Parter

A
(advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Lotte Lindeloff)

Afsagt af landsdommerne

Trine Poulsen (kst.), Torben Geneser og Ida Skouvig

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 7. december 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 9-1517/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at det ikke var en check, der blev afvist i forbindelse med købet af en anden Porsche Cayenne, idet der blev betalt med Dankort. Det var meningen, at pengene til denne Porsche skulle komme fra selskabet. Gælden til tømmerhandelen på 200-250.000 kr. vedrørte selskabet og ikke ham personligt. Han har ikke fortalt kurator, at han ikke mente at skylde pengene i henhold til mellemregningen med selskabet, men at han ikke kunne betale dem.

Selskabets egenkapital var ifølge den opgørelse, som han udarbejdede sammen med banken i sommeren 2006, reelt set cirka 2 mio. kr. Han og banken drøftede i den forbindelse den reelle værdi af tre ejendomme. I årsrapporten var kun bogført udgifter til ejendommene i form af materialer og ikke ejendommenes reelle værdi. Den reelle værdi af ejendommen ...1 var cirka 3,8 mio. kr., den reelle værdi af ejendommen i ...2 var cirka 2,7-2,8 mio. kr., og den reelle værdi af grunden i ...3 var cirka ½ mio. kr.

Han gjorde sig ikke de store overvejelser før købet af Porschen. Han havde forinden haft leasingudgifter til en anden Porsche i sit personlige selskab, og den var så videreudlejet til selskabet.

Revisor var lidt i tvivl om, hvordan han skulle sætte Porschen ind i regnskabet, efter at bilen var forsvundet. Revisor sagde, at han var nødt til at sætte renter på mellemregningskontoen.

Han brugte Porschen som transportmiddel i selskabet. Han forklarede SKAT, at Porschen skulle lejes ud til selskabet. Porschen skulle lejes ud til selskabet, fordi aktivet ville ligge hos ham personligt, hvis selskabet gik konkurs. Tanken var at ligestille forholdet med et leasingforhold. Porschen skulle anvendes erhvervsmæssigt i selskabet, og det har SKAT efter hans opfattelse accepteret.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor med de bemærkninger, at den omhandlede Porsche ifølge en faktura af 24. juli 2006 fra G1 A/S kostede 1.085.009 kr. inkl. moms, og at det - uanset at der i årsrapport 2006 for As personlige virksomhed er medtaget en post betegnet "Renter mellemregning" på 76.815 kr. - ikke kan anses for godtgjort, at der er betalt noget beløb til selskabet som ydelse på det påståede lån.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.