SKAT København Regionssekretariatet     13.10.2011

Medlemmer af Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg ? Finans SEKU-Finans Karen Leth Jensen, InvesteringsForeningsRådet Neel Frederikke Gronemann, Finansrådet Søren Dehlholm, Nordea Torsten Schiøler, Forsikring og Pension Frank Larsen, Nykredit Marianne Bossen, Danske Bank Rasmus Bo Andersen, SKAT Lars Andersen, SKAT Bjarne Tipsmark, SKAT Henrik Kähler, SKAT Jette Zester, SKAT Lasse B. Hartmann, SKAT Lars Frimurer, SKAT til punkt 5 Karen Madsen, SKAT fra punkt 6 Dorte Mogensen, SKAT til punkt 6 Trine Jensen, SKAT til punkt 7 Mads Gabel Madsen, SKAT (ref.) Afbud: Michael Dalvad Carlsen, SKAT Troels Kjølby Nielsen, SKAT Preben Buchholtz Hansen, SKAT Martin Møller Andersen, Finansrådet

Referat af møde i SEKU-Finans den 7. september 2011

1. Godkendelse af dagsorden (Rasmus Bo Andersen ? RBA)

Dagsordenen blev godkendt. Punkt 3 om Basel 3 blev udskudt til næste møde, da Finansrådets repræsentant til punktet var blevet forhindret i at deltage.

2. Godkendelse af referat fra mødet den 4. maj 2011. (RBA)

Referatet blev godkendt.

3. Hvilke risici giver Basel 3 i den finansielle sektor?

Punktet blev udsat.

4. Kontaktperson i SKAT

Finansrådet foreslår, at bankerne får en kontaktperson hos SKAT. Denne kontaktperson skal herefter kunne kontaktes og foranledige, at den rette person hos SKAT ringer tilbage til banken. Ofte drejer pengeinstitutternes spørgsmål sig om indberetninger eller PAL. Indgåelse af en sådan aftale vil kunne spare begge parter for mange fejlopkald, viderestillinger til forkerte personer, etc. Finansrådet har kendskab til, at SKAT hos nogle af bankerne har en sådan kontaktperson - det ville efter Finansrådets opfattelse være til gavn for alle parter, hvis aftalen "gik begge veje". NFG og HK.

NFG redegjorde for ønsket om, at bankerne fik kontaktpersoner i SKAT. 

Punktet blev drøftet. RBA og HK præciserede, at hvis spørgsmål handler om bankkunder, så er det som udgangspunkt 72 22 18 18, som skal bruges. Altså SKATs almindelige kundetelefon.

RBA forklarede, at SKAT skal have henvendelserne ad fordøren, så kundetelefonerne dimensioneres korrekt.

Der var i øvrigt udbredt utilfredshed med SKATs telefonbetjening.

Mht. kontaktpersoner vedr. indberetninger, så taler HK med Jette Haastrup, som er afdelingsleder i Center for e-Kapital, der ligger i Svendborg og hører under Sagscenter person, for at høre om det kan være en mulighed med kontaktpersoner i SKAT på dette område.

Karen Madsen (som er projektleder for Pensionsbeskatningsprojektet og ny projektleder for aktieindberetningssystemet) redegjorde for, at PAL er flyttet fra SKAT i Maribo. Mht. det faglige så er det flyttet til e-Kapital i Svendborg. Resten er flyttet til regnskabsenheden. Det betyder, at SKAT er blevet mindre sårbare ifht. administrationen af PAL.

MB spurgte om det var muligt at få kontaktpersoner f.eks. ved produktion af pjecer.

NFG efterspurgte information om organisationsændringer. Og overblik over organisationen.

  

5. "Fogedsagen"

Finansrådet har gennem nogen tid været i kontakt med SKAT med henblik på at indgå en aftale, der kunne smidiggøre SKATs foretagelse af udlæg i kundernes konti til gavn for såvel SKAT som pengeinstitutterne. Finansrådet har senest foreslået, at SKAT efter telefonisk henvendelse kunne foretage udlæg et centralt sted, fx i en bestemt filial, uanset hvor skyldner har bopæl. Dette har SKAT ikke ønsket, bl.a. fordi Finansrådet har betinget sig, at ordningen skal være frivillig for bankerne at tilslutte sig. Nogle af Finansrådets medlemmer er fortsat interesserede i at indgå en aftale med SKAT- eventuelt kun for Københavnsområdet (såfremt der er værnetingsregler, der skal iagttages). (NFG). Lars Frimurer deltager fra SKAT.

Finansrådet ønsker en drøftelse af ovenstående med SKAT.

NFG.  redegjorde for sagen. SKAT havde kontaktet Finansrådet for at finde ud af en smidiggørelse af udlæg i bankkonti. Finansrådet var kommet med et forslag til løsning. SKAT havde meldt tilbage, at man ikke var interesseret da den skulle være frivillig, og fordi at SKAT ikke mente, at bankerne ville opfylde den.

  

Lars Frimurer fra SKAT angav følgende:

Der var intet afgørende nyt. Justitsministeriet vil ikke ændre på værnetingsregler. Det giver SKAT en stor binding. Men man kan måske komme med en praktisk løsning.

NFG: Handler det om forespørgsler inden udlægget er foretaget?

LF forklarede om at indhente pengeinstitutoplysninger INDEN en udlægsforretning:

Med hjemmel i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige  (Link til lov nr. 1333 af 19/12 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (§ 3, stk. 4))

kan restanceinddrivelsesmyndigheden fra bl.a. pengeinstitutter indhente oplysninger, der er nødvendige for restanceinddrivelsesmyndighedens opgavevaretagelse.

Pengeinstitutterne svar til restanceinddrivelsesmyndigheden, altså svarene på forespørgslerne, fremkommer ofte sent/ med betydelig forsinkelse. Det bevirker i mange tilfælde, at oplysningerne er uaktuelle på modtagelsestidspunktet (indeståendet mv. er hævet i mellemtiden).

Det er erfaret, at pengeinstitutterne i mange tilfælde ikke vil bruge e-mails ved besvarelse, men i stedet anvender fax, eller snail-mails. Typisk sker besvarelse i øvrigt ? efter det oplyste - efter ret lang ekspeditionstid i pengeinstituttet.

I mindst en af de ?store? banker er det ? efter det oplyste ? i øvrigt det problem, at adgang til oplysning om konti andre filialer i samme bank er/kan være  spærret.

Optimal arbejdstilrettelæggelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden tilsiger, at der ligger dugfriske saldooplysninger umiddelbart forud for et udlæg i indeståender på de relevante pengeinstitutkonti.

MB. forklarede, at ikke alle kan se alt i den enkelte bank. Det kræver samtykke fra kunden. 

LF. forklarede om sted for udlægsforretning (hovedregel):

Værnetingsregler medfører, at udlæg berammes til foretagelse på restantens bopæl og/eller på restantens virksomhedsadresse (der kan foretages udlæg på pantefogedens kontor, men kun hvis restanten er til stede. Ved tilstedeværelse vil restanten - som udgangspunkt - blive pålagt at redegøre for bl.a. sine pengeinstitutforhold).

Når et udlæg er påbegyndt på bopæl/virksomhedsadresse kan det ? hvis pantefogeden bestemmer det ? fortsættes i f.eks. en relevant pengeinstitutfilial.

Ideen med at foretage ?bunke-udlæg? (udlæg samme sted og på næsten samme tid for en større mængde skyldnere i f.eks. bankindeståender)  hindres/generes  i praksis af to forhold:

1)      Fortsættelse af udlægsforretningen skal ske ganske kort tid efter at det har vist sig, at udtømmende udlæg ikke kunne gennemføres på bopæl/virksomhedsadresse

2)      Øget administration hos restanceinddrivelsesmyndigheden (tung sagsgang fra afgivende enhed til udførende enhed og retur til opr. afgivende enhed, samt ujævn arbejdsmæssig belastning)  

Mødedeltagerne var efter drøftelsen ovenfor enige om, at der ikke ? i denne kreds ? foretages videre. Det skyldes en kombination af, at forholdene om værnetingsregler vil bestå, samt manglen på et attraktivt alternativ til (fortsættelse af) udlæg i den lokale pengeinstitutfilial.

6. Status på aktiesystemet - og fremtidsvisionerne

Den finansielle sektor havde rejst punktet bl.a. vedr. tilgængelighed for brugerne - vil den finansielle sektors tilbagemeldinger blive inddraget? Samt hvad kan den ikke digitaliserede bruger gøre - er der noget nyt, siden sidst? NFG og HK.

NFG spurgte om, hvordan tager SKAT hånd om branchens tilbagemeldinger.

HK: Præsenterede deltagerne i aktieprojektet. Det var:

Dorte Mogensen, som er procesejer på opgørelses- og beregningsdelen i aktieprojektet.

Jette Zester skal være med i aktieprojektet vedr. indberetningsdelen.

Lasse B. Hartmann, der er projektleder på aktieavanceberegningssystemets fase 1, skal nu arbejde bl.a. som konsulent for de nye.

Karen Madsen, der er ny projektleder.

Der kommer nu flere ressourcer til både det systemmæssige og andre forhold om projektet. Den nye projektleder Karen Madsen præsenterede sig selv og hensigten med det videre arbejde i aktieprojektet i forhold til den finansielle sektor.

KM. er også projektleder på pensionsbeskatningssystemet, hvor der på flere områder har været et godt samarbejde med branchen: Udbetaling af kompensationsbeløb, redaktionsudvalg vedr. den juridiske vejledning og forslag til skærmbillede til PAL.  

KM. takkede for det gode samarbejde og udtalte, at hun gerne ville etablere et mindst lige så godt samarbejde i forhold til aktiesystemet.

KM. vil gerne have etableret forskellige fora med de forskellige dele af den finansielle sektor. Det kræver forskellige kompetencer på forskellige dele.

KM. bad om navne fra branchen til at sparre med i forhold til aktieavanceberegningssystemet. Hun spurgte om deltagerne i SEKU-Finans kunne bruges som indgang til at etablere en kontakt.

MB. mente, at det var muligt.

HK forklarede, at mht. projektbeskrivelse så er SKAT langt, men mangler stadig den endelige godkendelse. Der er umiddelbart tre mål i projektet. Det er at lave forbedringer, lave en analyse af hvad der er mest vigtigt og endelig modne til L112, som handler om obligationer.

Det vil give et mere langstrakt projekt, med delmål og resultater. Men der er en del synergier. Det systemmæssige er nødvendigt, men ikke nok. Så projektet vil også i fremtiden se på forretningsprocesser. 

SKAT er nået langt i arbejdet med at finde områder, der skal forbedres. Måske er nogle af områderne på plads ved udgangen af året og endnu flere når årsopgørelsen kommer ud.

HK forklarede om vanskelighederne ved iværksættelsen af det nye aktiesystem. SKAT tog et stort skridt på én gang, det var en helt ny måde at administrere beskatning af aktier på. Så satte vi nogle hårde tidsfrister, og endelig så var der CSC konflikten, som betød at der ikke var indberetninger fra april til juli.

Andre forklaringer på vanskelighederne kan være, at vi i SKAT undervurderede kompleksiteten. Branchen har mange produkter og selskabshændelser, samt Internationalisering (køber og sælger udenlandske produkter). Det bliver nok kun værre. Mange forhold kom frem i lyset.

HK inviterede branchen til at deltage heri i forbedring af processer og vejledning.

Der var et drøftelse af hvem, der rådgiver bankernes kunder mht. skat, når de køber forskellige produkter, herunder f.eks. udenlandske værdipapirer.

MB. spurgte hvordan det går med de ikke-digitaliserede kunder?

HK. svarede, at det er et digitalt system og opfordrede til at få ikke digitaliserede til at søge hjælp. De ikke digitale er imidlertid ikke stillet værre end tidligere. SKAT tager stadig imod materiale og behandler det.

Den finansielle sektor havde ikke umiddelbart nogen fornemmelse af hvor stor gruppen af ikke-digitaliserede, der havde aktier, var. Men der er mange ældre, som har formue.

Den finansielle sektor bad om blive inddraget i processen for nye versioner.

Forslag bliver noteret i SKAT og indgår i den videre proces. Men det er en hård prioriteringsproces. Branchen bliver hørt i forbindelse med prioriteringen.

MB. spurgte til hvordan fejlrettelser i konfliktperioden blev håndteret. For der kommer ikke en ny årsopgørelse.

Trine Jensen deltog i punktet og orienterede:

Hvorfor ikke autoagte på aktieområdet?

Der har været nogle systemmæssige udfordringer, der gjorde at det ikke i alle tilfælde ville være indlysende hvornår en indberetning var fra en borger eller fra en 3. part. Det var problematisk.

Hjælper borgeren når der kommer 3. partsindberetning i fremtiden.

MB: Forventningerne har ændret sig. Nu er det kontroloplysninger. Kunderne tror det er ok og matcher til selvangivelsen. Kunderne ved ikke at der er kommet noget nyt og det ikke stemmer.

HK: Vores manuelle processer skal samle op for i år. Vi turde ikke stole på de automatiske oplysninger i år.

7. Kommunikation ifm. ændring af skatteansættelserne

Når skatteansættelsen for en borger ændres, udskrives en agterskrivelse som hidtil. Indholdet er imidlertid anderledes, idet agterskrivelsen ikke viser ændringerne. Borgerne kan derfor ikke vurdere rigtigheden heraf, hvorved retssikkerheden daler. NFG og HK.

 

NFG præciserede, at problemet er, at agterskrivelsen ikke viser ændringerne.

MB uddybede. Der er behov for at vide hvad er det gamle beløb, og hvad er ændringen. Kun det nye beløb er anført. Det er ikke specielt serviceminded ikke at specificere. Kan f.eks. være to rettelser, der kører igennem.

TJ. orienterede. På den automatiske agterskrivelse er der påført hvor den nye indberetning kommer fra, hvilket beløb der er indberettet, og i selve rubrikken står kun det nye (evt. samlede) beløb. Den automatiske agterskrivelse lever op til lovgivningens krav på området, og det er således ikke et krav, at en ny opgørelse skal indeholde en specifikation af ændringerne.

Borgeren skal kun tage stilling til om indberetningen er rigtig. SKAT har underretningspligt frem til 20. januar, herefter er pligten hos dem, som ændrer indberetningerne.

FL. Der er eksempler på at en autoagter har dækket over to ændringer på én gang, men kun med en fejltekst til ét af forholdene.

TJ: SKAT ved, at der har været nogle udfordringer især på pensionsområdet, som der bliver rettet på i forbindelse med årsopgørelsen for 2011.

RBA: Det er en minimumsløsning. Og et spørgsmål om økonomi.

8. Præsentation af udkast til forslag til Indsatsplan 2012 på det finansielle område

LA. Orienterede kort om de tre nye indsatsprojekter, som det forventes at Store Selskaber iværksætter vedr. pengeinstitutterne i 2012.

MDC skulle have orienteret om de nye projekter, der forventes bliver iværksat vedr. forsikringsselskaberne i 2012, men var blevet forhindret i at deltage i mødet. MDC vil kontakte TS for en telefonisk orientering.

9. Afklaring af retmæssig ejer ved køb/afståelse af værdipapirer ? forskellig praksis hos fondshandlerne.

Punktet handler om hvordan fondshandlere registrerer handler i forhold til depot og ejerskab f.eks. når værdipapirer købes og ejes af et ægtepar.

JZ redegjorde for problematikken.

  

Problemet opstår, når der skal sættes en ejerskabskode på aktier i et depot. Kan enten være bestemt af hvor pengene kommer fra, - eller hvilket depot de skal ligge i.  Og så bliver registreringen ikke entydig.

Der kan f.eks. være tale om, at aktierne er en gave. Så mangler købet. Køberen har til gengæld et køb, men ingen beholdning.

Punktet blev drøftet og det blev besluttet, at depotet er afgørende for ejerskabet. JZ siger dette til advisgruppen.

  

For at få fradrag for aktier, så skal der indberettes et køb. Ved f.eks. medarbejderaktier og gaver er der ikke indberettet et køb. SD spurgte om SKAT har de oplysninger?

JZ: Nej, vi vil hjælpe. Hvis der er divergenser her, kommer der en advis.  

FL rejste spørgsmål om rettighed til fradrag.  

10. Opfølgningslisten

1. Arkiveringsregler

MGM opdelte et notat om arkiveringsregler. Hvis der er spørgsmål i den anledning rettes de i første omgang til MGM.                                                        

2. Hjemler vedr. indberetningskontrol

Specialister i SKAT vedr. hjemler for indberetningskontrol er Andreas Bo Larsen mht. lovgivning og bekendtgørelserne, mens Jette Zester kender bestemmelserne i forhold til det mere praktiske.

3. Rekvirering af informationer fra banker i.f.t. Skattekontrolloven. Procesbeskrivelse og standardbrev ? status.

PBH var forhindret i at deltage, men havde oplyst pr. mail at:

PBH. er i dialog med Samfund og Jura om en procedure, proces og hjemmelspræcisering. Der er forhåbentlig i løbet af oktober måned et udkast klar til udsendelse til gruppen, ? som så kan drøftes på næste møde, medmindre mailhøring er nok. Evt. bilateral møde med finansråd m.fl.

Har deltagerne input eller bemærkninger til SKAT henvendelser til bankerne siden sidst, må de gerne tage fat i PBH.

11. Eventuelt (RBA)

Nyt møde den 8.december 2011 kl. 10 ? 12.