CO2-kvoteomfattet affaldsforbrænding mv. - ændringer i kul- og CO2-afgiftsloven

Dato for udgivelse

31 jan 2013 19:21

Til

Virksomheder, der forbrænder affald

Sagsnummer

13-0016733

Resumé

Fra 1. januar 2013 omfattes mange affaldsforbrændingsanlæg af lov om CO₂-kvoter. Dette og andre ændringer i lov om CO₂-kvoter har medført visse ændringer for opgørelse af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften, tillægsafgiften og CO₂-afgiften. Ændringerne er gennemført ved lov nr. 1353 af 21. december 2012. Lov nr. 1353 indeholder også mindre ændringer for affaldsforbrænding ved opgørelse af afgiftsgrundlaget ved brug af røggaskondensatorer og opgørelse af afgiftsgrundlaget ved brug af røggasmåling.

Indledning

Fra og med 1. januar 2013 er affaldsforbrændingsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW blevet omfattet af CO₂-kvotesektoren (Lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO₂-kvoter). Også anlæg, hvor affaldsforbrændingsanlægget er en del af et samlet anlæg på mere end 20 MW, omfattes.

Anlæg, som skal omfattes af CO₂-kvoteloven, skal godkendes hertil, jf. CO₂-kvotelovens § 12.

Som følge af at større affaldsforbrændingsanlæg er blevet omfattet af kvotesektoren, er der ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 (herefter lov nr. 1353) sket ændring af kulafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven vedrørende opgørelse af de pågældende afgifter.

Der er også sket ændring af kulafgiftsloven vedrørende affaldsforbrændingsanlæg. Dette gælder bl.a. affaldsforbrændingsanlæg, der producerer varme men ikke elektricitet, og som har installeret en røggaskondensator.

Derudover er den såkaldte røggasmetode trådt i kraft. Dette indebærer, at afgiftsgrundlaget kan opgøres ved anvendelse af røggasmåling. Der vil blive udsendt et særskilt nyhedsbrev om opgørelse af afgiftsgrundlaget ved brug af røggasmetoden.

Ændringerne vil blive indarbejdet i den juridiske vejledning ved kommende opdatering.

Ikrafttræden

Ændringerne af kulafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven vedrørende affaldsforbrændingsanlæg, som fra og med den 1. januar 2013 er blevet kvoteomfattede, er trådt i kraft den 1. januar 2013.

Lempelsen for affaldsforbrændingsanlæg uden elproduktion med røggaskondensator har dog virkning allerede fra den 1. januar 2010.

Indholdsfortegnelse

Dette nyhedsbrev har følgende indhold:

Ændringer i kvotelovgivningen
Ændringer i opgørelse af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften
Ændringer i opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften
Ændringer i CO₂-afgiftsloven for affaldsforbrændingsanlæg, der er blevet kvoteomfattet
Særligt om kulafgiftslovens § 5, stk. 13 - alene produktion af varme og brug af røggaskondensatorer.

1. Ændringer i kvotelovgivningen

Lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO₂-kvoter erstatter den hidtidige lov om CO₂-kvoter (lovbekendtgørelse nr. 1222 af 15. oktober 2010). Ændringen tilpasser lovgivningen for tredje kvotehandelsperiode, der løber fra 2013 til 2020, og efterfølgende 8-års-handelsperioder. Ændringen gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (herefter ændringsdirektivet) i dansk ret. Eftersom ændringsdirektivet nødvendiggør omfattende ændringer i den gældende lov om CO₂-kvoter, er ændringen gennemført ved en ny hovedlov, som er lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO₂-kvoter.

CO₂-kvotelovens anvendelsesområde fremgår af lovens kapitel 2, og hvilke produktionsenheder, som er omfattet, fremgår af §§ 8 - 10. En produktionsenhed skal have tilladelse til udledning af CO₂ efter lovens § 12.

Fra 1. januar 2013 omfattes affaldsforbrændingsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW af lov om CO₂-kvoter. Dvs. at også affaldsforbrændingsanlæg herunder anlæg, hvor affaldsforbrændingsanlæg samt øvrige anlæg samlet har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, omfattes.

Dette indebærer, at hovedparten af affaldsforbrændingsanlæggene fra 1. januar 2013 er overgået til at blive CO₂-kvoteomfattet.

Se også ændringernes betydning for opgørelse af udledningen af CO₂ under afsnitt 4 om ændringer i CO₂-afgiftsloven for affaldsforbrændingsanlæg, der er blevet kvoteomfattet.

2. Ændringer i opgørelse af afgiftsgrundlag for affaldsvarmeafgiften

Opgørelse af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften fastlægges i kulafgiftslovens § 5, stk. 2 og 3.

Kulafgiftslovens § 5, stk. 2 vedrører virksomheder, som alene fyrer med afgiftspligtigt affald, og kulafgiftslovens § 5, stk. 3 vedrører virksomheder, som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler.

Der er ved lov nr. 1353 sket ændringer i § 5, stk. 3. Ændringerne vedrører:

Opgørelse af afgiftsgrundlaget for centrale kraft- og kraftvarmeværker, hvis det faktiske energiindhold i affaldet ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO₂ efter lov om CO₂-kvoter. Se nedenstående afsnit 2.1 om centrale værker, som ikke opgør det faktiske energiindhold.
Foreløbig fastsættelse af afgiftsgrundlaget, når opgørelsen af det faktiske energiindhold i affaldsbrændslet sker på årsbasis efter CO₂-kvoteordningen, da afgiften afregnes pr. måned. Se nedenstående afsnit 2.2 om foreløbig og endelig opgørelse af affaldsvarmeafgiften.

Bemærk: EU-lovgivningen giver også mulighed for, at der fastsættes et gennemsnitligt energiindhold for almindeligt affald. Denne metode til opgørelse af energiindholdet må ikke anvendes ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften.

2.1. Centrale værker, som ikke opgør det faktiske energiindhold

Indtil 1. januar 2013 skulle de centrale værker, som er nævnt i bilag 1 til kulafgiftsloven, og som producerede både varme og elektricitet, opgøre affaldsvarmeafgiften med udgangspunkt i det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald med fradrag for produktion af elektricitet. Det var indtil 1. januar 2013 forudsat, at disse centrale værker, som i praksis er CO₂-kvoteomfattede virksomheder, skulle opgøre det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald efter reglerne for opgørelse af udledt CO₂ for CO₂-kvoteomfattede virksomheder.

Europa-Kommissionen har udstedt forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. Efter forordningen er der mulighed for, at de CO₂-kvoteomfattede virksomheder anvender forskellige metoder til opgørelse af drivhusgasemissioner.

Som følge heraf er der ved lov nr. 1353 indført en supplerende bestemmelse til kulafgiftslovens § 5, stk. 3, 4. pkt., hvorefter den afgiftspligtige mængde kan opgøres, hvis det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO₂. Beregningen tager udgangspunkt i den samlede produktion af energi.

Den afgiftspligtige mængde opgøres som

leveret varme ganget med energiindholdet i det afgiftspligtige affald divideret med det samlede energiindhold i brændslerne,
hvor energiindholdet i det afgiftspligtige affald beregnes som summen af leveret varme, bortkølet varme og produceret elektricitet divideret med 0,85 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis energiindhold i andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet i § 7, stk. 1.

2.2 Foreløbig og endelig opgørelse af affaldsvarmeafgiften

Inden for CO₂-kvoteordningen sker opgørelsen på årsbasis, mens afgiftsopgørelsen efter kulafgiftsloven sker på månedsbasis.

På den baggrund er det præciseret i kulafgiftsloven, at anlæg, der anvender det faktiske energiindhold eller et opgjort energiindhold i affaldet ved beregning af affaldsvarmeafgiften, kan foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode i CO₂-kvoteperioden.

I den foreløbige opgørelse af affaldsvarmeafgiften, som skal betales som et acontobeløb, skal bl.a. indgå sidste års verificerede data i henhold til CO₂-kvoteordningen.

For affaldsforbrændingsanlæg, der ikke tidligere har været kvoteomfattede, men som er blevet omfattet af kvotesektoren, baseres den foreløbige opgørelse af afgiften på et kvalificeret skøn, som skal kunne dokumenteres.

Så snart den endelige og verificerede opgørelse efter CO₂-kvotereglerne foreligger for en kvoteperiode, opgøres/reguleres og afregnes affaldsvarmeafgiften for afgiftsperioderne indenfor den pågældende kvoteperiode endeligt.

Hvis der foreligger verificerede oplysninger til brug for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med CO₂-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden.

Udgifter til verifikation for enkelte afgiftsperioder afholdes af virksomheden.

3. Ændringer i opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften

Opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften fastlægges i kulafgiftslovens § 5, stk. 5-10. Derudover er bestemmelserne i § 5, stk. 11-13 og stk. 16 også relevante.

Der er ved lov nr. 1353 sket ændringer i kulafgiftslovens § 5, stk. 5 og 6 og stk. 13. Ændringerne i § 5, stk. 5 og 6 gennemgås i dette afsnit.

Kulafgiftslovens § 5, stk. 5 vedrører opgørelse af afgiftsgrundlaget for centrale kvoteomfattede kraftvarmeværker, og kulafgiftslovens § 5, stk. 6 vedrører andre kvoteomfattede værker, herunder fra 1. januar 2013 de affaldsforbrændingsanlæg, der pr. 1. januar 2013 har tilladelse til udledning af CO₂.

Ændringerne vedrører

Opgørelse af afgiftsgrundlaget for kvoteomfattede værker, hvis det faktiske energiindhold i affaldet ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO₂ efter lov om CO₂-kvoter. Se nedenstående afsnit 3.1 om kvoteomfattede virksomheder, hvor det faktiske indhold ikke opgøres.
Affaldsforbrændingsanlæg, som inden 1. januar 2013 havde bundfradrag efter kulafgiftslovens § 5, stk. 11. Se nedenstående afsnit 3.2 om bundfradrag efter kulafgiftslovens § 5, stk. 11.
Foreløbig fastsættelse af afgiftsgrundlaget, når opgørelsen af det faktiske energiindhold i affaldsbrændslet sker på årsbasis efter CO₂-kvoteordningen, da afgiften afregnes pr. måned. Se nedenstående afsnit 3.3 om foreløbig og endelig opgørelse af tillægsafgiften.

Bemærk: EU-lovgivningen giver også mulighed for, at der - i modsætning til det faktiske energiindhold for anlægget - fastsættes et gennemsnitligt energiindhold for almindeligt affald. Denne metode til opgørelse af energiindholdet må ikke anvendes ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften.

3.1 Kvoteomfattede virksomheder, hvor det faktiske indhold ikke opgøres

Kvoteomfattede virksomheder skulle indtil 1. januar 2013 opgøre tillægsafgiften med udgangspunkt i det faktiske energiindhold i det indfyrede afgiftspligtige affald for anlægget - uanset om der er tale om et centralt kvoteomfattet anlæg eller andet kvoteomfattet anlæg.

Som følge heraf er der ved lov nr. 1353 sket ændring i reglerne for opgørelse af afgiftsgrundlaget. Kvoteomfattede virksomheder, hvor det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO₂ efter lov om CO₂-kvoter, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for denne situation efter de regler, som gælder for affaldsforbrændingsanlæg, som ikke er CO₂-kvoteomfattede. Det vil sige efter kulafgiftslovens regler i § 5, stk. 7-13, samt § 5 a, jf. dog nedenstående om bundfradrag efter kulafgiftslovens § 5, stk. 11.

3.2 Bundfradrag efter kulafgiftslovens § 5, stk. 11

Ikke-kvoteomfattede virksomheder, der tidligere har bortkølet varme, kan efter kulafgiftslovens § 5, stk. 11 på visse betingelser opnå et fradrag i den producerede mængde varme ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften. Fradraget tager udgangspunkt i produktionen af elektricitet og varme i 2008.

Affaldsforbrændingsanlæg, som pr. 1. januar 2013 omfattes af lov om CO₂-kvoter, kan fortsat opnå dette fradrag, hvis anlægget var berettiget til fradraget i perioden 2010-2012.

3.3 Foreløbig og endelig opgørelse af tillægsafgiften

Se afsnit 2.2 om foreløbig og endelig opgørelse af affaldsvarmeafgiften.

Lovgivningen svarer i store træk til de retningslinjer, som allerede er beskrevet i den Juridiske vejledning, afsnit E.A.4.2.8.4 om kvoteomfattede centrale kraftvarmeværker.

4. Ændringer i CO₂-afgiftsloven for affaldsforbrændingsanlæg, der er blevet kvoteomfattet

Fra og med 1. januar 2013 er affaldsforbrændingsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW blevet omfattet af CO₂-kvotesektoren (Lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter. Affaldsforbrændingsanlæg, som er en del af et samlet anlæg på mere end den nævnte effekt på 20 MW, er også omfattet.

Ændring af kvotesektoren for affaldsforbrændingsanlæg har betydet, at der er sket betydelige ændringer i CO₂-afgiftlsovens § 5, stk. 2.

Anlæg, som skal omfattes af CO₂-kvoteloven, skal godkendes hertil, jf. kvotelovens § 12. Affaldsforbrændingsanlæg, som fra og med den 1. januar 2013 har tilladelse til udledning af CO₂, er herefter omfattet af reglerne i CO₂-afgiftslovens § 5, stk. 2.

Ovennævnte ændring af kvotesektoren for affaldsforbrændingsanlæg har betydet, at der er sket betydelige ændringer i CO₂-afgiftslovens § 5, stk. 2.

Ikke-kvoteomfattede affaldsforbrændingsanlæg skal som hidtil anvende reglerne i CO₂-afgiftslovens § 5, stk. 3, der er uændrede.

Efter CO₂-afgiftslovens § 5, stk. 2 har kvoteomfattede virksomheder, som forbrænder affald, hidtil skullet opgøre den afgiftspligtige mængde CO₂ ved at gange det faktiske energiindhold i affaldet med den faktiske emissionsfaktor for CO₂-udledningen.

Det gælder fx en såkaldt skorstensmetode, hvor CO₂-udledningen måles direkte.

Som følge heraf er der sket ændringer af CO₂-afgiftslovens § 5, stk. 2 vedrørende kvoteomfattede anlæg. Overordnet er der tale om følgende ændringer:

Virksomheder, der ikke opgør det faktiske energiindhold i affaldet, kan i stedet opgøre energiindholdet efter de samme regler, der gælder for anlæg udenfor kvotesektoren ved opgørelse af tillægsafgiften efter kulafgiftsloven for det anvendte affaldsbrændsel.
Ved opgørelse energiindholdet i det anvendte affald som nævnt ovenfor anvendes en virkningsgrad på 0,85, men anvendes der en anden virkningsgrad ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde skal denne virkningsgrad anvendes i stedet for 0,85.
Virksomheder, der ikke opgør affaldets faktiske emissionsfaktor, kan i stedet anvende en emissionsfaktor på 37,0 kg CO₂/GJ for affaldet.
Virksomheder, der måler udledningen af CO₂ (den såkaldte skorstensmetode), skal anvende denne metode ved opgørelse af CO₂-afgiften på udledt mængde CO₂ fra affaldet. Reglerne for skorstensmetoden fremgår af artiklerne 40-46 i ovennævnte forordning (Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF). Udtrykket skorstensmetoden er en samlebetegnelse for metoderne efter disse regler. For yderligere information vedrørende Kommissionens forordning henvises der til Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk.
CO₂-afgiftslovens § 5, stk. 2, er forsynet med regler om foreløbig afgiftsopgørelse for hver afgiftsperiode og regler om en årlig regulering.

Bemærk: Forordningen giver også mulighed for, at der fastsættes et gennemsnitligt energiindhold for almindeligt affald. Ved denne metode sker der ikke en opgørelse af det faktiske energiindhold i brændslet for det enkelte anlæg. Metoden til opgørelse af energiindholdet må ikke anvendes ved opgørelse af den udledte mængde CO₂, som der skal betales CO₂-afgift af.

4.1 Oversigt

Nedenfor findes der skematiske oversigter over opgørelse og fradrag:

Skematisk oversigt over kombinationer ved opgørelse af udledt mængde CO₂, hvoraf der skal betales CO₂-afgift
Fradrag i CO₂-afgiften (virksomheder, der opgør energiindholdet i affaldsbrændslet)
Fradrag i CO₂-afgiften (virksomheder, som anvender skorstensmetoden)
Beregningseksempel - skorstensmetoden
Foreløbig og endelig opgørelse af CO₂-afgiften.

Skematisk oversigt over de i praksis væsentligste kombinationer ved opgørelse af udledt mængde CO₂, hvoraf der skal betales CO₂-afgift

	Energiindhold i afgiftspligtig mængde affaldsbrændsel	Emissionsfaktor for affaldsbrændsel	Udledt mængde CO₂, hvoraf der skal betales CO₂-afgift
1.	1.2 Opgørelse af faktiske energiindhold Anlæg, der fra og med den 1. januar 2013 er blevet omfattet af kvotesektoren, og som opgør det faktiske energiindhold i affaldet, skal lægge denne mængde til grund ved beregning af udledningen af CO₂, hvoraf der skal betales CO₂-afgift. Se også nedenstående afsnit om fradrag i CO₂-afgiften (virksomheder, der opgør energiindholdet i affaldsbrændslet).	1.3. Anlægget skal anvende affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO₂/GJ) efter reglerne i CO₂-kvoteloven	1.4. Faktisk energiindhold * faktisk emissionsfaktor = afgiftspligtig mængde CO₂

2.	2.2 Ikke-opgørelse af faktiske energiindhold Anlæg, der fra og med den 1. januar 2013 er blevet omfattet af kvotesektoren, og som ikke opgør det faktiske energiindhold i de anvendte affaldsbrændsler, kan i stedet fortsat opgøre energiindholdet i affaldsbrændslet efter de samme typer regler, som affaldsforbrændingsanlægget hidtil har anvendt ved opgørelse af tillægsafgiften for det anvendte affaldsbrændsel. Se også nedenstående afsnit om fradrag i CO₂-afgiften (virksomheder, der opgør energiindholdet i affaldsbrændslet).	2.3. Anlægget skal anvende en emissionsfaktor på 37 kg CO₂/GJ.	2.4. Beregnet energiindhold * emissionsfaktor på 37 kg CO₂/GJ = afgiftspligtig mængde CO₂

3.	Skorstensmetoden		3.4 Anlæg der opgør udledningen af CO₂ efter skorstensmetoden (måler udledningen af ton CO₂ efter reglerne i CO₂-kvoteloven), skal lægge den målte udledte mængde CO₂ til grund ved opgørelse af den mængde CO₂, hvoraf der skal betales CO₂-afgift. Se også nedenstående afsnit om fradrag i CO₂-afgiften (virksomheder, der anvender skorstensmetoden).

Fradrag i CO₂-afgiften (virksomheder, der opgør energiindholdet i affaldsbrændslet)

Ad punkt 1 i den skematiske oversigt:

Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtige affald, som medgår til produktion af elektricitet, ikke medregnes ved beregning af udledningen af CO₂, hvoraf der skal betales CO₂-afgift. Der henvises til beregningseksemplet i Den juridiske vejledning, afsnit E.A.5.7.4 Eksempel på opgørelse af CO₂-afgift: Kvoteomfattet værk.

Ad punkt 2 i den skematiske oversigt:

Når der produceres både varme og elektricitet, skal den del af energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtige affald, som medgår til produktion af elektricitet, ikke medregnes ved beregning af udledningen af CO₂, hvoraf der skal betales CO₂-afgift. Der henvises bl.a. til beregningseksemplet i Den juridiske vejledning, afsnit E.A.4.2.8.7 om ikke-kvoteomfattede virksomheder, som både fyrer med affald og andre brændsler.

Fælles for punkt 1 og 2:

Ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikke bionedbrydelige affald kan der foretages et fradrag for varme fra affald, som forbruges af virksomheden selv til procesformål, og som opfylder betingelserne for godtgørelse af CO₂-afgift i CO₂-afgiftslovens § 9 a. Energiindholdet beregnes som varmen forbrugt til procesformål divideret med 0,85. Der henvises i øvrigt til Den juridiske vejledning, afsnit E.A.5.7.4 om opgørelse af den afgiftspligtige mængde: Kvoteomfattet virksomheder.

Fradrag i CO₂-afgiften (virksomheder, der anvender skorstensmetoden)

På linje med de nuværende regler, kan der ske fradrag ved opgørelse af CO₂-afgift på ikke bionedbrydeligt affald efter følgende regler:

Ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes til fremstilling af elektricitet. Ved opgørelse af affald til elproduktion anvendes brændselsfordelingsreglerne i kulafgiftslovens § 7, stk. 1. Det vil bl.a. sige, at der ved fordelingen af det anvendte affaldsbrændsel til elproduktion indgår enten v-formel 1,20 eller e-formel 0,67.
Hvis der fx anvendes andet afgiftspligtigt brændsel end affald til produktion af varme og elektricitet, fx gas, skal energiindholdet i dette brændsel fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for CO₂-afgiften.
Ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes til fremstilling af varme, der forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for godtgørelse af CO₂-afgift efter CO₂-afgiftslovens § 9 a kan fradrages. Det vil sige varme, som den kvoteomfattede virksomhed bruger til procesformål i forbindelse med fremstilling af varer. Fradraget beregnes som en andel svarende til den varme, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for godtgørelse efter CO₂-afgiftslovens § 9 a, divideret med den samlede produktion af varme, herunder bortkølet varme.

Derudover skal der ikke betales CO₂-afgift af varme fra andre afgiftspligtige brændsler, der anvendes til procesformål omfattet af CO₂-afgiftslovens § 9 a.

Se endvidere beregningseksemplet nedenfor vedrørende skorstensmetoden.

Beregningseksempel - skorstensmetoden

Der er tale om et CO₂-kvoteomfattet forbrændingsanlæg, som fyrer med en kombination af CO₂-afgiftspligtigt affald og andre brændsler, og som producerer både varme og elektricitet. Forbrændingsanlægget har opgjort CO₂-udledningen efter CO₂-kvotereglerne. Der er målt en udledning på 6 ton CO₂ ved anvendelse af skorstensmetoden. Virksomheden har ikke installeret røggaskondensator.

Samlet udledning af CO₂ efter skorstensmetoden	6 ton CO₂
Produceret varme	100 GJ
Heraf leveret varme	90 GJ
Heraf af bortkølet varme	10 GJ
Produceret elektricitet	27,5 GJ
Anvendt naturgas	400 Nm³
Energiindhold naturgas	39,6 MJ/Nm³
Anvendt halm	1 ton
Energiindhold halm	14,5 GJ/ton
Anvendt affaldsbrændsel	10 ton
Energiindhold i affaldsbrændsel	(leveret varme + bortkølet varme + produceret el)/0,85. Energi i halm og energi naturgas trækkes derefter fra
Beregning af energiindhold i affaldsbrændsel	(90 GJ + 10 GJ + 27,5 GJ)/0,85 - 1 ton halm * 14,5 GJ/ton - 400 Nm³ naturgas * 0,0396 GJ/Nm³ = 150 GJ - 14,5 GJ - 15,84 GJ = 119,66 GJ
Energiindhold i alt i anvendt brændsel	119,66 GJ + 14,5 GJ + 15,84 GJ = 150 GJ

Nedenstående viser beregning af udledt mængde CO₂ af brændsel til varmefremstilling:

Brændsel til varmefremstilling efter v-formel 1,20	100 GJ/1,20 = 83,33 GJ
Brændsel til elfremstilling	150 GJ - 83,33 GJ = 66,67 GJ
Værnsregel i forhold til v-formel (maksimal fritagelse for brændsel til elfremstilling)	27,5 GJ/0,35 = 78,57 GJ
Brændsel til elfremstilling efter e-formel 0,67	27,5 GJ/0,67 = 41,04 GJ
Resultat af v-formel anvendes, hvorefter brændsel til varmefremstilling udgør	83,33 GJ
Beregning af udledt mængde CO₂ af brændsel til varmefremstilling	6 ton CO2 * 83,33 GJ/150 GJ = 3,333 ton CO₂

Nedenstående viser beregning af udledt mængde CO₂ til varmefremstilling, hvoraf der skal betales CO₂-afgift af andelen af ikke-bionedbrydeligt affald:

Afgiftssats for 2013	164 kr./ton CO₂
CO₂-afgift af udledt mængde CO₂ til varmefremstilling	3,333 ton CO₂ * 164 kr./ton = 546,61 kr.
CO₂-afgift af naturgassens andel af udledt mængde CO₂ til varmefremstilling	400 Nm³ * 0,37 kr./Nm³ * 83,33/150 = 82,22 kr.
CO₂-afgift af halmens andel af udledt mængde CO₂ til varmefremstilling	0 kr.
CO₂-afgift af affaldsbrændslets andel af udledt mængde CO₂ til varmefremstilling	546,61 kr. - 82,22 kr. = 464,39 kr.

Foreløbig og endelig opgørelse af CO₂-afgiften

Inden for CO₂-kvoteordningen sker opgørelsen af udledt mængde CO₂ på årsbasis, mens afgiftsopgørelsen efter CO₂-afgiftsloven sker på månedsbasis.

På den baggrund er det præciseret i CO₂-afgiftsloven, at anlæg, der anvender det faktiske energiindhold eller et opgjort energiindhold i affaldet ved beregning af CO₂-afgiften, kan foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode i CO₂-kvoteperioden. Det samme gælder, når den faktiske CO₂-emission indgår i opgørelsen af den udledte mængde CO₂, der skal betales CO₂-afgift af.

I den foreløbige opgørelse af CO₂-afgiften, der skal betales som et acontobeløb, skal bl.a. indgå sidste års verificerede data i henhold til CO₂-kvoteordningen.

Så snart den endelige og verificerede opgørelse efter CO₂-kvotereglerne foreligger for en kvoteperiode, opgøres/reguleres og afregnes CO₂-afgiften for afgiftsperioderne indenfor den pågældende kvoteperiode endeligt.

Udgifter til verifikation for enkelte afgiftsperioder afholdes af virksomheden.

Lovgivningen svarer i store træk til de retningslinjer, som allerede er beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit E.A.5.7.4 om Brændværdi, energiindhold og emissionsfaktor: Kvoteomfattede virksomheder.

5. Særligt om kulafgiftslovens § 5, stk. 13 - alene produktion af varme og brug af røggaskondensatorer

Ændringen af kulafgiftslovens § 5, stk. 13 ved lov nr. 1353 er ikke sket som følge af, at visse affaldsforbrændingsanlæg er blevet omfattet af kvotesektoren den 1. januar 2013, men alene for at sidestille anlæg, som kun producerer varme, med anlæg, som også producerer elektricitet.

Efter kulafgiftslovens § 5, stk. 13 kan anlæg, som ikke foretager en opgørelse af det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald, og anlægget alene producerer varme, dividere den afgiftspligtige mængde med 1,2. Herved sikres, at tillægsafgiften opgøres til 26,5 kr./GJ affaldsvarme (31,8 kr./GJ /1,2 = 26,5 kr./GJ), inkl. bortkølet varme.

Ved lov nr. 1353 er ordlyden af kulafgiftslovens § 5, stk. 13 ændret, således at kulafgiftslovens § 5, stk. 9 og 10 (beregning af afgiftsgrundlaget ved brug af røggaskondensatorer) også gælder for affaldsforbrændingsanlæg, der anvender kulafgiftslovens § 5, stk. 13. Konkret er der tale om, at ovennævnte lempelse også gælder for anlæg, som alene fremstiller varme, og hvor varmen fra en eller flere røggaskondensatorer, som er installeret i anlægget, udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af energi i afgiftsperioden.

Lempelsen gælder alene det enkelte anlæg, hvor der er installeret røggaskondensator, og ikke virksomhedens øvrige anlæg.

Bemærk: Ændringen har virkning fra den 1. januar 2010.

Ved ændringen kan anlæg med røggaskondensatorer, og når varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme, anvende følgende regler:

Efter kulafgiftslovens § 5, stk. 9, 3. pkt., hvis anlægget alene fyrer med afgiftspligtigt affald. Efter kulafgiftslovens § 5, stk. 9, 3. pkt. opgøres den afgiftspligtige mængde som produktionen af varme fratrukket produktionen af varme og elektricitet gange med 0,1, hvorefter det hele divideres med 1,2. Produktionen af elektricitet sættes lig 0.
Efter kulafgiftslovens § 5, stk. 10, 3.-6., 9. og 10. pkt., hvis der fyres med en kombination af afgiftspligtige brændsler og andre brændsler. Efter kulafgiftslovens § 5, stk. 10, 3. - 6. pkt. skal

den afgiftspligtige mængde opgøres som produktionen af varme fra afgiftspligtigt affald fratrukket produktionen af varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,20. Produktionen af elektricitet sættes lig 0, eller
varmen fra det afgiftspligtige affald beregnes som den producerede varme ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler.
Hvor energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,95 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald er lig 0.
Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for SKAT. Se kulafgiftslovens § 5, stk. 10, 9. og 10. pkt.

Eksempel 1

Affaldsforbrændingsanlægget opgør ikke den faktiske brændværdi i det indfyrede affald. Anlægget fyrer kun med afgiftspligtigt affald og fremstiller varme. Der er installeret røggaskondensatorer i anlægget, som opfylder betingelserne for lempelse.

Der gælder følgende:

Produceret varme fra røggaskondensator	15 GJ
Anden produceret varme inkl. bortkøling	105 GJ
Produceret elektricitet	0 GJ
Afgiftspligtig mængde varme efter § 5, stk. 9, 3. pkt. (lempelse for røggaskondensator)	(produceret varme i alt - (produceret varme i alt + el) * 0,1)/1,2
Afgiftspligtig mængde varme efter lempelsen for røggaskondensator	(120 GJ - (120 GJ + 0 GJ) * 0,1)/1,2 = 90 GJ

Eksempel 2

Affaldsforbrændingsanlægget opgør ikke den faktiske brændværdi i det indfyrede affald. Anlægget fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andet brændsel og fremstiller varme. Der er installeret røggaskondensatorer i anlægget, som opfylder betingelserne for lempelse.