Østre Landsrets dom af 31. maj 2012, 12. afdeling nr. S-1157-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Michael Nylander Jensen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Bloch Andersen, Gitte Rubæk Pedersen og Morten Kroon (kst.) med domsmænd

..............................

Byrettens dom af 1. april 2011, nr. R3-1353/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 3. august 2010.

T er tiltalt for

1.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved for årene 2005 og 2006 med forsæt til skatteunddragelse at have undladt at selvangive overskud af egen virksomhed, H1 v/ T, på i alt 2.389.340 kr., hvorved det offentlige blev unddraget indkomstskat på 1.227.382,70 kr.

2.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra 1. januar 2005 til 20. oktober 2007 med forsæt til momsunddragelse at have angivet momstilsvaret i virksomheden for lavt med i alt 1.919.162 kr., hvorved det offentlige blev unddraget et tilsvarende beløb i moms.

3.

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag § 18, stk. 1, litra a,

ved i perioden fra 1. januar 2005 til 20. oktober 2007 med forsæt til unddragelse af betaling af arbejdsmarkedsbidrag at have foretaget urigtige angivelser, idet han undlod at angive lønudbetalinger på i alt 4.890.430 kr., hvorved det offentlige blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag med i alt 391.233 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt en tillægsbøde på ikke under 3.530.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

1. Sagens forløb hos de administrative myndigheder:

Den 10. september 2008 traf SKAT afgørelse om ændring af tiltaltes skattemæssige ansættelser. Det fremgår af SKATs afgørelse blandt andet,

at tiltalte blev ansat med 1.919.162 kr. for moms af yderligere omsætning for perioden den 1. januar 2005 til den 20. oktober 2007,

at tiltaltes personlige indkomst blev forhøjet med 576.630 kr. for indkomståret 2005 og 1.812.710 kr. for indkomståret 2006 for yderligere opgjort overskud ved selvstændig virksomhed, og

at arbejdsmarkedsbidraget af yderligere afholdte og ikke oplyste lønudgifter for årene 2005-2007 samlet udgjorde 391.233 kr.

Af SKATs sagsfremstilling af den 5. september 2008 fremgår blandt andet:

"...

Beskrivelse af virksomheden

Virksomheden H1 v/T er en personligt drevet virksomhed ejet af T. Virksomheden er beliggende på adressen ...1, hvor T også har sin bopæl. Der er tale om en landbrugsejendom med et areal på ca. 7 ha.

Virksomheden beskæftiger sig med haveservice og -anlægsopgaver samt maskinstationsarbejde (jord- og beton, støbning, kloakarbejde m.v.).

Landbrugsdriften omfatter primært produktion og salg af bær og frugt.

Ifølge årsrapporten 2006 har virksomheden haft en bruttofortjeneste på tkr. 6.507 i år 2006 mod tkr. 5.723 i år 2005. Omsætningen fra landbrugsdriften udgjorde i år 2006 ca. 6 % af virksomhedens samlede omsætning. Ifølge årsrapporten har virksomheden i år 2006 afholdt lønudgifter for tkr. 2.023 og i år 2005 tkr. 3.139.

H1 v/T beskæftiger bl.a. en del udenlandske arbejdere fra Litauen. De ansatte litauere beskæftiger sig ifølge ansættelsesaftalerne med bl.a. tømrer-, murer- og malerarbejde. T er pr. 13.7.2006 (gyldig til 1.5.2009) blevet forhåndsgodkendt hos udlændingeservice, hvilket indebærer, at T må anvende arbejdskraft fra de nye østeuropæiske lande, så snart ansøgningen for den enkelte litauer er sendt ind til Udlændingeservice.

Der foreligger ifl. Udlændingeservice 95 ansøgninger fra T vedrørende opholds- og arbejdstilladelser til litauere i årene 2005, 2006 og 2007. Ansøgningerne omhandler i alt 58 personer.

Virksomheden har været momsregistreret fra 1. april 1993, og indeholdelses- og oplysningspligtig som arbejdsgiver fra 1. november 1995.

Samlet redegørelse samt talmæssig opgørelse

SKAT er i besiddelse af dokumentation for at litauere, ansatte hos T i perioden 1.01.2005 til 20.10.2007, har udført timearbejde for i alt kr. 6.938.048, hvoraf alene kr. 2.390.321 ses betalt ifl. Ts regnskab. Resterende del af udført timearbejde, som ikke ses registreret i virksomhedens regnskab, udgør således kr. 4.547.727.

SKAT finder det godtgjort at T i forbindelse med driften af virksomheden H1 v/T har udeholdt omsætning baseret på anvendelse af "sort" arbejdskraft. Der er herved lagt vægt på følgende forhold:

1.	At han som arbejdsgiver i perioden har ansøgt Udlændingeservice om arbejds- og opholdstilladelser for 95 litauere, ...
2.	At langt de fleste af disse fremgår af de månedlige opgørelser fra hans ansatte litauiske kontordame V.1 - opgørelser hvor antal arbejdstimer for den enkelte sammen med en timetakst indgår i et samlet løbende regnskab over udbetalte og skyldige lønbeløb for de ansatte litauere, ...
3.	At der kun er lønangivet/lønoplyst for en mindre del af disse litauere.
4.	At der af de månedlige opgørelser - efterfølgende kaldet "xx-opgørelse" - fremgår en lang række indbetalinger med benævnelser "black", som ikke kan følges i Ts bogholderi eller af bankregnskabet.
5.	At der ved gennemgang af det ved ransagning tilvejebragte materiale er fundet dokumentation for, at der er foretaget afregninger uden fakturering og modtaget indbetalinger uden om det regnskabsførte salg.

Samlet talmæssig opgørelse med tilhørende noter:

	2005	2006	2007	I alt	Note
Udført timearbejde	1.845.780	2.760.875	2.331.393	6.938.048	1.
- indbetalt ved check af T	888.992	435.000	1.066.329	2.390.321	2.
Ikke registreret timelønsarbejde	956.788	2.325.875	1.265.064	4.547.727	3.
Omregnet til timer	15.621	38.714	19.462	73.797	4.
Heraf vedr. V.3	107	14.781	0	14.888	5.
Timetal til viderefakturering	15.514	23.933	19.462	58.909
Yderligere omsætning ved timepris på kr. 125,-	1.939.250	2.991.625	2.432.750	7.363.625	6.
Omsætning V.3	16.050	2.216.137	0	2.232.187	7.
Samlet udeholdt omsætning	1.955.300	5.207.762	2.432.750	9.595.812
Heraf moms = 20 %	391.060	1.041.552	486.550	1.919.162
Yderligere omsætning excl. moms	1.564.240	4.166.210	1.946.200	7.676.650
- lønudgifter, ej reg. timelønsarbejde	956.788	2.325.875	1.265.064	4.547.727	8.
- lønudgifter skov-/landbrug m.v.	155.967	150.231	36.505	342.702	8.
Yderligere overskud efter løn	451.485	1.690.104	644.631	2.786.221
+ indgået husleje og diverse omkostningsgodtgørelser	125.145	122.606	139.277	387.027	9.
Yderligere skattepligtig indkomst	576.630	1.812.710	783.908	3.173.248
AM-bidrag: 8 % af lønninger	89.020	198.088	104.125	391.233

2005 = 1.112.755

2006 = 2.476.106

2007 = 1.301.569

Note 1 - Udført timearbejde:

Beløbene fremkommer som den samlede lønsum ifl. de månedlige opgørelser over ansatte litauere - xx-opgørelse ...

Note 2 - Indbetalt ved check T:

Tallene udgør summen af de beløb, der ifl. de månedlige xx-opgørelser er registreret indbetalt af T og som ses hævet på dennes bankkonto samt bogført på mellemregningskonto med V.1, den litauiske kontordame. Beløbene er anset at dække den del af lønudgifterne til litauere, for hvilke der er foretaget lønindberetning. En præcis afstemning heraf har ikke været mulig. En sammenligning af "hvide" indbetalinger til litauere og de lønoplyste nettotal på litauiske ansatte viser følgende:

	Checkbeløb	Lønoplyst netto
2005	888.992
+ betalt i dec. 05 ifl. opgørelse januar 06	125.000
	1.013.992	1.064.183
2006	435.000
- betalt i dec. 05 ifl. opgørelse januar 06	125.000
+ check hævet ifl. bank 21.12.06	50.329
	360.329	375.456

Der er ikke heri taget højde for periodeforskydninger eller andelen af modregnede beløb til dækning af husleje m.v., jf. note 9.

Note 3 - Ikke registreret timelønsarbejde:

Beløbene udgør det samlede opgjorte timelønsarbejde for litauere, reduceret med de i regnskabet registrerede lønbetalinger ifl, check, T.

Det resterende beløb udgør herefter den del af litauernes timelønsarbejde, som ikke er afregnet med "hvide" penge og som dermed må anses at have dannet grundlag for de udeholdte indtægter.

Note 4 - Omregning af timer:

2005: For januar måned er anvendt timepris på 70 kr. For februar og marts er henholdsvis 5 % og 21% af timelønnen beregnet efter 70 kr., mens resten er udregnet efter 60 kr. For alle øvrige måneder er anvendt 60 kr. bortset fra ganske få timer med 50/30 kr. Gennemsnitlig timeløn beregnet således:

1,5 md. á kr. 70 =	105
10,5 md. á kr. 60 =	630	735 : 12 = 61,25 kr.

2006: For alle måneder er anvendt timeløn på 60 kr., bortset fra ganske få timer i juli og august (under 2 %) hvor der er anvendt 50 kr. Anvendt timeløn 60,00 kr.

2007: For månederne januar - april samt for september og oktober er anvendt timepris på 65 kr. For de øvrige måneder er der for mellem 15 og 30 % af timerne anvendt 60 kr. og for ganske få timer 50 kr. Ud fra forsigtighedsprincip er anvendt timeløn = 65,00 kr.

Ved at dele med de gennemsnitlige timelønssatser omregnes de ikke bogførte og registrerede lønbeløb til arbejdstimer, der kan danne grundlag for beregningen af den udeholdte omsætning.

Note 5 - Timetal vedr. V.3

På baggrund af fakturaer, korrespondance indeholdende timeopgørelser og afregninger, samt arbejdssedler vedrørende opgaver udført for V.3, har det været muligt at udarbejde en afstemning af det totale timeforbrug over til summen af "hvide" og "sorte" arbejdstimer. Det fremgår endvidere af korrespondancen, at de "sorte" arbejdstimer i al væsentligt er afregnet til T med kr. 150 pr. time.

Note 6 - Beregning af udeholdt omsætning

De konkrete opgjorte antal af sorte arbejdstimer vedr. V.3 er fratrukket det samlede beregnede timetal. Det resterende timetal er udtryk for det antal sorte timer, der vedrører andre end V.3. En del af disse vedrører arbejde for KG og V.4, herunder virksomhederne G1og G2, idet der foreligger arbejdssedler og timeopgørelser vedrører disse, som ikke i fuldt omfang kan henføres til de udstedte salgsfakturaer. Der foreligger endvidere 2 eksempler på korrespondance, hvorefter der er foretaget "sorte" afregninger til en timepris på kr. 125,-. Når henses til, at der for omkring 20 % af de opgjorte sorte timer, nemlig de, der vedrører V.3, er dokumenteret anvendt en timepris på kr. 150 og kun for ganske få timer en lavere timepris, samt til at der i 2 tilfælde i forhold til V.4 er anvendt kr. 125,- som timepris, er det SKATs opfattelse, at der ved at anvende en gennemsnitlig afregningspris på kr. 125 pr. time ved opgørelsen af udeholdt omsætning, er foretaget en forsigtig vurdering.

Note 7 - Ikke registreret omsætning med V.3

Den samlede opgjorte udeholdte omsætning reduceres med de konkret opgjorte indtægter vedrørende V.3 jf. note 5

Note 8 - Fradrag for lønudgifter

Fradrag for udgifter til "sorte" lønninger skal svare til det beløb, der har dannet grundlag for beregningen af den udeholdte omsætning, jf. note 3. Ud over dette beløb gives fradrag for de lønbeløb som ifl. xx-opgørelsene ikke er opgjort på timebasis, men opgjort på andet grundlag Da disse lønudgifter må anses bl.a. at omfatte opgaver på T's egen landbrugsdrift med f.eks. plukning af frugt og bær, har SKAT valgt helt at bortse fra disse lønudgifter som grundlag for omsætningsberegningen. Selv om det må antages, at udgifterne også i et vist omfang kan vedrøre opgaver for andre.

Note 9 - Huslejeindtægter samt diverse godtgørelser

Ved de månedlige opgørelser for litauerne, xx-opgørelserne, foretages ved beregningen af de skyldige lønbeløb fradrag for de litauiske ansattes betaling af husleje til T samt for øvrige udgifter, herunder varme, benzin, tøj m.v. De samlede tal herfor er opgjort på mappe 1 - faneblad 8a. Disse beløb er ikke indtægtsført i T' s regnskab og skal derfor tillægges ved opgørelsen af den samlede skattemæssige korrektion.

Ad punkt 1: Manglende afregning af moms

1.1. SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse

Manglende tilsvar for årene kan opgøres således:

	2005	2006	2007	I alt
Udført timearbejde	1.845.780	2.760.875	2.331.393	6.938.048
- indbetalt ved check af T	888.992	435.000	1.066.329	2.390.321
Ikke registreret timelønsarbejde	956.788	2.325.875	1.265.064	4.547.727
Omregnet til timer	15.621	38.714	19.462	73.797
Heraf vedr. V.3	107	14.781	0	14.888
Timetal til viderefakturering	15.514	23.933	19.462	58.909
Yderligere omsætning ved timepris på kr. 125,-	1.939.250	2.991.625	2.432.750	7.363.625
Omsætning V.3	16.050	2.216.137	0	2.232.187
Samlet udeholdt omsætning	1.955.300	5.207.762	2.432.750	9.595.812
Heraf moms = 20 %	391.060	1.041.552	486.550	1.919.162
Yderligere omsætning excl. moms	1.564.240	4.166.210	1.946.200	7.676.650

1.2 Sagens faktiske forhold

1.2.1. Sagens opstart og forløb

Som led i afdækning af en anden sag, hvor underleverandører mistænkes for at have foretaget omfaktureringer af leverede varer og ydelser, gennemførte SKAT den 27.7.2007 et forud anmeldt kontrolbesøg i virksomheden.

Under kontrolbesøget kom SKAT i besiddelse af arbejdssedler vedr. "V.3 Camping", hvoraf 5 navne fremgik. Disse sad sammen med salgsfakturaen. Arbejdet var udført den 25.5.2006. Ifølge de månedlige indberetninger til SKAT, har de fem personer ikke været ansat i den periode. SKAT ønskede en redegørelse for dette, hvilket ikke umiddelbart var muligt at få fra T.

Under kontrolbesøget blev SKAT ligeledes opmærksom på regnskabsmateriale i et sort ringbind på Ts kontor med teksten "udlændinge". Der var tale om opgørelser over antal arbejdstimer m.m. bl.a. for perioden november 2006, og minimum et par måneder yderligere.

Timerne vedrørte arbejde udført af litauere. I alt 25 litauere var registreret med timeantal i november 2006. Der var ikke foretaget lønindberetning på de pågældende personer i november måned.

Af samme dokument fremgik, at der var foretaget udbetaling af kr. 40.000,- på check. Dette beløb er hævet på Ts bankkonto og ifl. denne overført til V.1s bankkonto. Af dokumentet fremgår desuden 4 andre beløb, den 4., 5., 24. og 30.11, i alt 252.000 ud for hvilke der er anført "black".

Der henvises til mappe 1 - faneblad 0a. Dette dokument, samt øvrige tilsvarende dokumenter fra andre måneder, benævnes i det efterfølgende som "de månedlige xx opgørelser".

Der sad flere månedlige xx opgørelser i Ts ringbind, men disse blev flyttet under SKATs kontrolbesøg. SKAT anmodede under kontrolbesøget om at få udleveret kopi af disse opgørelser, hvilket blev nægtet af T. SKAT oplyste i den forbindelse, at der var tale om en del af virksomhedens regnskabsmateriale, hvorfor der var pligt til udlevering. SKAT fik alene udleveret kopi af opgørelsen for november måned 2006.

Efter nægtelsen af udleveringen af yderligere regnskabsmateriale, anmodede SKAT Politiet om en ransagningskendelse på adressen samt tilhørende adresser.

På baggrund af ovennævnte anmodning, blev der afsagt kendelse af Byretten den 24.08.2007. Der blev tirsdag den 11.09.2007 foretaget ransagning på følgende adresser:

-	...1
-	...2, tilmeldt 10 personer indrejst fra Litauen.
-	...3, tilmeldt 7 personer indrejst fra Litauen, herunder V.1,

adresser, som T har rådigheden over.

T har til SKAT oplyst, at en ansat ved navn, V.1 har kontakten og styringen, samt administration og ansvar vedrørende udbetaling af løn til sine landsmænd fra Litauen. Ifølge T har SR en lignende rolle vedrørende de ansatte danskere. Til brug for denne styring og administration af de ansattes tidsforbrug på de enkelte byggeprojekter m.m., har T udleveret en computer til såvel V.1 som SR.

Da V.1 samt hendes bærbare computer, hvorpå der angiveligt skulle befinde sig oplysninger til brug for administration af bl.a. lønninger til de litauiske beskæftigede, ikke var til stede ved første ransagning, anmodede SKAT Politiet om endnu en ransagning på adressen ...3, hvor V.1 ifølge folkeregistreret er tilmeldt.

Der blev herefter foretaget ransagning tirsdag den 30.10.2007 på adressen ...3. SKAT antraf bl.a. V.1. Desuden var der en bærbar computer på adressen. Denne blev medtaget til nærmere gennemgang/kontrol.

Ved ransagningen blev det af V.1 oplyst til SKAT, at hun forestår udbetalinger til de litauiske ansatte. T indbetaler på V.1s bankkonto i overensstemmelse med det på mellemregningskontoen bogførte, og V.1 overfører til de litauiske ansattes bankkonto som enten er i Danmark eller i Litauen.

Ifølge oplysninger afgivet af LH til SKATs afdeling for udstedelse af skattekort, skal litauerne møde kl. 7. V.1 bor på ...3 og sørger for at litauerne fra denne adresse kommer af sted til tiden. Desuden varetager V.1 økonomisk administration for de øvrige litauere, herunder afregninger for husleje m.v. til T.

SKAT har efter ransagningen stikprøvevis gennemgået indholdet af virksomhedens computer. I den forbindelse konstateres bl.a. nedenstående skrivelse fra 09.10.2004

"...

Hej SJ, Tak for hjælpen vedr. computeren. Vedr. regningen for fliser og diverse havearbejde har jeg tænkt på noget. I får en kreditnota på hele den første faktura nr. 20654. Så får i en regning på materialer, der er brugt, det er 10.591,25 kr. incl. moms og 16.375 kr. ved siden af Hvad siger du til det. Hvis det er ok, er det selvfølgelig noget i ikke skal sige til andre. Fordi I skal have en regning er, at Told og Skat har øje på mig lige for tiden, så jeg skal passe lidt på. MVH T

..."

1.2.2. Fakturering m.v.

Virksomheden udarbejder salgsfakturaer i et regneark, dvs., der er ikke tale om et faktureringssystem. Samtlige fakturaer er ikke gemt på virksomhedens computer, da virksomheden anvender samme regneark til fakturering og dermed ikke altid får gemt fakturaen, inden næste faktura udarbejdes. Ifølge virksomheden udskrives samtlige fakturaer som hovedregel i flere eksemplarer.

Det er ikke ud fra virksomhedens regnskabsmateriale/-system muligt at foretage en afstemning over antal udførte arbejdstimer på de enkelte opgaver/projekter contra hvor mange timer der er faktureret til kunderne. De ansattes ugesedler befinder sig mange forskellige steder mellem virksomhedens regnskabsmateriale. Der er bl.a. fundet ugesedler sammen med enkelte af fakturaerne, samt i mapper "skovbrug, m.m.". Der foreligger desuden en del salgsfakturaer på "runde" beløb, hvor der er faktureret i henhold til tilbud el. lign, og uden specificeret timeforbrug.

Ifølge T udarbejdes der ikke entreprisekontrakter eller lignende. Der er som hovedregel tale om mundtlige tilbud. I enkelte tilfælde er der udarbejdet et skriftligt tilbud.

1.2.3. Vedrørende Udlændingeservice

T er pr. 13.07.2006 (gyldig til 01.05.2009) blevet forhåndsgodkendt hos Udlændingeservice, hvilket bl.a. er ensbetydende med, at der kun skal indsendes ét skema til Udlændingeservice. Det er et fælles anmeldelsesskema som både arbejdsgiver og arbejdstager skal underskrive. Arbejdsgiver og arbejdstager skal dermed ikke afvente opholds- og arbejdstilladelse fra Udlændingeservice, før arbejdstageren kan påbegynde arbejdet. Forud for forhåndsgodkendelsen skulle der inden 1. arbejdsdag være ansøgt og opnået opholds- og arbejdstilladelse for den enkelte arbejdstager.

Af opholdsbeviserne indhentet hos Udlændingeservice fremgår at den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Af mappe 1 - faneblad 4a, (dokument A & B) fremgår inden for hvilken branche, f.eks. tømrer, murer, haveservice m.m., den enkelte litauer har oplyst til Udlændingeservice at skulle arbejde.

Der foreligger ifl. oplysninger fra Udlændingeserviceregistreret i alt 58 navngivne litauere som er registreret med T som arbejdsgiver.

For hovedparten af de 58 personer er der udstedt arbejds- og opholdstilladelser i årene 2005, 2006 og 2007

På oplysningsskemaer om ansættelsesforhold fremsendt til Udlændingeservice fremgår bl.a., at skemaet er udfyldt af V.1 og at dennes stilling i firmaet er kontorhjælp.

1.2.4. Forklaringer til de enkelte bilag:

Mappe 1 - faneblad 0a

SKAT er i besiddelse af xx månedsopgørelser for perioden 01.01.2005 til 20.10.2007. Opgørelserne er fundet flere steder: Koster 17-5 fra ...3, Koster 8 sort ringbind "løn Timer xx". I dette ringbind er der hovedsagelig tale om computerskrevne opgørelser. Ringbindet var fysisk hos T.

Der er tale om både computerskrevne månedsopgørelser samt håndskrevne månedsopgørelser. Sammen med de håndskrevne månedsopgørelser er der ligeledes en specifikation, hvoraf fremgår antal timer pr. (litauisk) medarbejder, samt beløb påført under den enkelte litauers navn. SKAT formoder, at der er tale om aconto udbetalinger til den enkelte litauer for udført arbejde.

Desuden fremgår det af de månedlige xx opgørelser, at der fratrækkes udgifter, f.eks. husleje m.m.

For perioden 01.01.2005 til 30.11.2006 er der tale om månedsopgørelser, som afsluttes ved månedsskiftet. Efterfølgende måned er for perioden 01.12.2006 til 20.12.2006. Derefter er xx opgørelserne udarbejdet pr. den 20. i måneden.

De timer som er indtastet i SKATs regneark bygger på de månedlige xx opgørelser, som stemmer med månedsopgørelser på de enkelte litauere. F.eks. indeholder koster 17-4 fra ...3 med teksten "2007 ...", håndskrevne månedssedler på hver enkelt litauer. Timerne er summeret op pr. litauer, og disse timer kan afstemmes over til de månedlige xx opgørelser, på grundlag af hvilke SKAT har foretaget indtastninger.

Mappe 1 - faneblad 0a er således en direkte afskrift af de månedlige xx opgørelser. Som det fremgår af sidste side i faneblad 0a, er der i alt udført 112.746 timers arbejde, hvilket giver en samlet udbetaling på kr. 6.938.448. Der er tale om opgørelser for perioden 01.01.2005 til 20.10.2007. Der har i langt de fleste tilfælde været anvendt timetakster på 60 kr. eller 65 kr. i timen. Det fremgår ud fra hver enkelt indtastning, hvor meget den enkelte litauer har fået i timen.

Bemærkninger til maj måned 2005

Det fremgår af xx opgørelsen for maj måned 2005, at der er udført 3.523,50 times arbejde. Fra disse timer fratrækkes 243,5 timer vedrørende malerarbejde i ...4. Det fremgår ikke hvem af litauerne som har udført disse timer, hvorfor det ikke er muligt for SKAT at korrigere timerne for de enkelte navngivne personer. Det fremgår af dokumentet, at litauerne vil modtage kr. 24.000 for dette arbejde. SKAT formoder der er tale om en slags akkord aftale. SKAT har taget udgangspunkt i timer 3.523,50 som er incl. malerarbejdet i ...4. Af dokumentet fremgår, at litauerne vil modtage kr. 60 pr. time, hvilket total set er kr. 211.410. Af V.1s oversigt fremgår det, at de har optjent kr. 196.800, idet der er korrigeret for de 243,50 time. Da det ikke er muligt for SKAT at korrigere timerne ved de enkelte personer, har SKAT taget udgangspunkt i kr. 211.410 "beløb for udført timearbejde". Differencen har SKAT korrigeret i "beløb for udført skov/ landbrugsarbejde m.m." Ifølge xx opgørelsen udgør tallet kr. 5.660, men efter SKATs korrektioner er tallet 15.050, som fremkommer således:

Virksomhedens opgørelse: SKATs opgørelse:

Virksomhedens opgørelse				SKATs opgørelse
3280 timer á 60	kr. =	196.800		3523,5 timer á 60	kr. =	211.410
Malerarbejde	kr. =	24.000		Total optjent	kr. =	226.460
Brickes	kr. =	5.660		Diff.	kr. =	15.050
Total	kr. =	226.460

Mappe 1 - faneblad la

Faneblad la, er som faneblad 0a, udarbejdet ud fra de månedlige xx opgørelser. Faneblad 1a er en samlet oversigt, opdelt pr. måned, hvori ovennævnte tal fra faneblad 0a ligeledes fremkommer. Den samlede udbetaling på kr. 6.938.448 fremgår af kolonne A. Desuden fremgår under kolonnen "timer", den månedlige opgørelse af antal udførte arbejdstimer, i alt 112.746. I kolonne B fremgår beløb for udført skov og landbrugsarbejde m.m. At dette fremgår af selvstændig kolonne skyldes, at beløbet ikke er specificeret pr. time pr. navngiven litauer på de månedlige xx opgørelser. SKAT formoder at der er tale om en slags akkord ordning, f.eks. aflønning efter antal plukkede kg. Der er i alt i perioden 01.01.2005 til 20.10.2007 udbetalt kr. 342.702 vedr. sådant arbejde. Samlede udbetalinger til litauere efter timepris samt incl. skov og landbrugstimer udgør i alt kr. 7.280.750, hvilket fremgår af kolonne C.

Af de månedlige xx opgørelser fremgår, at der modregnes diverse beløb.

Disse udgifter fremgår af kolonne D og udgør i alt kr. 646.398. I dette beløb indgår bl.a. modregning vedrørende litauernes betaling af husleje til T samt diverse udgifter, opgjort til kr. 387.028 (jf. faneblad 8a).

Udgifterne fratrækkes inden beregningen af det skyldige beløb til litauerne.

Dette fremgår af kolonne E, der svarer til netto beløbet.

Af kolonne F fremgår de månedlige udbetalinger som kan afstemmes over til Ts regnskab. Disse udbetalinger er som hovedregel foretaget via check. Totale udbetalinger som kan afstemmes udgør i alt kr. 2.390.321. Dette beløb fremgår ligeledes af faneblad 2a. side 2, samt af faneblad 3a sidste side.

Øvrige udbetalinger til litauere, som ikke direkte kan afstemmes over til Ts regnskab, udgør i alt kr. 3.806.180, hvilket fremgår af kolonne G.

Totale udbetalinger til litauere fremgår af kolonne H, i alt kr. 6.196.501. Dette beløb fremgår ligeledes af faneblad 2a. kolonne D, sidste side. Samt af faneblad 3a sidste side.

Af de månedlige xx opgørelser fremgår de optjente løntimer fratrukket diverse udgifter samt dels de beløb som litauerne har modtaget direkte af T, (som kan afstemmes til Ts regnskab), og dels de beløb, der er modtaget, men som ikke er bogført i Ts regnskab. Dette giver måned for måned en saldo som overføres til næste måneds xx opgørelse. Det har stort set været muligt for SKAT at afstemme saldoen måned for måned. Der henvises i sin helhed til kolonne I samt kolonne "saldo".

Mappe 1 - faneblad 2a

Dette bilag er ligeledes opgjort ud fra de månedlige xx opgørelser. Bilaget viser hvorledes/hvorfra litauerne har modtaget betaling. Af xx opgørelserne fremgår "WE GOT" efterfulgt af en tekst f.eks. "check", "account", "black T", "black" , "black from V.4" m.m. I faneblad 2a er de enkelte betalinger grupperet ud fra hvilken tekst, der er anvendt. Opdelingen viser således at der er indgået kr. 2.390.321 som kan afstemmes til Ts regnskab.

Desuden fremgår det af faneblad 2a, at der er kr. 30.000 som det ikke er muligt for SKAT direkte at afstemme over til Ts regnskab. I perioden 04.12.2006 til 24.08.2007 er der udbetalt kr. 1.047.400 (351.000 + 696.400) med teksten "black T". I perioden 13.05.2005 til 30.11.2006 er der udbetalt kr. 2.038.000 med teksten "black".

Et beløb på kr. 100.000 er tekstet med "black from V.3". Beløb tekstet med "from V.4" eller "black from V.4" udgør i alt kr. 407.500.

Der er i år 2005 og 2006 udbetalt i alt kr. 65.000 med teksten "black from BA" eller "check from BA". Jf. de under fanebladet indsatte kopier dækker "BA" over ægtefællen.

I maj og juni 2007 er der modtaget i alt kr. 33.560 som ifølge teksten er fra "ST". Den 13.8.2007 fremgår direkte "black ST" med kr. 5.720.

Ved de resterende udbetalinger kr. 79.000 fremgår ikke nogen tekst. SKAT har på vedlagte bilag skrevet "blank".

Summen af de beløb, der ikke kan afstemmes til Ts regnskab udgør dermed i alt kr. 3.806.180 jf. kolonne G i faneblad la.

Mappe 1 - faneblad 3a

SKAT er i besiddelse af bankudskrifter for perioden 01.01.2005 frem til den 25.10.2007 på Ts Erhvervskredit i F1-bank.

Faneblad 3a er en sammenholdelse af beløb modtaget ifølge de månedlige xx opgørelser, med Ts bogføring på mellemregningskontoen "V.1".

Kolonne A, er en direkte afskrift af de månedlige xx opgørelser.

Beskrivelsen for hvordan/hvorfra betalingen er modtaget (kolonne A) fremgår ligeledes af faneblad 2a, hvor der er foretaget gruppering efter f.eks. "black T" m.m. Total beløbet på kr. 6.196.501 fremgår både af faneblad i á (kolonne H), samt sidste side i faneblad 2a.

Kr. 2.390.320, som fremgår af faneblad 3a sidste side kolonne H, kan afstemmes over til Ts regnskab. Dette beløb fremgår ligeledes af faneblad 1 kolonne F. Det som er bogført på mellemregning med V.1 (kolonne E) i Ts regnskab og som vedrører betalinger, kan afstemmes over til hævninger på Ts Erhvervskredit i F1-bank samt over til de månedlige xx opgørelser. Af kolonneme C, D og E fremgår at der ud over betalinger også bogføres efterposteringer m.m. på mellemregningskontoen. SKAT er kun i besiddelse af bogføring frem til september måned 2007, hvorfor de sidste posteringer bogført på mellemregning V.1 ikke vil fremgå.

Som det fremgår af faneblad 3a, er det i store træk muligt for SKAT at afstemme de beløb som ifølge xx opgørelserne er modtaget via check, over til hævninger foretaget på Ts Erhvervskreditkonto i banken. Er teksten på xx opgørelserne derimod "black", "black T" "from V.4", black from BA", "black from V.3" m.m. ses beløbet ikke at være gået ind over Ts regnskab, herunder erhvervskontoen i banken.

Ved bogføring på konto for mellemregning med V.1 i Ts regnskab er der bilagshenvisninger, jf. kolonne C. Den 06.09.2007 er der på mellemregningskontoen hævet kr. 225.000. Ifølge bilaget i Ts regnskab er der tale om en bankoverførsel til TD, der formodes at have familiære relationer til V.1. Beløbet kr. 225.000 fremgår af den månedlige xx opgørelse for perioden 21.08 til 20.9.2007.

Mappe 1 - faneblad 4a (dokument A & B)

SKAT har via Udlændingeservice fået oplyst på hvilke litauere T som arbejdsgiver, har ansøgt om ophold- og arbejdstilladelser for perioden 01.01.2005 til 30.09.2007.

Hos Udlændingeservice tildeles hver enkelt litauer et udlændinge-nummer. Under faneblad 4a, dokument A er listen sorteret efter udlændinge-nummeret. Under dokument B er samme liste sorteret i alfabetisk orden efter fornavn.

Af faneblad 4a fremgår bl.a. at der i år 2007 hos Udlændingeservice er udstedt arbejds- og opholdstilladelser på i alt 33 personer, for år 2006 er der udstedt til 32 og for år 2005 til 30 personer. Det er "x" som viser, om der er udstedt arbejds- og opholdstilladelse på den enkelte litauer det enkelte år. For nærmere periode henvises til kolonne "perioden". Desuden fremgår under faneblad 4a om den enkelte litauer optræder på de månedlige xx opgørelser. Er dette tilfældet er der markeret med gult. Desuden er der foretaget en sammenholdelse af tildelte arbejds- og opholdstilladelser med personer som ikke er lønoplyst til SKAT - disse er markeret med rødt.

År	2005	2006	2007
Antal lønoplyste til SKAT, fremgår ligeledes af Faneblad 5a, dok. A, B & C (de med rødt markeret)	13	11	24
Antal for hvilke der er udstedt arbejds- og opholdstilladelser hos Udlændingeservice	30	32	33
Antal, flere med arbejds- og opholdstilladelser end hvad der er lønoplyst for til SKAT	17	21	9

Yderligere beskrivelse af faneblad 4a findes sammen med faneblad 6a.

SKAT har under faneblad 4a tilføjet de ifølge CPR-registret bosiddende litauere på tre nævnte adresser. Det fremgår heraf pr. hvilken dato vedkommende har stået tilmeldt ifølge folkeregistret. Er vedkommende frameldt igen, vil dette ligeledes fremgå af faneblad 4a.

Mappe 1 - faneblad 5a. (dokument A, B & C)

Faneblad 5a er en samlet oversigt over hvad T har lønoplyst til SKAT opdelt pr. år. De lønoplyste litauere er sammenholdt med oplysninger fra Udlændingeservice. Det er konstateret, at der for de litauere, som er lønoplyste det enkelte år, ligeledes er anmodet om arbejds- og opholdstilladelse det pågældende år. Som det fremgår af faneblad 4a og faneblad 6a, er der med T som arbejdsgiver udstedt arbejds- og opholdstilladelser til flere end de, for hvilke der er lønoplyst til SKAT.

Faneblad 5a, dokument A:

For år 2005 er der lønoplyst A-indkomst med i alt kr. 3.090.029, heraf vedrører kr. 1.198.648,13 lønoplyste litauere, svarende til 39 % af den samlede lønsum.

Faneblad 5a, dokument B:

For år 2006 er der lønoplyst A-indkomst med i alt kr. 1.957.828, heraf vedrører kr. 408.107,11 lønoplyste litauere, svarende til 21 % af den samlede lønsum.

Faneblad 5a, dokument C:

For år 2007 er der lønoplyst A-indkomst med i alt kr. 4.196.363, heraf vedrører kr. 2.370.504,24 lønoplyste litauere, svarende til 56 % af den samlede lønsum.

Der er i år 2007 lønoplyst for 24 litauere, hvorimod der i år 2005 og år 2006 er lønoplyst henholdsvis 13 og 11. Det skal understreges, at der med T som arbejdsgiver er anmodet om arbejds- og opholdstilladelse på stort set samme antal litauere de enkelte år, henholdsvis år 2007 = 33, år 2006 = 32 og år 2005 = 30 personer. Til system MI (arbejdsgiveres månedlige indberetning over ansatte) har T ikke foretaget indberetninger i 2007 for litauere i perioden januar til og med september, mens der for oktober måned indberettes for 22 litauere. Som tidligere anført gennemførtes ransagning første gang 11.09.2007.

Mappe 1 - faneblad 6a, dokument A, B & C

Faneblad 6a er udarbejdet på baggrund af de månedlige xx opgørelser, som SKAT har indtastet efter mappe 1 - faneblad lb til 31b, samt jf. faneblad 0a og faneblad 1a. Faneblad 6a er opdelt pr. navn, og ud for det enkelte navn kan man se hvad den enkelte litauer har tjent ifl. de månedlige xx opgørelser. Det skal understreges, at der er tale om indtastninger efter de månedlige xx opgørelser, som fra den 20.12.2006 og fremefter er udarbejdet pr. den 20. eller 21. i måneden. F.eks. er opgørelsen for perioden 21.06. til 20.07. anført under faneblad 6a som arbejdstimer/løn kr. i juni måned.

SKAT har foretaget en sammenholdelse mellem de navne som fremgår af xx opgørelserne og de navne, hvorpå der er udstedt arbejds- og opholdstilladelse. Dette fremgår af kolonne "SKATs antal-nr. på UI listen". Under faneblad 4a, fremgår navnet/navnene på den/de litauere som SKAT henviser til via "SKATs antal-nr, på UI listen". Da der på de månedlige xx opgørelser kun fremgår et navn og ikke efternavn er det ikke muligt for SKAT at foretage en fuldstændig afstemning, men der henvises i sin helhed til faneblad 6a.

Desuden har SKAT foretaget sammenholdelse af hvad der er lønoplyst til SKAT contra de månedlige xx opgørelser. Dette fremgår af kolonne "Lønoplyst til SKAT" og "Netto lønoplyst til SKAT". Det er heller ikke her muligt for SKAT at foretage en fuldstændig afstemning pr. person, idet efternavnet ikke fremgår af de månedlige xx opgørelser.

Sammendrag af faneblad 6a, (dokument A, B og C) viser følgende tal:

	Løn ifl. xx-opgørelser	Lønoplyst vedr. xx´ere	Netto lønoplyst xx´ere
2005	1.845.780	1.198.648	1.064.182
2006	2.760.875	408.107	375.456
2007	2.331.393	2.370.504	1.756.356
	6.938.048

Det skal bemærkes, at løn ifl. xx-opgørelse for 2007 alene dækker frem til 20.10.2007, mens det lønoplyste omfatter hele kalenderåret.

Samlet indtjening for 01.1.2005 til 20.10.2007 ifl. xx-opgørelserne udgør hermed = 6.938.048, hvilket ligeledes fremgår af sidste side faneblad 0a, samt faneblad 1a (kolonne A).

Der er desuden udført arbejde som ikke er på timebasis jf. faneblad la (kolonne B) (Skov og landbrugsarbejde). Disse er ikke medtaget i faneblad 6a.

På grundlag af de foreliggende dokumenter og bilag samt oplysningerne fra Udlændingeservice kan opgøres følgende med henvisning til faneblad 6 (dokument A, B og C)

År, antal:	2005	2006	2007
Antal litauere som fremgår af xx-opgørelse og er kendt hos Udlændingeservice det enkelte år. Markeret med blåt.	26	28	29
Litauere som fremgår af xx-opgørelse, men ikke er på listen fra Udlændingeservice, dvs. hvorpå der ikke er udstedt arbejds- og opholdstilladelse - markeret med grønt.	6	9	7
Litauere som fremgår af xx-opgørelse og er registreret hos Udlændingeservice men uden arbejds- og opholdstilladelse i det pågældende år - markeret med gult.	5	9	3
Litauere som er lønoplyst, men ikke direkte fremgår af xx- opgørelser - markeret med lyserødt.	2	2	2
Sum	39	48	41
Lønoplyst antal	13	11	24
Antal ikke lønoplyste	26	37	17

At personerne ikke fremgår af de månedlige xx opgørelser, kan skyldes at der er tale om personer, som ikke udfører timearbejde, men derimod f.eks. skov- og landbrugsarbejde. V.1 er en af disse personer, som i årene 2006 og 2007 ikke ses at have udført timearbejde.

Sammenholdelse af lønindberettede tal og løn ifl. xx-opgørelser:

Som det fremgår af ovenstående er der store afvigelser mellem såvel antal lønindberettede i forhold til antal ansatte ifl. xx-opgørelse, som mellem de samlede lønafregninger ifl. xx-opgørelse i forhold til de til SKAT indberettede lønbeløb. Forskelle i lønbeløb kan ikke alene henføres til de personer / litauere, der ikke er lønindberettede, men vedrører også de litauere, der lønindberettede. Dette kan ses ved at sammenholde tallene ifl. faneblad 6 under rubrikken "Hovedtotal" for den enkelte litauer med tallene under rubrikken "Lønoplyst til SKAT". Der er - især vedrørende 2006 (dokument B) - mange tilfælde, hvor de lønoplyste beløb ligger væsentligt under det samlede lønbeløb ifl. xx-opgørelse. F.eks SA, som ifl. xx-opgørelserne har tjent netto kr. 113.250, men på hvem der er lønindberettet kr. 26.121 (netto kr. 24.031) og V.8, hvor beløbene udgør henholdsvis kr. 132.990 mod kr. 54.897 (kr. 50.505).

Det kan således konkluderes, at udbetaling af "sorte" lønninger omfatter både lønindberettede og ikke-lønindberettede litauere.

Mappe 1 - faneblad 7a (dokument A & B)

Af faneblad 7a (dokument A & B) fremgår en oversigt over de udførte arbejder for V.3.

Af dokument B fremgår, at der er faktureret "hvidt" til V.3, men for samme uge-nr. skriver T en fax til V.3. Af faxerne fremgår, hvor mange timer, der ikke sker fakturering for og hvorledes disse afregnes. Informationer fra disse fax er samlet på dokument A, som dermed indeholder en oversigt over de betalinger for udført arbejde, som ikke er faktureret ind over Ts regnskab.

Nærmere redegørelse for og eksempler på de faktiske forhold fremgår af afsnit 1.2.5., punkt 3 og 4....

Mappe 1 - faneblad 8a

Det fremgår af de månedlige xx-opgørelser, at der fra de opgjorte lønbeløb trækkes diverse udgifter til husleje, varme, benzin, tøj m.m. Faneblad 8a er et sammendrag af sådanne poster, der er modregnet i arbejdsløn ifl. de månedlige xx opgørelser. Opgørelsen omfatter alene de poster, hvor det med tilstrækkelig tydelighed er fremgået, hvad beløbene dækker. Øvrige ikke-afklarede poster udgør i alt for perioden kr. 259.370 (646.398 - 387.028).

1.2.5. Eksempler til nærmere belysning af sagens faktiske forhold:

Mappe 2 - faneblad la. Sammenhæng mellem arbejdssedler og de månedlige xx opgørelser for perioden 23.01 til 28.02.2006.

Af Koster 34-17 fra ...3, fremgår det at V.8 har haft 71,5 time, SZ 72 timer, YS 75,5 timer, LR 72,5 timer, SD 72,5 timer. Alle á kr. 50 pr. time. Disse timer stemmer med de tal, der fremgår af den månedlige xx opgørelse, som for januar måned også indeholder februar måneds timer. xx opgørelsen er fundet i Ts regnskabsmateriale, i et sort ringbind på kontoret, med teksten "løn timer xx".

Arbejdstimerne som ovennævnte navngivne personer har udført, kan afstemmes over til Koster 20-2 fra ...3, som indeholder dokumenter over antal timer opdelt pr. arbejdssted. F.eks. fremgår det af Koster 34-17, at SD den 7.2. har udført arbejde hos V.4, fra kl. 8.30 til 12.30, svarende til 4 timer. Dette fremgår ligeledes af Koster 20-2, den 7.2. Koster 20-2 "renskrives" på computer.

Mappe 2 - faneblad 2a. Sammenhæng mellem arbejdssedler og de månedlige xx opgørelser for perioden 01.08 til 31.08.2006.

Af Koster 34-17, fra ...3, fremgår det at MS har haft 125,5 time, SA 316 timer, MS 311 timer. Timerne kan afstemmes over til de månedlige xx opgørelse for august måned. xx opgørelsen er fundet i Ts regnskabsmateriale, i et sort ringbind på kontoret, med teksten "løn timer xx".

Timerne som ovennævnte, navngivne personer har udført, kan afstemmes over til Koster 34-27 fra ...3, der indeholder dokumenter over antal timer opdelt pr. arbejdssted. F.eks. fremgår det af Koster 34-17, at MS den 1.8 har udført 12 timers arbejde, hvilket ligeledes fremgår af Koster 34-27.

Mappe 2 - faneblad 3a. Timearbejde vedr. V.3 indgår i de månedlige xx opgørelser.

Det kan konstateres, at der udarbejdes månedssedler for dels den enkelte litauer og dels for det enkelte arbejdssted. De enkelte dokumenter findes flere steder, bl.a. på ...3 samt hos T.

Af vedlagte bilag fremgår det, at V.8 i maj måned 2006 har udført 232,5 timer hos V.3. Dette er fra Koster 34-17 fra ...3. Disse timer fremgår ligeledes af xx opgørelsen for maj måned 2006, hvormed det kan konstateres, at timerne hos V.3 er en del af det samlede timeregnskab for litauerne. Den månedlige xx opgørelse fra maj måned 2006 er fra Koster 8 - sort ringbind fra Ts kontor, med teksten "løn timer xx". Hvilket viser, at det er en del af Ts regnskabsmateriale.

Fra Ts ringbind med teksten "V.3" fremgår det af bilag, at der i perioden 15.5. til 20.5 (svarende til uge 20) er udført 351 timer hos V.3, af 6 litauere, herunder V.8. Dette dokument findes ligeledes i Koster 20-2 fra ...3, hvor det er steds-opdelt. Timerne som fremgår af V.8s månedsopgørelse, stemmer med timer overført til den steds-opdelte liste (hos V.3). Som det fremgår af ovenstående er der udført 351 timer i uge 20. Disse fratrækkes 74 timer som faktureres, jf. faktura nr. 1098.

Herefter overføres de resterende 277 timer til særskilt dokument som SKAT er i besiddelse af fra Ts regnskabsmateriale, ringbind "V.3". Disse timer udbetales med kr. 150 pr. time. Pengene modtages kontant, hvilket fremgår af teksten på dokumentet

"...

Jeg ved ikke om jeg er så heldig jeg kan få pengene på onsdag? Ellers snakker vi om det i morgen.

..."

Ovenstående eksempel viser, hvorledes samhandlen med V.3 foregår gennem en længere periode fra december 2005 til udgangen af 2006. SKAT er i besiddelse af dokumentation for dette. Timerne til V.3 specificeres pr. uge, der faktureres "hvidt" 74 timer pr. uge, de resterende timer afregnes med 150 kr. pr. time.

Mappe 2- faneblad 4a. Sammenhæng mellem "hvide" og "sorte" arbejdstimer og total ifl. ugesedler - V.3.

Fra Ts regnskabsmateriale foreligger en mappe indeholdende nedenstående dokumentation:

Den første af SKAT kendte faktura til V.3 i perioden fra 1.1.2005, er faktura nr. 1040 af 3l.12.2005, hvorpå der er faktureret 168 timer således: 57 timer for uge 49, 74 timer for uge 50 og 37 timer for uge 51, til en timesats på kr. 255 excl. moms. I Ts mappe "V.3" er der en kopi af en annulleret faktura 1040 hvor der i alt er faktureret 270 timer. På den annullerede faktura er påført med Ts skrift "- 107 timer x 150". De 270 timer svarer stort set til de arbejdssedler som er vedlagt fakturaen. Efterfølgende er der tilsyneladende faktureret på ny med ovenstående antal timer = 168 timer. Af dokument som ligeledes sad sammen med ovenstående, fremgår følgende:

"...

Som aftalt 107 * 150 kr. = 16.050 kr. Du må gerne give KF dem med hjem i en kuvert, det er ikke første gang at de tager noget med hjem til mig. Men ellers venter vi bare til vi mødes igen.

..."

Ud fra det foreliggende er der "trukket" 107 timer over til "sort" afregning. Differencen på 5 timer (270 - 107 = 163/faktureret for 168 timer) kan ikke umiddelbart forklares.

Faktura 1044 af 03.02.2006 omfatter ugerne 1-5 incl.

I uge 1 er faktureret 123 timer. Ifølge bilag til faktura er der ud over disse timer udbetalt for 10,5 time á 150 1kr. De 10,5 time fremgår nederst af ugesedlen for uge 1. Ifølge denne er der udført 42 timer af MK, 41,5 af SD og 42,5 time af NJ = 126 timer. Heraf faktureres 123 timer samt 10,5 time uden regning = 134 timer. Det har dermed ikke været muligt for SKAT at lave en fuldstændig afstemning, differencen på 8 timer anses som uvæsentligt.

I uge 2 er der ifølge ugesedler af de samme tre personer udført 126 timers arbejde. Heraf fremgår 111 timer af faktura, de resterende 15 timer fremgår uden regning på særskilt dokument.

Uge 3 er der ifølge ugesedler udført 44 timers arbejde á 4 personer (MK, NJ, ME, V.4) = 176 timer. Antal timer 176 kan afstemmes således: der er faktureret 111 timer á 255 kr. excl. moms, samt 37 timer á 137 kr. excl. moms. De resterende timer fremgår af særskilt dokument med 21 timer á kr. 150 samt 7 timer á 75 kr. Det er tilsyneladende V.4s timer som udbetales med henholdsvis kr. 137 excl. moms jf. faktura, og uden faktura med 75 kr.

Uge 4 udgør total antal timer jf. ugesedler 202, hvilket stemmer med faktureret 111 timer + 37 timer, samt 54 timer ej faktureret (48,5 + 5,5).

I uge 5 udgør total antal timer, jf. ugesedler 190,5 hvilket ligeledes stemmer med faktureret 74 og 37 timer - i alt 111 timer, samt timer ej faktureret 79,5.

Ifølge faktura 1057 er der faktureret timer til V.3, for ugerne 6 til og med uge 9. I uge 6 er der faktureret 74 timer, desuden er der udbetalt for 115 timer uden regning, i alt antal timer 189 hvilket stemmer til ugesedler for samme periode.

Samme fremgangsmåde som ovenstående anvendes i forbindelse med de øvrige fakturaer som er udstedt til V.3.

Vedr. faktura 1191 fra den 3.12.2006 er der faktureret 5 x 74 timer. SKAT er ikke i besiddelse af et afstemningsdokument fra regnskabsmaterialet, men har med baggrund i ovenstående fremgangsmåde udarbejdet et. Dvs. taget udgangspunkt i dokumenterede udførte antal arbejdstimer (timer 2.635,5), fratrukket det som er faktureret "hvidt" til V.3 (5 uger á 74 timer = timer 370). Afregnet uden faktura: 2.635,5 minus 370 = 2.265,5 á kr. 150 = 339.825. Dette hænger da også ganske nøje sammen med, at der 06.12.2006 ifl. xx-opgørelserne er indgået kr. 320.000 "black".

Dokumenterne (ugesedler) er både fundet hos V.1 koster 20-2 samt hos T i en sort mappe "V.3". Den eneste forskel der er på disse dokumenter er, at T har påført/fratrukket 74 timer på ugesedlerne. De 74 timer er de timer som jf. ovenstående faktureres "hvidt", de resterende timer udbetales med 150 kr. "sort".

De computerskrevne timesedler vedr. arbejde hos V.3, for perioden 23.01.2006 til 31.05.2006 findes ligeledes i Koster 34-27 fra ...3.

Ifølge mappe 1 - faneblad 7a, dokument B, er der i alt til V.3 faktureret 3.896 timer á kr. 255 excl. moms og 111 timer á kr. 137 excl. moms. Total faktureret til V.3 kr. 1.008.560. Ifølge dokumenter/fax sendt til V.3 er der uden fakturering udbetalt for antal 14.875 timer á kr. 150 og 12,5 timer á kr. 75. Total uden fakturering/"sort" udgør herefter kr. 2.232.188.

Mappe 2 - faneblad 5a. Timearbejde udført for V.4 m.fl. indgår i de månedlige xx-opgørelser

SKAT har udarbejdet en oversigt over samtlige fakturaer, der jf. Ts regnskab er udstedt til KG og/eller V.4, G3 Huse, G4 Udvikling m.m.

T har oprettet en særskilt mappe uden tekst, men indeholdende materiale vedr. V.4. Der er tale om en KPMG mappe, som ved SKATs kontrolbesøg var på Ts kontor. Mappen indeholder bl.a. timer hos V.4 i ...5, samt et dokument med en oversigt over "We got". Det som er modtaget fra V.4 jf. dokumentet, kan afstemmes over til indbetalinger ifl. de månedlige xx opgørelser, hvilket dokumenterer sammenhængen mellem opgørelserne vedr. arbejdet udført hos V.4.

En del af de samme dokumenter som ovenstående (fra KPMG mappen) er ligeledes fundet i Koster 34-22 fra ...3 med teksten "V.4, ...5 2005/ 2006". Kosteren indeholder dels en specifikation af antal arbejdstimer udført i perioden 06.2005 til 06.2006, samt en specifikation af "we got". Desuden er dokumenterne for perioden juni 2006 til november 2006 fundet i Koster 34-21 fra ...3 med teksten "...6,2006". Der er tale om månedssedler, nogle håndskrevne, andre computerskrevne.

SKAT er i besiddelse af en samlet timeoversigt samt en specifikation af "We got" for perioden 14.02.2007 til 30.03.2007. Der er i perioden udført 1.041 + 26,5 timer, hvilket kan afstemmes over til en udarbejdet, håndskrevet månedsopgørelse. Disse dokumenter er både fundet på ...3, Koster 17-3, samt i Ts brune mappe "timer til afregning", under faneblad V.4.

Generelt er timerne specificeret pr. md. og pr. litauer. Det er muligt at afstemme den enkelte litauers timer over til de månedlige xx opgørelser. Timerne hos V.4 er dermed en del af det samlede timeregnskab for litauerne, som fremgår af de månedlige xx opgørelser.

xx-opgørelser fra de pågældende måneder er fra Koster 2 - sort ringbind fra Ts kontor, med teksten "løn udlændinge" og er således en del af Ts regnskabsmateriale.

Som endnu et eksempel på at bilag på timer udført for V.4, er en del af Ts regnskabsmateriale, kan henvises til Koster 34-22 fra ...3, hvoraf det fremgår, at der i perioden 06 - 07 2005 er udført 461 timer hos V.4 i ...5. Disse 461 timer er specificeret pr. litauer, LR 133 timer i 6. md. og 253 timer i 7. md., desuden har JZ haft 75 timer i 7. md. Timerne på LR 133 og 253 fremgår også af Koster 34-8 fra ...3. Timer fremgår ligeledes af xx opgørelsen for juni og juli mdr. 2005, hvilket dokumenterer, at timerne hos V.4 er en del af det samlede timeregnskab for litauerne. Den månedlige xx-opgørelse fra juni og juli måned 2005 er fra Koster 8 - sort ringbind fra Ts kontor, med teksten "løn timer xx", og indgår således som en del af Ts regnskabsmateriale.

Mappe 2 - faneblad 6a. Dokumentation for manglende fakturering til V.4

SKAT har foretaget en gennemgang af de fakturaer som T har udstedt til V.4 og/eller KG, G1 ejendomme m.m. I den forbindelse blev det konstateret, at der den 15.02.2006 er udstedt en faktura til KG vedr. ...7, vedr. bygning af sommerhus 1 stk. á 120.000, heraf moms kr. 30.000.

"...

Nøgle færdigt hus incl. have, excl. materialer, el og VVS. Særskilt regning på godkendelse af kloak, samt hvis der kommer ekstra arbejde udenfor tegningen og hvis vi medbringer nogle materialer. Opførelse fra ca. den 15.3.2006 til 1.7.2006, hvis ikke der kommer problemer under vejs. Pris ifølge aftale med særskilt rabat pga., planlagt i god tid osv.

..."

Et sommerhus på 130 m2, excl. materialer, el og VVS til en samlet pris af 120.000 + moms, finder SKAT usandsynligt billigt. Det er ikke muligt med tilstrækkelig sikkerhed at opgøre timeforbruget på dette arbejde, da angivelser på arbejds- og timesedler ikke er tilstrækkeligt præcise hertil.

Der er i perioden 23.01.2006 til 28.02.2006 udført 852,5 time for V.4 i ...5. Disse timer ses ikke faktureret. Den første faktura som er udskrevet til V.4 og / eller KG i år 2006 er ovennævnte faktura 1052 som vedrører opførelse af et sommerhus til en enhedspris. Selve opførelsen påbegyndes først 15.3.2006, hvorfor ovennævnte 852,5 arbejdstimer for januar og februar 2006, ikke kan være udført på sommerhuset. Det må således konstateres, at der mangler fakturering for så vidt angår de 852,5 timer.

Mappe 2 - faneblad 7a. Sammenhæng mellem arbejdstimer for V.4 og V.3 samt xx-opgørelser

Af Koster 20-2 fra ...3, der bl.a. omfatter stedopdelte timeopgørelser, fremgår at litauerne udfører arbejde samme dag for henholdsvis V.4 og V.3. F.eks. fremgår det af listen "V.3" den 11.02.2006, at SD og YS har udført arbejde i tidsrummet kl. 8.00 til 13.30. De to samme personer påbegynder deres arbejde samme dag hos V.4 i ...5 kl. 15.00 til 19.00.

Der er i perioden 23.01.2006 til 28.02.2006 udført 852,5 timers arbejde hos V.4. For samme periode er der hos V.3 udført 360 timer. I alt ifl. arbejdssedler 1.212,5 timer. Ifølge xx opgørelsen for samme periode er der i alt udført 1.513 timers arbejde.

For perioden marts måned 2006 er der udført 591 timer ved V.4 og 1339,5 timer ved V.3. I alt 1930,5 timer. Ifølge xx-opgørelse for samme periode er der registreret i alt 2.202,5 timer.

Eksemplerne viser, at de samlede timetal for litauere vedrørende V.3 og V.4, kan indeholdes i det samlede antal arbejdstimer ifl. xx-opgørelserne.

Mappe 2 - faneblad 8a. Eksempler på afregningspriser vedrørende V.4/LS/G3 Huse

V.4 og LS driver virksomhed sammen. Det fremgår af arbejdssedler, at der er udført arbejde for LS. SKAT har i forbindelse med den stikprøvevis gennemgang af Ts Word dokumenter i computeren kunnet konstatere, at der er udarbejdet et dokument/brev stilet til: G3 Huse, Att.: LS. Det fremgår af teksten på dokumentet, at

"...

det gik fint på ...8. De havde 59 timer tilsammen * 125 kr. pr. time. På ...9 havde de 115 timer * 125 kr. pr. time. Du må gerne sætte pengene ind på min kones konto. Konto nr. ...

..."

Ovennævnte 115 timer kan afstemmes til Koster 20-2, samt Koster 34-27 (begge fra ...3) hvoraf det fremgår at V.8 m.fl. har udført arbejde på ....9. Total timer 115 i perioden 24.1 til 30.1. Af Koster 20-2, samt Koster 34-27 (begge fra ...3) fremgår at V.8 og SZ har udført 51 timers arbejde i perioden 10.2 til 12.2. på ...8. På skrivelsen til G3 Huse, fremgår 59 timer.

Tidsmæssigt er der overensstemmelse, idet dokumentet/brevet til G3 Huse er dateret den 17.02.2006 og ovenstående arbejde er udført umiddelbart før dette tidspunkt.

SKAT er i besiddelse af et dokument, ligeledes fra Ts computer. Af dette dokument fremgår bl.a.

"...

LS. Hej LS, her er en regning vedr. oprydning. Jeg har sat prisen på 3 af folkene lidt billigere da jeg står og skal bruge mange penge. Jeg håber at det er ok. Vedr. køkken brugte de 27 timer til at ødelægge. I alt 27 * 125 = 3375 kr. Du må meget gerne sætte pengene ind på min kones konto. Konto nr. ...

..."

Det har ikke været muligt for SKAT at finde arbejdssedler som direkte kan relateres til ovenstående antal arbejdstimer.

Mappe 2 - faneblad 9a. Eksempler på manglende sammenhæng mellem lønsedler/-kvitteringer og tal/beløb ifl. xx-opgørelserne

I sort ringbind "xx - Løn - Skattekort - Timeseddel - A til ÆØÅ" fra Ts regnskabsmateriale foreligger diverse lønmateriale vedrørende litauere. Som eksempler på manglende sammenhæng vedrørende lønregnskabet er udtaget materiale vedrørende 2 ansatte og vedlagt som bilag under dette faneblad. Eksemplerne viser følgende:

Vedrørende SN:

Der foreligger lønseddel fra Danløn pr. 31.07.2007 på 222 timer á kr. 112,50. Af år til dato fremgår, at der er tale om den første lønseddel for 2007. Til sammenligning har SN ifl. xx-opgørelserne haft i alt 1.185,5 timer i perioden 15.01 til 20.07. Dette svarer med en timeløn på kr. 65,- til kr. 77.057. Ifl. lønsedlen udgør nettolønnen (efter fradrag af AM-bidrag og skat) kr. 17.094, hvilket svarer til á conto udbetalt, så der udbetales ifl. lønsedlen kr. 0.

Vedrørende VV:

Der foreligger for denne månedlige lønkvitteringer fra og med august 2005 til og med december 2006. Jf. den af SKAT udarbejdede opgørelse er der ingen sammenhæng mellem timetal ifl. lønkvitteringerne og timetal ifl. xx-opgørelserne. Hverken totalt eller for de enkelte måneder. Ifl. lønkvitteringerne udgør bruttolønnen for 2005 og 2006 henholdsvis kr. 90.819 og kr. 210.522, men der er ikke indberettet lønoplysninger for VV, hverken for 2005 eller 2006. Det skal bemærkes, at der foreligger tilsvarende lønkvitteringer for perioden maj 2005 til og med december 2005 for V.1, V.8, MN og VJ, hvor de indberettede lønoplysninger for 2005 er overensstemmende med lønkvitteringerne.

Ad punkt 2: Opgørelse af skattepligtig udeholdt omsætning

2.1 SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse

Med udgangspunkt i den i punkt 1.1 yderligere beregnede omsætning, foretages fradrag for lønudgifter, vedrørende ej registreret timelønsarbejde samt lønudgifter vedrørende skov-/landbrug m.v. Da der jf. de månedlige xx-opgørelser bliver modregnet husleje m.m. og disse ikke ses indtægtsført i Ts regnskab, tillægges disse ved opgørelsen af den yderligere skattepligtige indkomst.

Ad punkt 3: Manglende indeholdelse samt indberetnings- og oplysningspligtig, af AM-bidrag, vedrørende litauiske medarbejdere. Samt hæftelse for manglende indeholdelse at AM-bidrag.

3.1 SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse

Arbejdsmarkedsbidrag af yderligere afholdte og ikke oplyste lønudgifter udgør følgende beløb:

	2005	2006	2007	I alt
lønudgifter, ej reg. timelønsarbejde	956.788	2.325.875	1.265.064
lønudgifter skov-/landbrug m.v.	155.967	150.231	36.505
samlede lønudgifter	1.112.755	2.476.106	1.301.569
8 % AM-bidrag	89.020	198.088	104.125	391.233

..."

Afgørelsen blev indbragt for Skatteankenævnet, der den 9. oktober 2009 stadfæstede SKATs afgørelse. Der hedder i nævnets sagsfremstilling af 26. juni 2009 blandt andet:

"...

4. Klagers synspunkter

Videre bemærkedes, at den manglende omsætning slet ikke skulle indgå i klagers resultat, da det var ikke ham, der havde de pågældende litauere ansat, men henholdsvis V.3 og V.4.

...

6. Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet beslutter, den påklagede afgørelse stadfæstes.

Det er nævnets vurdering, at der er tale om et meget grundigt kontrolarbejde, SKAT har udført. SKAT har ved udøvelsen af skønnet over den udeholdte omsætning taget hensyn til mange faktuelle forhold, ligesom SKAT i tvivlstilfælde har ladet tvivlen kommet klager til gode, også kaldet princippet om "in dubio pro reo".

Nævnet finder det således sandsynliggjort, at T har udeholdt omsætning i et omfang, som opgjort af SKAT. Dette beløb er skattepligtigt, jf. Statsskatteloven § 4 litra a, og beskattes som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3 stk. 1.

Ifølge klageskrivelsens ordlyd ses der ikke at være uenighed om de beløbsmæssige opgørelser.

Nævnet lægger ligeledes til grund, at de forskellige former for dokumentation, der fremkom ved ransagningerne, herunder de omtalte xx-opgørelser, indeholdt oplysninger om den reelle og faktiske fremgangsmåde ved klagers virksomhedsdrift, og dermed er udtryk for de reelle regnskabstal.

T har således ikke godtgjort, at den foretagne forhøjelse af hans skattepligtige indkomst er åbenbart urimelig eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Nævnet finder herefter, at der er med rette, SKAT har foretaget forhøjelser af klagers skattepligtige indkomster for de pågældende indkomstår, og finder ikke grundlag for at ændre på opgørelserne herover.

Det på mødet fremførte har således ikke ændret nævnets opfattelse, hvorefter den påklagede afgørelse stadfæstes i sin helhed.

..."

Nævnets afgørelse er indbragt for Landsskatteretten, hvor sagen verserer.

2. Sagens forløb hos politi og anklagemyndighed

Den 24. august 2007 afsagde Byretten kendelse om ransagning på adresserne ...1, ...2, og ...3 på grundlag af en mistanke mod tiltalte for overtrædelse af momsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven.

Ransagningerne blev gennemført af politiet på de nævnte adresser den 11. september 2007.

Tiltalte blev den 7. januar 2009 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, og dagældende lov om arbejdsmarkedsbidrag § 18, stk. 1, litra a.

Ved skrivelse af den 14. juli 2009 meddelte Politiet, at påtale mod tiltalte for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, var opgivet.

SKAT påklagede ved skrivelse af den 5. august 2009 Politiets afgørelse til Statsadvokaten, der ved skrivelser af den 7. og 10. september 2009 meddelte henholdsvis tiltalte og Politiet, at efterforskningen skulle fortsættes.

Anklageskrift blev indleveret ved Byretten den 3. august 2010.

3. Øvrige økonomiske oplysninger vedrørende tiltaltes virksomhed

Af Årsrapport for 2005 for H1 ved tiltalte fremgår blandt andet:

"...

	2005	2004
1. Bruttofortjeneste	kr.	tkr.
Haveservice
Udført arbejde og maskinstationsindtægter	6.572.457	5.052
Ændring igangværende arbejder	340.000	0
Produktionsomkst., varekøb, maskinstation mv.	-1.591.993	-1.114
Bruttofortjeneste haveservice	5.320.464	3.938
Bruttofortjeneste i alt	5.722.682	4.296

..."

Af Årsrapport for 2006 for H1 ved tiltalte fremgår blandt andet:

"...

Hovedtal (tkr.)
		2006	2005
Bruttoudbytte		6.507	5.723
...
Resultatopgørelse for 2006
	Spec.	2006	2005
	nr.	kr.	tkr.
Bruttofortjeneste	1	6.507.355	5.723
Produktionsomkostninger	2	-989.442	-1.123
Lønninger og personaleomkst	3	-2.203.274	-3.278
...
Resultat før afskrivninger		2.863.783	919
Afskrivninger
Driftsmidler	6	-969.894	-653
...
Specifikationer		2006	2005
		kr.	tkr.
1. Bruttofortjeneste
H1
Udført arbejde og maskinstationsindtægter		7.209.416	6.572
...
Bruttofortjeneste i alt		6.507.355	5.723
...
6. Afskrivninger mv., driftsmidler		2006	2005
...		kr.	tkr.
Leasing og maskinleje		767.428	495
Småaktiver og værktøj		107.731	42
		969.894	653

..."

Forklaringer

Der har været afgivet forklaringer af tiltalte og af vidnerne V.1,V.2, V.3, V.4, V.5 og V.6.

Tiltalte T har forklaret, at han har drevet virksomhed fra omkring 1993. Den er nu lukket, idet han er trådt i personlig betalingsstandsning i oktober 2007 og senere blev erklæret konkurs. Han beskæftigede sig blandt andet med haveanlægsopgaver. Han havde en ejendom på ...3, hvor V.1 boede, og en på ...2, hvor der boede nogle litauere. V.1 var ansat hos tiltalte og skulle "sørge for" litauerne. Hun er selv litauer. Hun kunne sproget og skulle fortælle dem, hvilke opgaver de skulle lave, og hun stod for betaling af løn til litauerne. Hun stod for timesedler m.v. Tiltalte indbetalte beløb på hendes konto via check eller kontant.

Foreholdt bilag 55, side 3, hovedtal 2006, bruttoudbytte - 6.507.000 kr. og 2005, bruttoudbytte - 5.723.000 kr. forklarede tiltalte vedrørende lønudbetalingerne de pågældende år, at man havde investeret i nogle flere entreprenørmaskiner og havde lavet mere entreprenørarbejde, således at der skulle bruges færre hænder og dermed var der færre lønomkostninger. På side 6 vedrørende driftsmidler kan det konstateres, at beløbet for 2006 var ca. 300.000 kr. større end i 2005.

Foreholdt side 6 i SKATs sagsfremstilling forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt, at han flyttede ting, da han fik besøg af SKAT. Der var 3 mapper, som han ikke ville have, at SKAT fik adgang til, idet han da var sigtet i en anden sag, hvori mapperne måske kunne indgå.

Foreholdt at SKAT har oplyst, at nogle af hans litauiske arbejdere ikke var lønoplyst forklarede tiltalte, at han havde flere ansat, end der var lønoplyst. Tiltalte kunne ikke give nogen forklaring herpå. I 2007 erkendte tiltalte, at der var et svigt med hensyn til lønoplysninger til SKAT og med hensyn til arbejdstilladelser.

Vedrørende xx-opgørelser forklarede tiltalte, at disse befandt sig både hos V.1 og hos ham selv. De viste, hvor mange timer de litauiske arbejdere havde haft, og hvor mange penge han skyldte dem for det udførte arbejde, samt oplysninger om husleje og andre udgifter. Han gik ud fra, at xx-opgørelserne var korrekt udfyldte og meget præcise. xx-opgørelserne er ikke kun udtryk for arbejde udført hos tiltalte, men også for arbejde udført hos V.3 og V.4. Hos V.3 "styrede" han de to litauere, som var tiltaltes ansatte, medens de øvrige 6 på arbejdssedlerne var V.3s folk. De hjalp hinanden med at skaffe litauiske arbejdere til opgaverne, og når der har været 8 mand ude hos V.3 som det fremgår af xx-opgørelsen, har de to af dem været tiltaltes mænd. V.1 tog sig også af udbetaling til arbejdere på andres vegne. Nogle af arbejderne hos V.3 var beskæftiget gennem et andet firma. V.3 havde mange firmaer til at arbejde for sig på det tidspunkt.

Tiltaltes virksomhed har udført en lille smule arbejde for V.4 på hans privathus. V.4 har selv beskæftiget de litauere som også var tiltaltes, og V.1 har også udbetalt løn til disse. Tiltalte har ikke udbetalt sorte lønninger, højst et par tusinde kr. Når bortses fra det, der er omfattet af fakturaerne gik det arbejde, der er udført af litauerne for V.4 og V.3 uden om tiltaltes virksomhed. Grunden til at noget af hans gæld til litauerne på xx-opgørelserne reduceres, når der foretages betalinger fra til V.3 og V.4 er, at xx-opgørelserne til dels vedrører litauernes tilgodehavende hos ham. Når V.1 skriver "We-got" er det udtryk for en check fra tiltalte til betaling til litauerne. Når der stod "black" må det være kontant betaling af en slags. Det er sket, at han har betalt kontant til V.1 2-3 gange, måske for en måned ad gangen. Det kunne forekomme, at litauerne selv modtog penge fra V.3 eller V.4 og gav dem til V.1.

Foreholdt det i sagsfremstillingen på side 7 midt med kursiv anførte, sammenholdt med mappe 2, faneblad l0a, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har skrevet sådan til en, der hedder SJ. Tiltalte kan ikke huske, hvorfor han skrev sådan til kunden. De 16.375 kr. kan godt være uden for regnskabet.

Foreholdt mappe 1, faneblad 7a, sammenholdt med mappe 2, faneblad 8b, forklarede tiltalte, at fakturaen på ca. 75.000 kr. vedrører det arbejde, hans 2 ansatte udførte hos V.3, mens beløbet på 185.000 kr. blev afleveret til V.1, noget af det måske gennem tiltalte, og vedrørte arbejde, som andre litauiske arbejdere end tiltaltes ansatte havde udført. Det er således forskellige folk og forskelligt arbejde på V.3s ejendom, men de samme uger.

Foreholdt sagsfremstillingen, s. 15, sammenholdt med mappe 2, faneblad 3a, side 5, forklarede tiltalte, at denne liste var udført af V.3 eller en litauer. Han har nok skrevet 277, hvoraf de 74 timer er trukket fra, idet disse vedrører tiltaltes 2 mand, mens de øvrige timer vedrører øvrigt arbejde udført for V.3 af andre litauere end tiltaltes ansatte.

Foreholdt mappe 2, faneblad 6b, s. 2, forklarede tiltalte, at dette blot er en serviceoplysning, han sendte til V.3, hvilket han gjorde på samme måde hver måned. Beskeden om betaling "på onsdag" kan henvise til såvel kontant betaling som betaling pr. check.

Foreholdt Mappe 2, faneblad 11 b, s. 1, sammenholdt med s. 2 og 3, er der tale om den første faktura, han skrev til V.3. Han skulle hele tiden stille 2 mand til rådighed, og det andet firma skulle stille øvrige arbejdere til rådighed. Tiltalte mente ikke, at det havde noget med hans virksomhed at gøre. V.3 kunne godt have aflønnet litauerne selv. Pengene var ikke til tiltalte.

Vedr. V.4 - faktura på sommerhus på 120.000 kr. - forklarede vidnet, at prisen nok ikke er reel i dag. Arbejdet omfattede at rejse huset og lægge græs. Sommerhuset blev opført i foråret. De arbejdssedler, som ikke er fakturerede for januar-februar, er arbejde på V.4s private ejendom og noget arbejde indenfor. Det er ikke tiltaltes virksomhed, der har udført arbejdet, men V.4 har lånt tiltaltes medarbejdere og har indbetalt til V.1, og tiltalte har ikke haft noget med det at gøre.

Vedrørende G3 Huse - V.4 - sagsfremstillingen side 18, nederst og mappe 2, faneblad 8a - forklarede tiltalte, at det er et brev som tiltalte har skrevet. Han kan ikke huske, hvorfor pengene skulle ind på hans kones konto.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte vedrørende bilag 55, årsrapporter vedrørende 2004, at omsætningen blev skabt ved at bygge en del huse. Det var litauerne, der opførte disse huse, og de lavede også noget anlægs- og havearbejde.

Regnskabstallene for 2005 skyldes, at han ansatte danske og litauiske medarbejdere og tallene for 2006, at de begyndte at lave noget mere entreprenørarbejde. Tiltalte brugte ikke alle medarbejdere, men lånte nogle ud. De der ikke blev lånt ud, kunne generere omsætningen. Han leasede i 2006 flere og større entreprenørmaskiner, hvorfor lønudgifterne faldt. En litauer kostede ca. 250 kr., mens en maskine godt kunne koste yderligere 400 kr. I 2005 krævede byggeriet flere arbejdstimer.

Vedrørende xx-opgørelserne forklarede tiltalte, at han aldrig har lavet disse opgørelser. V.1 fik arbejdssedler over litauernes arbejde, dels fra ham og dels fra litauerne selv. Når hun havde arbejdssedlerne, lavede hun en samlet opgørelse over, hvor mange timer litauerne havde haft. Herefter fik tiltalte xx-opgørelserne, han og V.1 mødtes herom, og han skrev en check eller overførte lønningerne til hende. Han skrev en faktura på nogle af de timer, hun opregnede, hvilke beløb efterfølgende indgik i årsregnskabet.

Foreholdt mappe 2, faneblad 7b, forklarede tiltalte, at han har fået arbejdssedlerne tilsendt af V.3. Tiltalte har ikke været på arbejdsstedet. Fakturaen er udtryk for det antal ansatte, tiltalte havde gående på stedet og nogle øvrige udgifter i forbindelse med arbejdet. De 150 kr. har det litauiske firma bestemt, at der skulle stå. Hvis han skulle have faktureret for arbejdet, skulle timeprisen have været 255 kr. Nogle af arbejderne var registreret hos tiltalte, men V.3 havde "lejet" dem. Tiltalte fik ikke noget for at "udleje" de folk, som ikke stod på tiltaltes faktura. Når der står "we got" eller "black" er det ikke udtryk for penge, som tiltalte har udbetalt til litauerne.

Vedrørende V.4 forklarede tiltalte, at der var tale om byggeri af et sommerhus for et tilbud på 120.000 kr. Arbejdet blev vist udført af litauere, men tiltalte er ikke helt sikker herpå. Privatboligen havde tiltalte ikke noget at gøre med, udover at anvise nogle folk. Vedrørende G3 Huse stod tiltalte selv for arbejdet og skrev fakturaer herpå.

På ny udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han udbetalte til V.1 på grundlag af timeantal. Det var sædvanligt, at V.3 faxede arbejdssedlerne til tiltalte, og at tiltalte overførte beløbet til V.1. V.1 førte regnskab på grundlag af arbejdssedler fra både tiltalte og fra litauerne. Hans bogholder udførte kun opgaver på grundlag af oplysninger fra tiltalte.

Vidnet V.1 har forklaret, at hun har været ansat i tiltaltes virksomhed i årene 2005 til 2007. Hendes opgave var at fungere som tolk for de litauere, som tiltalte havde ansat. Fra 2005 til 2007 arbejdede hun mest som tolk. Hun havde også med de ansatte litaueres lønninger at gøre. Hun var ikke ansat som bogholder, men fordi det var praktisk at have hende i virksomheden. I forbindelse med lønningerne til de ansatte litauere var hendes opgave at holde bogholderi med hensyn til deres arbejdstimer. Hun fik oplysningerne herom fra arbejderne, som selv talte timerne op og skrev arbejdssedler til hende. Arbejdssedlerne fik hun af de litauiske arbejdere selv.

Foreholdt mappe 1, faneblad 0a, forklarede vidnet, at det godt kan være en månedsopgørelse, som vidnet har lavet vedrørende litauiske arbejdere med navne og antal timer for udført arbejde. Hvis der var timer tilbage fra den tidligere måned, er disse måske lagt på denne opgørelse. Det er de rigtige timetal, der er skrevet på opgørelsen. Oplysningerne i opgørelsen stammer fra de litauiske arbejderes timesedler, som de selv havde skrevet og afleveret til hende. De fik en timeløn på 60 kr. efter skat. Hun havde ikke noget med afregning af skat at gøre. Beløbet noteret med "from last" kan hun ikke huske, hvad betyder, men man fik sin løn på normal vis. Hun kan ikke huske nærmere om dette. Hun kan ikke huske, om "from last" betyder det, man havde til gode fra sidste måned. De 509.503 kr. er udtryk for det beløb, alle litauerne havde til gode i forvejen. De 778.723 kr. er udtryk for et beløb, som alle de litauiske arbejdere til sammen havde til gode - måske på det tidspunkt, hvor hun udarbejdede opgørelsen. Det var ikke hendes opgave at finde ud af, hvem der skulle udbetale pengene. Hun har aldrig deltaget i udfærdigelse af arbejdskontrakter. Hun var ansat hos tiltalte, men han har ikke bedt hende udfærdige opgørelserne. Dette gjorde hun for selv at have et overblik.

"We got" betyder beløb, firmaet har fået. Hun kan ikke huske, hvem der ud betalte pengene. Hun modtog en del af de penge, ud for hvilke der stod "we got" og andre fik litauerne udbetalt direkte på arbejdspladsen. Hun fik udbetalt penge både på check, på konto og kontant. Når hun fik check, hævede hun checken, hun satte den ikke ind på konto. Hun fik sit første arbejdsvisa i 2002. Hun kan ikke huske, om hun fik check, men kan huske, at hun fik overført penge, også kontant. Hun kan ikke huske, om hun fik check af tiltalte i perioden 2005 til 2007, mest fordi hun oftest fik udbetaling i kontanter eller ved overførsel. Den sidste linie i xx-opgørelsen er udtryk for tiltaltes udgifter til litauernes forbrug af tøj, husleje m.v.

Det sidste tal i opgørelsen, 452.943 kr. er måske udtryk for det beløb, litauerne skulle have udbetalt. "We got"-beløbet på 40.000 kr. har hun fået af tiltalte. Der kom meget sjældent beløb på check fra tiltalte. Betegnelsen "black" betyder kontanter. Hun kan ikke forklare, hvorfor hun brugte dette udtryk. Hun ved godt, at black betyder sort. Hun havde ikke noget med skat at gøre, og hun fik ikke at vide, om udbetalingerne var før eller efter skat. Hun brugte udtrykket "black", fordi hun fik kontanter i hånden. Hun har aldrig spurgt, om beløbene gik uden om regnskabet. "Black" fra V.4, V.3 og tiltalte har hun brugt som udtryk for, at hun har modtaget kontanter fra disse personer. Hun har dog aldrig modtaget kontanter personligt fra V.3. V.4 har betalt kontant for udførte arbejder. Hun vidste ikke, hvad V.4 og V.3 hed til efternavn, men det var de personer, litauerne arbejdede for. Hun har aldrig modtaget penge direkte fra V.4 og V.3. Hos V.4 blev de udbetalt på arbejdspladsen og hos V.3 på 2 måder, enten direkte til arbejderne eller til tiltalte.

De penge, der blev udbetalt direkte på arbejdspladsen, blev ført i opgørelsen som en slags garanti for, at alle fik deres penge. Hun har aldrig rettet henvendelse til hverken V.4 eller V.3 for at fortælle, hvor mange penge, litauerne havde til gode. V.4 og V.3 fik at vide, hvad de skyldte de litauiske arbejdere gennem tiltalte, idet denne fik at vide, hvad litauerne havde til gode.

Foreholdt kontoudskrift fra F1-bank vedrørende vidnets konto - 2. november 2006 indsat 40.000 kr. - forklarede vidnet, at dette beløb vedrører check fra tiltalte.

Foreholdt xx-opgørelse fra august 2006 - check på 70.000 kr., sammenholdt med vidnets kontoudskrift af 30. august 2006 - indgået 70.000 kr., forklarede vidnet, at checken er fra tiltalte. Check på 10.000 kr. indgået 25. august 2006 er måske en check fra tiltaltes kone.

Foreholdt mappe 1, faneblad 15b - "black" fra V.3 - 100.000 kr. modtaget, forklarede vidnet, at det måske er penge, som er udbetalt kontant til arbejderne på arbejdspladsen. Hun har aldrig modtaget penge direkte fra V.3. Hvis hun modtog penge fra tiltalte, skrev hun det ned.

Vidnet har ikke udfyldt nogle papirer og afleveret til politiet og udlændingemyndighederne, men hun har oversat noget tekst i et spørgeskema til litauisk. Hun har aldrig lavet lønsedler til litauerne og hun ved ikke, hvem der lavede dem. Vedrørende penge med betegnelsen "black" var det penge indbetalt kontant. Det kunne være litauerne selv, der ringede og sagde, at de havde fået et beløb udbetalt. Hun noterede kun de penge, som hun modtog i hånden fra tiltalte, som var den eneste person, der udbetalte penge til vidnet.

Foreholdt bilag 36, side 6-7 - afhøring hos Politiet - forklarede vidnet, at hun kun bogførte det, som arbejderne havde fortalt hende. Når hun har skrevet "black", har det været penge, som hun havde i hånden, men hun kan ikke huske, om det også kan være tiltalte, der har ringet og oplyst nogle beløb.

Udspurgt af forsvareren har vidnet - foreholdt bilag 64 - kontoudskrift af 30. december 2005 - forklaret, at 4.000 kr. modtaget 18. oktober 2005 fra Client card, godt kan være penge, som er modtaget kontant, og at ATM-payment er beløb overført til litaueres konti i Litauen. På side 2 i samme udskrift - indsat 30.000 kr. af "T" - og side 3 - indsat 125.000 kr. af "T" - forklarede vidnet, at hele beløbet er sendt til Litauen med mindre beløb ad gangen.

Vidnet V.2 har forklaret, at hun har været ekstern bogholder for tiltalte fra 2002 og indtil han lukkede. Hun udførte bogholderi og indberettede lønregnskab og momsregnskab på baggrund af oplysninger fra tiltalte. Hun indberettede via nettet. Hun fik e-mails fra T, og hun går ud fra, at T og/eller hans kone udfærdigede regnskaberne. Nogle arbejdere blev lønoplyst manuelt. Hun ved ikke, om tiltalte eller dennes kone ordnede dette. Hun har hørt om V.1, og at hun vist var leder af en virksomhed, der udlejede folk for tiltalte. Vidnet opfattede det sådan, at litauerne var lønnet af V.1, der sendte en faktura herom til tiltalte. Hun kan ikke huske, om hun har set sådanne fakturaer. Hun har set mellemregninger med acontobetalinger til V.1. Hun bogførte på grundlag af virksomhedens bankkontoudtog over bankoverførsler til V.1s mellemregningskonto. Hun har ikke set andre bilag på det end bankkontoudtog. Pengene blev overført til V.1 via bankoverførsler. Hun kan ikke huske, om der også blev betalt med check eller kontanter. Vidnet foretog lønangivelser til SKAT. Hun kan ikke huske, om der blev indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Det var Danløn, hun indberettede til - dagen før litauerne skulle have lønnen. Enten hun eller litauerne selv skrev lønsedlerne ud. Hvis hun skrev lønsedlerne ud, gav hun dem til tiltalte. Der var mange lønsedler hver måned, måske 25-30 stk. Vedrørende momsen lavede vidnet en balance på baggrund af bogføringen og indberettede momsen. Hun stemte altid af, at der var en rimelig balance, og hun afstemte det også med tiltalte.

Vidnet V.3 har forklaret, at han lærte tiltalte at kende, da vidnet kom til ...10, og tiltalte blev ansat hos vidnet på en gård, hvor tiltalte forpagtede noget jord. Vidnet solgte gården i 1999 og tiltalte leasede alt udstyr på gården i 5 år og købte herefter udstyret. Da vidnet byggede nyt hus, ...11 ved ... sø, var tiltalte involveret i noget arbejde deroppe. Vidnet er uddannet murer og ingeniør og stod for arbejdet og var der hver dag og styrede håndværkerne. Hans kone var tilmeldt som arbejdsgiver på byggeriet. Han brugte nogle arbejdere fra ...8 og en række lokale håndværkere. De skulle bruge 20-25 mand og tiltalte kom ind i billedet.

Vidnet lejede 2-4 folk og en rendegraver hos tiltalte, og der kom også nogle arbejdere fra Litauen via tiltalte. Tiltalte blev bedt om at stå for arbejdstilladelser m.v. Vidnet opfattede det sådan, at disse arbejdere kom fra et litauisk firma og ikke var ansat af tiltalte. De førstnævnte 2-4 folk var ansat hos tiltalte. I perioden, hvor huset blev bygget, var der nogle gange måske 12 litauere og andre gange måske 3. Vidnet fik faktura fra tiltalte hver måned på de faste arbejdere, og der blev lavet timesedler på de øvrige ikke fastansatte arbejdere. Det var én af de fastansatte litauere, der var en slags formand for de andre, som lavede timesedler for de ikke-fastansatte litauere og afleverede dem til vidnet hver aften.

Foreholdt mappe 2, faneblad 8b - arbejdssedler, forklarede vidnet, at han kan genkende disse som værende den slags arbejdssedler, der blev udfærdiget. Vidnets indtryk var, at disse blev videregivet til tiltalte. Vidnet fik en kopi af arbejdssedlerne og betalte kontant, nogle gange til formanden. Han kan ikke huske, hvad timelønnen var. Han betalte formentlig en gang om måneden. Vidnet gik ud fra, at de udbetalte penge blev udbetalt til arbejderne, og han fik ikke faktura. Vidnet fik faktura fra tiltalte på de fastansatte arbejderes arbejde.

Vidnet opfattede sammentællingen af arbejdssedler fra tiltalte vedrørende de ikke-fastansatte litauiske arbejdere som en servicemeddelelse til vidnet. Vidnet mener ikke, at der har været tale om sort arbejde og har ikke haft indsigt i hverken tiltaltes regnskaber eller det litauiske selskabs regnskaber. Han så alene den nævnte sammentælling som en servicemeddelelse, fremsendt sammen med fakturaen vedrørende de fastansatte arbejdere.

Vedrørende faktura 1040 forklarede vidnet, at han ikke kan huske spor om disse 2 fakturaer med samme nummer. Der var to timesatser på henholdsvis 150 kr. og 255 kr. Litauerne boede i en længere periode i skurvogne ved byggeriet. Han ved ikke, hvilken timeløn de ikke-fastansatte litauere fik.

Udspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han mente litauerne var ansat i et litauisk firma. Der var flere andre udlændinge på byggeriet, som arbejdede for udenlandske firmaer. Han havde kun denne type aftale med tiltalte. De faste litauere var nogle, tiltalte havde kendskab til og som skulle være ansat i et litauisk selskab. Det var ikke tiltaltes folk, men tiltalte skabte kontakten til disse. Vidnet ved ikke, om tiltalte fik penge for at formidle kontakten. Vidnet rykkede for en slutfaktura, da arbejdet var færdigt. Han har nu i perioden 16. december 2010 - 31. januar 2011 modtaget en slutfaktura fra et litauisk firma med en engelsk oversættelse, tilsyneladende dækkende alt arbejde, ud over det tiltalte fakturerede. Vidnet afleverede altid kuverten med penge til den samme litauer, men kan ikke huske, hvad vedkommende hed.

Vidnet V.4 har forklaret, at han kender tiltalte, idet tiltalte blandt andet har lavet noget arbejde på et sommerhus for vidnet. Det drejede som et helt nyt sommerhus, som blev bygget formentlig i 2005-2006. Tiltaltes firma har også udført anlægs- og havearbejde for vidnet i perioden 2005-2007.

Foreholdt bilag 52 forklarede vidnet, at sommerhuset blev opført det anførte år, men han kunne ikke sige helt præcis, hvornår på året det var færdigbygget. Prisen på 120.000 kr. var alene for håndværkerarbejde og uden materialer m.v.

Foreholdt bilag 23, side 17-18, forklarede vidnet, at der var nogle litauere, der arbejdede på vidnets private ejendom. Grunden til, at det var litauere, der udførte arbejdet var, at det ikke var til at få danske håndværkere i den periode. Vidnet afregnede ikke til tiltalte, men direkte til litauerne. Tiltalte var efter vidnets opfattelse ikke arbejdsgiver for litauerne i denne forbindelse. Vidnet afregnede løbende direkte med litauerne.

Vidnet afregnede til tiltalte vedrørende opførelsen af sommerhuset. Han kan ikke huske, hvad timelønnen til litauerne var. Vidnet har fået en slutregning på arbejdet vedrørende hans private ejendom, men ikke kvittering på de løbende udbetalinger. Han udbetalte pengene til en af litauerne, som så formidlede pengene videre til de øvrige arbejdere. Det kan muligvis godt passe, at der har været 2-7 arbejdere til blandt andet udførelse af malerarbejde. Det kan godt passe, at vidnet har udbetalt i alt ca. 300.000 kr. for arbejdet.

Udspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han har fået en slutregning fra et litauisk firma, efter at arbejdet var færdiggjort. Han kan ikke huske, hvad regningen lød på, men han regnede med, at fakturaen dækkede arbejdet på hans private ejendom. Andet arbejde udført for vidnet af tiltalte er betalt ved udstedelse af faktura.

Vidnerne V.5 og V.6 har forklaret, at SKAT blev bekendt med tiltaltes forhold som følge af en anden verserende revisionssag vedrørende en virksomhed, som havde samhandel med tiltaltes virksomhed. Man blev herved opmærksom på, at nogle litauere havde udført arbejde hos tiltalte, men at der ikke var foretaget lønindberetning for disse i den pågældende periode. Man var på kontrolbesøg hos tiltalte og ved et følgende møde næste dag fik de hos tiltalte oplysninger om udlændinge i virksomheden. Disse fandtes i en sort mappe, hvorpå der stod "udlændinge'. Der sad oplysninger for 3 måneder, da der blev set i mappen første gang, men efterfølgende kunne man kun få udleveret kopi vedrørende november måned 2006.

Af xx-opgørelse fremgik indbetalinger fra tiltalte til litauerne, blandt andet med betegnelsen "black".

Foreholdt mappe 1, faneblad 0a forklarede vidnerne, at der blev modregnet á conto beløb, hvorpå der stod "check" og "black" ud for. Der blev herefter på grundlag af retskendelse foretaget ransagning 3 steder, på ...1, på ...2 og på V.1s adresse på ...3, sidstnævnte sted ad to gange, idet hun ikke var hjemme første gang. Ved anden ransagning på ...3 kom man i besiddelse af en hel del papirmateriale, som indgår i sagen. Der var flest xx-opgørelser hos V.1, nogle i kladde, og renskrevne opgørelser blev fundet hos tiltalte.

Foreholdt "Samlet talmæssig opgørelse med tilhørende noter" på side 3 i SKATs sagsfremstilling forklarede vidnerne, at xx-opgørelserne var basismaterialet for SKATs opgørelse. Ud for "Udført timearbejde" fremgår den samlede lønsum pr. år over ansatte litauere, beregnet på grundlag af tallene i xx-opgørelserne. Herfra er trukket de checks, som de har kunnet se er hævet på firmaets konti. Der er nogenlunde sammenfald mellem beløbene trukket på firmaets konti og de beløb, der fremgår af xx-opgørelserne vedrørende "checks". Den del af lønsummen, udledt af xx-opgørelserne, der ikke er betalt med checks, fremgår af kolonne F i mappe 1, faneblad 1a. I mappe 1, faneblad 2a, er det specificeret, hvad der har stået om check på xx-opgørelserne, med et totalbeløb på 2.390.321 kr. "Ikke registreret timelønsarbejde" er hermed udtryk for andet arbejde end det, der er betalt med checks. Ved omregningen til timer i næste linje, er - ud fra et forsigtighedsprincip - lagt den højeste timesats, der fremgår materialet, til grund. Timetallene vedrørende V.3, der fremgår af et fuldstændigt materiale i form af timesedler - der svarer til afregningerne af såvel sort som hvidt arbejde over V.3 - er herefter trukket fra totaltimetallet.

"Timetal til fakturering" er herefter de beløb, der er afregnet til litauerne med en timepris på 60 - 65 kr., udover de hvide afregninger. Beløbene ud for "Yderligere omsætning..." fremkommer ved at anvende den laveste timepris, de kender fra materialet. Den samlede meromsætning, ekskl. moms, for hele perioden udgør herved 7.676.650 kr. Herfra er trukket lønudgifter vedrørende skov og landbrug, jf. mappe 1, fane la, kolonne B, sammenholdt med f.eks. faneblad 14b "111.745 kr. - Berries", idet det ikke har kunnet afdækkes, om dette arbejde er udført eksternt eller i tiltaltes virksomhed. For så vidt angår "indgået husleje..." er disse beløb lagt til, idet litauerne har betalt husleje til tiltalte, hvilket er skattepligtig indkomst. Der henvises herom nærmere til mappe 1, faneblad 8a. Beløbet på 200.000 kr., der fremgår af diverse xx-opgørelser, er der ikke lagt vægt på, idet de ikke har kunnet afdække, hvad beløbet vedrører. Når dataene fra fakturaerne og fra de faxede xx-opgørelser lægges sammen, svarer det til oplysningerne i arbejdssedlerne.

Vidnerne ved ikke, om oplistningerne med overskriften "V.3" i mappe 2, faneblad 8b, er renskrifter, V.1 har lavet, eller om de er lavet af V.3. Opstillingerne samme sted, faneblad 7a, har SKAT selv foretaget.

Tiltalte var forhåndsgodkendt til at ansætte litauiske arbejdere - mappe 1, faneblad 4a - og der var lønoplyst til SKAT i 2005 for 13 arbejdere, 2006 for 11 arbejdere og 2007 for 24 arbejdere, mens der i 2005 var anmeldt 17 arbejdere hos Udlændingestyrelsen, der ikke var lønoplyst, i 2006 21 arbejdere og i 2007 9 arbejdere, der ikke var lønoplyst, men registreret i tiltaltes firma. Disse tal fremkommer fra de hvide krydser i faneblad 4a. For så vidt angår de røde krydser er der taget udgangspunkt i navnene i Udlændingeservice.

Det på side 13 midt i sagsfremstillingen anførte fremgår også af mappe 1, faneblad 6a, dok. A. Navnene har de fra xx-opgørelserne.

Man kan således se, hvilke litauiske arbejdere, ansat hos tiltalte, der f.eks. har arbejdet hos V.3, men det kræver en nøjere gennemgang af de enkelte litaueres timesedler og afregninger til V.3. Der er ikke opgørelser over arbejde udført af litauere med andre og flere arbejdstimer end dem, der fremgår af fakturaer og afregninger, ligesom der ikke er navne fra arbejdssedlerne, der ikke fremgår af xx-opgørelserne. Der er dermed ikke udført timearbejde af litauere for V.3, der ikke fremgår af opgørelserne.

Vidnerne er ikke stødt på andre virksomhedsnavne end tiltaltes under deres gennemgang af materialet.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnerne, at de udover, de opgørelser der vedrørte V.3, ikke generelt har krydstjekket fra xx-opgørelsernes timetal til arbejdssedlerne eller de ansattes lønsedler. Tidsedlerne har ikke været så konkrete, at de har kunnet bruge dem til et sådant krydstjek. De har haft tillid til, at xx-opgørelserne har givet et nøjagtigt billede af timeforbruget, blandt andet idet at de har kunnet se, at oplysningerne heri stemmer med de øvrige data, de er i besiddelse af vedrørende arbejde udført for V.3 og til dels arbejde udført for V.4.

At litauerne har arbejdet for tiltalte og ikke en anden, er en logisk konsekvens af, at timerne efter xx-opgørelserne indgår i det løbende mellemværende mellem tiltalte og litauerne. Timesatsen har de baseret på de oplysninger, de har kunnet finde på en timesats på 125 kr. og - for så vidt angår V.3 - 150 kr.

De steder, hvor tiltaltes navn ikke fremgår, er de gået ud fra, at det er tiltalte, der har stået for det, fordi tiltalte efter xx-opgørelserne har haft en gæld til litauerne, som der er modregnet i. Deres forudsætning for sagsfremstillingen er, at litauerne kun har arbejdet for tiltalte. De har ikke konkret spurgt litauerne, om de kun har arbejdet for tiltalte. De har ikke systematisk afstemt med de fundne timetal, i forhold til de fakturerede arbejder i den pågældende periode. Det arbejde, der vedrører plukning af bær, som ikke er timelønsarbejde, er trukket ud. De har ikke sammenholdt faktura 1052, for så vidt angår det arbejde, der er udført for V.4, med xx-opgørelserne. De kan ikke udelukke, at nogle af de timer, der fremgår af xx-opgørelserne samtidig er faktureret. De har imidlertid i sagsfremstillingen fratrukket det samlede antal timer efter xx-opgørelserne med de hvide tal, som der er fakturaer for.

De kender til proceduren ved godkendelse af udenlandsk arbejdskraft til at arbejde i Danmark. Når en litauer har fået godkendelse til at arbejde for tiltalte som arbejdsgiver, kan han ikke arbejde for andre, hvis ikke også han er blevet godkendt til at arbejde for dem. I det omfang litauerne måtte have arbejdet for andre end tiltalte, har det ikke noget med denne sag at gøre.

De har ikke afstemt xx-opgørelserne med lønsedlerne, idet lønsedlerne er lavet med halve års mellemrum, og idet det ikke har været muligt at finde overensstemmelse mellem lønsedlernes indhold og timerne efter timesedler og xx-opgørelserne. Lønsedlerne er blot et totaltal over et udført arbejde.

En meget betydelig yderligere omsætning kan have affødt omkostninger, der er fradragsberettigede. Da der er tale om en virksomhed, der også er ført et hvidt regnskab over, er de imidlertid gået ud fra, at samtlige de omkostninger, der reelt har været også ved den sorte virksomhed, er fratrukket i regnskabet. De har dog fratrukket udgifter for løn jf. sagsfremstillingen side 3, men har ikke i øvrigt trukket noget fra, også under hensyn til at der har været tale om en "arme og ben" -virksomhed. De har lagt til grund, at tiltalte har ydet husleje mv. som en del af lønnen til litauerne.

De har ikke i sagen fundet materiale, der giver oplysninger om, at et andet firma har optrådt som arbejdsgiver for litauerne. De har søgt i SKATs system og har ikke fundet oplysninger om, at V.1 har været momsregistreret.

Af de litauere, tiltalte har søgt arbejdstilladelse for, har 22 arbejdet på opgaven hos V.3. Heraf har 6 fået indberettet løn i 2006. Tilladelsesblanketterne til Udlændingeservice er udformet sådan, at det drejer sig om en specifik arbejdsgiver. V.6 har for 3 litauers vedkommende tjekket, om de ikke tillige har arbejdet for andre end tiltalte. Resultatet af undersøgelsen var negativt.

Der har ikke ved gennemgangen af timesedlerne, tegnet sig et mønster gående ud på, at præcis 2 litauer har arbejdet fast på fuld tid på opgaven hos V.3.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det af årsrapporten fra 2005 fremgår, at hans omsætning i 2005 var ca. 6,5 millioner kr. Omsætningen er skabt ved arbejde på store byggepladser med udgravning og fliselægning. Både danskere og udlændinge har deltaget i arbejdet. Arbejdet er udført på fastpris-basis i forhold til bygherren. Der var tale om store opgaver til f.eks. entreprisesummer af 500.000 kr. Noget af tidsforbruget herfra indgår i xx-opgørelserne for 2005.

Foreholdt årsrapport fra 2006, side 9, er omsætningen på 7,2 millioner kr. stadig i det væsentligste genereret ved arbejde udført på tilbudsbasis. 3/4 af omsætningen er således udført på fastpris-basis. Nogle af de timer, der fremgår af xx-opgørelserne, er omfattet af fastpris-fakturaer.

Foreholdt en lønseddel til Danløn, er det en af de lønsedler, hans bogholder udarbejdede på grundlag af hans oplysninger om timeforbrug. Der var altid en medarbejder, der stod for pladsen ved de store byggeopgaver. Han kendte til det pågældende timeforbrug fra den pågældende medarbejder. Timeforbruget er ikke baseret på xx-opgørelserne. Nogle af timerne kan dog sagtens samtidig fremgå af xx-opgørelserne.

Foreholdt opgørelsen i fane 9A er der meget af arbejdet, der indgår i xx-opgørelserne. En stor del af arbejdet er lavet af litauer. Det fremgår samtidig af xx-opgørelserne.

Nogle af timerne på f.eks. fane 9A er der faktureret for.

Personlige oplysninger

Tiltalte er tidligere straffet med bødeforelæg af den 1. august 2008 for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans virksomhed er lukket. I 2007 gik han først personligt i betalingsstandsning og herefter konkurs. Han er nu ansat formand ved G5. Han bor til leje på en ny adresse, er gift og har 2 store børn.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Retten lægger til grund, at tiltalte frem til den 20. oktober 2007 drev virksomhed i personligt regi med blandt andet haveservice og anlægsopgaver, at han perioden fra den 1. januar 2005 frem til virksomhedsophøret beskæftigede et større antal litauiske arbejdere, og disse blev aflønnet med checks, kontanter eller pengeoverførsler på grundlag af opgjort timeforbrug.

Det lægges endvidere til grund, at der blev ført regnskab med timeforbruget og aflønningen af disse litauiske ansatte i form af såkaldte xx-opgørelser, der blev udarbejdet af en hos tiltalte ansat litauer, V.1. Det må efter indholdet af xx-opgørelserne og den af SKAT i sin sagsfremstilling foretagne opgørelse samt forklaringerne fra vidnerne V.5 og V.6 lægges til grund, at der er en betydelig difference mellem den lønsum, der må antages at være udbetalt på grundlag af xx-opgørelserne, og den til SKAT oplyste løn.

Tiltalte har forklaret, at en væsentlig del af det arbejde, der efter xx-opgørelserne er udført af litauerne på projekter for V.3 og V.4, er udført med disse eller et andet firma som arbejdsgivere. V.3 og V.4 har selv som vidner forklaret, at de pågældende litauere efter deres opfattelse var ansat af et litauisk firma, som de begge angiveligt har modtaget slutfakturaer fra. Heroverfor står den omstændighed, at der ikke i sagen er oplyst nærmere om identiteten af et sådant firma, herunder ikke ved angivelse herom på xx-opgørelserne eller i forbindelse med de under sagen afgivne forklaringer, herunder af vidnet V.1. Retten har endvidere ved vurderingen af, om arbejdstimerne efter xx-opgørelserne (delvist) er udført for en anden arbejdsgiver end tiltalte lagt vægt på, at opgørelserne generelt fremtræder således, at den faktiske betaling til litauerne for det udførte arbejde og tiltaltes krav mod litauerne for de realydelser, i form af bolig, brændstof og arbejdstøj, som tiltalte må antages at have stillet til rådighed for litauerne, modregnes i litauernes samlede løntilgodehavende - uden skelnen mellem om en del af den modsvarende betalingsforpligtelse måtte påhvile andre end tiltalte. Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt - uanset tiltaltes og vidnerne V.3 og V.4s forklaringer - at lægge til grund, at de samlede arbejdstimer, der fremgår af xx-opgørelserne, er udført for tiltalte som arbejdsgiver.

SKAT har i sin sagsfremstilling beregnet en meromsætning for årene 2005 - 2007 på 9.595.812 kr., baseret på SKATs opgørelse af ikke registreret timelønsarbejde ved en timepris på 125 kr. SKAT har anvendt et forsigtighedsprincip ved anvendelse af timesatsen, men har ikke specifikt taget højde for, at arbejdet til dels har været udført som fastprisarbejde. Retten finder efter et samlet skøn, hvorved der til brug for den strafferetlige bedømmelse under inddragelse af den omstændighed, at arbejdet til dels er udført som fastprisarbejde, er foretaget en yderligere reduktion af den af SKAT skønnede omsætning, at kunne ansætte det unddragne momsbeløb til at udgøre i hvert fald 1,8 mio. kr.

For så vidt angår størrelsen af et ikke selvangivet overskud af egen virksomhed for 2005 og 2006 finder retten, som en konsekvens af den skønnede yderligere omsætning, med fradrag af anslåede ikke bogførte omkostninger, herunder ved eventuelle tab på debitorer, at det ikke selvangivne overskud skønsmæssigt kan ansættes til i hvert fald 2 mio. kr., hvorved det offentlige skønsmæssigt er unddraget i hvert fald 1 mio. kr. Med de unddragne AM-bidrag for 2005 - 2007 som opgjort af SKAT finder retten til brug for den strafferetlige bedømmelse herefter, at det samlede unddragne beløb i forhold 1 - 3 udgør i hvert fald 3.191.233 kr.

Strafudmålingen

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. § stk. 1, nr. 1, og til dels straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens 74, stk. 1, nr. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 (tidligere lov om arbejdsmarkedsbidrag § 18, stk.1, litra a, jf. § 3), jf. straffelovens § 89.

Retten har ved henføringen af forhold 1, 2 og til dels 3 under straffelovens § 289 lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb. For så vidt angår forhold 3 er der taget højde for, at unddragelse af indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag først blev omfattet af strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 289 ved ikrafttrædelsen den 1. juli 2005 af lov nr. 366 af den 24. maj 2005 om ændring af straffeloven og visse andre love.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og størrelsen af de unddragne beløb. Efter forholdenes karakter er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Retten finder ikke, at der i denne sag foreligger særlige omstændigheder, herunder heller ikke sagsbehandlingstidens længde, der medfører, at straffen kan gøres helt eller delvist betinget.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 3.175.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.175.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..................................

Østre Landsrets dom af 31. maj 2012, 12. afdeling nr. S-1157-11

Byrettens dom af 1. april 2011 (R3-1353/2010) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter tiltalen for byretten, således som denne er berigtiget, således at der i forhold 3 rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. tidligere lov om arbejdsmarkedsbidrag § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, jf. § 3. Anklagemyndigheden har tillige påstået skærpelse.

Supplerende forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.3, V.4, V.5 og V.6.

Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af vidnerne V.7 og V.8.

Den i byretten af vidnet V.2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hans virksomhed var en enkeltmandsvirksomhed, der i 2005 udførte arbejde med at bygge huse, lægge fliser og lave entreprenørarbejde. Virksomheden havde mest store kunder, herunder blandt andet G6 Huse, og få små kunder. Det var ham, der sørgede for, at fakturaer samt time - og arbejdssedler blev indsat i forskellige mapper opdelt efter de forskellige arbejdsopgaver.

De mapper, han ikke ville give SKAT adgang til under kontrolbesøget, var mapper, der indeholdt timeopgørelser vedrørende nogle litauere. På daværende tidspunkt var der en igangværende sag, hvor oplysningerne kunne have betydning, og han ønskede ikke, at SKAT skulle have adgang til oplysningerne. Han blev sigtet for overtrædelse af udlændingelovgivningen, men sagen blev senere opgivet.

For de litauere, der var ansat hos ham, blev der udarbejdet kontrakter. Det var et krav fra Udlændingeservice, og kontrakterne var reelt dækkende for aftalen mellem hans virksomhed og den enkelte litauer. Det er rigtigt, at der vedrørende nogle af de ansatte ikke blev givet lønoplysninger til SKAT. Hans virksomhed fik mange arbejdsopgaver, og der var travlt. Derfor nåede han ikke at få udfyldt alle de papirer, der skulle udfyldes. Det gjaldt også oplysninger til SKAT. Det skal nok passe, at han i årene 2005 - 2007 havde ansat omkring 30 litauere hvert år. Nogle var kun hos ham i kort tid. Han kan ikke forklare, hvorfor der forholdsmæssigt var flere litauere, der blev givet lønoplysninger om i 2007. Det er rigtigt, at V.6 fra SKAT kom til tiltaltes virksomhed i september 2007 og hjalp med at få orden på forholdene, hvilket blandt andet førte til, at der i oktober 2007 blev indberettet lønoplysninger for 22 litauere i oktober 2007, hvilket ikke var sket tidligere.

Han kan ikke svare på, hvilke af de personer, der er anført på xx-opgørelsen for 1. til 31. august 2006, der var ansat hos ham. På daværende tidspunkt holdt han styr på, hvilke af de pågældende, der var ansat hos ham, ud fra de arbejdsopgaver de udførte. De i opgørelsen anførte beløb til husleje og diesel mv. var beløb, som litauerne skulle betale til ham. Huslejen var et fast beløb, uanset hvor mange litauere, der boede det enkelte sted. De 3500 kr. udgjorde lejen for huset på ...2. De 4500 kr. vedrørte huset på ...3. Tiltalte ejede ikke det sidstnævnte hus, og videregav derfor blot lejen til den person, der udlejede huset. Posten "rent camping" relaterede sig til de litauere, der arbejdede for V.3. Der var til disse lejet en beboelsesvogn.

Han fik af V.1 at vide, hvad han skyldte litauerne. Det var det samlede beløb, der fremgår af xx-opgørelserne. V.3 betalte dog noget af beløbet, hvilket fremgår af faxmeddelelserne i sagen. V.1 sørgede for fordelingen til de enkelte litauere.

V.3s hus skulle renoveres, ligesom der skulle laves noget arbejde på udendørs- arealerne, og med henblik herpå indgik de aftale om, at tiltalte skulle stille med to mand, der, udover at de skulle udføre noget af arbejdet, tillige skulle styre de litauere og andre udlændinge, som skulle være beskæftiget på stedet. V.3 kunne ikke tale med litauerne, og han ønskede derfor, at tiltalte eller nogle af hans folk skulle stå for kontakten til litauerne og styre disse. Tiltalte havde derfor to ansatte, der samtidig med, at de arbejdede hos V.3, styrede litauerne. Den ene af tiltaltes to ansatte, der var hos V.3, var V.8. Det kunne variere, hvem den anden var. V.3 bad tiltalte om at skaffe yderligere folk, hvilket tiltalte gjorde ved at tale med V.8 herom. Han ved ikke, hvilket firma eller hvilke folk V.8 fik til at komme. Der var mange nationaliteter hos V.3.

De litauere, der arbejdede hos V.3, kan godt være nogle af de personer, der fremgår af xx- opgørelserne, men det kan også være andre litauere, som V.3 havde skaffet. Det var aftalen med V.3, at tiltalte skulle fakturere for arbejdet udført af V.8 og den anden person.

Tiltalte kan ikke sige, hvem der har fået udbetalt de 2400 kr., der er nævnt i hans brev af 7. februar 2006 til V.3. Når det står anført, at "alle xx timer er på denne side", må det betyde, at alt det arbejde, som litauerne havde udført, var indeholdt i opgørelsen.

Han kan ikke svare på, hvorfor V.8 står anført med 8 timer á 150 kr. på arbejdssedlen for den 23. januar (2006).

KF og NJ, der er nævnt på arbejdssedlerne for uge 5 (2006), var hans ansatte. Han kan ikke give nogen forklaring på opdelingen af de udførte 57 timer for dem begge, således at 37 timer står anført til taksten 255 kr., medens 20 timer står anført til taksten 150 kr. Det kan godt være, at de 20 timer er overført til opgørelsen på fax-meddelelsen. Det er måske noget V.3 har bedt ham om at gøre. Det kan godt tænkes, at alt hvad der lå ud over 37 timer skulle afregnes til en lavere timetakst.

Litauerne skulle have 60 eller 70 kr. i hånden. Han husker ikke, hvad danskerne skulle have. Han husker heller ikke, om NJ og KF skulle have betaling vedrørende de 20 timer, som de arbejdede ud over 37 timer. Deres arbejde var i opstartsfasen. På et senere tidspunkt var der ikke længere danskere involveret, men kun litauere, der kom fra et andet firma.

Han indgik en aftale med V.3 om betaling af 150 kr. i timen, men det ændrede sig vist måneden efter, da et litauisk firma begyndte at leverede litauere til at udføre arbejdet.

Han kan ikke forklare, hvad der sigtes til, når det i hans brev af 2. april 2006 til V.3 er anført, at "Ikke alle xx Timer er på denne side...".

V.3 bad om, at der blev udarbejdet timesedler over det udførte arbejde. Folkene skulle have deres penge, og det fik de vist i kontanter på stedet. Det var vist omkring 60 kr. Det var V.8, der på stedet gav de ansatte pengene, hvilket skete efter, at V.8 havde fået penge af V.3. Differencen mellem de 60 kr. og de 150 kr. blev betalt til det litauiske firma. Det skete vist nok til en litauisk mand, som tiltalte aldrig har set.

Foreholdt at det af opgørelserne i sagen vedrørende uge 18 i 2006 fremgår, at litauerne alle arbejdede mere end 37 timer, har tiltalte forklaret, at han skulle have betaling for to personer, herunder V.8, som arbejdede for tiltalte. Han skulle nok betale V.8, herunder nok også for de timer, han arbejdede ud over 37 timer. Det husker han ikke nærmere. Tiltalte fik af V.3 betaling for de 37 timer. Om det litauiske firma skulle have betaling fra V.3 vedrørende en del af det af V.8 udførte arbejde, kan han ikke huske. Han husker heller ikke, om det litauiske firma betalte V.8 penge.

Han tror, at V.3 betalte 150 kr. i timen direkte til nogle af de ansatte, for det af dem udførte arbejde, der lå ud over de ugentlige 37 timer. Det er en kendt fremgangsmåde.

Det anførte i hans brev af 5. juni 2006 til V.3 om muligheden for at få pengene på onsdag må have vedrørt den betaling, der skulle ske i henhold til den af ham udstedte faktura.

Han kan ikke svare på, hvorfor de timer, som litauerne skulle have betaling for hos andre end tiltalte, fremgår af timesedlerne fra litauerne til tiltalte. De pågældende timesedler har været brugt i forbindelse med de lønsedler, han har udarbejdet. Han fik ikke andet ud af sit arbejde med at styre lønforholdene m.v. for litauerne end, at han fik mulighed for yderligere arbejde. V.1, der lavede xx-opgørelserne, blev aflønnet af tiltalte.

Han ved ikke, om de beløb, der er nævnt i xx-opgørelsen for perioden 21. juni til 20. juli 2007, og ud for hvilke der står anført "T", er betalt af ham.

For så vidt angår xx-opgørelsen for perioden 21. maj til 20. juni 2007 er beløbet på 20.000 kr. vedrørende den 22. maj 2007 måske en overførsel fra ham, ligesom betalingen på 50.000 kr. måske også er fra ham. Han kan ikke svare på, hvor de øvrige betalinger kommer fra. Det kan være betalinger fra ham. Han kan ikke sige, hvad der ligger i, at de pågældende betalinger er anført som "T (black)". Det kan være, at betalingerne har været kontant.

V.1 holdt forhåbentlig styr på, hvis en del af betalingerne skulle komme fra andre, fordi litauerne var udlånt. Det er nok noget, han og V.1 har talt om. Det var ikke nødvendigt at skrive noget ned herom.

Brevet af 9. oktober 2004 til SJ om udstedelse af kreditnota havde sammenhæng med, at SJ havde lavet tiltaltes computer, som var gået i stykker. Han husker ikke, hvem der havde udført arbejdet for SJ, eller hvordan de pågældende var blevet aflønnet.

Vedrørende det fundne brev til G3 Huse om indsættelse af et beløb på hans kones konto har tiltalte forklaret, at det vist er sket et par gange, at der er gået beløb ind på hendes konto. Det kan godt være, at det har sammenhæng med, at timeprisen som anført i brevet var 125 kr.

Han lavede nogle lønsedler til at begynde med, men det gik ikke så godt, og på et tidspunkt blev arbejdet hermed overtaget af hans bogholder. Lønsedlerne blev lavet ud fra aftalt timebetaling eller i nogle tilfælde akkordarbejde. Det var ham, der bestemte, hvad der skulle være af lønbetaling. Han kan ikke svare på, hvorfor der for nogle af hans ansatte er oplyst større beløb til SKAT, end der er opgjort som de pågældendes indtjening. Af den udarbejdede opgørelse fremgår ikke, om de pågældende har arbejdet for andre. Han skulle stå for indeholdelse af SKAT for litauerne, men det gjaldt dog ikke, hvis de arbejdede for andre, herunder for V.3 eller for det litauiske firma.

Noget af det arbejde, hans virksomhed har udført, har vedrørt arbejde i henhold til en indgået fastprisaftale. Det har været faktureret og er indgået i hans regnskab. Han har betalt de ansatte, der har udført arbejdet, og lønbetalingerne må være indgået i hans regnskab. Det vil han tro.

V.4 fik ombygget sit hus, og tiltaltes virksomhed lavede lidt udendørsarbejde i tilknytning hertil. Det øvrige arbejde blev udført af et litauisk firma. Det kan godt være, at nogle af de personer, der optræder på xx-opgørelserne, har lavet noget af arbejdet på V.4s hus. Det lå forud for arbejdet på V.3s hus.

De beløb, der i xx-opgørelserne er angivet som "black from V.4", er formentlig beløb, som litauerne har fået af V.4 på stedet. V.4 har ikke betalt de pågældende beløb til tiltalte. Det er V.1, der har fået oplysning om betalingerne.

V.7 var vist konsulent for G3 Huse, inden han blev medejer. Tiltalte indgik aftale med ham om, at han skulle stille ansatte til rådighed. Det var herefter V.8, der fandt nogle folk til at udføre arbejdet. V.7 stod på et tidspunkt for opførelsen af nogle sommerhuse, hvilket tiltaltes virksomhed var involveret i. Arbejdet hermed blev faktureret.

Tiltalte brugte ikke xx-opgørelserne til noget. Han fik arbejdssedler fra litauerne. Disse sedler viste, hvor mange timer litauerne havde brugt, og sedlerne brugte han til at fakturere efter. xx-opgørelserne viser, hvor meget litauerne mente, at de havde til gode.

Fakturaen af 30. januar 2005 til G7 Entreprise ApS udskrev han på grundlag af en arbejdsseddel, der blandt andet indeholdt en beskrivelse af arbejdsopgaven. Denne overførte han til fakturaen, der viser, at der var tale om vinterforanstaltninger. Timeprisen herfor var 245 kr. En del af det fakturerede beløb er på basis af en timepris, medens andet - som fliselægning - er på basis af en kvadratmeterpris.

Fakturaen af 6. februar 2005 til G6 Huse indeholder blandt andet fakturering af 723,5 timer, der er brugt til arbejdet med at bygge sommerhuse. De anførte 478.780 kr. + moms i fakturaen af 18. april 2005 til G8 Entreprise ApS var en fast pris uafhængig af timeforbruget. Fakturaen af 3. maj 2005 til samme angår maling af 4 sommerhuse til en stk. pris på 10.000 kr. I fakturaen af 20. maj 2005 til EB har han blandt andet taget et beløb pr. mursten, der er blevet lagt. Fakturaen af 8. august 2007 til G9 vedrørte en entreprise, som ikke blev fuldført, fordi firmaet gik konkurs. Der var aftalt en fast pris plus nogle ekstraarbejder, der beløb sig til i alt mere end et par millioner.

Tiltaltes eget firma gik konkurs i 2007. Han var til flere møder med kurator, hvor de blandt andet gennemgik de udstedte fakturaer. Kurator spurgte ikke tiltalte efter udeholdte penge. Han har ikke ved siden af de udstedte fakturaer modtaget betaling for 15.621 timer i 2005, sådan som SKAT har regnet sig frem til i den udarbejdede opgørelse. Det ville ikke være muligt at fakturere så mange timer i hans lille firma. Han har heller ikke modtaget betaling i årene 2006 og 2007, således som opgørelsen viser. Han husker ikke, i hvilken størrelsesorden han afregnede timer til sine ansatte i de pågældende år.

Han og familien boede og bor fortsat på et mindre husmandssted. Han har ikke haft dyre biler eller været på dyre udenlandsrejser, og han har ingen konti i udlandet.

Det var tiltalte, der udarbejdede fastpristilbuddene til kunderne. Han kontrollerede aldrig, om de timer, litauerne angav, at de havde brugt, svarede til det timeantal, han ved udarbejdelsen af fastpristilbuddene havde skønnet, at der skulle bruges. Det gik nok for stærkt dengang. Han ved derfor ikke, om han satte penge til.

Han var ude hos V.3 flere gange i forbindelse med udførelsen af arbejdet, men han styrede ikke noget. Han kom bare for at spørge, om V.3 var tilfreds. Han var der nok en gang om måneden.

Han kan ikke sige, hvor mange af de 10 litauere, der er omfattet af xx-opgørelsen for marts 2006, der arbejdede for ham. Det gjaldt formentlig V.8 og GV. Han husker ikke, hvor de forskellige litauere arbejdede henne. Han mener ikke, at han har betalt de 50.000 kr., der i opgørelsen står anført som "black". Han har heller ikke betalt de 10.000 kr., der er angivet som "black (from V.4)". Han betalte for de huse, han havde lejet til litauerne, og han skulle have penge af litauerne herfor. Det samme gjaldt diesel, som også fremgår af opgørelsen. Beløbene er trukket fra litauernes tilgodehavende. Han er enig i, at han skyldte litauerne penge for den pågældende måned, og at hans gæld blev nedskrevet med beløbet til husleje m.v.

Han havde måske ansat mellem 5 og 25 personer i de pågældende år. Det husker han ikke nærmere. Flere var kun ansat i kort tid, blandt andet når det var sæson for bærplukning. Han havde et par danskere ansat, måske i alt 4. Han husker det ikke nærmere.

Han havde i hele perioden lejet huset på ...3. På et tidspunkt købte han huset på ...2, og i en periode lejede han derudover et hus ...1. Han husker ikke, om huslejebetalingerne til de to lejemål fremgår af regnskabet. Betalingerne for huset i ...1 skete via bankoverførsel. Han husker ikke, hvordan det forholdt sig med lejebetalingerne for ...3. Måske betalte han flere måneders leje ad gangen.

Det hændte, at V.3 sagde til tiltalte, at han havde behov for flere folk. Herefter talte tiltalte med V.8 eller V.1, hvorefter der kom flere folk. Nogle af disse kan godt være blandt dem, han står som arbejdsgiver for, fordi han har søgt om opholds- og arbejdstilladelse til dem. Han vidste ikke, at han ikke måtte udlåne litauerne til andre arbejdsgivere.

Han har gennemgået samtlige fakturaer med sin forsvarer, og har peget på, hvilke af de pågældende arbejdsopgaver der blev udført af litauere, herunder hvor mange af de fakturerede timer, der er udført af dem. Det gjaldt navnlig byggeri, hvor danskere ikke var involveret. Ved fliselægning var det helt overvejende danskere, der kørte de maskiner, der skulle bruges hertil. Snerydning blev endvidere foretaget af danske ansatte. Han har nogenlunde kunnet huske, hvem der arbejdede med de forskellige arbejdsopgaver.

Selv om litauerne arbejdede på ..., mødte de på adressen i ... om morgenen, hvorefter de kørte til arbejdsstedet. Det indebar, at de nogle gange måtte møde kl. 05.00. Det var kun under arbejdet hos V.3, at litauerne overnattede i beboelsesvogne. Køretiden kunne tiltalte ikke fakturere. Det kan godt være, at han i sine tilbud om en fast pris for udførelse af et arbejde har indregnet transporttiden.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at der var nogle af litauerne, der ikke havde en bankkonto. Af de 125.000 kr., der blev indsat på hendes konto, kan en del derfor godt være udbetalt kontant til nogle af litauerne.

Nogle af de personer, der er nævnt i xx-opgørelsen for perioden 1. til 30. november 2006, var ansat af et andet firma. De arbejdede hos V.3. Hendes mand arbejdede for tiltalte, men samtidig arbejdede han for et litauisk firma, der udførte arbejde hos V.3. De personer, der var ansat af dette firma, fik udbetalt penge direkte på arbejdspladsen. De beløb indgik i de opgørelser, hun udarbejdede. Hun var på daværende tidspunkt klar over, hvem der arbejdede for tiltalte, og hvem der arbejdede for det andet firma. Hun fik også at vide, hvordan de til litauerne betalte beløb blev fordelt mellem de enkelte litauere.

Der var mapper, der indeholdt mere detaljerede oplysninger om, hvilke af litauerne der hørte til tiltalte, og hvem der hørte til V.3. Når hun ikke har forklaret herom i byretten, skyldes det, at ingen spurgte hende herom.

Der mangler nogle dokumenter, idet der har været optegnelser over, hvor mange timer den enkelte litauer havde arbejdet for henholdsvis tiltalte, V.3 og V.4. På daværende tidspunkt befandt oplysningerne sig i en mappe. Den er nu smidt ud.

xx-opgørelserne blev udarbejdet for i sidste ende at kunne have klarhed over, om der skyldtes nogle penge til litauerne. Opgørelserne var kun til intern brug. Hvis der skyldtes noget, måtte man hente det udestående beløb hos tiltalte, V.3 eller hos V.4.

Tiltalte betalte litauernes husleje. Derfor skulle de i xx-opgørelserne angivne huslejebeløb trækkes fra. Hun vidste, hvilke litauere der boede i de to huse, og hun var derfor godt klar over, hvem der skulle betale husleje.

Det er hende, der har valgt ordvalget ud for de enkelte beløb, der er angivet i xx-opgørelserne. Hun kan ikke sige, hvorfor hun har valgt at bruge betegnelsen "black", hvormed der menes kontanter. Hun har ikke talt med tiltalte herom. Hvis hun fik kontante beløb fra tiltalte, skrev hun dem ned.

Hun har skrevet alle siderne, der hører til xx-opgørelsen for perioden 21. maj til 20. juni 2007. Nogle af siderne er kladde til den endelige opgørelse. Beløbene angivet på kladden side 3 af 6 er forudbetalinger, som litauerne har fået. Af kladderne side 2 og 3 kan man se, hvorledes beløbene er fordelt til de enkelte litauere. Når hun i byretten forklarede, at man fik sin løn på normal vis, mente hun, at man lige som alle andre fik sin løn i kontanter. Af de i opgørelsen nævnte personer ved hun med sikkerhed, at VV, SA, V.8, KS og GV var ansat hos tiltalte. Nogle af litauerne så hun aldrig. Hun så kun deres navne på listerne, og hun er usikker på, om de øvrige arbejdede for tiltalte eller for andre.

Foreholdt at tiltalte ifølge hendes opgørelse har betalt næsten hele det beløb, der er indkommet til betaling af litauernes løn, har hun forklaret, at xx-opgørelsen jo viser, at "han" kun har betalt en del af det beløb, han skylder. Udspurgt om, hvem der skyldte det i opgørelsen opgjorte beløb på 446.523 kr., svarede hun, at de angivne litauere arbejdede for tre arbejdsgivere. Hun kan ikke i dag sige, hvor de enkelte litauere arbejdede.

Hun ved, at litauerne har fået det tilgodehavende på 388.470 kr., der fremgår af den sidste opgørelse for perioden 21. september til 20. oktober 2007. Det har de fået fra de tre forskellige arbejdssteder, hvor de var. Det var tiltaltes, V.3s og V.4s arbejdssteder.

Vidnet V.4 har supplerende forklaret blandt andet, at tiltaltes rolle i relation til malerarbejdet på hans private ejendom var, at tiltalte havde nogle ansatte, som han ikke skulle bruge. Vidnet fik et tilbud fra et litauisk firma, som han indgik aftale med, og som han fik en regning fra. Han ville gerne købe billigst muligt, og det var den billigste løsning.

Han stoler på folk, og derfor var han ikke bekymret for at foretage løbende betalinger uden kvittering til de litauere, der udførte arbejdet. Han holdt i et eller andet omfang styr på, hvordan arbejdet skred frem. Han husker ikke detaljerne længere. Han betalte til en person, men det var vist ikke til den samme litauer hver gang. Han husker ikke nærmere om de beløb, han betalte.

Vedrørende sommerhuset afregnede han til tiltalte. Han kan ikke huske, om det var de samme litauere, der udførte dette arbejde, som også havde udført arbejdet på hans ejendom. Arbejdet kom senere i gang end planlagt, fordi der var hård frost. Den lave pris havde sammenhæng med, at han skulle yde forudbetaling, fordi tiltalte manglede penge.

I 2006 stod han for opførelsen af nogle huse på ...12. Tiltaltes virksomhed stod i den forbindelse for noget havearbejde, og tiltalte udstedte faktura herfor. Han husker ikke, om der var tale om en fastprisaftale. Aftalen angik vist et beløb i størrelsesordenen 500 - 700.000 kr. Han har ikke indgået andre større entrepriseaftaler med tiltalte. De sommerhuse, som han tidligere var involveret i opførelsen af, og hvorved han lærte tiltalte at kende, ligger i ...6.

Vidnet V.7 har forklaret blandt andet, at han mødte tiltalte første gang for 5 til 6 år siden, da tiltalte som entreprenør skulle bygge nogle sommerhuse. Vidnet var en slags byggeleder på projektet, der angik 5 sommerhuse i ...6. Vidnet var ikke involveret i, hvad arbejdet skulle koste.

Vidnet var rådgiver for bygherren. De anførte 478.780 kr. + moms, der fremgår af fakturaen af 18. april 2005 må være entreprisesummen, men der var nogle øvrige arbejder. Han kom nogle gange sammen med arkitekten, og han lærte i den forbindelse formanden på byggepladsen at kende. Det var en fyr ved navn V.8. Det var vidnets opfattelse, at han kom fra tiltaltes firma. Der var flere litauere beskæftiget på stedet, og der var vist underentreprenører på noget af arbejdet.

Det var et selskab, der byggede husene, og han har ikke kendskab til, hvorledes dette betalte for det udførte arbejde.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret, at huset, han fik bygget ved ... sø, bestod af 5 til 6 separate bygninger på i alt ca. 900 m2. Da det var hans kones ejendom, havde hun fået arbejdsgivertilladelse, hvilket blandt andet muliggjorde, at der ikke skulle afregnes moms vedrørende en del af det udførte arbejde. Efter et stykke tid var det svært at få fat i håndværkere. Tiltalte hjalp med noget jordarbejde, og han tilbød at skaffe håndværkere fra Litauen.

Tiltaltes ansatte stod for noget kloakarbejde på ejendommen, medens det var litauere, der stod for noget af det øvrige arbejde ledet af en formand fra et litauisk firma. Han var selv på byggepladsen hver dag og styrede byggeriet, og de havde også selv ansat en del af de folk, der udførte arbejde på stedet.

Som han erindrer det, svarede prisen for de litauiske håndværkere nogenlunde til prisen for dansk arbejdskraft, når man tog højde for, at de litauiske håndværkere ikke var så disciplinerede og effektive.

Han ved ikke, om arbejdssedlerne for litauerne blev givet videre til tiltalte.

Han modtog afregninger fra tiltalte, der indholdsmæssigt svarede til fakturaen af 3. februar 2006 og det tilhørende brev fra tiltalte dateret den 7. februar 2006. Han opfattede tiltalte som en mellemmand mellem det litauiske firma og vidnet. Der var vel ikke nogen særlig aftale vedrørende litauernes arbejdstimer. De timer, der vedrørte håndværkere, der var ansat af tiltalte, blev faktureret, således at der blev betalt moms osv. Han husker ikke, hvordan han betalte fakturaerne. Ham bekendt var der ikke nogen aftale om, hvor meget af det udførte arbejde, der kunne faktureres til 255 kr.

Det var fra starten aftalt, at betalingen for de timer, der fremgik af brevene til ham, skulle ske kontant. De kontante beløb, som litauerne skulle have, betalte han til ham, der var formand.

På et tidspunkt rykkede han kraftigt tiltalte for at få de kvitteringer, han var blevet lovet fra det litauiske firma for de kontante betalinger. Han rykkede tiltalte, fordi det var tiltalte, der havde skaffet kontakten til det litauiske firma. Tiltalte stod over for vidnet som garant for, at alt gik som det skulle. Han stolede på tiltalte. De havde arbejdet sammen i 15 år, og han havde ingen betænkeligheder ved at handle, som han gjorde.

Han har givet vis været inde i forhandlinger om, hvad timeprisen skulle være, men han husker det ikke nærmere. Litauerne var ikke så effektive og så hurtige som de øvrige håndværkere, så en timepris på 150 kr. passer meget godt. Det var tiltalte, der sagde, at han kunne skaffe litauere til 150 kr. i timen. Det var ikke en forhandling, men en oplysning. Han har ingen anelse om navnet på det litauiske firma, som tiltalte efter hans opfattelse var mellemmand for. Han husker ikke beløbet på den faktura, som han til sidst fik fra det litauiske firma. Han skulle ikke betale noget på den faktura, han fik tilsendt. Fakturaen kom ret lang tid efter, at byggeriet var slut. Det var vist et par måneder før sagens behandling i byretten.

Vidnet V.8 har forklaret blandt andet, at han kom til Danmark i 2002. Han begyndte samme år at arbejde for tiltalte, og han arbejdede også for tiltalte i 2005-2007. Han havde ansvaret for andre litauere og fungerede som formand på byggepladsen. Han og de øvrige ansatte i tiltaltes firma var hovedsagelig beskæftiget med at bygge private huse. De arbejdede forskellige steder.

Han arbejdede også for andre og fik løn af andre. Det var blandt andet hos V.3, men han var stadig ansat af tiltalte. Somme tider fik han sin løn af tiltalte, men ikke altid. Nogle gange fik han sin løn betalt direkte af V.3, og i disse tilfælde var det ved kontant betaling.

Vidnet lavede timeopgørelser for nogle af litauerne, men ikke for alle. Han afleverede timeopgørelserne til V.3. Timelønnen for arbejdet hos V.3 var 70 kr. V.3 afleverede en kuvert med mange penge i, som han herefter fordelte blandt de litauiske arbejdere i forhold til det arbejde, de havde udført.

For det arbejde, han udførte som ansat hos tiltalte, modtog han også nogle gange kontant betaling. Han modtog nogle gange pengene direkte fra tiltalte, andre gange fik han pengene af hans daværende kone V.1.

Han fik også nogle gange betaling af V.4. Det var samme betaling på 70 kr. pr. time. Han fordelte også i disse situationer pengene blandt de ansatte.

Det er rigtigt, at han for perioden 21. august til den 20. september 2007 arbejdede 217 timer, således som det fremgår af xx-opgørelsen. Han og de øvrige litauere udfyldte hver deres timesedler over, hvor meget og hvor de havde arbejdet, hvorefter oplysningerne blev samlet. xx-opgørelsen er højst sandsynligt udarbejdet af hans daværende kone, idet det var hende, som stod for bogholderiet. Han lavede arbejdssedler, både når han arbejdede for V.3, og når han arbejdede for tiltalte.

Det var tiltalte, der var hans arbejdsgiver, også i de perioder, hvor han arbejdede hos V.3 og fik penge af ham. Han ved ikke noget om, at V.3 skulle betale 150 kr. i timen for arbejdet udført af litauere. Han fik kun de penge, der skulle fordeles mellem litauerne. Nogle gange skete det, at V.3 kom med en ny kuvert med penge nogle dage efter, at han havde givet vidnet penge til at fordele blandt litauerne. Det var til litauere, der arbejdede for et andet litauisk firma. Han var også involveret i udarbejdelsen af deres timesedler.

De timesedler, han afleverede til V.3, tog denne en fotokopi af og beregnede, hvor meget han skyldte. Han fik timesedlerne tilbage og gav dem nogle gange til V.1. Hun var ansat hos tiltalte. De timesedler, der blev udarbejdet for de litauere, der arbejdede for andre, blev ikke afleveret til V.1. Hun fik kun de timesedler, der vedrørte personer, der var ansat hos tiltalte, og det må passe, at det var for arbejde, hvor tiltalte var arbejdsgiver.

Det var chefen for det litauiske firma, der skulle sørge for, at der blev betalt skat, og pengene i den kuvert nr. 2, som V.3 gav ham, var beregnet hertil. Pengene vedrørte højst sandsynligt kun de litauere, der ikke var ansat hos tiltalte.

Vidnerne V.5 og V.6, der både i byretten og landsretten har afgivet forklaring samlet, har supplerende forklaret blandt andet, at det på baggrund af det foreliggende skriftlige materiale har været muligt at dokumentere den del af sagen, der angår arbejde udført hos V.3.

I den samlede talmæssige opgørelse er beregningen af den udeholdte omsætning foretaget, uden at der er medregnet for eksempel betaling for brug af maskiner og andet, hvilket ville have givet en højere udeholdt omsætning. For 2007 var regnskabsåret ikke afsluttet, og SKAT kunne derfor ikke foretage den samme beregning af den udeholdte omsætning som for 2005 og 2006. SKAT har ikke i beregningerne taget særligt højde for, at nogle af litauernes timer kan være afviklet i forhold til en fastprisaftale, men der er valgt et forsigtighedsprincip ved valg af en række parametre, herunder den anvendte timepris på 125 kr.

SKAT kan ikke udelukke, at nogle af de "sorte litauertimer" har været faktureret som hvidt arbejde, da SKAT ikke har kunnet øremærke og følge hver enkelt af de timer, litauerne har arbejdet. Det har kun været muligt vedrørende arbejdet hos V.3. SKAT har således ikke generelt kunnet afstemme, hvor litauerne har udført arbejde. De har ikke spurgt litauerne eller tiltalte herom. Det er ikke nogen god forretning at lade sort arbejde fakturere, da det indebærer, at tiltalte bliver beskattet af indtægten uden at få fradrag for de anvendte lønomkostninger. Det harmonerer heller ikke med, hvad det øvrige materiale viser om tiltaltes handlemåde.

SKAT har haft lavet en beregning for 2005, der viser, at hvis litauernes timetal i henhold til xx-opgørelserne havde været faktureret, så ville omsætningen for 2005 have været i nærheden af 11 mio. kr. i stedet for de omkring 5 mio. kr., som regnskabet viser. Ved beregningen er anvendt en timepris på 255 kr. I beregningen er der indgået 30.448 timer, idet de timer, der er betalt med hvide penge, er fratrukket. Hvis disse ganges med den sædvanlige timepris, og man samtidig inddrager de timer, som de øvrige ansatte har haft, hvilket af SKAT er beregnet til ca. 12.000 timer, så når man til en omsætning på ca. 11 mio. kr. De 12.000 timer er udregnet ved at tage udgangspunkt i den opgjorte lønsum for disse ansatte og regne med en løn på 125 kr. i timen. Det fremgår af lønsedlerne, at denne timepris i vidt omfang har været anvendt.

Efter SKATs opfattelse må udgangspunktet for fastprisarbejdet være, at der også vedrørende dette skal kunne være plads til samme timepris som ved det øvrige arbejde.

SKAT er ikke stødt på noget i det foreliggende materiale, der tyder på, at der har været et litauisk firma involveret. Det er således tiltalte, der har lavet opgørelserne i sagen og har sendt anmodninger om betaling til V.3. Bilagene støtter ikke tiltaltes forklaring om, at han kun har haft to mand på byggepladsen hos V.3. Materialet viser efter SKATs opfattelse, at tiltalte har været arbejdsgiver for litauerne hos V.3.

xx-opgørelserne bærer præg af at være opgjort nøjagtigt ud fra timesedler fra den enkelte litauer og viser deres tilgodehavende ud fra, hvor meget de har arbejdet. xx-opgørelserne fungerer samtidig som mellemregning mellem tiltalte og litauerne og må ses som et udtryk for et mellemværende mellem tiltalte og litauerne. Der er ikke noget i det gennemgåede materiale, der tyder på, at gælden til litauerne i henhold til xx-opgørelserne, skulle påhvile andre end tiltalte.

Det materiale, der blev fundet under ransagningen på ...3, var blandt andet mapper, som V.1 nøje havde ordnet, og som indeholdt opgørelser fordelt efter arbejdssteder og fordelt på den enkelte litauer. V.6 var til stede under ransagningen, og efter hendes erindring medtog man de mapper, der fandtes på stedet.

De almindelige driftsudgifter, herunder til biler m.v., er indgået i regnskaberne for tiltaltes virksomhed, og SKAT er gået ud fra, at der ikke har været flere udgifter end dem, der er fratrukket i regnskaberne. Man kan eksempelvis også se, at der i relation til V.3 er faktureret, hvis der har været udgifter til maskiner.

Der forelå en lejeaftale mellem tiltalte og litauerne vedrørende leje af huset på ...3. Om tiltalte har fratrukket udgifter i regnskabet kan ikke umiddelbart besvares på grundlag af det foreliggende regnskab, der alene indeholder et samlet tal under posten for de samlede ejendomsomkostninger.

Det udførte skov- og landbrugsarbejde kunne også være omregnet til timer, der kunne være fratrukket. I givet fald skulle der måske være anvendt en timepris på 60 kr., men der var dog forskel på timeprisen i de tre år.

Den yderligere omsætning, SKAT har beregnet, er der efter SKATs opfattelse grund til at antage, at tiltalte har fået, men det er kendetegnende for sort arbejde, at der ikke foreligger megen skriftlig dokumentation. SKAT har ikke set dokumentation for, at tiltalte i 2005 og 2006 har modtaget den udeholdte omsætning, som beregningen viser. Der var ved ransagningen ikke noget særligt at bemærke i forhold til tiltaltes og hans families hjem og livsstil. SKAT har ikke holdt møder med kurator i tiltaltes konkursbo. Tiltalte var omfattet af virksomhedsskatteordningen.

Det er SKATs opfattelse, at tiltalte under de foreliggende omstændigheder skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag for de pågældende litauere.

Supplerende oplysninger om personlige forhold

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han stadig er ansat som formand ved G5. Han har fået at vide, at han vil miste sit arbejde, hvis han idømmes en fængselsstraf.

Tiltalte er ved Østre Landsrets ankedom af 7. december 2009 for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, jf. § 89, straffet med en tillægsstraf på fængsel i 3 måneder, der blev gjort betinget med en prøvetid på 2 år.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalen i sagen bygger i al væsentlighed på SKATs beregninger af udeholdt omsætning m.v. i tiltaltes virksomhed. Beregningerne er foretaget på grundlag af såkaldte xx-opgørelser, der er fundet ved ransagninger hos tiltalte og hos V.1. xx-opgørelserne er udarbejdet af V.1, der var ansat hos tiltalte. xx-opgørelserne indeholder på månedsbasis en nøje specifikation af arbejdstimer, angivet for hver enkelt af en række litauiske statsborgere, samt angivelse af timelønnen. xx-opgørelserne er udarbejdet på grundlag af arbejdssedler for hver enkelt litauer. xx-opgørelserne indeholder en opgørelse af litauernes samlede løntilgodehavende, herunder med en angivelse af beløb, der nedbringer saldoen. Disse beløb angives for nogles vedkommende at stamme fra henholdsvis T, V.3 og V.4. Saldoen på xx-opgørelserne nedbringes endvidere med blandt andet husleje, som litauerne skulle betale til tiltalte. Denne saldo overføres fra måned til måned.

Landsretten finder, at det bevismæssigt må lægges til grund, at tiltalte i breve til V.3 opgjorde de beløb vedrørende ikke fakturerede timer, som V.3 skyldte tiltalte for arbejde, som litauerne havde udført på V.3s ejendom.

Det kan lægges til grund, at tiltalte havde stået for, at en række af litauerne havde fået arbejdstilladelse med angivelse af tiltalte som arbejdsgiver henholdsvis var anmeldt med tiltalte som arbejdsgiver.

Landsretten finder det efter samtlige foreliggende oplysninger, herunder navnlig indholdet af xx-opgørelserne og oplysningerne om udarbejdelsen og opbevaringen af disse sammenholdt med indholdet af brevene til V.3 og omstændighederne ved V.3s afregning, bevist, at de arbejdstimer, litauerne ifølge xx-opgørelserne har ydet, er ydet som led i deres ansættelse hos tiltalte.

Landsretten finder det således ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at en del af de arbejdstimer, der fremgår af xx-opgørelserne, ikke var ydet som led i litauernes ansættelse hos tiltalte, og V.1s først for landsretten fremkomne forklaring om, at hun i en mappe ved siden af de øvrige regnskabspapirer havde et regnskab med specifikation af, hvem gælden ifølge saldoen på xx-opgørelserne påhvilede, og at hun senere har smidt denne mappe ud. Landsretten lægger herved tillige vægt på, at SKATs medarbejdere har forklaret, at de ikke har fundet materiale, der tyder på, at de pågældende litauere var ansat hos andre end tiltalte.

Landsretten kan heller ikke ved V.3s og V.4s forklaringer lægge til grund, at det arbejde, litauerne udførte for dem, blev udført med et litauisk firma som arbejdsgiver. Oplysningerne herom er ikke konkretiseret nærmere, og der findes ingen oplysninger i det skriftlige materiale om dette firma eller oplysninger i øvrigt, der kan underbygge forklaringerne herom.

Efter en samlet bedømmelse af oplysningerne i sagen finder landsretten det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at de timer, som litauerne i henhold til xx-opgørelsene har udført, ikke i videre omfang end opgjort af SKAT har været faktureret og er indgået i tiltaltes regnskab som omsætning, hvoraf der skulle betales skat. Landsretten har herved blandt andet lagt vægt på den dokumentation, det ved SKATs gennemgang af materialet i sagen har været muligt at foretage vedrørende de mange arbejdstimer, der blev udført hos V.3. Landsretten har endvidere lagt vægt på oplysningerne om betalingsmåderne for en del af det udførte arbejde, herunder oplysningerne i xx-opgørelserne om, at en del af betalingerne kom som "sorte" betalinger. Landsretten har endelig lagt vægt på de foreliggende skriftlige oplysninger om omfanget af tiltaltes brug af andet end litauisk arbejdskraft. Sammenholdes oplysningerne herom med de foreliggende fakturaer i sagen og de øvrige oplysninger fremstår tiltaltes forklaring om, at litauerne i vidt omfang udførte det arbejde, der er faktureret i sagen, som utroværdig, og den tilsidesættes.

Det fremgår af materialet i sagen og af tiltaltes forklaring, at han i et ikke helt ubetydeligt omfang anvendte fastprisaftaler. Dette er ikke indgået i SKATs beregning af den udeholdte omsætning. Landsretten finder, at det efter bevisførelsen ikke kan udelukkes, at en mindre del af litauernes arbejdstimer har vedrørt arbejde, hvorom der har været indgået en fastprisaftale. Vedrørende den del af arbejdstimerne, der er medgået hertil, kan indtægten for tiltaltes virksomhed ikke med sikkerhed opgøres til 125 kr. i timen, således som SKATs beregning bygger på. Efter forklaringerne fra repræsentanterne for SKAT og fra tiltalte må det endvidere henstå som uafklaret, hvorledes der i tiltaltes regnskab har været forholdt med huslejeudgifterne vedrørende de huse, litauerne boede i. Som følge heraf finder landsretten, at der ved opgørelsen af den udeholdte omsætning for årene 2005 og 2006 og det for lavt angivne momstilsvar må tages højde for den usikkerhed, der er knyttet hertil. Landsretten finder endvidere ligesom byretten, at der må tages højde for, at der kan være en usikkerhed vedrørende eventuelle fradragsberettigede omkostninger knyttet til den udeholdte omsætning.

Som følge af det anførte finder landsretten, at det alene kan anses for godtgjort, at tiltalte i forhold 1 med forsæt til skatteunddragelse har undladt at selvangive overskud i et sådant omfang, at det offentlige er blevet unddraget indkomstskat på i hvert fald 1 mio. kr.

I forhold 2 findes det godtgjort, at tiltalte med forsæt til momsunddragelse har angivet momstilsvaret for lavt med i hvert fald 1,8 mio. kr.

I forhold 3 er de angivne 4.890.430 kr. opgjort på grundlag af oplysningerne i xx-opgørelserne vedrørende litauernes samlede tilgodehavende for udført arbejde reduceret med de betalinger til litauerne, som tiltalte har regnskabsført i sin virksomhed. Efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at litauerne har modtaget betaling i overensstemmelse hermed, og det findes godtgjort, at tiltalte i perioden fra 1. januar 2005 til 20. oktober 2007 i strid med reglerne herom med forsæt til unddragelse af betaling af arbejdsmarkedsbidrag undlod at angive lønudbetalinger på det anførte beløb, hvorved det offentlige blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag med i alt 391.233 kr.

Tiltalte findes herefter i det oven for angivne omfang skyldig i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. tidligere lov om arbejdsmarkedsbidrag § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, jf. § 3. Det tiltrædes, at tiltaltes overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen samlet set er af særlig grov karakter og dermed omfattet af straffelovens § 289, hvorved bemærkes, at den del af forhold 3, der ligger forud for den 1. juli 2005, ikke kan henføres under straffelovens § 289, men alene under den angivne særlovgivning.

Straffen, der i medfør af straffelovens § 61, stk. 1, skal fastsættes som en samlet straf med Østre Landsrets ankedom af 7. december 2009, og tillige som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til den af tiltalte den 1. august 2008 vedtagne bøde på 2.500 kr., udmåles til fængsel i 1 år og 6 måneder. Landsretten har herved lagt vægt på de samme grunde, der er anført af byretten. Landsretten bemærker i den forbindelse, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at forhøje straffen som følge af, at den nu udmåles som en samlet straf. Af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget.

Landsretten tiltræder byretsdommens bestemmelse om idømmelse af en tillægsbøde.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med en samlet og tillægsstraf på fængsel i 1 år og 6 måneder.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.