Parter

Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Holm Nielsen)

mod

1	H1 A/S (tidligere HX A/S) (advokat Birgitte Horn)
2	G1 Holding ApS under konkurs
3	Advokat LF (advokat Henrik Dichman)
4	Statsaut. revisor LS (advokat Jens Dynesen)
6	PS (advokat Søren Bech)
7	F1-Bank A/S (advokat Peter Krarup)
8	S1 (advokat Birgitte Horn)
9	S2 Investment Trust Ltd. (advokat Peter Krarup)
10	S3 Holdings Ltd. (advokat Birgitte Horn)
11	S4 Equity Ltd. (advokat Birgitte Horn)
12	Advokat PM (advokat Michael Rekling)
og som adciteret af F1-Bank A/S
adcit. 2	S1 (advokat Birgitte Horn)
adcit. 3	S3 Holdings Ltd. (advokat Birgitte Horn)
adcit. 4	S4 Equity Ltd. (advokat Birgitte Horn)
adcit. 5	H1 A/S (tidligere HX A/S) (advokat Birgitte Horn)
adcit. 9	R1 A/S (advokat Hans Fischer-Møller)
adcit. 10	OF (advokat Hans Fischer-Møller)
adcit. 11	Advokat PM (advokat Michael Rekling)
adcit. 12	G1 Holding ApS under konkurs
adcit. 13	LF (advokat Henrik Dichman)

Afsagt af landsdommerne

M. Levy, Gunst Andersen og Kirsten Schmidt (kst.)

Hovedsagen, der er anlagt af Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, den 30. december 1998, drejer sig om, hvorvidt der i forbindelse med salg den 30. december 1993 til G1 Holding A/S af overskudsselskabet H2 Invest A/S (i det følgende kaldet Selskabet) er påført statskassen et tab på 11.840.381 kr. som følge af ansvarspådragende selskabstømning.

Den 30. december 1993 blev Selskabets porteføljeaktier overdraget til Selskabets aktionærer, F1-Bank A/S, S1, S2 Investment Trust Ltd. (i det følgende kaldet S2) og S3 Holdings Ltd.

Selskabets aktiver var herefter en likvid beholdning gå ca. 53,2 mio. kr. Passiverne var Selskabets egenkapital på ca. 40,2 mio. kr. og skatten på 12,9 mio. kr.

Selskabets aktionærer overdrog samme dag deres aktier i Selskabet til HX A/S' svenske datterselskab, H3 AB for et beløb svarende til den indre værdi på 40,2 mio. kr.

H3 AB videresolgte aktierne i Selskabet samme dag til G1 Holding A/S. Købesummen var 46,7 mio. kr. svarende til Selskabets egenkapital med tillæg af 50 pct. af Selskabets skatter.

Den 3. januar 1994 blev det på en ordinær generalforsamling i Selskabet besluttet at udlodde udbytte med 42,2 mio. kr. til moderselskabet, G1 Holding A/S.

Udbyttet blev delvist anvendt til indfrielse af det lån, som G1 Holding A/S havde optaget til finansiering af købet af Selskabet.

Med henblik på eliminering af skatten investerede Selskabet og et indkøbt datterselskab i skibsanparter i blandt andet K/S P1, hvis skattemæssige betydning i 1997 blev tilsidesat af skattemyndighederne som værende uden reelt indhold.

Skatteministeriet har under sagen gjort gældende, at der ved udlodningen af udbyttet skete en ulovlig selvfinansiering, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 2, idet udlodningen var uforsvarlig, jf. lovens § 110, da Selskabet ved udlodningen og investeringerne i skibsanparter blev tømt.

Adcitationssagen, der ligeledes er anlagt den 30. december 1998, drejer sig om det indbyrdes ansvar og den indbyrdes fordeling af tabet mellem de involverede på henholdsvis sælger- og købersiden.

Advokat PM var advokat for HX A/S. R1 A/S (i det følgende kaldet R1), hvis direktør var OF, formidlede kontakten mellem HX A/S og købersiden.

PS og advokat LF var bestyrelsesmedlemmer i G1 Holding A/S og indtrådte i Selskabets bestyrelse efter købet. Advokat LF blev direktør i Selskabet. Statsautoriseret revisor LS var revisor for G1 Holding A/S og blev Selskabets revisor efter købet.

Parterne har nedlagt følgende endelige påstande:

Sagsøgeren, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen

De sagsøgte, H1 A/S (tidligere HX A/S), G1 Holding ApS under konkurs, advokat LF, statsautoriseret revisor LS, PS, F1-Bank A/S, S1, S2 Investment Trust Ltd., S3 Holdings Ltd., S4 Equity Ltd. og advokat PM, skal til sagsøgeren in solidum, subsidiært alternativt, betale 11.840.381 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. juni 2001, til betaling sker.

Sagsøgte 1, adciterede 5, H1

Over for Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen

Frifindelse.

Over for sagsøgte 3, advokat LF, sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, sagsøgte 6, PS, og sagsøgte 12, advokat PM, adciterede 9, R1 A/S, og adciterede 10, OF

Disse parter skal friholde sagsøgte 1, H1 A/S, principalt solidarisk, subsidiært alternativt, for ethvert beløb, som denne måtte blive dømt til at betale sagsøgeren.

Over for de øvrige parters friholdelsespåstande

Frifindelse

Sagsøgte 2, adciterede 12, G1 Holding ApS under konkurs, er udeblevet under sagen.

Sagsøgte 3, adciterede 13, advokat LF

Over for Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, og adcitanten, F1-Bank A/S:

Frifindelse

Over for sagsøgte 1, adciterede 5, H1 A/S, sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, sagsøgte 6, PS, sagsøgte 7, F1-Bank A/S, sagsøgte 8, adciterede 2, S1, sagsøgte 9, S2 Investment Trust Ltd., sagsøgte 10, adciterede 3, S3 Holdings Ltd., sagsøgte 11, adciterede 4, S4 Equity Ltd., sagsøgte 12, adciterede 11, advokat PM, adciterede 9, R1 A/S, og adciterede 10, OF

Disse parter skal friholde sagsøgte 3, adciterede 13, advokat LF, principalt in solidum, subsidiært alternativt, for ethvert beløb, herunder renter og omkostninger, som denne måtte blive dømt til at betale til Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, adcitanten, F1-Bank A/S, eller nogen anden part.

Over for de sagsøgtes/adciteredes påstande om regres

Frifindelse

Sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS

Over for Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen

Frifindelse

Over for sagsøgte 1, adciterede 5, H1 A/S, sagsøgte 3, adciterede 13, advokat LF, og sagsøgte 6, PS, sagsøgte 7, F1-Bank A/S, sagsøgte 8, adciterede 2, S1, sagsøgte 9, S2 Investment Trust Ltd., sagsøgte 10, adciterede 3, S3 Holdings Ltd., sagsøgte 11, adciterede 4, S4 Equity Ltd., sagsøgte 12, adciterede 11, advokat PM, adciterede 9, R1 A/S, og adciterede 10, OF

Disse parter skal friholde sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, principalt in solidum, subsidiært alternativt for ethvert beløb, herunder renter og omkostninger; som denne måtte blive dømt til at betale til Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, eller nogen anden part.

Over for de sagsøgtes/adciteredes påstande om regres

Frifindelse

Sagsøgte 6, PS

Over for Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen

Frifindelse

Over for sagsøgte 3, adciterede 13, advokat LF, sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, sagsøgte 12, adciterede 11, advokat PM, adciterede 9, R1 A/S, og adciterede 10, OF

Disse parter skal friholde sagsøgte 6, PS, principalt in solidum, subsidiært alternativt, for ethvert beløb, som denne måtte blive pålagt at betale.

Over for de øvrige sagsøgtes og adciteredes påstande om regres

Frifindelse

Sagsøgte 7, adcitanten, F1-Bank A/S

Over for Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen

Frifindelse

Over for de adciterede, S1, S3 Holdings Ltd., S4 Equity Ltd., H1 A/S, R1 A/S, OF, advokat PM, G1 Holding ApS under konkurs og advokat LF:

Disse parter skal in solidum friholde adcitanten, F1-Bank A/S, for ethvert krav, som denne måtte blive dømt til at betale Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen.

Over for de af de øvrige parter nedlagte friholdelsespåstande

Frifindelse

Sagsøgte 8, adciterede 2, S1, sagsøgte 10, adciterede 3, S3 Holdings Ltd., og sagsøgte 11, adciterede 4, S4 Equity Ltd.

Over for Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen

Frifindelse

Over for sagsøgte 3, advokat LF, sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, sagsøgte 6, PS, sagsøgte 12, advokat PM, adciterede 9, R1 A/S og adciterede 10, OF

Disse parter skal friholde sagsøgte 8, S1, sagsøgte 10, S3 Holdings Ltd. og sagsøgte 11, S4 Equity Ltd., principalt in solidum, subsidiært alternativt, for ethvert beløb, som disse måtte blive dømt til at betale til Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen.

Over for de af øvrige parter nedlagte friholdelsespåstande

Frifindelse

Sagsøgte 9, S2 Investment Trust Ltd.

Over for Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen

Frifindelse

Over for de af de øvrige sagsøgte nedlagte friholdelsespåstande

Frifindelse

Over for sagsøgte 1, H1 A/S, sagsøgte 3, advokat LF, sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, adciterede 9, R1 A/S, og adciterede 10, OF

Disse parter skal friholde sagsøgte 9, S2 Investment Trust Ltd., principalt in solidum, subsidiært alternativt, for ethvert beløb, som denne måtte blive dømt at betale til Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, eller de øvrige sagsøgte herunder det påstævnte beløb, sagsomkostninger og renter.

Sagsøgte 12, adciterede 11, advokat PM

Over for Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen

Frifindelse

Over for adcitanten, F1-Bank A/S

Frifindelse

Over for sagsøgte 1, adciterede 5, H1 A/S, sagsøgte 3, adciterede 13, advokat LF, sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, sagsøgte 6, PS, sagsøgte 7, F1-Bank A/S, sagsøgte 8, adciterede 2, S1, sagsøgte 9, S2 Investment Trust Ltd.,sagsøgte 10, adciterede 3, S3 Holding Ltd., sagsøgte 11, adciterede 4, S4 Equity Ltd., adciterede 9, R1 A/S, og adciterede 10, OF

Disse parter skal friholde sagsøgte 12, adciterede 11, advokat PM, principalt in solidum, subsidiært alternativt, for det eventuelle erstatningskrav, som denne måtte blive dømt til at betale til Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, eller adcitanten, F1-Bank A/S.

Over for de sagsøgtes/adciteredes påstande om regres

Frifindelse

Adciterede 9, R1 A/S og adciterede 10, OF

Over for adcitanten, F1-Bank A/S

Frifindelse

Over for sagsøgte 1, adciterede 5, H1 A/S, sagsøgte 3, adciterede 13, advokat LF, sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, sagsøgte 6, PS, sagsøgte 8, adciterede 2, S1, sagsøgte 9, S2 Investment Trust Ltd., sagsøgte 10, adciterede 3, S3 Holding Ltd., sagsøgte 11, adciterede 4, S4 Equity Ltd., og sagsøgte 12, adciterede 11, advokat PM.

Disse parter skal friholde adciterede 9, R1 A/S og adciterede 10, OF, principalt in solidum, subsidiært alternativt, for ethvert beløb, som disse måtte blive dømt til at betale adcitanten, F1-Bank A/S, eller andre parter i sagen.

Over for de øvrige parters påstande om regres

Frifindelse

Sagens nærmere omstændigheder

De indledende forhandlinger

I efteråret 1993 besluttede aktionærerne i Selskabet, der drev investeringsvirksomhed og havde aktivitet med opkøb af kapitalandele, at aktiviteterne i Selskabet skulle afvikles. Efter overvejelser om bl.a. likvidation blev det besluttet at sælge Selskabet. HX A/S varetog i henhold til en management agreement den daglige drift af Selskabet.

I en skrivelse af 8. december 1993 til HX A/S beskrev R1 ved OF en model for overdragelse af Selskabet. Af skrivelsen fremgik bl.a.:

"...

Der kan være huller i mine oplysninger, hvorfor dette er et udkast, der kan rettes til.

Første handel

H3 AB køber aktierne i H2 Invest A/S til indre værdi + eventuelt tillæg, efter at man er enige om, at aktieporteføljen er ca. 23 mio. kr. værd.

Købet kan efter vores opfattelse godt ske på kredit, men H3 AB må have en kreditfacilitet på mindst 23 mio. kr., da aktieporteføljen skal løftes ud og erstattes med kontanter inden videresalget.

I hvilket omfang, juridiske overvejelser måtte føre til, at man foretrækker kontantbetaling, skal vi lade være usagt.

H3 AB sørger for en indeståelse fra investorerne, der dækker eventuelt kommende krav fra køberen.

Til belysning heraf vedlægges udkast til overdragelsesbetingelser, hvoraf yderligere skattekrav vil være det mest sandsynlige refusionskrav. Da køberen er udenlandsk og sælgerne udenlandske eller danske fondshandlere, vil overdragelsen ikke udløse aktieafgift.

Anden handel

Et dansk selskab køber H2 Invest A/S for ca. 50 mio. kr. Fremgangsmåden fremgår af overdragelsesudkastet - kort kan nævnes generalforsamling med nyvalg af direktion, bestyrelse og revisor, samt ændring af navn - men følgende vigtige punkter fremhæves,

at	det er sælgers advokat, der sørger for indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
at	betalingen af de 50 mio. kr. sker, inden H2's midler frigives, og på basis af en af køberen skaffet finansiering, og
at	køberen dokumenterer købet af et eller flere skibe, der sikrer den videre drift og udskydelsen af den afsatte skat.

Da sælger er udenlandsk, vil denne overdragelse også være undtaget for aktieafgift.

..."

Med skrivelsen fulgte et koncept til en aktieoverdragelsesaftale.

HX A/S orienterede ved skrivelse af 9. december 1993 Selskabets aktionærer og advokat PM om forskellige modeller for gennemførelse af salget og konsekvenserne heraf. HX A/S foreslog Selskabets aktionærer, at H3 erhvervede aktierne i Selskabet senest den 27. december 1993 til markedsværdien. H3 ville påtage sig en eventuel skatteforpligtelse for de hidtidige aktionærer. Arrangementet forudsatte, at H3 ville være i stand til at modregne Selskabets skatteforpligtelse med tab i H3, eller at H3 ville kunne finde en køber, der kunne det.

Ved telefaxskrivelse af 16. december 1993 uddybede HX A/S over for aktionærerne HX A/S' forslag til salg af Selskabet. I skrivelsen blev salget af Selskabets porteføljeaktier til aktionærerne og overdragelsen til H3 AB beskrevet. Samme dag skrev HX A/S til aktionæren S2, at det ikke var muligt for H3 at udnytte eller modregne skatteforpligtelsen, og at H3 således ville koncentrere sig om en eventuel afhændelse af Selskabet til en tredjemand, der havde mulighed for at modregne en sådan forpligtelse. Det fremgik endvidere af skrivelsen, at salgsværdien af skatteforpligtelsen ville udgøre 30 - 50 pct. af forpligtelsen, under forudsætning af, at H3 over for køberen stillede fuld garanti for eventuelle negative følger i skattemæssig henseende og for den indre værdi.

Ved skrivelse af 17. december 1993 anmodede HX A/S det svenske advokatfirma ... om en udtalelse om det, der blev benævnt som "den nye H3-model"s juridiske bæredygtighed og dens skattemæssige virkninger. I skrivelsen blev "den nye H3-model" beskrevet således:

"...

Trin 1

De hidtidige aktionærer i H2 A/S køber samtlige aktiver (aktier m.v.) i H2 A/S til disses dagsværdi (som vurderet af H3 og principielt godkendt af R2 den 8. november (se bilag III), idet der henvises til, at aktierne i H5 vil blive erhvervet til introduktionskursen, SEK 73,00 pr. aktie).

Trin 2

H3 AB køber samtlige aktier i H2 A/S til en pris svarende til den skønnede indre værdi pr. 28. december 1993, det vil sige DKK 40,4 mio. Aktiverne i H2 A/S på købstidspunktet består af et kontant indestående på en bankkonto i F1-Bank.

H2 A/S' reviderede årsregnskab for 1992 er vedlagt som bilag I.

Bilag II indeholder H2 A/S's forventede regnskab pr. 15. december.

Trin 3

H3 AB sælger aktierne i H2 A/S til et selskab (tredjemand) til en pris svarende til den indre værdi plus et tillæg for værdien af skatteforpligtelsen.

H3 AB´s avance på denne handel skulle være skattefrit på grund af tabet på ...-aktierne.

..."

Advokat PM udarbejdede udkast til aftale vedrørende overdragelse af Selskabets aktiver til aktionærerne og udkast til aktiekøbsaftale mellem de oprindelige aktionærer og H3 AB, som advokaten den 22, december 1993 sendte til HX A/S. Af skrivelsen, der fulgte med dokumenterne fremgik bl.a.

"...

Jeg ser frem til at modtage nyt udkast til aftale med H3 AB fra R1. Det er helt afgørende, at denne aftale kommer på plads, inden H3 AB skriver under på SPA (Stock Purchase Agreement, red.).

Afsluttende bemærkes, at jeg ikke har rådgivet om de skattemæssige konsekvenser af overdragelserne, idet R3 og R1 har rådgivet Dem herom."

Af udkastet til aktiekøbsaftale mellem Selskabets oprindelige aktionærer og H3 AB fremgik, at købesummen for Selskabet var 40.227.037 kr., hvilket svarede til den estimerede egenkapital pr. 31. december 1993. Af udkastets punkt 1. (e) fremgik i oversættelse endvidere

"Denne aftale og dens berigtigelse skal være betinget af (1) at køber opnår tilstrækkelig finansiering til at betale købsprisen for aktierne i overensstemmelse med denne aftale, (2) dokumentation for, at køber vil være i stand til at afslutte salget af aktierne den 29. december 1993 til tredjemand, og (3) at sælgerne opfylder deres forpligtelser i henhold til fem aktiekøbsaftaler, der er vedlagt som bilag 1."

Overdragelsen af Selskabets aktiver til aktionærerne og overdragelsen af aktierne i Selskabet til H3 AB

SJ og advokat PM gennemførte den 30. december 1993 overdragelsen af Selskabets porteføljeaktier ifølge fuldmagter fra Selskabets aktionærer og foranledigede købesummerne indsat på Selskabets konto med F2-Bank samme dag.

Aktionæren S2 overdrog sine aktier i Selskabet til S5 Trust Company Limited. Med henblik på gennemførelse af denne overdragelse havde S2 udstedt en fuldmagt til advokat PM.

Aktierne i Selskabet blev overdraget til H3 AB den 30. december 1993 i overensstemmelse med det aftaleudkast, der var udarbejdet af advokat PM. Advokat PM havde fuldmagt fra F1-Bank A/S og S5 til at gennemføre overdragelsen.

Forhold hos køberen forud for købet

På baggrund af drøftelser med OF fra R1, advokat LF og statsautoriseret revisor LS udarbejdede PS et notat af 17. december 1993 vedrørende købet af Selskabet. Notatet beskrev en plan for finansieringen af købet, Selskabets investering i et skib, pengestrømmen ved transaktionen samt kapitalnedskrivning og udlodningen fra Selskabet. Notatet er under sagen alene fremlagt med overstregninger af alle navne.

R1 fremkom med en skatteudtalelse stilet til PS. Udtalelsen, der oprindelig var dateret den 21. december 1993, men rettet med håndskrift til den 29. december 1993 havde følgende indhold:

"...

Det købte selskab ("H2 A/S") har i kalenderåret 1993 frem til dato en skattepligtig indkomst på ca. 34 mio. kr.

Ved køb inden 1/1-1994 af et skib, der ikke sejler på bareboatvilkår kan H2 A/S afskrive 30% af anskaffelsessummen, der således skal være på ca. 113 mio. kr. for at undgå skattebetaling vedrørende 1993.

Hvis skibet som planlagt sælges i 1995, vil der fremkomme en skattepligtig indkomst på forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi.

Denne skattepligtige indkomst kan elimineres på flere måder, men er planlagt til at modregnes i et tab på én eller flere leasingkontrakter, hvorpå selskabet ikke har afskrevet. Leasingindtægterne har ikke medført skattebetaling i Danmark, da disse forudsættes at hidrøre fra et fast driftssted i Tyskland, hvortil Tyskland har beskatningsretten.

Herefter har H2 A/S fået opløst eventualskatten uden skattebetaling.

De skattemæssige konsekvenser omkring selskabet og den efterfølgende udlodning kan kort beskrives som følger.

Et dansk selskab kan skattefrit modtage udbytte fra et 100 % ejet datterselskab (H2 A/S), når moderselskabet har ejet datterselskabet i hele moderselskabets indkomstår, hvorfor moderselskabets regnskabsår skal starte 1. januar 1994.

Skatteretligt vil alle fordele og begunstigelser fra datterselskabet blive betragtet som udbytte, der således er skattefrit, selv om betegnelserne er udlodning, maskeret udbytte eller udbytte.

På linie hermed er også udlodning som følge af en kapitalnedsættelse i datterselskabet skattefrit udbytte.

..."

G2 GmbH (i det følgende kaldet G2 Invest), som PS var den reelle ejer af, købte den 23. december 1993 et nystiftet selskab, hvis navn ændredes til G1 Holding A/S.

Ved aftale af 27. december 1993 lånte G1 Holding A/S 46.706.119,50 kr. af G2 Invest. G2 Invests udlån var delvist finansieret af den hollandske bank F3-Banks datterselskab, F3-Lease Structured Finance B.V. (i det følgende kaldet F3-Lease Structured Finance). Låneaftalen mellem G2 Invest og G1 Holding A/S var underskrevet af advokat LF og PS og et tredje bestyrelsesmedlem for G1 Holding A/S og af PS for G2 Invest.

Den 29. december 1993 skrev PS i et brev stilet til R1, at købet af Selskabet skete "delvis for egne midler og delvis ved låneoptagelse". Det fremgik desuden af skrivelsen, at det var påtænkt ved generalforsamling i Selskabet i januar 1994 at udlodde frie reserver i Selskabet til moderselskabet, der derefter ville anvende det modtagne provenu til nedbringelse af låneengagementet.

Samme dag skrev advokat LF et brev med samme indhold til HX A/S. Det fremgik desuden af skrivelsen, at den nævnte fremgangsmåde var i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler.

Overdragelsen fra H3 AB til G1 Holding A/S

Af Selskabets perioderegnskab udarbejdet af statsautoriseret revisor CV, revisionsfirmaet R3 for perioden 1. januar til 30. december 1993 fremgik, at egenkapitalen var 40.252.528 kr. Skatten var beregnet til 12.973.810 kr.

Ved aktieoverdragelsesaftale af 30. december 1993 overdrog H3 AB aktierne i Selskabet til G1 Holding A/S. Købesummen var 40.227.037 kr. med tillæg af 6.479.082,50 kr., hvilket var 50 pct. af Selskabets skatter. Det fremgik af aftalen, at købesummen skulle betales på overtagelsesdagen den 30. december 1993 til sælgers konto i F2-Bank, og at sælger skulle drage omsorg for, at Selskabets kontante midler, i alt 53.185.202 kr., indestod på Selskabets konto i F2-Bank med valør på samme dato. Ud for aftalens punkter 5.3.og 5.4, der vedrører tidspunkterne for de nævnte pengeoverførsler, og hvor klokkeslættene er ændret med håndskrift, har advokat PM, advokat LF og PS påtegnet deres initialer. Aftalen er underskrevet af SJ for H3 AB og af advokat LF og PS for G1 Holding A/S. Advokat PM har underskrevet til vitterlighed for sælger.

Der forelå flere udkast til aftalen, hvori håndskrevne rettelser var foretaget af SJ.

F4 Credit Finans AB finansierede H3 AB's køb af Selskabet, hvorfor F3-Lease Structured Finance den 30. december 1993 afgav erklæring til F4 Credit Finans AB og H3 AB om, at F3-Lease Structured Finance for G3 Shipping A/S og G2 Invest ville indsætte købesummen 46.706.119,50 kr. på H3 AB's konto i F2-Bank under forudsætning af, at Selskabets konto i F2-Bank viste en kreditsaldo på mindst 53.105.202 kr.

Det fremgår af kontoudtog fra F2-Bank for den 30. december 1993, at der den 30. december 1993 blev overført et beløb på 40.227.037 kr. fra F4 Credit Finans AB's konto i banken til H3 AB's konto i banken.

Samme dag indgik et beløb på 46.706.119,50 kr. på H3 AB's konto.

Ligeledes samme dag overførtes et beløb på 40.727.037 kr. fra H3 AB's konto til F4 Credit Finans AB's konto i F2-Bank.

Af udskrift af Selskabets forhandlingsprotokol for den 30. december 1993 fremgik, at der blev afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor Selskabets navn ændredes til G3 Shipping A/S, og hvor Selskabets nye ledelse og revisor tiltrådte. Selskabets adresse ændredes til c/o advokat PM... og postadressen til ..., der var advokat LFs kontoradresse.

Den 3. januar 1994 blev det på en ordinær generalforsamling i Selskabet besluttet at udlodde udbytte med 42.200.000 kr. og at nedsætte egenkapitalen til 5 mio, kr. Protokollen var underskrevet af bestyrelsesmedlemmerne advokat LF, PS og et tredje medlem, der ikke er inddraget i sagen. Proklama i anledning af kapitalnedsættelsen blev indrykket i Statstidende for den 7. januar 1994 af advokat LF.

Ved skrivelse af 3. januar 1994 anmodede PS og advokat LF F3-Lease Structured Finance om at overføre 42.200.000 kr. fra Selskabets konto til G1 Holding A/S' konto i samme kreditinstitut.

Samme dag godkendte F3-Lease Structured Finance som håndpanthaver af aktierne i Selskabet vedtagelserne på generalforsamlingen.

På generalforsamlingen den 3. januar 1994 godkendte Selskabets nye ledelse årsregnskabet for 1993, der var udarbejdet af statsautoriseret revisor LS. Det fremgik af bestyrelsens årsberetning, at Selskabets hidtidige aktivitet havde været opkøb af kapitalandele, at denne aktivtet var afhændet inden årets udgang, og at Selskabets formål var ændret til køb og salg samt drift af skibe, herunder køb og salg af skibsanparter og finansiering i forbindelse hermed, bl.a. gennem et pr. den 29. december 1993 opkøbt datterselskab. Selskabets egenkapital var ifølge regnskabet 11.000.863 kr. efter udlodningen af udbyttet på 42.200.000 kr.

I regnskabet blev der ikke foretaget hensættelser til betaling af udskudt skat. Af noterne til regnskabet fremgik, at der ikke påhvilede Selskabet udskudte eller latente skatteforpligtelser, men at koncernen som helhed havde udskudt skat med ca. 13 mio. kr.

Statsautoriseret revisor LS har underskrevet revisionspåtegningen, der var blank.

Af en skrivelse af 31. januar 1994 fra F3-Lease Structured Finance fremgik, at derpå Selskabets konto i kreditinstituttet indestod 53.185.202 kr. pr. den 31. december 1993. Af kontoudtog fra F3-Bank fremgik, at der fra Selskabets konto med rentedato den 3. januar 1994 blev udbetalt udbytte med 42.200..000 kr. Efter udbetaling af to beløb på henholdsvis 1.033.702,39 kr. og 9.951.499,61 kr. med rentedato henholdsvis den 3. og den 10. januar 1994 gik kontoen i 0.

Selskabets investeringer

Af datterselskabet G3 ApS' regnskab for perioden 1. juli til 31. december 1993 fremgik, at dette selskab for en anskaffelsessum på 1.981.538 kr. havde købt 102 anparter i K/S P1. Investeringen finansieredes via lån fra Selskabet.

I perioden fra den 11. til den 14. januar 1994 overførtes fra Selskabets konto i F2-Bank til K/S P2 1.028.928,87 kr. og 2.112.714,37 kr., til K/S P1 1.966.538 kr. og til K/S P3 1.778.246,55 kr., eller i alt 6.886.427,79 kr.

Selskabets indestående i F2-Bank var den 17. Januar 1994 herefter 3.881.750,69 kr., og den 21. januar 1994, gik kontoen i 0 som følge af overførsel af saldoen "vedrørende produktskift". Det er ikke oplyst under sagen, hvortil beløbet blev overført.

Det fremgik af årsberetningen i K/S P1's årsregnskab for 1993, at kommanditselskabet den 1. december 1992 overtog M/T P1, og at kommanditselskabet indtrådte i tidscerteparti med en amerikansk befragter, der imidlertid ikke kunne opfylde sine forpligtelser over for kommanditselskabet. Tankskibet havde derfor siden den 6. december 1993 opereret på spotmarkedet. Kommanditselskabets revisor var statsautoriseret revisor FE, der den 25. marts 1994 gav regnskabet en blank revisionspåtegning.

Vedrørende et andet af P-gruppens projekter K/S P4, havde revisionsfirmaet R4 den 26. december 1993 afgivet en revisorredegørelse, hvoraf fremgik, at kommanditselskabets formål var erhvervsmæssigt at eje og drive kemikalietankskibet M/T P4. Af redegørelsens konklusion fremgik, at kommanditisternes andel af driftsresultatet i kommanditselskabet, herunder skattemæssige afskrivninger, indgik i kommanditisternes opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Efter overdragelsen til G1 Holding A/S

Efter ansøgning fra revisionsfirmaet R5 tillod Københavns Skatteforvaltning den 5. maj 1994, at Selskabet sambeskattedes med datterselskabet G3 ApS fra skatteåret 1994/95.

Det fremgik af Selskabets saldobalance, der var udarbejdet af revisionsfirmaet R5, at der var erhvervsmæssig aktivitet i Selskabet i 1994. Af Selskabets årsregnskab for 1994 fremgik, at årets resultat var 1.940.207 kr., hvilket blev overført til det følgende år. Egenkapitalen var herefter 7.022.070.kr. Af Selskabets årsregnskab for 1997, der var udarbejdet af statsautoriseret revisor LS, fremgik, at resultatet i 1996 var 521.447 kr., mens resultatet for 1997 var negativt med 15.966 kr.

I skatterevisionsrapport af 6. januar 1997 fandt Revisionsafdelingen i Skatteforvaltningen, at arrangementet i K/S P1 i skattemæssig henseende var uden reelt indhold.

Ved skrivelse af 23. april 1997 meddelte Skatteforvaltningen Selskabet, at Skatteforvaltningen fandt, at K/S P1 i skattemæssig henseende var uden reelt indhold, og at skatteforvaltningen som følge heraf agtede at ændre sambeskatningsindkomsten for skatteåret 1994/95 fra 0 kr. til 31.163.091 kr.

R1 fremkom den 9. maj 1997 med indsigelser mod ændringen. Skatteforvaltningen meddelte den 20. maj 1997, at agterskrivelsen fastholdtes, og den 22. maj 1997 anmodede R1 om, at ændringen i skatteansættelsen blev indbragt for skatteankenævnet. Skatteankenævnet afsagde den 18. maj 2000 kendelse, hvorved skatteforvaltningens ansættelse blev fastholdt.

Den 30. juni 1997 meddelte advokat LF Skatteforvaltningen, at han var udtrådt af bestyrelse og direktion i Selskabet.

Det fremgår af registreringsudskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at G1 Holding A/S den 14. august 1997 blev registreret omdannet til G1 Holding ApS.

Om H3 AB er det oplyst, at selskabet i 1996 tilbagebetalte et lån på ca. 7,4 mio. svenske kr. til HX A/S. Den 29. august 1997 blev H3 AB opløst, efter at proklama var udløbet, uden at kreditorer havde anmeldt krav. Likvidationsprovenuet var 977.858.kr.

Selskabet påklagede skatteankenævnets afgørelse, og Landsskatteretten stadfæstede den 5. november 2002 afgørelsen. Selskabet anmodede om genoptagelse af behandlingen ved Landsskatteretten, der afsagde kendelse den 28. februar 2003. I kendelsen hedder det bl.a.:

"...

Landsskatteretten har ved kendelse af 24. januar 2000 allerede taget stilling til den skattemæssige relevans af deltagelse i K/S P1 for skatteårene 1995/96 og 1996/97. Landsskatteretten tillagde ikke K/S P1 skattemæssig betydning, idet retten udtalte:

"Landsskatteretten bemærker, at M1 International SA ifølge aftale af 22. juli 1991 med A/S P5 Partners overtog ejendomsretten til tankskibet M/T P1. Ved aftalen af 7. maj 1992 mellem ... International SA og A/S P5 Partners præciseredes, at denne aftale skulle erstatte tidligere indgåede aftaler mv., således at ejendomsretten ifølge aftalen blev tilbageført til A/S P5 Partners pr. 7. maj 1992. Den 1. december 1992 overdrog A/S P5 Partners tankskibet til K/S P1. Retten bemærker videre, at M1 International SA fremstår som ejer i såvel enebefragtningsaftale med M2 af 15. februar 1994 som i operatøraftale med M3 af 1. marts 1994, ligesom M1 International SA sælger skibet i maj 1995.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående oplysninger, at der - i perioden fra den 29. marts til den 30. september 1994 hvor Anpartsselskabet ejede anparter i K/S P1 - var betydelig usikkerhed om det reelle ejerforhold til tankskibet M/T P1.

For så vidt angår låneforholdene bemærker Landsskatteretten, at det fremgår af låneaftalen. at 7. maj 1992 mellem M1 International SA og A/S P5 Partners , at der skulle betales en månedlig ydelse på 210.000 USD. Retten bemærker videre, at der ikke blev betalt ydelser for perioden 1. maj - 28. september 1993 samt for perioden 16. november - 31. december 1994. I perioden 1. januar - 30. april 1993 blev lånet afviklet med en månedlig ydelse på 1.063.435 kr. Retten lægger på denne baggrund til grund, at låneaftalen ikke blev opfyldt efter sit indhold.

Med hensyn til låneaftalen af 7. maj 1992 bemærker Landsskatteretten endvidere, at låneaftalen ikke indeholder bestemmelser om, hvordan der skulle forholdes af parterne i tilfælde af misligholdelse, at låne aftalen skulle genforhandles når timecharteraftalen med M4 A/S ophørte den 6. december 1993, hvilket ikke er sket samt at långiver ifølge aftalen ikke kunne indkræve ekstraordinære indbetalinger fra investorerne, såfremt skibets værdi forringes.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående oplysninger om låneforholdene, m.m., at kommanditselskabet reelt ikke hæftede for det pågældendes lån.

For så vidt angår handlen med kommanditselskabets anparter bemærker retten, at der i perioden fra den 1. august 1993 til den 28. februar 1995 deltog i alt 23 personer og selskaber som kommanditister i kommanditselskabet, dog højest 10 personer/selskaber ad gangen. Ud af de 23 investorer deltog 4 investorer i hele perioden. Hos de øvrige investorer var ejertiden typisk mellem 1 til 6 måneder. Retten bemærker videre, at anparterne handledes til positive værdier til trods for, at kommanditselskabets egenkapital i 1993 og 1994 var negativ med henholdsvis -4.921.514 kr. og -59.501.501 kr.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående oplysninger om handlen med kommanditselskabets anparter, at den forpligtelse, der knytter sig til anparterne ikke var reel.

Retten bemærker endelig, at der i strid med kommanditselskabets vedtægter, ikke blev truffet beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til regnskabet, ikke skete valg af direktion, ikke skete valg af revisor, ikke udpegedes en likvidator i forbindelse med kommanditselskabets ophør og endelig ikke blev foretaget en revision af selskabet, at kommanditselskabets regnskaber for 1993 og 1994 ikke er underskrevet af direktionen, ligesom det ikke af det fremlagte materiale fremgår hvem der tegnede kommanditselskabet - samt at det fremgår af referat fra generalforsamling af 30. juni 1995, at man taler om fremtidsudsigter til trods for at skibet skulle have været solgt i april 1995. Af regnskabet der godkendes på generalforsamlingen fremgår det heller ikke, at skibet blev solgt.

Landsskatteretten finder ud fra disse oplysninger, at der var betydelig usikkerhed omkring ledelse og drift af kommanditselskabet.

Landsskatteretten finder på baggrund af samtlige ovenstående oplysninger om ejerforhold, låntagning, handel af anparter, ledelsesforhold m.m., at Anpartsselskabets deltagelse i K/S P1 ikke kan tillægges skattemæssig betydning, idet retten lægger til grund, at der er tale om et arrangement uden reelt indhold. Selvangiven andel af kommanditselskabets underskud kan herefter ikke godkendes, hvorved den påklagede skatteansættelse stadfæstes."

Landsskatteretten finder i nærværende sag, at selskabets deltagelse i K/S P1 - i overensstemmelse med kendelsen af 24. januar 2000 - ikke kan tillægges skattemæssig betydning for indkomståret 1993. Retten har herved særligt henset til, at Landsskatterettens kendelse af 24. januar 2000 for skatteårene 1995/96 og 1996/97 også skal lægges til grund for det foregående indkomstår 1993. Der er endvidere henset til indholdet af overdragelsesaftalen og låneaftalen, hvorefter K/S P1 ikke havde et reelt ejerskab til skibet, ligesom der ikke forelå en reel hæftelse for lånet, jf. Told- og Skattestyrelsens bemærkninger herom.

Den påklagede afgørelse vil herefter være at stadfæste.

..."

Forklaringer

Under sagen er der afgivet forklaring af MC, LF, SP, LS, PM, OF, TP, SJ, CV, SB, ST og FE.

MC har forklaret, at han i 1986 købte det senere HX A/S som et færdigt anpartsselskab hos advokatfirmaet Stakemann for 80.000 kr. Han var eneanpartshaver. Efter emission og omdannelse til aktieselskab var han aktionær med 60 procent af aktierne. Forretningsområdet var at skabe samarbejde mellem institutionelle investorer om investering i virksomheder. Investeringerne blev opsamlet i konsortier. Selskabet, der blev stiftet i 1990, og HX A/S' svenske datterselskab, H3 AB, var således en del af H-Invest Consortium. Ledelsen i HX A/S og H3 AB var sammenfaldende. Han var direktør i HX A/S og H3 AB. SJ var vicedirektør i det danske selskab. H3 AB drev virksomhed i Sverige.

I efteråret 1993 blev det besluttet at afvikle Selskabet på grund af en af aktionærerne, S2s skattemæssige forhold. Han husker ikke, om det oprindelig var tanken at likvidere Selskabet. De øvrige aktionærer i Selskabet var relativt passive i denne proces. Han havde tidligere medvirket ved salg af et andet selskab med overkurs i Sverige, hvilket var forløbet godt. Han mente derfor, at Selskabet kunne sælges på samme måde. Han håndterede salget af Selskabet til H3 AB som alle andre salg af selskaber. Grunden til, at Selskabet blev solgt til H3 AB, var, at dette selskab havde et underskud på 7 mio. svenske kr., der kunne udnyttes, således at H3 AB ikke ville blive beskattet af avancen ved videresalg af Selskabet. SJ og TP udførte den største del af arbejdet vedrørende salget. Gennem TP hørte han, at advokat PM havde advaret mod at sælge til "svindlere". Han husker ikke, om han hørte om advokat PMs advarsel dengang, eller om han først har hørt herom, efter at sagen er kommet op. HX A/S benyttede R1, som han vurderede som et anerkendt rådgivningsfirma, som skatterådgiver i forbindelse med handlen. Baggrunden for kontakten var, at man havde kontor i samme bygning. Den første kontakt med OF fandt sted i oktober /november 1993. OF introducerede køberne af Selskabet og sagde, at køberne var pæne folk. Selskabet kunne sælges til overkurs, fordi køberne kunne bruge afskrivningsmuligheden. I 1993 var det vanskeligt at bedømme afskrivningsgrundlaget. Han så prospektet fra P-gruppen, hvor en anerkendt advokat var formand, og talte med sine medarbejdere om boniteten. Han deltog i et møde med bl.a. repræsentanter for F3-Bank. Han husker ikke, hvornår mødet fandt sted. Han skulle blot hilse på køberne og var ikke aktivt involveret. SJ og TP førte forhandlingerne og foretog undersøgelser vedrørende køberne. Han har nok set kontraktudkastene i den mere eller mindre endelige form. F4 Kredit var involveret i handlen som bank for H3 AB, idet finansiering af salget til H3 AB var nødvendig, da det svenske selskab ikke havde tilstrækkelig kapital. Lånet blev tilbagebetalt, efter at H3 AB havde modtaget købesummen fra køberne.

F3-Bank skulle hjælpe køberne med finanisieringen. Det var hel sædvanligt at købe et selskab og derefter nedbringe den gæld, der var opstået i forbindelse med købet. Han havde ingen betænkeligheder, fordi køberne havde dokumenteret at have tilstrækkelig egenkapital til at klare betalingen.

Aktionærerne accepterede, at det administrerende selskab "solgte Selskabet til sig selv", fordi der var tale om en lille sag, og fordi løsningen var elegant. HX A/S fik ingen belønning i anledning af handlen og havde intet tilgodehavende hos Selskabet.

I november 1993 solgte han sine aktier i HX A/S på grund af likviditetsmæssige problemer. Han købte sig i 1994 igen ind i selskabet. HX A/S er ikke længere i drift, fordi selskabet mistede sin betydning i en ændret struktur.

Overkursen på 6,5 mio. kr. tilfaldt H3 AB og er ikke gået videre til aktionærerne. H3 AB blev likvideret i 1997/98, fordi det havde mistet sin funktion, der var overtaget af et andet selskab. Likvidationsprovenuet var 600.000 - 700.000 kr.

LF har forklaret, at han fra 1991 var advokat for G2 Invest og for PS. Han opfattede såvel G2 Invest som PS som klienter. Han havde ikke kendskab til ejerforholdene i G2 Invest og talte ikke med PS herom. Det var revisor LS, der introducerede ham for PS. G2 Invest var en stor aktør på det tyske marked for salg af udlejningsejendomme. Fra 1991/92 udbød G2 Invest skatteprojekter. Han har over årene haft 20 - 25 sager for G2 Invest og PS og derved haft en indtjening på 500.000 - 700.000 kr. Ud over en sag vedrørende Anpartsselskabet G4 har han ikke været involveret i sager om selskabstømning. Hans opgaver for G2 Invest var generel kontraktrådgivning. G2 Invest fik skatterådgivning hos R6 og senere hos R1. Han er ikke blevet anmodet om at yde specifik skatteråd givning og har ikke udarbejdet skatteredegørelser.

I december 1993 blev han af PS orienteret om, at denne var i færd med at gøre en god forretning med køb af et selskab, der gav mulighed for at udskyde og eliminere skat. Ved juletid bad PS ham om at være disponibel mellem jul og nytår. Det første kontraktudkast modtog han før jul. Han vil ikke bestride, at han så notatet af 17. december 1993 vedrørende transaktionernes gennemførelse, men han har ikke udarbejdet det. Notatets indhold passer fint med OFs beskrivelse af arrangementet og med den faktisk gennemførte handel, idet der blandt andet var tale om at købe et skib. Ved køb af skibsanparter kunne skatten udskydes og elimineres via udnyttelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Ideen var PSs og OFs. Han havde ikke selv kontakt med OF før jul. Han så skatteudtalelsen fra R1 og var bekendt med R1s gennemgang af udbudsmaterialet vedrørende et tysk kommanditselskab. For G2 Invest var der intet nyt i arrangementet. Han undersøgte intet vedrørende de skibe, der skulle investeres i, men har sikkert set prospektmaterialet. Der var tale om at købe sig ind i eksisterende projekter. Det kan godt passe, at dokumenterne vedrørende etableringen af G1 Holding A/S blev underskrevet den 27. december 1993. G2 Invest og PS havde selv ca. 10 pct. af købesummen til køb af Selskabet, mens resten låntes i F3-Banks datterselskab. G2 Invest blev mellemled mellem banken og G1 Holding A/S, fordi banken kendte G2 Invest på forhånd. Skrivelsen af 29. december 1993 til HX A/S, hvori han oplyste om finansiering af købet, skyldtes et ønske fra sælgersiden, muligt advokat PM. Han sendte ikke kopi af erklæringen til advokat PM. Det var hans opfattelse, at G2 Invest havde egne midler til finansieringen.

Den 29. og 30. december 1993 var han i København, hvor han udarbejdede dokumenter til brug for Selskabets vedtægtsændring og køb af datterselskab. Den 30. december 1993 deltog han sidst på dagen i et møde i F2-Bank, hvor han underskrev aftalen om overdragelse af Selskabet fra H3 AB til G1 Holding A/S. Han har formentlig rettet klokkeslættene i aftalen. Mange - op mod 20 personer - herunder PS, revisor LS, advokat PM, to personer fra HX A/S, en hollandsk advokat, en ansat i F3-Bank og formentlig OF, deltog i mødet. Han blev ikke orienteret om, at der var to handler. Han mener at have set aktiebogen, men studsede ikke over, at der var to overdragelser. Advokat PM oplyste ham om, at der var tale om tekniske spørgsmål, som skulle løses, men han blev ikke orienteret om, hvad det nærmere var. Det er sandsynligt, at alle overdragelserne skete samme dag, men han husker det ikke. På mødet var der ingen forhandlinger, idet kontrakten var færdigforhandlet, men det skulle sikres, at Selskabets penge stod på en konto i F2-Bank. Han må have gennemlæst aftalen, før han underskrev den. Han rådgav ikke om aftalens indhold, hvilket heller ikke andre advokater fra hans firma gjorde. Han husker ikke andre møder med sælgers repræsentanter end dette møde.

Årsagen til, at Selskabet indtil den 15. januar 1994 skulle have adresse hos advokat PM var, at sælger ville sikre sig at blive orienteret om, at ændringerne i Selskabet faktisk blev gennemført. Grunden til, at han allerede den 30. december 1993 indsendte anmeldelse om ændringerne i Selskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var, at der skulle købes aktiver inden årsskiftet.

Han indtrådte i Selskabets ledelse men det var PS, der udførte de daglige gøremål og fandt investorer. Han blev løbende orienteret om Selskabets forhold, men måske ikke vedrørende alle konkrete spørgsmål. PS disponerede i Selskabet i henhold til en stillingsfuldmagt. PS kunne disponere over Selskabets konti alene.

Udlodningen blev gennemført i overensstemmelse med skatteudtalelsen fra OF. Han vil ikke bestride at have været bekendt med Selskabets bogføring for januar 1994 og med Selskabets regnskaber. Selskabets indtjening kom fra køb og salg samt finansiering af skibsanparter.

Han udtrådte af Selskabets ledelse den 30. juni 1997 på grund af den ændrede skatteansættelse. Hans kompagnon, advokat HG, havde spurgt PS, om denne ville indbetale skatten, hvilket PS havde besvaret benægtende.

SP har forklaret, at han er uddannet bygningsingeniør. Siden 1984 har han beskæftiget sig med udvikling af finansielle projekter. Han stiftede G2 Invest i 1988 via et selskab på Jersey. G2 Invest formidlede tyske investeringsejendomme til danske investorer. Fra 1990 drev G2 Invest leasingvirksomhed i samarbejde med F3-Banks datterselskab F3-Lease Structured Finance.

I 1998 blev G2 Invest opløst uden udlodning af udbytte, idet kapitalen var tabt.

Omkring 1990/91 kom han i kontakt med advokat LF og revisor LS. I 1993 besluttede G2 Invest at gå ind på markedet for formidling af skibsanparter. Advokat LF og revisor LS rådgav i den forbindelse G2 Invest. Samarbejdet med advokat LF og revisor LS fungerede som et uformelt bestyrelsessamarbejde. De to andre var sparringspartnere. De havde jævnlige møder i 1992 og 1993. Forretningsgrundlaget blev defineret. Der skulle bruges to selskaber. I det ene skulle der opbygges en beholdning af anparter, mens det andet skulle være et rent finansieringsselskab. Det var nødvendigt at have et finansieringsselskab, fordi købere af anparter skulle have mulighed for at låne penge i en kort periode omkring nytår. Mulighederne for køb af to selskaber blev drøftet. Overskudsselskaber ville give mulighed for at udskyde og senere eliminere skatter. Han husker ikke, hvem der fik ideen til at købe overskudsselskaber. Advokat LF og revisor LS var med på ideen.

Han havde benyttet R1 som skatterådgiver siden 1990. Han nævnte for OF, at han var interesseret i overskudsselskaber. I begyndelsen af december - muligt omkring den 8. december 1993 - ringede OF og sagde, at han havde en klient, som måske var interesseret i at sælge et selskab. G2 Invest havde på forhånd fastsat den maksimale overkurs til 50 pct., hvilket han sagde til OF. Han mødte kun en ansat i H3 en gang. I øvrigt var det kun OF, han talte med.

Notatet af 17. december 1993 om fremgangsmåden ved købet var en sammenskrivning af hans noter efter drøftelser med OF, advokat LF og revisor LS. Der var tæt kontakt mellem dem i december måned. Han udarbejdede notatet, fordi alle involverede skulle være enige om forløbet. Notatet blev sendt til R1. Overstregningerne er ikke udtryk for, at noget skulle skjules. Når det i notatet nævnes, at udlodning af udbytte skulle besluttes på en ekstraordinær generalforsamling, er der tale om en elementær fejl, der blev rettet.

Advokat LF og revisor LS fik det første kontraktudkast til gennemsyn.

Der var ingen problemer i at skaffe finansiering til købet hos F3-Bank. Når han den 29. december 1993 skrev til R1, at finansieringen til dels ville ske for egne midler, mente han G2 Invests egne midler. Muligvis var han blevet bedt om en redegørelse for finansieringen. R1 havde både køber og sælger som klienter. G2 Invest havde selv 6 - 8 mio. kr. I slutningen af 1993 var G2 Invests egenkapital 7 - 9 mio. kr.

Han havde på forhånd kendskab til P-gruppen, hvis projekter var etableret. Investorerne havde afskrevet i to år på disse projekter. Han havde tillid til P-gruppen, i hvis ledelse anerkendte advokater deltog.

Den endelige aftale om overdragelse af Selskabet til G1 Holding A/S blev underskrevet af bl.a. ham selv på mødet den 30. december 1993, hvor han for første gang mødte advokat PM. Han husker ikke, hvorfor Selskabet skulle have adresse hos advokat PM indtil den 15. januar 1994. Udlodningen af de 42,2 mio. kr., der var forudsat i køreplanen og andre dokumenter, gik til moderselskabet, og en stor del af beløbet blev anvendt til nedbringelse af moderselskabets lån hos G2 invest. Derefter var saldoen på lånet på ca. 10 mio. kr. G2 Invests lån i F3-Lease Structured Finance B.V. blev tilbagebetalt den 10. januar 1994.

Årsagen til, at Selskabets kapital blev nedsat til 5 mio. kr., var, at denne kapital passede til de aktiviteter, Selskabet skulle have. Han husker ikke, hvad der skete med det beløb, som moderselskabet fik som følge af nedsættelsen.

I det følgende år formidlede Selskabet skibsanparter og ydede delvis finansiering til investorerne, der blev fundet via G2 Invests kontor i Tyskland. Selskabet havde i 1994 en renteindtægt, idet investorerne oprettede lån på sædvanlige vilkår. Selskabet havde ikke ansatte. Senere overtog Anpartsselskabet G4 finansieringsdelen. Advokat LF havde det overordnede ansvar for Selskabet. Investorerne fandt det betryggende at handle med en advokat. Selskabets overskud i 1994 blev overført til det følgende år, fordi pengene kunne bruges i Selskabets drift.

I efteråret 1993 havde han set avisomtale af tømning af overskudsselskaber. Han havde imidlertid ikke betænkeligheder ved købet af Selskabet, fordi ingen var i tvivl om, at handlen var reel.

LS har blandt andet forklaret, at han kom i kontakt med PS i 1991 i forbindelse med ejendomshandel. Han udarbejdede regnskaber for G2 Invests klienter til brug for de danske skattemyndigheder. Han introducerede advokat LF for PS. Han har ikke haft forbindelse med P-gruppen. Han har alene været involveret i denne sag vedrørende selskabstømning og sagen, der omhandlede Anpartsselskabet G4, og som blev afgjort ved dom i Østre Landsret den 4. december 2003. Han havde et godt samarbejde med G2 Invest. Når PS ville igangsætte en ny aktivitet, rådførte han sig med advokat LF og ham selv om de danske regler. Han blev informeret om G2 Invests planer om at købe et overskudsselskab og bedt om at være revisor for selskabet. Han lavede derefter Selskabets årsregnskab for 1993 på grundlag af et perioderegnskab, der var udarbejdet af Selskabets tidligere revisionsfirma, R3. Selskabet skulle beskæftige sig med formidling af skibsanparter.

Han deltog i et møde om "køreplanen" i København i slutningen af 1993. Advokat PM var ordstyrer. PS, advokat LF, repræsentanter for HX A/S og flere advokater deltog i mødet. Formålet med mødet var at gennemgå handlen, hvor G2 Invest købte overskudsselskabet. Han skulle drøfte Selskabets regnskab med CV, der hidtil havde været Selskabets revisor. Prisen for Selskabet var fastlagt før mødet. Vilkårene blev drøftet og rettet til. Han mener, at advokat PM lavede et mødereferat, og at hun ville renskrive aftalen efter mødet. Han fik først på et senere tidspunkt den renskrevne aftale.

Efter den planlagte struktur skulle Selskabet købe et datterselskab, der skulle anskaffe et skib. Som følge af sambeskatningen ville Selskabets skat kunne udskydes. Han har ikke beskæftiget sig med køb af skibsanparter. Han så ikke prospektet vedrørende skibsanparter og har ikke rådgivet herom. G2 Invest kunne selv finde ud af at udskyde skat.

Han modtog skatteudtalelsen fra R1. OF rådgav PS. Han var enig i OFs rådgivning.

Han var bekendt med låneaftalen mellem G2 Invest og G1 Holding A/S. Det var hans klare opfattelse, at G2 Invest var i stand til at finansiere et beløb i størrelsesordenen 50. mio. kr.

Vedrørende Selskabets årsregnskab for 1993 han han forklaret, at udlodningen af udbytte med 42,2 mio. kr. kunne være forsvarlig, fordi Selskabets datterselskab havde investeret i anparter, hvorpå der var konstateret tab. Hvis skattevæsenet havde tilsidesat arrangementet dengang, kunne skatten være betalt med Selskabets egenkapital på 11 mio, kr., hvis man tog højde for en forrentning af Selskabets likvide beholdning. Intet indicerede dengang, at man ikke kunne afskrive på et skib.

I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet for 1993 for datterselskaber G3 ApS, hvoraf fremgår, at datterselskabet havde anskaffet 102 anparter i K/S P1, undersøgte han, at afskrivningsgrundlaget var til stede. Han konstaterede, at der var et af statsautoriseret revisor FE revideret regnskab for K/S P1. Revisionsfirmaet R6 kendte skibet indgående. Han var på denne baggrund ikke i tvivl om holdbarheden i projektet. Han modtog også projektbeskrivelse og en revisorredegørelse fra revisionsfirmaet R4 af 26. december 1993 vedrørende de skattemæssige konsekvenser for danske skattepligtige personers køb af anparter i K/S P4.

Han må have modtaget oplysningerne om Selskabets bogføring i januar 1994 til brug for regnskabsaflæggelsen. Han var bekendt med udlodningen af udbyttet på 42,2 mio. kr. Efter anmodning fra skattemyndighederne fremkom han i december 1994 med en redegørelse for kapitalbevægelserne i Selskabet.

Når skatten på 13 mio. kr. ikke er anført i Selskabets årsregnskab for 1994, en der tale om korrekt regnskabsaflæggelse, fordi skatten som følge af sambeskatningen var elimineret.

PM har forklaret, at hun siden 1988/89 har været advokat for de af MC drevne selskaber. Hun har bl.a. bistået med etablering af konsortieaftaler. Hun har ydet bistand til overdragelsen af porteføljeaktierne til aktionærerne i Selskabet i form at bl.a. udarbejdelse af kontrakter med de enkelte aktionærer. Det var TP og SJ, der havde forhandlet vilkårene med aktionærerne i delskabet. Hun har endvidere affattet aftalen, hvor aktionærerne i Selskabet overdrog aktierne i Selskabet til H3 AB. Det var ikke hende, men formentlig TP og SJ, der havde fået ideen, der lå til grund for konstruktionen. Hun har ikke rådgivet om de skattemæssige konsekvenser ved overdragelserne. Det havde oprindeligt været planen, at Selskabet skulle likvideres og skattegælden betales.

Når hun i skrivelsen af 22. december 1993 til HX A/S anførte, at det var "helt afgørende", at aftalen vedrørende H3 AB's videresalg, som skulle udarbejdes af R1, kom på plads, inden H3 AB skrev under på sit køb af Selskabet, var grunden, at H3 AB ikke havde likviditet til at beholde Selskabet.

Der kom ikke indsigelser mod bemærkningen i skrivelsen om, at hun ikke havde ydet skattemæssig rådgivning. Hun advarede ikke skriftligt om risikoen ved overdragelsen af Selskabet på anden måde, end ved bemærkningen om den manglende skattemæssige rådgivning, da hun opfattede arrangementet som en skattemæssig transaktion.

Det var af praktiske grunde, at hun var befuldmægtiget af F1-Bank til at foretage nogle ekspeditioner ved handlens gennemførelse. Hun var ikke advokat for F1-Bank, hverken i denne sag eller nogen anden sag, og har ikke krævet et honorar af banken.

Hun deltog sammen med TP og SJ i begyndelsen af december 1993 i et møde med OF. OF oplyste, at han havde en køber til Selskabet, men der foregik ikke en drøftelse af vilkårene for en overdragelse. Det var OF, der udarbejdede et udkast til en aftale, som TP eller SJ bad hende om at gennemgå. Hun afslog at udarbejde denne aftale og medvirke til dens gennemførelse, da hun var bekymret for, om der kunne blive tale om selskabstømning. SJ opfordrede hende imidlertid til at gennemse aftaleudkast, hvorfor hun gav tilsagn om at give sine kommentarer telefonisk. Det er grunden til, at der ikke foreligger et udkast med hendes rettelser og bemærkninger. Nogle af de håndskrevne rettelser, der ses på et udkast til aftale, kan stamme fra hendes kommentarer til SJ. Hun har formentlig kommenteret et par udkast. Hun har ikke sagt til SJ, at skattebeløbet burde indsættes på en spærret konto. Hun har hørt fra TP og SJ, at OF skulle have udtalt, at køber var i orden, og at køber ville investere i skibe. Hun havde ikke nærmere viden om, at skibsinvesteringen skulle ske gennem et datterselskab til Selskabet, eller om skibets navn.

Hun var bekendt med, at der var beregnet en overkurs på skattegælden, men den nærmere beregning kendte hun ikke.

Aftalerne om overdragelse af aktierne i Selskabet fra de oprindelige aktionærer til H3 AB og fra H3 AB til G1 Holding A/S blev indgået under et møde den 30. december 1993 i formentlig F2-Banks lokaler i København. Hun deltog på sælgersiden sammen med TP og SJ. På købersiden deltog PS og advokat LF. Der var mange andre personer tilstede under mødet, herunder en repræsentant for F2-Bank. Repræsentanterne for købersiden ventede i et andet lokale, mens handlen mellem de oprindelige aktionærer og H3 AB blev indgået. Der foregik ikke en forhandling af vilkårene for handlen, men en effektuering af handlen. Det var et vilkår i aftalen, at H3 AB kunne afslutte et salg af aktierne til en tredjepart. Navnet på tredjeparten var ikke angivet, da hun ikke var bekendt hermed, da aftalen blev konciperet inden julen 1993. Hun erindrer ikke reaktionen fra aktionærerne i Selskabet på vilkåret om salg til tredjepart, men de var vidende om, at der ville ske en videreoverdragelse. Det var oprindeligt ikke meningen, at hun skulle være involveret i overdragelsen fra H3 AB til G1 Holding A/S eller i betalingerne m.v., men da OF var forhindret, deltog hun heri efter opfordring fra SJ. Hun havde Selskabets aktiebog med til mødet og førte løbende bogen. Hun underskrev som vitterlighedsvidne på overdragelsesaftalen, som OF havde konciperet. Mødet. blev afholdt sidst på dagen, da der havde været nogle praktiske problemer tidligere på dagen med konteringen af midler, der indgik i handlen. Købesummen kom fra en hollandsk bank til F2-Bank. Selskabets midler stod på en konto i F2-Bank. Hun husker ikke, om Selskabets midler blev udtaget af F2-Bank, men det ville være naturligt, at købers bank forlangte pengene indsat på en konto tilhørende Selskabet i køberbanken. Hun mener ikke, at der under mødet blev givet oplysninger om, at der skulle ske en udlodning af Selskabets midler i begyndelsen af 1994.

Hun har ikke bedt om, at der blev givet en skriftlig erklæring fra købersiden over for HX A/S om købers fremskaffelse af midler m.v. Skrivelsen af 29. december 1993 fra advokat LF til HX A/S herom har hun ikke set før sagsanlægget.

Grunden til, at køberne ønskede hendes kontoradresse anført som Selskabets adresse indtil den 15. januar 1994, var, at det havde en skattemæssig betydning at opretholde Københavns kommune som Selskabets skattekommune. Hun erindrer ikke, hvem der fremkom med dette ønske, men det gav ikke sælgersiden nogen mulighed for at øve kontrol med selskabet.

OF har forklaret, at han er cand. jur. og medstifter af R1. Anledningen til samarbejdet mellem R1 og HX A/S var, at man havde kontor i samme, bygning. TP henvendte sig til ham vedrørende salg af et selskab. Han forstod, at der var tale om en kommerciel beslutning uden for det skattetekniske, idet investorerne ønskede at tage en gevinst hjem. Han fik at vide, at baggrunden var en succesfuld introduktion af et selskab på den svenske børs. Han fortalte TP om handel med overskudsselskaber og oplyste, at seriøse købere gav kurs 50 for den udskudte skat, mens useriøse gav kurs 80 og løb med pengene. TP var nærmest lidt forsigtig.

Hans opgave var at finde en køber, og han henviste HX A/S til G2 Invest og PS. Han mener ikke, at han diskuterede med TP, hvad man kunne gøre for at sikre skatten.

Hans skrivelse af 8. december 1993 vedrørende Selskabet er udtryk for en opsamling efter hans samtaler med TP. Han vidste i efteråret 1993, at PS ville give kurs 50 for et overskudsselskab, og han underrettede derfor PS om, at han havde en klient, der gerne ville sælge. Det er et tilfælde, at der i standardkonceptet til overdragelse af overskudsselskaber, der var vedlagt hans skrivelse af 8. december 1993, var anført en overkurs på 50 pct. PS må have udfyldt konceptet med de relevante tal.

Han forhandlede ikke med HX A/S på PSs vegne. Kontraktudkastene blev flere gange renskrevet af hans sekretær, idet HX A/S' personale kom ned med udkastene for at få de rigtige tal sat ind.

Han havde siden 1987 haft kendskab til G2 Invest som aktør på det tyske ejendomsmarked. Han var overbevist om, at G2 Invest var solidt. Siden 1991 havde han lavet ad hoc opgaver for G2 Invest og PS. Bl.a. havde han gennemgået skibsprojekterne P2 og P4, der begge efterfølgende blev godkendt af skattemyndighederne. Revisionsfirmaet R4 havde lavet skatteudtalelse vedrørende K/S P4. I K/S P4 hæftede kommanditisterne for lånet. På baggrund af oplysningerne om disse projekter var han ikke betænkelig ved investering i et skibsprojekt, som han ikke havde gennemgået. Han deltog i et møde mellem PS og CR fra revisionsfirmaet R6, der oplyste, at projektet vedrørende K/S P1 var i orden. Først i 1997, da fradrag blev nægtet, blev han bekendt med substansen i K/S P1.

Han udarbejdede skatteudtalelsen vedrørende Selskabet den 21. december 1993 og rettede med håndskrift datoen til den 29. Ifølge sine notater har han ikke udført arbejde for HX A/S efter den 20. december 1993 eller for PS efter den 21. december 1993. Han blev ikke orienteret om forretningsgangen i handlen, finansieringen eller pengeoverførslerne. Han modtog PSs brev af 29. december 1993 vedrørende køb og finansiering af Selskabet. Han var ikke til stede ved mødet den 30. december 1993, fordi han var optaget af en anden opgave.

Han mødte advokat LF første gang i maj 1994. Han har husker ikke at have set notatet af 17. december 1993 vedrørende handlen uden overstregninger. Han mener kun at have set det med overstregninger, efter at sagen er kommet op. Han har debiteret PS for arbejde, der har relation til denne sag.

Han har været involveret i ca. 200 overdragelser af overskudsselskaber, der er forløbet uden problemer. Han har bortset fra denne sag kun været involveret i en sag om selskabstømning.

TP har forklaret, at han er cand. merc. og blev ansat i HX A/S i maj 1993 som regnskabschef. Han havde bl.a. til opgave at udføre bogføring for selskabet. Han arbejder i dag i H4 Partners A/S.

Han havde i 1993 til opgave at hjælpe SJ med indgåelse af aftaler i relation til Selskabet. Det var ændrede skatteregler, der resulterede i, at der fra navnlig S2s side var ønske om en ændret struktur. Han har den forbindelse talt med advokat PM, hvor han videreformidlede beskeder fra SJ. Forhandlingerne med aktionærerne i Selskabet foregik telefonisk. Det var oprindelig tanken at likvidere Selskabet, men det var problematisk, da H5 Care var ved at blive børsnoteret i slutningen af december 1993. H5 Care var et af de selskaber, som Selskabet havde ejerinteresser i. Aktionærerne i Selskabet var ikke interesserede i at erhverve værdierne i Selskabet og selv sælge Selskabet til en udenforstående, da dette ville kræve en likviditet, som aktionærerne ikke var villige til at stille til rådighed. Det var baggrunden for, at H3 AB skulle erhverve aktierne i Selskabet. H3 AB havde endvidere haft tab på en stor investering, hvorfor det var en skattemæssig fordel at lade gevinsten ved salget af Selskabet gå ind i H3 AB. Baggrunden for, at R1 den 12. november 1993 afgav en udtalelse affattet på engelsk vedrørende værdiansættelsen af Selskabets aktiver, var, at S2 havde anmodet om en udtalelse om, hvad der ville ske, hvis skattemyndighederne ikke accepterede værdiansættelsen. Skrivelsen af 9. december 1993 til aktionærerne i Selskabet indeholdt en præsentation af muligheden for at sælge Selskabet som et overskudsselskab. Det var kun S2, der havde spørgsmål i den anledning, mens de øvrige aktionærer accepterede ideen umiddelbart. Han har ingen erindring om et møde med bl.a. deltagelse af OF og advokat PM. Han erindrer, at OF på et tidspunkt nævnte, at hvis kursen på skatten var 80, så var det ensbetydende med, at køberne var "nogle røvere", hvorimod solide købere gav kurs 50. OF havde ikke købere, der ville give kurs 80, og man ville fra HX A/S' side ikke tage nogen chance. Det blev nævnt, at det var forsvarligt at betale overpris for skatten, når man ville investere i skibe. OF sagde god for køberen og oplyste, at han tidligere havde lavet projekter for den pågældende, herunder et projekt med et skib kaldet P3. Han fik ikke nærmere oplysninger om det konkrete skibsprojekt, som køberen havde planer om. Begrebet selskabstømning havde han dengang ikke nærmere viden om ud over det, der kunne læses i aviserne. Han så derfor ikke handlen som et led i en mulig selskabstømning. Aktionærerne i Selskabet fik information om, at skattegælden ville følge med selskabet i skrivelsen af 9. december 1993. S2 fik en mere udførlig skriftlig information i fortsættelse af en telefonisk orientering givet af SJ.

Advokat PM skulle udarbejde dokumenterne ved overdragelsen af porteføljeaktierne og salget af Selskabet til H3 AB. Han kender ikke baggrunden for, at det var OF, der skulle udarbejde dokumenterne i relation til overdragelsen af Selskabet fra H3 AB til køberen. Han husker, at PM sagde noget om, at "nu sælger I vel ikke til nogen røvere?", men ikke om hun afslog at ekspedere handlen. Hun fik det svar, at OF havde fundet en forsigtig køber, der kun ville betale kurs 50 for skatten. Det var R1 ved OF, der rådgav om det skattemæssige ved selskabsoverdragelsen, da PM ikke var skatteekspert.

Han deltog sammen med SJ i et formøde den 29. december 1993 om aftenen i lokaler, der blev benyttet af C-Group. Der var flere repræsentanter tilstede ved dette møde fra købersiden. Mødet den følgende dag blev planlagt, men der foregik ikke en forhandling af vilkårene.

SJ har forklaret, at han er cand. merc. og blev ansat hos HX A/S i 1988 som investmentmanager. Han var aktionær i selskabet fra 1993 til 1995. Det var oprindeligt planen, at aktionærerne i Selskabet skulle købe Selskabets portefølje af aktier på kredit, og at Selskabet derefter skulle likvideres, men den plan måtte opgives. Da aktionærerne ikke ville stille den nødvendige likviditet til rådighed, kom ideen med overdragelse af Selskabet til H3 AB op. Der var et tidsmæssigt problem knyttet til den omstændighed, at værdierne i Selskabet var blevet vurderet. En udskydelse af overdragelsen ville resultere i omkostninger til en ny vurdering. Han talte med OF fra R1, der havde til huse i samme ejendom som HX A/S, om muligheden for at sælge Selskabet. OF omtalte to typer købere af overskudsselskaber, den ene som "røvere", der løb med skatten, og den anden som ærlige, der lagde aktiver ind. Det blev aftalt, at OF skulle finde en ærlig køber til Selskabet. Det blev ikke nævnt af OF, at der var andre risici ved en sådan overdragelse, som f.eks. at køberens skattearrangement kunne blive underkendt af skattemyndighederne.

OF havde et aftaleudkast. Da OF var jurist, og da han opfattede aftalen som et relativt enkelt dokument, blev advokat PM ikke fra starten inddraget i aftalekonciperingen. Da aftalen ikke var så standardpræget, som han først havde troet, kontaktede han PM. Hun udtalte ikke, at hun ikke ville skrive aftalen, og hun advarede ikke mod et salg. Han kendte aktieselskabslovens § 115 og vil tro, at det er ham, der har påtegnet et kontraktudkast en bemærkning om denne bestemmelse. Han vil tro, at det er den bemærkning, der førte til, at han kontaktede PM og fik hende til at se udkastet igennem. Han husker ikke, om han fik hendes kommentarer til aftaleudkastet, eller om hun gav dem til OF.

Han havde hørt, at køberen ville investere i et skib, hvilket gav mulighed for "straksafskrivning". OF sagde, at det var sådan, man gjorde.

Ved mødet den 30. december 1993 hos F2-Bank underskrev han i henhold til fuldmagt for to af de oprindelige aktionærer, hvilket ikke var usædvanligt. Det var advokat PM, der styrede mødet, der var noget kaotisk. Hun "holdt taktpinden, så det hele gik op", d.v.s. styrede den rækkefølge, hvori dokumenterne skulle underskrives. Det var ikke noget, der var improviseret, at PM deltog i handelen med G1 Holding A/S. Han husker ikke, at hun skulle have været modvillig mod at medvirke i forbindelse med overdragelsen til G1 Holding A/S.

Det var sporadisk drøftet med S2, at der var en fortjeneste for H3 AB ved arrangementet, og det har ikke været kritiseret efterfølgende af aktionærerne.

CV har forklaret, at han er statsautoriseret revisor. Han udførte revision af Selskabets regnskaber forud for overdragelsen. Han besvarede en anmodning fra HX A/S om at belyse de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Selskabet af lovændringer fra juni 1993. Der var for de udenlandske aktionærer en risiko for at blive dobbeltbeskattet af udbyttet i Selskabet. I en skrivelse af 15. oktober 1993 behandlede han de skattemæssige konsekvenser ved en likvidation af Selskabet. Det var et problem, at en likvidation ville tage forholdsvis lang tid. Det indgik i overvejelserne, om aktierne, som Selskabet ejede, kunne sælges til aktionærerne i 1993 og blive betalt i 1994. Det blev imidlertid vurderet som værende ulovligt aktionærlån. I december 1993 hørte han om overvejelser om at sælge Selskabet og udarbejdede regnskab til brug for en overdragelse. Det undrede ham ikke, at der var tale om en overkurs for skatten, når køberen ville investere i et skib.

Han har ikke talt med OF om overdragelse af Selskabet. I begyndelsen af 1994 deltog han i et møde med revisor LS og SJ, hvor Selskabets papirer blev udleveret.

SB har forklaret, at hun fra den 1. maj 1993 var ansat som advokat og juridisk sagsbehandler i det daværende F1-Bank A/S. I begyndelsen af december 1993 modtog hun en henvendelse fra ST fra F1-Banks investeringsafdeling vedrørende salg af Selskabet. Da der på aktier tilhørende Selskabet var konstateret store kursgevinster, ville investorerne tage gevinsten hjem. Oprindelig var det tanken at likvidere Selskabet.

Hun så en del aftaleudkast vedrørende salg af aktierne tilhørende Selskabet og vedrørende salg af Selskabet. Hun fik udvirket, at aftalen vedrørende salg af Selskabet blev underlagt dansk ret og ikke svensk, som det oprindelig var foreslået. Når der i et brev af 21. december 1993 fra F1-Bank, som var underskrevet af hende og ST, blev stillet krav om indeståelse fra revisionsfirmaet for så vidt angår lovligheden af de planlagte transaktioner, var grunden, at aktionæren S4 Equity Ltd. ifølge planen skulle have en større andel af provenuet, end ejerandelen tilsagde. F1-Bank ville sikre sig lovmæssigheden heri.

Hun underskrev overdragelsesaftalerne på F1-Banks vegne. Advokat PM var ikke F1-Banks repræsentant, men fik fuldmagt til at foretage den praktiske gennemførelse af handlen. Købesummen svarede til den indre værdi. Det var en betingelse for overdragelsen til H3 AB, at dette selskab kunne videreoverdrage Selskabet til en tredje part. Hun påså ikke, at betingelsen blev opfyldt, da F1-Bank ikke havde nogen interesse heri. F1-Bank blev ikke oplyst om, hvem tredjeparten var, eller om vilkårene for overdragelsen til denne.

I december 1993 havde hun ikke kendskab til, at der kunne være problemer i forbindelse med overdragelse af overskudsselskaber, og først i 1995 hørte hun om advokat Poul Fischer. Først i 1998, da sagen kom op, fik hun kendskab til, at H3 AB havde opnået en overkurs.

ST har forklaret, at han i 1993 var prokurist i F1-Bank Investment Bank, der bl.a. varetog den økonomiske vurdering af H3-gruppens investeringsprojekter, som banken deltog i. Så vidt han husker, var årsagen til, at en aktionær i Selskabet, vist nok S1, ønskede at kapitalisere investeringen i Selskabet, at der på et svensk selskabs aktier var konstateret en stor kursgevinst. De øvrige aktionærer blev spurgt, om de ønskede at overtage den pågældende aktionærs investering, hvilket F1-Bank ikke var interesseret i. Han husker ikke, om likvidation af Selskabet blev drøftet. Han husker ikke, hvordan H3 AB kom på tale i forbindelse med overvejelserne om afvikling af Selskabet, men H3 AB' overtagelse af Selskabet betød, at man undgik splid mellem de oprindelige aktionærer. Han husker ikke, om han så aftalegrundlaget. Han fremkom ikke med kommentarer til aftalegrundlaget. Advokat PM var ikke F1-Banks advokat. Han husker, at F1-Bank fik ca. 8 mio. kr., da investeringen i Selskabet var opgjort. Det var et pænt beløb i forhold til den oprindelige investering. Han husker ikke forholdene omkring værdiansættelsen af porteføljeaktierne. Han var ikke dengang bekendt med, om H3 AB skulle videresælge Selskabet. Han havde dengang ikke hørt om advokat FP.

FE har forklaret, at han er statsautoriseret revisor, og at han fra 1993/94 var revisor for P-koncernen, herunder for K/S P4 og K/S P1. Tidligere havde R6 været revisorer for P-gruppen. I årsregnskabet for 1993 vedrørende K/S P1 gav han blank revisionspåtegning. Han husker ikke, hvilken dokumentation han fik for skibets ejerforhold. Det er ikke atypisk, når det i regnskabet ikke er angivet, hvem direktionen i selskabet var. Ledelsen af K/S P1 var identisk med ledelsen i komplementarselskabet. Regnskabet og årsberetning blev udarbejdet af CR, der var direktør i nogle af P-selskaberne og tidligere havde været ansat i revisionsfirmaet R6. Selv koncentrerede han sig om revisionen. Han så dokumentation for lån og renteudgifter. Der var intet usædvanligt i, at indtægterne tilflød selskabet i USD, og at långiver havde transport i fragtindtægterne, således som det fremgår af noter til regnskabet.

Han kontrollerer normalt, omen gældsforpligtelse er reel. Det var i 1993/94 normalt at investere i skibsanparter og opnå fradrag herfor.

Procedure

De sagsøgte/adciterede har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Sagsøgeren, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, har til støtte for sin påstand gjort gældende, at de sagsøgte efter dansk rets almindelige erstatningsregel er erstatningsansvarlige for sagsøgerens tab ved, at Selskabet ikke kan betale de pålignede skatter for skatteåret 1994/95.

I forbindelse med overdragelsen af Selskabet var alle de sagsøgte forpligtet til at varetage sagsøgerens interesser, og ingen af de sagsøgte/adciterede gjorde noget reelt for at beskytte sagsøgeren mod tab.

Forbuddet mod selvfinansiering i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, blev overtrådt i forbindelse med salget. Udlodningen af beløbet på godt 42,2 mio. kr. var uforsvarlig, jf. aktieselskabslovens § 110. Der blev således ved handlen betalt en merpris, der var fastsat som 50 pct. af den beregnede skat for det løbende regnskabsår, og det var samtlige sagsøgte bekendt, at merprisen var begrundet i, at køberen ville forsøge at eliminere denne skat gennem investering i afskrivningsberettigede aktiver.

Sagsøgte 1 samt de tidligere ejere, sagsøgte 7-11, måtte indse, at risikoen for tilsidesættelse af sagsøgerens interesser ville være særlig stor, hvis købesummen blev betalt med Selskabets egne midler, hvilket var nærliggende som følge af det aftalte og faktisk gennemførte betalingsforløb.

Særligt vedrørende sagsøgte 7 - 11 har sagsøgeren gjort gældende, at disse parter overlod det til sagsøgte 1 at sælge Selskabet, og disse parters viden må på denne baggrund sidestilles med sagsøgte 1's, ligesom disse parter hæfter for sagsøgte 1's dispositioner i forbindelse med salget.

De øvrige sagsøgte er ansvarlige, allerede fordi de deltog i det ovenfor beskrevne forløb - enten på køber- eller sælgersiden -, og ligesom sagsøgte 1 og 7-11 måtte indse, at transaktionerne indebar en betydelig risiko for tab for sagsøgeren.

Sagsøgte 3, 4 og 6 er tillige ansvarlige, fordi de under alle omstændigheder ikke sørgede for, at Selskabet opretholdt en betryggende formueforvaltning.

Sagsøgeren har bestridt, at Selskabets skat lovligt blev elimineret. Landsskatterettens kendelse er rigtig og gyldig, og kendelsen kan ikke prøves under nærværende sag.

Sagsøgeren har bestridt, at nogen af de sagsøgte på tidspunktet for handlens gennemførelse med rette kunne tro, at køberen kunne eliminere selskabsskatten i Selskabet. Det afgørende er efter sagsøgerens opfattelse, at de sagsøgte indså eller burde have indset, at skatteprojektet ville blive tilsidesat af skattemyndighederne med økonomisk tab for sagsøgeren til følge, jf. Højesterets dom i UfR 1997.364 H (Satair).

Som det mindre i det mere har sagsøgeren gjort gældende, at kun en eller enkelte af de sagsøgte er ansvarlige over for sagsøgeren.

Sagsøgte 1, HX A/S, har over for sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte 1 ikke handlede ansvarspådragende i forbindelse med overdragelsen af Selskabet til G1 Holding A/S den 30. december 1993.

Sælgeren, H3 AB, blev opløst gennem likvidation i 1997, uden at der forinden af sagsøgeren var anmeldt krav i likvidationsboet. I perioden fra den 30. december 1993 til H3 AB blev opløst, blev der i alt udloddet 977.858 kr. i likvidationsprovenu til sagsøgte 1, mens der i perioden ikke blev udbetalt udbytte, hvorfor en hæftelse for sagsøgte 1's vedkommende under alle omstændigheder ikke kan overstige 977.858 kr.

H3 AB var et selvstændigt retssubjekt, hvorfor sagsøgte 1 ikke hæfter for de aftaler, H3 AB indgik.

H3 AB var vidende om, at det købende selskab havde til hensigt at drive Selskabet videre med udnyttelse af det skattemæssige overskud, hvilket også skete ved investering i kommanditanparter i skibe, der rent faktisk eksisterede. Heri var intet ulovligt eller ansvarspådragende, og H3 AB havde intet dyberegående kendskab til købersidens planer i så henseende. H3 AB havde ikke anledning til at forudse, at skattemyndighederne efterfølgende tilsidesatte de foretagne afskrivninger, der ville have elimineret de Selskabet påhvilende skatter for skatteåret 1994/95, som følge af en dybtgående og yderst konkret vurdering af kommanditselskabernes forhold, herunder forhold vedrørende tiden efter overdragelsen af Selskabet.

Det var over for sælgersiden oplyst, hvorledes finansieringen af købet fandt sted, hvilket ikke skete ved selvfinansiering, og H3 AB vidste fra advokat LFs skrivelse af 29. december 1993, at der i januar 1994 ville blive gennemført en udlodning af Selskabets overskud til det nye moderselskab i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler herom, hvilket også fandt sted i januar 1994.

Ansvaret for en eventuel udlodning af udbytte i strid med selskabslovgivningens regler må påhvile de aktionærer og den ledelse, der foretog disse dispositioner.

Selskabet var på overdragelsestidspunktet i besiddelse af tilstrækkelige midler til at betale de Selskabet påhvilende skatter, såfremt de ikke var blevet elimineret, hvorfor sagsøgte 1 ikke havde grund til at indse, at transaktionerne indebar risiko for tab for sagsøgeren.

Sagsøgte 1 har endelig gjort gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at Selskabet er blevet tømt for aktiver, der skulle være medgået til betaling af kreditorer.

Over for sagsøgte 3, advokat LF har sagsøgte 1 gjort gældende, at sagsøgte 3 er nærmere end sagsøgte 1 til endeligt at bære en eventuel betaling til sagsøgeren, idet sagsøgte 3 ved sin aktive rolle ved overdragelsen, sin indtræden som direktør og bestyrelsesmedlem i Selskabet og ved Selskabets udlodning af udbytte og andre udbetalinger - i fald disse af retten antages at udgøre selskabstømning - aktivt har medvirket til at planlægge, foretage og opretholde de dispositioner, der tilsammen førte til, at Selskabet ikke kunne betale sin skattegæld. Særligt har sagsøgte 3 ved at fremsende skrivelsen af 29. december 1993 til sagsøgte 1 tilsikret sælgersiden, at finansieringen af købet af Selskabet fandt sted på lovlig vis.

Over for sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, har sagsøgte 1 gjort gældende, at sagsøgte 4 er nærmere end sagsøgte 1 til endeligt at bære en eventuel betaling til sagsøgeren, idet sagsøgte 4 ved sin aktive rolle ved overdragelsen, planlægningen af købet af kommanditanparter, sin indtræden som revisor i Selskabet og i forbindelse med Selskabets udlodning af udbytte og andre udbetalinger - i fald disse af retten antages at udgøre selskabstømning - aktivt har medvirket til at planlægge, foretage og opretholde de dispositioner, der tilsammen førte til, at Selskabet ikke kunne betale sin skattegæld.

Over for sagsøgte 6, PS, har sagsøgte 1 anført, at sagsøgte 6 er nærmere end sagsøgte 1 til endeligt at bære en eventuel betaling til sagsøgeren, idet sagsøgte 6, herunder som bestyrelsesformand, reelt var den, der traf beslutningerne om køb af Selskabet, finansieringen af købet, udbyttebetalingen og investeringen i kommanditanparter, for at udskyde Selskabets skattebetaling, og således aktivt medvirkede til at planlægge, foretage og opretholde de dispositioner, der tilsammen førte til, at Selskabet ikke kunne betale sin skattegæld.

I relation til sagsøgte 7, F1-Bank A/S, sagsøgte 8, S1, sagsøgte 9, S2 Investment Trust Ltd., sagsøgte 10, S3 Holdings Ltd. og sagsøgte 11, S4 Equity Ltd., har sagsøgte 1 anført, at disse sagsøgte efter sagsøgte 1's opfattelse er inddraget i denne sag med urette, idet disse sagsøgte har overdraget deres aktier i Selskabet til H3 AB ved en ganske sædvanlig forretningsmæssig disposition til pari kurs, og uden formål om at opnå højere salgspris som følge af udskudt skattebetaling i Selskabet. Sagsøgte 1 har følgelig ikke nedlagt friholdelsespåstande over for disse sagsøgte.

For det tilfælde, at sagsøgte 7 og 9 måtte blive pålagt erstatningsansvar under denne retssag alene som følge af, at disse sagsøgte har været ejere af aktier i Selskabet, og sagsøgte 1 ligeledes pålægges erstatningsansvar, er sagsøgte 1 enig i, at sagsøgte 1 under disse omstændigheder vil være forpligtet til at friholde sagsøgte 7 og 9 for disses betalinger.

Over for sagsøgte 12, advokat PM har sagsøgte 1 gjort gældende, at sagsøgte 12 er nærmere end sagsøgte 1 til endeligt at bære en eventuel betaling til sagsøgeren, idet sagsøgte 12 som sagsøgte 1's sædvanlige advokat og H3 AB's juridiske rådgiver i forbindelse med overdragelsen af Selskabet til G1 Holding A/S, burde have draget omsorg for, at der ikke i overdragelsesaftalen var indeholdt vilkår, der kunne påføre H3 AB, henholdsvis sagsøgte 1, risiko for senere at lide tab.

Sagsøgte 12 var opmærksom på, at derved overdragelsen kunne opstå risiko for erstatningsansvar, men sikrede desuagtet ikke, at skattevæsenets interesser blev varetaget.

Over for adciterede 9, R1 A/S, og adciterede 10, OF, har sagsøgte 1 anført, at adciterede 9 og 10 er nærmere end sagsøgte 1 til endeligt at bære en eventuel betaling til sagsøgeren. Adciterede 9 og 10 foreslog H3 AB at sælge Selskabet til G1 Holding A/S, hvis formål med erhvervelsen adciterede 9 og 10 var bekendt med, og forhandlede vilkårene for overdragelsen på vegne H3 AB. Adciterede 9 og 10 burde have frarådet salget eller sørget for, at der ikke i overdragelsesaftalen var indeholdt vilkår, der kunne påføre adciterede 9 og 10's klienter og andre parter i overdragelsen risiko for senere at lide tab.

Sagsøgte 1 har bestridt, at ansvaret for disse adciterede er bortfaldet som følge af forældelse eller passivitet.

Sagsøgte 3, adciterede 13, advokat LF, har over for sagsøgeren gjort gældende, at han ikke har handlet ansvarspådragende, hverken over for sagsøgeren eller over for de øvrige i sagen involverede parter.

Der forelå ikke selvfinansiering, og der var tale om reelle investeringer i skibsanpartsprojekter. Finansieringen af købet af Selskabet samt den foretagne skatteeliminering havde hjemmel i dansk selskabs- og skattelovgivning.

På tidspunktet for handlernes indgåelse var der tale om en sædvanlig investering, og skattevæsenet havde i en lang række tilfælde godkendt investeringer efter den anvendte model.

Den omstændighed, at investeringen i K/S P1 i en årrække efter købet viste sig at være tabsgivende, er ikke et forhold, der kan lastes ham som ansvarspådragende.

Efter drøftelser med Selskabets øvrige ledelse og revisor blev det besluttet at udbetale udbytte på Selskabets ordinære generalforsamling den 3. januar 1994. Denne udbyttebetaling var forsvarlig.

Den skatteeliminering, der skete i forbindelse med erhvervelsen, sambeskatningen og udbyttebetalingen, var fuldt ud lovlig, og den omstændighed, at Skatteankenævnet og Landsskatteretten flere år senere ændrede Selskabets selvangivelse og derigennem underkendte fradragsretten for investeringen i skibsanparterne, kan ikke lastes ham som ansvarspådragende. Sagsøgte 3 hverken havde eller burde have nogen viden om de forhold i K/S P1, som Landsskatteretten tillagde betydning.

I relation til passivitet har han gjort gældende, at skattevæsenets langmodighed ved anlæggelse af sagen har været retsfortabende for sagens øvrige parter, da G-koncernen og sagsøgte 1 ikke længere er i stand til fuldt ud at opfylde en dom efter sagsøgers påstand.

Over for de medsagsøgte/medadciterede har sagsøgte 3 for det tilfælde, at han måtte blive anset for at have begået ansvarspådragende fejl, gjort gældende, at de øvrige parter er nærmere til at dække skattevæsenets tab, idet hele transaktionen var nøje tilrettelagt, inden han blev involveret i sagen medio december 1993.

Han fandt på grundlag af OFs rådgivning ikke anledning til og opfattede det ikke som sit opdrag at gå dybere ned i en nærmere prøvelse af, hvorvidt transaktionen kunne mødes med kritik. Han kontrollerede, at der efter hans opfattelse ikke var tale om transaktioner, der kunne være omfattet af selvfinansieringsforbuddet i Aktieselskabslovens § 115. Ligeledes var han på det rene med, at et overskud kunne modregnes i et underskud mellem koncernforbundne selskaber, og endelig fremgik det, at F3-Bank havde gennemgået materialet og var rede til at finansiere erhvervelsen af Selskabet.

Som følge heraf kan sagsøgte 3 gøre fuld regres gældende over for sagens øvrige parter.

Sagsøgte 3 har bestridt, at ansvaret for de adciterede 9 og 10, R1 og OF, er bortfaldet som følge af forældelse eller passivitet.

Over for hele sælgersiden, det vil sige sagsøgte 1, 7 - 11 og disses rådgivere, sagsøgte 12 og adciterede 9 og 10, har sagsøgte 3 anført, at disse under et har været idefolk og arkitekter bag hele konstruktionen, og i fald denne måtte indebære en erstatningsforpligtelse for sagsøgte 3, har han gjort gældende, at han skal friholdes af disse, idet samtlige på sælgersiden har været bekendt med hele forløbet, herunder begge salg, og at konstruktionen, herunder investeringen i skibsanparter, er blevet anbefalet af disse. Over for adciterede 9 og 10, har sagsøgte 3 særligt anført, at disse har optrådt som formidlere af handlen og har anbefalet denne. Der skal ske identifikation mellem de enkelte aktørers viden på sælgersiden.

I den forbindelse har sagsøgte 3 bestridt, at de nævnte parter på sælgersiden kan rejse noget regreskrav over for ham, idet samtlige parter på sælgersiden har været endog særdeles bekendt med, hvilke tiltag, der skulle iværksættes i relation til erhvervelsen af skibsanparterne, den skattemæssige eliminering og finansiering af købet.

Over for sagsøgte 1 har sagsøgte 3 særligt gjort gældende, at sagsøgte 1's ansvar og/eller hæftelse ikke kan begrænses til likvidationsudlodningen fra H3 AB. Dels har HX A/S handlet ansvarspådragende, dels må HX A/S tåle identifikation med sit 100 pct. ejede datterselskab H3 AB.

Over for købersiden har sagsøgte 3 anført, at han blev engageret af sagsøgte 6 til at bistå denne i forbindelse med G2 Invests erhvervelse af Selskabet. Sagsøgte 3 havde ikke i opdrag nærmere at vurdere købet af skibsanparterne, investeringerne i P-skibene og den skattemæssige vurdering, idet sagsøgte 6 i en længere årrække havde ernæret sig udelukkende ved sådanne projekter med formidling af disse til danskere, der ønskede at foretage sådanne investeringer. Sagsøgte 6 rådspurgte sig i skattemæssig henseende hos de store revisionsselskaber, herunder hos R1 samt hos statsautoriseret revisor LS. Sagsøgte 6 må opfattes som den reelle køber, idet han havde ejerinteressen i G2 Invest.

Over for sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, har sagsøgte 3 nærmere gjort gældende, at sagsøgte 4 - som samarbejdspartner med R1 og PS - har været dybt inde i den skattemæssige konstruktion, har anbefalet projektet, har godkendt skatteelimineringsmodellen via den konkrete investering i K/S P1, har udarbejdet regnskaber, selvangivelser, udbytteerklæringer m.v. Såfremt dette materiale har været fejlbehæftet, er det sagsøgte 4's ansvar. Sagsøgte 3 har været berettiget til at lægge materiale fra en statsautoriseret revisor til grund for de beslutninger, som sagsøgte 3 har været med til at træffe.

For det tilfælde, at sagen måtte finde sin afgørelse efter retspraksis i selskabstømmersagerne, har sagsøgte 3 gjort gældende, at sagen skal rubriceres som en såkaldt bruttosag, hvilket indebærer, at der skal ske en opgørelse af tabet i henhold til Thrane-dommen (UfR 2000.365 H).

Sagsøgte 3 har gjort gældende, at adciterede 9 og 10 skal deltage opgørelsesmæssigt både på sælgersiden og på købersiden, da adciterede 9 og 10 var rådgivere for begge sider.

I forbindelse med fordelingen på købersiden har sagsøgte 3 gjort gældende, at han har fuld regres over for sagsøgte 6, der må opfattes som den egentlige køber.

Sagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, har over for sagsøgeren gjort gældende, at der ikke var tale om selskabstømning.

Sagsøgte 4 har ikke pådraget sig erstatningsansvar over for sagsøgeren eller sagens øvrige parter for Selskabets manglende betaling af selskabsskat for skatteåret 1994/1995.

Der forelå ikke selvfinansiering, idet der var tale om reel låneoptagelse i F3-Bank, ligesom der var tale om reelle inventeringer i skibsanparter. Såvel finansieringen af køb af Selskabet som den foretagne skatteeliminering havde hjemmel i dansk skatte- og selskabslovgivning og var i overensstemmelse med daværende praksis, hvilket er ubestridt af skattemyndighederne og Kammeradvokaten.

På tidspunktet for handlens indgåelse var der tale om sædvanlige investeringer, og skattevæsenet har i en lang række tilfælde godkendt investeringer efter den anvendte model.

Den omstændighed, at investeringen i K/S P1 i en årrække efter købet viste sig at være tabsgivende, er ikke et forhold, der kan lastes sagsøgte 4 som ansvarspådragende.

Udlodningen af udbytte på Selskabets ordinære generalforsamling den 3. januar 1994 var i overensstemmelse med gældende ret, og sagsøgte 4 havde ikke som revisor nogen mulighed for at ændre bestyrelsens beslutning om udbetalingen, når denne var lovlig og forekom forsvarlig.

Den skatteeliminering, der skete i forbindelse med erhvervelsen, sambeskatningen og udbyttebetalingen var fuldt ud lovlig, og den omstændighed, at Skatteankenævnet og Landsskatteretten flere år senere ændrede Selskabets selvangivelse, og derigennem underkendte fradragsretten for investeringen i skibsanparterne, kan ikke lægges sagsøgte 4 til last som ansvarspådragende.

Sagsøgte 4 handlede i øvrigt i overensstemmelse med god revisor- og revisionsskik og udarbejdede regnskabet, som dannede grundlag for udbyttebetalingen i overensstemmelse hermed.

Sagsøgte 4 har ikke haft grundlag for at afgive andre påtegninger på regnskaber og selvangivelser m.v. end dem, som er afgivet. Sagsøgte 4 kan ikke være ansvarlig for den formueforvaltning, der er blevet foretaget af Selskabets ledelse.

Sagsøgte 4's rolle var begrænset, hvorfor han hverken indså eller burde indse, at skattemyndighederne blev udsat for større økonomisk risiko end sædvanligt.

For det tilfælde at landsretten måtte finde, at sagsøgte 4 har handlet ansvarspådragende, har sagsøgte 4 anført, at sagsøgerens krav må anses for bortfaldet ved passivitet. I relation hertil har sagsøgte 4 gjort gældende, at skattevæsenets langmodighed ved anlæggelse af sagen har været retsfortabende, da G-koncernen og flere af de sagsøgte ikke længere er i stand til fuldt ud at opfylde en dom efter sagsøgerens påstand.

Over for de øvrige parter har sagsøgte 4, for det tilfælde at han måtte blive anset for at. have begået ansvarspådragende fejl, gjort gældende, at de øvrige parter er nærmere til at dække et tab. Sagsøgte 4 må have fuld regres overfor sagens øvrige parter.

Sagsøgte 4 har bestridt, at ansvaret for de adciterede 9 og 10, R1 og OF, er bortfaldet som følge af forældelse eller passivitet.

Sagsøgte 4 har nærmere anført, at hans rolle var begrænset, og han var ikke arkitekten bag de transaktioner, der blev foretaget, men har alene foretaget almindelige revisor- og revisionsmæssige handlinger.

Ekspertisen inden for skatte- og selskabsret blev ikke ydet af sagsøgte 4, men af de andre sagsøgte rådgivere, som har en betydelig større ekspertise inden for disse områder.

Det var sælgersiden, som var idefolkene og arkitekterne bag hele konstruktionen, ligesom disse var bekendt med hele forløbet. I den forbindelse har sagsøgte 4 bestridt, at sælgersiden kan rette et regreskrav over for sagsøgte 4, idet samtlige parter på sælgersiden har været endog særdeles bekendt med, hvilke tiltag der skulle iværksættes i relation til erhvervelse af skibsparterne, den skattemæssige eliminering og finansiering af købet.

Over for sagsøgte 1 har sagsøgte 4 særligt gjort gældende, at sagsøgte 1's ansvar og/eller hæftelse ikke kan begrænses til likvidationsudlodningen fra H3 AB. Dels har sagsøgte 1 handlet ansvarspådragende, dels må sagsøgte 1 tåle identifikation med sit 100 pct. ejede datterselskab H3 AB.

I relation til sagsøgte 6 har sagsøgte 4 gjort gældende, at han blev engageret af sagsøgte 6 til at bistå denne i forbindelse med udarbejdelse af regnskaber. Sagsøgte 6 rådspurgte sig i skattemæssig henseende hos andre store revisionsselskaber, herunder R1. Sagsøgte 6 må opfattes som den reelle køber, idet han havde ejerinteressen i G2 Invest.

Sagsøgte 4 har bestridt at have været dybt inde i den skattemæssige konstruktion eller have godkendt skatteelimineringsmodellen, men har alene på sædvanlig vis udarbejdet regnskaber, selvangivelser og udbytteerklæringer m.v.

Navnlig har sagsøgte 4 gjort gældende, at sagsøgte 3 og 6 er nærmere til at bære et tab end sagsøgte 4, da disse har deltaget i Selskabets bestyrelse, der foretog udlodningen, og da det som udgangspunkt altid er selskabets ledelse, som er ansvarlig for de foretagne udlodninger.

For det tilfælde, at sagen måtte finde sin afgørelse efter retspraksis i selskabstømmersagerne, har sagsøgte 4 gjort gældende, at tabet skal fordeles i overensstemmelse med Thrane-dommen.

Sagsøgte 6, PS, har gjort gældende, at der ikke forelå selvfinansiering, da der var tale om reel låneoptagelse i F3-Bank, ligesom der var tale om reelle investeringer i skibsanpartsprojekter. Såvel finansiering af køb af Selskabet som den foretagne skatteeliminering havde hjemmel i dansk skatte- og selskabslovgivning og var i øvrigt i overensstemmelse med daværende praksis, hvilket på det tidspunkt var ubestridt af skattemyndighederne og Kammeradvokaten. På tidspunktet for handlernes indgåelse var der tale om sædvanlige investeringer, og skattevæsenet godkendte i en lang række tilfælde investeringer efter den anvendte model.

Den omstændighed, at driften af K/S P1 en årrække efter købet blev tabsgivende, er ikke et forhold, der kan lastes sagsøgte 6 eller for den sags skyld nogen af de andre involverede i sagen.

Beslutningen om at udbetale udbytte på Selskabets ordinære generalforsamling den 3. januar 1994 var i overensstemmelse med gældende ret og i øvrigt forsvarlig, navnlig når henses til, at Selskabets skat for det foregående år var udskudt/elimineret efter fuldt lovlige metoder og i overensstemmelse med dagældende praksis som anerkendt af skattemyndighederne og Kammeradvokaten.

Det er ikke ansvarspådragende at disponere i overensstemmelse med gældende ret og fastslået praksis, og den omstændighed, at praksis flere år senere ændres, kan ikke lastes nogen af de involverede som ansvarspådragende, allerede fordi det ikke kan forlanges, at personer, der disponerer, kan se ind i fremtiden.

Når man handler i overensstemmelse med gældende ret og fastslået praksis, handler man som en bonus pater familias og kan som følge heraf ikke pålægges et ansvar efter dansk rets almindelige regler.

På grundlag af de oplysninger, der dengang forelå, måtte man antage, at investering i K/S P1 ville give grundlag for afskrivninger.

Sagsøgerens krav må i øvrigt anses for bortfaldet ved passivitet.

I relation til de medsagsøgtes og medadciteredes påstande om friholdelse har sagsøgte 6 gjort gældende, at han heller ikke i relation til disse har handlet ansvarspådragende.

Sagsøgte 6 har ikke på nogen punkter forholdt eller søgt at forholde nogen af disse parter information eller kendskab til G2 Invests forretningskoncept og/eller G2 Invests formål med gennem et datterselskab at opkøbe Selskabet.

Til støtte for friholdelsespåstanden over for de sagsøgte 3, advokat LF, sagsøgte 4, revisor LS, sagsøgte 12, advokat PM, adciterede 9, R1, og adciterede 10, OF, har sagsøgte 6 gjort gældende, at disse parter som rådgivere. mod et betydeligt honorar har været fuldt ud involveret i planlægning og gennemførelse af handlen med Selskabet, erhvervelse af skibsanparter, optagelse af lån samt udlodning på generalforsamlingen den 3. januar 1994 og nedskrivelse af aktiekapitalen.

Disse professionelle rådgivere, der mod honorar har medvirket til dispositionerne, kan ikke i relation til hverken G2 Invest eller sagsøgte 6 fraskrive sig ansvar eller overføre deres professionelle ansvar til G2 Invest eller sagsøgte 6. Da G2 Invest har disponeret i tillid til deres rådgivning, skal disse parter friholde sagsøgte 6 for ethvert krav, han måtte blive pålagt at betale i forbindelse med nærværende sag.

Sagsøgte 6 har bestridt, at ansvaret for de adciterede 9 og 10, R1 og OF, er bortfaldet som følge af forældelse eller passivitet.

Sagsøgte 7, adcitanten, F1-Bank A/S, har vedrørende overdragelsen fra sagsøgte 7 til H3 AB gjort gældende at Højesteret ved flere lejligheder har fastlagt ansvarsbedømmelsen for sælgerne af et overskudsselskab med angivelse af, at sælgerne pålægges en særlig anledning/handlepligt til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af bl.a. skattevæsenets interesser, såfremt der er tale om salg af et overskudsselskab, hvis aktiver alene består af likvide midler, og salget af overskudsselskabet alene havde til formål at undgå betaling af skatter, og sælgeren opnåede et merprovenu/overkurs i forhold til, hvad der ville komme til udbetaling ved en likvidation af selskabet, samt at salget ikke havde karakter af en normal forretningsmæssig disposition.

Salget af aktierne i Selskabet fra sagsøgte 7 til H3 AB havde ikke til formål at spare eller undgå betaling af skat. Sagsøgte 7 afhændede i lighed med de øvrige sælgere alene sin aktieandel til Selskabets indre værdi og har således ikke modtaget nogen merværdi eller overkurs ud over, hvad der ville være kommet til udbetaling ved en likvidation eller i øvrigt opnået nogen økonomisk andel af det senere salg af aktierne fra H3 AB til G1 Holding A/S.

Afhændelsen af aktierne skete på markedsmæssige vilkår og var begrundet i reelle, forretningsmæssige overvejelser hos sagsøgte 7, således at overdragelsen i sin helhed havde karakter af en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Vilkårene for og berigtigelsen af overdragelsen til H3 AB og dettes hensigter med Selskabet gav ikke og burde ikke have givet anledning til, at sagsøgte 7 fattede mistanke til eller stillede spørgsmålstegn ved lovligheden eller den praktiske gennemførlighed af salget til H3 AB.

Som følge af selve overdragelsen påhvilede der derfor ikke sagsøgte 7 en agtpågivenhedspligt eller tilsvarende forpligtelse over for Selskabets kreditorer ved overdragelsen til H3 AB.

Heller ikke som følge af, at Selskabet havde kreditorer, påhvilede der sagsøgte 7 en særlig agtpågivenhedspligt eller tilsvarende forpligtelse over for Selskabets kreditorer i forbindelse med overdragelsen af Selskabet til H3 AB. Sagsøgte 7 havde føje til at gå ud fra, at Selskabet ville honorere sine kendte kreditorer også efter overdragelsen til H3 AB.

Sagsøgte 7 sikrede sig, at Selskabet var i besiddelse af tilstrækkelige midler til at honorere ethvert kendt kreditor krav, herunder ethvert muligt skattekrav efter overdragelsen til H3 AB.

I forbindelse med overdragelsen af aktiekapitalen fra sagsøgte 7 til H3 AB blev Selskabet ikke erhvervet for egne midler i strid med Aktieselskabsloven § 115, stk. 2.

Sagsøgeren ikke har lidt eller dokumenteret et tab.

Sagsøgte 7 har derfor ikke handlet ansvarspådragende ved overdragelsen af aktiekapitalen i Selskabet til H3 AB.

Med hensyn til overdragelsen fra H3 AB til G1 Holding A/S har sagsøgte 7 bestridt, at der forelå selvfinansiering. I øvrigt har sagsøgte 7 anført, at sagsøgte 7 ikke vidste eller burde have vidst, med hvem H3 AB førte forhandlinger om køb af Selskabet, og derved var ubekendt med, at det i sidste ende var G1 Holding A/S, der erhvervede Selskabet fra H3 AB.

Sagsøgte 7 var ikke og burde ikke have været bekendt med de nærmere vilkår for overdragelsen til G1 Holding A/S. Sagsøgte 7, der var uden indflydelse på overdragelsen til G1 Holding A/S, havde ikke adkomst til at påvirke den beslutning herom, som blev truffet i H3 AB, hvilken beslutning alene var H3 AB's og dette moderselskabs kompetence.

Sagsøgte 7 havde ikke eller kunne ikke have haft indflydelse på, hvilke dispositioner, herunder afhændelse af Selskabet, som H3 AB traf vedrørende dette.

Sagsøgte 7 kendte ikke eller burde ikke have kendt til, hvilke hensigter G3 Shippping Holding A/S havde med Selskabet efter erhvervelsen, herunder at G1 Holding A/S ville udlodde 42,2 mio. kr. fra Selskabet straks efter overdragelsen og nedsætte aktiekapitalen samt investere i aktiver med henblik på skattemæssige afskrivninger.

Sagsøgte 7 var ikke længere aktionær i Selskabet og var derved afskåret fra at deltage i beslutningen om udlodningen og kapitalnedsættelsen, og havde derved ikke mulighed for at forhindre denne, hvis sagsøgte 7 havde kendt til køberens hensigt om at gennemføre denne udlodning og kapitalnedsættelse.

Sagsøgte 7 kendte ikke eller burde ikke have kendt til, hvorledes G1 Holding A/S finansierede erhvervelsen af Selskabet, enten ved fremmedkapital eller ved Selskabets egne midler.

Sagsøgte 7 indså ikke og burde ikke have indset, at overdragelsen kunne påføre Selskabet, og dermed dets kreditorer, tab ved overdragelsen til G1 Holding A/S, hvad enten det skete med tillæg til købesummen af en overkurs for de Selskabet påhvilende skatteforpligtelser eller ej.

I øvrigt kan der ikke statueres identitet mellem sagsøgte 7 og andre af de sagsøgte, herunder sagsøgte 1.

Advokat PM var ikke antaget af sagsøgte 7 i forbindelse med overdragelsen. Sagsøgte 7 har alene meddelt advokat PM fuldmagt til at berigtige overdragelsen, således at denne kunne gennemføres med udveksling af ydelserne.

Sagsøgte 7 har ikke overladt det til sagsøgte 1 at sælge aktierne i Selskabet til G1 Holding A/S.

Enhver hæftelse for sagsøgte 7 må være subsidiær i forhold til Selskabet.

Sagsøgte 7 og de øvrige oprindelige aktionærer kan ikke være ansvarlige for en senere overdragelse foretaget af H3 AB, herunder for hvorledes denne måtte være finansieret og gennemført i øvrigt. I den forbindelse har sagsøgte 7 bestridt at have haft kendskab til indholdet af denne efterfølgende overdragelsesaftale, endsige at der heri var anført, at Selskabet skulle videreoverdrages til en overkurs.

I forhold til de adciterede 2 - 4, S1, S3 Holdings Ltd. og S4 Equity Ltd. har adcitanten gjort gældende, at disse var sælgere af aktierne i Selskabet til H3 AB, og dermed skal de friholde adcitanten, i det omfang adcitanten måtte blive tilpligtet at betale til sagsøgeren i hovedsagen. Påstanden i forhold til disse adciterede er således nedlagt for at opnå en indbyrdes fordeling af en eventuel betalingsforpligtelse mellem de sælgende aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse.

I forhold til adciterede 5, HX A/S, har adcitanten anført, at adciterede 5 forlods skal fralægge sig den berigelse, som adciterede 5 uberettiget opnåede ved, at H3 AB afhændede Selskabet til overkurs, jf. principperne i Thrane-dommen.

I forhold til adciterede 9 - 11, R1, OF og advokat PM, har adcitanten gjort gældende, at overdragelsen fra H3 AB til G1 Holding A/S skete på forslag fra adciterede 9 og 10, som garanterede køberens integritet og forretningsmæssige hensigt. Adciterede 9-11 var bekendt med vilkårene for overdragelsen, og hvorledes G1 Holding A/S agtede at finansiere erhvervelsen, og hvorledes G1 Holding A/S ville forholde med Selskabet efterfølgende. Hvis der foreligger et ansvar, må disse parter ved ansvarsfordelingen deltage både på køber- og sælgersiden.

Adcitanten har bestridt, at ansvaret for disse adciterede er bortfaldet som følge af forældelse eller passivitet.

I forhold til adciterede 13, advokat LF, har adcitanten gjort gældende, at adciterede 13 efter overdragelsen fra H3 AB til G1 Holding A/S indtrådte som bestyrelsesmedlem og direktør i Selskabet og var med til at træffe og opretholde de beslutninger, der efter sagsøgerens opfattelse indebar en selvfinansiering. Som følge heraf er adciterede 13 erstatningsansvarlig på objektivt grundlag, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 5, subsidiært efter dansk rets almindelige erstatningsregel.

Adciterede 13 er derfor nærmere end adcitanten til at bære Selskabets tab og skal friholde adcitanten i det omfang, adcitanten i hovedsagen måtte blive dømt til helt eller delvist at betale til sagsøgeren eller i øvrigt til nogen anden part i sagen.

I relation til medsagsøgte 4, statsautoriseret revisor LS, har sagsøgte 7 henholdt sig til de anbringender, som de øvrige sagsøgte har anført.

Sagsøgte 9, S2 Investment Trust Ltd., har principalt gjort gældende, at sagsøgte 9 ikke ejede aktier i Selskabet på tidspunktet for overdragelsen til H3 AB. De pågældende aktier ejedes på tidspunktet for salget af Selskabet til H3 AB af S5, nu S5 Investment Company Ltd., der er en af sagsøgte 9 selvstændig og uafhængig juridisk person. Overdragelsen, der skete på markedsmæssige vilkår, kan ikke tilsidesættes som proforma eller som gennemført på skrømt. Sagsøgte 9 er derfor ikke rette sagsøgte.

Subsidiært har sagsøgte 9 henholdt sig til de anbringender, som sagsøgte 7 har gjort gældende.

De sagsøgte 8, 10 og 11, S1, S3 Holdings Ltd. og S4 Equity Ltd., har over for sagsøgeren gjort gældende, at de ikke handlede ansvarspådragende i forbindelse med overdragelsen af Selskabet til G1 Holding A/S den 30. december 1993.

Sagsøgte 8, 10 og 11 overdrog deres aktier i Selskabet til H3 AB uden at opnå overkurs for aktierne.

Sagsøgte 8, 10 og 11 var ikke vidende om, at Selskabet skulle sælges til G1 Holding A/S eller om vilkårene for overdragelsen, idet sagsøgte 8, 10 og 11 alene - qua bestemmelsen i punkt 1 (e) i aftalen mellem de oprindelige aktionærer og H3 AB - var vidende om, at H3 AB agtede at videresælge selskabet med det samme, hvilket ikke er ansvarspådragende. Sagsøgte 8, 10 og 11 var således ej heller bekendt med, at køber af Selskabet betalte en merpris begrundet i, at Selskabet kunne foretage afskrivninger.

Sagsøgte 8, 10 og 11 har ikke overladt det til H3 AB at sælge aktier for dem, og der er ikke andre grunde til, at sagsøgte 8, 10 og 11 skulle identificeres med andre involverede i sagen.

Sagsøgte 8, 10 og 11 hæfter derfor ikke for eventuelle ansvarspådragende handlinger, som måtte være foretaget af H3 AB, sagsøgte 1 eller andre erstatningsansvarlige.

Herudover har de sagsøgte 8, 10 og 11 henvist til de af sagsøgte 1 anførte anbringendes over for sagsøger og de øvrige parter og til de af sagsøgte 7/adcitanten anførte anbringendes over for de øvrige parter.

For det tilfælde, at sagsøgte 7 måtte blive pålagt erstatningsansvar under denne retssag, alene som følge af, at denne sagsøgte har været ejer af aktier i Selskabet, er sagsøgte 8, 10 og 11 enige i, at der i det interne forhold mellem dem skal ske en fordeling af erstatningsansvaret som følge af, at de ejede Selskabet, før det blev solgt til G1 Holding A/S.

Sagsøgte 12, advokat PM, har gjort gældende, at hun ikke har pådraget sig erstatningsansvar over for sagsøgeren eller sagens øvrige parter for Selskabets manglende betaling af selskabsskat for skatteåret 1994/95.

Sagsøgte 12's opgave i sagen var at berigtige gennemførelsen af salget af aktier i Selskabet fra dettes aktionærer til H3 AB og det forudgående salg af porteføljeaktier fra Selskabet til dettes oprindelige aktionærer.

Sagsøgte 12 har derimod ikke - bortset fra enkelte spredte kommentarer - rådgivet om, berigtiget eller i øvrigt deltaget i gennemførelsen af salget af aktierne i Selskabet fra H3 AB til G1 Holding A/S. Sagsøgte 12 deltog dog i selve underskriftshandlingen vedrørende parternes underskrifter på kontrakten om dette andet salg.

Sagsøgte 12's rolle var således at være advokat for H3 som køber i det første salg, men har ikke virket som advokat for H3 som sælger i det andet salg.

For så vidt angår det andet salg var OF, R1, således rådgiver for HX A/S. Gennemførelsen af denne transaktion var ikke i det væsentlige baseret på rådgivning fra sagsøgte 12, ligesom hun ikke disponerede vedrørende dens faktiske gennemførelse, bortset fra at hun deltog i det møde, hvor parterne underskrev aftalen herom, den 30. december 1993.

Sagsøgte 12 har endvidere ikke repræsenteret sagsøgte 7 i forbindelse med overdragelserne, og hun har ikke rådgivet sagsøgte 7 herom. Sagsøgte 12 fik fuldmagt fra sagsøgte 7 til nogle ganske specifikke forhold vedrørende den praktiske gennemførelse af den første handel (underskrive transport på aktiebreve m.m. i henhold til fuldmagt). Sagsøgte 12 var ikke generalfuldmægtig, stillingsfuldmægtig, repræsentant eller advokat for sagsøgte 7. Der var tale om en stærkt begrænset fuldmagt med særlig tilværelse, hvor sagsøgte 12's eventuelle viden om forhold, der lå klart uden for fuldmagtens grænser, ikke på nogen måde kan være bindende for sagsøgte 7. Der er intet belæg for at foretage identifikation mellem sagsøgte 7 og sagsøgte 12.

Sagsøgte 12 har heller ikke deltaget i overvejelserne og forhandlingerne, der gik forud for enigheden om, at ejerskabet til aktiverne i Selskabet skulle splittes op på de enkelte oprindelige aktionærer i Selskabet. De forhandlinger, der gik forud for transaktionernes gennemførelse, blev generelt gennemført af sagsøgte 12's klient, HX A/S, på egen hånd uden sagsøgte 12's bistand, idet HX A/S mente selv at have den fornødne ekspertise og erfaring til at gennemføre sådanne forhandlinger, hvilket sagsøgte 12 var enig i.

Sagsøgte 12 har over for sin klient, HX A/S, udtrykkeligt taget forbehold om, at hendes rådgivning til HX A/S ikke omfattede de skattemæssige konsekvenser af overdragelserne, herunder spørgsmålet om, hvornår og hvorledes skyldig skat skulle betales eller elimineres, idet det var aftalt mellem HX A/S og sagsøgte 12, at denne rådgivning skulle varetages af HX A/S' øvrige rådgivere.

Sagsøgte 12 har generelt ikke bistået HX A/S i nogen forhandlinger. Sagsøgte 12's indsats i sagen har i det væsentlige alene omfattet følgende:

Sagsøgte 12 har udarbejdet dokumenterne om overdragelsen af aktieporteføljen fra Selskabet til sagsøgte 7, 8, 9, 10 og 11, og om overdragelsen af aktiekapitalen i Selskabet fra sagsøgte 7, 8, 9, 10 og 11 til H3 AB. Endvidere har sagsøgte 12 fremsat juridiske kommentarer til udkast til aktieoverdragelsesaftalen, hvorved aktiekapitalen i Selskabet blev overdraget fra H3 AB til G1 Holding A/S.

Herudover har sagsøgte 12 kun deltaget i tre møder i sagens anledning med andre end sin klient, HX A/S, nemlig i et møde med adciterede 10, OF, og i to møder den 30. december 1993. På ingen af disse møder fandt der forhandlinger sted. Forhandlingerne blev varetaget af H3 selv.

Sagsøgte 12 tog afstand fra det andet salg. Hun advarede sin klient, HX A/S, mod risikoen for selskabstømning og advarede mod at sælge Selskabet som overskudsselskab. HX A/S ønskede ikke at lytte til disse advarsler, men ønskede at gennemføre overdragelsen af Selskabet. Som følge heraf forestod sagsøgte 12 ikke forhandlingerne med G1 Holding A/S, idet HX A/S selv ville bære risikoen for og tage konsekvenserne af sin beslutning om at gennemføre overdragelsen i strid med sagsøgte 12's rådgivning.

Sagsøgte 12 har således foretaget sig noget reelt for at sikre mod tab i forbindelse med overdragelsen, idet hun benyttede det eneste instrument, der stod til hendes rådighed at rådgive og advare sin klient. Hun har således gjort alt, hvad der var muligt for hende for at påpege risikoen for, at sagsøgeren ville lide et tab. Advarslen førte til, at sagsøgte 12 ikke ønskede at gennemføre overdragelsen af overskudsselskabet og ikke ønskede at forestå forhandlingerne med G1 Holding A/S, hvilket er udtryk for sagsøgte 12's opfattelse, hvorefter HX A/S selv måtte bære risikoen for og tage konsekvenserne af sin beslutning om at gennemføre overdragelsen i strid med sagsøgte 12's rådgivning.

Sagsøgte 12 har således navnlig ikke beskæftiget sig med, rådgivet om eller haft detaljeret kendskab til finansieringen af købesummen for G1 Holding A/S' køb af Selskabet, købet af datterselskabet G3 ApS og dette selskabs erhvervelse af kommanditanparter i K/S P1. Sagsøgte 12 har heller ikke deltaget i eller haft kendskab til pengeoverførslerne i forbindelse med det andet salg, som kritiseres af sagsøgeren.

Sagsøgte 12 havde intet kendskab til udlodningen af 42,2 mio. kr. og den efterfølgende udbetaling til køberen. Hun har ikke besluttet noget herom, og hun har ikke rådet andre til at træffe disse beslutninger. Sagsøgte 12 har som følge heraf intet ansvar for den adfærd, som af sagsøgeren hævdes at være en overtrædelse af aktieselskabslovens § 115, stk. 2 (selvfinansiering), og som hævdes at være uforsvarlig, jf. aktieselskabslovens § 110.

Sagsøgte 12 har endvidere ikke haft kendskab til, hvorvidt køberen agtede at betale, udskyde eller eliminere den skat, som påhvilede Selskabet. Hun havde derfor ikke anledning til at tage stilling til en eventuel udskydelses eller eliminerings holdbarhed, og hun havde ingen anledning til at udbede sig yderligere oplysninger herom, da hun ikke virkede som advokat for sælgeren i det andet salg.

Uanset sagsøgte 12's manglende viden om hensigterne hos køberen i det andet salg, og uanset at sagsøgte 12 ikke havde nogen anledning til at udbede sig yderligere oplysninger herom, har hun anført, at det ikke let kunne have stået de sagsøgte på sælgersiden klart, at den investering, som sagsøgte 12 i dag ved, at køberen foretog, var i risiko for at blive tilsidesat af skattemyndighederne i skattemæssig henseende.

Det fremgår klart af skattemyndighedernes afgørelser i sagen, senest Landsskatterettens kendelse af 5. november 2002, som berigtiget ved Landsskatterettens kendelse af 28. februar 2003, at årsagen til skattemyndighedernes tilsidesættelse af den skattemæssige betydning ikke beroede på en systematisk, juridisk eller hjemmelsmæssig uenighed med skatteyderens opfattelse af holdbarheden.

Tilsidesættelsen var begrundet i en meget konkret vurdering af de dispositioner og aftaler, som blev foretaget af kommanditselskabet, og som førte til, at skattemyndighederne antog, at arrangementet var uden reelt indhold.

En sådan vurdering har det kun været muligt at foretage efter en dybtgående analyse, under anvendelse af store ressourcer, af de konkrete dispositioner i kommanditselskabet. At de sagsøgte på sælgersiden skulle have haft anledning til eller overhovedet haft mulighed for en sådan analyse, er helt uantageligt. Det er ligeledes helt urealistisk at forestille sig, at sagsøgte 12's klient, HX A/S, ville have afholdt omkostningerne ved en analyse af denne karakter. I et vist omfang er der endda tale om, at de konkrete dispositioner og oplysninger, som skattemyndighederne lægger vægt på, er efterfølgende i tid i forhold til salget af Selskabet, hvorfor det er helt meningsløst at hævde, at de sagsøgte på sælgersiden i 1993 burde have dannet sig den samme vurdering, som skattemyndighederne har foretaget i 2000.

Over for de medsagsøgte/medadciterede har sagsøgte 12, for det tilfælde at hun måtte blive anset for at have begået ansvarspådragende fejl, anført, at de øvrige parter må være nærmere til at dække skattevæsenets tab end sagsøgte 12. Sagsøgte 12 har herved henvist til, at sagsøgte 12's involvering i transaktionerne, navnlig i det andet salg, har været af yderst beskeden karakter - og i hvert fald af en meget betydelig mindre karakter end de øvrige parter.

Sagsøgte 12 har bestridt, at ansvaret for de adciterede 9 og 10, R1 og OF, er bortfaldet som følge af forældelse eller passivitet.

Særligt over for sagsøgte 1 har sagsøgte 12 anført, at der ud fra en afvejning af HX A/S' uagtsomme forhold/egen skyld over for sagsøgte 12's adfærd må ses bort fra sagsøgte 12's eventuelle ansvar eller ske en betydelig lempelse af dette, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 24.

For det tilfælde at landsretten måtte finde, at sagsøgte 12 har et ansvar over for HX A/S, har sagsøgte 12 gjort gældende, at HX A/S' tab skal reduceres med berigelsen i form af den modtagne overkurs med tillæg af forrentning. HX A/S må i denne forbindelse identificeres med sit datterselskab, H3 AB. Sagsøgte 1's ansvar og/eller hæftelse ikke kan begrænses til likvidationsudlodningen.

De adciterede 9 og 10, R1 A/S og OF, har gjort gældende, at de ikke har handlet ansvarspådragende over for nogen af sagens øvrige parter, og at disses mulige erstatningskrav mod de adciterede 9 og 10 er bortfaldet ved forældelse eller passivitet.

De adciterede 9 og 10's bistand har indskrænket sig til at henvise HX A/S til sagsøgte 6 som mulig køber af Selskabet med anvisning om de generelle forskrifter for de vilkår, som burde gælde for et eventuelt salg vedlagt et paradigma for en overdragelsesaftale.

Derimod har disse adciterede bestridt at have påtaget sig udregning endsige indeståelse for de skattemæssige konsekvenser af det påtænkte salg af Selskabet.

De adciterede har endvidere bestridt i forbindelse med det gennemførte salg af Selskabet at have fået kendskab til det købende selskabs investering i kommanditanparter i P1 K/S, eller noget kendskab overhovedet til dette kommanditselskabs forhold.

OF var ikke til stede under mødet den 30. december 1993.

Adcitanten og de medadciterede kunne ikke med rette have opfattet de adciterede 9 og 10's begrænsede bistand som en anbefaling af den skete investering i kommanditanparter i P1 K/S eller som en tilskyndelse til gennemførelse af salget af Selskabet.

Adciterede 9 fik først kendskab til investeringen i P1 K/S, efter at ligningsmyndighederne havde nægtet fradrag for afskrivninger m.v. for investorerne, som derefter anmodede adciterede 9 om at påklage skattevæsenets afgørelse til Landsskatteretten, hvilket skete i 1997.

Da adciterede 9 og 10 manglede kendskab til de af ligningsmyndighederne senere påberåbte grunde til at nægte investorerne skattefradrag, havde OF fyldestgørende grund til at antage, at sagsøgte 6 som køber af Selskabet ville kunne investere dets midler med udsættelse eller eliminering af den latente skat til følge, og at sælgerne ville kunne få dette dokumenteret.

Rettens bemærkninger

Salget af Selskabet fandt sted mere end et halvt år efter, at der med virkning fra den 19. maj 1993 var vedtaget lovændringer til imødegåelse af selskabstømning, hvilke indgreb efter det oplyste bevirkede, at salget af overskudsselskaber med henblik på tømning herefter reelt ophørte.

Baggrunden for salget af Selskabet var et ønske herom hos navnlig en af aktionærerne i Selskabet som følge af ændrede skatteregler. Efter at det stod klart, at H-koncernen ikke selv kunne udnytte eller modregne den fulde skatteforpligtelse i Selskabet, blev det besluttet at sælge dette til en tredjemand, der havde mulighed for at modregne skatteforpligtelsen. En sådan fremgangsmåde var, uanset at der blev taget en vis overkurs, ikke i sig selv en unormal forretningsmæssig disposition.

Købesummen for selskabet på ca. 46 mio. kr. indgik på H3 ABs konto i F2-Bank den 30. december 1993, og Selskabets kontante indestående på ca. 53 mio. kr. var til stede på selskabets konto i F2-Bank samme dag. Senest den 31. december 1993 blev Selskabets midler overført til Selskabets konto i det hollandske kreditinstitut F3-Lease Structured Finance.

Af Selskabets årsregnskab for 1993 udarbejdet af statsautoriseret revisor LS og dateret den 3. januar 1994 fremgår det, at egenkapitalen var ca. 11 mio. kr., at skyldig udlodning var afsat med 42.200.000 kr., og at der påhvilede koncernen som helhed udskudt skat med ca. 13 mio. kr. Udlodningen blev besluttet på en ordinær generalforsamling den 3. januar 1994, og samme dag anmodede PS og advokat LF på vegne af Selskabet F3-Lease Structured Finance om at overføre 42,2 mio. kr. til G1 Holding A/S' konto i samme kreditinstitut. Samme dag havde det hollandske kreditinstitut som håndpanthaver i Selskabets aktier godkendt generalforsamlingsbeslutningen om udlodning.

Efter PSs forklaring må det lægges til grund, at det lån, som G2 Invest havde optaget til delvis finansiering af købesummen, blev indfriet den 10. januar 1994, og at i hvert tilfælde en del af det udloddede udbytte medgik hertil.

Under hensyn til det ovenfor anførte, findes der ikke i nærværende sag at have været foretaget den form for selvfinansiering, der blev anvendt i selskabstømmersagerne, hvor købesummen for et overskudsselskab blev erlagt samtidig med overførslen af det solgte selskabs midler, og som efter Højesterets praksis måtte give de involverede parter særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for skattevæsenets interesser. I denne sag blev købet finansieret gennem låneoptagelse; der senere blev indfriet efter den skete udlodning, hvorefter der fortsat resterede en ikke ubetydelig egenkapital, der i løbet af 1994 blev forøget gennem driften af M/T P1, der var indtjeningsgrundlaget for det kommanditselskab, hvori selskabets midler blev investeret, og som ubestridt ville have elimineret i hvert tilfælde den væsentligste del af selskabets skattetilsvar, hvis ikke skattemyndighederne i 1997 havde nægtet fradrag som følge af manglende realitet i K/S P1s ejer- og låneforhold.

I forbindelse med overdragelsen af Selskabet forelå der oplysninger bl.a. om et tilsvarende projekt K/S P3, hvorom revisionsfirmaet R4 havde afgivet revisorredegørelse og konkluderet, at kommanditisternes andel af driftsresultatet i kommanditselskabet, herunder skattemæssige afskrivninger, indgik i kommanditisternes opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Af Selskabets årsregnskab for 1994 fremgår, at der i 1994 var et overskud på Selskabets drift på ca. 2. mio. kr., som blev henlagt til egenkapitalen, der herefter udgjorde ca. 7 mio. kr.

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse, at tilsidesættelsen af K/S P1s betydning i skattemæssig henseende fandt sted efter en samlet vurdering af kommanditselskabets opbygning. Landsskatteretten fandt bl.a., at der var betydelig usikkerhed om det reelle ejerforhold til tankskibet M/T P1, og at kommanditselskabet reelt ikke hæftede for et lån.

På denne baggrund findes hverken sælgerne, køberne eller disses rådgivere på det tidspunkt, hvor det blev besluttet at overdrage Selskabet til G1 Holding A/S, at kunne eller burde have haft kendskab til, at arrangementet af skattemyndighederne i 1997 ville blive anset som værende uden reelt indhold i skattemæssig henseende.

Retten har herved lagt vægt på, at denne vurdering først er fremkommet ved skatteforvaltningens redegørelse af 6. januar 1997, at den beroede på en samlet bedømmelse af de konstaterede forhold, og at de involverede parter, der foreslog P-gruppen som investering til Selskabets midler, havde haft andre projekter med P-gruppen, som efter det oplyste ikke er blevet tilsidesat af skattemyndighederne som fradragsberettigede. Endvidere har retten lagt vægt på, at det skib, hvori Selskabet tegnede anparter, opererede som tanktransportskib med deraf følgende indtjening fra selskabet, indtil det i 1995 blev solgt.

De sagsøgte findes således ikke at have handlet ansvarspådragende i relation til skattemyndighedernes interesser, hvorfor de sagsøgte og de adciterede i det hele frifindes.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De sagsøgte, H1 A/S, G1 Holding ApS under konkurs, advokat LF, statsautoriseret revisor LS, PS, F1-Bank A/S, S1, S2 Investment Trust Ltd., S3 Holdings Ltd., S4 Equity Ltd. og advokat PM, frifindes:

De adciterede, S1, S3 Holdings Ltd., S4 Equity Ltd., H1 A/S, R1 A/S, OF, advokat PM, G1 Holding ApS under konkurs og advokat LF, frifindes.

Sagsøgeren, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte, H1 A/S, med 200.000 kr., til de sagsøgte, S1, S3 Holdings Ltd. og S4 Equity Ltd., med 200.000 kr., til sagsøgte, advokat LF, med 200.000 kr., til sagsøgte, statsautoriseret revisor LS, med 200.000 kr., til sagsøgte, PS, med 200.000 kr., til de sagsøgte, F1-Bank A/S og S2 Investment Trust Ltd., med 200.000 kr. og til sagsøgte, advokat PM med 200.000 kr.

Adcitanten, F1-Bank A/S, skal betale sagens omkostninger til de adciterede, R1 A/S og OF, med 200.000 kr.

I øvrigt bærer hver part sine egne omkostninger.