Dato for udgivelse
23 May 2013 08:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Feb 2013 08:45
SKM-nummer
SKM2013.325.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
10. afdeling, S-2416-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skønsmæssig, ansættelse, skat, moms, frifindelse, tømrer
Resumé

T drev i 2004 og 2005 selvstændig tømrer- og montagevirksomhed. I anklageskriftet var T tiltalt for skatteunddragelse men anklagemyndigheden frafaldt dette forhold.

T havde angivet momstilsvaret for lavt med 118.589 kr. idet ikke hele omsætningen var angivet.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig momsunddragelse og fastsatte bøden til 75.000 kr.

Ved Landsretten blev T frifundet, idet T var fremkommet med yderligere dokumentation for momsfradrag, hvorved anklagemyndigheden tilsluttede sig T's påstand om frifindelse.

Reference(r)

Momsloven § 81
Skattekontrolloven § 16

Henvisning

-

Vestre Landsrets dom af 20. februar 2013, 10. afdeling nr. S-2416-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Birgit Østergaard Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Poul Hansen, Thomas Jønler og Hanne Aagaard med domsmænd

....................................

Byrettens dom af 8. oktober 2012, nr. 21-2626/2011

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. september 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.              

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved i 2005, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at underrette told- og skatteforvaltningen om, at ansættelsen for indkomståret 2004 var for lav, hvorved det offentlige er blevet unddraget skat med 202.838,56 kr.

2.           

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i 2004 og 2005, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen i forbindelse med hans virksomhed H1 Montage, idet han undlod at medregne samtlige udstedte fakturaer, hvorved statskassen er blevet unddraget afgift med i alt 118.539 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1 og en bøde på 75.000 kr. i forhold 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte T har forklaret, at det er korrekt, at H1 Montage har været hans firma. Det kørte knap et år i 2004/2005. Han kan ikke huske, hvornår han startede firmaet op. Han har tidligere haft et APS. Det hed næsten det samme, men det blev lukket, da de havde udeståender, der ikke blev betalt. Firmaet blev lukket i forbindelse med, at der skulle laves årsregnskab. Han startede op med det omhandlede firma. Han havde 3-4 ansatte i virksomheden, men han var den eneste leder af firmaet. Han bogførte de fakturaer, de fik ind, og han skrev regningerne ud. De havde revisor til at lave resten. Revisor indberettede moms og skat på baggrund af de oplysninger, han fik fra tiltalte. Firmaet gik ikke særlig godt, da de kom til at arbejde for andre, der lukkede ned og ikke betalte. Han mener, at det var i februar 2005, han måtte lukke firmaet. Han har ingen anelse om, hvad indtjeningen i firmaet har været i det års tid, det har kørt. Tiltalte havde ikke anden indkomst i den periode, han kørte firmaet. Hans egen personlige økonomi kørte ikke særlig godt. Han havde en månedsløn på 12-13.000 kr. før skat. Han og hans kæreste havde købt et billigt hus og havde værksted der. Hans kæreste havde et arbejde og har ikke været med i firmaet på noget tidspunkt.

Tiltalte har endvidere forklaret, at de havde et program, hvori de udskrev fakturaer. Dette program opdaterede automatisk til deres revisor, som indberettede moms og skat. Tiltalte fik fra revisoren, hvad der skulle betales, og de betalte. Det var revisoren, der lavede alle udregninger. Tiltalte har ikke indsendt bilagsmateriale og fakturaer til SKAT. Det må revisoren have gjort. Han betalte, hvad han blev bedt om at betale til SKAT. Han mener, at revisoren var fra R1 revision. Tiltalte har givet samtlige oplysninger til revisoren. Det er længe siden, men han mener, at han har afleveret alt relevant til revisoren. Tiltalte havde indgående og udgående fakturaer siddende i en mappe. Programmet skrev 3 fakturaer ud, en blev sendt til kunden, en blev sat i mappen med ubetalte regninger, og en blev sat i regnskabsmappen. Han har givet samtlige oplysninger til revisoren.

Han kan ikke forklare, hvorfor SKAT pludselig stiller spørgsmålstegn ved, at der er nogle fakturaer, der mangler. Han har ingen fornemmelse af, hvor mange fakturaer han har udstedt i firmaet. Han kan heller ikke huske fakturanumre. Det var programmet, der kørte det. Han mener, at han skønsmæssigt var ansat til 25.000 kr. i overskud, men han har aldrig set en skønsmæssig ansættelse på 710.000 kr. Da han gik konkurs, sagde advokaten, at der ikke var penge til at få lavet regnskab, og han blev skønsmæssigt ansat til et beløb. Advokaten hed muligvis LD fra R2. Han kan ikke huske, hvornår han fik den skønsmæssige ansættelse fra SKAT. Han regnede ikke efter, da han ikke var i besiddelse af bilag. SKAT hentede alt i forbindelse med konkursen. Han synes, de beløb, SKAT er nået frem til, er meget høje. Han syntes ikke, at der kan have været så mange penge i kassen.

SKAT har tilbageholdt hans løn på et tidspunkt, hvor han har haft en afdragsordning med dem. Da de solgte huset, fik SKAT overskuddet, og SKAT fik udlæg i en bil, som han har betalt ud. Han ved ikke, om det vedrørte denne sag, eller om det var for tilbagebetaling af noget andet gæld. Han har prøvet at få fat på SKAT mange gange for at høre, om han kunne få en opgørelse over, hvad han har betalt, men det har han ikke kunnet få. Han er ikke gået videre med denne ansættelse. Han er i gang med at betale af på gælden. Han betaler af, da han ikke mener, at han kan nægte det, selv om han ikke mener, at han skylder så mange penge. Nu arbejder han på en børneinstitution. Da dette firma lukkede i 2005, startede tiltalte og hans lillebror et ApS, der kørte i 2-3 måneder. Det blev lukket, da SKAT forlangte en sikkerhedsstillelse på 200.000 kr. Tiltalte har siden været lønmodtager.

Forespurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at det var en tømrer- og montagevirksomhed, han havde. De typiske opgaver var at sætte typehuse op for andre virksomheder. De arbejdede som underentreprenør for andre virksomheder. Han kan ikke forholde sig til, at SKAT mener, at han skulle have haft et yderligere overskud i virksomheden på 709.764 kr. Han har som nævnt kun haft en løn på ca. 12.000 kr. Det var i samarbejde med revisoren, at de fandt frem til de 12.000 kr. Han havde 3-4 ansatte, som fik deres lønninger. Der var udgifter til materialer og biler. De lånte penge i starten til indkøb af værktøj mv. Det har han som et banklån. Han kan ikke se, at der skulle have været et egentligt overskud på knap 710.000 kr. Det var i forbindelse med hans første gældssanering, at han fandt ud af, at der var noget med SKAT. Der fandt han ud af, at beløbene var så store.

Foreholdt sagens bilag 4.C., brev af 5. september 2005 fra ToldSkat, forklarede tiltalte, at han ikke kan mindes at have fået dette brev, men der kom så meget den gang. Der kom fra alle kreditorerne, og der var mange. Han tror, at han skylder 1,5 mill. kr. SKATs tilgodehavende er næsten en million af de 1,5 mill. kr. Han søgte den første gældssanering i 2006. Han fik afslag i 2007.

Første gang han hørte om straffesagen var i 2007. Han arbejdede på en gård på det tidspunkt og blev ringet op af politiet for at komme ind til afhøring. Det var i august/september 2007. Det var i den forbindelse, at han blev bekendt med straffesagen. Efter et par måneder fik han et brev fra politiet, hvori der stod, at sagen var blevet udsat, men at han ville høre fra dem. Det gjorde han så i forbindelse med den næste gældssanering, som han var i retten med for 3 uger siden. Han trak sagen tilbage, fordi han ikke vidste, om der kom et krav i forbindelse med denne straffesag. Så ville han ikke kunne betale det.

Foreholdt bilag 1.4, afhøringsrapport af 17. september 2009, har tiltalte forklaret, at det må have været i 2009 og ikke 2007, han blev afhørt af politiet. Det var første gang, han hørte om sagen. SKAT havde nogle sager kørende, som de skulle se, hvordan de endte. Han hørte først fra dem igen i august 2011.

Hans virksomhed var helt nystartet i 2004. De havde arbejde nok til 37 timer ugentligt alle 4-5 mand. Det var ikke nødvendigt med overarbejde. Han var inde på SKATs hjemmeside. Han kunne se, at i 2004 havde han et overskud i virksomheden på 710.000 kr. Han blev først klar over det på det tidspunkt.

Tiltalte mener, at overskuddet i det ApS, han drev før den omhandlede virksomhed, var sat til 12.000 eller 15.000 kr. Han mener, at det passer rimelig godt med det, han var sat til skønsmæssigt.

Der var nok 11 mand i ApS´et. Der var ingen, der havde indberettet til SKAT for året 2004. Det var i forbindelse med konkursen, han fik at vide, at der ikke var penge til at få lavet regnskab, og at ansættelsen ville blive skønsmæssig fastsat.

V.1, SKAT, har som vidne forklaret, at hun har været sagsbehandler på den omhandlede skattesag. SKAT blev opmærksom på virksomheden, da tiltalte og hans bror, SM, startede H2 Byg sidst i 2004. De oprettede et ApS, men fik det ikke momsregistreret og kunne på det tidspunkt heller ikke blive det. De fortsatte med at udstede nogle fakturaer. Tiltalte har været registreret siden 2002. SKAT tog det med, som han havde haft før. Det viste sig, at de indberetninger, han havde lavet, ikke svarede helt overens med det, de fandt i H1 Montage. De tal, som tiltalte selv havde indberettet, plus det, som vidnet selv havde været ude for at finde frem, har hun dokumentation på i form af fakturaer. SKAT fik en udskrift fra banken på firmaets konto. SKAT spurgte på indberetninger med underbilag på, hvem der havde indbetalt pengene og ringede til dem, der havde fået udført arbejdet og bad dem sende fakturaer til SKAT. Sagen er lavet ud fra de papirer, SKAT har fået. Det var et almindeligt rutinekontrol, der var årsag til, at SKAT tog fat i sagen. H2 Byg var en uregistreret virksomhed. H2 Byg startede 1/12 2004, og H1 Montage lukkede den 31/10 2004. Det sidste kvartal, oktober kvartal, 2004, indberettede H1 Montage en stor negativ moms på ca. 93.000 kr. Den ville SKAT ikke sådan lige godtage. Købet var større end salget i oktober 2004. Man købte mere, end man havde fået ind i kassen. Dette var unormalt. Det er ikke unormalt, når man er tømrer, for man kan selvfølgelig godt have en stor investering i en maskine. Men her var der ikke rigtig noget, der kunne vise at det var rigtigt. Da man gik tallene igennem, viste det sig, at det heller ikke var rigtigt.

Foreholdt sagens bilag 4.D, sagsfremstilling af 5. september 2005, side 2 midt, forklarede vidnet, at beløbet 52.925 kr. var det beløb, man skulle betale til SKAT. Beløbet -93.841 kr. foretog SKAT en efterregning på.

Forespurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at momstilgodehavendet pr. 31/12 2004 vedrører aktivitet i perioden 1/10 til 31/10 2004, da virksomheden stoppede 31/10 2004. Perioden hedder 31/12. Når man er startet på kvartalet, skal man også have det lukket. Der sendes ikke dokumentation for tallene samtidig med indsendelse af momsangivelsen. Den efterprøvning, SKAT foretog, foregik på den måde, at de var ude i firmaet for at hente de fakturaer, firmaet var i besiddelse af. Fakturaerne stemte ikke helt overens med bankkontoen. Normalt skrives fakturaer ud i nummerorden, så det er nemt at håndtere. Men det var ikke sket her. Der var meget store spring i fakturanumrene, og der var nogen, der startede et helt andet sted end det, som der egentlig var i ringbindene, når hun både kiggede på bankoversigten og på det, man fandt frem i mapperne.

Foreholdt samme bilag, side 3, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at der var nogle numre, der faldt helt ud af nummerrækken. Det kan være en skrivefejl. De fandt bilag ude i virksomheden, der startede med 400 og sluttede med 438 måske med nogle huller indimellem. Ved gennemgang af bankkontoen blev det konstateret, at der var en fakturanummerrække, der gik helt op til 490. De kunne se på bankkontoen, at der var indbetalt nogle penge, hvor der var henvist til et fakturanummer, der var højere end 438 op til 490. De fakturaer fandtes ikke i virksomheden. De fandt dem hos de enkelte personer, der havde indbetalt beløbene. De har gennemgået samtlige fakturaer, både dem de fandt i firmaet og dem, de fandt hos de enkelte personer, der havde sat penge ind på kontoen. På den måde kom de frem til deres beløb. De har gået samtlige bilag igennem og skrevet beløbene ind i et regneark.

Foreholdt bilag 7.E til 7.J, regneark vedrørende salgsmomsen, har vidnet forklaret, at når man sammenlignede tallene, var der ikke nogen, der var ens. Det betød, at der også var blevet indberettet forkert salgsmoms. Generelt har købsmomsen været for høj. SKAT har regnet, at det samlede momstilsvar var 262.130 kr., som firmaet skulle have betalt i moms i denne periode. Man har trukket de 2 indbetalinger fra, der er foretaget henholdsvis 30.06.2004 og 30.09.2004, i alt 84.689 kr., da de var betalt. Det gav en momsskyld på 177.441 kr.

Den sidste momsindberetning fandt sted den 31.12.2004. Derefter var der ikke flere indberetninger fra firmaet, da det lukkede. Vidnet kan ikke huske, om firmaet lukkede, fordi det gik konkurs. H1 Montage, cvr.nr. ... gik konkurs den 13.05.2005. Det lukkede allerede pr. 31.10.2004, men momsen kørte videre indtil 13.06.2005. Der har ikke været nogen efterfølgende indberetninger. Vidnet gik ud fra, at firmaet selv indberettede moms, da SKAT ikke havde noget navn på en revisor.

Foreholdt bilag 4.D, sagsfremstilling af 5. september 2005, side 5, punkt 3, har vidnet forklaret, at momsbeløbet er ganget med 4 for at få det beløb, som tiltalte egentlig skulle have været beskattet af. Der er taget højde for blandt andet lønninger, samme bilag, side 4.

Foreholdt bilag 1, side 1-2, referatnotatark for 2004 fra SKAT, har vidnet forklaret, at beløbene er trukket ud, da de vedrører H2 Byg og ikke en indbetaling til H1 Montage. Nederst på side 2, andet sidste afsnit fremgår, at der må være tjent yderligere 474.356 kr. Den udeholdte skat kan herefter opgøres til 202.838,56 kr. Vidnet ved ikke, hvordan man fandt frem til netop det beløb, da en anden medarbejder ved SKAT havde lavet denne ansvarsvurdering. Vidnet har ikke fulgt op på, om tiltalte er begyndt at afdrage på gælden. Hun har ikke adgang til systemerne længere.

Vidnet har videre forklaret, at SKAT underrettede tiltalte om forslag til ændring af skatteansættelsen.

Foreholdt bilag 4.C, forslag af 5. september 2005, bekræftede vidnet brevet. SKAT gav tiltalte en frist, hvor tiltalte kunne komme med indsigelser til forslaget. Han kunne underskrive efterangivelsen, hvor han vedkendte, at det var det beløb, han skulle af med ekstra i moms.

Foreholdt bilag 4.F, påkrav af 27. september 2005, har vidnet forklaret, at SKAT fremsendte et påkrav, hvis man ikke havde hørt fra den pågældende.

Normalt laver SKAT også en udregning af overskuddet i virksomheden i deres fremstilling. Men det har de ikke gjort i dette tilfælde. Tiltalte havde selv kunnet nå at indberette sit regnskab til sin selvangivelse i 2005. Selv om firmaet var gået konkurs, skulle der indsendes regnskab for 2004. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde ændret sin selvangivelse. Fristen herfor var 01.07.2004.

Foreholdt bilag 3.A og 3.B, årsopgørelser for 2004, har vidnet forklaret, at de 474.356 kr. har været overskuddet i virksomheden. Den beregnede skat udgør 208.744 kr. I bilag 3.B er der ikke angivet noget om overskud på virksomheden. Skatten er beregnet til 5.905,60 kr. I bilag 3A er skatten efter forhøjelsen beregnet til 208.744,16 kr. Skatteunddragelsen efter fradrag af 5.905,60 kr. udgør 202.838 kr.

Personskat og virksomhedsskat kører på 2 vidt forskellige rubriknumre. 208.744,16 kr. fremkommer under beregnet skat. Det er det tal, man kommer frem til, efter man blandt andet har tastet beløbet ind for overskud fra virksomheden på de 474.356 kr. Der er endvidere diverse udgifter, der trækkes fra af SKAT i de tilfælde, hvor der ikke er udfærdiget regnskab.

Foreholdt bilag 1, side 2, forreferat, notatark fra ToldSkat, har vidnet forklaret, at det ikke ser ud til, at der er foretaget noget fradrag for diverse driftsudgifter. Hvis ikke SKAT har noget regnskab fra et firma, har de en procentsats som et skøn.

V.2 har som vidne forklaret, at han er revisor. Han stod som revisor for selskabet og har også stiftet selskabet. Han har aldrig lavet noget personligt. Han har skrevet to fakturaer. En for at stifte selskabet og en for et bogføringsprogram som de tit installerede for folk. Om det var for selskabet eller personligt for tiltalte, ved han ikke. Bogføringsprogrammet hedder Odin. Det er en miniudgave af Concorde navision. Det er et meget brugervenlig program, så man kan styre meget økonomi selv. Man kan bruge Odin til fakturering, bogføring og momsafstemning. Man skal selv taste oplysningerne ind. Disse oplysninger blev hos kunden på daværende tidspunkt. Ved tryk på en knap skulle momstallene gerne komme ud. Vidnet har besøgt firmaet en gang på ...1 og to gange på kontoret ved ....

Når man har tastet alle oplysningerne ind om kunderne, og hvad man skal have i honorar beregner den selv momsen. Man kan samtidig generere et momsregnskab. Der kan ikke være fejl i det system. Men alt EDB kan jo lave fejl, man kan undertrykke momskoden, og så sker der fejl. Det er ikke et amatørprogram.

Foreholdt bilag 7d, faktura nr. 490 af 19. november 2004 udstedt af H1 Montage har vidnet forklaret, at fakturaen er lavet i Odin bogføringsprogrammet. Odin genererer selv fakturanumre. Faktura 490 skal ikke forstås således, at der er udskrevet 489 fakturaer forud. Man skal starte et sted, eller med det nr., man er kommet til, eller systemet er sat op til. Vidnet har aldrig beregnet moms for tiltalte og hans virksomhed. Vidnet har været i firmaet 2 gange, så vidnet kan godt i starten have vist, hvordan de i virksomheden skulle taste det ind og indberette til skattevæsenet. Måske da de i starten var færdige med et kvartal, kan han godt have været ude i virksomheden og have sagt, at for at få den her momsafstemning ud, skal i gøre sådan og sådan. På daværende tidspunkt kunne man ikke få adgang til tiltaltes regnskab andre steder fra. Når bogføringsprogrammet laver en faktura, giver programmet fakturaen nummeret. Han har aldrig set, de foreviste fakturaer. Vidnet har leveret programmet, men han havde ikke på daværende tidspunkt i 2004 adgang til regnskabet. Det har han i dag.

Tiltalte har - så vidt vidnet husker - ikke bedt ham om en ren regnskabsmæssig assistance i forhold til beregninger. Der var måske noget med R3 Revision, der muligvis havde været inde i billedet, men han ved det ikke. Det er også 8 år siden.

V.3, SKAT, har som vidne forklaret, at han ikke oprindeligt har haft med denne skatte- og momssag at gøre. Han kom ind i sagen den 12. januar 2012 på baggrund af, at hans tidligere kollega NK stoppede med at arbejde i SKAT, og i den forbindelse blev der overdraget nogle sager. Vidnet fik blandt andet denne her omhandlede sag overdraget. NK gjorde opmærksom på, at der havde været retsmøde i december, hvor man havde spurgt SKAT, om de ikke kunne gå tilbage og undersøge, om der var nogle yderligere fradrag, som T kunne få udokumenteret. Det kiggede vidnet på. I den forbindelse kontaktede han V.1, som var den kontrolførende i den oprindelige sag og havde været med fra sagens start og var den, der havde behandlet sagen.

Umiddelbart sagde V.1, at hun ikke lige kunne komme i tanke om, at der skulle kunne være nogle yderligere fradrag i sagen. Vidnet sagde så, at sagen jo ikke var sendt tilbage fra retten for at undersøge det, hvis det ikke var fordi, man måske mente, at der var et eller andet.

De talte frem og tilbage om det. De blev enige om et skønnet fradrag på 20 % for, at de kunne være på den sikre side og have indrømmet T al mulig tvivl.

På den baggrund gav de T 20 % udokumenteret skønnet yderligere fradrag også for at fremme sagen, som var blevet gammel, og som de på en eller måde ønskede at bidrage til, at der blev fundet en løsning på.

Vidnet fremsendte herefter de nye beregninger til anklagemyndigheden.

Vidnet fik en henvendelse fra forsvareren om, at man havde været inde og undersøge noget med lønstatistik og andre omstændigheder i sagen. Den fik desværre ikke en klokke til at ringe hos vidnet i første omgang. Forsvareren havde sagt noget med 60 % i fradrag, som han havde set ved brancheorganisationerne. Vidnet sagde til V.1, at de ikke skulle "tygge mere langhalm" på det, hvis det var den mulighed, der skulle til for at fremme sagen. De besluttede herefter at give T et udokumenteret fradrag på de 60 %, hvilket blev meddelt til anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden ønskede noget konkret i sagen, som f.eks. konkrete lønudgifter eller andet. Han gik dybere i sagen og fandt en masse lønindberetninger til a-skatte-systemet som dels T selv har opgjort og som dels blev gjort op i forbindelse med kontrolsagen. Det betød, at skattesagen forsvandt. Der var kun en lille rest tilbage. Han kontaktede anklagemyndigheden og sagde, at der ikke var noget overskud tilbage. Der var begået en fejl fra SKATs side. Man har gjort et momstilsvar op og ganget det med 4 og sagt, at det måtte svare til overskuddet i firmaet. Da der også er købsmoms, er der også dertil hørende omkostninger. Det er dog ikke korrekt, da man ikke kan drive en tømrervirksomhed i det omfang uden at have ansatte. Der var dokumentation for lønudgifterne, så det var rent og skært dårligt arbejde.

Der var også en samtale om unddragelsesbeløbet vedrørende moms i forhold 2. Han fik en henvendelse både fra anklagemyndigheden og forsvareren, der spurgte til de uerholdelige fordringer. Der blev henvist til nogle mapper. Tiltalte havde et system, så han hele tiden kunne se, hvilke af sine kreditorer, der havde betalt og ikke havde betalt. Han havde fået at vide, at SKAT skulle være i besiddelse af disse mapper, fordi tiltalte ikke havde fået dem tilbage efter kontrolbesøget. Der blev iværksat en eftersøgning af mapperne, men de var væk. Politiet havde dem heller ikke. Han ved ikke, hvor mapperne er i dag. Forsvareren rettede igen henvendelse og sagde, at vidnet havde nævnt nogle fordringer i et brev vedrørende advokatfirmaet R2. Henset til sagens forløb ville vidnet ikke diskutere det for meget, og drøftede det med forsvareren på et møde i sidste uge. SKAT er villige til at acceptere et krav på 50.000 kr. i straffesagen. Vidnet beklagede forløbet over for tiltalte. Hvis der oprindeligt var blevet lavet en indberetning fra SKAT til anklagemyndigheden på momsunddragelse på 68.000 kr., ville sagen ikke være blevet fremsendt til anklagemyndigheden. SKAT ville i stedet have postuleret en bøde på 76.000 kr. eller 38.000 kr. Alt efter hvad T ville have forklaret om strafnedsættende grunde, kunne sagen have været afgjort administrativt.

På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at de 76.000 kr. fremkommer ved, at reglerne i 2007 sagde, at bundgrænsen var 30.000 kr. Der ville have været en rest op til de 38.000 kr., og reglen ville have heddet 1x30.000 og 2x38.000 kr. Det giver en bøde på 106.000 kr. Hvis man havde sagt grov uagtsomhed havde det hedder 15.000 kr. og 33.000 kr., i alt 53.000 kr. i bøde. Han havde tidligere taget et forkert udgangspunkt, fordi der er kommet nye beregningsregler. Han nedrundede i dette tilfælde kun med et par tusinde, fordi reglerne siger, at hvis unddragelsen er i intervallet fra 20.000 kr. til 99.000 kr. nedrundes der til nærmeste 5.000 kr. Det er 75.000 kr. ved en forsætlig unddragelse og 35.000 kr. ved uagtsom unddragelse.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han kun havde firmaet i 2004. Det stoppede 1. oktober 2004. Han kørte herefter videre sammen med sin bror i H2 Byg fra 1. oktober 2004. Han har 3 gange indberettet moms. Han mener stadig, at de sendte papirerne til V.2. Han fik tallene fra ham. Han kender ikke årsagen til "springet" i fakturanumrene.

Foreholdt bilag 7g forklarede tiltalte, at da firmaet gik over i H2 Byg fik de af revisoren at vide, at de bare kunne fortsætte i samme bogføringsprogram, og så kunne han føre det over bagefter. Fakturaen vedrører H2 Byg. Dette kan være forklaringen på "springet" i fakturanumrene. Fordringsmappen blev taget med af SKAT. Når fakturaerne i fordringsmappen blev betalt, blev de sat ind i mappen med betalte regninger. Han havde en mappe med alle fakturaer, en mappe med ubetalte regninger, og en mappe med betalte regninger. Der var kun salgsfakturaer i mappen med alle fakturaer. Hvis mappen havde kunnet findes kunne det være konstateret, hvor mange uerholdelige fordringer han havde. Mappen var grå. Under konkursbehandlingen opgav han til kurator et beløb på ca. 200.000 kr. i ubetalte fordringer. Dette baserede han på de ubetalte regninger. Mapperne blev taget med i forbindelse med kontrolsagen, og han har aldrig fået dem retur. I 2004, da han startede firmaet op, var han 25 år. Han er uddannet tømrer. Han havde været uddannet siden 1999. Han havde haft erhvervsøkonomi på handelsskolen. Virksomheden var baseret på tømrerarbejde. De satte huse op for G1 Huse, men kørte i hele landet. De var underentreprenører. Konkursen kom i juni 2005. Han har accepteret beløbet på de 68.000 kr., fordi han ikke kan bevise andet. Når han tastede købs- og salgsfakturaer i systemet, tastede han en gang om ugen alt det ind, de havde købt og solgt. Indberetningen af moms skete en gang i kvartalet. Han har ikke rettet i tallene. Det var altid ham, der lavede indtastningen. Han var ikke klar over, om han havde glemt nogle tal eller manglede noget. Han husker ikke, om han reagerede på brevet fra V.1. Han kunne ikke forholde sig til tallene. Han fik at vide, at han ikke skulle gøre noget, fordi systemet kørte det helt automatisk. Det kunne ikke betale sig at bruge penge på det.

På anklagerens spørgsmål har tiltalte forklaret, at han ikke husker, hvorfor der blev lavet en faktura fra H1 Montage til H2 Byg efter den 1. oktober 2004. Man får et nyt cvr-nummer, når man laver et nyt firma. Han ved ikke, om dette var sket på dette tidspunkt. De tror ikke, de kunne rette i systemet. Han husker ikke at skulle have oplyst til V.1, at han havde så meget købsmoms i firmaet, at det skulle udløse en udbetaling fra SKAT til ham. Han synes ikke, de havde økonomiske problemer i firmaet i 2004. H1 Montage lukkede, fordi G1 Huse gik konkurs og ikke kunne betale dem. De havde behov for kapital for at fortsætte firmaet. Han har ikke tænkt på ikke at angive fakturaerne og på den måde holde den kørende. Han har sat fakturaerne ind fortløbende i mapperne.

Han ved ikke, hvorfor SKAT måtte få fakturaerne fra kunderne, fordi de ikke kunne finde dem hos ham.

På forsvarerens supplerende spørgsmål har tiltalte forklaret, at det var G1x, der gik konkurs og ikke G1 Huse selv. Dette skete ganske kort før, de selv gik konkurs. Han husker ikke, hvornår købsmomsen blev indberettet. Selskabet var sluttet, da han indberettede det sidste den 31. december 2004.

Sagens oplysninger

Efter hovedforhandlingens indledning den 7. december 2011 blev sagen udsat på undersøgelser.

For så vidt angår forhold 1 har undersøgelser vist, at der ikke i opgørelsen af tiltaltes indkomst var taget hensyn til fradrag af virksomhedens driftsudgifter, derfor har SKAT ved brev af 11. juni 2012 meddelt, at udbetalt løn skal fradrages, og der er herefter nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1.

Af ToldSkats sagsfremstilling af 5. september 2005 fremgår, at virksomhedens egen indberetning af momsangivelser var:

"...

040630

040930

041231

   

   

 

Salgsmoms

126.397 kr.

130.634 kr.

70.385 kr.

Købsmoms

  73.472 kr.

  98.870 kr.

164.227 kr.

Tilsvar

52.925 kr.

31.764 kr.

-91.841 kr.

Virksomheden har afleveret regnskab med køb og salgsbilag for registreringsperioden, indtil starten af H2 Byg ApS i oktober 2004. Ud fra disse bilag er ToldSkat kommet frem til følgende momstilsvar.

040630

040930

041231

 

 

 

Salgsmoms

171.102 kr.

166.194 kr.

190.261 kr.

Købsmoms

  31.742 kr.

  74.067 kr.

159.618 kr,

Tilsvar

139.360 kr.

92.127 kr.

30.643 kr.

 

 

Samlet tilsvar for ToldSkat opgørelse

262.130 kr.

- samlet indbetaling i tilsvar af T

  84.689 kr.

Skyld til ToldSkat for hele registreringsperioden

177.441 kr.

T skylder ToldSkat 177.441 kr. i moms for perioden 22.3.2004 -1.10.2004

..."

Det er oplyst, at der efterfølgende er fratrukket 58.851,06 kr., der er oplyst vedrører H2 Byg ApS, og det unddragne beløb blev opgjort til 118.589 kr.

Der er herefter enighed mellem anklagemyndigheden og forsvareren om, at uerholdelige fordringer ikke skal indgå i momsopgørelsen, og det unddragne beløb er herefter ved hovedforhandlingens fortsættelse den 1. oktober 2012 nedsat til 68.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1.

Det findes ikke bevist, at tiltalte er skyldig.

Retten har lagt vægt på V.3s forklaring.

Tiltalte frifindes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand.

Forhold 2.

Efter bevisførelsen herunder den forklaring, der er afgivet af tiltalte og V.1 lægger retten til grund, at tiltalte var leder af virksomheden og havde ansvaret for bogføringen, at tiltalte ugentligt foretog bogføring på et regnskabssystem, der udregnede momsen. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte ved skattekontrollen var i besiddelse af fakturaer 400 til 438, og at SKAT ved efterkontrol af bankkonto fandt yderligere fakturaer hos kunder og derefter foretog beregning af unddraget moms, efter at tiltalte havde indberettet et negativt tilsvar.

Retten finder, at det har formodningen imod sig, at tiltalte skulle have fået oplyst af revisor V.2, at han kunne fortsætte regnskabsføring i et nyt selskab i det gamle selskabs cvr. nummers regi. Dette sammenholdt med den økonomiske situation for tiltalte, hvor G1 Huse A/S var gået konkurs, bevirker, at retten finder, at tiltalte ved ikke at bogføre alle fakturaer sendt til kunderne, der efterfølgende havde indbetalt deres skyldige beløb på bankkontoen, må have været klar over, at han afgav urigtige oplysninger til brug for skattekontrollen for et beløb, der endelig er opgjort til 68.000 kr., som ikke er bestridt.

Retten finder derfor tiltalte skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 75.000 kr., jf. momslovens § 81 stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Retten har lagt vægt på, at momsunddragelsen er forsætlig, og at der i beregningerne af det unddragne beløb er taget hensyn til usikkerhedsfaktorer i beløbets opgørelse.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Retten finder efter sagens forløb, at statskassen skal afholde sagens omkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, skal betale en bøde på 75.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

.............................................

Vestre Landsrets dom af 20. februar 2013, 10. afdeling nr. S-2416-12

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 2.

Anklagemyndigheden har efter sin endelige påstand tilsluttet sig tiltaltes påstand.

Supplerende oplysninger

Den 9. november 2012 traf SKAT afgørelse om at genoptage tiltaltes momsangivelse for 2004, og genoptagelsen medførte, at tiltalte fik udbetalt af en negativ moms på 198.833 kr.

Supplerende forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret, at han efter byrettens dom kontaktede anklagemyndigheden og fik udleveret bilag med henblik på at udregne den korrekte salgs- og købsmoms. Han udarbejdede derefter en oversigt over blandt idet hans virksomheds fakturaer, der var udstedt i 2004, til brug for skattemyndighedernes opgørelse af indgående og udgående moms. Han fik i november 2012 udbetalt den negative moms på 198.833 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter parternes samstemmende påstande, som landsretten tiltræder, frifindes tiltalte i forhold 2.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.