Østre Landsrets dom af 22. marts 2012, 15. afd. nr. S-2137-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Søren Bech, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Tine Vuust, Henrik Bitsch og B. Vollmond med domsmænd

.....................

Byrettens dom af 28. juni 2011, 15-6962/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. september 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

Principalt skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74 stk. 1, nr. 1, jf., stk. 2, jf. § 46, subsidiært alene overtrædelse af kildeskattelovens § 74 stk. 1 nr. 1,

ved som indehaver af enkeltmandsvirksomheden "H1", med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i perioden fra den 29. september 2006 til den 26. august 2007, at have udbetalt lønninger med i alt 1.067.062 kroner uden at have indeholdt og afregnet A-skat, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 589.028 kroner.

2.

Principalt overtrædelse af arbejdsmarkedsbidragslovens [dagældende arbejdsmarkedsfondslov, red. SKAT] § 18, stk. 1, litra b, jf. stk. 2, jf. stk. 7, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a. jf. § 11, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, nu jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. § 74, stk. 1, subsidiært alene overtrædelse af § 18, stk. 1. litra b,

ved som indehaver af enkeltmandsvirksomheden "H1", med forsæt til at unddrage staten bidrag, i perioden fra den 29. september 2006 til den 26. august 2007, at have udbetalt lønninger uden at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, hvorved det offentlige blev unddraget i alt 85.365 kroner.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf, og om en tillægsbøde på 674.000 kroner, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne V.1, V.2 og V.3.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Af udskrifter benævnt "A conto udlæg den 28. september 2006" indeholdende 8 sider og "A conto udlæg den 8. januar 2007" indeholdende 9 sider fremgår, at en række personer med udenlandske navne har fået udbetalt acontobeløb i perioden fra 28. september 2006 til 20. april 2007.

Af udskrifter benævnt "A conto Udlæg" er samme tal bearbejdet vedrørende hver enkelt person.

Af udskrift "A´contoudbetalinger år 2006 for medarbejdere uden cpr.nr. jf. materiale fra H1" og "A'contoudbetalinger år 2007 for medarbejdere uden cpr.nr. jf. materiale fra H1" fremgår samme tal bearbejdet med skatteberegning og beregning af arbejdsmarkedsbidrag.

Af Forslag til opkrævning af A-skat og AM-bidrag for årene 2006 og 2007 af 15. maj 2008 blev A-skat og AM-bidrag for 2006 foreslået ansat til 279.778 kr. og for 2007 til 394.605 kr.

Ved afgørelse om opkrævning af A-skat og AM-bidrag for årene 2006 og 2007 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag og henviste til, at SKAT ikke havde modtaget indsigelser.

Personlige forhold

Kriminalforsorgen har i en 808-undersøgelse af 25. oktober 2010 oplyst, at tiltalte er egnet til at modtage en helt eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han nu har fast arbejde i en lønafdeling.

Rettens begrundelse og afgørelse

På baggrund af tiltaltes egen forklaring sammenholdt med de fremlagte udskrifter vedrørende a´contoudlæg, som er udarbejdet af T, lægger retten til grund, at T i perioden udbetalte a´contoløn til medarbejdere, som ikke var i besiddelse af cpr.nr. og skattekort. Retten lægger tillige skattevæsnets beregninger, som er sket på grundlag af Ts egne oplysninger, til grund. Det bemærkes, at T ikke er fremkommet med indsigelser til beregningen efter SKATs forslag af 15. maj 2008, og ikke har påklaget afgørelsen af 12. juni 2008. Der er således manglende afregnet A-skat med 589.028 kr., og manglende indeholdt arbejdsmarkedsbidrag med 85.365 kr.

T har forklaret, at han var bekendt med, at han skulle indeholde 60 % i A-skat og derudover arbejdsmarkedsbidrag, og at han har indeholdt A-skat, idet han kun udbetalte a´conto. De ansatte fik løn efter antallet og størrelsen af de ruter, de havde.

Retten lægger ved afgørelsen vægt på, at T ikke løbende har udarbejdet lønsedler til de pågældende, hvorfor det ikke er muligt at se, hvilken løn de enkelte havde krav på. Retten lægger endvidere vægt på størrelsen af de udbetalte beløb, sammenholdt med varigheden af den periode, forholdet fandt sted. Hertil kommer, at der ikke foreligger opgørelse over indeholdte A-skatter, og at T i hele perioden ikke har forsøgt at afregne de indeholdte beløb, ligesom oplysningerne om a´contoudbetalingerne først kom frem i forbindelse med kontrolbesøg i virksomheden i december 2007 efter henvendelse fra en fagforening til SKAT.

Under disse omstændigheder, og uanset at SKAT i en periode var langsommelige med udstedelse af skattekort til personer, som kom til landet via østaftalen, anser retten forholdet for en forsætlig unddragelse af betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor tiltalte er skyldig som anført i tiltalen. Henset til størrelsen af det unddragne skattebeløb, henføres forhold 1 i overensstemmelse med tiltalen til straffelovens § 289.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 46, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 1, litra b, jf. stk. 2, jf. § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a, jf. § 11, stk. 1, jf. § 9, stk. 1, nu jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. § 74, stk. 1.

2 måneder af straffen skal afsones nu.

Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer.

Retten har lagt vægt på karakteren af den begåede overtrædelse og størrelsen af det unddragne beløb. Retten har dog henset til tiltaltes personlige forhold fundet det forsvarligt, at gøre straffen delvist betinget med vilkår som anført.

Tiltalte skal tillige betale en tillægsbøde på 674.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder.

2 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.	Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
2.	Tiltalte skal inden for en længstetid på 10 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.
3.	Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 674.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

.................................

Østre Landsrets dom af 22. marts 2012, 15. afd. nr. S-2137-11

Byrettens dom af 28. juni 2011 (15-6962/2010) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således at fuldbyrdelsen af 3 måneder af straffen på 6 måneders fængsel ikke udsættes.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnerne V.3 og V.1, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der blev endvidere afgivet forklaring af V.4.

Den i byretten af vidnet V.2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at han havde et lønsystem på sin computer, som han anvendte til lønkørsel. Ganglister og andre småting lå ikke på computeren. Den i hans forklaring omtalte million er baseret på, at medarbejderne skulle betale mere i skat, end de rent faktisk endte med at skulle betale. Han havde to ansatte i sit bogholderi, der sammen med ham selv stod for indberetningerne til SKAT. Han vidste, at han skulle gøre dette en gang om måneden, men han vidste ikke, at han også skulle gøre det for ansatte, der ikke havde skattekort. Han var i efteråret 2006 i kontakt med SKAT om bl.a. problemerne med at få skattekort. De penge, der skulle have været betalt til SKAT, stod på hans almindelige konto og ikke på en separat konto. Når skattekortet fremkom, blev der gjort op med hele ansættelsesperioden, og der blev efterbetalt eventuelle restancer. Han har udfærdiget opgørelser og sendt dem til SKAT. Adspurgt på ny har han dog alene noteret det ned, ikke sendt det til SKAT. SKAT har ikke bedt om at få betalt det, han havde holdt tilbage. Han ville ikke betale på eget initiativ, da han vidste, at hans medarbejdere i sidste ende ikke skulle betale skat med 60 %.

Han måtte afhænde virksomheden, da han blev syg. Han ved ikke, om nogle af hans udenlandske medarbejdere havde konti i udlandet, som han kunne have betalt løn til. A´contobetalinger blev fastsat efter, hvor lang tid de pågældende havde arbejdet hos ham sammenholdt med de distrikter, de havde gået. En typisk bruttoløn for 14 dage ville nok være ca. 6.- 8.000 kr. Når nogle af dem kun har fået 1.000 kr. udbetalt for en given 14 dages periode, kan det skyldes, at de har arbejdet mindre, eller er startet sent i perioden. Han opgjorde lønnen med en vis forsigtighed for at kunne tilbageholde tilstrækkeligt. Der var ikke store ændringer fra 2006 til 2007 for de fleste medarbejdere. x16-er en typisk afregning. Generelt havde hans ansatte store fradrag og skulle derfor ikke betale særlig meget i skat. Der var næppe nogen af dem, der kom i nærheden af at skulle betale 60 % i skat. Han kunne ikke fysisk have indberettet og betalt A-skat for medarbejdere uden cpr. numre. Han kunne naturligvis godt regne ud, hvad en given % del af bruttolønnen var.

Han ved, at nogle af hans medarbejdere senere har fået sendt skattekort til deres adresser i udlandet. Det skete også for nogle, der var holdt op og var rejst hjem permanent. Han ved ikke, om SM arbejdede i hele 2007, men i august 2007 forsvandt opgaven med at distribuere gratisaviser. Hvis han ikke fik et skattekort, heller ikke efter længere tid, blev de tilbageholdte A-skattebeløb ikke betalt. Han tager løbende medicin mod flere forskellige lidelser, herunder ryglidelser og han skal muligvis opereres. Han skal konstant tage stærk smertestillende medicin.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at der nok i efteråret 2006 og i begyndelsen af 2007 var nogle fællesmøder mellem arbejdsgivere og fagforeninger om sagen. Hun blev først ansat i marts 2007 og deltog i et af fællesmøderne. Hun ved ikke, om T faktisk indeholdt A-skat og AM - bidrag. Det var, så vidt hun fik oplyst, nødvendigt at have et cpr-nummer for at udfærdige en korrekt lønseddel. Derfor skulle T udarbejde midlertidige lønsedler. Hun ved ikke, hvordan T faktisk udfyldte disse midlertidige lønsedler. Fagforeningen gjorde på et tidspunkt indsigelse over for, at lønsedlerne ikke indeholdt alle de oplysninger, der skulle være. Man opfattede fra arbejdsgiverforeningens side problemet som midlertidigt, og hendes indtryk var, at T gjorde hvad han kunne.

Vidnet V.4 har forklaret blandt andet, at han har været sagsbehandler på denne sag og har deltaget i møder med tiltalte. Tiltaltes virksomhed har betalt løn både til personer, der havde cpr. nr., og personer, der ikke havde cpr. nr. Hvis en erhvervsdrivende henvender sig og vil betale et beløb, beder SKAT om hans CVR-nummer. Man kan som arbejdsgiver godt indbetale, selvom man ikke har den ansattes cpr. nummer, man skal blot indbetale på virksomhedens CVR-nummer. Pengene bliver fordelt efterfølgende. Man kan få et girokort til at indbetale på CVR-nummeret, og det kunne man også dengang. Man kunne derimod ikke betale a´conto. Tiltalte har ikke bedt om et girokort og har heller ikke underskrevet efteranmeldelser, som vidnet udleverede til ham i 2008. Vidnet kom først ind i sagen, da den almindelige kontrolafdeling skulle have hjælp. Der er mange virksomheder, der indbetaler a´conto på CVR-nummeret. Man registrerer ikke løbende på hvis vegne, der indbetales skat. Hvis noget stadig er udestående ved årets udløb, udskrives en fejlliste, og man kontakter virksomheden. Hvis der da stadig ikke er et cpr. nummer, bliver betalingerne stående på fejllisten.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret bl.a., at han ikke husker, at tiltalte skulle have fortalt ham, at tiltalte ville foretage a´conto indbetalinger til SKAT. Vidnet har ikke udleveret girokort til tiltalte. Han er usikker på, om tiltalte har spurgt ham om, hvordan tiltalte kunne betale a´conto, men vidnet husker det ikke. Han husker ikke præcis, hvornår han deltog i drøftelser med tiltalte. Han er sikker på, at han har informeret tiltalte om, at han skulle tilbageholde 60 % i A-skat. SKAT kan godt modtage penge uden angivelse af cpr-nummer, de må så bare stå på en versurkonto, indtil de kan fordeles. Man kan ikke få udstedt skattekort, der rækker tilbage til et tidligere indkomstår.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte, af de grunde, der er anført af byretten, skyldig i den rejste tiltalte. Det bemærkes dog, at det i forhold 1 unddragne beløb rettelig er 589.018 kr.

Tre voterende stemmer, uanset anklagemyndighedens påstand, for at skærpe straffen til ubetinget fængsel i 6 måneder.

To voterende stemmer i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand og under hensyn til tiltaltes personlige forhold for, at straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, således, at tre måneder af straffen gøres betinget på vilkår som anført nedenfor.

En voterende stemmer for, at straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, der i det hele gøres betinget på vilkår som anført nedenfor.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1 og 2.

Alle voterende er enige om at stadfæste dommens bestemmelse om tillægsbøde og forvandlingsstraffen herfor.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at fuldbyrdelsen af tre måneder af den idømte straf udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på to år fra endelig dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår nyt strafbart forhold.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.