Dato for udgivelse
29 maj 2013 15:15
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 mar 2013 15:47
SKM-nummer
SKM2013.363.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Næstved, BS 13-2002/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Lån, bevisbyrde, familie, Lånedokumenter
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage en forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst på baggrund af fire indbetalinger på i alt 413.085 kr. til dennes bankkonto fra to selskaber.

Sagsøgerens hovedanbringende i sagen var, at beløbet reelt stammede fra sagsøgerens far og udgjorde et lån på almindelige vilkår med en reel tilbagebetalingsforpligtigelse.

Retten bemærkede, at de omstridte beløb i forbindelse med indbetalingerne til sagsøgerens konto alene var oplyst som indsat fra to selskaber, og at det ikke på nogen måde var markeret, at beløbene udgjorde et lån fra sagsøgerens far.

Retten bemærkede videre, at i hvert fald under de omstændigheder så påhvilede det sagsøgeren at godtgøre, at beløbene angik lånte beløb, og at der bestod en forpligtelse til at tilbagebetale beløbene.

Retten fandt, at der ikke tilnærmelsesvis var redegjort for de økonomiske transaktioner mellem sagsøgeren og dennes far, og der ikke var fremlagt oplysninger af nogen art, der skulle indikere, at de indbyrdes betalinger udgjorde udbetaling af lånte beløb eller betaling af rente herfor.

Retten lagde endvidere til grund, at der ikke forud for sagens begyndelse var betalt renter af et eventuelt skyldigt beløb.

På den baggrund fandt retten ikke, at sagsøgeren havde dokumenteret, at det omtvistede beløb var et lån, og beløbene blev derfor anset for indkomst, der var skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.B.5.3.5

Redaktionelle noter

Sagen blev anket til Østre Landsret, men blev afvist

Appelliste

Parter

A
(Advokat Claus Bach Christensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Ole Sellmer Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Bo Linderoth Rasmussen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 30. september 2011, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for 2007 nedsættes med 413.085 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen drejer sig om, hvorvidt et beløb på 413.085 kr., der er overført til sagsøgerens bankkonto fra to danske selskaber, skal medregnes som en del af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007.

Af Lands skatterettens kendelse af 1. juli 2011 fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen vedrører forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med beløb indsat på privat bankkonto, [...]

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med beløb indsat på bankkonto på 413.085 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

...

...

...

Møde mv.

Klageren og hans repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

Generelle oplysninger

Klageren er gift med BA, og parret har to børn født henholdsvis 14. januar 2006 og 30. juli 2007.

Ifølge CPR registret har klageren og hans ægtefælle haft følgende adresser:

Klageren

1. august- 17. oktober 2005

...1

17. oktober 2005 -1. oktober 2006

...2

1. oktober 2006- 1. april 2007

...3

1. april 2007 -

...4

Ægtefællen

1: juli 2002 - 1. oktober 2005

...1

1. oktober 2005 - 4. september 2006

...5

4. september 2006 - 20. juni 2007

...6

21. juni 2007-

...4

Klageren har i indkomståret 2007 ejet 3 ejendomme beliggende ...2, ...3 og ...4.

Ifølge CVR-registret er der registreret flere selskaber på ...4, herunder G1 ApS og G2 ApS. Det fremgår af rapporter fra Det Centrale Virksomhedsregister, at klagerens far, CA, pr. den 1. november 2008 er registreret som direktør for både G1 ApS og G2 ApS. Klageren har oplyst, at han intet har med selskaberne at gøre ud over, at selskaberne har postadresse hos ham, fordi klagerens far er udenlandsdansker. Det er ligeledes oplyst, at de to selskaber skyldte klagerens far penge fra nogle ejendomshandler.

Forhøjelse af indkomsten på baggrund af konkrete bankindsættelser

Sagens oplysninger

Det fremgår af udtog fra klagerens konto ... i F1-Bank, at der er foretaget 4 indsættelser på klagerens konto. Disse er:

16. februar 2007 Indsat G1 ApS

6.270 kr.

1. juni 2007 Indsat G2 ApS

16.000 kr.

10. juli 2007 Indsat G1 ApS

370.659 kr.

12. juli 2007 Indsat G1 ApS

20.156 kr.

I alt

413.085 kr.

Klageren har fremlagt kopi af en kvittering for indbetaling af 397.100 kr. i Nordea. Indbetalingen er sket på konto nr. ... den 13. juni 2008. Der er også fremlagt kopi af mailkorrespondance af 25. september 2009 med en medarbejder i Nordea, hvori denne bekræfter, at ejeren af konto ... er G1 ApS.

Klageren har fremlagt kopi af 2 underskrevne gældsbreve, som viser klageren som debitor og klagerens far, CA, som kreditor. Det ene gældsbrev er dateret den 1. december 2006 og udviser en gæld på 670.000 kr. Det er anført, at gældsbrevet erstatter tidligere indgået aftale fra 2001. Det er ligeledes anført, at der er tale om et anfordringslån, som er afdragsfrit de første 10 år og forrentes med 11 % p.a. Det andet gældsbrev er dateret den 18. juni 2008 og viser, at gælden er steget til 1.100.000 kr. Det er anført, at gældsbrevet erstatter tidligere indgået aftale. Gældsbrevet har i øvrigt samme vilkår som det tidligere gældsbrev.

Der er yderligere fremlagt kopier af kontoudtog fra klagerens bankkonti i F1-Bank og Nordea. Disse viser flere posteringer med teksten "til CA" eller "bankoverførsel CA", herunder:

Dato

2. januar 2009

Bankoverf. CA      

15.000 kr.

19. januar 2009

Bankoverf. CA

9.000 kr.

19. januar 2009

Bankoverf CA

300 kr.

19. januar 2009

Bankoverf. CA

270 kr.

20. januar 2009

Bankoverf CA

5.000 kr.

2. april 2009

Til CA

30.250 kr.

2. juli 2009

Til CA

30.250 kr.

30. september2009

Til CA

30.250 kr.

Endvidere er der fremlagt kopi af kontoudtog fra klagerens konto med bevægelser fra den 12. juli til den 24. juli 2007, hvoraf fremgår, at saldoen er reduceret med hævninger fra 378.720 kr. til 12.503 kr.

Slutteligt er der fremlagt kopi af skærmprint fra SKAT, som viser, at SKAT i 2002/2003 har kontaktet klageren vedrørende indkomståret 2000. Klageren har oplyst, at SKAT i den forbindelse har godkendt, at klageren havde fratrukket renter til betaling af gæld til sin far.

Ved mødet under sagsbehandlingen i Landsskatteretten har klageren fremlagt kopi af brev til skatteankenævnet af 13. november 2009, hvori klageren har gennemgået, hvordan han løbende gennem 5-6 år har lånt i alt 850.777 kr. af sine forældre. Ligeledes fremlagde klageren dokumentation for, at han den 30. juni og den 30. september 2010 har overført 30.250 kr. til sin far. Efterfølgende har klageren fremlagt dokumentation for, at han den 3. januar 2011 og den 1. april 2011 har overført 30.250 kr. til sin far.

Det fremgår af G1 ApS´s årsregnskab for 2006/2007, at selskabet pr. 30. juni 2007 havde "anden gæld" på i alt 2.137.734 kr.

Klageren har fremlagt kopi af årsopgørelser for indkomstårene 2007-2010, hvoraf fremgår, at han har fratrukket renteudgifter på anden gæld med henholdsvis 97.258 kr. (2007), 121.000 kr. (2008), 121.000 kr. (2009) og 121.000 kr. (2010).

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med 413.085 kr.

Det bemærkes, at der ved bevisvurderingen af de lån, som klageren påberåber sig eksistensen af, må lægges vægt på, at der ikke foreligger oprindelige skriftlige lånedokumenter mellem selskaberne og klageren, jf. også sagen i SKM2009.36.VLR. Der må tillige henses til, at indbetaling af 39[7].100 kr. samt ændring af lånedokument er sket lige efter, at SKAT har bedt om en forklaring på indsætningerne og rykket for svar.

Gældsbrevet til faderen angiver ikke hvilke beløb, der er udbetalt og hvornår, og aftale om afvikling af gælden er udskudt i op til 10 år. Ved lån ydet af familiemedlemmer er bevisbyrden skærpet. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er modtaget lån idet påståede omfang.

Det bemærkes videre, at det ikke fremgår af G1 ApS´s regnskaber, at der er midler til at udbetale et lån på 370.659 kr. Endvidere fremgår det ikke af G2 ApS´s regnskab pr. 30. juni 2007, at der er nogen tilgodehavender fra udlån.

Det bemærkes endeligt, at det ikke støtter oplysningernes troværdighed, at klageren andetsteds benægter kendskab til G1 ApS og G2 ApS.

De ca. 400.000 kr. kan efter SKATs opfattelse stamme fra andre kilder. Der foreligger ikke beviser for, at pengene stammer fra klagerens far.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse af indkomsten med konkrete bankindsættelser.

Klageren har i perioden fra indkomståret 2005 til indkomståret 2009 lånt 850.777 kr. af sine forældre. Pengene er lånt, når behovet har været der, og der er efterfølgende blevet lavet en opgørelse over, hvor meget det skyldige beløb udgjorde.

Klageren har indkomståret 2007 modtaget et lån på i alt 413.085 kr. fra de to selskaber, G1 ApS og G2 ApS.

Lånene blev gennem årene reguleret af tre forskellige låneaftaler. Den oprindelige blev indgået indkomståret 2001. Eftersom denne er blevet erstattet af to senere låneaftaler, er det ikke længere muligt at fremlægge låneaftalen fra indkomståret 2001.

Klageren har betalt renter at lånet til CA henholdsvis den 2. januar, den 19. januar, den 20. januar og den 2. april 2009. Disse renter har han fratrukket i sin årsopgørelse. Klageren har de sidste ca. 1 1/4 år kvartalsvis betalt renter på lånet, hvilket klart dokumenterer lånets reelle eksistens.

Tilbage i indkomståret 2002 blev klageren kontaktet af SKAT vedrørende fradrag for renteudgifter. Disse renter vedrører det samme lån, som nærværende sag omhandler. Udskrift fra SKAT vedrørende sagsforløb er fremlagt. Heraf fremgår, at der tilbage i indkomstårene 2002 og 2003 var en dialog mellem SKAT og klageren. Som det fremgår af udskriften, blev dialogen afsluttet, uden at SKAT foretog nogle ændringer, og lånet mellem klageren og CA, samt rentebetalingerne i tilknytning hertil, blev dermed godkendt af SKAT. Det bemærkes, at SKAT tilbage i 2002 fik fremlagt den originale låneaftale dateret i indkomståret 2001.

Den 13. juni 2008 tilbagebetalte CA 397.100 kr. til selskabet. Der er fremlagt en kvittering for indbetalingen fra Nordea.

Størstedelen af udgifterne blev benyttet til inddækning af klagerens andre konti samt ud gifter til ombygning af hans forskellige boliger. Der er fremlagt udskrift for klagerens bankkonto hos F1-Bank dateret 31. juli 2007, hvilken tegner et billede af forbruget.

Klageren har således modtaget for næsten 1 mio. kr. i lånte beløb fra sine forældre. Efterfølgende har klageren betalt renter til faderen, og som det fremgår af de fremlagte konto udskrifter er 283.444 kr. blevet tilbagebetalt.

Det gøres derfor gældende, at lånet på 413.085 kr. udgør et lån på almindelige vilkår og med en reel tilbagebetalingsforpligtelse, hvorfor der ikke er grundlag for at anse beløbet for skattepligtig indkomst. SKAT har allerede en gang godkendt låneforholdet

Der er tale om et familielån. At der mellem klageren og CA er aftalt, at afvikling af gælden er udskudt op til 10 år, er således ikke usædvanligt. Det bemærkes hertil, at klageren hos Totalkredit og i andre banker ligeledes har optaget lån, hvor der ikke har været nogen aftale om, hvornår beløbet skulle afdrages. At afdrag af lånet var udskudt i op til 10 år medfører således ikke, at der ikke bestod nogen reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Det bemærkes, at klageren af flere omgange har betalt renter af det omhandlede lån til CA. SKAT har på intet tidspunkt anfægtet størrelsen af disse renter, hvorfor SKAT således implicit har godkendt, at låneaftalen mellem klageren og CA ikke er indgået på særlige gunstige vilkår.

Skatteankenævnet bemærker videre i deres afgørelse, at det ikke fremgår af G1 ApS´s regnskaber, at der var midler til at udbetale et lån på 370.659 kr. Ligeledes anfører Skatteankenævnet, at det ikke fremgår af G2 ApS´s regnskab pr. 30. juni 2007, at der er noget tilgodehavende for udlån. Det bemærkes, at dette er forhold, der ikke vedrører klageren, men derimod de to selskaber, hvorfor det ikke har relevans for nærværende sag.

Det faktum, at det er dokumenteret, at 370.659 kr. er blevet udbetalt som lån til klageren vidner om, at G1 ApS har haft pengene til rådighed til udlån. Hvorledes selskabet har fremskaffet disse midler, vedrører ikke klageren.

Det bemærkes, at klageren på intet tidspunkt har benægtet kendskab til hverken G1 ApS eller G2 ApS, som hævdet af SKAT. Klageren har alene oplyst, at han ikke har haft kendskab til, hvorledes økonomien i de to selskaber har været og ligeledes, at han ikke har haft kendskab til selskabernes regnskaber. Dette var ligeledes tilfældet med G2 ApS´s regnskab dateret den 30. juni 2007. Derfor kan det ikke forventes, at klageren skal redegøre for regnskabet, idet han hverken har været med til at udarbejde det eller haft adgang til det.

Lånet støttes af objektive kendsgerninger, idet klageren i sine årsopgørelser har fratrukket renteudgifterne på lånene.

Der er henvist til Landsskatterettens sag 05-01731, hvor en klager fik medhold i, at der eksisterede et reelt gældsforhold i både civilretlig og skatteretlig henseende.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af skattekontrollovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Ved lån i familieforhold gælder efter praksis en skærpet bevisbedømmelse.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med et samlet beløb på 413.085 kr. svarende til fire konkrete indsætninger på klagerens bankkonto. Det er uomtvistet, at klageren ved bankoverførsler har modtaget 16.000 kr. fra G2 ApS og i alt 397.085 kr. fra G1 ApS. Klagerens far er ultimo 2008 blevet direktør for begge selskaber.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at det påståede låneforhold ikke kan anses for bestyrket af objektive kendsgerninger. Der er ikke fremlagt fuldstændig dokumentation for, at der på udbetalingstidspunkterne i 2007 har været en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Gældsbrevet er først oprettet efterfølgende, ligesom det først fra april 2009 er godtgjort, at der er sket rentebetaling i overensstemmelse med den i 2008 indgåede låneaftale. Det anses derfor ikke for tilstrækkeligt godtgjort, at der har været tale om et låneforhold som påstået i det omhandlede år. Indbetalingerne på 413.085 kr. anses derfor for skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

To retsmedlemmer udtaler, at det vurderes, at der er dokumentation for pengestrømmene vedrørende lånene fra klagerens forældre. Det anses ligeledes for dokumenteret at der er en tilbagebetalingsforpligtelse, idet klageren kvartalsvist betaler renter herpå. Det anses derfor for tilstrækkeligt godtgjort, at de modtagne beløb stammer fra et familielån. Efter de konkrete omstændigheder er der derfor ikke grundlag for at forhøje klagerens indkomst med de konkrete udbetalinger fra selskaberne.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertal. Retsformandens stemme er afgørende.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

..."

Af en fremlagt kontoudskrift for en bankkonto i F1-Bank tilhørende sagsøgeren fremgår, at der den 15. oktober 2007 er overført et beløb på 30.250 kr. Af den ledsagende tekst fremgår følgende: "Bankoverførsel forældre".

Af en kontoudskrift fra F1-Bank vedrørende en anden konto tilhørende sagsøgeren fremgår, at der den 31. marts 2008 er overført et beløb på 30.250 Af den ledsagende tekst fremgår følgende: "bankoverførsel CA".

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af CA.

A har forklaret, at han første gang lånte penge af sin far i 2001. Sagsøgeren var da ung og naiv og brugte for mange penge. Gældsbrevet, der blev underskrevet den 1. december 2006 var ikke det første gældsbrev, der blev lavet. Der havde tidligere været oprettet et gældsbrev på ca. 150.000 kr. i 2001. Dette beløb var anvendt til at indfri gæld til banker og finansieringsselskaber. Sagsøgeren er ikke længere i besiddelse af gældsbrevet fra 2001. SKAT må imidlertid have dette på arkiv, idet det er forevist i forbindelse med sagen fra 2002, hvor sagsøgeren fik lov at fratrække renter vedrørende lånet. SKAT ville under denne tidligere sag se dokumentation for at der bestod et reelt gældsforhold. Efter at have set gældsbrevet godkendte SKAT, at renteudgiften kunne fratrækkes. Gældsbrevet fra 2006 erstattede det tidligere gældsbrev fra 2001. På tidspunktet for forhøjelse af lånet i 2006 var sagsøgeren i gang med at istandsætte et hus. Det var tanken, at købe husene billigt og efterfølgende tjene penge på husene. Fortjenesten skulle blandt andet anvendes til at tilbagebetale lånene hos sagsøgerens far. Sagsøgeren har købt og istandsat flere huse og derfor er overført mange penge frem og tilbage mellem sagsøgeren og sagsøgerens far. Med passende mellemrum blev regnskabet opgjort og lavede nye gældsbreve. Gældsbrevet fra 2008 er udtryk for at sagsøgeren i 2007 havde lånt ca. 400.000 kr. Sagsøgeren havde i denne periode købt en gård som skulle istandsættes. Banken lukkede imidlertid for kreditten og sagsøgeren kontaktede derfor sin far for at søge byggeriet finansieret. Sagsøgerens far var indledningsvis modstander af at låne sagsøgeren yderligere penge, men efter nogen overtalelse lykkedes det at låne pengene. Da de sad med papirerne i 2008 kom de frem til at gælden i periode var steget med ca. 430.000 kr. Pengene blev overført fra nogen selskaber. Sagsøgeren var ikke opmærksom på, hvor pengene kom fra, og havde ingen anledning til at undersøge dette nærmere. Pengene blev anvendt til at betale regningerne til håndværkerne og entreprenører i forbindelse med byggeriet. Sagsøgeren betalte renter af lånene hos sin far. Han betalte renter første gang i 2007. Det havde ikke været økonomisk muligt kontinuerligt, at betale renter før dette tidspunkt. Sagsøgerens gæld til faderen udgør på nuværende tidspunkt ca. 1,1 mio. kr. Han har hvert år betalt renter af gælden og fradraget for renteudgiften er godkendt af SKAT. Senest er renteudgiften godkendt i forbindelse med sagsøgerens forskudsopgørelse for 2013. Han har ikke betalt afdrag på gælden. Han kender intet nærmere til de selskaber, der overførte pengene til hans konto. Selskaberne har postadresse hos sagsøgeren, men dette er udelukkende af praktiske årsager. Han har hørt om selskaberne via faderen. Det er sagsøgerens far, der har tilbagebetalt beløbene til selskaberne. Årsagen til at der af en mail fra september 2009 synes at fremgå, at det er sagsøgeren der har indbetalt beløbet på 397.100 kr., er, at de var sagsøgeren der rettede forespørgslen vedrørende dokumentation til banken. Sagsøgeren betalte første gang rente på lånet den 15. oktober 2007. Årsagen til at han ikke oplyste dette til SKAT eller til Landsskatteretten på et tidligere tidspunkt, er at han først blev opmærksom på dette efterfølgende. Rentebetalingen i 2007 vedrørte det beløb han faktisk skyldte på daværende tidspunkt. Rente blev således ikke beregnet på baggrund af det da gældende gældsbrev fra 2006.

CA har forklaret, at gældsbrevet dateret 1. december 2006 blev underskrevet i forbindelse med oprettelsen. Gældsbrevet erstattede et tidligere gældsbrev fra 2001. Han er ikke i besiddelse af gældsbrevet fra 2001 eller en kopi af dette. Sagsøgeren brugte flere penge end han tjente og i 2001 udgjorde gælden ca. 150.000 kr. Gældsbrevet fra 2006 blev oprettet fordi sagsøgeren havde købt en ejendom og manglede penge. Sagsøgeren kunne ikke låne penge i banken og derfor lånte han dem af vidnet. Der er betalt renter af lånene og renterne er selvangivet. SKAT har godkendt disse angivelser. Vidnet ønskede i 2007 ikke at låne flere penge til sin søn. Byggeriet var imidlertid i gang og de håndværkere, der udførte arbejdet på sagsøgerens ejendom, arbejdede tillige for vidnet. Hvis disse håndværkere og entreprenører ikke fik deres penge, ville det kunne ramme vidnets egne projekter og derfor følte vidnet sig presset til at låne pengene til sagsøgeren. Lånet blev udbetalt via vidnets selskaber. Selskaberne skyldte vidnet penge. Tilgodehavendet var opstået som følge af nogle ejendomshandler, hvor et differencebeløb var forblevet indestående i et selskab. Han antog derfor, at dette tilgodehavende kunne udbetales til sagsøgeren. Beløbet på 397.100 der blev indbetalt den 13. juni 2008 til selskabet G1 ApS blev, indbetalt af vidnet. Indbetalingen skete fordi vidnets revisor og banken satte spørgsmålstegn ved om, hvorvidt der kunne være tale om ulovlige aktionærlån. Da gældsbrevet fra 2008 blev underskrevet var sagsøgerens gæld til vidnet, steget med ca. 430.000 kr. Dette var sket i perioden fra 2006 til 2008. Beløbet udgjordes af de penge det var overført i forbindelse med byggeriet på sagsøgerens gård. Pengene var anvendt til betaling af håndværkere og leverandører. Der var tale om så store beløb fordi gården blev totalrenoveret. Vidnet modtog første gang renter af lånene i 2007 og har siden modtaget ca. 30.000 kr. hvert kvartal. Der er ikke afdraget på hovedstolen. Der er ikke oprettet nye gældsbreve siden 2008. Der blev ikke oprettet et nyt gældsbrev, hver gang der blev overført et beløb. Vidnet ville imidlertid gerne have styr, hvad sagsøgeren skyldte også set i relation til arveforholdene, idet vidnet også har en datter. De selskaber, hvorfra beløbene blev overført ejes af G3 Holding, hvor vidnet er direktør. Det var en fejl, at pengene blev overført direkte fra selskaberne til sagsøgeren. Pengene burde have været overført fra selskabet til vidnet og derfra videre til sagsøgeren. Det er korrekt, at dette skete 4 gange. Vidnet tænkte imidlertid ikke nærmere over dette. Han anså det hele som hans ejendom og blev først opmærksom på at det kunne være et problem da banken og revisoren begyndte at tale om ulovlige aktionærlån. Rentesatsen på 11 % er fastsat udfra rente på en normal kassekredit. Rente blev første gang betalt i oktober 2007. Der blev da betalt rente i henhold til gældsbrevet fra 2006. Han har ikke sat sig nærmere ind i om et beløb på 30.250 kr. i så fald overstiger det beløb, der skulle betales i rente.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at beløbet på 413.085 kr. er et lån på almindelige vilkår og med en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Der er derfor ikke grundlag for at anse beløbet for skattepligtig indkomst og beløbet skal således ikke beskattes. Det påhviler sagsøgte at dokumentere, at det forholder sig anderledes. Det må lægges til grund, at sagsøgerens far havde penge tilgode i selskaberne G1 ApS og G2 ApS, og at det beroede på en fejl, at lånene blev udbetalt direkte fra disse selskaber til sagsøgeren. Udbetalingen fra G1 ApS er efterfølgende udlignet ved den indbetaling på 397.100 kr., der skete den 13. juni 2008. At der er tale om et låneforhold understøttes tillige af antallet af overførsler mellem selskaberne, sagsøgeren og sagsøgerens far. Sagsøgeren har ikke på noget tidspunkt, haft anledning til at undersøge ejerforholdene vedrørende de to selskaber nærmere. CA´s tilgodehavende i selskaberne muliggjorde udbetalingen af de lånte beløb. Dette spørgsmål er dog udelukkende en anliggende mellem CA og de to selskaber. Det gøres gældende, at sagsøgeren betalte renter på lånet første gang den 15. oktober 2007. Der er således indbetalt renter også før denne sags opståen. Det var imidlertid først i 2009, at sagsøgeren havde mulighed for at betale renter kontinuerligt. Årsagen til at der ikke blev betalt renter i en periode var, at han som følge af den økonomiske situation ikke havde mulighed for dette. De betalte rentebeløb kan passe med rentebetalingen ved en rentesats på 11 % pr. år og en hovedstol på ca. 1,1 mio. kr. Det fremgår at sagens bilag at sagsøgerens far har overført store beløb til sagsøgeren og dette understøtter eksistensen af et låneforhold i den anførte størrelsesorden. I indkomståret 2002, kontaktede SKAT sagsøgeren vedrørende det daværende låneforhold. I den forbindelse blev forevist det oprindelige lånedokument, hvilket blev godkendt af SKAT. Det må lægges til grund, at der har foreligget tre gældsbreve vedrørende låneforholdet. De to gældsbreve er fremlagt under denne sag, men det har ikke været muligt, at fremskaffe det oprindelige gældsbrev fra 2001. Det er almindeligt forekommende, at afviklingen af gæld udskydes i 10 år, således som det er sket i denne sag. Det må derfor på tilstrækkelig vis anses for dokumenteret, at beløbet på 413.085 kr. vedrører et lån mellem sagsøgeren og dennes far. Det må lægges til grund, at der har bestået en reel tilbagebetalingsforpligtelse, og at der er betalt renter af lånet. Sagsøgte har således ikke løftet bevisbyrden for at der er tale om skattepligtige indtægter

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af de fire indsætninger på hans bankkonto på i alt 413.085 kr., jf. statsskattelovens § 4. Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, og det påhviler sagsøgeren at bevise, at de omtvistede indsætninger på hans bankkonto ikke skal indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er ubestridt, at de i sagen omhandlede indsætninger på sagsøgerens bankkonto hidrører fra indsætninger fra de to selskaber G2 ApS og G1 ApS. Der foreligger ingen skriftlige lånedokumenter mellem G2 ApS og G1 ApS og sagsøgeren. Det fremgår ej ikke af årsrapporterne for G1 ApS og for G2 ApS, at der er tilgodehavender fra udlån til sagsøgeren. Allerede at den grund gøres det gældende, at de fire indsætninger på i alt 413.085 kr. er skattepligtig indkomst for sagsøgeren. Det bestrides, at indsætningerne er et lån ydet af CA. Sagsøgeren ikke har dokumenteret, at de omhandlede beløb reelt stammer fra CA´s formuesfære. Det bestrides desuden som udokumenteret, at beløbene er udbetalt af de 2 selskaber på vegne af CA, endsige at CA havde et tilgodehavende i selskaberne G1 ApS og G2 ApS. Allerede som følge af disse objektive momenter skal det fremstå mere klart og entydigt for, at det kan anses for værende dokumenteret, at der foreligger et lån mellem sagsøgeren og CA. Sagsøgeren har ikke anført en troværdig og sammenhængende forklaring på, hvorfor indsætningerne kommer fra G1 ApS og G2 ApS og ikke fra CA. Da beløbene påstås modtaget fra sagsøgerens far, påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde. Det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde. Af gældsbrevet fra 2006 fremgår, at sagsøgerens samlede gæld til CA var på 670.000 kr. Da det påståede lån på i alt 413.085 kr. først blev ydet senere i år 2007, kan dette gældsbrev, dateret den 1. december 2006, ikke udgøre dokumentation for, at de 4 indsætninger i 2007 udgør et lån. Det tredje og sidste gældsbrev er dateret den 18. juni 2008. Af gældsbrevet fremgår det, at den samlede gæld til CA er steget fra 670.000 kr. til 1.100.000 kr.. I følge dette er der således sket en forøgelse af den samlede gæld på 430.000 kr. Det bestrides, at det omtvistede beløb indgår i låneaftalen fra 2008, idet ændringen af gældsforpligtigelsen mellem sagsøgeren og CA fandt sted næsten et år efter, at de påståede lån var blevet udbetalt fra G2 ApS og G1 ApS. Gældsbrevet er dateret kort tid efter den 11. april 2008, hvor SKAT havde bedt sagsøgeren om en forklaring på indsætningerne på sagsøgerens bankkonto. Gældsbrevet fra 2008 mellem sagsøgeren og CA er således ikke indgået i tidsmæssig sammenhæng med den påståede lånoptagelse. Indholdet af de to fremlagte gældsbreve dokumenterer ikke, at der foreligger et reelt låneforhold. Der forelå således ikke på indsætningstidspunktet i 2007 en retlig pligt for sagsøgeren til at opfylde det påståede gældsforhold. Gældsbrevene fra 2006 og 2008 indeholder ikke nærmere oplysning om, hvilke beløb der er udbetalt og hvornår beløbene er udbetalt. Det er endvidere usædvanligt, at udskyde aftale om afviklingen af lånet med 10 år, og at der ikke er stillet sikkerhed for lånet. Der er ikke ført nøjagtigt regnskab mellem far og søn, hvilket yderligere indikerer at der er tale om en skattepligtig indkomst og ikke et lån. Det er ikke muligt via de fremlagte regneark og oplysninger, at konstruere et regnskab, der kan redegøre for de pengestrømmene mellem sagsøgeren, de omhandlede selskaber og sagsøgeren far. Der forelå ikke på indsætningstidspunktet i 2007 en retlig pligt for A til at forrente det påståede gældsforhold. I replikken anfører sagsøgeren, at han først begyndte, at betale renter den 31. marts 2008, uagtet det forhold, at det påståede låneforhold mellem sagsøgeren og CA oprindeligt skulle have været reguleret af et gældsbrev fra 2001. Sagsøgeren begynder altså først mere end 7 år efter den første låneaftales underskrivelse - og efter det tidspunkt, hvor SKAT rejste sagen mod sagsøgeren - at betale renter. Sagsøgeren forklarer nu, at han den 15. oktober 2007 betalte renter på i alt 30.250 kr., hvorfor det ikke skulle være korrekt, at sagsøgeren først betaler renter efter skattesagens opståen. Det bestrides, at overførslen fra sagsøgeren den 15. oktober 2007 udgør en betaling af renter til CA. Det bestrides i øvrigt som udokumenteret, at det for nærværende sag kan lægges til grund, at SKAT i 2003 skulle have godkendt låneforholdet mellem sagsøgeren og CA med den følge, at det i sagen omhandlede beløb på 413.085 kr. skulle være omfattet heraf og dermed ikke anses for skattepligtig indkomst.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det omstridte beløb på 413.085 kr., er i forbindelse med overførslerne til sagsøgerens konto alene oplyst som indsat fra selskaberne G1 ApS og G2 ApS. Det er ikke på nogen måde markeret, at beløbene udgør et lån fra sagsøgerens far.

I hvert fald under disse omstændigheder påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at beløbene angår lånte beløb, og at der bestod en forpligtelse til at tilbagebetale beløbene.

Beløbene er overført til sagsøgeren fra to selskaber, der begge havde hjemstedsadresse på sagsøgerens bopæl. Sagsøgerens og CA´s forklaringer om, at CA havde et beløb tilgode i de to selskaber, og at det var dette tilgodehavende, der blev anvendt til et lån til sagsøgeren, er idet hele udokumenterede og det beløb på 397.100 kr. som CA angiveligt efterfølgende har indbetalt til et af selskaberne svarer kun delvis til det omstridte beløb. Det fremstår således usikkert, hvorvidt CA havde et beløb tilgode i de selskaber, der udbetalte pengene til sagsøgeren.

Der er ikke tilnærmelsesvis redegjort for de økonomiske transaktioner mellem sagsøgeren og CA og der ikke fremlagt oplysninger af nogen art der indikerer, at de indbyrdes betalinger udgør udbetaling af lånte beløb, eller betaling af rente herfor. Der er ej heller fremlagt nogen form regnskab for pengeoverførslerne mellem sagsøgeren, CA og de selskaber, hvorfra pengene blev overført.

Det er ikke dokumenteret, at den overførsel af 30.250 kr., der skete fra sagsøgeren den 15. oktober 2007, og som var benævnt "Bankoverførsel forældre", udgjorde betaling af rente for et lån ydet af CA. Der er således ikke redegjort for størrelse af et eventuelt skyldig beløb på daværende tidspunkt, ligesom der ikke er redegjort nærmere for renteberegningen. Det gældsbrev, der angiveligt indeholder beløbet på 413.085 kr. er dateret den 18. juni 2008, hvilket er næsten et år efter den sidste overførsel fra selskaberne til sagsøgeren, der fandt sted den 12. juli 2007. Det må derfor lægges til grund, at der ikke forud for sagens begyndelse er betalt renter af et eventuelt skyldigt beløb.

På denne baggrund finder retten ikke, at sagsøgeren har dokumenteret, at det omtvistede beløb er et lån fra CA, og beløbene må derfor anses for indkomst, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet der ved fastsættelse heraf navnlig er taget hensyn til sagens omfang og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.