 2.904.635 kr. For så vidt angår påstanden om nedsættelse af ejendomsavancen med i alt 3.740.835 kr., har Landsskatteretten kun imødekommet påstanden med en nedsættelse på 836.200 kr. Der er derfor ikke givet beløbsmæssigt medhold i Landsskatterettens afgørelse. Påstanden om manglende høring af klageren vedrørende udtalelse fra Skattecenter har Landsskatteretten ikke givet medhold i.
Ud fra en samlet vurdering af ovennævnte har klageren ikke fået medhold i overvejende grad. Der kan derfor kun ydes 50 % godtgørelse af udgifterne til sagkyndig bistand, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. pkt.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse vedrørende udgifter til sagkyndig bistand.
Klagerens sag ved Landsskatteretten drejede sig om to forhold. Det første forhold var beregningen af selve ejendomsavancen, og det andet forhold var spørgsmålet om genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A. Klageren har fået medhold i det første forhold, mens klageren ikke har fået medhold i det andet forhold.
Reglerne om omkostningsgodtgørelse findes i skatteforvaltningslovens §§ 52-61. Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, fremgår det, at der ydes godtgørelse på 50 % af udgifterne til sagkyndig bistand, dog ydes godtgørelse på 100 %, hvis klageren har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.
Af bemærkningerne til lovforslaget om omkostningsgodtgørelse fremgår, at den beløbsmæssige værdi af sagsgenstanden skal indgå med betydelig vægt ved medholdsvurderingen. Det understreges også i et svar fra skatteministeren under lovforslagets behandling, hvor ministeren anførte, at sagens beløbsmæssige genstand formentlig i praksis ville blive tillagt stor vægt ved medholdsvurderingen. Sagsgenstanden skal forstås som den beløbsmæssige ansættelsesændring, der er tvist om og påstås nedsat, ikke det afledte skattekrav.
Der er her (næsten) sammenfald mellem klagerens selvangivelse og afgørelsen fra Landsskatteretten, idet klageren har selvangivet ejendomsavance med 2.010.391 kr., mens Landsskatteretten har ansat klagerens ejendomsavance til 2.904.635 kr. SKAT har i sin afgørelse antaget, at der er selvangivet med 0 kr. Dette må være en misforståelse. En anmodning om genanbringelse er således ikke ensbetydende med, at ejendomsavancebeskatningen bortfalder eller er selvangivet med 0 kr. SKAT har da også i sin sagsfremstilling anført, at der er selvangivet med 2.919.391 kr., men ved beregningen i forbindelse med medholdsvurderingen er dette ændret til 0 kr.
Beregningen i forbindelse med medholdsvurderingen er derfor foretaget på et forkert grundlag. SKATs opfattelse svarer til, at ejendomsavancen slet ikke var selvangivet, og at avancen ved en efterfølgende kontrol blev ansat til 3.740.835 kr. af SKAT, hvorefter avancen efter klage til Landsskatteretten blev nedsat til 2.904.635 kr. I så fald er der ikke opnået medhold i overvejende grad, og i så fald er der ikke basis for 100 % omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand.
Landsskatteretten har i sagens andet forhold fulgt afgørelsen fra SKAT. Klageren havde ikke mulighed for genanbringelse, og den selvangivne ejendomsavance kom derfor til beskatning i salgsåret.
Sammenfattende bemærkes, at SKAT med sin medholdsvurdering påstår, at når der er selvangivet med genanbringelse, vil medholdsvurderingen tage sit udgangspunkt i 0 kr. Det må være en forkert fortolkning, som ikke er i overensstemmelse med intentionerne med loven. SKAT har forsøgt at hæve beskatningen af klageren, men SKAT fik ikke medhold heri ved Landsskatteretten. Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afslag på genanbringelse, hvilket alene bevirker, at den selvangivne ejendomsavance beskattes i salgsåret og ikke først ved et senere salg.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, fremgår følgende:
"Der ydes en godtgørelse på 50 %. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 %., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."
Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 A, stk. 1. Denne bestemmelse fik sin nuværende formulering ved lov nr. 388 af 6. juni 2002, hvor blandt andet bestemmelsens 2. pkt. om godtgørelse på 100 % blev indført.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 54, Folketingstidende 2001/2002, 2. samling, tillæg A, spalte 1394 ff.) fremgår blandt andet følgende:
"(...)
Såvel de administrative klageinstansers udtalelse om medholdsgraden som told- og skatteforvaltningens medholdsvurdering, herunder den samlede medholdsvurdering, må foretages på baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen. Antallet af klagepunkter er ikke i sig selv afgørende.
Der kan ikke i alle tilfælde tages udgangspunkt i selve den konkrete sags beløbsmæssige betydning for den skatte- eller afgiftspligtige. Hvis sagen således er af principiel betydning - ikke alene for behandlingen af tilsvarende spørgsmål for andre år for den pågældende skatte- eller afgiftspligtige, men også generelt for retstilstanden på området - må dette moment tillægges vægt.
I vurderingen kan bl.a. indgå
- sagsgenstandens beløbsmæssige værdi
- på hvilket niveau i det administrative klagesystem eller ved domstolene sagen er afgjort
- sagens eventuelle vidererækkende betydning for den skatte- eller afgiftspligtige eller for retstilstanden på området i øvrigt
- udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende punkt (punktets tyngde).
(...)"
Østre Landsret har ved dom af 12. august 2005, offentliggjort i SKM2005.358.ØLR, fastslået, at vurderingen af, om en skattepligtig har vundet sagen fuldt ud eller i overvejende grad, skal foretages instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepligtige har nedlagt for den pågældende instans.
Ved vurderingen af, om der beløbsmæssigt er givet en skatteyder fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, er det således påstanden i klagen til klageinstansen, der skal sammenholdes med klageinstansens afgørelse.
I klageskrivelsen af 22. august 2007 til Landsskatteretten var der nedlagt påstand om, at ejendomsavancen skulle ansættes til det selvangivne, samt at klageren og klagerens ægtefælle måtte anses for samlevende med den virkning, at der var mulighed for genanbringelse af ejendomsavancen.
Af Landsskatterettens kendelse af 26. maj 2010 fremgår, at der var nedlagt påstand om, at ejendomsavancen ved salg af klagerens ejendom kunne genanbringes i ægtefællens ejendom, at fordelingen af salgssummen skulle fastsættes i overensstemmelse med det aftalte, samt at en udtalelse fra et skattecenter ikke var sendt i høring hos klageren.
Landsskatteretten må på baggrund af klageskrivelsen lægge til grund, at der oprindeligt var nedlagt påstand om, at ejendomsavancen skulle ansættes i overensstemmelse med det selvangivne, og at ejendomsavancen kunne genanbringes. Efterfølgende har klageren udvidet sine påstande og anbringender til tillige at omfatte formalitetsindsigelser.
Klageren fik med Landsskatterettens kendelse medhold i, at der skulle ske fordeling af afståelsessummen i overensstemmelse med aftalen, og klageren fik derfor nedsat sin ejendomsavance fra 3.740.835 kr. til 2.904.635 kr., svarende til en nedsættelse med 836.200 kr. Ejendomsavancen blev dermed beløbsmæssigt nedsat mere end den for retten nedlagte påstand, idet klagerens selvangivne ejendomsavance udgjorde 2.919.635 kr. Klageren fik derimod ikke medhold i, at ejendomsavancen kunne genanbringes efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, ligesom klageren heller ikke fik medhold i sine formalitetsindsigelser.
Landsskatteretten er enig med klagerens repræsentant i, at genanbringelse af ejendomsavance ikke kan anses for selvangivelse af ejendomsavance med 0 kr. eller lignende. Ved genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A opgøres en ejendomsavance til beskatning, herunder beløbsmæssigt, og det er alene beskatningstidspunktet for denne opgjorte avance, som herefter udskydes efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A. Det fremgår således direkte af ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, at genanbringelse sker ved, at en ejendomsavance nedsætter en anskaffelsessum for en ejendom. Der er således tale om, at genanbringelse udskyder beskatningstidspunktet, mens genanbringelse ikke vedrører selve avancebeskatningen. Isoleret set har klageren derfor fået fuldt medhold vedrørende punktet om fordeling af afståelsessum og opgørelse af ejendomsavance med Landsskatterettens afgørelse.
Særligt vedrørende Landsskatterettens afgørelse af 17. april 2008, offentliggjort i SKM2008.668.LSR, bemærkes, at denne afgørelse netop ikke tillægger periodiseringen af en beskatning betydning i relation til medholdsvurderingen. Det var således i denne sag uden betydning for vurderingen, at avancebeskatningen skulle foretages i et senere indkomstår med samme beløb. På samme måde er det ved vurderingen af punktet om selve ejendomsavancen i klagerens sag for Landsskatteretten uden betydning, om der kunne eller ikke kunne ske genanbringelse af ejendomsavancen.
Det medfører dog ikke, at spørgsmålene om genanbringelse og formalitet slet ikke skal tillægges betydning ved vurderingen af, om klageren har fået medhold i overvejende grad. Disse forhold må blot afvejes i forhold til, at klageren har fået fuldt medhold vedrørende opgørelsen af ejendomsavancen i form af en nedsættelse med 836.200 kr. på dette punkt. Som det fremgår af de ovenfor citerede lovbemærkninger, er der således tale om en samlet vurdering på baggrund af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen.
Det er dog i nærværende situation rettens vurdering, at hverken spørgsmålet om genanbringelse eller formaliteten - hver for sig eller tilsammen - har en sådan vægt i den konkret foreliggende situation, at resultatet på disse punkter kan føre til, at klageren samlet må anses for ikke at have fået medhold i overvejende grad med Landsskatterettens kendelse. Der er herved lagt særlig vægt på, at formalitetsindsigelserne angik det samme forhold, som klageren materielt fik fuldt medhold i, og at spørgsmålet efter de foreliggende oplysninger samtidig har udgjort en meget beskeden del af sagen. Særligt vedrørende spørgsmålet om genanbringelse er der lagt vægt på, at dette punkt drejer sig om periodisering af beskatningen af ejendomsavancen, og dermed som udgangspunkt må anses for noget mindre væsentligt end spørgsmålet om selve beskatningen, når der konkret vedrørende sidstnævnte er tale om en nedsættelse i den størrelsesorden, som er tilfældet i den foreliggende situation. Endvidere er der lagt vægt på, at spørgsmålet om opgørelsen af ejendomsavancen konkret har haft stor vægt i sagen, herunder har der været afholdt syn og skøn i forbindelse med dette spørgsmål.
Efter Landsskatterettens opfattelse må klageren derfor efter en samlet vurdering anses for at have fået medhold i overvejende grad med rettens kendelse af 26. maj 2010, hvorfor klageren er berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt.
Landsskatteretten ændrer på denne baggrund SKATs afgørelse og godkender yderligere omkostningsgodtgørelse med 74.336,21 kr. inkl. moms.