Referat af møde i Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg Skat den 10. oktober 2012. 

Til stede:

• Fagdirektør for Juridisk styring, Winnie Jensen, Skatteministeriet (formand)
• Lene Nielsen, Dansk Industri
• Bo Sandberg, Dansk Erhverv
• Birte Rasmussen, Danske Advokater
• Svend Erik Holm, Advokatsamfundet
• Morten Mikkelsen, Landbrug og Fødevarer
• Jacob Thiel, Håndværksrådet
• Jens Jul Jacobsen, Videncentret for Landbrug
• Neel Gronemann, Finansrådet
• Mette Bøgh Larsen, FSR - Danske Revisorer
• Lisbeth Rasmussen, skattedirektør, Skatteministeriet
• Per Hvas, kontorchef for Proces, Skatteministeriet 
• Marianne Sigetty, kontorchef, Erhverv, Skatteministeriet
• Carsten Vesterø, kontorchef, Pension og Udland, Skatteministeriet
• Søren Schou, kontorchef, Person, Skatteministeriet
• Kaj-Henrik Ludolph, kontorchef, Skatteadministration, Skatteministeriet
• Jan Muff Hansen, kontorchef, Koordinering, Skatteministeriet
• Tage Christensen, kontorchef, Kommunikation, Skatteministeriet
• Margrete Kiil, chefkonsulent, Selskab og Aktionær, Skatteministeriet
• John Lykkeberg Thomsen, viceskattedirektør, Skatteministeriet
• Troels Holst Larsen, chefkonsulent, Skatteministeriet
• Lars Andersen, kontorchef, Store Selskaber, Skatteministeriet
• Daniell Rosenlund, chefkonsulent, Skatteministeriet
• Yasemin Cakin, kontorelev, Koordinering, Skatteministeriet
• Marie Søbjerg Rasmussen, Koordinering, Skatteministeriet (referent)

Ikke til stede:

• Lise Bo Nielsen, kontorchef for Selskab og Aktionær, Skatteministeriet
• Mogens Pedersen, skattedirektør, Skatteministeriet
• Per L. Christensen, viceskattedirektør, Skatteministeriet
• Bjarne Gimsing, FSR - Danske Revisorer
• Peter Nielsen, FSR - Danske Revisorer
• Michael Riff Alexandersen, Dansk Byggeri
• Torsten Schiøler, Forsikring og Pension
• Ulla Brandt, Dansk Erhverv
• Jesper Wang- Holm, viceskattedirektør, Skatteministeriet
• Henrik Kähler, kontorchef, Afregning Person, Skatteministeriet

Mødet blev afholdt i Skatteministeriet, Nicolai Eigtveds Gade 28, Told- og Skatkammeret, kl. 9.00.

Velkommen

Winnie Jensen bød velkommen og orienterede om, at Bjarne Gimsing er nyt fast medlem for FSR, men har meldt afbud til dette møde. Mette Bøgh Larsen deltager som stedfortræder.

1.      Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt

2.      Kommunikation (Skatteministeriet)

a. Præsentation af kampagner

Tage Christensen orienterede om to kampagner om skattereform/forskud og sort arbejde.

Skattereform og forskud er hægtet sammen, fordi en del elementer i skattereformen er satsændringer f.eks. vedrørende topskat og beskæftigelsesfradrag, som automatisk indgår i forskud. Herudover indgår især ophævelse af muligheden for fradrag for kapitalpension og ændring af rejsefradragsreglerne.

Sort arbejde-kampagnen handler om lovforslagene på baggrund af aftalen om "en pakke om sort arbejde", som indgik i finanslovsaftalen for 2012. Hensigten er at reducere gråzonen for sort arbejde i private hjem for derigennem at opnå en bredere accept af, at myndighederne går hårdere til værks, når det gælder det mere organiserede og systematiske sorte arbejde. Kampagnen omtaler f.eks. skattefrit arbejde i private hjem for unge under 16 år og pensionister, digital betaling eller indberetning af regninger over 10.000 kr. og firmanavn på gulpladebiler.

Jens Jul Jacobsen fremhævede behovet for at kommunikere om reglerne om digital betaling og frister. På grund af behovet for information har Videncentret for Landbrug selv iværksat kommunikationsaktiviteter over for deres medlemmer. Tage Christensen ville være særligt opmærksom på dette. 

b. Orientering om intern instruktion i Skatteministeriet

Der blev afholdt 5 momsinstruktioner i uge 39. Instruktionerne er også tilbudt til momskontaktudvalget og fandt sted i forlængelse af eftermiddagens møde i Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg Moms & Afgifter. Torsdag og fredag i uge 41 afholdes der 2 instruktioner om kontrolhjemmeler. Instruktionen vil ikke blive tilbudt eksternt, da fokus er på den interne administration. Der bliver lavet interne podcasts instruktioner om skattereform emner.  

3.      Nyt fra Skatteministeriet, herunder orientering om styresignaler udsendt siden sidst, eventuelle styresignaler på vej og andre afgørelser m.v. af særlig interesse (Skatteministeriet)

Marianne Sigetty orienterede om det udsendte styresignal om genoptagelse af fortjeneste ved salg af supplerende helårsbolig anvendt af helbredsmæssige årsager, SKM2012.232.SKAT. Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en retssag om salg af en supplerende helårsbolig anvendt af helbredsmæssige årsager. I styresignalet omtales konsekvenserne for praksis for salg af en supplerende ejendom, samt betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen.

Per Hvas orienterede om det udsendte styresignal om Bødepraksis, Lov om registrering af køretøjer, Registreringsbekendtgørelse, SKM2012.227.SKAT.

Styresignalet er udsendt i forbindelse med SKATs overtagelse af motorområdet fra politiet og viderefører politiets bødepraksis. Bøden er som udgangspunkt 500 kr. pr. overtrædelse, der er sket før den 1. januar 2012 og 1.000 kr. pr. overtrædelse, der er begået den 1. januar 2012 og fremefter. Politiet kan fortsat udstede såkaldte straksbøder (udskrives på stedet når overtrædelser konstateres).

Søren Schou orienterede om styresignalet om skattefrie sundhedsforsikringer, beskatningstidspunkt for sundhedsforsikringer og den skattemæssige vurdering af behandling for arbejdsrelateret stress, SKM.2012.218.SKAT. Styresignalet er en opfølgning på afskaffelsen af skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger, der var et led i Finansloven for 2012.

Styresignalet præciserer, hvorvidt

• en sundhedsforsikring kan være skattefri, fordi den indeholder sundhedsydelser til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme
• der skal ske beskatning af præmien på en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring
• forebyggelse og behandling af arbejdsrelateret stress kan være skattefrit.

Winnie Jensen orienterede om styresignalet om tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat, SKM2012.117.SKAT, der omhandler muligheden for at opnå tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat vedrørende udbytter, der udloddes af danske selskaber til begrænset skattepligtige fysiske personer, som er hovedaktionærer. Styresignalet er en udmelding af praksis på området.

Videncentret for Landbrug havde den 4. oktober sendt følgende:

"Jeg håber meget, at ministeriet under punktet...[Nyt fra Skatteministeriet]... kommer ind på SKM2012.524LSR og ikke bare det, der allerede er udsendt. Da der er tale om en praksisændring som har den betydning, at boer efter afdøde, der var gift, i højere grad vil være skattefrie end efter hidtidig praksis, må det forventes at SKAT udsender et styresignal om genoptagelsesadgangen. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at SKAT tilkendegiver, hvorledes man vi fortolke afgørelsen med opstilling af eksempler.

Det, der giver nogen tvivl om den praktiske fortolkning af afgørelsen, er, at det angiveligt ikke umiddelbart er til at se, om boets skattepligt skal opgøres ud fra afdødes egen formue (bodel) eller om der skal tages hensyn til boslod. I praksis kan der være ikke ubetydelig forskel, idet bodelen er afdødes aktiver og passiver som tilhørte afdøde, mens boslod er den andel af fællesboet (som regel halvdelen) som afdøde har krav på. Har fællesboet således primært tilhørt den ene ægtefælle vil der være stor forskel. Det har stor praktisk betydning."

Carsten Vesterø gav indledningsvis udtryk for, at Landsskatterettens afgørelse ikke var helt klar. Han tilkendegav, at der ville blive udsendt et styresignal der - i hvert fald delvist - ville omhandle genoptagelse. Formentlig vil løsningen blive, at man får mulighed for at vælge mellem to muligheder. Denne løsning vil evt. senere blive fulgt op af lovgivningsmæssige justeringer.

Winnie Jensen tilkendegav, at styresignalet ville blive sendt i høring.

Birte Rasmussen opfordrede til, at problemet blev løst hurtigst muligt ad lovgivningsmæssig vej.

Endelig orienterede Marianne Sigetty om, at der var et styresignal under udarbejdelse om rådgivers fradrag for idømt erstatning. Styresignalet vil blive sendt i høring hos udvalgsmedlemmerne og Skatteministeriet ser frem til at modtage høringssvar.

4.      Lovprogrammet 2012/2013 (Skatteministeriet)

 Link til skatteministerens lovprogram 2012/2013:

http://www.skm.dk/publikationer/notater/skatteministerenslovprogram20122013.html

 Magrete Kiil orienterede om, at lovforslaget om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber og ledelsens sæde) var sendt i høring den 3. oktober. Høringsfristen udløber den 30. oktober.

Magrete Kiil orienterede desuden om, at lovforslaget om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love (ophævelse af iværksætterskatten og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor) forventedes fremsat den 31. oktober. Høringsfristen udløb den 29. september. Høringen har ikke umiddelbart medført ændringer af forslaget.

Kaj-Henrik Ludolph orienterede om, at lovforslaget om ændring af kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter mv.) er forsinket, men at ministeriet arbejder efter den tidsplan, at forslaget kan vedtages inden jul.

Kaj-Henrik Ludolph orienterede desuden om lovforslaget om ændring af skattekontrolloven og forskellige andre love (udvidet trediepartsindberetning af finansielle produkter mv. - øget efterrettelighed - del 2). Formålet med forslaget er dels at udmønte elementer i skattereformen om øget efterrettelighed, dels at udvide skattekontrollovens indberetningspligter til at omfatte flere transaktioner vedrørende finansielle produkter. Forslaget følger op på resultaterne i compliance rapporten. I forbindelse med forslaget har Skatteministeriet været i dialog med den finansielle sektor. Forslaget har været gennem en modningsfase og beror for øjeblikket på overvejelser om, hvilke produkter, der skal omfattes. Når Skatteministeriet har et mere konkret udspil, vil dialogen med den finansielle sektor blive genoptaget (efter efterårsferien).

Neel Gronemann spurgte til en bekendtgørelse om bankrenter, der forventes at omhandle en løbende justering af folks forskudsopgørelser. Kaj-Henrik Ludolph bekræftede, at sådan en bekendtgørelse var på tegnebrættet samt, at der havde været dialog med den finansielle sektor, men at bekendtgørelsen ikke var på vej i høring lige nu. Neel Gronemann anførte, at ikrafttræden var påtænkt at være årsskiftet. Kaj-Henrik Ludolph oplyste, at der under alle omstændigheder ikke vil ske videre, før Skatteministeriet havde haft yderligere kontakt med den finansielle sektor. Virkningstidspunkt var først 2014.

Bo Sandberg tilkendegav, at compliance resultaterne kunne udvides til moms- og afgiftsområdet. Troels Holst Larsen oplyste, at opfølgning på efterretteligheden på moms- og afgiftsområdet for øjeblikket håndteres i SKAT som løbende drift. I skattereformen omfatter "efterrettelighed" hovedsagelig skatteområdet.   

Per Hvas orienterede om lovforslaget om ændring af skatteforvaltningsloven (ændring af klagestrukturen på skatteområdet). Den grundlæggende model for ny struktur overvejes p.t. og målet er, at lovforslaget kan fremsættes medio marts 2013. Jens Jul Jacobsen påpegede, at det kunne være forbundet med stor ulempe for den enkelte at centralisere klagebehandlingen. Svend Erik Holm gav udtryk for at det var helt afgørende, at hensynet til sagligheden blev styrende, hvilket formentlig talte for en central behandling (Landsskatteretten).

Der kunne ikke siges noget om lovforslagene vedrørende vilkårene for kulbrinteindvending og ophævelse af iværksætterskatten eller den planlagte lovgivning vedrørende sanering af erhvervsstøtten.

5.      Orientering om paraplyprojekt om SKATs samarbejde med rådgivere om regelefterlevelse (Skatteministeriet)

Projektejer, Skattedirektør Lisbeth Rasmussen orienterede om projektet.

Formålet med projektet er at etablere et fast samarbejde med rådgiverbranchen, der omfatter alleSKATs forretningsområder, dvs. fra vejledning og afregning over indsats (kontrol) til inddrivelse. Den ønskede effekt er at opnå større regelefterlevelse og øge skattemoralen på virksomhedsområdet. Projektet beskæftiger sig ikke med konkrete sager eller det politisk strategiske niveau.

SKAT vil løbende følge bedre op på compliance resultaterne, have en løbende dialog med rådgiverne og fokusere på at fjerne grundlaget for, at fejl opstår. SKAT og rådgiverne har bl.a. brug for en fælles forståelse af compliance resultaterne (fx hvilke fejltyper det drejer sig om). SKAT skal på sin side forstå rådgivernes praksis (fx forskellen på review og revision). Projektet vil også undersøge eventuelle løsningsforslag eller forenklingsforslag.

Registreringsdelen (angivelse) trænger til initiativer, der kan imødegå forskellige barrierer for rettidig angivelse.

Aktieområdet bliver - trods det er kompliceret - det næste område hvor projektet vil se på, hvordan SKAT kommer i tættere dialog med virksomhederne.

SKAT skal desuden kommunikere bedre om konsekvenser og sanktioner. Erfaringen er, at rådgiverne er interesserede i dette.

Birte Rasmussen tilkendegav, at Danske Advokater også gerne ville stå til rådighed for samarbejdet. Lisbeth Rasmussen tog tilbuddet til efterretning og svarede, at projektet foreløbig havde vurderet, at det var FSRs medlemmer der havde berøringsflade med virksomhederne lige dér, hvor SKAT gerne vil have fat i dem. Mette Bøgh Larsen uddybede dette med, at meget handlede om synkronisering af systemer og processer. 

Svend Erik Holm spurgte til projektets indstilling. Er enhver fejl strafbelagt og vil projektet informere om strafmulighederne? Lisbeth Rasmussen svarede, at der ville ske uddybende kommunikation om straf. Mette Bøgh Larsen tilføjede, at der er behov for klare linjer om sanktioner. Lisbeth Rasmussen oplyste om de seneste tal for advarsler og bøder. Projektet skal undersøge talgrundlaget nærmere. Målet er at være klar på, hvornår der gives advarsler, hvornår der gives bøder osv.

6.      Meddelelse om succession (Danske Advokater)

Danske Advokater har sendt følgende til dagsordenen:

"Hvis man overdrager aktiver til næste generation med succession efter Kildeskattelovens § 33 C, så skal det efter KSL § 33, stk. 7 meddeles senest i forbindelse med indgivelsen af overdragerens selvangivelse.

Hvis overdrageren har en udvidet selvangivelse, ville det være meget praktisk, at der var en rubrik, hvor man kunne krydse af, at overdragelsen sker med succession. Det er der imidlertid ikke. Derfor skal der sendes særskilt brev derom. Det var i hvert fald det råd, som jeg gav den revisor, som skulle bistå med udarbejdelsen af selvangivelsen i den konkrete sag. Det må være upraktisk for jer også at det ikke kan krydses af på selvangivelsen.

Kan I have det i tankerne, når I overvejer ændringer i selvangivelsen?

Jeg ved, at der er et felt, hvor man kan krydse af, hvis man anvender genanbringelsesreglerne efter EBL. Måske kunne det bruges også her."

Winnie Jensen medgav umiddelbart, at det kunne være praktisk med et afkrydsningsfelt på selvangivelsen såfremt der er sket virksomhedsoverdragelse med succession. Dog er der altid 2 parter i en overdragelse, og derfor vil det ikke være oplysning nok bare med et afkrydsningsfelt på selvangivelsen hos afgiver, idet der bl.a. også skal være oplysninger om modtager.

Strategien er på sigt, at også virksomhedsoverdragelse skal kunne foretages i selvbetjeningsuniverset TastSelv. Winnie Jensen oplyste, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skal komme med digitale løsningsforslag til nævnte proces.

Jens Jul Jacobsen gjorde opmærksom på, at der også sondres mellem succession i forskellige aktiver.

7.      Opdeling af selvangivelsen for erhvervsdrivende (Videncentret for Landbrug)

Videncentret for Landbrug har sendt følgende til dagsordenen:

"L 199 B som vedtaget den 13. september 2012 medfører, at selvangivelsen for erhvervsdrivende skal opdeles i en privat og en erhvervsmæssig del, ligesom der vil blive skærpede krav til dokumentation af erhvervsmæssige udgifter mv.

Vil ministeriet redegøre nærmere for denne opdeling samt hvilke tanker der ligger bag såvel opdeling som de skærpede krav?

Videncentret for Landbrug vil gerne inddrages i processen i forhold til opdelingen af selvangivelsen. Det skal hertil bemærkes, at det vil kræve væsentlige systemtilpasninger, hvorfor der bl.a. bør være en omfattende koordinering med rådgiverne inden reglerne træder i kraft."

Opdeling af selvangivelsen for erhvervsdrivende i en privat og en erhvervsmæssig del:

Troels Holst Larsens oplyste, at ordlyden "at selvangivelsen for erhvervsdrivende skal opdeles i en privat og en erhvervsmæssig del" skal ses i lyset af, at en erhvervsdrivende - ligesom alm. lønmodtagere m.v. - har en privatsfære, hvilket omfatter alle personlige skattepligtige indkomster og fradrag, der ikke skal henføres til erhvervsdelen. Disse selvangivelseskomponenter kan fx være følgende:

• Løn eller honorar, der ikke har noget at gøre med skatteyders virksomhed
• Indskud på pensionsordning
• Hædersgaver
• Renteudgifter af studielån

For indkomstårene 2008-2010 er i alt 11 felter på årsopgørelsen blevet fastlåst, og for indkomståret 2012 låses yderligere 5 felter, så borgerne ikke selv kan ændre i de indberetninger SKAT modtager fra 3. part om skatteydernes indkomster og fradrag på disse i alt 16 områder. Kvaliteten af indberetningerne fra 3. part på de udvalgte felter er generelt så høj, at mange fejl undgås ved at anvende indberetningerne herfor direkte. Samtidig betyder det, at skatteyderen ikke selv skal bruge tid på at indberette de oplysninger, SKAT allerede har. Er der undtagelsesvist indberetninger, som viser sig ikke at stemme, skal skatteyderen som udgangspunkt henvende sig direkte til indberetteren, således at evt. systematiske fejlindberetninger til SKAT for et større antal skatteydere med det samme kan rettes op. Det er denne succesfulde tilgang, som nu også indføres for de selvstændige erhvervsdrivende. I og med oplysningerne er tilgængelige i samme udstrækning og kvalitet for de erhvervsdrivendes privatsfære, så er det oplagt at udvide kredsen af skatteydere, der omfattes af feltlåsningen.

De ovenstående selvangivelseskomponenter, der alle betragtes som tilhørende privatsfæren, er alle eksempler på noget, der ifølge L 199 B vil blive låst for den erhvervsdrivende. Dermed vil feltlåsningen fremadrette ikke kun omfatte lønmodtagernes, men også den selvstændiges privatsfære, hvilket forklarer/uddyber ordlyden i bemærkningerne.

Troels Holst Larsen forventede i øvrigt, at SKATs allerede glimrende samarbejde med Videncentret for Landbrug om selvangivelsesprocessen fortsætter.

Skærpede krav til dokumentation af erhvervsmæssige udgifter mv.:

Vedrørende kravet om dokumentation, så er det et almindeligt skatteretligt princip, at den, der påstår sig berettiget til et fradrag for en udgift, skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre at have afholdt den pågældende udgift. Tidligere har man imidlertid ikke stillet formelle krav til dokumentation for afholdte driftsudgifter mv. Det foreslås at skærpe reglerne, således at der indføres formelle krav til dokumentation for erhvervsmæssige udgifter.

Dette er helt på linje med de regler, der allerede gælder inden for momsretten med hensyn til dokumentation for køb, der berettiger til fradrag for indgående moms. Efter § 52 i momsloven har enhver afgiftspligtig person som hovedregel pligt til at udstede en faktura til modtageren af varer og tjenesteydelser.  Tilsvarende følger det af momsbekendtgørelsens § 55, stk. 1, at regnskabet over indkøb og afgiften heraf skal føres på grundlag af købsbilag, og at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgåede moms skal kunne fremlægge sådanne bilag.

Skattelovgivningen skærpes i tråd hermed således, at fradrag for en erhvervsmæssig udgift også gøres betinget af, at der kan fremlægges en faktura for købet af det pågældende aktiv eller den pågældende tjenesteydelse. Dermed vil det fremover ikke længere være tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende blot sandsynliggør, at udgiften er afholdt.

Svend Erik Holm spurgte om ikke det mere var et spørgsmål om mere kontrol end om at lave nye regler. Troels Holst Larsen svarede, at der nu i første omgang strammes op på rammerne, fordi de udgående kontroller er ressourcekrævende. 

Kaj-Henrik Ludolph bemærkede, at opgaven indeholdt nogle balancepunkter, og at Skatteministeriet var opmærksom på, at der allerede var strafbelagte forpligtelser i bogføringsloven. De materielle regler var klare nok, og i de situationer hvor der forelå omkonteringer eller forfalskede bilag var det kontrol og straffesager, der skulle til. Det var nødvendigt at inddrage eksterne interessenter for at få fuld tydelighed om gældende regelsæt. I de udestående elementer om efterrettelighed er der flere initiativer; Skatteministeriet er mest tilbøjelig til at mene, at styrket samarbejde eller indberetning i samspillet virksomhed, revisor og SKAT var der, hvor der bedst kunne skabes resultater. Man skulle heller ikke glemme, at mange virksomheder selvangav korrekt og derfor ikke burde påføres administrative byrder på grund af de ikke-efterrettelige.    

Jens Jul Jacobsen gav udtryk for, at det var vigtigt, at ændringerne ikke medfører administrative byrder for de mange, som gerne vil gøre det rigtigt.

Jens Jul Jacobsen nævnte, at de gældende regler om bogføring krævede, at der var bilag til dokumentation af afholdte udgifter og undrede sig over, at det skulle foreslås igen.

8. Fradrag for private renteudgifter og underholdsbidrag (Videncentret for Landbrug).

Videncentret for Landbrug har sendt følgende til dagsordenen:

"Videncentret for Landbrug har hørt rygter om, at ikrafttrædelsen af indberetningspligten og dermed den manglende fradragsret, hvis man ikke indberetter private renteudgifter og underholdsbidrag er på vej.

Vil ministeriet redegøre for om der er hold i disse rygter samt for de nærmere forhold vedrørende den praktiske udførelse?

Efter Videncentrets opfattelse bør reglerne alene have virkning fremadrettet."

Kaj-Henrik Ludolph svarede, at forslaget var sendt i høring.

9. Geninvestering af udbytte (Videncentret for Landbrug).

Videncentret for Landbrug har sendt følgende til dagsordenen:

"I visse situationer anvendes udbytte fra investeringsforeninger til geninvestering. Dvs. til køb af nye beviser. Dette kan være bestemt i aftale eller vedtægter. Angiveligt sker der ikke indberetning heraf til SKATs aktie og investeringssystem (TAST SELV). Dette giver risiko for fejl.

Kan ministeriet redegøre for ovenstående, herunder i hvilket omfang der er indberetningspligt, samt hvilke muligheder der - såfremt der er en problemstilling - kan være for, at der ændres på dette?"

Kaj-Henrik Ludolph svarede, at det følger af indberetningsbekendtgørelsen, at geninvestering skal indberettes. SKAT havde imidlertid i anden forbindelse konstateret, at der vedrørende finansielle produkter var situationer, hvor indberetningerne ikke var helt præcise. Dette blev der arbejdet på at rette op på, da det også var væsentligt for det kommende automatiserede system for aktieavanceberegning mv.

10.  TAX Governance konceptet (Advokatsamfundet)

Advokatsamfundet har ønsket en orientering om hvor langt konceptet er og om det præcise indhold.

Der blev uddelt et planchesæt og Kontorchef Lars Andersen orienterede

SKAT har over en 3-årig periode kørt et Tax Governance pilotprojekt, der har omfattet 6 store koncerner. Kernen i projektet er at etablere et tæt samarbejde mellem SKAT og koncernerne for at opnå løbende afklaring af eventuelle skattespørgsmål så tidligt som muligt. Pilotprojektet er afsluttet og evalueret og der planlægges nu en fremtidig permanent ordning om Tax Governance samarbejde.  Den fremtidige ordning tilbydes 40-50 af de 150 største koncerner i Danmark. Det er frivilligt, om koncernen vil indgå i samarbejdet.

Erfaringerne fra pilotprojektet var, at den tætte kommunikation mellem koncernerne og SKAT - ikke mindst det forhold, at der kun var én indgang til SKAT - har betydet hurtig og effektiv afklaring af en række spørgsmål forud for afregningen, som overflødiggør ressourcekrævende bagudrettet kontrol. På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet vil man I den fremtidige ordning sikre bedre forventningsafstemning mellem koncernen og SKAT og træffe nærmere aftale om eller foretage kontrol af forhold i tidligere år før indtræden i ordningen. Koordineringen internt i SKAT vil blive forbedret. Der vil blive lagt guidelines for samarbejdet på skat.dk, som fortæller mere om ordningen.

For øjeblikket er SKAT i gang med en informationskampagne. Herefter udvælges i første omgang 20 virksomheder og kontaktpersoner. Det egentlige samarbejde forventes at kunne starte op i løbet af efteråret 2012.

11.  Eventuelt

På grund af strukturændringerne internt i Skatteministeriet, som også indebærer en gennemgang af udvalgene, fastsættes der ikke nye mødedatoer for 2013. Udvalget vil høre nærmere, når disse overvejelser er afsluttet.

Winnie Jensen takkede for samarbejdet med organisationerne gennem de år, hvor hun har været formand.