Parter
A
(selv)
mod
Told- og Skatteregion København
(Kammeradvokaten v/advokat Jesper Graff)
Afsagt af landsdommerne
Nicolaisen, Lone Kerrn-Jespersen og Charlotte Elmquist (kst.)
Denne sag drejer sig om, hvorvidt en afgørelse om lønindeholdelse hos sagsøgeren, A, der i det følgende benævnes A, er ugyldig. Afgørelsen om lønindeholdelse er truffet af Københavns Kommune, Opkrævningsafdelingen, og stadfæstet af sagsøgte, Told- og Skatteregion København. A har den 25. januar 2002 i medfør af skattestyrelseslovens § 31, stk. 3, indbragt denne afgørelse.
A har nedlagt følgende endelige påstande:
- Sagsøgte forpligtes til at anerkende, at sagsøgtes endelige administrative afgørelse af 25. oktober 2001 er ugyldig, og
- Principalt: Sagsøgte skal tilbagebetale sagsøger, det ved den ulovlige forvaltningsakt (startet 15. juni 2001) ulovligt indeholdte beløb (pr. 27. december 2001 opgjort til 9.333,16 kr.), frem til ophøret af den indeholdelse, der er baseret på den ugyldige forvaltningsakt, samt procesrenter, eller
Subsidiært: Sagsøgte skal foretage fornyet behandling af sagsøgers budget for den pågældende periode.
Told- og Skatteregion København har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling.
Under domsforhandlingen har landsretten bestemt, at en anmodning fra A om udsættelse af domsforhandlingen med henblik på førelse af seks vidner ikke kunne tages til følge.
Sagens omstændigheder
Igennem en årrække har Københavns Kommune, Skatteforvaltningen, foretaget inddrivelse af tilgodehavender hos A herunder ved lønindeholdelse. A har via aktindsigt fået udleveret kopi af en intern vejledning fra 1997 vedrørende fastsættelse af rådighedsbeløb. I vejledningen indgår oplysning om vejledende beløb for børn og voksne.
Med brev af 5. januar 2001 indkaldte Københavns Kommune, Skatteforvaltningen, Opkrævningsafdelingen, A til en udlægsforretning berammet til den 18. januar 2001 på As bopæl. Det fremgår af indkaldelsen, at udlægsforretningen skulle angå en restance på i alt 96.190,36 kr. vedrørende skyldige skatter, boligsikring mv.
Opkrævningsafdelingen underrettede med brev af 18. januar 2001 A om, at man samme dag havde foretaget udlæg hos ham for den nævnte restance i aktier, eventuelt udbytte og udlodning i et aktieselskab. A blev endvidere gjort opmærksom på, at
"...
Det foretagne udlæg fritager Dem ikke for at møde til udlægsforretning og afgive forklaring om Deres formue og indtægtsforhold mv. De anmodes derfor om inden 8 dage fra dette brevs dato at give møde i Opkrævningsafdelingen. Møder De ikke, vil De blive begæret fremstillet ved politiets foranstaltning.
..."
Med brev af 7. marts 2001 fra Opkrævningsafdelingen blev A tilsagt til at give møde den 21. marts 2001 til udlægsforretning.
A besvarede med et brev af 21. marts 2001 indkaldelsen således:
"...
I anledning af endnu en af jeres automatiske EDB-udskrifter - denne gang en indkaldelse til et møde den 21. marts - påført det skyldige beløb, så I kan kalde det for en rykkerskrivelse, og dermed opkræve 250 kr. i gebyr, skal jeg meddele jer følgende:
Jeg vil til fulde opfylde mine forpligtelser til at oplyse om min økonomi i form af et budget, ganske som jeg har gjort 4 gange inden for de sidste 5 år. Men min deltagelse forudsætter, at I forvalter i overensstemmelse med loven og retspraksis for "god forvaltningsskik".
Desværre har de foregående 5 år vist, at det gør I ikke. Dette har jeg påvist i adskillige breve tidligere. Selv helt elementære forvaltningsopgaver udføres ikke lovligt.
Jeg har f.eks. påvist, at I ikke begrunder de ændringer, I foretager i mine fremsendte budgetter. Det er ulovligt. Dermed kan jeg ikke modargumentere, for I har ikke angivet nogen argumenter. Den typiske kommentar er, at I ikke vil godkende en udgiftstype med mere end xx kr. Men det har intet med en begrundelse at gøre.
Måske forstår I slet ikke, hvad en begrundelse er. Det fremgår eller[s] soleklart af vejledningen til forvaltningsloven. Jeg har endda i brev henvist til bestemmelsen i vejledningen, men det har intet ændret.
I har heller ikke været i stand til at oplyse en konsistent budgetsystematik. Måske ved I slet ikke, hvad det er ? Det har jeg ellers belyst temmelig uddybende i brev.
Som det seneste har I nægtet at følge rekursmyndigheden ToldSkats afgørelse fuldt ud. I har fortsat med at lønindeholde efter datoen for rekursmyndighedens afgørelse og begrundet det med, at I først skulle have afklaret, hvordan feriepenge skulle indgå i et budget. Nu skulle man tro, at I som en myndighed, der bedømmer tusindvis af budgetter hvert år, havde fundet ud af, hvordan dette skulle ske, eftersom feriepenge har eksisteret i langt over 50 år. At det ikke er tilfældet viser, hvilket niveau forvaltningen foregår på.
I samme sag har I nægtet, at tilbagebetale ulovligt lønindeholdte beløb efter datoen for rekursmyndighedens afgørelse.
D.v.s. den forvaltningsakt, som rekursmyndigheden har erklæret bortfaldet, har I fortsat efter datoen for afgørelsen, og nægtet at tilbagebetale pengene.
Af ovennævnte fremgår at I ikke har konsistente systemer, at I ikke vil forvalte i overensstemmelse med loven, samt at I ikke vil følge en rekursmyndigheds afgørelse.
Spørgsmålet er derfor: Hvorfor skulle jeg spilde mere tid med jer ?
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg dags dato indleverer stævning ved Københavns Byret vedrørende jeres manglende opfyldelse af rekursmyndighedens afgørelse.
Det undrer mig, om der overhovedet er noget tilsyn med de enkelte medarbejderes arbejde. Man kunne f.eks. forvente, at alle klagesager, hvor rekursmyndigheden har truffet afgørelse i modstrid med jeres afgørelse, blev checket af ledelsen - dels for at sikre at den blev opfyldt i den pågældende sag, dels for at gennemføre den i tilsvarende andre sager. Men det sker åbenbart ikke.
Jeg skal til sidst venligst udbede mig en opgørelse over samtlige de beløb, I har tilskrevet jer selv i form af gebyrer, retsafgifter og hvad ellers I har af betegnelser fra 1995 til dags dato.
Ligeledes ønsker jeg tilsendt oplysninger om, hvem der har truffet beslutning om de pågældende gebyrer m.v., samt datoen derfor. Ikke fordi jeg betvivler lovligheden, men alene af interesse.
Som sagt skal jeg nok bidrage med de forpligtelser jeg har, men først når I har fået check på forvaltningen, så I forvalter i overensstemmelse med gældende lov.
..."
Opkrævningsafdelingen oplyste ved brev af 29. marts 2001, hvilke gebyrer, A var pålignet siden 1996. Endvidere blev A indkaldt til at møde til udlægsforretning i opkrævningsafdelingen senest den 18. april 2001. I brevet hedder det afslutningsvis:
"...
Tilsigelsen og Deres senest modtagne lønseddel eller anden dokumentation for størrelsen af Deres nuværende indtægt og dokumentation for udgifter bedes medbragt:.
Udfra de oplysninger om Deres indtægter som Opkrævningsafdelingen er i besiddelse af for indkomståret 2000 og tidligere modtaget budget fra Dem, har Opkrævningsafdelingen opgjort Deres betalingsevne således:
|
Bruttoindtægt år 2000 |
|
195.971,00 |
|
A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP |
|
68.539,00 |
|
Nettoindtægt år 2000 |
|
127.432,00 |
|
|
|
|
127.432,00:52 uger=2.450,62x47 uger=
115.179,14:12 måneder=gennemsnit pr.måned |
|
9.598,27 |
| |
|
|
|
Månedlige udgifter jf. budget af 18. februar 2000 |
Oplyst |
Accepteret |
|
|
|
|
|
|
Husleje |
3.470,00 |
3.470,00 |
|
|
El |
212,00 |
212,00 |
|
|
A-kasse |
409,00 |
409,00 |
|
|
Telefon abonnement |
125,00 |
125,00 |
|
|
Telefon samtaler |
45,00 |
45,00 |
|
|
Befordring 3 Zoner HT |
295,00 |
310,00 |
|
| |
|
takster
for 2001 |
|
|
Rådighedsbeløb |
3.600,00 |
3.000,00 |
|
|
I alt accepteret |
|
7.571,00 |
7.571,00 |
|
Overskud |
|
|
2.027,27 |
Såfremt De ikke enten betaler den fulde restance eller møder til udlægsforretning den 18. april 2001, vil restancen uden yderligere varsel blive sendt til indeholdelse med 20% af nettolønnen og Opkrævningsafdelingen vil eventuelt foretage udlæg i kontant indestående m.v.
..."
A havde den 18. februar 2000 indsendt et budget pr. 1. februar 2000 til Opkrævningsafdelingen i Københavns Kommune. Udgiftsposterne og udgiftsbeløbene i dette budget er identisk med det, der er angivet i kolonnen "oplyst" i opkrævningsafdelingens brev af 29. marts 2001.
Den 16. april 2001 skrev A med henvisning til opkrævningsafdelingens brev af 29. marts 2001 blandt andet:
"...
M.h.t. til tilsigelse til udlægsforretning skal jeg meddele, at dette ikke har nogen interesse. Dels fordi de pågældende medarbejdere i forvejen ikke følger de gældende love og regler på området, dels fordi skriftlig dokumentudveksling langt bedre end et møde dokumenterer, hvad der er foregået, og derfor tjener til saglig oplysning.
Men derfor alligevel: Tak for tilbuddet om at deltage i et møde.
Nå, ja - hvad skulle mødet i øvrigt dreje sig om ? Mig bekendt har I - jfr. brev af 18. januar i år - allerede pantet for 96.190 kr. ud af de 96.613 kr., der fremgår af jeres sidste brev.
...
Vedr. opkrævningsafdelingens budget 2001
Jeg skal oplyse, at jeg ikke accepterer budgettet. Jeg kommer ikke med ændringsforslag før forvaltningen foregår i overensstemmelse med loven og retspraksis, hvilket ikke er sket indtil nu. Det har jeg i sidste brev demonstreret, og I har med jeres svar intet erkendt og intet ændret.
Men budgettet understreger blot endnu engang, at opkrævningsafdelingen ikke opfylder kravene til lovlig forvaltning. F.eks. er der stadig ikke givet nogen begrundelse for opkrævningsafdelingens rådighedsbeløb på 3.000 kr., selv om det stilles op mod de 3.600 kr., som jeg i februar 2000 angav i mit budget for sidste år. Den gang gav Opkrævningsafdelingen heller ingen begrundelse, hvilket også var ulovligt.
Alt i alt viser det blot, at Opkrævningsafdelingen fortsat ikke administrerer i overensstemmelse med loven, og det tjener derfor intet formål at udarbejde et budget, så længe sagsbehandlingen ikke kan foregå på lovligt grundlag.
..."
Med brev af 25. april. 2001 meddelte Opkrævningsafdelingen vedrørende budgettet, at rådighedsbeløbet var fastsat ud fra et skøn. I brevet hedder det videre:
"Såfremt De mener, at rådighedsbeløbet bør være højere/mindre, kan De ved fremmøde til udlægsforretningen, jf. nedenfor, redegøre for en eventuel ændring."
Endvidere blev A på ny indkaldt til udlægsforretning denne gang med frist til fremmøde senest den 3. maj 2001. Af brevet fremgår endvidere, at der uden yderligere varsel blandt andet kunne begæres indeholdelse i løn mv., hvis A hverken mødte til udlægsforretning eller betalte restancen.
A besvarede brevet med et brev af 3. maj 2001, hvori det hedder
"...
Til jeres orientering skal jeg meddele jer, at jeg i morgen d. 4. maj 2001 indleverer ny stævning ved Københavns Byret mod jer med påstand om, at I - på begæring - er tvunget til at udlevere oplysningerne om forudsætningerne for jeres fastsættelse af rådighedsbeløbet - herunder budgetsystematik og beløbsstørrelser, som betingelse for behandling af budget.
Jeres forslag om, at jeg kan komme med forslag til ændringer af jeres rådighedsbeløb er jo helt absurd, så længe I ikke har oplyst, hvordan I er fremkommet til det.
Hvordan kan man komme med forslag til ændringer af noget, man ikke kender?
M.h.t. mødepligt skal jeg henvise til mit tidligere brev af 16. april 2001.
..."
Opkrævningsafdelingen indkaldte med brev af 23. maj 2001 igen A til udlægsforretning - denne gang med frist til fremmøde den 6. juni 2001. Det fremgår af brevet, at A skulle medbringe den senest modtagne lønseddel eller anden dokumentation for størrelsen af den nuværende indtægt og dokumentation for udgifter. Endvidere gentog Opkrævningsafdelingen den opgørelse af As betalingsevne, man havde foretaget i brevet af 29. marts 2001.
Den 15. juni 2001 indkaldte Opkrævningsafdelingen A til udlægsforretning den 29. juni 2001. Tilsigelsen blev forkyndt for A af en stævningsmand den 28. juni 2001. Det fremgik af tilsigelsen, at udeblivelse kunne medføre, at Opkrævningsafdelingen ville anmode politiet om at anholde og fremstille A.
Den 15. juni 2001 meddelte Opkrævningsafdelingen endvidere, at man havde pålagt As arbejdsgiver at indeholde 15% ved hver fremtidig udbetaling efter indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til dækning af en restance opgjort til 83.971,60 kr.
Den 6. juli 2001 anmodede Opkrævningsafdelingen Københavns Politi om at fremstille A.
Ved brev af 29. august 2001 klagede A over lønindeholdelsen. I klagen anførte A blandt andet:
"...
Klagen er begrundet i, at Københavns Kommune efter min opfattelse ikke har opfyldt sin forpligtelse til at oplyse om dens forudsætninger for vurdering af budgetter.
Kommunen har udarbejdet nogle vejledende satser, hvilket er helt O.K., men de nægter at besvare hvordan de er nået frem til de pågældende tal. Det mener jeg, jeg har krav på, idet de benytter disse tal, når de ændrer mit budget.
Ligeledes nægter kommunen at begrunde de ændringer, de foretager af mit budget. Dette er klart en overtrædelse af forvaltningslovens bestemmelser om begrundelsespligt. Jeg har endda tidligere skriftligt både henvist til bestemmelsen og direkte citeret den over for kommunen. Men helt uden resultat.
Da jeg ikke gider være til grin - de nægter jo at følge loven - har jeg oplyst dem om, at jeg ikke udarbejder budget, før de følger loven. Jeg afventer derfor, at de fremsender baggrundsmaterialet for deres vejledende satser, før jeg vil udarbejde et budget.
Jeg skal derfor anmode ToldSkat København om, at omgøre Københavns Kommunens beslutning om lønindeholdelse af 15. juni 2001, samt tilbagebetale hele det indeholdte beløb.
Da det er et tilbagevendende problem, at Københavns Kommune ikke vil følge gældende lov, vil jeg indbringe ovennævnte sag for domstolene, såfremt jeg ikke får medhold rent administrativt.
Jeg ønsker desuden oplyst, hvordan der helt konkret føres tilsyn med Københavns Kommune på dette område, idet ulovlighederne nu har stået på mindst de sidste 5 år, og på trods af klager, hvor jeg har fået medhold, fortsætter ulovlighederne åbenbart.
Det er sandsynligvis omfattende ulovligheder, for jeg kan ikke tænke mig, at jeg bliver behandlet væsentligt anderledes end andre.
..."
Told- og skatteregionen meddelte ved brev af 25. oktober 2001, at:
"...
Regionen kan ikke give Dem medhold i klagen, hvorfor Skatteforvaltningens afgørelse fastholdes.
Afgørelsen er truffet i henhold til kildeskattelovens § 73, stk. 3, hvorefter der kan iværksættes lønindeholdelse, når en pålignet indkomstskat mm ikke er betalt. Indeholdelsen kan ske med højst 20 % af nettolønudbetalingen, jf. retsplejelovens § 509 og ToldSkat's cirkulære 1997-5 af 14. marts 1997.
Det fremgår af bestemmelserne, at der ved lønindeholdelse med mere end 15 % skal laves en beregning af betalingsevnen, hvori der afsættes et rimeligt beløb til husstandens leveomkostninger. Der skal tages hensyn til rimelige udgifter til bolig samt andre nødvendige faste udgifter. Afdrag på gæld til andre kreditorer må ikke være til hinder for afviklingen af en skatterestance.
Ved afgørelsen er der bl.a. lagt vægt på at:
- Deres betalingsevne er korrekt beregnet.
- Der er afsat et rimeligt beløb til leveomkostninger.
- Der er betalingsevne til den fastsatte indeholdelse på 15 %.
Skatteforvaltningen har den 23. maj 2001 tilsagt Dem til udlægsforretning i Opkrævningsafdelingen den 6. juni 2001. I tilsigelsen er opstillet et budget baseret på økonomiske oplysninger fra år 2000 mv., og De er samtidig anmodet om at medbringe den senest modtagne lønseddel samt anden dokumentation for Deres nuværende indtægter og udgifter.
Da De ikke er mødt på tilsigelsen og ikke er fremkommet med de ønskede nye økonomiske oplysninger, har Opkrævningsafdelingen lagt den anførte beregning af betalingsevnen til grund. Denne udviser et overskud på 2.027 kr., efter at samtlige kendte udgifter er godkendt og der er afsat 3.000 kr. til leveomkostninger.
Regionen finder, at Skatteforvaltningen har overholdt de fastsatte regler vedrørende lønindeholdelse, idet der er mulighed for et videre skøn over betalingsevnen, når der fastsættes indeholdelse med 15 % og derunder.
Opkrævningsafdelingen har den 15. juni 2001 fremsendt pålæg om lønindeholdelse med 15 % til Deres arbejdsgiver.
Med hensyn til Deres begrundelse for at klage over den iværksatte lønindeholdelse kan det oplyses, at reglerne vedrørende beregning af betalingsevnen er fastlagt i ToldSkats cirkulære 1997-5 af 14. marts 1997, herunder hvilke udgifter der kan accepteres/ikke kan accepteres samt rådighedsbeløb mv.
For så vidt angår forvaltningslovens bestemmelser om begrundelsespligt, kan det oplyses at disse er rettet mod administrative afgørelser. I lovens § 22 er anført, at en afgørelse skal, når den meddeles skriftlig, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Begrundelse for ændringer i et budget skal henføres i ovennævnte cirkulære.
Endelig kan det oplyses, at Told- og Skatteregionerne efter nærmere retningslinier fører tilsyn med kommunernes inddrivelse af personskatter og arbejdsmarkedsbidrag. I Københavns kommune er tilsynet underlagt regionens kompetanceområde .
..."
I det nævnte cirkulære - 1997-5 af 14. marts 1997 om betalingsevnevurdering i forbindelse med lønindeholdelse og afdragsordninger - hedder det i pkt. 2 om rådighedsbeløb:
"Det er nødvendigt i hver enkelt sag at foretage en vurdering af familiens økonomi - herunder opgøre indtægter og udgifter. Herudover skal der i beregningen indgå et rådighedsbeløb, som familien skal have til kost, tøj, fornøjelser m.v.
Rådighedsbeløbets størrelse kan ikke beregnes efter en fast takst, men må bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Ved vurderingen af rådighedsbeløbet kan der tages udgangspunkt i den praksis, der er på gældssanerings- og eftergivelsesområdet.
Dette indebærer blandt andet, at rådighedsbeløbets størrelse bør ses i sammenhæng med det samlede budget.
Særlige hensyn kan gøre det nødvendigt, at der fastsættes et højere rådighedsbeløb til et eller flere af familiens medlemmer. Eksempelvis sygdom, lettere eller sværere handicap, ekstra læsehjælp m.v."
Forklaringer
Der er ikke afgivet forklaringer under domsforhandlingen.
Procedure
A har gjort gældende, at Opkrævningsafdelingen har handlet i strid med officialprincippet. Han har selv tidligere udarbejdet budgetter og derved opfyldt sin oplysningspligt. Han har forgæves efterlyst beregningsgrundlaget for den vejledende sats, som Opkrævningsafdelingen anvender for rådighedsbeløbet. Opkrævningsafdelingen har benyttet det budget, som han selv har udarbejdet - men baseret på 1999-tal. Uanset der alene er indeholdt med 15 %, har Opkrævningsafdelingen været forpligtet til at indhente tilstrækkelige oplysninger, hvilket ikke er sket.
Opkrævningsafdelingen har anført, at rådighedsbeløbet er fastsat efter et skøn, uden at man har kunnet redegøre nærmere herfor. De ændringer, Opkrævningsafdelingen har foretaget, er foretaget uden begrundelse. Opkrævningsafdelingen har således handlet i strid med forvaltningslovens §§ 22-24. Opkrævningsafdelingen har ikke udøvet et konkret skøn i sagen.
Opkrævningsafdelingen har udøvet magtfordrejning, idet man har taget usaglige fiskale hensyn i administrationen af lønindeholdelsen. Endvidere har Opkrævningsafdelingen ved at kræve ham politifremstillet overskredet grænserne for proportionalitet.
Det må på den anførte baggrund konkluderes, at Opkrævningsafdelingens sagsbehandling er behæftet med så væsentlige mangler, at afgørelsen af 25. oktober 2001 vedrørende løntilbageholdelse er ugyldig.
Told- og Skatteregion København har gjort gældende, at afgørelsen af 25. oktober 2001 er lovlig og gyldig. Ved afgørelsen om lønindeholdelse er A i overensstemmelse med kildeskattelovens § 73, stk. 3, 3. pkt. blevet overladt det nødvendige.
Ved afgørelsen var skattemyndighederne ikke forpligtet til at skaffe sig sikre oplysninger, idet dette krav alene stilles ved lønindeholdelse med mere end 15 %. Afgørelsen er baseret på As egne oplysninger. Da der alene skete indeholdelse med 15 % er der givet et rådighedsbeløb på næsten 3.600 kr., hvilket var det beløb, A havde anvendt i sin beregning. Der er ikke udøvet et ulovligt eller åbenbart urigtigt skøn. A nægtede uberettiget at medvirke ved sagsoplysningen. Skatteforvaltningen var derfor berettiget til at lægge de oplysninger, der fremgår af brevet af 29. marts 2001 til grund. Opkrævningsafdelingen har efter inddrivelseslovens § 7, stk. 1, jf. retsplejelovens § 494, stk. 3, været berettiget til at kræve A politifremstillet..
Afgørelsen efterlever forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse, jf. forvaltningslovens § 24, idet afgørelsen indeholder en henvisning til de relevante retsregler, en kort redegørelse for sagens faktum og angivelse af de hovedhensyn, som afgørelsen er baseret på.
Til støtte for den subsidiære påstand har Told- og Skatteregionen anført, at der skal ske hjemvisning, hvis den indbragte afgørelse tilsidesættes.
Landsrettens bemærkninger
Ved Opkrævningsafdelingens brev af 29. marts 2001 blev A på baggrund af et budget, der tog udgangspunkt i As egen opgørelse af 18. februar 2000, gjort bekendt med, at Skatteforvaltningen vurderede hans betalingsevne til 2.027,27 kr. pr. måned, hvilket udgjorde ca. 21 % af As beregnede nettoindtægt. A blev indkaldt til udlægsforretning den 5. januar 2001. Denne indkaldelse blev senere flere gange gentaget, og A blev opfordret til at medbringe dokumentation for indtægter og udgifter, men gav ikke møde. Herved findes Skatteforvaltningen i Københavns Kommune at have tilvejebragt det fornødne grundlag for at træffe afgørelse om lønindeholdelse med 15 %.
Opkrævningsafdelingens oprindelige fastsættelse af rådighedsbeløbet til 3.000 kr. er den eneste væsentlige afvigelse i forhold til As eget budget fra 2000. På forespørgsel meddelte Opkrævningsafdelingen, at rådighedsbeløbet var fastsat ud fra et skøn. Da der blev truffet afgørelse om lønindeholdelsen, blev denne imidlertid begrænset til 15 %. Herefter og da Told- og Skatteregionens afgørelse af 25. oktober 2001 opfylder de krav, der må stilles til indholdet af en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 24, er der ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig.
Der er intet grundlag for at fastslå, at der ved afgørelsen om lønindeholdelsen skulle være taget ulovlige hensyn eller forfulgt ulovlige formål.
Da det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, tages Told- og Skatteregion Københavns frifindelsespåstand derfor til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Told- og Skatteregion København, frifindes.
I sagsomkostninger betaler sagsøgeren, A, inden 14 dage 7.500 kr. til sagsøgte.