Deltagere:

Fagdirektør Winnie Jensen (formand), Jura og Samfundsøkonomi

Robert Mikelsons, Advokatrådet
Søren Lehmann Nielsen, Danske Advokater
Elsebeth Hjortshøj Rasmussen, Danske Advokater
Kristian Koktvedgaard, Dansk Industri
Kim Pedersen, FSR - danske revisorer
Leif Skytte, FSR - danske revisorer
Camilla Haas, Landbrug og Fødevarer
Katrine Bargisen, Videncentret for Landbrug
Martin Møller Andersen, Finansrådet
Maria Vraa Schouw-Petersen, Finansrådet
Bo Sandberg, Dansk Erhverv
Bente Nøhr, Dansk Energi

Kontorchef Susanne Reinholdt Andersen, Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Lene Henningsen, Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Jan Muff Hansen, Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Susanne Thorhauge, Borger og Virksomhed
Viceskattedirektør Per L. Christensen, Sagscenter Erhverv
Kontorchef Tage Christensen, Kommunikation
Skattedirektør Lisbeth Rasmussen, Kundeservice København
Kontorchef Kaj-Henrik Ludolph, Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Klaus Østergård Jensen, Jura og Samfundsøkonomi (under pkt. 9)
Chefkonsulent Susanne Dybdahl, Borger og Virksomhed
Chefkonsulent Lars Rendboe, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Søren Jensen, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Jeanette Rose Hansen, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Stig Jacobsen, Jura og Samfundsøkonomi
Specialkonsulent Annette Høegh, Jura og Samfundsøkonomi (under pkt. 3)
Fuldmægtig Carl Helman, Jura og Samfundsøkonomi (under pkt. 12)
Chefkonsulent Eva Damm, Jura og Samfundsøkonomi (sekretariat)
Kontorelev Yasemin Cakin, Jura og Samfundsøkonomi (sekretariat)

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
Winnie Jensen bød særligt velkommen til Susanne Thorhauge, som er nyt medlem af udvalget, og til Lisbeth Rasmussen, som deltager for at orientere om projektet om samarbejde med rådgivere om regelefterlevelse under pkt. 6.

Dagsordenen blev godkendt, idet de efterfølgende indkomne spørgsmål fra FSR behandles under pkt. 12.

Winnie Jensen henviste til, at der sættes pris på, at fristen for at komme med emner til dagsordenen overholdes. Det samme gælder tilmeldinger til de instruktioner, som nogle gange afholdes efter møderne.

2. Opfølgningspunkter
a) Momsfradrag relateret til salg af aktier
Søren Jensen orienterede på forrige møde i udvalget om styresignalet SKM2011.721.SKAT og domskommentaren SKM2011.717.SKAT.

Nogle organisationer havde gerne havde set, at styresignalet var blevet sendt i høring for at få afklaret visse konsekvenser, og der blev efterfølgende holdt et møde for at få beskrevet problemerne nærmere.

På sidste møde i udvalget blev der orienteret fra mødet. Det blev aftalt, at organisationerne skulle komme med en uddybende beskrivelse af problemerne, og at udvalget vil blive inddraget, når en beskrivelse af problemerne og et bud på deres afklaring foreligger.

Kim Pedersen oplyste, at der er ved at blive udarbejdet en beskrivelse af problemerne, som vil blive sendt frem, når den er klar.

b) Afsluttende status på mødemomssagerne
Per L. Christensen oplyste, at der er modtaget i alt 2.590 sager og at det er ansøgt om i alt 886,5 mio. kr.

Af dem er der udbetalt i alt 759 mio. kr. svarende til 85, 6 % af det ansøgte beløb. Herudover er der udbetalt 426 mio. kr. i renter.

Der er givet afslag vedrørende 73 mio. kr., og 37 sager er stadig verserende.  

c) Orientering fra møde om ophævelse af momslovens § 45, stk. 4
Søren Jensen orienterede fra et møde afholdt i begyndelsen af september 2012, hvor der blev udvekslet synspunkter. Mødet blev afholdt på baggrund af, at Finansrådet havde bragt et spørgsmål om et eventuelt supplement til styresignalet SKM2010.446SKAT om beregningsmetoden ved opgørelse af tredjelandsomsætning op på det seneste møde i udvalget. Efterfølgende fremsendte de en nærmere beskrivelse af udfordringerne. Efterfølgende har Forsikring og Pension også fremsendt deres synspunkter på beregningen.

Søren Jensen oplyste, at ministeriet vil udarbejde udkast til en model for beregningen af tredjelandsandelen af den momsfrie omsætning. Det tilstræbes, at modellen kan blive sendt i høring hos organisationerne i november, sådan at modellen kan blive offentliggjort i december. Modellen vil blive indarbejdet i ajourførte versioner af SKM2010.444.SKAT, SKM2010.446.SKAT og SKM2010.447.SKAT. Tidligere tanker om at sammenskrive de tre styresignaler er opgivet, da de har hver sin "kundegruppe". Til gengæld vil ministeriet sikre, at der ikke længere optræder sproglige forskelle, der kan misforstås som indholdsmæssige forskelle.

d) Fælles registrerede virksomheder i VIES
Søren Jensen henviste til, at der i 2010/2011 har været en dialog med erhvervslivet om at stramme op på afstemningen mellem oplysningerne om salg af varer og ydelser i EU i momsangivelsen og det listeangivne beløb i EU-salgsangivelsen. Samtidig ønskede ministeriet at stramme op, så virksomheder, der indgik i en fællesregistrering, anvendte samme navn, adresse og momsnummer i VIES (EU-salgsangivelsen), dvs. navn, adresse og momsnummer på den afregnende virksomhed i fællesregistreringen. Erhvervslivet påpegede i den forbindelse de problemer, det vil give, hvis der ændres praksis uden at VIES-systemet tilrettes, så de virksomheder, som indgår i en fællesregistrering, også fremgår af VIES.

Skatteministeriet har på den baggrund oplyst Kommissionen om, at der ikke strammes op, før Kommissionen har foretaget de nødvendige ændringer i VIES. Kommissionen har endnu ikke reageret på henvendelsen.

3. Nyt fra Skatteministeriet, herunder orientering om styresignaler udsendt siden sidst, eventuelle styresignaler på vej og andre afgørelser mv. af særlig interesse
Winnie Jensen orienterede kort om den igangværende omorganisering i Skatteministeriet, som man kan læse nærmere om på skm.dk og på skat.dk. Hun vil selv få nye opgaver i den nye organisation, og dette vil derfor være hendes sidste møde i udvalget. Den nye struktur med et departement og et landsdækkende SKAT vil også få betydning for kontaktudvalgene. Vi vil vende skriftligt tilbage til udvalget, når vi kender mere til strukturen for det fremtidige samarbejde med organisationerne.

Der er udsendt tre styresignaler siden sidste møde, hvoraf det ene hænger sammen med en domskommentar.

Stig Jacobsen orienterede kort om SKM2012.297.SKAT og SKM2012.298.SKAT (domskommentar og styresignal) om moms ved førstegangssalg af fast ejendom og salg af byggegrunde. Emnet indgår i instruktionen efter mødet.

Susanne Reinholdt Andersen orienterede kort om styresignalet SKM2012.485.SKAT om fritagelse for stempelafgift af søforsikringer. Styresignalet er affødt af, at man under arbejdet med lov om afgift af skadesforsikringer, hvor stempelafgiften af skadesforsikringer ændres til en løbende præmieafgift, er blevet opmærksom at nogle har betalt stempelafgift af visse søforsikringer uden at skulle det. FSR er her kommet med et høringssvar efter fristen og efter offentliggørelse af styresignalet, som imidlertid har vist sig at være relevant, og som meget muligt medfører, at der må justeres via et nyt styresignal.

Annette Høegh orienterede om styresignalet SKM2012.506.SKAT om elafgiftsloven og fortolkning af begrebet "installeret effekt". Der er tale om et meget teknisk styresignal vedrørende solcelleanlæg.

Lars Rendboe orienterede om et kommende styresignal om vindmøller og solceller på baggrund af, at Skatterådet i nogle afgørelser har lagt op til en skærpelse af praksis i forbindelse med momsregistrering ved salg. Udvalget vil få styresignalet i høring.

Bente Nøhr anførte, at der verserer en sag om spørgsmålet for EU-domstolen, og spurgte til, om der tages højde for dette i styresignalet.

Lars Rendboe henviste til, at denne sag formentlig vil blive inddraget.

Stig Jacobsen orienterede om, at et kommende styresignal om afhentningskøb i forbindelse med EU-handel netop er sendt i høring til udvalget.

Bente Nøhr påpegede, at der ikke er overensstemmelse mellem datoen for ændringens ikrafttræden henholdsvis i resumé og selve styresignalet.

Kristian Koktvedgaard spurgte til, om der er tænkt på særlige forhold vedrørende speditører.

Stig Jacobsen oplyste, at ændringen træder i kraft med et passende varsel, som efter praksis ikke bør være et kortere tidsrum end seks måneder. Stig Jacobsen bad i øvrigt om, at de melder deres bemærkninger ind som høringssvar, som der så kan tages højde for i forbindelse med den endelige udarbejdelse af styresignalet.

Søren Jensen henviste til, at der også kommer nye styresignaler på baggrund af ophævelsen af momslovens § 45, stk. 4, som det har været omtalt på tidligere møder i udvalget og også på dette møde.  

4. Lovprogrammet 2012/2013
Lene Henningsen orienterede om reklameafgiftsloven, nogle præciseringer og tekniske justeringer af elafgiftsloven og nogle tekniske tilpasninger af svovlafgiften for kul, koks og petroleum m.v. brugt til tung proces, som er en opfølgning på energiaftalen. Disse lovforslag står til fremsættelse i anden halvdel af oktober 2012. Hun omtalte også kort forsyningssikkerhedsafgiftsloven, som står til fremsættelse i februar 2013.

Lene Henningsen orienterede desuden om, at der kommer et forslag uden for lovprogrammet om dagsbeviser for privat anvendelse af gulpladebiler, idet der nu er kommet godkendelse fra EU-kommissionen på momsdelen af det. Der arbejdes mod en ikrafttrædelse fra årsskiftet.

Susanne Reinholdt Andersen orienterede om, at revision af fedtafgiften, afgift af nye sukkerholdige varegrupper og arbejdsskadeafgiften alle indgår i finanslovsforhandlingerne.

Camilla Haas henviste til, at det vil volde store vanskeligheder med en ikrafttræden af disse afgifter allerede pr. 1. januar 2013, hvis det skulle blive tilfældet.

Winnie Jensen orienterede kort om forslaget om ændret klagestruktur. Det var ikke muligt at sige noget konkret om arbejdet, men der er nedsat en lovgruppe, som ser på forskellige modeller. Der bliver formentlig tale om ikrafttræden pr. 1. januar 2014.

Kristian Koktvedgaard foreslog, at man i den forbindelse er opmærksom på sagskomplekser i EU-regi, og at denne opgave bør tænkes ind i arbejdet.

Katrine Bargisen spurgte til indholdet af lovforslaget om sanering af erhvervsstøtten.

Winnie Jensen henviste til, at det ikke er klar endnu, men at det dog vides, at lønsumsafgiften kommer til at indgå.

Der blev orienteret særskilt om kørselsafgift for lastbiler under pkt.9.        

5. Kommunikation/kampagner på skat.dk
Tage Christensen orienterede om to kampagner om skattereform/forskud og sort arbejde. Begge kampagner kommer i november, hvor der vil være information via annoncer og på skat.dk.

Skattereform og forskud er hægtet sammen, fordi en del elementer i skattereformen er satsændringer f.eks. vedrørende topskat og beskæftigelsesfradrag, som automatisk indgår i forskud. Herudover indgår især ophævelse af muligheden for fradrag for kapitalpension og ændring af rejsefradragsreglerne.

Sort arbejde-kampagnen handler om lovforslagene på baggrund af aftalen om "en pakke om sort arbejde", som indgik i finanslovsaftalen for 2012. Hensigten er at reducere gråzonen for sort arbejde i private hjem for derigennem at opnå en bredere accept af, at myndighederne går hårdere til værks, når det gælder det mere organiserede og systematiske sorte arbejde. Kampagnen omtaler f.eks. skattefrit arbejde i private hjem for unge under 16 år og pensionister, digital betaling eller indberetning af regninger over 10.000 kr. og firmanavn på gulpladebiler.

6. Orientering om paraplyprojektet om SKATs samarbejde med rådgivere om regelefterlevelse
Lisbeth Rasmussen orienterede om projektet.

Formålet med projektet er at etablere et fast samarbejde med rådgiverbranchen, der omfatter alle SKATs forretningsområder, dvs. fra vejledning og afregning over indsats (kontrol) til inddrivelse. Den ønskede effekt er at opnå større regelefterlevelse og øge skattemoralen på virksomhedsområdet. Projektet beskæftiger sig ikke med konkrete sager eller det politisk strategiske niveau.

SKAT vil løbende følge bedre op på complianceresultaterne, have en løbende dialog med rådgiverne og fokusere på at fjerne grundlaget for, at fejl opstår. SKAT og rådgiverne har bl.a. brug for en fælles forståelse af complianceresultaterne (f.eks. hvilke fejltyper det drejer sig om). SKAT skal på sin side forstå rådgivernes praksis (f.eks. forskellen på review og revision). Projektet vil også undersøge eventuelle løsningsforslag eller forenklingsforslag.

Registreringsdelen (angivelse) trænger til initiativer, der kan imødegå forskellige barrierer for rettidig angivelse.

Aktieområdet bliver - trods det er kompliceret - det næste område, hvor projektet vil se på, hvordan SKAT kommer i tættere dialog med virksomhederne.

SKAT skal desuden kommunikere bedre om konsekvenser og sanktioner. Erfaringen er, at rådgiverne er interesserede i dette.

Camilla Haas havde hørt, at SKAT havde meldt ud, at forhøjelser vedrørende godtgørelse af energiafgifter inden for fødevarehvervet altid blev anset for groft uagtsomme overtrædelser.

Winnie Jensen henviste til, at det ikke er tilfældet, men at man må se på de konkrete sager, idet der er tale om en subjektiv vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det er efter mødet oplyst, at en dialoggruppe fra SKATs afdelinger for straffesager har holdt møder med indsatsmedarbejdere på sagsområdet vedrørende godtgørelse af energiafgifter om, hvilke forhold de skal være opmærksomme på, for at betingelserne for straf er opfyldt.

7. Orientering om foreløbige fastsættelser
Susanne Thorhauge orienterede om, at SKAT er blevet opmærksom på en fejl ved beregning af renter af foreløbige fastsættelser. Fejlen vedrører alene renteberegningen af foreløbige fastsættelser, som ikke er afløst af en angivelse. Der er imidlertid ca. 22.000 virksomheder, som i perioden fra 1. januar 2009 er foreløbig fastsat, og som ikke efterfølgende har angivet. I gennemsnit er der beregnet ca. 230 kr. for meget pr. måned.

For moms, lønsumsafgift, A-skat m.v. sker der automatisk oprydning, og virksomhederne får tilsendt et brev, hvor renten rettes og rentebeløbet bliver nedskrevet. For punktafgifter er det ikke muligt at udsøge kredsen, så her må virksomhederne selv rette henvendelse. SKAT har sendt ca. 450 breve ud til rådgivere på punktafgiftsområdet på baggrund af registreringer i TastSelv Erhverv. Herudover er der lagt information på skat.dk.

SKAT er derfor holdt op med at udsende foreløbige fastsættelser, og i stedet udsendes der rykkere. Dette vil fortsætte, indtil renteberegningen bliver rettet i forbindelse med overgang til et nyt system i 2013.

Søren Lehmann Nielsen spurgte til indsatsen for at minimere antallet af virksomheder, der ikke angiver og dermed får foreløbige fastsættelser.

Susanne Thorhauge henviste til, at der er kommunikationsmæssige udfordringer i forhold til især små virksomheder, men at der er projekter, der går ud på at "rydde op" i ikke aktive virksomheder.

8. Status/tidsplan for analyse af energiafgifts- og tilskudssystem
Videncenter for Landbrug havde ønsket at få en status/tidsplan for analyse af energiafgifts- og tilskudssystemet i forlængelse af energiforliget fra marts 2012.

Lene Henningsen oplyste, at et kommissorium er under udarbejdelse, og at eventuelle ønsker kan meldes ind til hende.

9. Status på road pricing
Videncenter for Landbrug havde ønsket at få punktet på dagsordenen.

Klaus Østergård Jensen orienterede om, at lovforslag om kørselsafgifter for lastbiler er på lovprogrammet til fremsættelse i anden halvdel af februar 2013, og at det forventes sendt i ekstern høring inden jul.

Der er en igangværende proces med at få kravspecificeret en teknisk løsning vedrørende bl.a. opkrævning. En løsning forventes bragt i udbud inden sommerferien 2013 til idriftsættelse primo 2015.

Klaus Østergård Jensen opfordrede organisationerne til at kontakte ham, hvis der er ønsker om dialog.

Camilla Haas spurgte til, om man er gået bort fra "den hollandske model", som indebærer differentierede takster.

Klaus Østergård Jensen oplyste, at oplægget er, at der skal være samme takst, uanset hvor og hvornår der køres, men at det kan blive anderledes senere. 

10. Momssvindel med handel med energiprodukter
Dansk Energi havde bedt om en opfølgning fra pkt. 10 på det seneste møde, hvor emnet blev drøftet. Dansk Energi henviste til, at emnet i mellemtiden har været drøftet i EU-regi, og at Kommissionen den 31. juli 2012 har fremsat et forslag til, hvordan medlemsstaterne kan imødegå momssvindel ved hjælp af "reverse charge regler" (COM/2012/428). Dansk Energi spurgte i den forbindelse om, hvad Skatteministeriets holdning er hertil, og om de kan forvente klare udmeldinger om, hvornår virksomhederne har gjort nok for at være i god tro.

Jeanette Rose Hansen kunne oplyse, at spørgsmålet om svig og evt. omvendt betalingspligt på gas og el blev drøftet under det danske formandskab i juni 2012. Danmark havde udarbejdet et dokument, der bad medlemsstaterne dele evt. erfaring med svig på det pågældende område samt udtrykke, om man skulle genoptage forhandlingerne om EU-kommissionens forslag fra 2009, hvorefter medlemsstaterne kan vælge at indføre omvendt betalingspligt på nærmere opregnede områder såsom mobiltelefoner.

Kun få lande havde opdaget svig med gas og el, og kun en medlemsstat havde anmodet om tilladelse til at indføre omvendt betalingspligt på gas og el. Af de 12 medlemsstater, som tog ordet, var halvdelen for en genoptagelse af forhandlingerne om EU-kommissionens forslag fra 2009, mens den anden halvdel gerne ville se EU-kommissionens forslag om en hurtig reaktionsmekanisme først.

Nu, da EU-kommissionen har fremsat forslaget om en hurtig reaktionsmekanisme, har det cypriotiske formandskab sat spørgsmålet om genoptagelse af forhandlingerne af forslaget fra 2009 på dagsordenen igen.

11. Danske implikationer af sagen C-44/11, Deutsche Bank
Finansrådet havde henvist til, at det af SKATs udmeldte retningslinjer samt af dansk praksis fremgår, at finansiel rådgivning, der ydes i nær tilknytning til en momsfritaget finansiel transaktion, er omfattet af momsfritagelsen.

Finansrådet havde ønsket SKATs tilkendegivelse af, at man er enig i, at EU-domstolens afgørelse vedrørende Deutsche Bank er udtryk for en praksisændring, og at der sker en samlet tilkendegivelse fra SKAT om dommens betydning for dansk praksis, herunder ikrafttrædelsestidspunkt.

Søren Jensen oplyste, at Skatteministeriet er enigt i, at der er tale om en praksisændring og vil rette ind efter dommen. Umiddelbart er det ministeriets vurdering, at praksisændringen kun vil omfatte samme ydelser, som dem, der var omhandlet i dommen (individuel porteføljeforvaltning). På den baggrund forventede ministeriet, at praksisændringen reelt vil få virkning fra dommens afsigelse, idet virksomhederne ikke kan støtte ret på tidligere praksis fra og med tidspunktet fra dommens afsigelse. Der vil blive udsendt et styresignal, som forinden vil blive sendt i høring til udvalget. Organisationerne er velkomne til at komme med eventuelle input allerede nu.

Styresignalet vil ikke tage stilling til evt. nye forretningsmodeller eller koncepter affødt af praksisændringen. Det må der om nødvendigt tages stilling til i senere supplerende styresignaler eller i bindende svar fra Skatterådet.

FSR og Finansrådet tilkendegav, at de vil komme med bidrag til styresignalet. FSR har efter mødet bedt ministeriet om at revurdere sin opfattelse om virkningstidspunktet for praksisændringen.

12. Eventuelt
FSR havde sendt nogle emner ind, som ikke kunne nå at komme med på dagsordenen, men som efterfølgende er sendt ud til udvalget. Disse emner blev som anført under pkt. 1 behandlet under dette punkt.

1) Generel problematik i forbindelse med omskrivning af momsvejledning til juridisk vejledning og konkret i forhold til udlæg
FSR havde henvist til, at en ny formulering i forbindelse med omskrivningen kunne opfattes som en praksisændring, og ønskede i øvrigt, at den særlige ordning for postordrevirksomheder også skal gælde for andre virksomheder.

Søren Jensen oplyste, at den ny formulering ikke er udtryk for en praksisændring, men er blevet til i forbindelse med omskrivningen af Momsvejledningen til Den juridiske vejledning - og at den er afstemt i redaktionsudvalget. At der ikke er tale om en praksisændring, finder ministeriet, har støtte i en række afgørelser fra Skatterådet og Landsskatteretten.

For så vidt angår den særlige ordning for postordrevirksomheder, så gælder den for alle virksomheder, som driver postordrevirksomhed, uanset branche eller formel benævnelse. Derimod kan ordningen ikke udvides til andre virksomheder. Landsskatteretten har i en kendelse fundet, at postordrevirksomhederne kan støtte ret på den særlige praksis. Dermed må Landsskatteretten anses for at have tilkendegivet, at det er tvivlsomt, om praksis har støtte i loven, men at der dog ikke er tale om en åbenbar modstrid. På den baggrund ser ministeriet ikke baggrund for at udvide adgangen til at anvende den særlige ordning.

2) Ændringer af momsbekendtgørelsen
FSR havde tilkendegivet et ønske om en ny og opdateret bekendtgørelse på baggrund af 14 ændringer i bekendtgørelsen siden 2006.

Susanne Reinholdt Andersen oplyste, at det vil ske, så snart der er tid til det.

Winnie Jensen gav udtryk for, at Skatteministeriet har noteret behovet.

3) Kontrol af EU-kunders momsnumre
FSR havde henvist til, at der er udsendt et nyhedsbrev, hvor der fremgår krav om, at forespørgsler på EU-kunders momsnumre skal gemmes som skærmprint eller papirprint. FSR havde efterspurgt, om der i stedet kan gemmes specifikke oplysninger i én samlet fil.

Susanne Dybdahl tilkendegav, at SKAT kan acceptere, at virksomheden noterer forespørgselsnumrene på et regneark. SKAT kan ikke acceptere dette på vegne af myndigheder i andre EU-lande, da det ikke er alle lande, som modtager filer med forespørgselsnumre, og som derfor kan verificere et opslag alene på baggrund af forespørgselsnummer.

Spanien viser ikke navn og adresse i VIES on the Web. I stedet skal kundens navn og adresse indtastes, hvorefter virksomheden får at vide, om den pågældende kunde er gyldig eller ej.

Tyskland viser heller ikke navn og adresse i VIES on the Web. Når tyske kunder skal verificeres, så skal virksomheden enten bede den tyske kunde om en momserklæring udstedt af den tyske skattemyndighed eller kontakte SKAT pr. mail.

Når køber er en fast kunde, så kan SKAT acceptere, at momsnummeret verificeres med passende mellemrum - i praksis mindst en gang i kvartalet. SKAT har sammen med Danmarks Statistik udarbejdet en fælles indberetningsløsning til EU-salg uden moms og Intrastat. I den løsning er det muligt at uploade en fil med alle de faste kunder og få den verificeret på én gang.

Camilla Haas spurgte til, om det er i orden at centralisere sådan en opgave.

Susanne Dybdahl havde intet at indvende imod, at en centraliseret enhed foretager opslagene. Susanne Dybdahl henviste i øvrigt til, at det er vigtigt, at virksomheden er i god tro.

4) De nye faktureringsbestemmelser
FSR havde spurgt, om Skatteministeriet så praktiske problemer i forbindelse med implementeringen af de nye faktureringsregler og de tilhørende ændringer i periodiseringsreglerne - momslovens § 24, stk. 2, § 25, stk. 2, og det nye stk. 1 i § 25 a.

Søren Jensen oplyste, at ministeriet ikke så praktiske problemer i forbindelse med § 24, stk. 2, og § 25, stk. 2. De løbende leverancer, som der er tale om, er ikke leverancer i pakker eller kasser, men leverancer i rør, f.eks. vand, varme, el og gas. De anses for at have "faktisk" leveringstidspunkt den sidste dag i måneden. Efter stk. 1 i § 24 er det teoretiske leveringstidspunkt den 15. i måneden efter det "faktiske" leveringstidspunkt. Momspligten indtræder derfor den 15. i måneden efter den faktiske levering. Lovbestemmelserne anvender udtrykket "anses...for at finde sted". Momspligten indtræder dog stadig før den 15. i den efterfølgende måned, hvis der faktureres før denne dato. Tilsvarende gælder for erhvervelsestidspunktet i stk. 1 i § 25. Der er således tale om en præcisering.

Med hensyn til det nye stk. 1 i § 25 a, så er det korrekt, at fakturadatoen ikke længere har betydning for leveringstidspunktet og momspligtens indtræden. For løbende leverancer af "hovedregelydelser" fra eller til et andet EU-land er leveringstidspunktet derfor den sidste dag i den periode, der faktureres for, jf. momslovens § 23, stk. 5. Det kan som udgangspunkt give virksomhederne problemer, idet fakturaen skal udstedes senest den 15 i måneden efter. Hvis der faktureres for december måned, skal fakturaen senest udstedes den 15. januar. Samtidig med, at leverancen skal medtages i virksomhedens bogføring, angivelse og evt. EU-salgsangivelse for december. Dvs. evt. allerede med angivelsesfrist den 25. januar. Disse stramme frister er dog lovbestemte. Og periodiseringsbestemmelsen er obligatoriske for EU-landene.

Winnie Jensen takkede afslutningsvis for samarbejdet med organisationerne gennem de år, hvor hun har været formand.