Parter

B-0361-98

A
(selv)

mod

F1-Bank A/S
(advokat Henrik Dahl).

B-0379-98

A
(selv)

mod

F1-Bank A/S
(advokat Henrik Dahl)
Advokat EP
(advokat Joan Colding)
Advokatfirmaet R1
(advokat Joan Colding)
Boet efter statsautoriseret revisor OR
(advokat Leo Jantzen) og
F2-Bank A/S
(advokat Robert Mikelsons)

B-0390-98

F1-Bank A/S
(advokat Henrik Dahl)

mod

Advokat BL
(advokat Mogens Gaarden)

og B-1827-03

F1-Bank A/S
(advokat Henrik Dahl)

mod

A
(selv)

Afsagt af landsdommerne

Olav D. Larsen, Annette Dellgren og Ellen Marie Sørensen (kst.)

Indledning

A solgte den 13. februar 1993 selskabet H1 A/S til G1 Holding ApS, som var et selskab i G-koncernen. H1 A/S var et overskudsselskab, som køberen i forbindelse med overdragelsen tømte for midler. Selskabet havde herefter ikke midler til at betale pålignede selskabsskatter på ca. 2,2 mio. kr. Selskabet - nu H2 ApS - blev taget under konkursbehandling og i forbindelse hermed anlagde kurator, advokat Karl Stephensen, den 12. februar 1998 sag mod A og mod F1-Bank A/S, der på overdragelsestidspunktet var G-koncernens pengeinstitut. Over for A var i stævningen nedlagt påstand om betaling af ca. 3,3 mio. kr. bestående af de i boet anmeldte skattekrav med tillæg af selskabsskatterenter og konkursomkostninger. Over for banken var påstanden betaling af ca. 2,2 mio. kr. svarende til den pålignede skat.

A adciterede den 12. februar 1998 sine egne rådgivere, advokat EP, dennes firma advokatfirmaet R1, og statsautoriseret revisor OR, samt sit eget pengeinstitut, F2-Bank A/S, med påstand om friholdelse. Endvidere adciterede han købers rådgivere, advokat BL, statsautoriseret revisor LL, og dennes firma, Revisionsaktieselskabet R2, samt købers bank, F1-Bank A/S, og købers direktør, SJ, ligeledes med påstand om friholdelse.

F1-Bank A/S adciterede den 13. februar 1998 advokat EP, statsautoriseret revisor OR, advokat BL, statsautoriseret revisor LL, Revisionsaktieselskabet R2 samt SJ, ligeledes med påstand om friholdelse.

Mellem de adciterede parter indbyrdes blev nedlagt en række friholdelsespåstande.

SJ blev den 22. oktober 1998 og den 8. december 1998 dømt som udeblevet i de to adcitationssager.

I et processkrift af 1. februar 2001 nedsatte konkursboet sin påstand over for A. Boets påstand var herefter, at A og F1-Bank A/S in solidum skulle betale 2.218.972 kr. Mellem konkursboet på den ene side og F1-Bank A/S, advokat EP og boet efter statsautoriseret revisor OR på den anden side blev der senere indgået forlig om, at de 3 sidstnævnte betalte et beløb på 2.218.972 kr. med tillæg af procesrenter til konkursboet. Konkursboet hævede herefter ved skrivelse af 6. februar 2002 sagen mod F1-Bank A/S. Landsretten pålagde F1-Bank A/S at betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til konkursboet.

F1-Bank A/S har efter det oplyste betalt halvdelen af forligsbeløbet med renter og omkostninger, mens advokat EP og boet efter OR hver har betalt en fjerdedel.

Konkursboet hævede endvidere sagen mod A, idet boet nu var fyldestgjort for sit endelige krav. A fik hos konkursboet tilkendt et omkostningsbeløb på 60.000 kr. I dette beløb foretog Københavns Byrets Fogedafdeling den 7. juli 2003 arrest efter begæring af F1-Bank A/S.

A har hævet sagen mod advokat BL og mod statsautoriseret revisor LL samt mod Revisionsaktieselskabet R2.

F1-Bank A/S har hævet sagen mod advokat EP, mod boet efter statsautoriseret revisor OR, mod statsautoriseret revisor LL samt mod Revisionsaktieselskabet R2.

Sagen drejer sig herefter om følgende problemstillinger:

• i hvilket omfang sælgeren A skal betale de beløb til købers bank, Dansk Bank A/S, og til sælgers rådgivere, advokat EP og boet efter statsautoriseret revisor OR, som disse parter har betalt til konkursboet,
  
  
• om sælgeren A kan søge regres hos sin egen bank, F2-Bank A/S, for de beløb, han måtte blive tilpligtet at betale til F1-Bank A/S, advokat EP og boet efter statsautoriseret revisor OR, og om F1-Bank A/S kan søge regres hos købers advokat, advokat BL, for det beløb, som banken har betalt til konkursboet.

Påstande

Der er nedlagt følgende endelige påstande i sagen:

F1-Bank A/S

Principalt

1. A og advokat BL tilpligtes til F1-Bank A/S in solidum at betale 1.109.486 kr. med tillæg af procesrente fra hovedsagens anlæg den 12. februar 1998 til betaling sker, dog således at A højst tilpligtes til F1-Bank A/S at betale 1.052.166,73 kr. med tillæg af procesrenter fra hovedsagens anlæg den 12. februar 1998 til betaling sker.
2. A og advokat BL tilpligtes til F1-Bank A/S in solidum at betale 50.000 kr., dog således at A højst tilpligtes til F1-Bank A/S at betale 47.000 kr.

Subsidiært

A og advokat BL tilpligtes til F1-Bank A/S, principalt in solidum, subsidiært alternativt, at betale et af retten fastsat mindre beløb.

F1-Bank A/S har endvidere påstået Københavns Byrets Fogedafdelings arrest af 7. juli 2003 efter Østre Landsrets kendelse af 3. juli 2003 stadfæstet og kendt lovligt gjort og forfulgt. Endelig har banken påstået A tilpligtet at erstatte F1-Bank A/S de udgifter, som banken er påført ved arrestsagen.

Advokat EP og advokatfirmaet R1

Principalt

1. A tilpligtes til advokat EP og advokatfirmaet R1 at betale 535.637 kr. med tillæg af procesrenter fra hovedsagens anlæg den 12. februar 1998 til betaling sker.
2. A tilpligtes til advokat EP og advokatfirmaet R1 at betale 24.105 kr.

Subsidiært

A tilpligtes til advokat EP og advokatfirmaet R1 at betale et af retten fastsat mindre beløb.

Boet efter statsautoriseret revisor OR

Principalt

1. A tilpligtes til boet efter OR at betale 535.637 kr. med tillæg af procesrenter fra hovedsagens anlæg den 12. februar 1998 til betaling sker.
2. A tilpligtes til boet efter OR at betale 24.105 kr.

Subsidiært

A tilpligtes til boet efter OR at betale et af retten fastsat mindre beløb.

A

Over for F1-Bank A/S har A påstået frifindelse mod betaling af 963.149 kr. uden tillæg af renter. Endvidere har han påstået arresten ophævet.

Over for advokat EP og advokatfirmaet R1 har han påstået frifindelse mod betaling af 481.574,50 kr. uden tillæg af renter.

Over for boet efter statsautoriseret revisor OR har han påstået frifindelse mod betaling af 481.574,50 kr. uden tillæg af renter.

Over for F2-Bank A/S har han nedlagt påstand om, at banken skal friholde ham for ethvert beløb som han - ud over berigelsen på 1.926.298 kr. - måtte blive pålagt at betale.

F2-Bank A/S

Over for den af A nedlagte påstand har F2-Bank A/S påstået frifindelse.

Advokat BL

Over for den af F1-Bank A/S nedlagte påstand har advokat BL påstået frifindelse.

Opgørelse af påstandene

F1-Bank A/S' advokat, advokat Henrik Dahl, har til brug for domsforhandlingen foretaget en opgørelse af den berigelse, som A efter bankens opfattelse skal fralægge sig:

Overkurs af afsatte skatter	1.608.979,00 kr.
Regulering af skat fra 34 % til 38 %	220.240,00 kr.
Nettorentegevinst af overkurs	275.114,46 kr.
I alt	2.104.333,46 kr.

F1-Bank A/S, advokat EP, advokatfirmaet R1 og boet efter statsautoriseret revisor OR er enige om, at A forlods skal bære dette beløb.

F1-Bank A/S har opgjort sine påstande således:

"...

F1-Bank har i overensstemmelse med retspraksis betalt halvdelen af sagsøgers selskabsskattekrav på kr. 2.218.972,00, hvilket svarer til kr. 1.109.486,00, til sagsøger. Hertil kommer F1-Banks betaling af procesrenter af kr. 1.109.486,00 til sagsøger.

F1-Bank har ved regresopgørelse af 4. december 2003 opgjort As berigelse til kr. 2.104.333,46. Halvdelen heraf udgør kr. 1.052.166,73.

For så vidt angår sagsomkostninger bemærkes, at F1-Bank i det indbyrdes regresopgør skal bære et beløb, der svarer til 3 % af selskabsskattekravet. I medfør af Højesterets omkostningsfastsættelsespraksis i selskabstømmersager skal F1-Bank kun bære en tilsvarende andel af de sagsomkostninger, som konkursboet tilkendes. Ved landsrettens kendelse af 17. april 2002 er F1-Bank pålagt at betale 100.000 kr., i sagsomkostninger til sagsøger. Omkostningsafgørelsen er i medfør af forlig opfyldt med 50.000 kr. af F1-Bank og 50.000 kr. af advokat EP, Advokatfirmaet R1 og boet efter statsautoriseret revisor OR. Da F1-Bank alene skulle have betalt kr. 3.000,00, udgør sagsomkostningskravet mod A kr. 47.000,00.

..."

Advokat EP og advokatfirmaet R1 har opgjort deres påstande således:

"...

Den principale delpåstand 1 fremkommer således:

Advokat EP og advokat firmaet R1 indbetalte den 25/2-02 kr. 554.743 med tillæg af procesrenter fra hovedsagens anlæg til H2 ApS under konkurs	kr.	554.743
Efter den af F1-Bank A/S udarbejdede tabsopgørelse af den 4. december 2003 skal advokat EP og advokatfirmaet R1 i det indbyrdes mellemværende med A alene betale	kr.	19.106
A skylder herefter advokat EP og advokatfirmaet R1	kr.	535.637

Den principale delpåstand 2 fremkommer således:

Advokat EP og advokatfirmaet R1 har i henhold til forlige betalt kr. 25.000 udgørende 25 % af de sagsomkostninger, som F1-Bank blev pålagt at betale til H2 ApS under konkurs.

Efter retspraksis bliver sagsomkostningerne i hovedsagen til konkursboet fordelt forholdsmæssigt. Da A i det indbyrdes forhold med advokat EP og advokatfirmaet R1 skal betale 96,42 % af det skattekrav, som advokat EP og advokatfirmaet R1 har betalt, skal A således betale kr. 24.105 af de sagsomkostninger på kr. 25.000, som advokat EP og advokatfirmaet R1 har betalt.

Boet efter statsautoriseret revisor OR har opgjort sine påstande således:

Den principale delpåstand 1 fremkommer således:

Boet efter OR indbetalte den 25/2-02 kr. 554.743 med tillæg af procesrenter fra hovedsagens anlæg til H2 ApS under konkurs	kr.	554.743
Efter den af F1-Bank A/S udarbejdede tabsopgørelse af den 4. december 2003 skal boet efter OR i det indbyrdes mellemværende med A alene betale	kr.	19.106
A skylder herefter boet efter OR	kr.	535.637

Den principale delpåstand 2 fremkommer således:

Boet efter OR har i henhold til forliget betalt kr. 25.000 udgørende 25 % af de sagsomkostninger, som F1-Bank blev pålagt at betale til H2 ApS under konkurs.

Efter retspraksis bliver sagsomkostningerne i hovedsagen til konkursboet fordelt forholdsmæssigt. Da A i det indbyrdes forhold med boet efter OR skal betale 96,42 % af det skattekrav, som boet efter OR har betalt, skal A således betale 24.105 kr. af de sagsomkostninger på 25.000 kr., som boet efter OR har betalt.

A er enig i, at han skal fralægge sig sin berigelse, som han har opgjort således:

Overkurs		1.608.979 kr.
Beregnede renter		274.972 kr.
I alt		1.883.951 kr.
Gevinst ved regulering af skatteprocent
fra 34 % til 38 %	220.240 kr.
- mindre berigelse	177.893 kr.
Nettoberigelsen grundet ændring af skatteprocenten		42.347 kr.
I alt		1.926.298 kr.

Heraf skal halvdelen betales til F1-Bank A/S, en fjerdedel til advokat EP og en fjerdedel til boet efter statsautoriseret revisor OR.

F1-Bank A/S' påstand over for advokat BL udgør de beløb, som banken har betalt til konkursboet.

Sagens nærmere omstændigheder

G3 Holding af 1.12.1989 ApS og G1 Holding ApS, der var datterselskab af G2 A/S, opkøbte i årene 1991-1993 overskudsselskaber. SJ havde en bestemmende indflydelse på samtlige selskaber i G-koncernen.

I en beskrivelse af forretningsgang, udarbejdet af GX Banking A/S den 19. august 1991 hedder det:

"Beskrivelse af forretningsgang mellem køber og bank i forbindelse med køb og afvikling af aktie- og anpartsselskaber.

1. Der indgåes rammeaftale mellem banken og køber indeholdende bestemmelser om, på hvilke vilkår banken stiller linies til afvikling af nyindkøbte selskaber til disposition for køber.
   
   
2. Overdragelsesaftalen underskrives af parterne. Aftalen indeholder en bestemmelse om, at købet afvikles gennem banken.
   
   
3. Køber udfærdiger samtlige i forbindelse med handelen nødvendige dokumenter for det nyindkøbte selskab til erhvervs- og selskabsstyrelsen, herunder B-anmeldelse, referat af ekstraordinær generalforsamling og reviderede vedtægter. Disse dokumenter underskrives og deponeres hos banken sammen med check dækkende anmeldelsesgebyret, følgebrev og frankeret kuvert.
   
   
4. Banken holder købesummen til disposition for køber, under forudsætning af, at det nyindkøbte selskabs pengeinstitut indestår for, at selskabets midler overføres til långivers bank.
   
   
5. På afviklingsdagen fremsender det nyindkøbte selskabs pengeinstitut en telefax til banken, der bekræfter, at de midler der er forudsat i overdragelsesaftalen er til stede i selskabet og at disse omgående vil blive overført til banken til konto tilhørende det nyindkøbte selskab, så snart købesummen er erlagt på det nyindkøbte selskabs pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank.
   
   
6. Banken overfører herefter købesummen via Danmarks Nationalbank.
   
   
7. Omgående herefter, som aftalt i overdragelsesaftalen og iøvrigt i henhold til garantien nævnt i punkt 4, fremsendes selskabets samlede indestående til banken via konto i Danmarks Nationalbank.
   
   
8. Anmeldelserne i henhold til punkt 3 indsendes til erhvervs- og selskabsstyrelsen. Fra dette tidspunkt er det nyindkøbte selskab et 100% ejet datterselskab af køber.
   
   
9. Det nyindkøbte selskabs midler overføres til køber i overensstemmelse med reglerne i aktieselskabslovens prg. 115 stk. 2.
   
   
10. Køber disponerer herefter over samtlige midler i datterselskabet og indfrier det hos långiver optagne lån med tillæg af eventuel rente og ekspeditionsgebyr.
    
    
    Det bemærkes af transaktionerne beskrevet i punkt 5-10 princippelt foregår samme bankdag."

Advokat BL og advokatfuldmægtig LO udarbejdede et notat af 22. august 1991 om GX Banking A/S' opkøb af solvente selskaber. Det hedder heri blandt andet:

"...

Realiteten i den foreslåede model vedrørende køb af solvente selskaber er, at køberen (moderselskabet) (herefter kaldet m) overtager et datterselskab, (herefter kaldet d), der herefter ejes 100% af moderselskabet.

Købet finansieres ved at en långiver involveres, idet långiver låner m købesummen. Långivers lån indfries herefter ved hjælp af d's midler, idet disse midler efter m's erhvervelse af anparterne overføres til m og af m anvendes til indfrielse af långiver.

Sammenfattende kan det siges, at det er d's egne midler, der finansierer m's overtagelse af d.

...

Det er ikke holdbart når det i beskrivelsen af fremgangsmåden summarisk anføres, at "det nyindkøbte selskabs midler overføres til køber i overensstemmelse med as-lovens § 115 stk. 2", såfremt dette skal forstås som en generel overførsel af alle d's midler. Overførelse må naturligvis ske med respekt af og under anvendelse af as-lovens regler om udlodning af udbytte, kapitalnedsættelse m.v., hvilket, sagt med andre ord, indebærer at det i almindelighed kun er selskabets frie reserver, der kan overføres til m, jfr. nærmere as-lovens § 109 o.f.

...

På den baggrund er sanktionerne mod overtrædelse af interesse. Sanktionerne angives i § 115 stk. 4 og 5 (ex tuto henvises til as-lovens § 140 f om ansvar). Disse regler går ud på, at udbetalinger, der er foretaget i strid med § 115 stk. 1 og 2, skal tilbageføres til d med renter og at sikkerhedsstillelsen skal ophøre. De personer, der har truffet eller opretholdt beslutningen, indestår for d's tab.

Da det er tilsigtet, at d's midler udelukkende består af penge og da d ejes 100% af m, ses bestemmelsen ikke i relation til aktionærerne at kunne give anledning til problemer. Reglerne er da også primært kreditorbeskyttelsesregler, der beskytter d's kreditorer mod at d tømmes for midler til et d uvedkommende formål, nemlig finansiering af køb af anparter/aktier i selskabet. I så henseende har reglerne et reelt indhold for så vidt og i det omfang der er udækkede kreditorer i d - som det fremgår af konceptet er det imidlertid tilsigtet at overdragelse af selskabet sker på vilkår, at der ikke findes udækkede kreditorer i selskabet.

Efter as-lovens § 161 straffes overtrædelse af § 115 stk. 1 og 2 og § 115 a stk. 2 andet punktum med bøde."

Advokat BL udarbejdede endvidere et notat af 6. september 1991 vedrørende overskudsselskaber og fusion.

Kurator i konkursboet, advokat Karl Stephensen har i et notat af 19. oktober 1998 nærmere redegjort for F1-Bank A/S' samlede engagement som købers bank i selskabstømmerhandler i G2 A/S-komplekset. I notatet er bl.a. anført:

"...

1. F1-Bank Aktieselskabet medvirkede som købers bank i mindst 70 selskabstømmerhandler, omfattende 74 selskaber, hvori køber af selskabet var G1 Holding ApS, nu under konkurs eller G3 Holding af 1.12 1989 ApS, nu under konkurs, begge selskaber i G-koncernen, og hvori der ikke samtidig skete mellemfiniansiering.
   
   
2. I de selskabstømmerhandler, hvori F1-Bank medvirkede som købers bank forløb transaktionerne typisk således:
   
   Selskabets likvide beholdning blev overført fra det overdragne selskabs daværende konto med selskabets oprindelige pengeinstitut direkte til G2 A/S (oprindelig GX Banking A/S)' konto ... med F1-Bank.
   
   Købesummen blev i tilslutning hertil overført fra G2 A/S' ovennævnte konto ... med F1-Bank til sælgers pengeinstitut til kredit for sælger.
   
   I visse af selskabshandlerne var rækkefølgen af transaktionerne den omvendte og i enkelte af handlerne skete overførslerne med et par dages valørforskel.

..."

SJs instruks til F1-Bank A/S var efter det oplyste som hovedregel sålydende:

"Vedr.: Konto nr. ...

I forbindelse med G1 Holding ApS's køb af samtlige anparter i selskabet ApS skal vi med valør mandag den ... bede Dem overføre købesum stor

kr. 2.392.900

debiteret ovenstående konto.

De vil herefter modtage selskabets likvide midler i alt kr. 2.533.536 der bedes krediteret ovenstående konto.

Kopi af banks bekræftelse for overførslen vedlægges.

Såfremt der måtte være spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte kontoret."

Formålet med opkøbene af selskaberne var angiveligt at lade selskaberne investere i aktiver, som kunne afskrives med henblik på at udskyde eller eliminere selskabets skattebyrde. SJ indledte med henblik herpå et samarbejde med det franske selskab U1.

I en telefax af 25. oktober 1992 fra U1, stilet til G2, attention mr. SJ, mr. BL, hedder det blandt andet:

"...

Re: 7640 containers

Dear sirs, You will find hereunder list of the containers (the document has been ready since the 16 th) as well as a copy of the registry of the tribunal of commerce for U1 france showing mr DD as signature.

The business of leasing of containers is obviously to move containers. Therefore you will never find a container at the same place except when they are under repairs. The rest of the time, they are on lease to customers and if we want to know where they are located, we must ask our clients. So a visit is possible but you must advise us which units you want to inspect and give us at least two weeks delay for the survey. In anycase, your inspector will be accompanied by one of us for reasons explained hereunder.

We can also supply you with a list of containers under repair.

We wish, nevertheless, to emphasize the following:

As you are well aware, what we are both doing is perfectly illegal: the lessee does not know the change of ownership for reasons already explained to you:

-	the cost to modify an existing contract, because of the responsibility and insurance problems, will be by far higher than the $25 you grant us (or $8 for other contracts...)
-	furthermore, the commercial consequences for us would be dramatic. The client would think that we have financial problems and would most certainly either ask for a renegociation of the lease or simply cancel our contract. (without mentioning our credibility with the french army)

This is the reason why we need a maximum discretion in our deals, even inside our group where almost nobody knows about it: no action, no documents, no lawers etc...

As far as our clients are concerned, the secrety must be even bigger. So in no way, we will provide you with names of persons enabling you to survey the containers. We shall personally organize it . If you refuse this, we would have no alternative but to immediately cancel the contract and gladly reimburse you of all funds paid to us.

..."

Modellens skattemæssige aspekter blev gennemgået af statsautoriseret revisor LL og cand. jur. TM, revisionsfirmaet R2, i en redegørelse af 11. november 1992. Det hedder til sidst i redegørelsen:

"...

Vi skal sluttelig bemærke, at nærværende redegørelse er udarbejdet på et teoretisk grundlag, idet vi ikke har oplysninger om de involverede parter, ligesom vi ikke har set dokumentation for de beskrevne forhold. Eventuelle ændringer heri eller i de øvrige indlagte forudsætninger, kan indebære at forløbet får andre skatteretlige konsekvenser.

..."

I forbindelse med køb af et overskudsselskab har advokat BL afgivet følgende erklæring den 9. februar 1993 til G2 A/S:

"Vedr.: Legal opinion vedr. køb af driftsaktiver

Efter Deres anmodning skal jeg herved bekræfte, at Anpartsselskabet G6 under navneændring til G4 ApS ved underskrivelse af overdragelsesaftale af g.d. mellem G5 ApS og Anpartsselskabet G6 under navneændring til G4 ApS har erhvervet ejendomsretten til de i ovennævnte aftale specificerede containere."

I en meddelelse dateret "8/12/93" fra U1 hedder det blandt andet:

"As we soon told you, during one af our meetings in Mr BL's office, our lawyers always advised us not to make such business, and moreover didn't wish to be officially involved, and still don't..

They however made same comments, which we can summarize as follow.

Taking into consideration all the facts from the very beginning, i.e.:

1. U1 never asked you to make such business, but only accepted your proposal however after nearly 2 months af hesitation. U1 even at first took your proposal for a joke, and decided it wasn't worth replying: to sum up, you wished to buy containers for a quite large amount, for a certain duration, without paying anything else but same fees for our paperwork (in fact, a very small amount compared with the amount af contracts).
   
   
2. Upon your insistance, and nearly a month later, U1 eventually agreed to study your request but on strict conditions, which you fully accepted.

Among them:
-	period af sale to be as shortest as possible;
-	both contracts (sale and re-buy) to be signed at the same time;
-	no documents related to end-user of containers to be given or shown to you (or anybody else,) except if full amount of contract is paid.
-	more generally speaking, nothing will be done on U1's side which can be harmful to the users of the containers, who were not informed of what was going on, as we always told you.

...

Having said that, U1 may consider (as soon told you)

-	that U1 have fulfilled its obligations regarding all contracts;
-	that the sums you paid to U1 were the reimbursement of same of its fees, and the payment of the risks taken;
-	and that, consequently, U1 is not concerned by the problems which could now arise between you and the Danish Tax Authorities.

However, U1 is fully aware af the possible consequences, whatever the case may be:

-	giving informations will perhaps allow you to avoid complications, but will certainly lead U1 to last its credibility among its partners;
-	not giving any informations will undoubtly later be the beginning of one or more courtcase.

As you see, U1 has only bad choices, and therefore you will understand that U1 has no other alternative but to try to protect its interests.

U1's lawyers even advised to begin to think about a courtcase against you and/or Mr. SORENSEN for damages, the main argument beeing that you underestimate the obligations and the consequences of this type of contract.

Naturally, U1 will not follow this advice."

Samtlige selskaber i G-koncernen, i alt 195, blev erklæret konkurs den 6. og 8. juli 1994. Selskabernes kurator, advokat Karl Stephensen, konstaterer i en redegørelse af 30. marts 1995 om forholdene i G-koncernen, at både moderselskaberne og de opkøbte selskaber på konkurstidspunktet reelt var uden midler.

Vedrørende salget af H1 A/S er der oplyst følgende

I en skrivelse af 8. januar 1990 redegjorde statsautoriseret revisor OR over for A for mulighederne for at likvidere H1 A/S og videreføre virksomheden i andet regi. Det hedder herunder:

"...

Med den nugældende aktieavancebeskatningslov beskattes hovedaktionærer med 25% af fortjenesten, såfremt aktierne har været ejet i over 7 år.

Folketinget har de sidste 2 år haft drøftelser om en ændring af dele af skattesystemet, herunder de lempelige regler om fortjenester på aktiesalg. Om det resulterer i en stramning, kan man ikke vide på forhånd; men en lempelse kan man sikkert udelukke.

Det er værd at overveje et salg af virksomheden til et nyt aktieselskab og derefter likviderer det gamle.

..."

I skrivelsen opgjorde statsautoriseret revisor OR provenuet ved en likvidation til 1.840.000 kr. Han foreslog endvidere, at der blev antaget en advokat til at bistå med likvidationen.

A henvendte sig på et senere tidspunkt til advokat HM, der modtog følgende skrivelse af 21. januar 1993 fra SJ på vegne GX Banking A/S:

"Vedr. Deres journal nr. .../8-H1 A/S

Under henvisning til Deres telefaxskrivelse af den 19. ds. skal vi med baggrund i det fremsendte materiale tilbyde at erhverve ovennævnte selskab på følgende vilkår:

Egenkapital kr. 4.255.070 efter kurs 100	kr.	4.255.070
Selskabsskatter kr.1.979.320 til kurs 78	kr.	1.543.870
Købesum i alt	kr.	5.798.940

I forbindelse med handelen forudsættes det:

at	samtlige selskabets aktiver er indestående på selskabets pengeinstitutskonto som likvider.
at	der kan opnås enighed om tiltrædelse af anpartsoverdragelsesaftale, der forpligter parterne gensidigt. Der vedlægges paradigmaudkast.
at	selskabet kan handles og afvikles senest den 25. marts 1993.

..."

A skiftede herefter advokat og antog advokat EP.

Den 3. februar 1993 sendte GX Banking A/S til advokat EP et udkast til anpartsoverdragelsesaftale. Det fremgik af udkastet, at G1 Holding Aps skulle være køber. Det fremgik endvidere af § 4.4, at køber på afviklingsdagen skulle afholde ekstraordinær generalforsamling, hvor der bl.a. skulle vælges ny direktion/bestyrelse. Det fremgik endvidere af § 4.5., at køber forpligtede sig til at foretage den fornødne ændringsanmeldelse til skattevæsenet, toldvæsenet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Som led i overdragelsen blev det besluttet at omdanne H1 A/S til et anpartsselskab. Dette skete på en generalforsamling den 9. februar 1993, hvor selskabet ændrede navn til HX ApS.

I en skrivelse af 10. februar 1993 fra advokat EP til G1 Holding ApS hedder det blandt andet:

"...

Ad. § 4 levering af selskabet m.v.:

I forbindelse med fremsendelsen af det endelige aftaleudkast forudsætter jeg, at Deres advokat indestår for opfyldelsen af punkt 4.4 og punkt 4.5.

...

Idet jeg fortsat forbeholder mig min klients endelige accept af Deres tilbud på køb af selskabet, anmoder jeg om, at der så vidt muligt gerne torsdag gennem Deres advokat fremsendes originalt udkast til anpartsoverdragelsesaftale i overensstemmelse med det foran anførte."

Som svar herpå sendte SJ den 11. februar 1993 en skrivelse, hvori det blandt andet hedder:

"Under henvisning til Deres telefaxskrivelse af den 10. ds. fremsendes hoslagt tilrettet anpartsoverdragelsesaftale in duplo underskrevet af køber.

...

Nærværende aftale er udskrevet hos os, men såfremt De måtte ønske det, vil vi gerne foranledige en aftale fremsendt fra advokat BL.

..."

Af overdragelseskontrakten fremgik, at overtagelsen skulle finde sted den 17. februar 1993 på grundlag af revisors balance pr. 15. januar 1993. Købesummen var fastsat til selskabets indre værdi med tillæg af 80,5 % af de beregnede skatter af løbende års overskud og udskudte skatter.

Overdragelseskontraktens pkt. 4.4. og 4.5. er sålydende:

"...

4.4.	Køber afholder ekstraordinær generalforsamling på afviklingsdagen med minimum følgende dagsorden:
	1. Valg af dirigent
	2. Nyvalg af direktion/bestyrelse.
	3. Nyvalg af generalforsamlingsvalgt revisor.
	4. Ændring af navn efter købers ønske.
	5. Ændring af hjemsted.
	6. Ændring af selskabets formål
	idet køber på den forannævnte generalforsamling skal ændre selskabet til et navn, som ikke er forvekseligt med H1 A/S.
...
4.5.	4.5.Køber forpligter sig endvidere til, i tilknytning til den afholdte generalforsamling, at foretage den fornødne ændringsanmeldelse til skattevæsenet.
	Sælger sørger for at afmelde selskabet overfor toldvæsenet. Køber er forpligtet til hurtigst muligt at foretage indberetning til selskabsstyrelsen om det på generalforsamlingen passerede. Advokat BL, Advokatfirmaet R3 indestår på overtagelsesdagen via telefax selskabets tidligere advokat for, at anmeldelsen er afsendt rettidigt, ligesom kopi af anmeldelsens indhold tilsendes selskabets tidligere advokat.

..."

I kontraktens 5 er udvekslingen af købesummen og selskabets midler beskrevet således:

"...

5.1.	Køber drager omsorg for, at købesummen på overtagelsesdagen overføres fra købers pengeinstitut til sælgers pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank, med valør på overtagelsesdagen.
5.2.	Samtidig drager sælger omsorg for, at de på selskabets konto indestående midler, i alt kr. 6.234.390 stilles til disposition for selskabets pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank til overførsel til det af køber anviste pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank, med valør på overtagelsesdagen.
5.3.	Senest 2 bankdage før overtagelsesdagen inden kl.. 12.00 bekræfter sælgers pengeinstitut via telefax overfor køber på telefax ..., at selskabets forudsatte midler er tilstede og vil blive overført til købers pengeinstitut på overtagelsesdagen.
5.4.	Senest 1 bankdag før overtagelsen inden kl. 12.00 bekræfter købers pengeinstitut over sælgers pengeinstitut via telefax, at købesummen vil blive overført med valør på overtagelsesdagen.

..."

Anpartsoverdragelsesaftalen blev underskrevet af SJ på vegne G1 Holding ApS den 11. februar 1993 og af A den 13. februar 1993.

SJ meddelte den 15. februar 1993 advokat BL fuldmagt til at underskrive og videreekspedere samtlige nødvendige dokumenter i forbindelse med indkøbet og omdannelsen af H1 A/S under navneændring til HX ApS.

I et telefaxbrev af 15. februar 1993 fremsendte GX Banking i alt 8 sider til advokat BL og i en rubrik vedrørende meddelelser var anført "se venligst punkt 4.5.".

I en telefax afsendt samme dag kl. 11.44 til SJ anførte advokat BL følgende:

"Vedr. H1 A/S.

Hermed kopi af fax af d.d. fra advokat EP. Jeg ringer i løbet af 1 times tid".

I telefax af 15. februar 1993 fra advokat EP til advokat BL hedder det blandt andet:

"......udbeder jeg mig venligst, forinden jeg på min klients vegne accepterer købstilbuddet, Deres indeståelse for, at de i købekontraktudkastets § 4, pkt. 4.4. nævnte ændringer i selskabet gennemføres ved en ekstraordinær generalforsamling og, at der sker anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Idet jeg tillige går ud fra, at De er bekendt med et foreliggende paradigma til revisorerklæring i henhold til aftaleudkastets § 1, pkt. 1.2. fra statsaut. revisor LL, R2 A/S, København, udbeder jeg mig samtidig Deres udtalelse om, hvorvidt de i paradigmaet beskrevne transaktioner efter deres opfattelse er lovlige, såvel skattemæssigt som i henhold til aktieselskabs/anpartsselskabslovgivningen.

..."

I advokat BLs svar herpå i en telefax af 15. februar 1993 hedder det blandt andet:

"...

Jeg kan indestå Dem for, at de i kontraktsudkastet 4.4.4. nævnte ændringer i selskabet gennemføres ved en ekstraordinær generalforsamling, og at der vil ske anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvad angår 2. afsnit i Deres brev, står jeg noget uforstående overfor Deres spørgsmål. Såfremt De ønsker en juridisk vurdering som advokatydelse, beder jeg Dem indestå for omkostningerne, inden et sådant responsum udarbejdes, og De bedes samtidig tilsende mig den omtalte revisorerklæring.

..."

Aftalen blev herefter endeligt accepteret af A, hvilket advokat EP meddelte advokat BL ved telefax af 15. februar 1993.

I en skrivelse af 15. februar 1993 til advokat BL meddelte F2-Bank A/S, at købesummen på grund af en transport alene med frigørende virkning kunne betales til banken.

Ved skrivelse af 16. februar 1993 fremsendte SJ en anmeldelse, en skrivelse og en check til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt referat af ekstraordinær generalforsamling og vedtægter til advokat BL.

Statsautoriseret revisor OR opgjorde passivsiden i selskabets balance pr. 17. februar 1993 således:

"...

Egenkapital
Aktiekapital		300.000
Reserver
Saldo år. 30.06.1992	3.664.679
Overskud
01.07.1992-17.02.1993	328.622	3.993.301
		4.293.301
Gæld
Skyldige skatter
Selskabsskat 1991/92	126.692
Selskabsskat 1992/93	1.872.040	1.998.732
Passiver i alt		6.292.033

...

Skyldige skatter for det foregående regnskabsår er afsat med 38% af den skattepligtige indkomst, medens skatten for perioden 01.07.1992 til 17.02.1993 er afsat med 34%."

Advokat EP instruerede i telefax af 15. februar 1993 As pengeinstitut, F2-Bank A/S, om overførslerne af henholdsvis købesum og selskabskapital. Det hedder i skrivelsen blandt andet:

"...

I fortsættelse af behagelig telefonsamtale skal jeg herved bekræfte, at De har bevilget min klient det nødvendige lån til indfrielse af hans og det nye H1 A/S's gæld til. H1 A/S under navneændring og omdannelse til HX ApS, og at beløbet vil blive overført til selskabets konto, samt at De i henhold til det foreliggende udkast til anpartsoverdragelsesaftale med G1 Holding ApS vil foranledige indeståendet på kontoen overført til en konto i selskabets navn i F1-Bank A/S.

...

Købesummen for anparterne i anpartsselskabet, som fra F1-Bank A/S, skal overføres til Dem til kredit for A personligt bliver:

Egenkapital		kr.	4.293.301,00
Skattetilsvar	kr. 1.998.732,00
80,5% heraf		kr.	1.608.979,26
I alt		kr.	5.902.280,26

..."

I en telefax af 16. februar 1993 fra F2-Bank A/S, til F1-Bank A/S, hedder det:

"I forbindelse med ovennævnte handel skal vi hermed bekræfte at vi på overtagelsesdatoen den 17.02. 1993, vil overføre anpartsselskabets likvide midler i alt kr. 6.292.033,00 til Dem, med valør samme dag via Nationalbanken. Beløbet bedes indsat på konto lydende i H1 A/S under navneændring og omdannelse til HX ApS' navn. Vil De venligst vende tilbage med kontonummer hvor beløbet ønskes krediteret.

Beløbet fremsendes betinget af, at vi senest d.d. kl. 12.00 modtager en betingelsesløs indeståelse fra Dem om, at købesummen stor i alt kr. 5.902.280,26 vil blive overført til kredit for As konto i F2-Bank A/S. Reference ....

Beløbet overføres via Nationalbanken med valør den 17.02.93."

Telefaxens indhold var forinden drøftet med advokat EP.

I en telefax af 16. februar 1993 bekræftede F1-Bank A/S over for F2-Bank, at købesummen ville blive overført til F2-Bank, og F1-Bank A/S anmodede samtidig F2-Bank om selv at afklare med G1 Holding ApS, hvor selskabets likvide midler skulle indsættes.

I en skrivelse af 16. februar 1993 afgav G2 A/S følgende instruks til F1-Bank A/S om overførslen.

"I forbindelse med G1 Holding ApS's køb af samtlige anparter i selskabet H1 A/S under omdannelse og navneændring til HX ApS skal vi med valør onsdag den 17. februar 1993 til kredit for sælger af selskabet bede Dem overføre købesum stor

Kr. 5.902.280,26

debiteret ovenstående konto. De bedes venligst efter ekspeditionen telefaxe bekræftelse torsdag den 17. ds. inden kl. 12.00 til

F2-Bank

...

Att.: LK/ED

...

De vil herefter med valør torsdag den 17. februar 1993 modtage selskabets samlede likvider i alt

kr. 6.292.033

der bedes krediteres ovenstående konto.

Såfremt der måtte være spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte undertegnede."

Det fremgår af kontoudskrifter for G2 A/S' erhvervskonto, konto nr. ... i F1-Bank A/S, at kontoen forud for transaktionen havde et indestående på 2.774.769,22 kr. Efter overførsel af købesummen var kontoen i debet med 3.127.611,04 kr. Efter indsættelse af selskabets midler var kontoen på ny i kredit, nu med 3.988.148,14 kr. Den 17. februar 1993 havde G2 A/S et indestående på en aftalekonto, konto nr. ..., på 12.673.024,01 kr.

Den 17. februar 1993 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i HX ApS med deltagelse af SJ, TJ og CL. Selskabets navn blev ændret til H2 A/S, og de mødte indtrådte i bestyrelsen.

Advokat BL bekræftede ved telefax af 17. februar 1993 til advokat EP, at ændringerne var anmeldt for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen via hans kontor.

Den i overdragelsesaftalen og i advokaternes korrespondance nævnte revisorerklæring er udfærdiget af statsautoriseret revisor LL og fik i sin endelige udformning af 4. marts 1993 følgende ordlyd:

"Vedr.: HX ApS

I forbindelse med G1 Holding ApS's køb af selskabet HX ApS, har vi fået forelagt kopi af udkast til anpartsoverdragelsesaftale samt perioderegnskab 1/7 1992 - 17/2 1993 for dette selskab.

Nævnte selskabs egenkapital udgør pr. overtagelsesdagen den 22/3 1993 kr. 4.255.070,- efter at der i balancen er reserveret selskabsskat af selskabets resultat for regnskabsperioderne 1/7 1991 - 30/6 1992 samt 1/7 1992 - 17/2 1993 med i alt kr. 1.998.732.

I henhold til det fremlagte udkast til anpartsoverdragelsesaftale er købesummen for selskabet fastsat til kr. 5.848.423.

Vi skal på given foranledning bekræfte, at De over for os har oplyst, at det er det købende selskabs intention at søge at udskyde den "latente" skat i selskab - HX ApS på kr. 1.998.732, gennem foretagelse af skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver købt af selskabet, resp. i senere indkomstår at søge at udskyde/udligne nævnte latente skat gennem foretagelse af skattemæssige fradrag afledt af igangsatte finansielle aktiviteter.

Vi har fået forelagt det af Dem i denne forbindelse anvendte koncept samt de i tilknytning til den påtænkte erhvervelse af HX ApS foretagne beregninger. Gennemføres de af Dem i tilknytning til erhvervelsen af selskabet planlagte aktiviteter, er det vor opfattelse, at udskydelse i det pågældende indkomstår af det "latente" skattebeløb og udskydelse/udligning i et senere indkomstår i.h.t. nugældende skattelovgivning og - praksis vil kunne opnås. De af Dem foretagne beregninger, jf. ovenfor, viser at moderselskabet G1 Holding ApS vil kunne opnå en avance ved gennemførelse af forannævnte.

En sådan udskydelse vil som nævnt, efter vor opfattelse kunne finde sted i indeværende regnskabsår, i hvilken forbindelse det forudsættes, at selskabets regnskabsår godkendes ændret til 1/4 - 31/3, således at det nu afsluttes pr. 31/3 1993, d.v.s. med perioden 1/7 1992 til 31/3 1993 som overgangsår. De har på vegne af selskaberne overfor os oplyst, at de nødvendige midler til finansiering af gennemførelse af de forudsatte aktiviteter er til stede i det erhvervede selskab, og at erhvervelsen af de pågældende aktiver igangsættes umiddelbart efter selskabserhvervelsen.

Vi skal dog, rent juridisk, gøre opmærksom på at vi ikke kan indestå for, at de omhandlede investeringer/aktiviteter gennemføres som planlagt, idet vi ikke har indflydelse på den kommende bestyrelses eller den kommende selskabsdeltagers handlemåde."

Regnskabsåret for selskabet blev bevilget omlagt, og af årsregnskabet for perioden 1. juli 1992 - 31. marts 1993 fremgår det, at selskabets aktivitet fra marts 1993 bestod i udlejning af driftsmidler. I revisionspåtegningen tog statsautoriseret revisor NP forbehold for eksistensen og værdiansættelsen af de anførte leasingaktiver, idet det ikke under revisionen havde været muligt at kontrollere disse.

Selskabs- og Dødsbobeskatningen godkendte ikke selskabets afskrivning på leasingaktiverne, og ved skrivelse af 13. maj 1994 blev selskabets indkomst ansat til 5.930.349 kr., hvilket udløste en selskabsskat på 2.253.514 kr.

Den 6. juli 1994 blev H2 ApS erklæret konkurs sammen med en række andre selskaber i G-koncernen.

I en korrespondance i perioden november 1994 - januar 1995 mellem kurator, advokat Karl Stephensen, og A gav sidstnævnte forskellige oplysninger om sin deltagelse i selskabshandelen.

I en anmeldelse af 11. oktober 1995 til konkursboet opgjorde Københavns Skatteforvaltning skattemyndighedernes erstatningskrav i anledning af selskabsoverdragelsen til 2.218.972 kr.

I en skrivelse af 28. januar 1998 opgjorde kurator over for A konkursboets krav til de pålignede selskabsskatter med tillæg af selskabsskatterenter og konkursomkostninger. Kurator anførte blandt andet som begrundelse for kravet:

"...

Selskabets midler blev ikke overført til en ny konto for selskabet, men berigtigelsen af købesummen skete ved, at selskabets likvide beholdning den 17. februar 1993 blev overført direkte til G2 A/S' konto med F1-Bank A/S, mens købesummen blev overført fra G2 A/S' konto med F1-Bank A/S, til F2-Bank, hvor beløbet blev indsat på konto.

Det er min opfattelse, at De handlede ansvarspådragende ved at overføre alle selskabets likvide midler direkte til G2 A/S' konto. Betalingsforløbet muliggjorde, at købesummen blev finansieret med selskabets egne midler. Denne fremgangsmåde var i strid med det udtrykkelige forbud i den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 2, og De er derfor forpligtet til at betale det udbetalte beløb tilbage til konkursboet i medfør af den dagældende bestemmelse i lovens § 115, stk. 5.

..."

I en skrivelse af 1. februar 1998 tilbød A at betale det pålignede selskabsskattekrav på 2.253.514 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet. Han anførte som begrundelse herfor, at hans advokat og bank ham bekendt havde givet instruks om, at selskabets midler skulle overføres til en konto i F1-Bank A/S tilhørende selskabet.

I en skrivelse af 5. februar 1998 til A meddelte kurator, advokat Karl Stephensen, at han foreløbig måtte afvise den foreslåede forligsordning.

I en skrivelse af 3. juni 2003 anmodede A Told- og Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen for 1993.

I en skrivelse af 18. juni 2003 meddelte Told- og Skattestyrelsen, at anmodningen ikke kunne imødekommes, da det er en betingelse for genoptagelse af skatteansættelsen i forbindelse med selskabstømningssagerne, at der er betalt erstatning af den, der anmoder om genoptagelse.

Vedrørende arrestsagen er der bl.a. oplyst følgende:

Den 11. juni 2003 fremsatte F1-Bank A/S' advokat begæring til Københavns Byret om foretagelse af arrest i As krav på sagsomkostninger på i alt 60.000 kr. som konkursboet af Vestre Landsret den 23. maj 2003 var pålagt at betale.

I en skrivelse af 17. juni 2003 anmodede kurator A oplyse en bankkonto, hvor de 60.000 kr. kunne indsættes.

I en kendelse af 23. juni 2003 nægtede fogedretten at fremme sagen. Denne kendelse blev kæret til Østre Landsret, der i en kendelse af 3. juli 2003 hjemviste sagen til fogedretten til fremme af bankens anmodning om foretagelse af arrest. Fogedretten foretog herefter den 7. juli 2003 arrest i den pågældende fordring.

Forklaringer

A har forklaret, at han er født i 1934 og uddannet ingeniør. I 1976 startede han et rådgivende ingeniørfirma. I årenes løb har der været 7-8 ansatte ingeniører og tekniske tegnere i virksomheden. Virksomheden havde revisor CJ til at føre bogholderiet. Han varetog selv de daglige økonomiske dispositioner i virksomheden. Den årlige omsætning lå typisk på 34 mio. kr. Omkring 1990 var han i gang med at planlægge et generationsskifte, således at hans ældste søn, der også er uddannet ingeniør, kunne overtage virksomheden. Hans søn havde da været i virksomheden ca. 2 år. Han kontaktede i den forbindelse statsautoriseret revisor OR, som kom med forskellige forslag, herunder at likvidere selskabet, hvorefter der ville komme ca. 2 mio. kr. til udbetaling. Han sagde til OR, at generationsskiftet skulle ske på en måde, der gjorde det billigst muligt for sønnen at overtage virksomheden. Det hastede ikke med at foretage generationsskiftet, og der gik herefter 1 års tid, uden at der blev foretaget videre.

På et senere tidspunkt sagde OR, at der var mulighed for at overdrage aktiviteterne til et nyt selskab og herefter sælge det gamle selskab, og at dette ville være en bedre løsning for ham. OR oplyste, at der var personer, der opkøbte selskaber for at lægge containere ind i selskaberne og herefter afskrive på disse, således at skatterne blev udskudt eller elimineret. OR oplyste endvidere, at han havde en seriøs handelsforbindelse, som han tidligere havde handlet med - G2 - og han ville prøve at skaffe et tilbud. Han havde stor tillid til OR, som han havde samarbejdet med i mange år, og da han syntes, at et salg lød økonomisk mere attraktivt end en likvidation, valgte han, at selskabet skulle sælges. I begyndelsen af februar 1993 blev der afholdt et møde på ORs kontor, hvor også advokat EP og revisor CJ deltog. OR havde før mødet sagt, at der var behov for advokatbistand i forbindelse med salget af selskabet, og det endte med, at han på ORs anbefaling antog advokat EP, som han ikke kendte i forvejen, til at bistå sig. På mødet aftalte de en "køreplan" for, hvordan selskabet skulle sælges, herunder en arbejdsdeling mellem revisoren og advokaten. Det blev aftalt, at advokat EP skulle indkøbe et nyt selskab, som aktiviteterne skulle overføres til. Det blev endvidere aftalt, at advokat EP skulle sørge for overførslen af det gamle selskabs midler til den kommende købers bank. Det var meget vigtigt at undgå, at der skete selvfinansiering. Dette begreb var for ham da fuldstændig ukendt. Regnskabet for selskabet skulle føres a jour af OR, der skulle have nogle tal fra CJ. OR skulle endvidere kontakte SJ med henblik på salg af selskabet til ham. Efter mødet ringede OR og sagde, at han havde aftalt kurs 80,5 for skatterne med SJ. Han syntes, at det var blændende at kunne få kurs 80,5 for skatten, og han havde ingen grund til at tro, at det ikke var en seriøs handel, idet han af OR fik oplyst, at det kunne være en god handel også for køberen. Der blev herefter købt et nyt selskab, som han selv kom til at eje, og aktiviteterne blev lagt over i dette selskab. Hans søn købte senere dette selskab. Det "gamle selskab" skulle herefter gøres klar til salg, og aktiverne skulle da alene bestå af likvide midler. I den forbindelse var det nødvendigt for ham at optage et kortvarigt lån, hvilket han fik bevilget i F2-Bank. Han har senere erfaret, at der i denne periode var en del kontakt mellem advokat EP og F2-Bank med henblik på at undgå selvfinansiering. Han har også senere erfaret, at der har været en del kontakt mellem advokat EP og advokat BL vedrørende en usikkerhed om handlens lovlighed, men denne korrespondance kendte han intet til i 1993. I 1993 erfarede han alene, at advokat EP og F2-Bank var enige om overførslen af selskabets midler. Advokat EP var den eneste, der havde kontakt til F2-Bank, bortset fra, at han selv var i kontakt med banken, da han - før handlen blev gennemført - fik bevilget det kortvarige lån. Han vidste ikke dengang, hvordan pengeoverførslen fra F2-Bank til F1-Bank skete, men han regnede med, at det gik helt efter reglerne. Han havde ingen anelse om, at F1-Bank overførte selskabets midler til en konto tilhørende SJ. Det viste sig desværre efterfølgende at være tilfældet, selv om advokat EP i sin telefax til F2-Bank udtrykkeligt havde instrueret om, at midlerne skulle overføres til F1-Bank til en konto i selskabets navn. Han mener, at advokat EP fulgte pengeoverførslerne tæt, og den 17. februar 1993 kl. 12.00 ringede advokat EP og sagde, at alt var i orden. Han vidste ikke, at F1-Bank havde en instruks fra SJ om, at pengene skulle indsættes direkte på G2 A/S' konto. Han ved ikke, om selskabet, mens han ejede det, betalte acontoskat - men han tror det ikke. I 1998 fik han et brev fra kurator, hvoraf det fremgik, at han skyldte ca. 3 mio. kr. i skatter og renter. Han tilbød at betale skattekravet, men kurator meddelte, at dette tilbud ikke kunne accepteres, idet handlen var sket ved selvfinansiering, hvorfor der også skulle betales renter efter selskabsskatteloven og andre omkostninger i øvrigt. Det blev derfor ikke til noget med at betale skattekravet.

I 1994 henvendte han sig til sin advokat, idet han var blevet forskrækket over et brev, han havde modtaget fra kurator. Han fik herefter oprettet en ægtepagt, og i den forbindelse overførte han værdier, herunder fast ejendom, for 3,1 mio. kr. til hustruens særeje. I 1998 havde han 2,5 mio. kr. i behold, og han tilbød kurator at betale godt 2 mio. kr., Han har efterfølgende brugt disse penge. Han har bopæl i henholdsvis Frankrig og Danmark.

LK har forklaret, at han i 1993 var ansat i F2-Bank, hvor han var souschef for erhvervskundechefen og leder af erhvervsafdelingen. A blev først kunde i F2-Bank i forbindelse med salget af selskabet. Vidnet blev af sin chef bedt om at tage sig af sagen og få den ekspederet. Det fremgik af advokat EPs skrivelse af 15. februar 1993, bilag C 1, at det drejede sig om en handel med et selskab, hvor de likvide midler skulle overføres til en konto i selskabets navn i F1-Bank, og at F2-Bank skulle modtage købesummen for selskabet. Selskabets aktiver forelå før salget ikke udelukkende i likvide midler, og det var derfor nødvendigt, at F2-Bank bevilgede selskabet et kortere lån. Han kan ikke huske de nærmere vilkår for lånet, men blot, at der var tale om et kortvarigt lån. Det var vidnet, der foretog ekspeditionerne i sagen. Han havde kontakt med advokat EP, som han kendte i forvejen. Han tror også, at han havde kontakt til A vedrørende underskrifter m.v., men det var advokat EP, der gav de nærmere instrukser til banken om pengeoverførslerne. Han har udfærdiget såvel telefaxen til advokat EP, bilag A2, som udkast til skrivelse af 16. februar 1993 fra F2-Bank til F1-Bank, som var vedlagt telefaxen til advokat EP. Han kan ikke huske, hvilke af de dokumenter, der lå til grund for handlen, han havde på dette tidspunkt, men han havde tilsyneladende anpartsoverdragelsesaftalen. Baggrunden for, at han i nævnte telefax til advokat EP skrev, om de kunne "lave den stærkere", var, at han ville sikre sig, at der, når han sendte penge "ud af huset", også kom et beløb tilbage. Forevist telefax af 15. februar 1993, bilag B2, fra F2-Bank til advokat EP, har vidnet forklaret, at han ikke i dag kan huske nærmere vedrørende denne korrespondance, og han kan ikke huske, om han omkring dette tidspunkt havde været i telefonisk kontakt med advokat EP. Han kan heller ikke huske detaljer om, hvad advokat EP lagde vægt på, der skulle stå i skrivelsen til F1-Bank. Før han sendte skrivelsen af 16. februar 1993 til F1-Bank, var han vist i kontakt med afdelingen på Amagertorv, men som han husker det, drejede henvendelsen sig alene om at få oplyst et kontonummer. I hvert fald var det kun rent ekspeditionsmæssige oplysninger, han i givet fald indhentede fra F1-Bank. Han kan ikke huske, om der var anden kontakt til F1-Bank vedrørende F2-Banks transport i købesummen end skrivelsen af 15. februar 1993, bilag B2. Forevist F2-Banks skrivelse af 16. februar 1993 til F1-Bank, bilag 5, og F1-Banks skrivelse af 16. februar 1993 til F2-Bank, bilag 7, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske nogen aftale om på hvilken konto, de likvide midler skulle indsættes. For ham var der tale om en simpel transaktion, der skulle gennemføres. Han tænkte ikke dengang på, om der skete selvfinansiering.

BL har forklaret, at han fik advokatbestalling i 1981. Han havde sin første sag for SJ i juni 1990, hvor han oprettede en fond i Liechtenstein for SJ. Fonden skulle eje et holdingselskab, som skulle eje et ejendomsselskab tilhørende SJ og en person ved navn Lønborg, og denne fond kom senere også til at eje G2 A/S. Han var i perioden fra 1990 til 1993 en blandt flere advokater, som SJ benyttede. Han havde jævnligt kontakt med SJ. Nogle dage ringede SJ mange gange til ham, og i andre perioder kunne der gå uger imellem, de talte sammen. SJ var også til møder på kontoret, og han kom også på SJs kontor. Der var tale om meget forskellige ekspeditioner af varierende omfang. SJ var gået konkurs i 1990, og der var også ekspeditioner i forbindelse med konkursbehandlingen, herunder forhandlinger om gennemførelse af en akkord, hvilket der blev brugt meget tid på. SJ beskæftigede sig også meget med gennemførelse af 10-mandsprojekter, hvor der skulle erhverves afskrivningsberettigede aktiver, og der var tale om tidsmæssigt meget store sager. Han var kun 1 gang om året privat sammen med SJ - til SJs fødselsdag. I starten af 90'erne fik han ikke månedsbalancer eller regnskaber for G2 A/S.

Han kan ikke i dag huske baggrunden for notatet af 22. august 1991, bilag Adc.4W, om G2 A/S' opkøb af solvente selskaber. Han kan huske, at SJ kom med et brev fra en anden advokat, hvoraf det fremgik, at selvfinansiering var ulovlig. Han selv og daværende advokatfuldmægtig LO må have haft "Beskrivelse af forretningsgang mellem køber og bank i forbindelse med køb og afvikling af aktie- og anpartsselskaber" af 19. august 1991, bilag 02, udarbejdet af SJ, da de udfærdigede notatet. De mente, at forretningsgangen var i strid med selvfinansieringsforbuddet i selskabslovene. De omtalte ikke "minutlånskonstruktionen" i notatet, men de sagde i udtrykkelige vendinger til SJ, at han kun kunne overføre de frie midler fra et selskab. Konstruktionen kunne kun lovligt hænge sammen, hvis SJ fik en langfristet kredit, idet det var samtidigheden i overførslerne, der gav problemet. Ved udarbejdelsen af notatet var han bekendt med, at SJ opkøbte overskudsselskaber med henblik på udskydelse eller eliminering af skatterne, hvilket han havde erfaret ultimo 1990. Notatet skulle bruges til et møde med F1-Bank, men han kan ikke huske, om det var noget, han først efterfølgende fik at vide. Den 22. august 1991 kl. 12 var han sammen med SJ til et møde i F1-Bank. De talte vist med PN og endnu en bankansat, som han ikke kan huske navnet på. Emnet for mødet var, at SJ ville have en låneramme af banken. Han havde inden mødet givet notatet til SJ, som må have afleveret det i banken, for PN sad med notatet. Det var et kortvarigt møde, der vist kun varede omkring 10 minutter. SJ talte meget på mødet. Han kan ikke huske, om notatet blev drøftet. Han sagde ikke selv noget, og der var slet ingen reelle drøftelser, idet det var oplagt, at banken ikke ville låne SJ noget som helst. Bankens medarbejdere sagde, at de ville sende sagen til juridisk afdeling og til hovedsædet. Han tror ikke, at G2 A/S fik en kredit i banken. Han ved ikke, om G2 A/S fik kreditmuligheder andre steder. En gang sagde SJ i en bisætning til ham, at han havde fået finansiering gennem N2 nord, som er en højtalerfabrik, men han ved ikke, hvilken form for kredit der var tale om. Han mente heller ikke, at det var noget, han burde interessere sig for. Efter mødet i F1-Bank havde han et møde på sit kontor med SJ, hvor LO også deltog. LO sagde til SJ, at den fremgangsmåde, SJ havde skitseret i forretningsgangen, var ulovlig, hvilket han også selv sagde til SJ. SJ var meget utilfreds med deres standpunkt, og mødet endte med, at LO og SJ kom op at skændes. Han er ikke helt sikker på, om dette møde fandt sted før eller efter mødet i banken. Selv om der findes en ny udgave af notatet dateret den 23. august, bilag T2, mener han kun, at det var notatet af 22. august, der blev udleveret til SJ. Der var mange kladder undervejs, og notatet af 23. august, som ikke er underskrevet, kan være en af disse kladder. Ændringerne i det nye notat er - som han husker det - i øvrigt kun rent redaktionelle, og der er ikke tilstræbt nogen realitetsændring mellem de to notater af henholdsvis den 22. og den 23. august. Han kan ikke i dag huske baggrunden for udarbejdelsen af notatet af 6. september 1991, bilag U2, vedrørende opkøb af overskudsselskaber. Notatet blev udarbejdet af LO. Han var ikke i besiddelse af R2s notat af 11. september 1991, bilag Adc-I-6/7-A, vedrørende koncept for køb af selskaber med latente skatter eller et udkast til dette, da notatet af 6. september 1991 blev udarbejdet. Det var symptomatisk for SJ, at han holdt sine rådgivere adskilt, så de ikke vidste, hvad de andre lavede. Foreholdt skrivelse af 22. maj 1992 fra SJ til F3-Bank, bilag V2, har han forklaret, at han ikke var bekendt med, at notatet af 6. september 1991 blev sendt til denne bank. Han deltog ikke i noget møde med F3-Bank, og han har heller ikke hørt om et sådant møde.

Han var bekendt med, at SJ havde købt engelske datterselskaber, som blev sambeskattet med G2 A/S, og at dette muliggjorde en udskydelse af skatterne. Datterselskaberne blev anskaffet af advokat IC, som var bosiddende i London, og som havde kontorfællesskab med det advokatkontor, hvor han selv var partner. Han var dog ikke bekendt med omfanget af ICs arbejde. Han sagde selv til SJ, at han skulle udvise forsigtighed vedrørende modellen med sambeskatning med de engelske datterselskaber, idet de danske skattemyndigheder nok ville interessere sig for arrangementet, og at SJ derfor skulle sikre med revisor, at arrangementet var lovmedholdeligt. Han husker ikke at have rådgivet SJ om hæftelsen for de engelske datterselskabers skat. Han blev ikke bekendt med, at der på et tidspunkt skete en ændring af de danske regler, som medførte, at den engelske model ikke længere var mulig.

Da SJ lavede den såkaldte "Madeiramodel", var både han selv og en repræsentant for R2 i Lissabon sammen med SJ for at undersøge mulighederne for at oprette et selskab. Nogle skattemæssige forhold blev også undersøgt, men det vedrørte alt sammen skatterådgivning, som udelukkende blev forestået af R2, idet han ikke selv havde den fornødne skattemæssige baggrund til at rådgive om skattespørgsmål.

I 1991 skulle SJ bruge aktiviteter til 10-mandsprojekterne, og SJ begyndte at interessere sig for at anskaffe containere. Der var tale om hjælp til almindelige selskaber til udskydelse af skatter. Hans opgave var at deltage i møder efter aftale med SJ. Han foreslog SJ at rette henvendelse til administratoren af fonden i Liechtenstein for gennem ham at skaffe en containerleverandør. Det gjorde SJ, og kontakten til U1 blev herefter etableret. Han havde korrespondance samt telefonsamtaler og deltog i øvrigt i de indledende forhandlinger i 1991 med U1, og han deltog også i kontraktsudarbejdelsen. Han foretog også efterfølgende en begrænset undersøgelse af U1, idet han indhentede oplysninger fra det franske selskabsregister vedrørende U1, ligesom han undersøgte, om U1 var registreret i et register over udbydere af containere. Herudover undersøgte han ikke U1s forhold, heller ikke selskabets regnskaber. Det var først under straffesagen mod SJ, at han erfarede, at SJ uden hans vidende havde købt containere i videre omfang, og at SJ havde instrueret U1 om, at U1 ikke måtte fortælle ham om disse køb. Han har også senere set tilbagekøbskontrakter indgået mellem SJ og U1 vedrørende containere, men disse så han - som han husker det - ikke på det tidspunkt. Han kan ikke huske, at han under straffesagen skulle have forklaret, at han i 1991 så en følgeskrivelse til en kontrakt med tilføjelse om annullering af kontrakten og tilbagesalg af containere til U1, og han husker ikke i dag, om dette var tilfældet. Han kan se, at han under straffesagen skulle have forklaret, at der samtidig med køb af containere blev oprettet tilbagekøbskontrakter, men han kan ikke huske det i dag. I øvrigt sagde han til SJ, at han ingen erfaring havde med hensyn til afskrivninger og at SJ derfor skulle tale med R2 om dette, og at SJ samtidig skulle sikre sig, at arrangementet skatteretligt "holdt vand". Han talte ikke selv med R2 om disse spørgsmål. Han sendte heller ikke kontrakterne vedrørende containerne videre til R2. Det gik han ud fra, at SJ gjorde. Han var klar over, at det var aftalt med U1, at G2 A/S kun skulle betale en mindre del af købesummen for containerne, men han var ikke involveret i betalingerne. Han blev bekendt med skrivelsen af 11. november 1992 fra R2 til G2, bilag Adc.8X, vedrørende selskabers køb m.v. af leasingkontrakter. Foreholdt side 2, 2. afsnit:

"De har herom oplyst, at vi ved vor redegørelse om de skattemæssige forhold kan forudsætte, at der ikke kan rejses indvendinger mod leasingkontraktens indhold og juridiske indhold, og at det kan forudsættes, at datterselskabet ved købet opnår ret til at foretage skattemæssige afskrivninger på driftsmidlerne."

har han forklaret, at han ikke tænkte på, hvem det var, der skulle foretage den juridiske vurdering af datterselskabernes ret til at afskrive. Han blev aldrig bedt om at tage stilling til konceptet som sådan, og han gik derfor slet ikke ind i det. Skrivelsen af 11. november 1992 havde i øvrigt intet med overskudsselskaber at gøre, men vedrørte alene "almindelige" selskabers mulighed for at udskyde skatter. Der blev indgået kontrakter vedrørende containerne. Ved anskaffelse af aktiver til indlæggelse i selskaberne var det afgørende, om der var tale om køb eller leasing, og han udtalte sig i hvert fald i et tilfælde om dette spørgsmål, og han udarbejdede vist også en enkelt leasingkontrakt. Det var SJ, der spurgte ham, om han ville afgive en legal opinion om, hvorvidt der var tale om leasing eller køb. Det sagde han først nej til, idet han fandt dokumentationen for tynd. Han sagde derfor til SJ, at der skulle præsteres dokumentation for containerne. Efter at han havde fået dokumentation i form af edb-lister, afgav han en legal opinion. Han gjorde dog skriftligt SJ opmærksom på, at der var divergens mellem antallet af containere på edb-listen og det, der stod i kontrakten. Der var ikke tale om nogen væsentlig divergens, og den gav derfor ikke anledning til, at han ikke kunne afgive en legal opinion. Han havde intet grundlag for at betvivle U1s hæderlighed. I foråret 1992 og flere gange i den efterfølgende tid talte han med SJ om at foretage en stikprøvekontrol af de containere, der var erhvervet fra U1. Baggrunden for U1s skrivelse af 25. oktober 1992, bilag B, var en diskussion om prisen for containerne. Skrivelsen har ikke noget med overskudsselskaber at gøre, men vedrører alene udskydelse af skatter for "almindelige selskaber" som omtalt i notatet af 11. september 1991 fra R2. Efter modtagelsen af U1s skrivelse af 25. oktober 1992 skrev han til SJ, at han måtte tage affære. Han skrev, at det var fuldstændig uacceptabelt, og at SJ skulle undersøge forholdene nærmere, og hvis de viste sig ikke at være tilfredsstillende, skulle han skifte containerleverandør. SJ skulle også sørge for at få en aftale om besigtigelse af containerne, og i oktober 1992 blev der aftalt et møde i Frankrig vist til en gang i november måned. U1 aflyste imidlertid besigtigelsen, og der blev aldrig gennemført en inspektion af containerne. SJ endte med at opgive U1 i 1992 og skiftede i 1993 til en ny containerleverandør. Personer fra U1 var flere gange til møder på hans kontor. Han kan ikke huske de nøjagtige tidspunkter for disse møder. Foreholdt, at han under straffesagen mod SJ skulle have forklaret, at G2 i november/december 1992 fortsat købte overskudsselskaber og containere, har han forklaret, at han ikke i dag kan huske dette. Han vil ikke afvise, at den legal opinion vedrørende driftsaktiver, han har udstedt den 9. februar 1993, bilag AH2, vedrører et overskudsselskabs køb af containere, men han kan ikke huske det. Den havde intet med U1 at gøre. U1s skrivelse af 8. december 1993, bilag C, blev ikke sendt til ham, og han blev ikke gjort bekendt med den. Han ved ikke, hvem "Mr. Sorensen" er. Det er muligvis SR, som også opkøbte selskaber. I 1991 skrev han til SR, at G2 A/S mod et honorar kunne formidle kontakt til en containerleverandør. Forespurgt, hvorfor SR ikke blot selv kontaktede en containerleverandør og dermed undgik at betale honorar til G2 A/S, har han forklaret, at han ikke kender baggrunden nærmere, men at hans henvendelse alene skete for at skaffe G2 A/S et honorar.

Det var aldrig på tale, at noget overskudsselskab skulle afvikles over hans kontor, og det skete aldrig. SJ var kendt for at være grænsesøgende, og nogle af hans kolleger på advokatkontoret så ikke positivt på SJ og brød sig ikke om, at han havde SJ som klient. Han kan ikke huske, hvad det konkret var, der bekymrede dem, men de kunne i hvert fald ikke lide ham.

Det er korrekt, at han den 18. december 1992 sendte et notat til SJ om selvfinansieringsforbuddet i aktieselskabslovens § 115. Baggrunden for skrivelsen var, at BS, som bistod SJ med hans forretninger, havde givet SJ en afgørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om selvfinansieringsforbuddet, og SJ ville have hans bemærkninger til afgørelsen. Han udarbejdede herefter det omtalte brev, der var meget formelt, og hvor essensen var, at han henviste til det, han havde sagt i 1991, nemlig at selvfinansiering var ulovlig. Han anførte også, at det var strafbart at overtræde bestemmelsen, og han medsendte strafbestemmelsen. Han anførte endvidere, at han ikke selv turde indlade sig på at købe overskudsselskaber, idet han ikke kunne overskue de skattemæssige forhold og konsekvenser af et sådant køb.

Han har mødt TM fra R2. Han er ikke bekendt med, at denne har forklaret, at han aldrig har set kontrakterne med U1. Han regnede med, at SJ havde vist R2 kontrakterne. Han kan ikke huske, at han i oktober 1992 skulle være blevet kontaktet af TM om, at de havde underkendt en skattemodel, som SJ var kommet med. SJ var i øvrigt altid overbevist om, at han gjorde det rigtige, og det var de andre - herunder hans rådgivere - der ikke forstod tingene.

Han anede ikke, at SJ efter august 1991 købte overskudsselskaber i det omfang, der senere viste sig at være tilfældet. Det blev han først bekendt med i 1993. På det tidspunkt spurgte han SJ om, hvordan han finansierede købene. SJ svarede, at det ikke var noget problem. Foreholdt, at det af dommen i straffesagen mod SJ skulle fremgå, at hans navn har været nævnt i 11 af SJs selskabshandler frem til 1993, har han forklaret, at han ikke tror, at det kan være rigtigt, og at han ingen erindring har om, at han skulle have været involveret i så mange handler. Han mener kun at have beskæftiget sig med 4 selskabshandler, og hans opgave har i alle tilfælde alene været at påse, at der blev valgt en ny ledelse, og at foretage anmeldelse heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han var ikke opmærksom på systematikken i de navne, selskaberne fik, efter de var overdraget til G2 A/S, og han var således ikke klar over, at der før H2 lå 41 tidligere køb af overskudsselskaber.

Han havde meddelt SJ, at han ikke ville have administrative poster i SJs selskaber, herunder hverken være direktør eller sidde i ledelsen. Advokat KP indtrådte på et tidspunkt som direktør for G2 A/S. Han havde i marts 1993 et møde med advokat KP og SJ, idet SJ havde bedt ham om at udarbejde en ansættelseskontrakt. Mødet varede kun knap ½ time. De drøftede ikke G2 A/S' investeringspolitik. Advokat KP var allerede godt kendt med forholdene i G2 A/S, idet han og SJ kendte hinanden, og han går ud fra, at de inden mødet havde drøftet de nærmere forhold i G2 A/S. Han udfærdigede således alene ansættelsesaftalen.

I perioden 1990-1993 har han i salærer, der kan relateres til konkrete selskaber, afkrævet SJ ca. 12.000 kr. fordelt på 4 selskaber. I samme periode har han for bistand og rådgivning, som med god vilje kan relateres til disse ting, § 115-redegørelser og fusionsnotatet opkrævet ca. 180.000 kr. inkl. udgifter til rejser. For det øvrige arbejde, han i den pågældende periode udførte for SJ, herunder arbejde med akkorden, retssager, 10-mandsprojekter, sager om fast ejendom m.v., har han opkrævet ca. 700.000 kr.

Vedrørende den konkrete handel har advokat BL forklaret, at han ikke var orienteret om handlen, da han modtog skrivelsen af 15. februar 1993 fra advokat EP. Han kan ikke huske sin reaktion ved modtagelsen, men han vil tro, at han har ringet til SJ og spurgt, hvad der var tale om. Han havde tidligere været involveret i få ekspeditioner vedrørende skift af ledelse i forbindelse med handel af et selskab, men han havde ikke rådgivet om køb af overskudsselskaber. Han kan ikke huske, om anpartsoverdragelsesaftalen var underskrevet, da han modtog den pr. telefax den 15. februar 1993 fra G2 A/S. Efter pkt. 4.5. i aftalen var hans opgave alene at bekræfte, at ledelsen i selskabet var udskiftet. Han sagde i klare vendinger til SJ, at han kun ville bekræfte, at ledelsen var "omregistreret". SJ sagde, at det var det eneste, han skulle. I anledning af advokat EPs spørgsmål om, hvorvidt transaktionerne var lovlige, ringede han til SJ og sagde, at han ikke kendte sagen og derfor ikke ville bekræfte, at var lovligt. Han ville kun bekræfte, at ledelsen var udskiftet. Han så ikke en overdragelsesbalance og heller ikke, om der var en skattegæld i selskabet. Han interesserede sig slet ikke nærmere for dokumenterne i sagen, idet hans opgave alene var at bekræfte, at der var sket en udskiftning af ledelsen. Han gik ud fra, at G2 A/S købte selskabet for at eliminere skatten, men det drøftede han ikke med SJ. Det var SJ, der udarbejdede alle dokumenterne, og hans opgave var kun at påse, at der skete en anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring af ledelsen. Han havde ingen kontakt med bankerne, og han modtog heller ikke kopi af brevene disse imellem. Han drøftede heller ikke finansieringen med SJ, og heller ikke hvordan selskabet skulle eliminere skatten. Det regnede han med, at SJ havde styr på. Han fik 6.500 kr. + moms i honorar for ekspeditionen. Han vidste som tidligere nævnt ikke, hvor mange overskudsselskaber G2 A/S havde købt på dette tidspunkt. I de vist 4 sager, hvor han tidligere havde foretaget ekspeditioner vedrørende ændring i ledelsen, fik han honorarer i størrelsesordenen 2.000 og 1.750 kr., men i den konkrete sag krævede han et større honorar, fordi advokat EP krævede, at han indestod for, at ledelsen blev udskiftet, og at der blev foretaget anmeldelse heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Forespurgt, hvorfor han i sin skrivelse af 15. februar 1993 til advokat EP, bilag Adc. 8E, svarede, at han stod noget uforstående over for spørgsmålet om, hvorvidt handlen var lovlig, har han forklaret, at han af SJ havde fået at vide, at han kun skulle sørge for, at ledelsen blev udskiftet, og han kunne derfor ikke forstå, at advokat EP bad ham svare på, om handlen var lovlig. I øvrigt er det ikke almindeligt at vælte tvivlsspørgsmål om en handels lovlighed over på købers advokat, idet sælgerens advokat selv må undersøge dette, hvis han er i tvivl.

EP har forklaret, at han blev advokat den 1. marts 1976. Han fik i begyndelsen af 1993 kontakt med A gennem revisor OR, som han tidligere havde haft et samarbejde med i forbindelse med salg af et selskab til G2 A/S. Denne tidligere handel har efterfølgende givet problemer, der stort set er identiske med denne sags. Da han talte med OR, opfattede han det således, at der var truffet beslutning om, at As selskab skulle sælges. Han deltog i et møde på ORs kontor, hvor A også var til stede. Det blev aftalt, at han som advokat skulle sørge for at få gennemført pengetransaktionerne. Da mødet blev afholdt, var køberen - G2 A/S - fundet. Han går ud fra, at det var OR, der havde fundet køberen. Han ved ikke, hvordan A skulle finansiere handlen - midlerne i selskabet skulle foreligge i likvider - idet A selv tog sig af dette. Baggrunden for, at han i skrivelsen af 15. februar 1993 til advokat BL forespurgte, hvorvidt handlen efter advokat BLs opfattelse var lovlig, var, at der - i modsætning til i den tidligere selskabshandel, han havde været involveret i - fra SJ var fremkommet et udkast til revisorerklæring fra R2, hvilket inspirerede ham til den nævnte passus. Han opfattede advokat BLs svar af 15. februar 1993 som en flabethed fra en "københavneradvokat over for en jysk advokat". Han foretog sig ikke videre i anledning af svaret, for det var ikke magtpåliggende for ham at få en redegørelse. På et tidspunkt blev han kontaktet af LK fra F2-Bank, som bad om at få godkendt en formulering i en skrivelse om, hvordan transaktionerne skulle finde sted. Baggrunden for henvendelsen var, at LK ville sikre sig, at handlen ikke kom i strid med aktieselskabslovens 115. De efterfølgende ændringer i F2-Banks udkast til breve til F1-Bank havde til formål at sikre, at pengene blev indsat på en konto tilhørende selskabet. F2-Bank arbejdede videre med transaktionerne, og han er ikke bekendt med, hvordan transaktionerne rent faktisk kom til at foregå. Dette har han først erfaret i forbindelse med denne sag. Hans samarbejde med A fortsatte også, efter at selskabshandlen var afsluttet. A drev en ingeniørvirksomhed. Han har aldrig selv besøgt virksomheden. Det var hans opfattelse, at A var en dygtig og strategisk tænkende forretningsmand. Det var endvidere hans opfattelse, at det var A selv, der i samråd med sin revisor havde besluttet at sælge selskabet. Han ved ikke, om det var A selv eller revisoren, der tog initiativet. Det er muligt, at han ringede til A den 17. februar 1993 midt på dagen og sagde, at alt nu var i orden, men han husker det ikke.

JM har fået oplæst den forklaring, han har afgivet i Østre Landsret i sagen N1 Maskinværksted ApS under konkurs mod NN og F1-Bank A/S, som gengivet i TfS 2000, nr. 233, og har vedstået denne forklaring. Han har supplerende forklaret, at han var kundeansvarlig for G2 A/S fra august 1991 til april 1992. Han erindrer ikke at have set det notat af 22. august 1991 om G2 A/S, opkøb af solvente selskaber, der er udarbejdet af advokat BL. Mødet med SJ fandt sted, før SJ begyndte at handle med selskaber gennem F1-Bank. Advokat BL deltog også i mødet. Han kan ikke i detaljer huske, hvad mødet handlede om, men mere overordnet handlede det om, at SJ ønskede at indlede et samarbejde med banken. Vidnet kan ikke huske, om SJ havde papirer med til mødet. På mødet kom der en kreditansøgning fra SJ. Det var ikke vidnets rolle at tage notater under mødet eller tage sig af papirerne. Afdelingen sendte SJs ansøgning om en kredit ind til den centrale kreditafdeling. Når afdelingen videresendte en kreditansøgning, blev alle dokumenterne sendt med. Hvis SJ havde afleveret et notat fra en advokat på mødet med banken, er det derfor helt sikkert, at dette ville være medsendt til den centrale kreditafdeling. G2 A/S fik ikke bevilget en kredit, idet SJ var gået personlig konkurs. G2 A/S havde en erhvervskonto, og hvis der stod penge på denne konto, blev de efter ordre fra SJ flyttet over på en aftalekonto, som gav en højere rente. Vidnet fik ordre fra PN om at sikre, at der aldrig kom overtræk på G2 A/S konti. Når han fik en betalingsinstruks i forbindelse med en selskabshandel, tjekkede han på erhvervskontoen og aftalekontoen, om der var dækning for overførslen, således at der ikke opstod nogen risiko for banken. Det indgik ikke i beslutningen om at følge instruksen, at der kom penge retur fra en anden bank. Han var ofte i kontakt med SJ, der var en meget krævende kunde, og som hele tiden ville have ekspederet tingene hurtigt. De talte om konkrete overførsler, og at vidnet skulle sørge for at efterkomme betalingsinstrukserne, der var skriftlige. Han var klar over, at det var selskaber, SJ købte.

PN har fået oplæst den forklaring, han har afgivet i Østre Landsret i sagen N1 ApS under konkurs mod NN og F1-Bank A/S, som gengivet i TfS 2000, nr. 233, og har vedstået forklaringen. SJ kom med låneansøgningen på 10 mio. kr. til banken på et møde i august måned 1991. Vidnet deltog ikke selv i dette møde. Han ved ikke, hvem der deltog i mødet fra banken. Han har ikke set G2 A/S' beskrivelse af forretningsgang mellem køber og bank i forbindelse med køb og afvikling af aktie- og anpartsselskaber af 19. august 1991, og han har heller ikke før denne sag set advokat BLs notat af 22. august 1991. Hvis en kunde i 1991 ansøgte om en kredit på 10 mio. kr., skulle den sendes ind til den centrale kreditafdeling. Hvis kunden afleverede noget materiale til banken til støtte for ansøgningen, blev materialet sendt med, hvilket er en helt selvfølgelig praksis. Afdelingen foretog således ikke en udvælgelse, af det materiale, der blev medsendt til den centrale kreditafdeling - med undtagelse af helt inferiøre papirer. Hvis en kundes advokat havde udarbejdet et notat, og dette var afleveret til banken, vil dette helt klart blive medsendt til den centrale kreditafdeling. Han var bekendt med, at G2 A/S havde konto i banken og opkøbte selskaber. Han kan ikke huske F1-Banks skrivelse af 16. februar 1993, bilag 7, og han kan heller ikke huske transaktionen. G2 A/S havde ingen kreditfacilitet, hvilket skyldtes, at vidnet var bekendt med, at SJ var gået personlig konkurs. G2 A/S havde betydelige beløb stående på konti i banken. Det var en betingelse fra bankens side for at efterkomme en instruks fra SJ om, at der skulle overføres penge til en anden bank, at der var tilstrækkelige indeståender på G2 A/S' konti til, at det pågældende beløb kunne overføres. Før afsendelsen af skrivelsen af 16. februar 1993 må LR således have sikret sig, at G2 A/S havde et beløb, der mindst svarede til de godt 5,9 mio. kr., idet transaktionen ellers ikke kunne gennemføres. Banken så på G2 A/S' konti under ét, og det var derfor de samlede indeståender på alle konti, der var afgørende ved vurderingen af, om der var dækning. Der blev ikke ved vurderingen af, om der var dækning til at foretage overførslen, taget hensyn til, at der ville komme et beløb til G2 A/S fra en anden bank, men det var betingede overførsler, så bankens ansatte måtte ikke overføre penge, medmindre der var sikkerhed for, at der kom penge retur. Der blev ikke ydet "minutlån". Han betragtede overførslerne som helt almindelige betalingstransaktioner. Han så betalingsinstrukserne, da de kom til banken. Han ved ikke, om der var andre bevægelser på G2 A/S' konti end de, der vedrørte selskabshandlerne. En eller to gange krævede banken mere end 100 kr. i gebyr for transaktionerne, idet de havde været forbundet med ekstraordinært stort arbejde. Han kendte ikke dengang til forbudet mod selvfinansiering. De ansatte i banken talte internt en del om SJ, fordi han "fyldte meget". Han var meget utålmodig og ønskede tingene udført "her og nu", og det harmonerede dårligt med den arbejdsmængde, banken i øvrigt havde. Banken afsluttede kundeforholdet i marts 1993, først og fremmest fordi SJ var en besværlig kunde. En af hans kolleger havde også set en notits i et fynsk blad om en person, der havde købt containere, som han ville afskrive på, men det ville skattevæsenet ikke acceptere, og det var det, SJ havde oplyst, at han også ville. Vidnet blev derfor betænkelig ved, om det overhovedet kunne lade sig gøre skatteretligt at afskrive på de pågældende containere. Da banken opsagde G2 A/S' engagement, var der et indestående på 10-15 mio. kr., og det var derfor et usædvanligt skridt at opsige engagementet.

EJ har forklaret, at han er kontorchef i F1-Banks juridiske afdeling, hvor han primært beskæftiger sig med erhvervskunder. Efter at have fået oplæst den forklaring, han afgav i Østre Landsret i sagen N1 ApS under konkurs mod NN og F1-Bank A/S, som gengivet i TfS 2000, nr. 233, har han vedstået denne forklaring. Da han fik kreditansøgningen fra SJ forelagt af den centrale kreditafdeling, fik han samtidig G2 A/S' beskrivelse at forretningsgang mellem køber og bank i forbindelse med køb og afvikling af aktie- og anpartsselskaber af 19. august 1991 samt en tilhørende skematisk illustration vedrørende selskabsafvikling, og han fik også en artikel af Jørgen Ankjær Thomsen om anvendelse af et selskabs egne midler til erhvervelse af aktier i selskabet. Der var ikke vedlagt andre dokumenter end de nævnte. Advokat BLs notat af 22. august 1991 var med sikkerhed ikke vedlagt kreditansøgningen, og han så først dette notat midt i 90'erne i forbindelse med straffesagen mod SJ. Hans opgave var at vurdere, om forretningsgangen var i strid med regler i selskabslovgivningen. Der var tale om en uklar forretningsgang og i det hele taget et uklart koncept, og han så et muligt problem. Han tror ikke, at han talte med nogen i F1 vedrørende ansøgningen. Hans skriftlige svar til kreditafdelingen var derfor, at der skulle indhentes en nærmere analyse af arrangementet fra en advokat. Han var ikke klar over, at advokat BL havde gennemgået konceptet. Efter dette svar betragtede han det som udelukket, at kreditafdelingen gav SJ kredit, og han blev også bekendt med, at der blev givet afslag på ansøgningen.

Han fik ikke forelagt betalingsinstruksen i den konkrete handel, og han fik heller ikke forelagt betalingsinstrukser i andre sager, hvor G2 A/S købte selskaber. Han fik ikke senere forelagt spørgsmål vedrørende G2 A/S' køb af selskaber. Næste gang, han hørte om G2 A/S, var i marts 1993, hvor F1 ville opsige engagementet. Begrundelsen var, at SJ var fremfusende, anmassende og besværlig. Der blev ikke som begrundelse henvist til, at der skulle være problemer med, at G2 A/S erhvervede selskaber ved selvfinansiering.

VO har forklaret, at han i dag er erhvervsrådgiver i F1-Bank. Efter at have fået oplæst den forklaring, han afgav i Østre Landsret i sagen N1 ApS under konkurs mod NN og F1-Bank A/S, som gengivet i TfS 2000, nr. 233, har han vedstået denne forklaring. Kreditten på 10 mio. kr., som SJ ønskede, skulle bruges i forbindelse med G2 A/S' køb og salg af selskaber. Kreditansøgningen var vedlagt et diagram og en beskrivelse af forretningsgangen samt en artikel, som han ikke nærmere kan huske, hvad handlede om. Han kan ikke huske, hvem af bankens medarbejdere i F1, der havde udfærdiget ansøgningen. Advokat BLs notat af 22. august 1991 så han ikke før sin genopfriskning af sagen, og han husker ikke, om dette notat var vedlagt ansøgningen. I forbindelse med fremsendelse af kreditansøgninger til den centrale kreditafdeling vedlagde afdelingerne altid det materiale, som kunden havde indleveret. Afdelingerne sorterede ikke i materialet, bortset fra helt ligegyldige dokumenter. Han sendte også alle sagens akter til juridisk afdeling. Han fortalte F1, at ansøgningen var forelagt for juridisk afdeling, men han drøftede ikke ansøgningen med afdelingen og indhentede heller ikke supplerende oplysninger. Juridisk afdeling svarede, at såfremt der skulle ydes kredit, skulle der først indhentes et notat fra en advokat og en revisor samt eventuelt fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Da svaret fra juridisk afdeling kom, var der nogen i afdelingen, der fortalte, at SJ var under personlig konkurs. Han indstillede herefter til kreditchefen, at ansøgningen blev afslået, hvilket skete. F1 fik skriftlig besked om dette. Betalingsinstruksen af 16. februar 1993 fra G2 A/S blev ikke forelagt den centrale kreditafdeling. MB, der var kreditchef i F1, nævnte på et tidspunkt for vidnet, at afdelingen havde en del problemer med SJ, som var en vanskelig kunde, og det var også vanskeligt at overskue G2 A/S' likviditet. Det var endvidere et problem, at F1-Bank ikke fik en betaling for transaktionerne, som stod mål med arbejdet. De talte om, at transaktionerne vedrørte handler med selskaber. MB talte endvidere om, at afdelingen gerne ville afslutte engagementet, men at det var uvant at afslutte et indlånsengagement. Juridisk afdeling, der blev spurgt til råds, svarede imidlertid, at det godt kunne lade sig gøre. Kundeforholdet blev herefter bragt til ophør i marts 1993. Vidnet kendte ikke på dette tidspunkt forbuddet mod selvfinansiering.

Advokat LO har forklaret, at han den 1. februar 1991 blev ansat i advokatfirmaet R4. Mens han arbejde på kontoret, havde han opgaver for G2 A/S. Han kan godt huske, at han udarbejdede notatet af 22. august 1991 vedrørende spørgsmålet om aktieselskabslovens regler om forbud mod selvfinansiering. Det var advokat BL, der bad ham udarbejde det. Han mener, at der var nogle dokumenter, der lå til grund for notatet, men han kan ikke huske det nærmere. Han kan ikke huske, om G2 A/S' beskrivelse af forretningsgangen af 19. august 1991 var fremme, da han udarbejdede notatet. Advokat BL skulle bruge notatet til rådgivning af SJ. Vidnet havde ikke under udarbejdelsen af notatet møde med SJ, men han havde efterfølgende et møde. Han udfærdigede et udkast, som han forelagde for advokat BL, og han mener også, at de drøftede det undervejs. Han rettede det til efter drøftelserne og afleverede så det endelige notat til BL. Han fandt modellen om køb af solvente selskaber meget betænkelig, hvilket han gav udtryk for i notatet. Umiddelbart efter at notatet var færdigt, holdt han og advokat BL et møde med SJ. Han kan ikke huske, hvad anledningen til mødet var, men han blev bedt om at deltage. Notatet blev udleveret til SJ på mødet. Han læste det og var meget utilfreds med konklusionerne i notatet, og han prøvede at argumentere for den modsatte opfattelse. SJ var utilfreds, for han var kommet for at få en godkendelse af arrangementet, og det fik han ikke. Mødet endte i et egentligt skænderi mellem vidnet og SJ. Ved afslutningen af mødet virkede det imidlertid som om, SJ havde noteret og forstået budskabet, og vidnet havde ikke grund til at tro andet, end at SJ ville rette sig efter notatet, og notatet blev ikke ændret. Der blev ikke på mødet talt om, at SJ og advokat BL havde været til møde i F1-Bank. Han tror nok, at de skulle til et møde i banken, men han kan kun svagt huske dette. Han var ikke involveret i et møde med F1-Bank, og han fik ikke at vide, hvad mødet nærmere skulle gå ud på. Forevist et notat dateret den 23. august 1991 har vidnet forklaret, at han ikke kan huske dette. Han kan ikke huske, om der blev rettet i notatet af 22. august. Foreholdt, at der skulle eksistere et notat af 18. december 1992 udarbejdet af advokat BL til SJ bl.a. vedrørende sanktioner for overtrædelse af bestemmelser i aktieselskabsloven, har vidnet forklaret, at han godt kan huske, at der kom en henvendelse, som gav anledning til notatet om sanktionerne, men han kan ikke huske, hvem henvendelsen kom fra. Der blev ikke holdt møde med SJ, efter at notatet af 18. december 1992 var sendt til ham. Vidnet mener ikke, at han herefter hørte yderligere til sagen. Han vidste ikke, hvilken aktivitet SJ havde gang i i G-koncernen. Han var bekendt med, at det blev overvejet at etablere kommanditselskaber, der skulle investere i containere, og advokatkontoret udarbejdede vist nogle vedtægter for kommanditselskaberne. Han kan ikke huske at have set kontrakter vedrørende køb af containere.

VS har forklaret, at han er chefkonsulent i Told- og Skattestyrelsen i retsafdelingen for sager vedrørende selskabstømning. Skattevæsenet har nu fået sit tilgodehavende og har ikke flere krav. Det er rigtigt, at styrelsen har afvist en anmodning fra A om genoptagelse af skatteansættelsen, hvilket skyldes, at skattekravet ikke er betalt af skatteyderen. Dette er efter det gældende cirkulære en betingelse for genoptagelse, når begæring herom er indgivet senere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis A betaler skattevæsenets erstatningskrav til de parter, som har lagt ud, kan han på ny søge om genoptagelse af skatteansættelsen. Kammeradvokaten sendte den 4. juni 2003 et brev til Told- og Skattestyrelsen, hvori det var anført, at styrelsen skulle sende 60.000 kr. i sagsomkostninger til A til hans adresse i Frankrig. Vidnet blev herefter kontaktet af F1-Banks advokat, som spurgte, om styrelsen havde sendt beløbet til A, hvilket vidnet svarede ikke var tilfældet. Herefter sendte styrelsen beløbet til kurator.

Parternes procedure

F1-Bank A/S, advokat EP, advokatfirmaet R1 samt boet efter statsautoriseret revisor OR har til støtte for deres påstande over for A gjort gældende, at A har pådraget sig et erstatningsansvar over for det solgte selskab, nu H2 ApS under konkurs. Erstatningskravet udgør det beløb på 2.218.972 kr., som købers bank og sælgers rådgivere i fællesskab har betalt til konkursboet. I det interne mellemværende skal A fralægge sig den berigelse, han har opnået. A skal stilles, som om selskabet var blevet likvideret. Ændringen af skatteprocenten fra 34 til 38 har medført, at skatten er blevet 220.240 kr. større end afsat i den status, der dannede grundlag for beregning af overdragelsessummen. A har således fået kurs 100 for denne del af skattetilsvaret, og beløbet skal derfor indgå i beregningen af hans berigelse.

A skal betale procesrenter fra hovedsagens anlæg den 12. februar 1998. Købers bank og sælgers rådgivere har indfriet konkursboets krav i hovedsagen, og de indtræder derfor i dette krav. A kunne for længst have betalt skattekravet til konkursboet, og den omstændighed, at han har undladt dette, kan ikke føre til, at han ikke skal betale renter eller sagsomkostninger til sagens øvrige parter.

Advokat EP, advokatfirmaet R1 og boet efter statsautoriseret revisor OR har vedrørende fordelingen på sælgersiden gjort gældende, at A har haft forudsætninger for at bedømme forsvarligheden af de trufne dispositioner. Han skal derfor - ud over at fralægge sig berigelsen - betale en tredjedel af den del af tabet, som sælgersiden skal afholde.

Boet efter statsautoriseret revisor OR har særligt gjort gældende, at A ikke har lidt noget tab ved, at selskabsskatterne var afsat med 34 % i stedet for 38 %. Ved en likvidation skulle der betales 38 %

F1-Bank A/S har vedrørende arresten gjort gældende, at arrestbetingelserne var opfyldt, idet A ubestridt skylder banken et betragteligt beløb. Østre Landsrets afgørelse af 3. juli 2003 i fogedsagen er truffet på et korrekt grundlag.

A har til støtte for sine påstande gjort gældende, at F1-Bank A/S fulgte SJs ulovlige instruktion i stedet for F2-Bank A/S' lovlige, skriftlige instruktion. Dette er hovedårsagen til, at sagen blev anlagt, og F1-Bank A/S må derfor bære de ekstra omkostninger, han er påført ved sagsanlægget.

Advokat EP delagtiggjorde ham ikke i sin tvivl om arrangementets lovlighed, og han fulgte ikke op på, om hans instrukser vedrørende betalingen blev fulgt.

Statsautoriseret revisor OR begik en fejl i sine skatteberegninger ved at afsætte 34 % i stedet for 38 %. OR stillede ham herved et vist provenu i udsigt. OR var endvidere primus motor i handelen med SJ.

Han har ikke nogen særlig indsigt i selskabsforhold, og han skal derfor ikke betale nogen del af tabet på sælgersiden.

Det er usikkert, om fejlen ved pengeoverførslen mellem bankerne lå hos F2-Bank A/S eller hos F1-Bank A/S. F2-Bank A/S har ikke fulgt op på uklarheden i overførselsanmodningerne, og derfor skal banken friholde ham for et eventuelt tab.

Arresten er ulovlig, fordi Østre Landsrets kendelse af 3. juli 2003 er afsagt på et forkert grundlag. F1-Bank har desuden uretmæssigt grebet ind i Told- og Skattestyrelsens udbetalingsekspedition, så beløbet på 60.000 kr. blev holdt tilbage, indtil der kunne foretages arrest. Det er urimeligt, at banken kan foretage arrest i et beløb, som han har fået i erstatning for en sag, som banken har påført ham.

F2-Bank A/S har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at banken ikke har handlet ansvarspådragende. Banken har ikke været rådgiver for A, men har alene gennemført de betalingstransaktioner, som banken blev instrueret om. Banken har ikke tilsidesat nogen instruks og har ikke haft kendskab til eller mulighed for at indse, at der forelå selvfinansiering.

F1-Bank A/S har til støtte for sine påstande over for advokat BL gjort gældende, at advokat BL ved sin deltagelse i overdragelsen af H1 A/S har pådraget sig et erstatningsansvar over for selskabet og dets konkursbo. Advokat BL kendte som rådgiver for G-koncernen opkøbene af overskudsselskaber. Han kendte SJs beskrivelse af forretningsgangen. Han var klar over, at denne forretningsgang indebar en overtrædelse af selskabslovgivningens selvfinansieringsforbud og havde rådgivet G-koncernen og SJ herom.

Advokat BL havde indsigt i de modeller, som SJ anvendte for at forsøge at udskyde skatten. Advokat BL var klar over, at selskaberne skulle købe containere af U1 for at udskyde eller eliminere skatten, og han var fra efteråret 1991 involveret i forhandlingerne om indkøb af containere med U1. Efter sin egen forklaring undersøgte han ikke U1s regnskaber og heller ikke, om det overhovedet var muligt at levere containere for flere mia. kr. Han vidste, at SJ kun skulle eje containerne i få dage og ikke skulle betale købesummen, men kun noget provision, og han vidste, at der skete et tilbagesalg af containerne. Han indhentede heller aldrig nogen dokumentation for containernes eksistens, og det kan ikke passe, at der i perioden fra slutningen af 1991 til februar 1993 ikke var mulighed for at gennemføre en eneste inspektion. Advokat BL har nægtet at fremlægge korrespondance med U1, og dette må tillægges processuel skadevirkning. Det må derfor lægges til grund, at advokat BL havde fuld indsigt i overskudsselskabernes køb af containere fra U1. Han var også bekendt med U1s skrivelse af 25. oktober 1992, hvor U1 selv anførte, at det, de gjorde, var ulovligt, og at leasingtagerne derfor ikke måtte underrettes om, at G2 havde købt containerne. Også i skrivelsen af 8. december 1993 anførte U1, at de anså handlerne for suspekte, og at de havde givet udtryk for dette under et møde på advokat BLs kontor. G2 "indkøbte" i alt ca. 56.000 containere for 3,3 mia. kr., og det er åbenbart, at det har stået advokat BL klart, at skattemyndighederne aldrig ville godkende afskrivningerne på disse containere, idet der helt åbenlyst var tale om proformakøb, hvilket advokat BL indså eller burde have indset. Dette understøttes også af, at advokat BL i december måned 1991 skrev til SR, at han kunne få navnet på SJs containerleverandør, hvis han betalte 250.000 kr., hvilket ikke havde været nødvendigt for SR, hvis der havde været tale om en reel containerleverandør. Advokat BL sikrede sig ikke, at R2 havde sagt god for skattemodellen, og han sendte ikke selv kontrakterne med U1 til R2, men holdt sig i bevidst uvidenhed om holdbarheden af skatteudskydelsesmodellen. Efter advokat BLs egen forklaring blev han i december 1992 betænkelig ved, om der skete overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet, og om containermodellen kunne holde, hvilket fik ham til at sende brevet af 18. december 1992. Han regnede ikke med, at SJ ville rette sig efter hans advarsler, men alligevel bistod han efterfølgende SJ med indkøb af selskaber, herunder det i sagen omhandlede, og i hvert fald efter december 1992 må det anses for ansvarspådragende, at han fortsatte med at yde SJ bistand til køb af overskudsselskaber.

I den konkrete sag havde advokat BL modtaget anpartsoverdragelsesaftalen, inden endelig aftale blev indgået. Han var således klar over, at H1 A/S var et overskudsselskab, hvis eneste aktiv var en pengebeholdning, og at der derfor var en nærliggende risiko for, at der ved salget skete selvfinansiering. Han var klar over, at selskabet blev handlet til en værdi, der væsentligt oversteg selskabets indre værdi. På trods af denne viden foretog han ingen undersøgelser af køberens mulighed for at finansiere købesummen eller af købers mulighed for at eliminere eller udskyde de latente skatter. Han medvirkede ved overdragelsen ved at indestå for, at anmeldelse af ledelsesændring blev fremsendt til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Efter den foreliggende korrespondance må det antages, at handelen ikke var blevet gennemført, hvis advokat BL ikke havde medvirket.

På købersiden må der - som på sælgersiden - ske en fordeling af ansvaret mellem flere ansvarlige, og udgangspunktet er en ligelig fordeling. I forholdet mellem F1-Bank A/S og advokat BL må dette udgangspunkt imidlertid fraviges. Den uagtsomhed, som advokat BL har udvist, er af en sådan beskaffenhed, at han må bære det fulde ansvar for følgerne af overtrædelsen af selvfinansieringsforbuddet.

Advokat BL har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at han ikke har handlet ansvarspådragende. Han var ikke advokat for G-koncernen eller SJ i forbindelse med erhvervelsen af aktierne i H1 A/S. Han havde ingen opgaver vedrørende eller viden om de momenter i sagen, der udsatte skattevæsenet for en tabsrisiko. Han medvirkede ikke ved etablering af kontakten til sælger, og han fik ikke kendskab til sagen, før aftalen var underskrevet af A. Han påtog sig alene en meget begrænset opgave, nemlig indsendelse af anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Han udførte denne opgave på en måde, der er sædvanlig, naturlig og tilstrækkelig for en advokat ved løsning af en opgave af den pågældende karakter. Hans generelle viden om og rådgivning vedrørende overskudsselskaber er uden betydning for denne sag. I øvrigt må det lægges til grund, at den generelle rådgivning, som advokat BL har ydet SJ og G-koncernen vedrørende overskudsselskaber, dels har været af begrænset omfang, dels har været korrekt.

F1-Bank A/S har ikke bevist, at der er en årsagssammenhæng mellem advokat BLs handlemåde i den konkrete sag og det tab, som banken eller andre involverede har lidt. Banken har heller ikke bevist, at der er årsagssammenhæng mellem den generelle rådgivning og tabet. Tabet er heller ikke en påregnelig følge af advokat BLs meget begrænsede medvirken i sagen.

Hvis advokat BL pålægges et ansvar, kan tabet højst opgøres som forskellen mellem det, F1-Bank A/S har betalt konkursboet, og den del af berigelsen, som A skal fralægge sig i forhold til banken. I forholdet mellem advokat BL og F1-Bank A/S må banken imidlertid bære den største del af ansvaret. Banken har medvirket i et stort antal opkøb af overskudsselskaber og vidste eller burde vide, at opkøbene skete ved selvfinansiering. Bankens juridiske afdeling kendte forretningsgangen og havde fundet den tvivlsom.

Landsrettens begrundelse og resultat

A solgte sit overskudsselskab, H1 A/S, til G-koncernen og modtog en overkurs svarende til 80,5 % af det beregnede skattetilsvar. Ved salget af overskudsselskabet - hvis eneste aktiv var en pengebeholdning - måtte det allerede som følge af de i kontrakten aftalte overførsler af købesummen og selskabets midler med valør samme dag fremstå som en nærliggende mulighed, at der ved salget ville ske selvfinansiering. A gjorde ikke noget for at afværge skattevæsenets risiko og har ved salget af overskudsselskabet på uforsvarlig måde tilsidesat skattevæsenets interesser. Han er derfor over for selskabets konkursbo solidarisk ansvarlig med købers bank, F1-Bank A/S, for de ubetalte skatter.

F1-Bank A/S har sammen med sælgers rådgivere, advokat EP og boet efter statsautoriseret revisor OR, betalt konkursboets krav. Det er ubestridt, at A i forhold til disse parter forlods skal fralægge sig sin berigelse. Berigelsen skal opgøres som overkursen med tillæg af en fiktiv rente fra udbetalingen af overkursen og indtil sagsanlægget. Den del af skattetilsvaret, som ikke var afsat i den status, som statsautoriseret revisor OR havde udarbejdet, må anses for en del af berigelsen. Der er ikke grundlag for at antage, at statsautoriseret revisor OR ved udarbejdelsen af status har begået nogen ansvarspådragende fejl, som kan føre til et andet resultat. Landsretten tiltræder derfor, at berigelsen som opgjort af F1-Bank A/S skal opgøres til 2.104.333,46 kr. As beslutning om, hvornår han vil fralægge sig denne berigelse, har sagens øvrige parter ikke haft indflydelse på. Han skal derfor svare procesrente af kravene fra hovedsagens anlæg den 12. februar 1998 og bære en forholdsmæssig del af omkostningerne i hovedsagen.

På sælgersiden skal tabet som udgangspunkt deles ligeligt, medmindre der er grundlag for at fastslå, at A var uden særlige, forudsætninger for at bedømme forsvarligheden af de dispositioner, som handlen indebar, jf. herved Højesterets dom af 24. november 1999 (Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 365). A må anses for almindelig forretningskyndig, og der er derfor ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om ligedeling.

A skal herefter til F1-Bank A/S betale halvdelen af sin berigelse, eller 1.052.166,73 kr., med procesrente fra sagens anlæg den 12. februar 1998. Derudover skal han godtgøre banken 47.000 kr. af omkostningerne i hovedsagen.

A skal til sine egne rådgivere betale halvdelen af sin berigelse, det vil sige 1.052.167 kr., samt en tredjedel af sælgersidens del af tabet, eller 19.106 kr., i alt 1.071.273 kr. Heraf skal han til advokat EP og advokatfirmaet R1 betale halvdelen, eller 535.637 kr., med procesrente fra hovedsagens anlæg den 12. februar 1998. Den anden halvdel med tilsvarende renter skal han betale til boet efter statsautoriseret revisor OR. Endvidere skal han godtgøre disse parter hver en forholdsmæssig andel af sagsomkostningerne i hovedsagen, som fastsættes til 24.000 kr. til hver af de to rådgivere.

Efter sagens udfald og efter de oplysninger, der foreligger for landsretten om As økonomiske forhold, stadfæster landsretten den arrest, som Københavns Byrets Fogedafdeling foretog den 7. juli 2003.

A har ikke ført bevis for, at F2-Bank A/S var rådgiver for ham, eller at denne bank på andet grundlag skulle have pådraget sig et erstatningsansvar. F2-Bank A/S frifindes derfor.

Advokat BL har til brug for G-koncernen udarbejdet flere notater om køb af overskudsselskaber. Han var derfor bekendt med, at SJ gennem selskaberne i G-koncernen opkøbte overskudsselskaber, og med risikoen for, at disse opkøb skete ved hjælp af selskabernes egne midler. Han deltog endvidere i SJs forhandlinger med U1, men nærede efter sin egen forklaring i slutningen af 1992 betænkeligheder ved holdbarheden af containerinvesteringerne og de dertil knyttede skatteelimineringsmodeller.

Advokat EP kontaktede den 15. februar 1993 advokat BL vedrørende overdragelsen af H1 A/S med forespørgsel blandt andet om lovligheden af det påtænkte arrangement. På dette tidspunkt var der ikke indgået nogen endelig aftale mellem parterne. Advokat BL påtog sig at indestå for opfyldelsen af visse dele af kontrakten. Han undlod derimod at svare på de betænkeligheder, som advokat EP gav udtryk for, selv om han selv nærede betænkeligheder over for holdbarheden af de projekter, som SJ arbejdede med. Han var bekendt med, at selskabet blev handlet til en betydelig overkurs, men undlod at foretage nogen undersøgelse af, om selskabet blev erhvervet for dets egne midler, ligesom han undlod at undersøge, om selskabet kunne anskaffe aktiver, der muliggjorde en udskydelse eller eliminering af selskabets latente skattebyrde.

Under disse omstændigheder har advokat BL uagtsomt medvirket til overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet. Han medvirkede som advokat på købers side ved overdragelsen af selskabet, og hans medvirken fremtrådte ikke som en ren ekspeditionssag. Kravene til hans undersøgelser og handlinger bestemmes derfor ikke blot af hans egen klients interesser, men også af interessen i at beskytte selskabets kreditorer mod, at der forelå en af selskabet selv finansieret overdragelse med deraf følgende risiko for tab for kreditorerne. Han har derfor pådraget sig et erstatningsansvar over for selskabets konkursbo.

Da tillige F1-Bank A/S er ansvarlig på køberside, skal der ske en fordeling af ansvaret mellem banken og advokat BL. Udgangspunktet herfor er en ligedeling. Der er ikke i de foreliggende oplysninger om den skyld, som hver af parterne har udvist, grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Da banken har indfriet hele købersidens andel af ansvaret på 1.109.486 kr., skal advokat BL i forhold til dette beløb betale banken halvdelen, eller 554.743 kr. Ligedelingen af erstatningsansvaret mellem F1-Bank A/S og advokat BL indebærer, at BL - hvis A i overensstemmelse med dommen til F1-Bank A/S betaler 1.052.166,73 kr. med procesrente fra den 12. februar 1998 - til F1-Bank A/S skal betale 28.659,63 kr. med procesrente fra den 12. februar 1998. Tilsvarende skal advokat BL solidarisk med A betale en forholdsmæssig del af hovedsagens omkostninger, maksimalt 25.000 kr.

Der træffes bestemmelse om sagsomkostninger som anført nedenfor, idet A angående fogedsagen og arrestsagen særskilt pålægges at betale 8.000 kr. i omkostninger til F1-Bank A/S.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

A og advokat BL skal solidarisk til F1-Bank A/S betale 1.080.826,36 kr. med procesrente fra den 12. februar 1998, dog således at A højst skal betale 1.052.166,73 kr. med procesrente fra den 12. februar 1998, og således at advokat BL højst skal betale 554.743 kr. med procesrente fra den 12. februar 1998.

A og advokat BL skal solidarisk til F1-Bank A/S betale 48.500 kr., dog således at A højst skal betale 47.000 kr., og således at advokat BL højst skal betale 25.000 kr.

Københavns Byrets Fogedafdelings arrest hos A, foretaget den 7. juli 2003, stadfæstes.

I sagsomkostninger skal A og advokat BL solidarisk til F1-Bank A/S betale 95.000 kr., dog således at advokat BL højst skal betale 50.000 kr.

A skal yderligere i sagsomkostninger betale 8.000 kr. til F1-Bank A/S.

A skal til advokat EP og advokatfirmaet R1 betale 535.637 kr. med procesrente fra den 12. februar 1998.

A skal til advokat EP og advokatfirmaet R1 betale 24.000 kr.

I sagsomkostninger skal A til advokat EP og advokatfirmaet R1 betale 45.000 kr.

A skal til boet efter statsautoriseret revisor OR betale 535.637 kr. med procesrente fra den 12. februar 1998.

A skal til boet efter statsautoriseret revisor OR betale 24.000 kr.

I sagsomkostninger skal A til boet efter statsautoriseret revisor OR betale 45.000 kr.

F2-Bank A/S frifindes.

I sagsomkostninger skal A til F2-Bank A/S betale 45.000 kr.