Dato for udgivelse
15 Jan 2013 08:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Apr 2012 08:12
SKM-nummer
SKM2013.38.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
SS 1-25737/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Chokoladeafgift, mineralvandsafgift, colabøde, gentagelse, frakendelse, næringsbrev
Resumé

T drev en kiosk med salg af grøntsager, mælk, oliven, dåsevarer m.v. Han havde drevet kiosken i 12 år. Han var i kiosken, da SKAT kom på uanmeldt besøg.

T kunne ikke fremvise købsfakturaer på chokolade og sodavand. Tiltalte havde ikke ført kasseregnskab i 20 dage.

T havde før 4 gange fået bøde for ikke at have opbevaret købsfakturaer i virksomheden.

Byretten fandt T skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Byretten fandt at bøden pr. afgiftsart skulle fastsættes til 27.500 kr., beregnet som bøden for 4. gangsovertrædelser på 18.500 kr. med tillæg af 50 %.

Bøden blev således fastsat til 55.000 kr.

T blev endvidere frakendt retten til at drive erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer samt til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af loven, i 2 år.

Reference(r)
Chokoladeafgiftsloven § 26
Mineralvandsafgiftsloven § 21
Henvisning
-

Byrettens dom af 25. april 2012, SS 1-25737/2011

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Peter Christiansen, besk.)

Afsagt af byretsdommer

Helle Hastrup

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift og bevisfortegnelse er modtaget den 18. november 2011. Tillægsbevisfortegnelse modtaget den 21. februar 2012.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. stk. 6, jf. § 12, stk. 5 og § 13, stk. 2,

ved som konstateret af SKAT den 29. april 2010 under kontrolbesøg i H1 kiosk, hvor i alt 14,72 kg chokolade af mærkerne Kit Kat, Lion Bar og Toffees var udbudt til salg, ikke i forretningslokalet at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer for de afgiftspligtige varer, samt ikke at have kunnet fremvise et forskriftsmæssigt regnskab, der kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer var betalt, og hvorfra varerne var leveret, hvorved det ikke var muligt at konstatere, om der var betalt afgift af de omhandlede varer

2.

mineralvandsafgiftsloven § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. stk. 6, jf. § 12, stk. 3 og 4,

ved som konstateret af SKAT den 29. april 2010 under kontrolbesøg i H1 kiosk, hvor 348,05 liter udenlandsk mineralvand af mærkerne Faxe Kondi og Coca Cola var udbudt til salg, ikke i forretningslokalet at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer for de afgiftspligtige varer, samt ikke at have kunnet fremvise et forskriftsmæssigt regnskab, der kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer var betalt, og hvorfra varerne var leveret, hvorved det ikke var muligt at konstatere, om der var betalt afgift af de omhandlede varer.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 55.000 kr.

Der nedlægges endvidere påstand om, at tiltalte i medfør af lov om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder § 11, stk. 1 og 2 frakendes retten til at drive erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, og fødevareengrosvirksomhed, samt til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af loven, i et af retten fastsat tidsrum.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf

Tiltalte har nedlagt påstand om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1 og V.2.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte forklarede, at han havde haft kiosken i 12 år. Han handlede med grøntsager, mælk, oliven, dåsevarer m.v. Han var i forretningen, da medarbejderne fra SKAT kom. De bad om materiale vedrørende chokoladen og colaerne. Han skulle komme med fakturaer. Han havde nogen af fakturaerne. Andre lå hos hans revisor. Han medbragte nu de originale fakturaer i retten. Han havde også efter kontrolbesøget faxet dem til SKAT. Revisoren hjalp ham med bogføring og momsregnskabet. Han havde ikke været klar over, at han havde pligt til at opbevare fakturaerne i forretningen. Han beherskede ikke dansk. Hans søn hjalp ham undertiden. Han gjorde hver dag op, hvor meget der var solgt for. Når han fik leveret varer, tog han fakturaen og lagde den i en mappe. Nogen gange fik han kredit, og han havde så kun følgesedlen. Han førte regnskab over, hvad han betalte. Han var blevet forvirret, da SKAT kom. Han huskede ikke, at han tidligere skulle have fået bøder for manglende fakturaer. Han huskede således ikke, at han i 2003, 2006 og 2010 skulle have vedtaget bøder for lignende overtrædelser. De tre fakturaer fra april 2010 havde ligget i forretningen og ikke hos revisoren, forklarede han nu. De havde ligget i mappen, men han kunne ikke finde mappen, da SKAT var i forretningen. Han faxede som forklaret en del fakturaer til SKAT samme aften eller den følgende dag. De fakturaer, der lå hos revisoren, var nok fra første kvartal i 2010.

Foreholdt og forevist bilag 15, forklarede tiltalte, at det var de bilag, han faxede til SKAT. Han havde samtlige fakturaer i forretningen med undtagelse af s. 7 og s. 8 i bilaget. Disse fandt han efterfølgende.

..."

Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han var på kontrolbesøg den 29. april 2010 i forretningen. Vidnet var dengang ansat i afdelingen for punktafgifter. Han foretog spotkontroller i kiosker, der handlede med afgiftspligtige varer. Kontrollerne var typisk uanmeldte. Den pågældende kontrol var også uanmeldt. Man fik et øjebliksbillede af virksomheden. Vidnet valgte nogle varegrupper ud, - her chokolade og sodavand, og spurgte efter de tilhørende fakturaer. Ved hjælp af fakturaen tjekkede man, om punktafgiften var betalt. Chokoladen var med polsk tekst. Tiltalte kunne ikke fremvise nogen fakturaer på de nævnte varer. Der var ingen sprogproblemer mellem dem. Tiltalte sagde, at fakturaerne lå i hans regnskabsmappe, men at han ikke kunne finde mappen. Han mente så, at mappen lå hos revisoren. Tiltalte fik lov til at lede sine ting igennem, og han stod også og rodede blandt nogle mapper. Han ville ikke få lov til at hente materialet hos revisoren. Det var et krav, at fakturaerne skulle ligge i butikken og følge varen. Efter bogføringsloven blev der stillet krav om et kasseregnskab, men dette havde ikke noget med punktafgifterne at gøre. Importerede den forretningsdrivende selv varer, der var afgiftspligtige, skulle der føres et regnskab. Importerede den pågældende ikke varer, der var afgiftspligtige, var der ingen pligt til at føre regnskab med varerne. Kasseregnskabet viste dagens omsætning. Tiltalte havde ikke ført kasseregnskab efter den 9. april 2010. Man ville ikke af kasseregnskabet kunne se, om der var betalt afgifter. Vidnet mente, at man modtog faxen med diverse fakturaer fra tiltalte inden for 15 dage efter kontrolbesøget. Man efterprøvede ikke, om der var betalt afgift af varerne, der var omfattet af de fakturaer, man efterfølgende modtog.

..."

Vidnet V.2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er specialkonsulent i SKAT. Han har siddet med kontrol og punktafgifter i SKAT siden 2004. Han er projektleder og tovholder på en indsats i forhold til kiosker m.v. vedrørende punktafgifter af afgiftspligtige varer. Man indførte for 10 år siden et generelt regelsæt for at stoppe et omfangsrigt snyderi med slik og sodavand. Der var en række butikker, som solgte varer, der ikke var betalt afgift af. Myndighederne skulle nu på stedet have mulighed for at se, om reglerne var overholdt. Indehaveren skulle således på stedet dokumentere, at varerne var købt med afgift betalt, ligesom denne skulle føre et troværdigt regnskab over indkøb og salg. Fakturaerne skulle opbevares som dokumentation for indkøb og betalt afgift. Køb skulle registreres i et opdateret kasseregnskab som udgift. Var varen ikke betalt ved levering, skulle der foreligge en følgeseddel. Det skulle fremgå heraf, hvem der havde leveret, hvem der havde modtaget, og hvilke varer det drejede sig om. Hvis der var sket betaling, skulle prisen være angivet med hele beløbet + moms. Pligten til at føre kasseregnskab fremgår af bogføringsloven. Regnskabet skal føres og afstemmes jævnligt. Punktafgiftslovene henviser til disse bestemmelser i bogføringsloven. Det er nævnt i bemærkningerne til lovene. Fakturaer og følgesedler skal opbevares i butikken i mindst tre måneder og også så længe, at varerne er til stede i butikken. At søge hjælp hos en revisor er den enkeltes valg. Dette ændrer ikke på, at fakturaer og følgesedler skal være til stede. Man må så kopiere disse, såfremt revisor bogfører for en. Kasseregnskabet kan også være sendt til revisor, men indehaveren skal fortsat kunne dokumentere, at dette føres. Regnskabet skal kunne fremlægges inden for 5 dage. Kasseregnskabet er en samlet betegnelse for kasseoptælling, kasseafstemning og kasserapport. Det skal føres "ofte og jævnligt". Fakturaerne og kasseregnskabet er to elementer, der indgår ved vurderingen af det strafbare forhold i punktafgiftslovene. Bogføringsloven citeres ikke.

..."

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har lukket sin virksomhed og nu lever af rengøringsarbejde.

Tiltalte er tidligere straffet 4 gange for overtrædelse af reglerne om punktafgifter, herunder 3 gange for reglerne vedrørende chokolade og mineralvand og 1 gang vedrørende tobak.

Rettens begrundelse og afgørelse

forhold 1-2

Ved tiltaltes forklaring om de faktiske forhold, vidneforklaringerne og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 55.000 kr., jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. stk. 6, jf. § 12, stk. 5, og § 13, stk. 2, og mineralvandsafgiftslovens § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, jf. stk. 6, jf. § 12, stk. 3, og stk. 4. Retten har herved lagt vægt på, at der er tale om en 5. gangs overtrædelse af reglerne om punktafgifter. Bøden er således beregnet ud fra SKATs indstilling om tillæg af 50 % i forhold til en bøde på 18.500 kr. i 4. gangs tilfælde, og således at der sker absolut kumulation.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.

Under hensyn til de tidligere overtrædelser af reglerne vedrørende punktafgifter og den nu foreliggende sag tages påstanden om rettighedsfrakendelse i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med en bøde på 55.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Tiltalte frakendes endvidere retten til at drive erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, og fødevareengrosvirksomhed, samt til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af loven i 2 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 15.000 kr. + moms i salær samt transportgodtgørelse for 448 km til den beskikkede forsvarer, advokat Peter Christiansen.