Spørgsmål

1. Vil eventuelt skattepligtige beløb - hvis retten statuerer ugyldighed - være skattepligtige i det indkomstår, hvor der afsiges dom?
   a) i banksagen
   b) i udbyderansvarssagen
2. Er den del af resthæftelsen, som er opkrævet men ej indbetalt, skattepligtig indkomst for spørger, hvis retten statuerer ugyldighed, således at resthæftelsen ikke skal indbetales?
3. Er hele hæftelsen skattepligtig, hvis retten statuerer ugyldighed i sagen mod banken, og det oprindelige indskud ikke skal tilbagebetales af banken?
4. Er hele den fratrukne hæftelse på kr. 1.665.282 skattepligtig for spørger, hvis retten statuerer ugyldighed i sagen mod udbyder, og spørger plus medkommanditister får medhold i at hele den samlede indskudsforpligtelse skal erstattes af udbyder eller dets forsikringsselskab?
5. Er den del af erstatningen i sagen mod udbyder, der forholdsmæssigt kan henføres til erstatning af betalt udbyderhonorar skattepligtig, når der ikke har været fradrag for spørgers betaling af udbyderhonorar?
6. Hvis erstatningssagen mod udbyder begrænses til maksimum for udbyders forsikringssum i alt kr. 24.750.000 for spørger og medkommanditister tilsammen, vil da maksimalt forsikringserstatningen på kr. 24.750.000 med fradrag af den forholdsmæssige andel af udbyderhonoraret på kr. 2.759.937 i alt kr. 21.990.063 blive skattepligtig?
7. Hvis erstatningssummen begrænses mod udbyder til maksimum for udbyders forsikringssum i alt kr. 24.750.000, vil dette få indflydelse på beskatningen af tilbagebetalingen af resthæftelsen fra banken og beskatningen af den ikke indbetalte resthæftelse, jf. spm. 2 og 3?
8. Skal de skattemæssige værdier såvel som handelsværdien pr. 1. januar 2009 for så vidt angår A K/S nedskrives til 0 kr., med den konsekvens at den skattemæssige anskaffelsessum ved omdannelsen inklusive indestående på konto for opsparet overskud ændres?
9. Da anparterne i A K/S er erhvervet i Euro spørges om der er fradrag for tab på en fordring i tilfælde af, at investorerne(såvel personen som selskabet) ikke opnår fuld erstatning, som følge af udbyders manglende betalingsevne?
10. I hvilket indkomstår skal tabet på fordringen medtages i den skattepligtige indkomst? Det forudsættes at realisationsprincippet anvendes.

Svar

1. Nej, se indstilling og begrundelse.
2. Nej, se indstilling og begrundelse.
3. Nej, se indstilling og begrundelse.
4. Nej, se indstilling og begrundelse.
5. Nej, se indstilling og begrundelse.
6. Nej, se indstilling og begrundelse.
7. Nej, se indstilling og begrundelse.
8. Se indstilling og begrundelse.
9. Se indstilling og begrundelse.
10. Se indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Person P har sammen med 9 øvrige kommanditister i 2007 investeret i et kommanditselskab A K/S. Person P ejede 10 andele af selskabet.

Imidlertid gik A K/S konkurs den ... 2009. A K/S' bank, der havde transport på A K/S' fordring på resthæftelserne hos kommanditisterne, kunne ikke få dækning for sine krav i konkursboet, og har derfor opkrævet resthæftelsen overfor kommanditisterne. Person P og 8 medkommanditister har bestridt bankens krav, idet Person P og medkommanditister gør gældende, at indgåelsen af erhvervelsesaftalerne er ugyldige. Banken har derfor anlagt sag mod Person P og de 8 medkommanditister med påstand om betaling af beløb svarende til den ikke indbetalte del af resthæftelsen. Samtidig har Person P og 7 af medkommanditisterne nedlagt selvstændige påstande om tilbagebetaling af beløb, svarende til den allerede indbetalte del af resthæftelsen.

Person P og medkommanditister har herudover rejst krav mod udbyderen, B, og dennes ansvarsforsikring med påstand om erstatning.

Det er alene ejerne af 95 anparter, der deltager i retssagerne mod banken og i udbyderhonorarsagen.

I udbyderansvarssagen har det dog været nødvendigt at begrænse påstandene, således at der samlet nedlægges påstande på kr. 24.750.000, som fordeles forholdsmæssigt mellem de 9 investorer afhængigt af deres respektive anparter i kommanditselskabet. Grunden til begrænsningen er, at B reelt ikke har penge til dækning af kravet, og da udbyder alene har tegnet en udbyderansvarsforsikring med en maksimumdækning på 25 mio. kr. og en selvrisiko på 250.000 kr. Således vil erstatning fra forsikringen for Person P udgøre maksimalt 2.605.263 kr.

I banksagerne påstås alene tilbagebetaling af indbetalt resthæftelse og frifindelse for betaling af den opkrævede men ikke indbetalte resthæftelse. Det vil ikke være muligt at rejse krav mod banken om tilbagebetaling af det oprindelige indskud, som er betalt ved tegning af anparterne i selskabet. Det oprindelige indskud for Person P udgør Euro 482.700. Person P har ikke indbetalt nogen del af resthæftelsen, hvorfor den resterende resthæftelse for Person P udgør Euro 250.000. Person P har herudover betalt et honorar til udbyder på Euro 91.960. I alt en samlet hæftelse på Euro 824.660 for Person P.

De 10 anparter i A K/S er i 2007 købt personligt af Person P.

Af fremlagt "erhvervelsesaftale" fremgå:

"undertegnede....erhverver herved ...andele på nominelt EUR 73.270 pr. andel (svarende til x/100 af stamkapitalen) i A K/S (herefter benævnt "kommanditselskabet) og det tilsvarende antal anparter á DKK 1.250 (svarende til x/100 af anpartskapitalen) i Komplementarselskabet A ApS (herefter benævnt "Komplementarselskabet").

Investor skal i alt indbetale EUR 57.466 pr. andel til B ApS, som herefter bl.a. sørger for, at den kontante nominelle stamkapital, EUR 48.270 pr. andel indbetales til Kommanditselskabet. Restbeløbet EUR 9.196 pr. andel udgør B ApS´ avance ved videresalget af andelene.

Indbetalingen af den kontante nominelle stamkapital, EUR 48.270 pr. andel omfatter tillige indbetalingen af DKK 1.250 pr. anpart til Komplementarselskabet og nedbringer resthæftelsen, idet investor herved påtager sig en resthæftelse pr. andel på 25.000 med tillæg af modværdien i EUR af DKK 1.250. "

De af Person P erhvervede anparter og den hertil knyttede skibsanpartsvirksomhed er pr. 1. januar 2009 overdraget til P ApS. Selskabet har i forbindelse med omdannelsen ønsket at anvende tonnageskattelovens regler. Repræsentanten har oplyst, at udligningskontoen efter tonnageskattelovens § 16 udgør kr. 13.696.805. ultimo indkomståret 2010.

Der er her fremlagt stiftelsesdokument og vedtægter af ... 2009 vedrørende P ApS. Det fremgår heraf, at stiftelsen af selskabet sker ved, at stifteren indskyder aktiver i form af skibsanparter og dertil knyttet likviditet, der tilhører stifteren, til en værdi af kr. 125.000 med tillæg af overkurs på kr. 11.927.055.

Anpartskapitalen tegnes fuldt ud af Person P, DKK 125.000, og det fremgår videre, at hele anpartskapitalen er indbetalt.

Selskabets regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Det første regnskabsår løber fra 1. januar 2009 til 31. december 2009.

Endvidere er fremlagt overtagelsesbalance pr. 1. januar 2009, hvoraf fremgår, at der til selskabet overføres Skibsanparter i A K/S og Skibsanparter i Y K/S.

Repræsentanten har oplyst, at omdannelsen er sket ved anvendelse af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, hvorfor der er sket succession, og således træder P ApS i stedet for Person P personligt. Det er selskabet, som er part i både bank og udbyderansvarssagen.

Repræsentanten har videre oplyst, at fradragskontoen for Person P har udgjort 732.700 Euro. Hovedanpartshaveren har alene i personligt regi fratrukket kr. 1.665.282 i sin skattepligtige indkomst. Udbyderhonoraret på 91.960 Euro er ikke fratrukket i den skattepligtige indkomst.

Person P er opkrævet 250.000 Euro af banken i resthæftelse. Det oprindelige indskud på 482.700 Euro til projektet og 91.960 Euro i udbyderhonorar er betalt.

Der har ikke på noget tidspunkt i investeringsperioden været udbetalt udlodninger.

Der er videre fremlagt diverse processkrifter vedrørende de to verserende retssager, og for så vidt angår udbyderansvarssagen fremgår det, at Person P m.fl. således har anlagt sag mod C samt B, og hvor investorerne, Person P m.fl. påstår, at C, skal betale investorerne tabte indskud.

Det er herved anført, at sagens baggrund er, at det prospekt, hvorved kommanditselskabsprojektet A K/S blev udbudt og som alene dannede grundlag for sagsøgernes indskud, indeholdt fejlagtige og misvisende oplysninger af væsentlig og afgørende betydning for investorernes vurdering af projektets rentabilitet og den med projektet forbundne risiko.

B, der udbød projektet og er forsikret hos C, har ansvaret for rigtigheden af oplysningerne i prospektet. Investorerne er grundet det fejlagtige og misvisende tegningsmateriale ikke bundet af tegningsaftalerne, og udbyder skal derfor betale investorernes tabte indskud svarende til nedlagte påstande.

Hver andel udgjorde EUR 73.270, hvoraf EUR 48.270 pr. andel blev indskudt kontant, og de resterende EUR 25.000 pr. andel udgjorde resthæftelsen. Hertil kom udbyderhonorar på EUR 9.196 pr. andel. Samlet kontantindskud var således EUR 57.466 pr. andel. Investorerne erhvervede tilsammen i alt 95 % af andelene.

Til Person P påstås der betalt 4.286.963 kr. med tillæg af procesrente. Påstanden fremkommer således. 10 andele á EUR 48.270 pr. andel + EUR 9.196 pr. andel, dvs. EUR 482.700 + EUR 91.960. I alt 574.660/ kr. 4.286.963 (kurs 7,46).

Ved senere processkrift er påstanden ændret til 2.605.263,16 kr.

Dette har baggrund i, at Bs forsikring hos C har et dækningsmaksimum på 25.000.000 kr. med en selvrisiko på 250.000 kr.

Investorerne har derfor begrænset påstandene til beløb, der samlet set svarer til dækningsmaksimummet fratrukket selvrisikoen, i alt 24.750.000 kr., således at dette beløb er fordelt forholdsmæssigt mellem sagsøgerne på baggrund af den enkelte sagsøgers antal af erhvervede kommanditistanparter. For Person Ps vedkommende, antal anparter 10, 10,53 % af totalsummen på 24.750.000 kr. udgør det 2.605.263,16 kr.

Vedrørende banksagen, er denne sag anlagt af E A/S mod Person P og P ApS, idet banken påtår, at de sagsøgte skal betale modværdien i DKK af EUR 250.000 til banken med tillæg af renter. Banken har krav mod Person P, i medfør af en transport af Person Ps resthæftelse under de af Person P ejede kommanditanparter i A K/S, i forbindelse med låneaftale indgået mellem A K/S og E A/S. Banken bevilligede således kommanditselskabet et lån til delvis finansiering af køb af skibe, og kommanditselskabet transporterede i den forbindelse krav på indbetaling af resthæftelsen i A K/S til banken.

Person P har herimod påstået, at han ikke er bundet af tegningsaftalen om køb af kommanditanparter i A K/S, idet aftalen er ugyldig.

SKAT har efterfølgende ved brev af...2012 meddelt Person P, at vedrørende omdannelsen af erhvervsvirksomhederne Y K/S og A K/S til selskabet P ApS, finder SKAT, at han ikke opfylder betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse, jf. virkosmhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3. Virksomhederne Y K/S og A K/S finder SKAT er omfattet af bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, hvilket er af afgørende betydning for, at virksomhedsomdannelsesloven ikke finder anvendelse. Det er videre anført, at selskabet første gang skulle vælge tonnagebeskatning fra og med indkomståret 2009. Ved selvangivelsen for 2009 er der imidlertid ikke valgt tonnagebeskatning, og selskabet har således fravalgt tonnagebeskatning, og dette valg er bindende for 10 år.

SKAT finder derfor, at den foretagne virksomhedsomdannelse skal anses for at salg af Person Ps personlige erhvervsvirksomhed til selskabet på markedsvilkår, hvorfor han skal betale skat af fortjenesten ved salg af driftsmidler, goodwill m.v.

Det er videre oplyst, at repræsentanten for Person P og P ApS i forbindelse drøftelserne med SKAT omkring virksomhedsomdannelsen og selvangivelsen for 2009, har anmodet om, at der så sker genoptagelse af selskabets skatteansættelse for 2009, således at selskabet, P ApS, ikke anses for at have fravalgt tonnageskatteordningen fra og med indkomståret 2009. Ved afgørelse har SKAT meddelt P ApS, at anmodningen om genoptagelse af indkomståret 2009 ikke kan imødekommes, idet valg eller fravalg af tonnageskatteordningen skal ske i forbindelse med selvangivelsen, og hvor P ApS her har fravalgt ordningen, og dette er således bindende.

Ved klageskrivelse af ... 2012, er denne afgørelse indbragt for Landsskatteretten.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgers repræsentant har anført, at da banken har rejst krav mod investorerne, herunder spørger, om betaling af hele den resterende resthæftelse, og investorerne har påstået ugyldighed i sagen, har det afgørende betydning for spørger, hvorledes beskatningen vil være i de under spørgsmål 2 - 3 givne situationer.

Derudover har det afgørende betydning for spørgers sagsanlæg mod udbyder, hvorledes beskatningen af spørger vil være, hvis spørger mod udbyder får medhold i, at de indgåede aftaler er ugyldige, og da spørger ikke vil kunne blive erstattet med mere end det begrænsede beløb, som udbyders forsikring maksimalt dækker. Repræsentanten henviser til spørgsmål 4-7.

Det er ligeledes væsentligt for spørgerne at vide, hvornår en eventuel beskatning tidsmæssigt skal finde sted, jf. spørgsmål 1.

Det er således i spørgers interesse at tabsminimere, således at de ikke bliver beskattet af en evt. fordring, som på forhånd må anses for tabt.

Ad spm. 1a og 1b

Skattepligten vil efter repræsentantens opfattelse først indtræde i det indkomstår, hvor endelig dom afsiges, og der er erhvervet endelig ret til beløbet jf. statsskatteloven § 4.

Til støtte for repræsentantens opfattelse i banksagen, jf. spm 1a henviser repræsentanten til LSRM 1971,14 samt til LSRM 1975, 128, hvor det fastslås, at indtægter erhvervet efter afsigelse af dom, først skal medregnes i det indkomstår, hvor den endelige dom afsiges - retserhvervelsestidspunktet. Det samme er konklusionen i SKM 2007.552BR, som omhandler en sag om erstatningsansvar, hvor Landsskatteretten anså retserhvervelsestidspunktet for beskatningstidspunktet, hvilket i udbyderansvarssagen vil være på domsafsigelsestidspunktet. Repræsentanten henviser således hertil i spm.1b.

Ad spm. 2

Hvis retten statuerer ugyldighed, vil der som udgangspunkt ske opfyldelse af negativ kontraktsinteresse. Således skal spørger stilles som om aftalen aldrig var indgået. Selskabet er succederet som følge af omdannelsen. Således har det betydning, hvilke beløb Person P ved sit personlige ejerskab i 2007 og 2008 har fratrukket i den skattepligtige indkomst. Som oplyst, har Person P alene fratrukket kr. 1.665.282 af en samlet indbetaling på Euro 482.700. Den resterende saldo på fradragskontoen udgjorde således pr. 31. december 2008 kr. 3.796.928.

Da den ikke indbetalte resthæftelse på Euro 250.000 svarende til ca. 1.860.000, som følge af reglerne i tonnageskatteloven ikke er fratrukket i den skattepligtige indkomst, vil spørger ikke skulle beskattes af dette beløb fra banken. Repræsentanten henviser til ligningsvejledningen A.A.1.3.11 om erstatninger, som kan sidestilles med dette.

Ad spm. 3

I tilfælde af, at retten i banksagen statuerer, at erhvervelsesaftalerne er ugyldige, vil den fratrukne hæftelse som udgangspunkt være skattepligtig. Da det fratrukne tab på kr. 1.665.282 er mindre end det tabte indskud, vil selskabet ikke være skattepligtig af, at selskabet frifindes for betaling af resthæftelsen. Repræsentanten henviser til Ligningsvejledningen A.A.1.3.11 om erstatninger, som kan sidestilles med dette.

Ad spm. 4

Hvis retten statuerer ugyldighed i udbyderansvarssagen, vil erstatningen - i det omfang at tabet skal betales af udbyder - være skattepligtig for spørger, når spørger tidligere har fratrukket tabet i den skattepligtige indkomst. Dog har Person P alene før virksomhedsomdannelsen fratrukket kr. 1.665.282. Repræsentanten henviser til ligningsvejledningen A.A.1.3.11 om erstatninger. Her fremgår det, at erstatninger der udbetales som engangsbeløb som udgangspunkt skal beskattes som det tab, der erstattes. Tabet på kr. 1.665.282 må som udgangspunkt blive skattepligtig, da beløbet tidligere er fratrukket, og da der foreligger succession. Dette vil ligeledes stemme overens med det skattemæssige princip om symmetri i beskatningen.

Dog er spørger omfattet af tonnageskattelovens regler. Da erstatningen ikke er skattepligtig tonnageskatteindkomst vil erstatningen ikke blive skattepligtig for selskabet.

Selv om erstatningen på 6.143.717 blev erstattet og skulle fragå på udligningskontoen vil denne ikke blive negativ, da saldoen ultimo 2010 udgjorde kr. 13.696.805. Erstatningen bliver således ikke skattepligtig for selskabet.

Ad spm. 5

Hvis retten statuerer ugyldighed mod udbyder, vil der ske opfyldelse af negativ kontraktsinteresse. Således skal spørger stilles, som om aftalen ikke var indgået.

Spørger har dog ikke taget fradrag for den del af købesummen, der vedrører udbyderhonorar, da dette ikke var fradragsberettiget.

Når erstatningen svarer til tabet, som følge af opfyldelsen af den negative kontraktsinteresse, vil erstatningen således træde i stedet for købesummen for anparterne og det indbetalte udbyderhonorar udover købesummen for anparterne.

Når der ikke er taget fradrag for udbyderhonoraret ved købet, vil den del af erstatningen, der udgør erstatning for udbyderhonoraret ej heller være skattepligtig, jf. LSRM 1982.40 modsætningsvist. Her var den del af erstatningen, der udgjorde revisorhonorar, der tidligere var fratrukket, skattepligtig til trods for at den øvrige del af erstatningen var skattefri.

Som følge af valg af tonnageskatteordningen vil erstatning af et betalt udbyderhonorar ikke være skattepligtig for selskabet.

Ad spm. 6

Ved ugyldighed vil spørger stilles som om, at aftalerne ikke var indgået. Det samlede tab for spørger beløber sig således til kr. 58.365.312/95 anparter x 10 anparter, svarende til kr. 6.143.717.

Det er som følge af Bs manglende evne til at betale, valgt at rette kravet mod Bs forsikringsselskab. Men da der kun vil være forsikringsdækning for spørger på kr. 2.605.263,16 er der kun stævnet for dette beløb.

Det vælges således ikke at rette det fulde krav, da denne fordring aldrig vil kunne realiseres.

Repræsentanten mener ikke, at spørger vil skulle beskattes af det fulde krav, når der vælges en begrænset erstatning.

I henhold til reglerne om at give afkald på indtægt, er det afgørende, om valget træffes før eller efter, der er erhvervet endelig ret til indtægten. Som anført under spørgsmål 1, erhverves der endelig ret til indkomsten, når retten afsiger sin dom. Således må fremsættelsen af det begrænsede erstatningskrav ske før den endelige erhvervelse. Der er i dette tilfælde tale om et blankt afkald, som efter hovedreglen ikke skal beskattes jf. LV A.A.1.3.10. Spørger skal derfor ikke beskattes at det fulde erstatningskrav, som aldrig vil kunne realiseres.

Et yderligere argument, hvorfor spørger ikke skal beskattes af det fulde beløb er, at når der erhverves ret til fordringen på kr. 6.143.717 for spørger ved endelig domsafsigelse, er denne fordring hos udbyder intet værd, da udbyder er insolvent/konkurs. Det er i henhold til KGL § 25 stk. 3 alene værdien af fordringen på domsafsigelsestidspunktet, der skal beskattes. Fordringens værdi er maksimalt kr. 2.605.263,16 for spørger, da det er det maksimale beløb, der kan erstattes af forsikringsselskabet.

Der kan således alene realiseres en indtægt på maksimalt fordringens værdi på realisationstidspunktet, som skal beskattes i henhold til de i øvrigt stillede spørgsmål.

Hvis spørger har fratrukket mere end nettotabet, vil det overstigende beløb være skattepligtigt for spørger efter selskabsskatteloven.

Da hovedaktionæren oprindeligt kun har fratrukket kr. 1.665.282, vil maksimalt dette beløb skulle være skattepligtigt for spørger. Dette følger af LSRM1982.40, som er oplyst under spørgsmål 5. Jf. argumentationen i spørgsmål 4, vil det tidligere fratrukne beløb på kr. 1.665.282 dog ej heller skulle beskattes, da spørger er omfattet af tonnageskatteordningen.

Spørger skal således ikke beskattes af nogen del af erstatningssummen.

Ad spm. 7

Der kan efter repræsentantens opfattelse ikke være tale om, at begrænsningen af forsikringssummen vil have nogen konsekvenser for bevarelsen af spørgsmål 2 til 3 om beskatning af friholdelse fra yderligere indbetaling af hæftelse fra bank. Dette begrundes med, at der alene er tale om et blankt afkald på en indtægt fra udbyder, som er værdiløs på domsafsigelsestidspunktet (retserhvervelsestidspunktet), som ikke skal tillægges skattemæssige konsekvenser, jf. repræsentantens argumentation i spørgsmål 7.

Sp. 8, 9 og 10

Skatterådet har truffet afgørelse om, at hvis retten statuerer ugyldighed anses dette for en ændring af det privatretlige grundlag. Følgelig skal spørger stilles som om erhvervelsesaftalerne aldrig har været indgået. Selvangivelserne for de mellemliggende år må genoptages, og evt. skattemæssige fratrukne underskud eller beskattede overskud må tillægges henholdsvis fradrages og så videre.

I denne sag vil en tilbageførsel af selvangivelserne for de mellemliggende år medføre en ændring af indkomstansættelserne for P ApS og den selskabsretlige omdannelse pr. 1. januar 2009 og den personlige indkomstansættelse. Der tages udgangspunkt i, at det ikke er muligt at ændre den selskabsretlige virksomhedsomdannelse.

Den oprindelige investering som ved ugyldighed tilbageføres bliver - for så vidt angår den del af fordringen mod udbyder, som investorerne ikke modtager som følge af udbyders konkurs og manglende forsikringsdækning - et tab for investorerne.

Det er repræsentantens opfattelse, at der til spørgsmål 8 skal svares ja, idet handelsværdien skal nedskrives til 0 kr. for anparterne i A K/S pr. 1. januar 2009, hvis retten statuerer ugyldighed. Den skattemæssige anskaffelsessum skal reguleres tilbage, som om investeringen ikke var sket.

For så vidt angår spørgsmål 9 er det anført, at selskaber, jf. KGL § 3, skal medregne tab på fordringer i den skattepligtige indkomst. Hvis tabet skal henføres til indkomstår, hvor selskabet er omfattet af tonnageskatteloven henvises til Tonnageskattelovens § 10 stk. 3.

Hvis fordringen jf. spørgsmål 10, skal fratrækkes i erhvervelsesåret 2007, som følge af aftalens ugyldighed er tabet fradragsberettiget for Person P personligt, jf. KGL § 16 i LBKG nr. 140 af 5.2.2008.

Tabet skal i henhold til KGL § 25 medregnes i den skattepligtige indkomst i det år, hvor tabet realiseres. Ved betalingen i 2007 vil der opstå en fordring på B ApS. Dette selskab gik konkurs i 2009.

Tabet konstateres således i 2009 men da investeringen under de givne forudsætninger anses for ugyldig er fordringen skattemæssigt ikke overdraget til P ApS, hvorfor tabet på fordringen er sket i personlig regi hos Person P og således kan medregnes ved indkomstansættelsen for 2009.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at hvis retten statuerer ugyldighed, vil de skattepligtige beløb, være skattepligtige i det indkomstår, hvor der afsiges dom i a) i banksagen og b) i udbyderansvarssagen.

Udfra det oplyste påstår kommanditisterne i A K/S i de verserende retssager mod udbyder, B A/S samt C, at aftalerne om tegning af anparterne er ugyldige, og at investorerne således ikke er bundet til indbetaling af resthæftelser samt tillige har krav på erstatning til dækning af indbetalte beløb.

Såfremt investorerne ved dom eller forlig får medhold i, at aftalerne er ugyldige, finder Skatteministeriet, at dette anses for at have virkning fra tegningstidspunktet (ugyldigheden har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc").

Den erstatning Person P måtte modtage i anledning af den ugyldige erhvervelsesaftale, beregnes som negativ kontraktsinteresse, og dette medfører, at kommanditisten atter mister samtlige skattefradrag, og at erstatninger vedrører tilbagebetaling af tidligere indbetalinger.

Følgelig skal spørger skattemæssigt stilles, som om erhvervelsesaftalen aldrig var indgået. Selvangivelserne for de mellemliggende år må genoptages, og evt. skattemæssige afskrivninger må atter tillægges, fratrukne driftsunderskud/overskud må tillægges henholdsvis fradrages m.v., og der vil kunne ske genoptagelse tilbage til tegningsåret.

Det er skatteministeriets opfattelse, at hvis en aftale ved endelig dom statueres ugyldig, er det en ændring i det privatretlige grundlag som omhandlet i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 2, og hvorefter der kan ske genoptagelse af tidligere års skatteansættelser.

"§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

[...]

 Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af told- og skatteforvaltningen af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

[....]"

Praksis

Skatterådets afgørelse af 16/11 2010, offentliggjort som SKM2010.803.SR:

Skatterådet bekræftede, at en omstødelse i henhold til arvelovens § 31, stk. 1, af en i 2007 ydet gave i form af overdragelse af en udlejningsejendom fra en nu afdød far til sin ene datter, med den konsekvens at gaven er ugyldig ex tunc, skattemæssigt vil medføre, dels at den af faderen for indkomståret 2007 opgjorte skattepligtige avance ved overdragelsen annulleres, dels at den indbetalte gaveafgift tilbagebetales til datteren, og dels at det skattemæssige resultat af ejendommen tilbageføres fra datteren til dødsboet for perioden fra den nu omstødte overdragelse og optages i boets regnskab, indtil dødsboet afhænder eller udlægger ejendommen. Skatterådet bekræftede endvidere, at tilsvarende omstødelse af kontantgave fra den afdøde far til datteren på 39 mio. kr. vil medføre, at den indbetalte gaveafgift skal tilbagebetales til datteren. For begge situationer lagde Skatterådet afgørende vægt på, at der vedrørende gaveoverdragelserne var indledt omstødelsessag og indgået retsforlig.

Hvis retten statuerer ugyldighed vil der således ikke, som anført af Spørger, være tale om, at beløb der modtages i erstatning, er skattepligtige i det indkomstår, hvori der afsiges dom. Der vil derimod være tale om, at evt. påvirkning som deltagelse i A K/S har haft for spørgeres indkomstansættelser i de mellemliggende år skal tilbageføres, og hvorefter der kan ske genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 27.

For Person Ps vedkommende er der tale om, at han har tegnet 10 anparter i A K/S, hvor han har indbetalt EUR 57.466 pr. andel til B ApS. Heraf er EUR 48.270 pr. andel indbetalt til Kommanditselskabet. Restbeløbet EUR 9.196 pr. andel udgør B ApS´ avance ved videresalget af andelene. Indbetalingen af den kontante nominelle stamkapital, EUR 48.270 pr. andel omfatter tillige indbetalingen af DKK 1.250 pr. anpart til Komplementarselskabet og nedbringer resthæftelsen, idet investor herved påtager sig en resthæftelse pr. andel på 25.000 med tillæg af modværdien i EUR af DKK 1.250.

Det oprindelige indskud på 482.700 Euro til projektet og 91.960 Euro i udbyderhonorar er betalt. Person P har ikke indbetalt nogen del af resthæftelsen, hvorfor den resterende resthæftelse for Person P udgør Euro 250.000. I alt en samlet hæftelse på Euro 824.660. Person P er herefter opkrævet 250.000 Euro af banken i resthæftelse.

Skatteministeriet bemærker, at de af Person P erhvervede anparter og den hertil knyttede anpartsvirksomhed pr. 1. januar 2009 er overdraget til P ApS. Person P har i den forbindelse ønsket, at anvende lov om skattefri virksomhedsomdannelse samt efterfølgende for selskabet, P ApS, ønskes tonnageskatteordningen anvendt. Der verserer p.t. skattesag mellem SKAT og P ApS og Person P omkring disse spørgsmål, om hvorvidt omdannelsen kan anses for at være skattefri efter virksomhedsomdannelsesloven samt om tonnageskatteordningen er fravalgt af selskabet.

Uanset dette skal Skatteministeriet konstatere, uden at ministeriet herved i øvrigt har taget stilling til de verserende skattesager, at der således er sket indskud af anparterne i A K/S samt skibsanparter i Y K/S til selskabet P ApS.

Imidlertid skal aftalerne vedrørende anparterne i A K/S, i tilfælde af at Person P får medhold i de anlagte retssager mod udbyder og bank, anses for ugyldige, ex tunc, og spørgsmålet er herefter, hvorledes dette påvirker Person P samt efterfølgende overdragelse til selskabet, P ApS, og selskabets skattemæssige forhold.

Til Person P påstås der betalt i erstatning 4.286.963 kr. med tillæg af procesrente. Påstanden fremkommer således: 10 andele á EUR 48.270 pr. andel + EUR 9.196 pr. andel, dvs. EUR 482.700 + EUR 91.960. I alt 574.660/ kr. 4.286.963 (kurs 7,46). Ved senere processkrift er påstanden ændret til 2.605.263.

Skattemæssige virkninger for Person P

Hvis retten statuerer ugyldighed vil der skulle ske tilbageførsel af de skattemæssige påvirkninger som deltagelse i A K/S har haft for Person Ps indkomstansættelser i de mellemliggende år. Person P skal i den forbindelse stilles som om, at han ikke har deltaget i A K/S. Midlerne vedrørende indskud som deltager i A K/S skal tilbageføres og anses for værende midler hørende til Person Ps formuesfære.

Der skal således ske regulering af Person Ps indkomstansættelser for årene 2007 og 2008 for så vidt angår de skattemæssige påvirkninger som deltagelse i A K/S har haft for hans indkomstansættelser, hvor tidligere fratrukne underskud, afskrivninger m.v. skal tilbageføres.

Skatteministeriet bemærker i den forbindelse, at for deltagere (kommandititister), der hæfter begrænset i kommanditselskaber (K/S) gælder der en fradragsbegrænsning. Fradragsbegrænsningen gælder dog ikke, hvis deltagernes indkomst er omfattet af anpartsreglerne, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12.

For deltagere (kommandititister), der hæfter begrænset i kommanditselskaber, og når der ikke er tale om indkomst omfattet af ovennævnte anpartsreglerne, gælder der en fradragsbegrænsning. For at kunne opgøre størrelsen af de fradrag, en kommanditist kan få for bl.a. afskrivninger, renter og driftsudgifter, skal der føres en fradragskonto for hver kommanditist. På kontoen medregnes på den ene side de beløb, der udgør kommanditistens ansvarlige kapital og på den anden side trækkes kommanditistens fradrag for afskrivninger, driftsudgifter m.v. fra. Forskellen - saldoen på fradragskontoen - er det beløb, som kommanditisten fremtidigt kan bruge til fradrag ved opgørelsen af indkomsten som kommanditist. Hvis afskrivningerne er større end saldoen på fradragskontoen, kan afskrivninger, der overstiger grænserne ikke foretages med skattemæssig virkning. Sådanne afskrivninger anses for ikke foretaget.

Repræsentanten har oplyst, at Person P ved sit personlige ejerskab i 2007 og 2008 i den skattepligtige indkomst alene har fratrukket kr. 1.665.282 af en samlet indbetaling på Euro 482.700, og at den resterende saldo på fradragskontoen pr. 31. december 2008 udgjorde kr. 3.796.928.

Den ikke indbetalte resthæftelse på Euro 250.000 svarende til ca. 1.860.000, er efter repræsentantens oplysninger, som følge af den efterfølgende overdragelse til selskabet, P ApS, (som enten skattefri efter virksomhedsomdannelsesloven eller skattepligtig overdragelse) ikke fratrukket i den skattepligtige indkomst.

Skatteministeriet bemærker herefter, at da spørgers fradragskonto i årene 2007 og 2008 har været positiv, har fradragskontoen ikke indebåret fradragsbegrænsning i de mellemliggende år, hvilket indebærer, at alle skattemæssige påvirkninger som deltagelse i A K/S har haft for Person Ps indkomstansættelser, således skal tilbageføres med deraf følgende skattemæssige indkomstforhøjelser i årene 2007 og 2008. Tidligere fratrukne underskud, afskrivninger m.v. vedrørende A K/S skal tilbageføres.

Ud over de ovenfor anførte tilbagereguleringer og dertil knyttet indkomstforhøjelser i spørgers skattepligtige indkomst finder Skatteministeriet ikke, at Person P vil være skattepligtig ved frigørelse af hæftelsen ved A K/S, hvis retten statuer ugyldighed mod banken. Hvis retten i den forbindelse finder, at det oprindelige indskud ikke skal tilbagebetales af banken, medfører dette ikke yderligere skattepligt.

Skattemæssige virkninger for P ApS

Skatteministeriet bemærker herefter, at Person P har foretaget en overdragelse af virksomheden, A K/S, til selskabet, P ApS, hvor overdragelsen enten skal anses som en skattefri virksomhedsomdannelse eller som skattepligtig overdragelse. Spørgsmålet er, hvilke skattemæssige konsekvenser en ugyldighed vil have for selskabet, P ApS.

Det bemærkes, at omdannelsen/overdragelsen ud over skibsanparterne i A K/S tillige omfatter skibsanparterne i Y K/S.

Det er repræsentantens synspunkt, at de skattemæssige værdier såvel som handelsværdien pr. 1. januar 2009 for så vidt angår A K/S skal nedskrives til 0 kr., med den konsekvens at den skattemæssige anskaffelsessum ved omdannelsen inklusive indestående på konto for opsparet overskud ændres.

Hvis retten statuerer ugyldighed vil der som udgangspunkt skulle ske tilbageførsel af de skattemæssige påvirkninger som deltagelse i A K/S har haft for dels spørgers indkomstansættelser i de mellemliggende år, samt dels for P ApS. Skibsanparterne i A K/S skal dermed tilbageføres som annullerede.

Skatteministeriet skal imidlertid bemærke, at det selskabsretligt og civilretligt ikke er muligt at ændre den selskabsretlige stiftelse af selskabet, P ApS. Et registreret stiftelsesgrundlag i form af åbningsbalance, stiftelsesdokument m.v. kan således ikke efterfølgende ændres civilretligt med oprindelig virkning.

Aktiver og passiver vedrørende A K/S kan civilretligt således ikke tilbageføres fra det stiftede og registrerede selskab, idet det ikke er muligt at ændre i stiftelsesgrundlaget.

Den skattefri virksomhedsomdannelse eller skattepligtige overdragelse må således anses for gennemført.

Skatteministeriet finder derfor som udgangspunkt ikke, at der skattemæssigt kan ske tilbageførsel af virksomhedsomdannelsen/skattepligtig virksomhedsoverdragelse. Derimod findes der i nærværende konkrete situation, hvor der er tale om at Person P har omdannet/overdraget skibsanpartsvirksomhederne, A K/S samt Y K/S, samlet til selskabet, P ApS, at skulle ske en skatteretlig nedskrivning af anparterne i A K/S, således at disse skattemæssigt ansættes til 0 kr. Den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i P ApS, uanset om overdragelsen til selskabet anses som en skattefri omdannelse eller skattepligtig, skal således reguleres, idet den skattemæssige værdi af anparterne i A K/S og tilknyttede passiver tilbagereguleres til 0.

Den herved tekniske efterfølgende nedskrivning af den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i P ApS, og med en civilretlig justering til følge, må ske i forbindelse med førstkommende regnskabsaflæggelse efter retssagernes endelige afslutning.

Skatteministeriet skal videre anføre, at i det omfang, selskabet, P ApS, kan anses for berettiget til at anvende tonnageskatteordningen, vil der ikke blive tale om, at der skal ske tilbageregulering af skattemæssige afskrivninger m.v. ved selskabets indkomstopgørelse.

Det bemærkes, at der herved ikke er taget stilling til, hvorvidt P ApS har været berettiget til at anvende tonnageskatteordningen.

Det bemærkes herved alene, at ved overgang fra beskatning efter de almindelige regler til tonnagebeskatning foretages en forholdsmæssig fordeling af de eksisterende saldi efter afskrivningsloven efter den regnskabsmæssige værdi af de aktiver, der helt eller delvis omfattes af tonnageskatteordningen, og den regnskabsmæssige værdi af øvrige aktiver. Den del, der vedrører aktiver, der helt eller delvis omfattes af tonnagebeskatningen, indgår på særlige overgangssaldi, jf. tonnageskattelovens § 16.

Anskaffelsessummen for henholdsvis skibe og driftsmidler, som erhverves efter overgang til tonnagebeskatning, og som helt eller delvis anvendes under tonnageskatteordningen, indgår på særlige udligningssaldi, jf. § 16, stk. 2.

Formålet med de særlige udligningssaldi er, at der skal kunne foretages en opdeling af de aktiver, som er omfattet af tonnageskatteordningen, således at de aktiver, der er erhvervet før overgang til tonnagebeskatning, kan holdes adskilt fra de aktiver, der erhverves efter dette tidspunkt.

Hvis et skib eller et driftsmiddel afhændes, fragår salgssummen den saldo, som det pågældende aktiv er omfattet af. Dog fragår skibe alene med maksimalt skibets faktiske anskaffelsessum tillagt udgifter til forbedringer, jf. § 16, stk. 3.

Bliver rederiets overgangssaldi negative finder afskrivningslovens § 8 anvendelse, medmindre de negative saldi helt eller delvis modsvares af tilsvarende positive udligningssaldi, jf. § 16, stk. 4.

Repræsentanten har her oplyst, at udligningskontoen efter tonnageskattelovens § 16 udgør kr. 13.696.805 ultimo indkomståret 2010. Udligningssaldoen skal her, såfremt der foreligger endelig afgørelse om ugyldig tegningsaftale vedrørende anparterne i A K/S, tilbagereguleres, dvs. den på tidspunktet for overgang til tonnagebeskatning eksisterende saldo efter afskrivningsloven nedsættes med den del af afskrivningssaldoen, som vedrører anparterne i A K/S.

Såfremt selskabet ikke kan godkendes som været berettiget til at anvende tonnageskatteordningen vil selskabet være sædvanlig selskabsbeskattet, og i den forbindelse vil selskabet i stedet være berettiget til at foretage sædvanlige afskrivninger på aktiver, herunder skibe, efter afskrivningsloven. Såfremt der foreligger endelig afgørelse om ugyldig tegningsaftale vedrørende anparterne i A K/S, vil selskabets afskrivningssaldo ikke skulle indeholde værdier vedrørende aktiver hørende under A K/S.

Skatteministeriet skal endelig bemærke, at ovenstående besvarelse alene er givet udfra, at virksomhedsomdannelsen skattemæssigt skal anses for gennemført, enten som en skattefri virksomhedsomdannelse eller som en skattepligtig overdragelse. Skatteministeriet skal imidlertid henvise til reglerne om omgørelse, se Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit A.A.14.1.1, hvorefter der eventuelt kan gives tilladelse til omgørelse af rent privatretlige dispositioner, og hvorefter parternes ansættelse skal foretages som om den privatretlige disposition aldrig har fundet sted, dvs. at en disposition fuldstændigt ophæves.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 2

Er den del af resthæftelsen, som er opkrævet men ej indbetalt, skattepligtig indkomst for spørger, hvis retten statuerer ugyldighed, således at resthæftelsen ikke skal indbetales?

Såfremt Person P og P ApS får medhold af retten og statuerer ugyldighed, og dette medfører, at resthæftelsen ikke skal indbetales, medfører det, at parterne stilles som om, at anparterne ikke var tegnede. Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelsesaftalerne kendes ugyldige, må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc".

Den påvirkning som deltagelse i A K/S evt. har haft for spørgers indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres.

Det følger af ovenstående besvarelse af spørgsmål 1, at hvis retten statuerer ugyldighed vil der skulle ske tilbageførsel af de skattemæssige påvirkninger som deltagelse i A K/S har haft for spørgers indkomstansættelser i de mellemliggende år. Det vil sige, at eventuelle underskud, afskrivninger m.v. ved spørgers deltagelse i A K/S skal tilbageføres.

Der skal ske genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 27.

Ud over de ovenfor anførte tilbagereguleringer og dertil knyttet indkomstforhøjelser i Person Ps og P ApS skattepligtige indkomster og skattemæssige værdiansættelser finder Skatteministeriet ikke, at spørgerne vil være skattepligtige ved frigørelse af hæftelsen ved A K/S, hvis retten statuer ugyldighed mod banken. Hvis retten i den forbindelse finder, at det oprindelige indskud ikke skal tilbagebetales af banken, medfører dette ikke yderligere skattepligt.

Skatteministeriet er herved enig i, at spørger, Person P og P ApS, ikke vil skulle beskattes, hvis den del af resthæftelsen, som er opkrævet men ej indbetalt, alligevel ikke skal indbetales, som følge af, at retten statuerer ugyldighed.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med " Nej, se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Er hele hæftelsen skattepligtig, hvis retten statuerer ugyldighed i sagen mod banken, og det oprindelige indskud ikke skal tilbagebetales af banken?

Hvis retten statuerer ugyldighed mod banken, og hvis det oprindelige indskud imidlertid ikke skal tilbagebetales af banken, vil Person P være frigjort for forpligtelsen, dog uden at modtage tilbagebetaling af indskud m.v.

Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelses-aftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S eventuelt har haft for spørgers indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres.

Ud over de ovenfor anførte tilbagereguleringer og dertil knyttet indkomstforhøjelser i Person Ps og P ApS skattepligtige indkomster og skattemæssige værdiansættelser finder Skatteministeriet ikke, at spørgerne vil være skattepligtige ved frigørelse af hæftelsen ved A K/S, hvis retten statuer ugyldighed mod banken. Hvis retten i den forbindelse finder, at det oprindelige indskud ikke skal tilbagebetales af banken, medfører dette ikke yderligere skattepligt.

Skatteministeriet finder herefter ikke, at spørger er skattepligtig af hæftelsen, hvis retten statuer ugyldighed mod banken, og hvorefter det oprindelige indskud ikke skal tilbagebetales af banken.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med " Nej, se indstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 4

Er hele den fratrukne hæftelse på kr. 1.665.282 skattepligtig for spørger, hvis retten statuerer ugyldighed i sagen mod udbyder, og spørger plus medkommanditister får medhold i at hele den samlede indskudsforpligtelse skal erstattes af udbyder eller dets forsikringsselskab?

Hvis retten statuerer ugyldighed mod banken, og hvis spørger får medhold i, at hele den samlede indskudsforpligtelse skal erstattes af udbyder eller dets forsikringsselskab, er det som beskrevet ovenfor Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelsesaftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S eventuelt har haft for spørgers indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres.

En erstatning skal beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den, og en erstatning, der udbetales som et engangsbeløb er skattepligtig, hvis den erstatter en indtægt, der ellers ville være skattepligtig enten løbende eller som en kapitalgevinst, som erstatningen erstatter/vedrører.

Hvis spørger får medhold i, at hele den samlede indskudsforpligtelse skal erstattes af udbyder eller dets forsikringsselskab, må erstatningen anses for at dække det beløb, som tilkommer Person P ved at han ex tunc ikke skal anses for forpligtet som deltager i A K/S, og indskud m.v. således skal tilbageføres. Erstatningen vil derfor vedrøre midler hørende til Person Ps private formuesfære, og dermed ikke skattepligtig efter statsskattelovens § § 4-6.

Skatteministeriet bemærker videre, at erstatningen ikke skal indgå i selskabet, P ApS´ indkomst, idet erstatningen således vil være selskabets indkomstopgørelse uvedkommende, jf. ovenstående under besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 5

Er den del af erstatningen i sagen mod udbyder, der forholdsmæssigt kan henføres til erstatning af betalt udbyderhonorar, skattepligtig, når der ikke har været fradrag for spørgers betaling af udbyderhonorar?

Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelses-aftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S har haft for Spørgeres indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres som ovenfor beskrevet.

Repræsentanten har oplyst, at spørger ved den skattepligtige indkomst ikke har taget fradrag for den del af købesummen, der vedrører udbyderhonorar.

Den del af erstatningen, der kan henføres til erstatning af betalt udbyderhonorar, vil dermed ikke vedrøre tidligere fratrukne udgifter for spørger i den skattepligtige indkomst. Erstatningen dækker opfyldelse af negativ kontraktsinteresse, og må anses for at vedrøre midler hørende til Person Ps private formuesfære, og dermed ikke skattepligtig efter statsskattelovens § § 4-6.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 6

Hvis erstatningssagen mod udbyder begrænses til maksimum for udbyders forsikringssum i alt kr. 24.750.000 for spørger og medkommanditister tilsammen, vil da maksimalt forsikringserstatningen på kr. 24.750.000 med fradrag af den forholdsmæssige andel af udbyderhonoraret på kr. 2.759.937 i alt kr. 21.990.063 blive skattepligtig?

Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelses-aftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S evt. har haft for Spørgeres indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres.

Dette vil ikke påvirkes af om erstatningssagen mod udbyder begrænses til maksimum for udbyders forsikringssum.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 7

Hvis erstatningssummen begrænses mod udbyder til maksimum for udbyders forsikringssum i alt kr. 24.750.000, vil dette få indflydelse på beskatningen af tilbagebetalingen af resthæftelsen fra banken og beskatningen af den ikke indbetalte resthæftelse, jf. spm. 2 og 3?

Som beskrevet ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis erhvervelses-aftalerne kendes ugyldige må dette anses for en ændring i det privatretlige grundlag. Ændringen sker ved at erhvervelsesaftalerne bortfalder og har tilbagevirkende kraft, den virker "ex tunc". Den påvirkning som deltagelse i A K/S har haft for Spørgeres indkomstansættelser i de mellemliggende år skal dermed tilbageføres.

Dette vil ikke påvirkes af om erstatningssagen mod udbyder begrænses til maksimum for udbyders forsikringssum.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at de skattemæssige værdier såvel som handelsværdien pr. 1. januar 2009 for så vidt angår A K/S skal nedskrives til 0 kr., med den konsekvens at den skattemæssige anskaffelsessum ved omdannelsen inklusive indestående på konto for opsparet overskud ændres.

Skatteministeriet henviser i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1, under afsnittet "Skattemæssige virkninger for P ApS", hvoraf det fremgår, at det selskabsretligt og civilretligt ikke er muligt at ændre den selskabsretlige selskabsstiftelse. Et registreret stiftelsesgrundlag i form af åbningsbalance, stiftelsesdokument m.v. kan således ikke efterfølgende ændres civilretligt med oprindelig virkning.

Skatteministeriet finder således ikke, at der skattemæssigt kan ske tilbageførsel af virksomhedsoverdragelsen, uanset om overdragelsen kan anses for sket efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, eller skal anses for skattepligtig overdragelse.

Skatteministeriet finder ikke, at der skattemæssigt kan ske tilbageførsel af virksomhedsoverdragelsen. Derimod findes der i nærværende konkrete situation, hvor der er tale om at Person P har omdannet skibsanpartsvirksomhederne, A K/S samt Y K/S, samlet til selskabet, P ApS, at skulle ske en skatteretlig nedskrivning af anparterne i A K/S, således at disse skattemæssigt ansættes til 0 kr. Den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i P ApS, som Person P skal anses for at have modtaget ved overdragelsen skal således reguleres, idet den skattemæssige værdi af anparterne i A K/S og tilknyttede passiver tilbagereguleres til 0 ved ansættelsen.

Såfremt selskabet kan anses for berettiget til at anvende tonnageskatteordningen, skal udligningssaldoen, jf. tonnageskattelovens § 16, stk. 4, såfremt der foreligger endelig afgørelse om ugyldig tegningsaftale vedrørende anparterne i A K/S, tilbagereguleres, dvs. den på tidspunktet for overgang til tonnagebeskatning eksisterende saldo efter afskrivningsloven nedsættes med den del af afskrivningssaldoen, som vedrører anparterne i A K/S.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Se indstilling og begrundelse ".

Spørgsmål 9 og 10

Det ønskes bekræftet, at da anparterne i A K/S er erhvervet i Euro, er der fradrag for tab på en fordring i tilfælde af, at investorerne(såvel personen som selskabet) ikke opnår fuld erstatning, som følge af udbyders manglende betalingsevne.

Det ønskes oplyst, i hvilket indkomstår tabet på fordringen skal medtages i den skattepligtige indkomst. Det forudsættes at realisationsprincippet anvendes.

Kommanditister, der har indkomst, der ikke er omfattet af anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 10 og 12, jf. § 13, stk. 6, kan ikke få fradrag, der er større end hæftelsen som kommanditist.

Såfremt spørger og medkommanditisterne får medhold ved de verserende retssager om, at tegningsaftalerne vedrørende A K/S er ugyldige, og i den forbindelse har ret til erstatning dækkende tilbagebetaling af tidligere indbetalte indskud m.v., vil spørger og medkommanditisterne have et krav mod udbyder eller banken, svarende til det ved retten fastsatte beløb.

I det omfang dette krav på erstatning ikke betales, og må anses for uerholdelig, så kan der være fradrag for tab på fordring.

Kursgevinstloven omhandler fordringer i penge, jf. kursgevinstlovens § 1.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven.

Personer er som altovervejende hovedregel skattepligtige af gevinst og har fradrag for tab på fordringer. Se kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Skattepligten henholdsvis fradragsretten gælder kun, hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld i fremmed valuta og på beviser i udloddende investeringsforeninger, der efter ABL § 22 anses for obligationsbaserede, overstiger 2.000 kr. Overskrides bagatelgrænsen på 2.000 kr., er hele gevinsten skattepligtig henholdsvis hele tabet fradragsberettiget.

Den generelle beskatning af gevinster og adgang til fradrag for tab gælder kun fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.

Ifølge kursgevinstloven § 14, stk. 1 er der således fradrag for tab på fordringer.

Såfremt det viser sig, at den af spørger tilkendte erstatning imidlertid ikke kan honoreres af udbyder eller banken, og spørger således ikke modtager det fulde tilkendte beløb, som følge af udbyders manglende betalingsevne, vil spørger have fradrag herfor, jf. kursgevinstloven § 14, stk. 1, hvorefter der er fradrag for tab på fordringer.

Fradragstidspunktet vil først være tidspunktet, hvor tabet faktisk kan konstateres, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Efter praksis kan tabsfradrag ske, når fordringen kan anses for uerholdelig og hvor uerholdeligheden er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsmidler. Tabet kan således fradrages af Person P i kapitalindkomsten i det år, hvori det endeligt konstateres, og det vil som udgangspunkt være i det år, hvor konkursboet afsluttes.

Tabsfradrag må således afvente en konkursbehandling, og tidspunktet hvor kurator har afgjort, om spørger får noget af sit tab dækket af det konkursramte selskab.

Fradrag for tab på en fordring i tilfælde af, at investorerne ikke opnår fuld erstatning, som følge af udbyders manglende betalingsevne, kan således udfra ovenstående retningslinier eventuelt fradrages.

Indstilling

Skatteministeriet finder derfor, at spørgsmål 9 og 10 skal besvares med "Se indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.