Dato for udgivelse
20 Jun 2013 14:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 May 2012 13:21
SKM-nummer
SKM2013.426.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
20. afdeling, S-2503-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Tillægsbøde, dyre, biler, mellemmand
Resumé

T1´s selskab købte 9 biler i Tyskland, hvorefter der blev udfærdiget fiktive fakturaer, ifølge hvilke bilerne blev solgt til T2 for en pris svarende til mellem ca. 1/2 og 1/3 af den reelle pris, med henblik på at lade bilerne registrere og betale registreringsafgift på grundlag af de urigtige priser. De havde herved unddraget for 5.732.002 kr. i alt i registreringsafgift. T1 og T2 blev tiltalt i forening for overtrædelse af § 289 og registreringsafgiftsloven.

T1 forklarede at han og T2 var barndomsvenner og havde været sammen om køb og salg af de 9 biler. De ville have en fornuftig - nedskrevet - pris på bilerne, så T2 kunne sælge dem på det danske marked til konkurrencedygtige priser.

T2 forklarede at han ikke kendte noget til det, men at T1 havde stået for det hele. T2 havde ikke tjent på salget af de 9 biler. Han havde ikke undersøgt fakturaerne på bilerne, havde ikke undret sig over priserne og kendte ikke på daværende tidspunkt til hjemmesider med bilpriser.

Byretten fandt T1 skyldig i forsæt. T1 idømtes fængsel i 2½ år og tillægsbøde på 3.2 mio. kr. T2 blev frifundet, idet der ikke var det til domfældelse fornødne sikre bevis for, at T2 vidste at bilerne var indkøbt for en højere købesum end den til SKAT angivne ved afgiftsberigtigelsen.

Landsretten fandt dem begge lige skyldige i forsæt. Selvom det var T2 der fremstillede bilerne ved beregningen af registreringsafgift kunne T1 straffes direkte fordi han var den, der udtænkte modellen for afgiftsunddragelsen, skaffede bilerne og havde haft den centrale rolle i forbindelse med den begåede overtrædelse. T2 fandtes bekendt med de nedskrevne priser og hans forklaring om ikke at have forstået eller haft viden herom fandtes utroværdig. T1 idømtes ubetinget fængsel i 2½ år samt tillægsbøde på 2,8 mio. kr. T2 idømtes ubetinget fængsel i 1 år og 9 mdr. samt tillægsbøde på 2,8 mio. kr.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Registreringsafgiftslovens § 27

Henvisning

-

Østre Landsrets dom af 3. maj 2012, 20. afdeling nr. S-2503-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Kåre Pihlmann, besk.)

og

T2
(advokat Jakob Lund Poulsen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

B. Tegldal, Ole Dybdahl og Anette Arnsted (kst.) med domsmænd

...................................................

Byrettens dom af 11. august 2011, nr. SS 3-9985/2010

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 12. maj 2010.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

Begge

straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftsloven (som senest ændret ved lov nr. 631 af 25. juni 2008) § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 2,

ved i perioden fra den 30. juli 2007 til den 9. oktober 2007 over for SKAT - i forening og for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til registreringsafgiftsunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om den pris de i nedenfor pkt. 1-9 nævnte køretøjer var indkøbt til i Tyskland, idet T1 via sin virksomhed H1 Cars Sweden AB indkøbte de nedenfor nævnte køretøjer, hvorpå han med henblik på beregning af registreringsafgiften til T2 afleverede fakturaer med angivelse af urigtige købspriser, der var lavere end den pris, som køretøjerne var indkøbt for i Tyskland, med det formål, at T2 herefter forsætligt som beregningsgrundlag anmeldte den urigtige lavere pris, som køretøjernes registreringsafgift beregnes af, hvorved den danske stat blev unddraget en samlet registreringsafgift på 6.426.305 kr., idet T2

pkt. 1

den 30. juli 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 17.600 euro, svarende til ca. 132.000 kr., fra virksomheden G1 SA, og som tiltalte T1 havde foranlediget udfærdiget, uagtet at køretøjet havde kostet 52.000 euro, svarende til ca. 390.000 kr., hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 500.438 kr.

pkt. 2

på vegne af H2 Biler ApS den 9. august 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 25.000 CHF, svarende til ca. 113.558 kr., fra virksomheden G1 SA, hvoraf fremgik, at køretøjet havde kørt 880 km, og som tiltalte T1 havde foranlediget udfærdiget, uagtet at køretøjet havde kostet 36.500 euro, svarende til ca. 273.750 kr., og havde kørt ca. 5.000 km, hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 456.768 kr.

pkt. 3

på vegne at H2 Biler ApS den 31. august 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse at køretøj af mærket Mercedes, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 39.000 euro, svarende til ca. 292.500 kr, fra virksomheden G1 SA, som tiltalte T1 havde foranlediget udfærdiget og under angivelse af, at der var tale om et fabriksnyt køretøj, uagtet at køretøjet havde kostet 84.000 euro, svarende til ca. 635.000 kr., hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 895.137 kr.

pkt. 4

på vegne af H2 Biler ApS den 4. september 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Porsche, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 35.000 euro, svarende til ca. 262.500 kr., fra virksomheden G1 SA, som tiltalte T1 havde foranlediget udfærdiget, uagtet at køretøjet havde kostet 97.800 euro, svarende til ca. 749.700 kr., hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 986.614 kr.

pkt. 5

på vegne af H2 Biler ApS den 12. september 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Porsche, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 31.000 euro, svarende til ca. 232.500 kr., fra virksomheden G1 SA, som tiltalte T1 havde foranlediget udfærdiget, uagtet at køretøjet havde kostet 95.000 euro, svarende til ca. 712.500 kr., hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 996.892 kr.

pkt. 6

på vegne at H2 Biler ApS den 27. september 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse at køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 24.000 euro, svarende til ca. 180.000 kr., fra virksomheden G2 SARL, som tiltalte T1 havde foranlediget udfærdiget, uagtet at køretøjet havde kostet 69.500 euro, svarende til ca. 521.250 kr., hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 775.437 kr.

pkt. 7

på vegne at H2 Biler ApS den 27. september 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 22.000 euro, svarende til ca. 165.000 kr., fra virksomheden G2 SARL, som tiltalte T1 havde foranlediget udfærdiget, uagtet at køretøjet havde kostet 64.252 euro, svarende til ca. 481.890 kr., hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 609.458 kr.

pkt. 8

på vegne at H2 Biler ApS den 5. oktober 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 21.500 euro, svarende til ca. 161.250 kr., fra virksomheden G2 SARL, som tiltalte T1 havde foranlediget udfærdiget, uagtet at køretøjet havde kostet 61.000 euro, svarende til ca. 457.000 kr., hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 438.952 kr.

pkt. 9

på vegne af H2 Biler ApS den 9. oktober 2007 foretog anmeldelse om atgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 25.500 euro, svarende til ca. 191.250 kr., fra virksomheden G2 SARL, som tiltalte T1 havde foranlediget udfærdiget, uagtet at køretøjet havde kostet 71.000 euro, svarende til ca. 540.000 kr., hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 789.716 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og tillægsbøde.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8 og V.9.

Tiltalte T2 har til retsbogen forklaret:

"...

at han har registreret biler. Tiltalte er direktør i H2 Biler ApS. Virksomheden importerer biler fra udlandet og finder kunder, som bilerne sælges til i Danmark. Firmaet har til huse i hans private bolig. Der er intet udstillingsvindue. Tiltalte bor der sammen med sin kone og to børn. Tiltalte kendte kun én kunde, som er hans tidligere direktør. Tiltalte kendte ikke de andre kunder. Det var ikke fuldtidsjob. Virksomheden startede op i 2007, men han kan ikke huske datoen. Tiltalte har kendt medtiltalte T1 siden 1978-1979. De har boet overfor hinanden og var skolekammerater. Tiltalte var været ansat i samme firma i mange år, hvor de laver hospitalsudstyr. Tiltalte har ikke tidligere beskæftiget sig med biler, og han har ikke forstand på biler. Tiltalte syntes, at det kunne være spændende at være selvstændig. Medtiltalte T1 stod for oprettelsen af firmaet. Tiltalte skulle ikke gøre noget. De havde ikke forinden talt om, hvordan handlerne skulle foregå. I 2007 boede medtiltalte T1 i Spanien.

Tanken med firmaet var, at de skulle tjene penge ved at indkøbe biler og sælge dem videre. Det var medtiltalte T1, der tog kontakt til tiltalte og spurgte, om de skulle købe nogle biler. Tiltalte er uddannet finmekaniker og har som anført ansættelse i et firma, der laver hospitalsudstyr. Det er et fuldtidsjob. Medtiltalte T1 fortalte, at H2 Biler APS var tiltaltes firma. Tiltalte har ikke indskudt kapital i firmaet. Tiltalte har ikke set anpartshaverfortegnelser for firmaet. Han har heller ikke betalt for køb af anparter. Tiltalte kan ikke huske, hvad firmaet hed, inden det kom til, at hedde H2 Biler ApS, eller hvad formålet med det tidligere selskab var. Tiltalte ved ikke, om selskabet var tegnet af medtiltalte T1. Fordi selskabet hedder H2 Biler ApS, gik tiltalte ud fra, at han var ejer af selskabet. Tiltalte vidste godt, at medtiltalte T1 ikke måtte eje et firma eller drive virksomhed i Danmark.

Medtiltalte T1 havde et firma, hvis navn var en forkortelse af T1´s og hans børns navne. Tiltalte ved ikke, om medtiltalte var direktør for dette selskab. Tiltalte ved ikke, om medtiltalte T1 i 2007 måtte eje et firma eller stå i ledelsen. Tiltalte havde en boligkassekredit på 600.000 kr. Tiltalte havde bygget om i sit hus, men der var penge tilbage, som han kunne trække på. Tiltalte havde derfor mulighed for at spytte penge ind i firmaet. Bilerne blev køb af konkursboer i Schweiz. Medtiltalte T1 kendte en person i Schweiz, der kunne formidle bilerne. Alle de biler, som de modtog, kom via mellemmanden i Schweiz. Tiltalte havde ingen kontakt til mellemmanden, men har mødt ham.

Tiltalte skulle køre bilerne ud til SKAT, hvor der skulle betales afgift. Tiltalte har været til syn med en enkelt eller to af bilerne. Man betaler afgifterne først, hvorefter bilerne bliver synet. Man får først nummerplader, når bilen er synet. Bilen kører på midlertidige nummerplader indtil da. Tiltalte brugte af sin kassekredit til betaling af afgiften. Tiltalte fik bilerne af medtiltalte. Nogle gange kom de på en transporter og nogle gange kom medtiltalte T1 kørende i dem. Tiltalte havde bilen i en times tid, inden han kørte den til afgiftsberigtigelse.

Tiltalte forklarede vedrørende punkt 1, at hans tidligere chef V.1 købte BMW´en. Så vidt tiltalte husker, blev bilen ikke købt gennem firmaet. Medtiltalte T1 havde talt med V.1, inden bilen blev importeret for at finde ud af hvilken bil han ønskede. Medtiltalte T1 fandt bilen i udlandet. Tiltalte og medtiltalte T1 hentede bilen i Tyskland, og den blev herefter kørt til Danmark på en transporter. Bilen blev stillet hos G3 og skulle derefter registreres. Tiltalte kørte bilen til SKAT.

Foreholdt forhold 1, bilag 9, anmeldelse, forklarede tiltalte, at han afleverede bilaget til SKAT. Det er tiltalte, der har skrevet cpr.nr. og underskrevet blanketten, men han har ikke skrevet resten. Tiltalte mener, at det er medtiltalte T1, der har skrevet resten, men han har ikke set medtiltalte T1 udfylde den.

Foreholdt forhold 1, bilag 10, beregningsskema, forklarede tiltalte, at det ikke er ham, der har udfyldt tallene. Det er ham, der har afleveret det til Told og SKAT. Tiltalte tror, at det enten er Told og SKAT eller medtiltalte T1, der har udfyldt skemaet.

Foreholdt forhold 1, bilag 6, invoice, forklarede tiltalte, at fakturaen er blevet sendt til hans adresse. Den er sendt fra mellemmanden i Schweiz. Han afleverede alle papirerne til medtiltalte T1, der gav ham dem tilbage til brug for afgiftsberigtigelsen. Tiltalte kontrollerede ikke fakturaen. Når man afleverer denne hos SKAT, regner de ud, hvor meget der skal betales i afgift. Fakturaen giver udtryk for, hvad bilen har kostet. Tiltalte ved ikke, hvordan bilen blev betalt. Tiltalte ved heller ikke, hvem der har betalt for bilen. De købte bilen af et firma, der opkøbte konkursboer. Tiltalte og medtiltalte T1 kørte bilen til syn, og han vil gætte på, at medtiltalte T1 også var med hos SKAT, samt at medtiltalte T1 var med inde ved skranken. Bilen blev synet, og de fik nummerplader. Det tog 1 - 1 1/2 time. Derefter blev bilen afleveret hos G3. Tiltalte har ikke modtaget betaling for bilen, og han ved ikke, hvem der har modtaget betalingen. Tiltalte havde ikke noget med det at gøre.

Foreholdt forhold 1, bilag 17, forklarede tiltalte, at han ikke kender virksomheden G4 Handel GmbH. Han kender ikke firmaet H1 Cars Sweden AB. Tiltalte kender H3 ApS, der er medtiltalte T1´s firma.

Udspurgt af sin forsvarer til bilag 1-6, forklarede tiltalte, at de var i Tyskland, hvor der kom en person med bilen til dem. Han ved ikke, om bilen er kommet fra Schweiz. Tiltalte skulle med, fordi det var V.1, der havde købt bilen. V.1 havde ikke direkte bedt ham om det. Tiltalte ved ikke, om V.1 vidste, at tiltalte var med nede og se bilen. Det var udenfor arbejdstid, de kørte derned.

Udspurgt af sin forsvarer til forhold 1, bilag 1-25, købsaftalen, forklarede tiltalte, at han ikke har set købsaftalen i forbindelse med købet af bilen, men først under nærværende sag.

Udspurgt af advokat Arrevad, forklarede tiltalte, at han kender V.12. V.12 har tidligere solgt en bil til V.1. Tiltalte kender i øvrigt ikke noget til ham. Det var en bekendt eller ven til medtiltalte T1.

Foreholdt sagens forhold 1, bilag 6, forklarede tiltalte, at han mødte leverandøren i Schweiz, inden de begyndte at handle med biler. De opsøgte ham i Schweiz og spurgte, om han ville opkøbe biler gennem konkursboer. Det ville han gerne. Der var ingen aftale om, at de kunne få bilerne billigt. De havde en overnatning og havde møde med ham i 2-3 timer, hvor de var ude at spise.

Udspurgt af sin forsvarer, forklarede tiltalte, at mødet foregik på engelsk. Leverandøren var en person, som medtiltalte T1 havde kontakt til. De sad bare og sludrede om alt muligt. De mødte ham i Schweiz. Det er ham, der står bag firmaet G1 SA.

Udspurgt af advokat Jakob Arrevad, forklarede tiltalte, at leverandørens navn er V.9. Tiltalte er sikker på, at de talte engelsk, fordi tiltalte kun taler dansk og engelsk.

Vedrørende punkt 2, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvordan bilen blev indkøbt. Bilen kom på en transportbil. Tiltalte fik en dag eller to, før bilen kom til Danmark, at vide, at de kom, og at der skulle ske afgiftsberigtigelse. Medtiltalte T1 sagde, at bilen var købt i Schweiz. Dokumenterne til bilen fik han af medtiltalte T1.

Foreholdt forhold 2, bilag 5, forklarede tiltalte, at han ikke har udfyldt anmeldelsen til SKAT, idet det var udfyldt, da han fik det. Det er tiltalte, der har skrevet under.

Foreholdt sagens bilag 7, beregningsskema, forklarede tiltalte, at det var udfyldt, da han fik det fra medtiltalte T1.

Foreholdt sagens bilag 8, indkøbsfaktura, forklarede tiltalte, at den kom med posten et par dage før. Medtiltalte T1 ringede og sagde, at der ville komme en bil og en faktura. Han afleverede fakturaen til medtiltalte T1 og fik den tilbage til brug for afgiftsberigtigelse. Tiltalte vidste ikke, hvem der skulle have bilen i Danmark.

Foreholdt bilag 29, bilag fra Audi, side 8 af 8, forklarede tiltalte, at han ikke har set bilaget før.

Anklageren dokumenterede, at bilen har stelnummer ..., og at bilen havde kørt 5.000 km.

Efter anmeldelsen til SKAT afleverede han bilen til medtiltalte T1. Tiltalte var alene hos SKAT. Tiltalte ved ikke, hvem bilen skulle sælges til.

Udspurgt af sin forsvarer til bilag 29, side 2 - 5, forklarede tiltalte, at han ikke har set bilagene før.

Udspurgt af advokat Jakob Arrevad, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor han kørte bilen fra, da han skulle køre den til afgiftsberigtigelse. Tiltalte kan heller ikke huske, hvor langt bilen havde kørt. Tiltalte har ikke selv fået synet bilen. SKAT tog alle papirer og sagde, at de ville kigge på bilen, men SKAT spurgte ikke om noget. De gik rundt om bilen og tjekkede stelnummeret. De stillede ham ingen spørgsmål om, hvilket beløb bilen var købt for. Derefter fik han at vide, hvad han skulle betale i afgift.

Udspurgt af sin forsvarer til bilag 26, købsaftalen, forklarede tiltalte, at han ikke har set købsaftalen før.

På ny udspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at han havde kontanter med, da han skulle betale for registreringsafgiften. Pengene havde han hævet på sin kassekredit. Tiltalte fik de penge, som han havde lagt ud, samt fortjenesten sat ind på sin konto et par dage efter. Fortjenesten var 10 -15.000 kr. Tiltalte kan ikke huske, hvem der satte pengene ind på hans konto. Det var næsten den samme person i alle handler, men det var ikke køber af bilerne.

Vedrørende forhold 1, forklarede tiltalte på ny, at det ikke var ham, der betalte registreringsafgiften. Det var medtiltalte T1, der betalte den.

Vedrørende punkt 3, forklarede tiltalte, at Mercedesen var sort. Tiltalte ved ikke, hvor den blev købt henne. Medtiltalte T1 ringede et par dage før og sagde, at der kom en Mercedes. Medtiltalte T1 oplyste, at bilen var købt i Schweiz. Han fik fakturaen tilsendt et par dage før, at der skulle ske afgiftsberigtigelse og afleverede den til medtiltalte T1 som tidligere. De mødtes hos Told og SKAT, og medtiltalte T1 kom med bilen. Det var kun tiltalte, der var inde og afgiftsberigtige bilen. Medtiltalte T1 sad og talte i telefon.

Foreholdt sagens bilag 5, anmeldelse, forklarede tiltalte, at den var udfyldt, da han modtog den fra medtiltalte T1.

Foreholdt sagens bilag 7 og 8, beregningsskema og indkøbsfaktura, forklarede tiltalte, at han afleverede dem til SKAT. Tiltalte havde ikke selv udfyldt beregningsskemaet. Det var udfyldt, da han fik det. Bilag 8 fik han tilsendt et par dage før.

Foreholdt sagens bilag 20, side 4, oplysningsrapport fra tysk politi, forklarede tiltalte, at han ikke har set det før.

Foreholdt samme bilag fra side 6, faktura, forklarede tiltalte, at han ikke har set bestillingen før.

Tiltalte forklarede supplerende, at han betalte registreringsafgiften, og at han havde penge med i kontanter. Pengene kom fra hans kassekredit. Tiltalte fik pengene tilbage på sin konto. Da bilen var blevet afgiftsberigtiget, kørte medtiltalte T1 i bilen. Tiltalte kørte tilbage på arbejde i sin egen bil. Tiltalte kan ikke huske, hvem bilen er solgt til.

...

Tiltalte T2 forklarede ad pkt. 4, at han godt kan huske den omhandlede Porsche. Han har ikke selv købt den i udlandet. Han ved ikke, hvem der har købt den, eller hvordan den er transporteret til Danmark.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-7, (ekstrakt side 120), forklarede tiltalte T2, at han afleverede anmeldelsen til SKAT. Han har ikke selv udfyldt den.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-6 (ekstrakt side 121), forklarede tiltalte, at han også afleverede beregningsskemaet til SKAT. Han har ikke selv udfyldt det og ved ikke, hvem der har gjort det.

Han fik udleveret bilen og bilagene af V.12.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-2 (ekstrakt side 123), forklarede tiltalte, at han også afleverede fakturaen til SKAT sammen med de andre bilag. Fakturaen havde han også fået af V.12. Han går ud fra, at V.9 står bag selskabet G1 SA. Tiltalte har ikke selv købt bilen. V.12 sagde ikke, hvordan han havde købt bilen. Tiltalte spurgte ham heller ikke om det. Tiltalte skulle betale registreringsafgift. Han fik pengene af V.12. Han ved ikke hvem bilen skulle sælges til.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-2 (ekstrakt side 129), forklarede tiltalte, at han ikke havde set den pågældende faktura for. Han ved ikke hvem, der ejer H1 Cars Sweden.

Foreholdt forhold 4 bilag 16 (ekstrakt side 138-139), forklarede tiltalte, at han ikke har set de pågældende fakturaer før. Han kender ikke selskabet G2 SARL.

Udspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte T2, at han havde en aftale med T1 om, at han skulle mødes med V.12. Han havde mødt V.12 2-3 gange før blandt andet til T´s fødselsdag. V.12 og T1 var venner/bekendte. Da han skulle afgiftsberigtige bilen, mødtes han med V.12 ved ...1 ,hvor han fik bilen. Bilen havde prøvenummerplader på. Tiltalte kørte bilen tilbage til ...1 bagefter, efter aftale med V.12. Han havde fået det beløb, som skulle bruges til afgiftsberigtigelse at V.12.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-8, (ekstrakt side 131), forklarede tiltalte, at det godt kan være ham, der har skrevet under på slutsedlen. Det ligner hans underskrift. Han har ikke selv udfyldt slutsedlen. V.4 er bror til V.12. Det vidste han godt, da han var til afgiftsberigtigelse med bilen, men han vidste ikke, at V.4 skulle købe bilen. Slutsedlen er underskrevet efter bilen er afgiftsberigtiget.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-1 (ekstrakt side 126), forklarede tiltalte, at han ikke har set det pågældende bilag før nærværende sag. Han ved ikke hvem "..."er. Vedrørende bilagets 5. afsnit forklarede tiltalte, at der ikke kan være tale om andre end ham og T1, der skulle havde møde med revisor. Han har ikke selv været til møde med revisor, og det har T1 ham bekendt heller ikke. De havde ikke nogen kontakt til revisor på det pågældende tidspunkt. Han har ikke drøftet beregningen i bilaget med T1. H2 Biler skulle ikke have 100.000 kr., i forbindelse med salget. Tiltalte havde ikke kendskab til om T1 skulle modtage 35.625 kr. Tiltalte har ikke kendskab til en person ved navn DF.

Udspurgt af advokat Arrevad og foreholdt forhold 4, bilag 5-8 (ekstrakt side 131), forklarede tiltalte, at han fik slutsedlen udleveret af T1 og blev bedt om at skrive under. Han solgte en bil for de anførte 965.000 kr. Han husker ikke, hvad registreringsafgiften for den pågældende bil var. Han beskæftigede sig ikke med, hvordan prisen fremkom, eller hvordan momsen skulle berigtiges. Han kender ikke V.11. Han har mødt selskabets revisor 1 gang i forbindelse med stiftelsen at H2 Biler ApS. Han var med, fordi han er T2, og selskabet hedder H2 Biler. Han kan ikke huske, hvad revisoren fortalte, da det var længe siden. De talte om, at de skulle sælge biler. Han hørte ikke noget om bogføring eller regnskab. Det har han ikke forstand på. Det er noget T1 tog sig at.

Tiltalte T2 forklarede ad pkt. 5, at han godt husker, at de havde en Porsche til indregistrering. Det er ikke tiltalte, der har købt bilen. Han fik den at T1 med henblik på at køre den til indregistrering.

Foreholdt forhold 5, bilag 5 og 7 (ekstrakt side 140-141), forklarede tiltalte, at han fik anmeldelsen og beregningen at T1. Han har ikke selv udfyldt bilagene. T1 sagde ikke, hvem der havde gjort det.

Foreholdt forhold 5 bilag 8, (ekstrakt side 143), forklarede tiltalte, at han også fik denne faktura af T1, som ikke sagde, hvor han havde den fra. Tiltalte spurgte ikke ind til bilagene. Han havde registreringsafgiften med i kontanter, som han havde hævet på sin kassekredit. Pengene blev efterfølgende indsat på hans konto igen. Han ved ikke hvem, der satte pengene ind. Der var ikke andre end T1 tilknyttet firmaet. Han regnede med, at pengene kom fra køber af bilen. Han stod ikke selv for salget at bilen og ved ikke, hvem der købte den. Efter afgiftsberigtigelsen afleverede han bilen til T1.

Foreholdt forhold 5, bilag 15-1 (ekstrakt side 145), forklarede tiltalte, at han ikke har set den pågældende faktura før.

Foreholdt forhold 5, bilag 21 (ekstrakt side 155-156), forklarede tiltalte, at han ikke har set de pågældende fakturaer før.

Udspurgt af advokat Arrevad og foreholdt forhold 5, bilag 5-8 (ekstrakt side 143), forklarede tiltalte, at han fik fakturaen af T1. Den blev ikke sendt til ham på forhånd med henblik på aflevering til T1. Han kan ikke forklare, hvorfor fremgangsmåden blev ændret i forhold til fremgangsmåden, som blev anvendt i pkt. 2 og 3 i anklageskriftet. Han er helt sikker på, at T1 var involveret i salget af den pågældende bil. Han har ikke kendskab til, at V.12 skulle være involveret. Han kender ikke en person ved navn V.5.

Tiltalte T2 forklarede ad pkt. 6, at han ikke var med til at købe den omhandlende Audi. Han har ikke været med til at købe nogen at bilerne i udlandet. Han ved ikke, hvem der har købt dem.

Foreholdt forhold 6, bilag 5, bilag 7 og bilag 8 (ekstrakt side 157-159), forklarede tiltalte, at han har afleveret de pågældende bilag til SKAT. Han havde fået dem at T1. Han husker ikke konkret, hvordan han blev kontaktet af T1, men som regel ringede han og sagde, at han havde en bil til indregistrering. Tiltalte havde penge med i kontanter, som han havde hævet på sin kassekredit til betaling at registreringsafgiften. Beløbet blev efterfølgende sat ind på hans konto. Han ved ikke, hvem der satte pengene ind. Det kan godt have været køber. Han ved ikke hvem, der købte bilen. Nogle at bilerne blev solgt til G5 Biler. Det har T1 fortalt ham. Han havde ikke noget med salget af den konkrete bil at gøre. Selskabet H2 Biler ApS fik mellem 10.-30.000 kr., når en bil blev solgt. Tiltalte fik ikke noget selv. Han akkumulerede pengene i selskabet. Det var tanken, at han ikke længere skulle bruge sin kassekredit, og han håbede på, at han på sigt kunne leve af det.

Foreholdt forhold 6, bilag 23, side 3 (ekstrakt side 176), forklarede tiltalte, at han ikke kender en bilforhandler ved navn YL. Han har ikke kendskab til, at bilen skulle være solgt til H1 Cars Sweden.

Udspurgt af sin forsvarer, forklarede tiltalte, at en person ved navn V.2 godt kan være ejeren af G5 Biler. Han kan ikke huske, om han afleverede den pågældende Audi hos G5 Biler, men han har afleveret nogle af bilerne det pågældende sted.

Foreholdt forhold 6, bilag 20, side 3 og 2 (ekstrakt side 173-172), forklarede tiltalte, at han ikke kan sige, om det er hans eller selskabets konto pengene er overført til.

Oplyst af forsvareren om, at det er H2 Bilers konto, forklarede tiltalte, at efter at købesummen blev overført til selskabets konto, overførte han selv beløbet svarende til registreringsafgiften til sin egen konto.

Udspurgt af advokat Arrevad og foreholdt forhold 6, bilag 20 side 3, 2, og 1 (ekstrakt side 171-173), forklarede tiltalte, at der er uoverensstemmelse mellem slutsedlens bestemmelse om kontantbetaling af 300.000 kr., og det der faktisk skete.

Foreholdt forhold 6, bilag 5, forklarede tiltalte, at han afleverede det pågældende bilag ved registreringen.

Foreholdt forhold 6, bilag 6 (nye personbiler + id tab), forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han skulle havde fået dette bilag.

Foreholdt forhold 6, bilag 7 (beregningsskema til parallelimport), forklarede tiltalte, at det afleverede han sammen med bilag 5 til SKAT.

Foreholdt forhold 6, bilag 8 (faktura af 24. september 2007), forklarede tiltalte, at det var den faktura han afleverede til SKAT.

Foreholdt forhold 6, bilag 9 (tysk dokument betegnet: Audi), forklarede tiltalte, at han ikke har set det pågældende bilag før. Han har ikke afleveret det til SKAT.

Foreholdt forhold 6, bilag 10 (standard priser), forklarede tiltalte, at han ikke har haft dette bilag. Han har ikke hørt om mindstebeskatningspriser, heller ikke fra personalet hos SKAT.

Foreholdt forhold 6, bilag 11 (beregning), forklarede tiltalte, at han ikke har udfærdiget dette bilag, og han har heller ikke fået det med henblik på aflevering.

Foreholdt forhold 6, bilag 12 (bilviden.dk), forklarede tiltalte, at han ikke har afleveret det pågældende bilag til SKAT.

På ny foreholdt sagens forhold 6, bilag 5 (ekstrakt side 157), forklarede tiltalte, at det er ham, der har underskrevet anmeldelsen. Han har ikke rettet typebetegnelsen. Han ved ikke, hvem der har skrevet de håndskrevne tal ud for "sikkerhedsstillelse". Det er ikke ham, der har skrevet "kopi sendt til øko/krim". Han er heller ikke gjort bekendt med, at de pågældende bilag skulle være sendt videre.

På ny foreholdt forhold 6, bilag 8 (ekstrakt side 159), forklarede tiltalte, at han ikke er bekendt med, hvis telefaxnummer, der står på fakturaen. H2 Biler ApS havde ikke nogen telefax. Tiltalte havde ikke nogen internet telefax.

Tiltalte T2 forklarede ad pkt. 7, at han har haft en BMW til indregistrering. Han fik anmeldelsen, beregningsskemaet og fakturaen (forhold 7, bilag 5,7 og 8, ekstrakt side 206-208), af T1 og afleverede det til SKAT. Han havde hævet penge fra sin kassekredit til registreringsafgiften og fik efterfølgende overført beløbet til driftskontoen og overførte det herefter selv til sin kassekredit. Han har ikke set hvem, der har indbetalt pengene.

Foreholdt forhold 7, bilag 20-1 (ekstrakt side 216), forklarede tiltalte, at han ikke kender G6 Import og Eksport GmbH. Han har ikke set fakturaen før.

Foreholdt forhold 7, bilag 14-1 (ekstrakt side 219), forklarede tiltalte, at han ikke kender H4 Company Inc Ltd.

Udspurgt af advokat Arrevad, forklarede tiltalte, at han ikke mener, at have været ude og betale registreringsafgift af 2 biler samme dag den 26. september 2007. Den omhandlende bil hentede han hos G5 Biler. Han kan ikke huske, hvem der afleverede bilen til ham. Efter afgiftsberigtigelsen afleverede han på ny bilen hos G5 Biler. Han husker ikke, hvem han afleverede bilen til. Han havde ikke fået den af T1, og han afleverede den ikke til ham igen.

Foreholdt forhold bilag 5 (ekstrakt side 206), forklarede tiltalte, at han ikke er gjort bekendt med, at kopi blev sendt til øko/krim.

Foreholdt forhold 7, bilag 14-1 (ekstrakt side 226), forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til den afgiftsattest.

Udspurgt af retsformanden forklarede tiltalte, at han fik bilagene til brug for afgiftsberegningen udleveret hos G5 Biler.

På ny udspurgt af advokat Arrevad og foreholdt, at han tidligere har forklaret, at bilagene til brug for afgiftsberegningen blev afleveret til ham af T1, fastholdt tiltalte, at han fik bilagene udleveret hos G5 Biler.

Udspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at det kun var vedrørende denne bil, at han fik bilagene udleveret hos G5 Biler.

På ny udspurgt af advokat Arrevad vedrørende anklageskriftet pkt. 6 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor han fik udleveret den pågældende Audi. Efter afgiftsberigtigelsen afleverede han bilen hos G5 Biler. Bilagene havde han fået af T1.

Tiltalte T2 forklarede ad pkt. 8, at det er korrekt, at han havde en BMW til afgiftsberigtigelse.

Foreholdt forhold 8, bilag 5, 7 og 8 (ekstrakt side 237-239), forklarede tiltalte, at han ikke selv har udfærdiget anmeldelsen eller afgiftsberegningen. Han afleverede bilagene til SKAT. Han kan ikke huske, om han fik bilagene af T1 eller G5 Biler. Han har ikke fået bilag fra andre end V.12, G5 Biler og T1. Han havde pengene, med i kontanter, som han havde hævet på sin kassekredit. Beløbet blev efterfølgende indsat på selskabets driftskonto, og han overførte beløbet til sin kassekredit.

Foreholdt forhold 8, bilag 22, side 7 (ekstrakt side 258), forklarede tiltalte, at han ikke kender G8 Autohandel. Han har ikke set den pågældende faktura før. Han ved ikke, hvem bilen skulle sælges til. Han kan ikke huske, hvor mange biler, der skulle sælges til G5 Biler.

Udspurgt af sin forsvarer og foreholdt forhold 8, bilag 19 (ekstrakt side 249), forklarede tiltalte, at han ikke har set bilaget før.

Foreholdt forhold 8, bilag 22, side 10 (ekstrakt side 261), forklarede tiltalte, at han ikke har set bilaget før, og han kender ikke noget til det.

Foreholdt forhold 8, bilag 20 (ekstraktside 279), forklarede tiltalte, at navnet DH ikke siger ham noget.

Udspurgt af advokat Arrevad forklarede tiltalte, at han i anklageskriftets punkt 1-3 fik sendt fakturaerne fra Schweiz. Det er ikke sket i de øvrige punkter i anklageskriftet.

Foreholdt forhold 8, bilag 19 (ekstrakt side 249), forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til slutsedlen. Han kan ikke huske, om han har fået penge fra bilen, men det går han ud fra. Han udførte ikke bogføring i selskabet H2 Biler ApS.

Foreholdt forhold 8, bilag 5 (ekstrakt side 237), forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at der er gået ca. 10 dage mellem aflevering af 2 biler. Da han kom den 5. oktober 2007 fik han ikke at vide, at bilagene var sendt til øko/krim. Han fik ikke at vide, at der skulle være noget galt. Der var ikke noget, der var anderledes end de gange, han tidligere har været der.

Tiltalte T2 forklarede ad pkt. 9, at han godt kan huske, at han havde en Audi mere til afgiftsberigtigelse.

Foreholdt forhold 9, bilag 5, 6 og 7 (ekstrakt side 282-284), forklarede tiltalte, at han har indgivet anmeldelsen og de øvrige bilag. Han fik bilagene hos G5 Biler. De lå i bilen, da han hentede den. Han fik udleveret nøglen fra en person hos G5 Biler, men kan ikke sige, hvem det var. Det var T1, der havde sagt til ham, at han skulle hente bilen med henblik på, at få den afgiftsberigtiget. Tiltalte kan ikke huske, om T1 i den forbindelse sagde noget om bilagene. Han ved ikke, hvor bilen er købt. Han medbragte kontanter, som han havde hævet på sin kassekredit, til brug for afgiftsberigtigelsen. Beløbet er efterfølgende indbetalt på selskabets driftskonto, og han har herefter overført det til sin kassekredit. Han er ikke klar over, om H2 Biler solgte bilen til G5 Biler, og i givet fald hvem, den skulle sælges videre til.

Foreholdt forhold 9, bilag 22 (ekstrakt side 296), forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til postboks i ...2. Han har ikke set bilaget før.

Foreholdt forhold 9, bilag 31, side 4, (ekstrakt side 304), forklarede tiltalte, at han ikke har set regningen før. Han kender ikke noget til G9 Cars e.K.

Udspurgt af sin forsvarer og foreholdt forhold 9, bilag 22 (ekstrakt side 296), forklarede tiltalte, at det ikke ser ud til, at H2 Biler ApS har solgt den omhandlende bil til G5 Biler.

Foreholdt forhold 9, bilag 23 (ekstrakt side 297), forklarede tiltalte, at han ikke har set den omhandlende faktura før.

Foreholdt forhold 9, bilag 31 (ekstrakt side 307), forklarede tiltalte, at han ikke kender nogen LM, og han har ikke mødt ham.

Udspurgt af advokat Arrevad og foreholdt forhold 9, bilag 5, (ekstrakt side 282), forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han 4 dage efter afgiftsberigtigelsen af den i pkt. 8 omhandlede bil på ny indleverede en bil til afgiftsberigtigelse. Han blev ikke i den forbindelse gjort opmærksom på, at bilagene vedrørende 3 tidligere afgiftsberigtigede biler, var sendt videre til øko/krim. Der blev ikke sat spørgsmålstegn ved værdien af bilen eller afgiftsberigtigelsen.

Udspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at stemplet med betegnelsen H2 Biler ApS, som eksempelvis fremgår af forhold 6, bilag 5 (ekstrakt side 157), befandt sig ikke på adressen ...3 i ...2. Tiltalte er ikke klar over, hvor det befandt sig. Han har ikke selv sat stemplet i anmeldelserne, idet det var sat i, da han fik papirerne.

Foreholdt forhold 6, bilag 20 (ekstrakt side 171), forklarede tiltalte, at han ikke selv har sat stemplet i slutsedlen. Stemplet befandt sig ikke fysisk på adressen ...3, og han har ikke haft adgang til stemplet. Det anførte telefonnummer er hans private mobiltelefonnummer. Der har aldrig befundet sig en telefaxmaskine på adressen ...3, og han har ikke fået oprettet en linje med henblik på tilslutning af en telefax.

Udspurgt af advokat Arrevad, forklarede tiltalte, at han efter den 9. oktober 2007 ikke afgiftsberigtigede flere biler. Den 12. oktober 2007 kom politiet ud på hans arbejdsplads. De var herefter hjemme hos tiltalte og dernæst på politistationen, hvor tiltalte blev afhørt. Der var bestilt flere biler til levering efter dette tidspunkt. Han ved ikke, hvor de var bestilt. Han husker konkret, at T1 havde bestilt 1 bil. Både tiltaltes kassekredit og firmaets driftskonto gik i nul efter dette tidspunkt. Han ved ikke, hvor pengene fra den sidste bil blev af. Han husker ikke, om han fik betaling fra den sidste bil, men det går han ud fra.

På ny udspurgt vedrørende sagens pkt. 3 forklarede tiltalte, at hans eneste opgave var, at køre Mercedesen til afgiftsberigtigelse.

Foreholdt forhold 3, bilag 15 forklarede tiltalte, at det er hans cpr.nr., der fremgår af den omhandlende aftale. Tiltalte kan ikke sige, om det er hans kontonummer, som fremgår af aftalens side 6. Det er hans underskrift på side 5 i aftalen. Han kan ikke sige, om det er hans underskrift på side 6, og han kan ikke huske, om han har skrevet under på side 6. Han har ikke haft kontakt til V.3 eller mødt ham. V.3 var ikke med ved afgiftsberigtigelsen. Han husker ikke at have mødt en advokatfuldmægtig ved afgiftsberigtigelsen.

Foreholdt materialesamlingens bilag 2, side 4, indsættelse af 125.000 kr., forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvor pengene stammer fra. Der kunne godt være tale om anpartskapitalen. Han har ikke selv indsat beløbet.

Vedrørende postering den 2. august 2007, hvor der er hævet 8.125 kr., forklarede tiltalte, at der kan være tale om betaling af revisor for årsregnskabet 2006. De 11.997,80 kr. var en forsikring, de skulle betale for prøvenummerplader til kørslen af bilen. De to betalinger vedrørende restaurationsbesøg den 7. august 2007 vedrører turen til Schweiz, hvor de besøgte V.9.

Hævningen af 250.000 kr. og indsættelsen af 49.726 kr., henholdsvis den 7. og 10. august 2007, kan godt vedrøre registreringsafgiften, som tiltalte har betalt i tiltalens punkt 2. De 11.730 kr., som er indsat den 30. august 2007, kan godt være en del af betalingen for bilen. Han kan ikke sige, hvem der har indbetalt beløbet. Han kan godt selv have indbetalt det, men i givet fald har han fået pengene af T1. Han har ikke haft noget med modtagelsen af købesummerne at gøre. Overførslen af 600.000 kr. den 30. august 2007 fra tiltaltes boligkredit til driftskreditten var et led i hans udnyttelse af likviditeten på boligkreditten. Han kan ikke sige, hvem der samme dag har indsat 100.000 kr. på selskabets konto. Det er ikke tiltaltes underskrift på bilag 2, underbilag 3, i materialesamlingen. Det er hans opfattelse, at det må være T1, der har hævet 770.000 kr. på kontoen. Han går ud fra, at pengene er brugt til køb af en bil, men han kan ikke sige hvilken. Det er tiltaltes underskrift på bilag 2, underbilag 4. De 50.000 kr., som er hævet den 31. august 2007, var et ekstra kontantbeløb, fordi han ikke kunne ramme afgiften nøjagtigt. Han kan ikke huske, hvad der skete med det overskydende kontantbeløb, men han havde ofte kontanter i størrelsesordenen 10.000 kr. Indsættelserne af de 700.000 kr. og 50.000 kr. den 3. september 2007 fra boligkreditten, skulle bruges til betaling af afgift vedrørende V.3s bil. Indsættelsen af 35.000 kr. den 4. september 2007 vedrører overskud på bilen. Han ved ikke, hvem der har indsat beløbet. De 550.000 kr., som blev hævet den 11. september 2007, skulle anvendes til afgift. Tiltalte ved ikke, hvem der har indbetalt de 581.526 kr. Han har ikke modtaget betalinger for bilerne. De 73.118 kr., som blev indbetalt den 19. september 2007, vedrører Porschen i tiltalens punkt 4. De 891.882 kr., som skulle betales for bilen, er ikke blevet indsat på H2 Biler ApS´ss konto.

Det er tiltaltes underskrift på bilag 2, underbilag 9 i materialesamlingen. Bilaget vedrører både en Audi og en BMW, som er omhandlet i punkt 6 og 7 i anklageskriftet. De 450.000 kr., som er indsat og hævet den 25. september 2007 vedrører Audi´en og BMW´en i tiltalens punkt 6 og 7.

De 20.000 kr., som er hævet den 27. september 2007, kan han ikke sige, hvad vedrører. Han ved ikke, hvem der har indbetalt de 110.000 kr. den 1. oktober 2007. Han kan ikke sige, hvad "bankovf. 30/8 retur" den 1. oktober 2007 på 30.000 kr. vedrører. Kontonummeret siger ham ikke noget. Han kan ikke sige, hvad de tre indbetalinger fra H4 Co Inc Ltd den 4. oktober 2007, og indbetalingen fra samme den 11. oktober 2007 vedrører. Han kan heller ikke nærmere forklare hævningen på 175.000 kr. den 5. oktober 2007. Tiltalte kan ikke sige, hvad hævningen den 10. oktober 2007 på 8.225 kr. dækker over.

Det er tiltaltes underskrift på bilag 2, underbilag 19. Det er nok også ham, der har skrevet "Audi sort". Han kan ikke sige, hvordan beløbet på 160.000 kr., som den 10. oktober2007 er overført til boligkreditten, er fremkommet. Han har ikke selv ført regnskab med sine udlæg fra boligkreditten. Det var T1, der førte regnskaberne, og ham der oplyste, hvad tiltalte havde til gode. Det samme gælder overførslen på 125.000 kr. den 11. oktober 2007. Den 5. december 2007 besluttede tiltalte at lukke kontoen, og derfor overførte han 9.000 kr. til boligkreditten. Han kan ikke sige, hvad indbetalingerne fra SKAT den 3. december 2007 dækker over.

Foreholdt materialesamlingens bilag 3, indsættelse af 565.950 kr. den 15. maj 2007, forklarede tiltalte, at det vedrører en bil, som tiltalte og medtiltalte T1 skulle sælge sammen, og har ikke noget med nærværende sag at gøre. Hævningen og indsættelsen af 500.000 kr., henholdsvis den 19. juli 2007 og den 31. juli 2007, har ikke noget med bilhandlerne at gøre. Beløbet på 1.850.000 kr. fra V.3 skulle have været indsat på driftskontoen, men blev ved en fejl indsat på tiltaltes boligkredit. Hævningen på 70.000 kr. den 3. september 2007 vedrører et lån fra nogen, som T1 kendte i forbindelse med, at de manglede et beløb. Hævningen af 20.086 kr. den 4. september 2007 skulle dække en difference. Han fik oplysninger om differencen fra T1. Bilag 3, underbilag 3, udbetaling af 317.000 kr., er ikke underskrevet af tiltalte. Det kan være T1´s underskrift. De 85.000 kr., som er hævet den 10. september 2007, er overført til tiltaltes lønkonto. Hævningerne på henholdsvis 600.000 kr. den 30. august 2007 og 700.000 kr. den 3. september 2007 relaterer sig til V.3s bilkøb. Tiltalte hævede kontantbeløb, når T1 bad ham hæve penge til køb af biler. Han kan ikke sige, hvilke beløb der relaterer sig til, hvilke biler. Hans egne hævninger af mindre beløb, skulle bruges til betaling af differencer hos SKAT.

Udspurgt af advokat Jakob Arrevad og foreholdt materialesamlingens bilag 1, side 1, forklarede tiltalte, at konto ... er hans konto. Det vil sige, at betalingen på 565.950 kr. er overført til tiltaltes konto. Indbetalingen den 30. august 2007 på 100.000 kr. kommer ligeledes fra tiltaltes konto. Hævningen af 30.000 kr. den 1. oktober 2007 er overført til tiltaltes konto. Tiltalte kan ikke sige, om hævningen af 190.000 kr. den 10. oktober 2007, har noget med betalingen af V.9 at gøre i sagens punkt 9. Tiltalte kan endvidere ikke sige, om hævningen af 175.000 kr. den 5. oktober 2007 har noget at gøre med betalingen til V.9 vedrørende bilen i tiltalens punkt 8. Han kan heller ikke sige om hævningen af 450.000 kr. samt indsættelsen af 110.000 kr., henholdsvis den 25. september 2007 og den 1. oktober 2007, har noget at gøre med betalingen til V.9 for bilerne i tiltalens punkt 6 og 7. Tiltalte kan ikke sige, om hævningen af 317.000 kr. på boligkreditten den 7. september 2007 har noget at gøre med betalingen af V.9s regning af samme dato. Tiltalte kan endvidere ikke sige, om hævningen af 770.000 kr. på selskabets konto den 30. august 2007 har noget at gøre med betalingen til V.9 for bilerne i tiltalens punkt 1-4. Han ved ikke om indbetalingen af 581.526 kr. den 11. september 2007 har noget at gøre med betalingen for købet, vedrørende bilen som er omhandlet i tiltalens punkt 5.

Udspurgt af anklageren, forklarede tiltalte T2 supplerende, at han ikke vidste, at medtiltalte T1 havde firmaet H1. Han var ikke klar over, at medtiltalte købte bilerne i Tyskland. Han vidste heller ikke, at medtiltalte havde et spansk firma, og at bilerne blev solgt fra et spansk firma, og at de skulle være solgt videre til et firma i Schweiz. Han vidste kun, at bilerne blev købt at et firma i Schweiz, som købte dem fra konkursboer.

Foreholdt forhold 1, bilag 9, ekstrakten side 2, forklarede tiltalte, at han ikke har indgået aftale med V.9 om køb af biler. Det gjorde medtiltalte. Han har ikke sørget for betaling af bilerne til V.9. Der er ikke gået penge fra H2 Biler ApS´ss konto til sælger i Schweiz. Han ved ikke, hvordan bilerne blev betalt.

Foreholdt forhold 1, bilag 6, ekstrakten side 4, forklarede tiltalte, at han ikke har set den omhandlede faktura, før han fik fakturaen med henblik på aflevering til SKAT ved berigtigelsen. SKAT bruger fakturaen til at beregne afgiften. Han har ikke talt med V.9 om prisen på de 17.600 euro eller om km-tallet i fakturaen. Han har kun mødt og talt med V.9 én gang ved deres møde i Schweiz, som han tidligere har forklaret om. Tiltalte har ikke talt med V.9, om nogen af bilerne. Han kan ikke huske, om han har betalt nogen af bilerne ved en overførsel af penge til Schweiz, men han husker ikke at have gjort noget sådant. Han har ikke været med til at aftale prisen på nogen af bilerne. Han kan ikke huske at have været med i nogen transaktioner. For nogle af de videresolgte biler, er der gået penge ind på H2 Biler ApS´s konto. En eventuel fortjeneste er gået ind på H2 Biler ApS´s konto.

Foreholdt medtiltaltes forklaring til retsbogsudskriften, side 19, 2. afsnit 7-9 linje, forklarede tiltalte, at det ikke er korrekt, at medtiltalte kun har hjulpet tiltalte. Medtiltalte har været med i alle handler.

Foreholdt retsbogsudskriften side 20, 1. afsnit, 8-10 linje, forklarede tiltalte, at han ikke har været med til at mellemfakturere til H4 Co Inc Ltd. Han har ikke udstedt nogen fakturaer.

Foreholdt retsbogsudskriften side 23, 4. afsnit, forklarede tiltalte, at han som udgangspunkt ikke har været med til at udfylde papirerne. Det er muligt, at det er sket en enkelt gang.

Foreholdt retsbogsudskriften side 24, 1. afsnit, 2-4 linje, forklarede tiltalte, at han ikke har været med til at aftale med V.9, at denne skulle tage et tab på 10 biler.

Foreholdt samme retsbogsudskrift side 24, 2. afsnit, 6-8 linje, forklarede tiltalte, at han ikke har lavet nogen aftaler med G5 Biler.

Foreholdt retsbogsudskriften side 25, 5. afsnit, 4. linje, forklarede tiltalte, at han ikke har talt med V.9 om prisen.

Foreholdt retsbogsudskriften side 26, 3. afsnit, 6. sidste til sidste linje, forklarede tiltalte, at han aldrig har oplyst V.9 om km-tal.

Udspurgt af advokat Arrevad og foreholdt retsbogsudskriften side 6, 15. linje, forklarede tiltalte, at han skulle tjene penge ved, at han kørte bilerne til syn og brugte sine konti. Tiltalte skulle lære at handle med biler, før han kunne deltage yderligere i virksomheden. Med de ni biler lærte han bare at køre bilerne til SKAT.

Vedrørende sagens punkt 1, forklarede tiltalte, at den første bil blev solgt til hans chef V.1. Tiltalte havde tidligere formidlet, at medtiltalte solgte en bil til V.1. Han havde i øvrigt ikke noget med dette salg at gøre.

Foreholdt retsbogsudskriften side 7, 1. afsnit, 7. linje, forklarede tiltalte, at han har kørt biler til syn to gange. Han har kørt alle ni biler til afgiftsberigtigelse.

Vedrørende sagens punkt 4, retsbogsudskriften side 12, forklarede tiltalte, at han fik bil og papirer af V.12. Han har ikke konkret oplevet, at medtiltalte havde en rolle i den handel.

Vedrørende punkt 7, retsbogsudskriften side 15, næstsidste afsnit og side 16, forklarede tiltalte, at bilagene lå enten i bilen, eller også fik han dem udleveret af G5 Biler. Medtiltalte havde købt bilen, hvilket tiltalte gik ud fra, fordi han fik besked fra medtiltalte om, at G5 Biler havde en bil. Han kender i øvrigt godt til medtiltaltes rolle vedrørende denne bil. Han var bekendt med, når der gik penge ind på hans egen og H2 Biler ApS´s konto. Han har fået penge af medtiltalte, som han efterfølgende har sat ind på enten egen eller selskabets konto. Han kan ikke huske, om han fik pengene kontant eller på en check.

..."

Tiltalte T1 har til retsbogen forklaret:

"...

at han har været barndomsvenner med T2. Selskabet H2 Biler ApS hed ... før. Det var et selskab tiltalte havde stiftet, men han brugte det ikke. T2 overtog selskabet, fordi de havde talt om at lave forretning med køb, salg og import af biler. Det var således en fælles beslutning, da T2 overtog selskabet. Tiltalte har sit eget selskab i Sverige. De ville gerne starte i Danmark, for så vidt angår T2 på hobbybasis. Han har ikke haft noget med H2 Biler ApS at gøre efter overdragelsen. Han har kun hjulpet T2. T2 skulle selv køre selskabet. Tiltalte har siden 2006 boet i Spanien. Han er eneejer af H1, som beskæftiger sig med import, køb og salg af dyre biler. Virksomheden sælger mange biler til Danmark, Spanien og det øvrige Europa. Selskabet H3 ApS ejer et hus i ...4, som tiltalte lejer. Han har ikke været med til at stifte selskabet, men har udført bogføring for det. Han mener, at det er T2, der har stiftet selskabet, for at hjælpe ham. Der eksisterer 2 stempler med navnet H2 Biler. Han og T2 havde et hver, da det var mest praktisk. Han har ikke ønsket at afgive forklaring før i dag, da der er ting i T2´s forklaring til politiet, han ikke kan relatere sig til.

Udspurgt af sin forsvarer, forklarede tiltalte T1, at det godt kan passe, at selskabet H2 Biler ApS fik sit navn og skiftede ledelse pr. 3. juli 2007. T2 blev direktør i stedet for tiltalte. Han kan ikke huske, om T2 betalte for anparterne. Der var ingen penge i selskabet. Revisor V.11 har været revisor for både H3 ApS og H2 Biler ApS. Han og T2 har holdt 1-2 møder med revisoren, dels om overdragelsen af selskabet og dels om forskellige spørgsmål om import med videre i forbindelse med bilhandel. Der var ingen beslutning om, at tiltalte skulle stå for bogføring i selskabet. H3 ApS ejes af et amerikansk selskab. Tiltalte er endvidere ansat som direktør i et svensk selskab, som hedder H6 Leasing, som ejes af nogle udlændinge, og som leaser biler. Tiltalte har endvidere et selskab i Spanien, som hedder H5 Automoviles. Tiltalte har siden 2006 levet af disse selskaber. V.9 er tiltaltes tidligere advokat i Schweiz, hvor tiltalte sammen med 2 andre havde et sidegadevekselerfirma. Han havde et firma i Danmark, og da han ønskede at starte i udlandet, blev han henvist til at rette henvendelse til V.9 af den danske ambassade.

Udspurgt af advokat Lund Poulsen forklarede tiltalte, at han godt kunne eje selskabet H3 ApS i 2007, men det gjorde han ikke. For så vidt angår anpartskapitalen i H2 Biler ApS må den havde stået på selskabets konto i F1-bank. Tiltalte kan ikke huske, om der var midler i selskabet. Der har aldrig været drift i selskabet, mens tiltalte har ejet det. Hvis der eksisterer anpartsbeviser for selskabet, vil de ligge hos revisoren. Møder med revisoren fandt sted på revisorens kontor. Tiltalte ejer ikke det amerikanske selskab, som ejer H3 ApS, og han vil ikke oplyse, hvem der ejer det. H4 Co Inc Ltd. Inc. Ltd er et engelsk selskab, som ejes af tiltalte. Selskabet havde postadresse i ...2 i Danmark, som var tiltaltes egen postboks. Selskabet blev brugt til at mellemfakturere mellem H2 Biler ApS og købere af bilerne. H2 Biler ApS fakturerede H4 Co Inc Ltd, som herefter fakturerede køber. Der har foreligget en aftale mellem H2 Biler ApS og H4 Co Inc Ltd i det omfang, der foreligger bilag, som viser, at der er en aftale. H2 Biler ApS´s bilag skulle befinde sig på selskabets adresse ...3. Tiltalte havde bilagene i sin besiddelse, når de skulle afleveres til revisoren med henblik på udfærdigelse at regnskab. Tiltalte havde bilagene i oktober 2007. De lå i en bil, som tiltalte havde lejet. Bilagene forsvandt, idet SKAT tog bilen. Tiltalte kan ikke huske, hvilke af de 2 stempler med navnet H2 Biler ApS, han havde.

Tiltalte forklarede ad pkt. 1, at BMW´en er handlet af H1 Cars Sweden ved tiltalte, som købte bilen hos G4 Handel. Han havde fået en bestilling på en bil til T2´s chef V.1. T2 ønskede ikke en dobbeltrolle i forhold til sin chef ved at sælge bilen til ham. Derfor tog tiltalte nogle møder med ham. Han mener, at V.1 selv fandt frem til bilen på internettet. H1 købte bilen for 52.000 euro. Tiltalte og T2 kørte selv til Tyskland for at hente bilen. Den blev formentlig betalt kontant. Tiltalte lagde ud. G4 Handel ville havde ca. 10 procent, for at handle bilen. G4 Handel har formentlig købt bilen hos BMW eller hos en forhandler i Tyskland. Tiltalte har ikke fået noget af købesummerne tilbage fra G4 Handel. Så snart bilen var i Danmark, havde tiltalte ikke mere med bilen at gøre. Tiltalte har kun hjulpet T2 med at udfylde papirer.

Foreholdt forhold 1, bilag 9 (ekstrakt side 1), forklarede tiltalte, at det ikke ligner hans håndskrift på bilaget. Han og T2 har nok siddet og udfyldt det i fællesskab. Han tror ikke, han har udfyldt det alene og derefter givet det til T2.

Foreholdt forhold 1, bilag 110 (ekstrakt side 3), forklarede tiltalte, at det er et dokument, der skal udfyldes ved parallelimport. Tiltalte har ikke udfyldt skemaet. Han og T2 kunne godt have gjort det i fællesskab. Tiltalte har ikke fået en anden til at udfylde det og derefter givet det til T2.

Foreholdt forhold 1, bilag 4 (ekstrakt side 4), forklarede tiltalte, at G1 SA er V.9`s selskab. Tiltalte tror ikke selv, at han har haft fakturaen i hånden. Tiltalte har siden han har oprettet selskabet i Schweiz løbende haft kontakt med V.9, som sad som direktør i nogle selskaber, som tiltalte var medejer af. Værdierne forsvandt ud af selskaberne, og det endte med, at V.9 skyldte tiltalte penge. For at betale tiltalte tilbage, indvilligede V.9 i at købe biler og videresælge dem til H2 Biler ApS med tab. Herved kunne H2 Biler ApS sælge konkurrencedygtige biler i Danmark.

Foreholdt forhold 1 bilag 29 (ekstrakt side 62), forklarede tiltalte, at H1 ved ham, solgte bilen videre til hans spanske selskab H5 Automoviles med fortjeneste på 500 euro.

Foreholdt samme bilag side 2 (ekstrakt side 63), forklarede tiltalte, at hans spanske selskab herefter solgte bilen videre til G2, som herefter solgte bilen til H2 Biler ApS for 17.600 euro. Tiltalte har ikke haft fakturaen fra Schweiz alene, uden at der har været andre til stede. Bilen har ikke i forbindelse med overdragelserne været i hverken Spanien eller Schweiz. Tiltalte kan godt dokumentere pengeoverførslen på de 53.000 euro, som hans selskab fik for bilerne. V.9 har ikke skrevet under på, at han skylder tiltalte penge, men det er tilfældet.

Foreholdt forhold 2, bilag 29, (ekstrakten side 77), forklarede tiltalte T1, at han købte den pågældende bil i udlandet via H1. Han havde indgået handlen, men han kan ikke huske, hvor meget han betalte for den pågældende bil. Det var en bindende bestilling. Bilen kostede 36.500 euro, og han mener, at han betalte kontant, men kan i dette tilfælde ikke huske det. Han lagde ud med firmaets penge.

Foreholdt forhold 2, bilag 33, (ekstrakten side 95), forklarede tiltalte, at bilen blev solgt fra H1 Cars Sweden til hans spanske firma for 37.000 euro.

Foreholdt ekstrakten side 96, forklarede tiltalte, at hans spanske bilfirma solgte bilen til G2 SARL. Han solgte bilen for 37.500 euro. Han kan ikke huske, om bilen var i Sverige først. Han købte den i Tyskland og solgte den via sit spanske firma til Schweiz. Bilen blev solgt til H2 Biler ApS i Danmark. Han mener, at bilen blev stillet direkte ud til G5 Biler. Tiltalte og medtiltalte havde et møde med V.9 i Schweiz, hvor de indgik en aftale. V.9 var klar over, at når han solgte bilerne til tiltalte, var det via H2 Biler ApS. Der var kun det ene møde i Schweiz med V.9. SKAT har noget der hedder

mindstebeskatningsgrundlag, som han havde været inde og se på. Ud fra det niveau blev prisen lagt. Det er kun H2 Biler ApS, der har indregistreret biler hos SKAT.

Foreholdt forhold 2, bilag 5, (ekstrakten side 64), forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om det var ham, der udfyldte anmeldelsen til SKAT. Han sad tit sammen med medtiltalte, når de udfyldte papirerne. Han kan ikke huske, om han har afleveret denne anmeldelse til medtiltalte.

Foreholdt forhold 2, bilag 8, (ekstrakten side 66), forklarede tiltalte, at han nok har set fakturaen. Fakturaerne blev sendte direkte fra Schweiz til medtiltalte. Man kan oprette elektronisk fax, og dette blev oprettet til H2 Biler ApS. Tiltalte kan godt have skrevet faktura ud, hvis der er kommet faktura fra Schweiz via den elektroniske fax. Det var H2 Biler ApS´s e-mail, der blev brugt. Nogle gange skrev han selv fakturaerne ud og afleverede dem til medtiltalte, idet han havde adgang til H2 Biler ApS´s e-mail. Medtiltalte har stået for kontakten til køberne i Danmark, og derefter har tiltalte fået besked.

Foreholdt forhold 2, bilag 26, (ekstrakten side 73), forklarede tiltalte, at H2 Biler ApS har forestået aftalen. Den foreliggende faktura er blot en mellemhandel. Dette skete, så tiltalte også kunne tjene på bilen. V.9 stod for et firma i Schweiz, som tiltalte ejede personligt. V.9 var direktør og sad i bestyrelsen. Det var et krav efter de schweiziske regler. Der var tale om et vekselerfirma, der var ejet af tre selskaber. Tiltalte ejede et af de tre selskaber. I 1996-1997 lukkede vekselerfirmaet, men der var stadig aktiver tilbage i Schweiz i form af biler, aktier m.v. Tiltalte vil skønne, at der var værdier for 1 million schweizer franc. V.9 havde fortsat adgang til at råde over aktiverne, og der forsvandt biler og andre aktiver. Tiltalte havde ingen skriftlig aftale med V.9, om hans gæld i den anledning. Tiltalte kan ikke sige præcist, hvor meget V.9 skyldte ham. Tiltalte og medtiltalte aftalte med V.9, at han skulle tage et tab på ca. 10 biler, som han skulle formidle til H2 Biler ApS i Danmark. V.9 skulle tage tabet på de ca. 150.000 kr. på den omhandlede bil, for at betale af på gælden til tiltalte.

Tiltalte har handlet professionelt med biler siden 2006. Siden han var 18 år, har han privat handlet med en del biler. Tiltalte har bedt sin spanske revisor om at finde bilag frem vedrørende de handler, som hans spanske selskab har været inde over.

Tiltalte T1 forklarede supplerende, at V.9 solgte bilerne til H2 Biler ApS. Det var H2 Biler ApS, der stod for betalingen til V.9. Det var medtiltalte, der betalte. Tiltalte havde ikke noget med betalingen at gøre. Tiltalte går ud fra, at pengene blev trukket på H2 Biler ApS´s konto. H2 Biler ApS solgte bilen videre til ham i Danmark. Medtiltalte havde en aftale med G5 Biler, således at H2 Biler ApS solgte bilen til tiltalte, som herefter solgte bilen videre til G5. Tiltalte mener, at han har betalt H2 Biler ApS for bilen. Han går ud fra, at det kan påvises ved de kontoudtog, som er på vej. Der er ikke nogen skriftlig aftale mellem tiltalte og medtiltalte om salg af bilen.

Udspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at han og V.9´s mellemværende skulle komme H2 Biler ApS til gode, da tiltalte gerne ville hjælpe H2 Biler ApS i gang. Tiltalte ville gerne hjælpe medtiltalte, fordi de var bedste venner. De har kendt hinanden siden de var 8 år og har været på ferie sammen.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede tiltalte, at Audien havde kørt 5.000 km. Det støtter han på de tyske papirer. Han kan ikke forklare, hvorfor det af forhold 2, bilag 33, ekstrakten side 96, fremgår, at bilen skulle have kørt 5.000 km, medens det af forhold 2, bilag 5, ekstrakten side 66, fremgår, at bilen skulle have kørt 880 km. Han kan ikke sige, hvor V.9s oplysninger til fakturaen kom fra. Han har ikke fortalt V.9, hvad km-tallet var. Tiltalte kan endvidere ikke forklare, hvordan V.9 kunne skrive en faktura den 6. august 2007, når bilen henholdsvis den 8. august 2007 blev faktureret fra tiltaltes svenske firma H1 til tiltaltes spanske selskab og den 9. august 2007 blev faktureret fra tiltaltes spanske selskab til G2 SARL. Tiltalte mener, at de fortalte V.9 prisen på bilen ved salget til H2 Biler ApS. Det blev fortalt om hver enkelt handel pr. telefon. Både tiltalte og medtiltalte har ringet til V.9 vedrørende prisen. Tiltalte kan ikke med sikkerhed vide, at medtiltalte har ringet til V.9 vedrørende prisen på nogen af bilerne. Tiltalte kender ikke en JT, som fremgår af sagens forhold 2, bilag 27, ekstrakten side 74. Han kan ikke forklare, hvordan hans spanske selskab den 9. august 2007 kunne fakturere den omhandlede bil, når G5 Biler den 7. august 2007 fakturerede den samme bil til JT. Han kan ikke forklare, hvordan G5 Biler kunne sælge bilen, før de havde fået en købekontrakt af tiltalte, som fremgår af forhold 2, bilag 26, ekstrakten side 73. Han mener, at det er ham selv, der har lavet kontrakten. Han kan heller ikke forklare, hvorfor det fremgår af kontrakten, at bilen skulle have kørt 900 km. Han har ingen forklaring på de afvigelser, som fremgår af sagens bilag vedrørende denne bil.

Vedrørende punkt 3, forklarede tiltalte, at Mercedesen er købt i Tyskland.

Foreholdt forhold 3, bilag 20, ekstrakten side 100 og 105, forklarede tiltalte, at han lagde ud for momsen. Bilen blev solgt fra H1 til tiltaltes spanske firma.

Foreholdt forhold 3, bilag 26, ekstrakten side 118, forklarede tiltalte, at han ikke er sikker på, at hans spanske firma overførte penge til H1. Han kan konkret ikke huske det. Generelt blev der overført penge fra det spanske firma til H1. Bilen blev leveret i Danmark.

Foreholdt samme bilag, ekstrakten side 119, forklarede tiltalte, at hans spanske firma solgte bilen videre til G2 SARL. Tiltalte og medtiltalte havde en aftale med V.9 om, at bilen skulle sælges til H2 Biler ApS. Tiltalte eller medtiltalte talte med V.9 om, til hvilken pris bilen skulle sælges videre til H2 Biler ApS. Tiltalte har ikke selv sørget for, at H2 Biler ApS betalte V.9. Han formoder, at medtiltalte har overført pengene til V.9. Han tror ikke, at der kan være andre, der har gjort det. Tiltalte var involveret i handlen med V.3. Han mener, at V.3 ringede enten til ham eller medtiltalte. Tiltalte var alene til møde på V.3´s kontor. Mødet vedrørte kun den omhandlede bil. V.3 havde lavet en lang købekontrakt. Tiltalte mener, at der kan have været yderligere et møde med henblik på underskrivelse at kontrakten, hvor medtiltalte også godt kan have været til stede.

Foreholdt forhold 3, bilag 15, den anden side 2 og side 4, forklarede tiltalte, at bilen blev solgt som en brugt bil. Det var en tysk bil, som blev importeret og solgt direkte til V.3.

Foreholdt samme bilag, side 6, forklarede tiltalte, at han ikke kan forklare, hvorfor han skulle skrive under på den omhandlede erklæring. Det er muligvis, fordi bilen var handlet gennem H1. Tiltalte hentede selv bilen i Tyskland og kørte den til Danmark.

Foreholdt forhold 3, bilag 5, ekstrakten side 97, forklarede tiltalte, at det er muligt, at han har udfyldt anmeldelsen. Han kan ikke huske, om han har anført den omhandlede km-stand på 1.450 km.

Foreholdt 5, bilag 7, ekstrakten side 98, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har udfyldt beregningsskemaet. Han har udfyldt beregningsskemaet vedrørende nogle af de omhandlede biler, og det er derfor muligt, at han også har udfyldt dette.

Foreholdt forhold 3, bilag 8, ekstrakten side 99, forklarede tiltale, at han måske har set den omhandlede faktura før. Hvis han har udfyldt beregningsskemaet, har han også set fakturaen, da han skal bruge prisen til beregning. Fakturaen er enten sendt til adressen i ...2 eller pr. e-fax. Tiltalte havde adgang til e-faxen. Tiltalte har ikke selv betalt afgiften, og han ved ikke, hvordan den er blevet betalt. Det var medtiltalte, der var ude med bilen og tiltalte går derfor ud fra, at det var medtiltalte, der betalte afgiften.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede tiltalte, at han ikke nærmere kan huske, hvordan V.3 kom i kontakt med ham. Han har solgt mange biler gennem H1 og har tidligere handlet biler gennem H1. Han har ikke haft oplysninger liggende på nettet om, at han solgte biler. Han kan ikke nærmere forklare, hvordan V.3 har fundet ud af, at han kunne ringe til tiltalte. V.3 fandt selv bilen i Tyskland. Det er muligt, at V.3 ikke selv ville stå for at hente bilen og sørge for afgiftsberegning, og at det var derfor, han bad tiltalte om at stå for det. V.3 havde fundet bilen på nettet og bad tiltalte tage ned og se på den. Bilen havde kørt 10.000 km, da tiltalte hentede bilen i Tyskland. Han er ikke sikker på, at han har set den omhandlede faktura. Han kan derfor ikke sige, om han har undret sig over, at der stod 1.450 km i fakturaen. Han kan ikke forklare, hvordan V.9 har fået oplyst, hvorfor der skulle stå 1.450 km i fakturaen. Det kan godt have været medtiltalte, der oplyste km-tallet til V.9.

Foreholdt punkt 4, forklarede tiltalte, at han aldrig har set den omhandlede Porche. Han blev bedt om at handle bilen. Han handlede den gennem H1.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-3, ekstrakt side 129, forklarede tiltalte, at der er tale om den faktura, hvorved H1 købte bilen. Han var blevet bedt om at handle bilen af medtiltalte. Bilen skulle sælges til V.12´s lillebroder, og V.12 havde selv fundet bilen. Det var medtiltalte, der bad tiltalte om at handle bilen og ikke V.12, fordi det var H2 Biler ApS, der skulle sælge bilen. V.12 kunne godt selv have bedt tiltalte om det, og han har ikke tænkt nærmere over, hvorfor han ikke gjorde det. Bilen kom til Danmark på en transporter. Salget foregik via tiltaltes spanske firma osv., og foregik på samme måde, som i de tidligere punkter. Ingen af de biler, som er omhandlet af nærmere sag har været via Spanien og Schweiz. V.12 er en god ven, som han har kendt i 6 - 7 år. V.12 er også professionel bilhandler. V.12 har haft en forretning, som hed G7 Bilcenter og senere en virksomhed, der hed noget med ....

Foreholdt 4, bilag 5-1, ekstrakten side 126, forklarede tiltalte, at han har skrevet det omhandlede brev. "..."står for V.12. V.12 havde fàet et tilbud fra G12 på den samme bil. Han mener, at de 35.000 euro var det tal, som V.12 havde fået oplyst fra G12. De 363.745 kr. må være de 35.000 euro omregnet til danske kroner.

Vedrørende tallene som står under "din samlede pris for bilen", forklarede tiltalte, at de 750.000 kr. må være handelsprisen hos G4 Handel. De

10.000 kr. er provenuet til H2 Biler ApS, og de 35.625 kr. er det beløb, som tiltalte skulle have.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-7, ekstrakten side 120, forklarede tiltalte, at han ikke kan sige, om det er ham, der har udfyldt anmeldelsen.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-6, ekstrakten side 121, forklarede tiltalte, at beregningsskemaet godt kan være udfyldt af ham. Han har afleveret de skemaer, som han udfyldte til medtiltalte. Han kan ikke huske, om han afleverede registreringsskemaet sammen med anmeldelsen til medtiltalte.

Forholdt forhold 4, bilag 5-2, ekstrakten side 123, forklarede tiltalte, at fakturaen er sendt pr. post eller e-fax. Tiltalte kan godt have printet fakturaen ud. Han har ikke haft noget med salget af bilen i Danmark at gøre, og der er derfor ingen mellemfakturering i denne forbindelse.

På ny foreholdt forhold 4, bilag 5-1, ekstrakten side 126, forklarede tiltalte supplerende, at han ikke kan sige, hvad der ligger i en "officiel del" og en "uofficiel del" i tredje afsnit. Han kan ikke sige, hvorfor han har skrevet som anført i 6. afsnit. Han kan ikke sige, hvad der ligger i, at han i brevet opererer med to forskellige fakturabeløb. De beløb, som er anført under "din samlede pris for bilen" dækker over beløb, der skulle erlægges.

Udspurgt af forsvareren og foreholdt forhold 4, bilag 5-1, ekstrakten side 126, "din pris 1.491.690", forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad bilen blev solgt for i Danmark.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-8, ekstrakten side 131, forklarede tiltalte, at han ikke har skrevet under på den omhandlede slutseddel, og han var heller ikke bekendt med prisen.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede tiltalte, at han ikke har haft noget samarbejde med V.12 om bilsalg. Tiltalte har heller ikke haft samarbejde med V.12 i forbindelse med hans bilhandel i H3 ApS. V.12 har hverken været køber, sælger, financier eller lignende i forbindelse med tiltaltes bilhandel i H3 ApS. Tiltalte har hjulpet V.12 med bogføring. Tiltaltes arbejde bestod i at samle bilag og sende dem til revisor samt betale regninger. Tiltalte har ikke lavet klassekladde, bogføring m.v. Han fik bilagene fra V.12. Tiltalte betegner sig som bogholder i korrespondancen med V.12.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-1, ekstrakten side 126, forklarede tiltalte, at V.12 og medtiltalte havde mødt hinanden flere gange, før handlen med den i punkt 4 omhandlede bil. Tiltalte blev informeret om handlen ved, at V.12 rettede henvendelse til ham. Den første henvendelse vedrørende handlen kom fra V.12. Tiltalte sagde til V.12, at handelen skulle gå gennem H2 Biler ApS, og derved kom V.12 i kontakt med medtiltalte vedrørende den omhandlede bil. Tiltalte ved ikke, hvorfor han ikke handlede bilen med V.12 gennem H3 ApS. Han havde jo H1. Han kan ikke huske, om han var holdt op med at handle med biler gennem H3 ApS i sommeren 2007.

Foreholdt forhold 4, bilag 15, ekstrakten side 135 og forhold 4, bilag 16, ekstrakten side 138, og side 139, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvordan V.12 fandt bilen. Han mener ikke, at der var bragt en konkret Porche i forslag, da han udfærdigede telefaxen, som fremgår af forhold 4, bilag 5-1. Nyprisen på den omhandlede Porche var ikke specielt meget.

Foreholdt forhold 4, bilag 5,-3, ekstrakten side 129, forklarede tiltalte, at på det tidspunkt var bilen blevet konkretiseret. Faxen af 19. august 2007, ekstrakten side 126, var ikke optakt til et samarbejde mellem tiltalte og V.12. Når der i sidste afsnit omtales "den første bil" er det, fordi V.12 havde givet udtryk for, at det var tilfældet. Tiltalte ved ikke, hvad han har ment, da han omtalte den første bil, som en "prøveballon". Der var ikke tale om en "prøveballon" for H2 Biler ApS. Der var ikke tale om en bil, som V.12 skulle sælge videre eller leje ud. Det var V.12´s lillebror, der skulle købe bilen. Han havde ikke nogen konkret forventning om fakturabeløbet, da han skrev telefaxen i ekstrakten side 126. Der var ingen bil med stelnummer bragt i forslag. Avancen på 100.00,00 kr. til H2 Biler ApS kan være noget V.12 og tiltalte har talt om. De 100.000,00 kr. skulle betales af V.4. 100.000,00 kr. er ikke en speciel høj avance for så dyr en bil.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-2, ekstrakten side 131, forklarede tiltalte, at han ikke har udfyldt den omhandlede slutseddel. Han kan ikke forklare, hvem der skulle have udfyldt den, hvis det ikke er medtiltalte. Telefaxen, som er sendt den 19. august 2007, ekstrakten side 126, er sendt fra et kontor i Spanien, som tiltalte havde lejet.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-2, ekstrakten side 123, forklarede tiltalte, at det enten er ham eller medtiltalte, der har oplyst de 35.000 euro til V.9.

Udspurgt af sin forsvarer og foreholdt forhold 4, bilag 5-1, ekstrakten side 126, "hertil kommer", forklarede tiltalte, at de skulle finde en målestok for, hvad H1 skulle tjene, og da valgte de en fjerdedel af momsen. På det tidspunkt vidste de ikke 10 0% sikkert, hvad bilen skulle koste. De havde ikke fundet nogen bil.

Vedrørende punkt 5, forklarede tiltalte, at den pågældende Porche er købt i Tyskland. Det har nok været V.12, der har bedt om handlen. Han mener også, at det var V.12, der sammen med kunden fandt bilen.

Foreholdt forhold 5, bilag 21, forklarede tiltalte, at de brugte samme set-up med salg af bilen via tiltaltes spanske selskab. Tiltalte stod ikke for at bringe bilen til Danmark. Han mener, at den kom hertil på en transporter. Han har sikkert talt med V.9 i forbindelse med handlen.

Foreholdt forhold 5, bilag 8, forklarede tiltalte, at han højst sandsynligt har været med til at fastsætte prisen. Prisen blev fastsat ud fra Skattevæsenets mindstebeskatningspriser. Selvom priserne ikke er offentligt tilgængelige, er der mange forhandlere, der har listerne liggende. Standardpriserne er de vejledende udsalgspriser for forhandlerne i Danmark. Tiltalte har ikke kontaktet SKAT med henblik på at høre, om der kunne afgiftsberigtiges på grund af mindstebeskatningspriserne.

Foreholdt forhold 5, bilag 5, ekstrakten side 140, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har udfyldt anmeldelsen.

Foreholdt forhold 5, bilag 7, ekstrakten side 141, forklarede tiltalte, at det godt kan være hans håndskrift på beregningsskemaet.

Foreholdt forhold 5, bilag 8, ekstrakten side 143, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har set den omhandlede faktura. Han har ikke set bilen. Han har betalt for bilen i Tyskland.

Foreholdt forhold 5, bilag 15-1, forklarede tiltalte, at han har betalt de 95.000 euro, og at han har fået pengene igen ved videresalg via Spanien til V.9 i Schweiz.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, og foreholdt forhold 5, bilag 7, side 2, ekstrakten side 142, forklarede tiltalte, at han ikke kan se, om det er ham, der har udarbejdet den pågældende opstilling, men hvis det er blevet afleveret til SKAT, er det nok ham, der har udarbejdet den.

Vedrørende punkt 6, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at hans svenske virksomhed købte bilen af H1 for 68.500 euro, som anført i forhold 6, bilag 23, ekstrakten side 176. Bilen blev betalt via bankoverførsel. Det var JT hos G5 Biler, der havde kontakt med medtiltalte. Han har derfor ikke haft meget med bilen at gøre. Medtiltalte kontaktede ham efter, at G5 Biler havde henvendt sig. G5 Biler havde kigget på den konkrete bil, som tiltalte herefter indkøbte.

Foreholdt forhold 6, bilag 26, ekstrakten side 204 og 205, forklarede tiltalte, at bilen blev solgt som tidligere via Spanien og Schweiz. Tiltalte har muligvis sat transporten til Danmark i værk, men ellers ikke haft noget med den at gøre.

Foreholdt forhold 6, bilag 5 og 7, ekstrakten side 157 og 158, forklarede tiltalte, at det er noget han og medtiltalte har sørget for.

Foreholdt forhold 6, bilag 8, ekstrakten side 159, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har oplyst V.9 om prisen på de 23.000 euro. Hvis det ikke har været ham, har det været medtiltalte. Han mener, at de 23.000 euro er udtryk for mindstebeskatningsprisen.

Foreholdt forhold 6, bilag 10, forklarede tiltalte, at i det bilag er det enten indkøbsprisen på 356.915 kr. på side 1, eller mindstebeskatningsprisen på 469.926 kr. på side 2, der er udtryk for mindstebeskatningsprisen. Tiltalte er enig i, at de ca. 172.000 kr. er for lavt i forhold til den mindstebeskatningspris, der fremgår af bilaget. Han ved ikke, hvor beløbet på de 23.000 euro er kommet fra, og han kan ikke forklare, hvorfor det ligger så lavt. Han havde adgang til listerne over mindstebeskatningsprisen, da mange forhandlere har adgang til listerne, herunder forhandlere, der ikke er mærkeforhandlere.

Tiltalte har ikke haft noget med salget til G5 Biler at gøre.

Foreholdt forhold 6, bilag 20, ekstrakten side 171, forklarede tiltalte, at han ikke har set den omhandlede slutseddel før.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede tiltalte, at bilen

skulle indkøbes via tiltaltes svenske selskab for, at den kunne sælges videre via tiltaltes spanske selskab og V.9 til H2 Biler ApS. Den forretningsmæssige begrundelse for denne fremgangsmåde var, at H2 Biler ApS skulle have mulighed for at købe bilen billigt.

Foreholdt forhold 6, bilag 8, ekstrakten side 159, forklarede tiltalte, at han ikke har set den pågældende faktura. Han har derfor ikke bemærket, at bilen ikke længere blev solgt via et schweizisk selskab, men et fransk selskab. Bilen skulle sælges via tiltaltes spanske selskab for, at tiltalte kunne få en lille avance på mellem 500 og 1.000 euro. Der er sket faktisk betaling, formentlig ved bankoverførsel, men han kan ikke sige det med sikkerhed i det konkrete tilfælde.

Vedrørende punkt 7, forklarede tiltalte, at hans svenske selskab købte bilen, som det fremgår af forhold 7, bilag 20-1, ekstrakten side 216. Der har sandsynligvis været en køber i Danmark til bilen på forhånd.

Foreholdt forhold 7, bilag 14-1, ekstrakten side 219, forklarede tiltalte, at han ikke har indgået aftale om salg af bilen til NJ. Fakturaen er udfyldt af ham og H4 Co Inc Ltd er hans selskab. Han mener, at kunden er blevet henvist af G5 Biler. Han har lavet mellemregningen til NJ vedrørende bilen, for at tjene lidt til sig selv. Det blev aftalt, at tiltalte skulle indkøbe bilen i Tyskland. Han kan ikke huske, hvem der fandt bilen i Tyskland. Han kan heller ikke huske, hvordan prisen blev aftalt med G4 Handel. Han fik en melding om, at der var en bil. Han mener, at handlen blev drøftet mellem H2 Biler ApS og G5 Biler. Det er G4 Handel, der har fastsat prisen.

Foreholdt forhold 7, bilag 25, ekstrakten side 235, og 236, forklarede tiltalte, at bilen er solgt via hans spanske selskab og Schweiz, som i de tidligere forhold.

Foreholdt forhold 7, bilag 5 og 7, ekstrakten side 206 og 207, forklarede tiltalte, at de omhandlede bilag godt kan være udfærdiget af ham.

Foreholdt forhold 7, bilag 8, ekstrakten side 208, forklarede tiltalte, at han og medtiltalte har drøftet prisen på de 21.000 euro og en af dem har meddelt V.9 prisen.

Foreholdt forhold 7, bilag 10, side 2, ekstrakten side 234, forklarede tiltalte, at det er forhandlerprisen i sagens forhold 7, bilag 7, ekstrakten side 232 på 256.121 kr., sammenholdt med mindstebeskatningsprisen, som på ekstrakten side 234 er opgjort til 283.296 kr. Det er således ikke de 21.000 euro omregnet til 157.500 kr., der skal lægges til grund ved vurderingen. Tiltalte mener, at bilen blev kørt til G5 Biler efter afgiftsberegningen. Han har ikke haft meget med bilen at gøre.

Udspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at bilen blev købt hos G6. Han ved ikke, hvad G6 har købt bilen for, men der blev typisk lagt 2-3.000 euro oveni. Det chokerer ham ikke, hvis den er købt for 58.235,29 euro. GT er en ven fra G5 Biler. Han mener, at GT kendte NJ.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede tiltalte, at han ikke kan forklare, hvorfor fakturaen, som fremgår af forhold 7, bilag 8, ekstrakten side 208, og dateret den 24. september 2007 ligger forud i tid for fakturaen fra det svenske selskab til det spanske selskab og fakturaen videre fra det spanske selskab til det schweiziske selskab.

Foreholdt forhold 7, bilag 14-3, ekstrakten side 219, forklarede tiltalte, at H4 Co Inc Ltd ikke havde bilen i hænde. Bilen blev solgt af H2 Biler ApS til H4 Co Inc Ltd, og der har foreligget noget skriftligt om denne overdragelse. Der blev ikke betalt kontant ved leveringen, som anført i fakturaen.

Stemplet "betalt", som fremgår af Fakturaen, siger ikke tiltalte noget. Han ved ikke, om det er ham, der har skrevet "/demo"på fakturaen, men han ved ikke, hvem der ellers skulle have gjort det. Bilen stod hos G5 Biler. Tiltalte kan ikke huske, hvordan der skete betaling. Han kender ikke nogen ved navn KJ, og han kan ikke have bemyndiget en KJ til at modtage betaling for sig. Han kan godt have bemyndiget G5 Biler til at modtage kontant betaling på hans vegne.

Tiltalte T1 forklarede vedrørende den i punkt 8 omhandlede BMW, at den nok er bestilt af G5 Biler, idet den var bestilt til dem.

Foreholdt forhold 8, bilag 22, side 10, ekstrakten side 268, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han købte bilen. Han hentede den selv og kørte den direkte til G5 Biler.

Foreholdt punkt 8, bilag 5, ekstrakten side 237, forklarede tiltalte, at han ikke kan sige, om han har udfyldt anmeldelsen. Han mener, at medtiltalte T2 hentede bilen hos G5 Biler og kørte den til afgiftsberigtigelse.

Foreholdt forhold 8, bilag 7, ekstrakten side 238, forklarede tiltalte, at det godt kan være hans håndskrift på bilaget. Han kan ikke huske, om han og medtiltalte udfyldte bilaget sammen. Han har ikke haft noget med bilen at gøre, efter at den blev afleveret til G5 Biler. Bilen blev som i tidligere forhold solgt via tiltaltes svenske selskab til Spanien og via Schweiz til H2 Biler ApS.

Foreholdt forhold 8, bilag 8, ekstrakten side 239, forklarede tiltalte, at G2 Sarl var V.9´s firma - det sagde V.9 i hvert fald. Tiltalte har ikke selv forestået betalingen af bilen. Det stod H2 Biler ApS for. Det kan derfor kun være medtiltalte T2, der har stået for betalingen. Tiltalte havde ikke adgang til H2 Biler ApS´s netbank.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen og foreholdt ekstrakten side bilag 22, side 10, ekstrakten side 258, forklarede tiltalte, at det er ham, der har sat stemplet for H1 i dokumentet. Stemplet befandt sig på kontoret i Sverige, men tiltalte har også haft stemplet med sig, når han skulle indgå aftaler andre steder. Det kan også godt have befundet sig på hans adresse i ...4. Tiltalte kan godt have haft to stempler vedrørende H1, hvor det ene befandt sig i Sverige, medens det andet befandt sig i ...4.

Foreholdt forhold 8, bilag 7, ekstrakten side 238, forklarede tiltalte, at der var to stempler vedrørende H2 Biler ApS. Han havde det ene stempel, medens medtiltalte havde det andet. Han havde sit på adressen i ...4, og det kan godt være det stempel, som bilaget er stemplet med.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen vedrørende forhold 8, bilag 19, ekstrakten side 276, sammenholdt med bilag 16, side 3, ekstrakten side 274, hvoraf fremgår, at slutsedlen udstedt af H4 Co Inc Ltd vedrørende den omhandlede BMW er dateret den 8. oktober 2007, og at bilen ifølge salgsslutsedlen fra G5 Biler er solgt til levering den 5. oktober 2007 og underskrevet den 3. oktober 2007, fastholdt tiltalte, at bilen er solgt af H4 Co Inc Ltd til H2 Biler ApS.

Tiltalte henviste til bilag 10, ekstrakten side 277, hvoraf fremgår, at der er sket betaling til H4 Co Inc Ltd, idet tiltalte kan se, at der er tale om en konto i F1-bank, som selskabet H4 Co Inc Ltd bruger.

Tiltalte henviste endvidere til samme bilag ekstrakten side 278, som er en tilsvarende yderligere betaling. Han mener, at den første betaling var en delbetaling eller depositum, medens resten var en restbetaling. Han mener, at det vil fremgå af H2 Biler ApS´s kontoudtog, at der er sket betaling.

Foreholdt punkt 9, forklarede tiltalte, at han fik en bestilling fra H2 Biler ApS på den omhandlede Audi. Bilen er solgt til G5 Biler. Tiltalte kendte G5 Biler fra tidligere. Tiltalte kan ikke sige, om det var ham eller medtiltalte T2, der i den forbindelse havde kontakt med G5 Biler. Tiltalte købte bilen i Tyskland.

Foreholdt bilag 31, underbilag, ekstrakten side 304, forklarede tiltalte, at bilen blev hentet på en transporter og kørte til G5 Biler, da den kunne stå sikkert der. Medtiltalte T2 satte afgiftsberigtigelsen i værk. Tiltalte kan ikke konkret huske, om de talte om det på forhånd. Der blev lavet syns- og toldkontrol, og papirerne blev lagt i bilen, der stod hos G5 Biler. G5 Biler har haft dokumenter fra Tyskland på forhånd, medens medtiltalte T2 må have haft anmeldelse og faktura m.v. med, da han skulle køre bilen til afgiftsberigtigelse.

Foreholdt forhold 9, bilag 7, ekstrakten side 284, forklarede tiltalte, at fastsættelsen af prisen på de 25.500 euro bygger på SKATs mindstebeskatningspriser. Han har drøftet prisen med G2 Sarl, og den fastsatte pris er udtryk for hans opfattelse af, hvad mindstebeskatningsprisen var. Han har ikke spurgt SKAT, om en ny bil kunne berigtiges på grundlag af mindstebeskatningspriserne. Når man mødte op med en bil hos SKAT, kunne SKAT afgøre, at bilen var mere værd og bede om sikkerhedsstillelse. Tiltalte har ikke på forhånd undersøgt reglerne. Bilen blev solgte til H2 Biler ApS og videresolgt til H4 Co Inc Ltd. Det sørgede han og medtiltalte T2 for. De havde en løbende dialog, og han kan derfor ikke sige, hvem der tog initiativet. Bilen blev kørt direkte fra den tyske forhandler til G5 Biler. Sideløbende hermed skete der en række overdragelser af bilen, som i de tidligere forhold. H2 Biler ApS har betalt G2 Sarl og H4 Co Inc Ltd har betalt H2 Biler ApS. Han forventer, at betalingen til H2 Biler ApS vil fremgå af selskabets kontoudtog.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede tiltalte, at LI (ekstrakten side 322), er en transportør, som G5 Biler brugte. Den pågældende skulle have en fuldmagt for, at kunne hente bilen i Tyskland.

Udspurgt af forsvareren, og foreholdt Byrettens dom af 30. oktober 2000, forklarede tiltalte, at han godt har måttet eje og stifte selskaber.

Vedrørende retsbogsudskriften side 20, 1. afsnit, 4 -6 sidste linje, forklarede tiltalte, at han kun har haft bilag med til revisor én gang.

Foreholdt forhold 1, bilag 28-2, ekstrakten side 32, forklarede tiltalte, at det ikke er usædvanligt, at man kan købe biler billigt og under den pris, som man vil kunne finde på www.bilpriser.dk. Tiltalte arbejder i H6 Leasing. Han har købt den omhandlede BMW af V.6. Bilen har ikke været indregistreret. Han solgte den videre, jf. ekstrakten side 33, uden at den blev indregistreret før videresalget. Der var tale om en ny bil.

Foreholdt samme bilag side 3, ekstrakten side 34, forklarede tiltalte, at der er tale om en hjemmeside, hvor man selv finder priser med eller uden afgift. Det er korrekt, at den bil, som han købte af V.6, ifølge denne hjemmeside skulle have en værdi af 278.531 kr. Han købte bilen af V.6 for 190.000 kr., idet V.6 havde nogle biler, som han gerne ville af med. Det er ikke usædvanligt, at man købte biler med så stor rabat. Han har på tilsvarende vis købt og solgt biler, som det fremgår af forhold 1, bilag 28-2 - bilag 28-10, ekstrakten side 35. Han har ikke betalt penge tilbage til V.6, selvom bilerne var meget billige. Han solgte bilerne direkte videre uden at tage dem til Sverige.

Udspurgt af anklageren og foreholdt forhold 1, bilag 28-1, ekstrakten side 32, forklarede tiltalte, at den omhandlede bil ikke var indkøbt af V.6 med henblik på leasing. Tiltalte mener ikke, at det fremgår af bilaget side 3, at den anførte værdi uden registreringsafgiften skulle være incl. moms. Den bil, som han har købt af V.6, er incl. noget udstyr. Han kan ikke af bilaget side 3 se, hvilket udstyr, der er med i opgørelsen på www.bilpriser.dk. De biler, som tiltalte købte af V.6, havde ikke ret meget udstyr.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede tiltalte, at G13 Finans AB ikke har afregnet svensk moms, og at tiltalte ikke havde kendskab til, om G14 havde afregnet moms ved videresalg.

Udspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at han har brugt SKATs mindstebeskatningspriser som en rettesnor for en nedre grænse for, hvad bilerne kunne indføres i Danmark til.

Foreholdt forhold 1, bilag 6, ekstraktens side 4 og forhold 1, bilag 5, ekstraktens side 29-30, forklarede tiltalte, at han ikke umiddelbart kan forklare forskellen på fakturaprisen og den angivne mindstebeskatningspris i SKATs dokument. Det var V.9, der skrev beløbet i fakturaen. Nogle gange fastsatte V.9 prisen, og andre gange drøftede de det. Han har ikke tænkt over, om priserne var i overensstemmelse med de danske afgiftsberigtigelsesregler.

Udspurgt af advokat Jakob Arrevad og foreholdt forhold 1, bilag 33, sidste side, ekstrakten side 63-29, forklarede tiltalte, at han aldrig har fået de omhandlede regnskabsmapper.

På ny udspurgt af sin forsvarer og foreholdt materialesamlingens bilag 2, underbilag 3, hævningen af 770.000 kr., forklarede tiltalte T1, at det er ham, der har skrevet under på bilaget. T2 havde fået lagt besked om, at han ville komme og hæve pengene.

Foreholdt materialesamlingens bilag 3, underbilag 3, forklarede tiltalte, at det er ham, der har skrevet under på hævningen af 317.000 kr. Tiltalte kan godt have fået udbetalt de kontantbeløb, som T2 netop er blevet afhørt til, svarende til V.9´s regninger. Han har afregnet med V.9, når han er kørt til Spanien, således som V.9 har forklaret om. Tiltalte mener, at V.9 har fået det, han har krav på, men han har ikke 100 procent tal på det.

På ny udspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at han har mødtes med V.9 2-3 gange, med henblik på betaling. Han har således betalt vedrørende de 9 biler bortset fra de beløb, som T2 har overført.

Foreholdt retsbogen side 24, side 25 og side 36, hvoraf fremgår, at tiltalte har forklaret, at han ikke havde forestået betalingen af bilerne, forklarede tiltalte, at tingene er, som V.9 har forklaret i dag

..."

Vidnet V.1 har til retsbogen forklaret;

"...

vedrørende forhold 1, punkt 1 og 5, at han købte den omhandlede BMW lige før den 31. juli 2007. Vidnet købte den gennem sin virksomhed. Sælger var tiltalte T1. Vidnet havde ca. ½ år tidligere købt en anden bil via en person ved navn V.12. I den forbindelse var han kommet i forbindelse med tiltalte T1, der tog sig af det administrative. Vidnet gav 925.000 kr. for bilen. Som vidnet husker det, betalte vidnet ca. 250.000 kr. på forhånd. Tiltalte T1 købte bilen i Tyskland. Vidnet havde givet nogle ønsker til bilen på forhånd, og der var nogle enkelte ting, der var anderledes end ønskerne. Vidnet havde bedt om at få en bil med registreringsattest, så han var sikker på, at det gik rigtigt for sig. Vidnet troede oprindeligt, at tiltalte T1 stod for indregistreringen, men han har efterfølgende set i dokumentet, at tiltalte T2´s navn optræder i den forbindelse. Vidnet har arbejdet sammen med tiltalte T2 i 25 år og har på arbejdspladsen sludret med tiltalte T2 om biler. I den forbindelse har tiltalte T2 fortalt ham, at han kendte en person, der parallelimporterede biler. Den pågældende var V.12. Vidnet husker ikke noget særligt i forbindelse med indregistreringen af bilen.

Foreholdt forhold 1, bilag 12, side 4, 7. sidste linje, forklarede vidnet, at der ikke er nogen klokker, der ringer i forbindelse med den oplæste forklaring. Vidnet kan ikke huske, om han har forklaret som anført i politirapporten.

Vidnet har efterfølgende betalt yderligere registreringsafgift for en Mercedes, men spørgsmålet om yderligere registreringsafgift for BMW´en er ikke afgjort.

Udspurgt af advokat Arrevad, forklarede vidnet, at tiltalte T2 bare nævnte, at han kendte en, der parallelimporterede biler, da tiltalte T2 nævnte V.12. Vidnet kendte ikke forbindelsen mellem de tiltalte T2 og T1. Da vidnet købte den første bil, en Mercedes, betalte han et kontantbeløb på forhånd, måske 50.000 kr. og resten efter, at han fik registreringsattesten. Vidnet kan ikke huske, hvem der kom med registreringsattesten. Vidnet betalte til V.12. BMW´en blev leveret i vidnets garage. Vidnets regnskabschef betalte for BMW´en til tiltalte T1.

Vedrørende spørgsmålet om yderligere registreringsafgift for BMW´en, forklarede vidnet, at han fra sin advokat har fået oplyst, at der er sket en procedurefejl fra SKATs side, og derfor er spørgsmålet om yderligere registreringsafgift endnu ikke afgjort. Vidnet ved ikke, hvem der hentede BMW´en i Tyskland.

Foreholdt forhold 1, bilag 12, side 1, 2. afsnit, 2. linje, forklarede vidnet, at han opfattede det således, at han i første omgang via tiltalte T2 kom i forbindelse med V.12, og derved kom han også i forbindelse med tiltalte T1. Det er det, som vidnet mener med tiltalte T2´s kontakter. Tiltalte T2 måtte jo på en eller anden måde kende tiltalte T1, og vidnet har efterfølgende fra tiltalte T1 hørt, at han og tiltalte T2 har gået i skole sammen.

Foreholdt samme rapport side 4, 9. sidste linje, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret som anført. Vidnet kan huske, at han bad tiltalte T2 om at køre med ved indregistreringen af bilen

..."

Vidnet V.2 har til retsbogen forklaret:

"...

vedrørende forhold 1, punkt 2,6,8 og 9, at han er indehaver af G5 Biler, som er forhandler af luksusbiler. Forretningen har et udstillingsvindue med biler. G5 Biler forhandler alle store bilmærker som BMW, Mercedes, Audi m.v. Vidnet har købt den i punkt 2 omhandlede Audi af H2 Biler ApS. Vidnet har kendt tiltalte T1 i mange år. Vidnet lærte først tiltalte T1 at kende i forbindelse med G11. Vidnet havde ikke købt nogen biler af tiltalte T1 på det tidspunkt, hvor han købte Audien. Bilen er købt af H2 Biler ApS. Vidnet fik en faktura og betalte den. Vidnet har ikke interesseret sig for, hvor bilerne kom fra. Når en kunde var interesseret i at købe en bil, ringede vidnet rundt til sine leverandører for at høre, om de kunne levere den pågældende bil. Herunder rettede vidnet henvendelse til H2 Biler ApS, når vidnet skulle finde en bil. De tiltalte T2 og T1 kendte hinanden, men det var som sagt tiltalte T1, som vidnet lærte at kende først. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte T1 gjorde ham opmærksom på H2 Biler ApS. Vidnet havde konkrete købere til alle de biler, der er købt af H2 Biler ApS. Vidnet mener, at bilerne muligvis kom fra Schweiz. Vidnet fik alle bilerne med danske nummerplader, og han fik ikke oplysninger om, hvordan indregistreringen af bilerne var foregået. Der blev betalt et kontant beløb på forhånd og resten i forbindelse med, at bilen blev leveret. Tiltalte T1 har ikke fået penge i forbindelse med vidnets køb af bilerne. Vidnet betalte til det kontonummer, der stod på fakturaen. G5 Biler havde oprettet firmaets leverandører i systemet. Det var altid H2 Biler ApS, der fik betaling for de købte biler. Det var altid H2 Biler ApS, der leverede til G5 Biler. Vidnet er ikke bekendt med, om tiltalte T1 også har leveret biler. G5 Biler har også købt en Audi (sagens punkt 5). Det foregik på samme måde, som den første Audi.

Vidnet husker ikke, at H2 Biler ApS på noget tidspunkt skulle have rettet henvendelse til G5 Biler om en bil, som selskabet var i besiddelse af. Vidnet fik ikke oplysninger om, hvor nogen af bilerne kom fra, og han har ikke haft noget med indregistreringen af nogen af bilerne at gøre. Ved ordreafgivelsen betalte vidnet 2-300.000 kr. og resten blev betalt, når bilen blev leveret. Vidnet kender ikke selskabet H4 Co Inc Ltd. Alle biler blev leveret gennem T2 Biler ApS. Vidnet spurgte ikke ind til, hvor bilerne kom fra.

Vidnet ved ikke, hvem der ejer H4 Co Inc Ltd. Fremgangsmåden var den samme vedrørende Audien (sagens punkt 9). Vidnet talte med tiltalte T2, når han skulle kommunikere vedrørende bilerne. Det var tiltalte T2, der ringede tilbage og sagde, at han havde skaffet en bil.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen og foreholdt forhold 2, bilag 25, ekstrakten side 92, forklarede vidnet, at tiltalte T1 havde skrevet under på aftalen, før vidnet skrev under. Vidnet kan ikke huske, hvilken konto de 200.000 kr. blev overført til. Det må have været tiltalte T2, der har oplyst om kontoen. Tiltalte T2 fik også de 322.000 kr., der skulle betales kontant vedrørende overførslen. Vidnet kendte tiltalte T1 fra G15 ApS, hvor tiltalte T1 var bogholder. Det var G15 ApS, der stod bag G11. H1 siger ham noget, men han kan ikke umiddelbart huske hvad. Vidnet har et firma på samme adresse som H1 i Sverige. Vidnets firma har samme revisor, som H1. Der er ikke nogen forretning på adressen. Det er revisoren, der har adresse på stedet. Vidnet åbnede sit firma på den pågældende adresse i 2008 og lukkede firmaet i 2009. H6 Leasing har også adresse samme sted og ejes af tiltalte T1. Det kunne godt være tiltalte T1, der stod bag H1. Vidnet har haft G5 Biler i ca. 10 år. Det er ikke unormalt, at sælgeren af en bil, er en anden end den person, der skriver under på købsaftalen.

Vidnet forklarede supplerende, at når tiltalte T2 kom med bilerne lå alle dokumenter i et chartek og købsaftalerne var underskrevet.

På ny udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede vidnet, at selskabet på adressen i Sverige hed H6 Leasing. Vidnet mener, at han startede firmaet, efter de i sagen omhandlede køb.

Foreholdt forhold 7, bilag 21, side 7, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret som anført om, at tiltalte T1 var ansat i G15 ApS, da vidnet fik oplyst adressen i Sverige. Som vidnet husker det, var tiltalte T1 stadig i G15 ApS i 2007 og året ud. I sommeren 2007 så vidnet tiltalte T1 i byen, og det kan også godt være, at tiltalte T1 kom forbi hans forretning. Tiltalte T1´s kone fik lavet service i G5 Biler, og tiltalte T1 kørte hende til stedet. Vidnet kan ikke huske, hvor ofte han så tiltalte T1.

Foreholdt forhold 2, bilag 23, side 2 under midten, forklarede vidnet, at tiltalte T1 nok kom forbi ca. 1 gang om måneden i sommeren 2007.

Foreholdt forhold 2, bilag 28, 3. afsnit, forklarede vidnet, at han ikke har forklaret til politiet, at han havde købt bilen af tiltalte T1.

Foreholdt samme rapport, samme side, 4. afsnit forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret, at han ikke havde noget samarbejde med en nyvognsforhandler. Vidnet har ikke forklaret, at han har købt bilen af tiltalte T1, men sagt at han købte bilen af H2 Biler ApS.

Foreholdt samme rapport, samme side, 4. sidste linje, forklarede vidnet,

at han har mødt V.12 og tiltalte T1 på Club ....

Udspurgt af advokat Jakob Arrevad og foreholdt forhold 2, bilag 25, ekstrakten side 97, forklarede vidnet, at han ikke har overført nogen penge, før han har skrevet under. Det må være en skrivefejl. Vidnet har kun overført penge til H2 Biler ApS.

Foreholdt forhold 6, bilag 20, ekstra side 171, forklarede vidnet, at der godt kan være overført 800.000 kr. til H2 Biler ApS dagen før dateringen den 28. september 2007.

..."

Vidnet V.3 har til retsbogen forklaret:

"...

at han har forhandlet med tiltalte T1 om købet af den i punkt 3 omhandlede Mercedes. Vidnet kendte kun tiltalte T1 fra spørgsmål om biler. Vidnet mener, at han kom i kontakt med tiltalte T1 via en annonce på BilBasen. Vidnet ringede til tiltalte T1. Tiltalte T1 forklarede ham, at han importerede liebhaverbiler til Danmark som et sideerhverv. Vidnet ønskede en bestemt bil og fastsatte en maximumspris for den. Vidnet endte med at betale 1.850.000 kr. for Mercedesen. Vidnet betalte ikke forud for bilen, men stillede en bankgaranti. Vidnet indgik aftale med tiltalte T1 og først på et sent tidspunkt kom H2 Biler ApS ind i billedet, muligvis fordi der var et spørgsmål om forhandlergaranti. Vidnet har kun talt med tiltalte T1 og har aldrig hverken mødt eller talt med T2. Den omhandlede bil blev købt i Tyskland. Vidnet skulle først overtage bilen, når den var indregistreret i Danmark, idet vidnet ikke ønskede at bære vurderingsrisikoen. Tiltalte T1 skulle sørge for afgiftsberigtigelse. Vidnet og en fuldmægtig mødtes med tiltalte T1 på toldkontoret for at sikre, at der skete afgiftsberigtigelse. Tiltalte T1 viste vidnet en kvittering for afgiftsberegning. Vidnet fik ikke at se, hvad registreringsafgiften udgjorde. Det var ifølge tiltalte T1 en forretningshemmelighed. Vidnet overtog derefter bilen.

Foreholdt købekontrakten forhold 3, bilag 15, side 3, forklarede vidnet, at han ikke kan forklare, hvorfor tiltalte T2 personligt står som sælger. Vidnet interesserede sig kun for, at bilen blev afgiftsregistreret. Som vidnet husker det, var der en eller anden grund til, at tiltalte T2 skulle stå personligt på aftalen, men han husker ikke i dag, hvad årsagen var. Vidnet har ikke set tiltalte T2 skrive under på aftalen. Underskriften kom muligvis på fax.

Udspurgt af advokat Arrevad og foreholdt forhold 3, bilag 15, side 1, forklarede vidnet, at han er sikker på, at bilen havde kørt mere end 10.000 km, og han mener, at det var ca. 12.000 km, da han overtog bilen. Kilometertælleren er efterfølgende blevet kontrolleret af Mercedes på foranledning af politiet. Undersøgelsen viste, at tælleren ikke er blevet ændret.

Foreholdt samme bilag, kontrakten side 3, forklarede vidnet, at bilen var produceret året før 2007, det vil sige i 2006.

Foreholdt samme bilag, 5. sidste side, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at bilen blev produceret den 2. november 2006.

Foreholdt samme bilag, kontrakten side 6, forklarede vidnet, at bankgarantien er stillet overfor tiltalte T2. Oplysningerne om tiltalte T2´s konto, har han fået fra tiltalte T1. Pengene er også overført til den pågældende konto.

Vidnet mødtes med tiltalte T1 for at sikre sig, at afgiften var berigtiget og for at få udleveret bilen. Vidnet har ikke set tiltalte T1 betale afgiften. Vidnet så kvitteringen og så, at nummerpladerne blev sat på bilen. Som vidnet husker det, foregik det i ...1.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen og foreholdt tillægget til kontrakten, forklarede vidnet, at han ikke erindrer noget om selskabet H1 i forbindelse med handlen. Vidnet har ikke undersøgt selskabet.

Foreholdt forhold 3, bilag 14-1, forklarede vidnet, at der er tale om en fuldstændig udskrift af vidnets mailkorrespondance med tiltalte T1 i forbindelse med handlen. Det er kun, hvis tiltalte T1 har brugt en andens mailadresse, at der kan mangle noget. Vidnet erindrer ikke at have korresponderet på mail med H2 Biler ApS

..."

Vidnet V.4 har til retsbogen forklaret:

"...

vedrørende forhold 1, punkt 4, at han købte den pågældende Porche i 2007. Bilen er nu solgt. Vidnet har købt bilen af tiltalte T2. Det kan godt være, at den er købt af H2 Biler ApS. Vidnet havde hørt rygter ude i byen om, at man kunne købe store biler til billige penge. Vidnet er broder til V.12. Vidnets broder var med til at formidle kontakten til T2. Vidnet havde talt med sin broder om, at han godt kunne tænke sig en hvid Porche. Det var nok vidnets broder, der fortalte ham, at det godt kunne lade sig gøre. Vidnets broder sagde ikke noget om, hvor bilen skulle købes. Vidnet skulle først betale et beløb, som han regner med gik til købet af bilen. Dernæst skulle han betale et yderligere beløb med henblik på indregistrering af bilen. Vidnet afleverede det første beløb til sin broder. Det andet beløb afleverede han til T2, som han mødte på en parkeringsplads ud for ...1. Tiltalte T2 sørgede herefter for at få indregistreret bilen. Det var første gang vidnet mødte tiltalte T2, og han havde ikke talt med ham tidligere. Tiltalte T2 sagde, at når indregistreringen var ordnet, ville vidnet få bilen. Vidnet kan ikke huske, om han selv har haft bilen stående, før den blev kørt til indregistrering. Vidnet har haft flere biler stående på sin ejendom. Tiltalte T2 afleverede bilen hos ham samme dag, som han havde betalt eller nogle dage senere. Tiltalte T1 var ikke involveret i handlen. På daværende tidspunkt kendte han kun tiltalte T1, som en bekendt. Vidnet er nu gode venner med tiltalte T1.

Foreholdt forhold 4, bilag 8, 3. linje, forklarede vidnet, at han ikke har sagt, at han har købt bilen af H2 Biler ved T1.

Foreholdt samme bilag, 5-9 linje, forklarede vidnet, at han har forklaret som anført om tiltalte T1, fordi han ikke ville involvere sin broder i sagen. Vidnet er blevet afkrævet 1,2 mill. kr. af SKAT, som følge af denne sag.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede vidnet, at han har mødt tiltalte T1 ude i byen. Vidnet har svært ved at præcisere nærmere, hvornår han lærte T1 at kende. Den omhandlede Porche kom på en autotransporter fra Tyskland. Vidnet regner med, at det er tiltalte T2, der har sørget for det. Det må være hans broder V.12, der har sørget for at få det ordnet med tiltalte T2. De øvrige biler, som har stået på vidnets grund, er stillet på grunden efter aftale med G12. Vidnet er ikke bekendt med, hvem der har været ansat som bogholder i hans broders virksomhed, og er ikke bekendt med, at det skulle være tiltalte T1, der skulle være bogholder i hans broders virksomhed.

Foreholdt forhold 4, bilag 8, side 4, 3. linje, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han kender tiltalte T1 gennem RF. Vidnet og RF har begge boet i Spanien. Vidnet har boet der i 11 år indtil 1992.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-8, forklarede vidnet, at han aldrig har set denne salgsslutseddel før. Vidnet betalte 1,8 mill. kr. for bilen, hvilket ikke stemmer med slutsedlen. Vidnet har hævet pengene kontant i banken. Vidnet har ikke skrevet under på nogen købsaftale eller slutseddel i forbindelse med købet af bilen.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-1, forklarede vidnet, at han aldrig har set den omhandlede telefax før. Vidnet ved ikke, om hans broder har været mellemhandler i forbindelse med hans køb af den omhandlede Porche. Vidnet har ikke talt med sin broder om, at SKAT har krævet en yderligere betaling på 1,2 mill. kr.

Forholdt forhold 4, bilag 5-8, side 2, (ekstrakten side 132), forklarede vidnet, at han heller ikke har set denne udgave af slutsedlen før. Vidnet er venner med tiltalte T1, som han ses med en gang om måneden til festlige lejligheder. Vidnet har talt med tiltalte T1 indenfor de sidste måneder om, at han skulle i retten, for at vidne i denne sag. Vidnet har ikke talt med tiltalte T1 om, hvad han kunne huske. Tiltalte T1 bad ham bare om at fortælle tingene, som de var.

Udspurgt af advokat Jakob Arrevad og foreholdt bilag 5-8, forklarede vidnet, at han har indbetalt de 73.118 kr. til den omhandlede konto.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede vidnet, at de

73.118,00 kr. var en ekstra betaling. Vidnet havde først betalt et beløb og herefter et beløb til tiltalte T2, da han mødte ham på parkeringspladsen. Vidnet fik at vide, at beløbet måske ikke passede helt, og at der kunne komme en ekstrabetaling. Det fik vidnet at vide, da han mødtes med tiltalte T2 på parkeringspladsen. Vidnet fik efterfølgende en SMS, som han husker det, om de 73.118,00 kr. Vidnet kan ikke sige, hvem han fik SMS´en fra.

På ny foreholdt forhold 4, bilag 5-8, side 2, ekstra side 132, forklarede vidnet, at han ikke har nogen forklaring til det telefonnummer, som telefaxen er sendt fra.

..."

Vidnet V.5 har til retsbogen forklaret:

"...

vedrørende punkt 5, at det er korrekt, at han har købt en Porche i 2007. Da der var lang leveringstid hos de danske leverandører, overvejede han selv at købe en bil i Tyskland. Vidnet fik kontakt til G15 Biler og fortalte V.12, hvilken bil vidnet var interesseret i. V.12 sagde, at de kunne finde en bil, skaffe den til Danmark og få den indregistreret. Bilen fandt vidnet og V.12 i fællesskab. Der var ikke involveret andre end vidnet og V.12 i vidnets køb af bilen. V.12 sørgede for at bestille bilen og klarede det praktiske, hvorefter vidnet og V.12 tog til Tyskland, for at hente bilen i fællesskab. Vidnet havde intet med købet af bilen i Tyskland at gøre. Vidnet kørte bilen til en parkeringskælder i Danmark og fik at vide, at den nu ville blive indregistreret, hvilket var sket ca. en uge senere. Vidnet har betalt 1,85 eller 1,86 mill. kr. for bilen. Der blev ikke lavet nogen faktura på papir om købet. Han skulle betale ca. halvdelen af beløbet, som en form for depositum, før de hentede bilen i Tyskland. V.12 sagde, at prisen først endeligt kunne fastsættes, når bilen var blevet værdiansat. Vidnet har kun betalt to gange. Efter at bilen var værdiansat, kunne afgiften beregnes. Vidnet har ikke hørt, at der skulle være nogen reguleringer på prisen. Vidnet har betalt pengene kontant til V.12. Vidnet havde en aftale med V.12 om, at der skulle laves et papir/faktura vedrørende bilen, men det er ikke sket. Da bilen først var indregistreret i vidnets navn, tænkte han ikke så meget over det. Vidnet har været medejer af et selskab, som har drevet Finans ....

Udspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at H2 Biler ApS er et selskab, som vidnet først efterfølgende har hørt om i forbindelse med, at han er blevet forelagt nogle dokumenter fra SKAT. H2 Biler ApS var ikke inde i billedet, da vidnet købte bilen. Vidnet fik en fornemmelse af, at V.12 ikke handlede alene, men han har ikke mødt andre, herunder de tiltalte. SKAT har frafaldet at kræve yderligere afgift

..."

Vidnet V.6 har til retsbogen forklaret:

"...

vedrørende punkt 1, 7 og 8 og foreholdt forhold 1, bilag 28-1, at han kender den pågældende faktura. Vidnet har solgt et antal biler til G13 Finans AB. Der var tale om biler, som vidnet havde haft på lager i flere år. G16 forhandler i Danmark havde forsøgt at få afgiftsreduktioner hos SKAT, men trods flere forsøg lykkedes det kun at få en meget lille reduktion. Den eneste løsning for vidnet var herefter at eksportere de biler, som han ikke kunne få solgt i Danmark. Tabet ville blive større, hvis han skulle lade bilerne indregistrere og sælge dem. Vidnets samlede tab på de biler, som han solgte til G13 Finans AB ligger i størrelsesorden 1,1 til 1,2 mill. kr. Vidnets indkøbspris for bilen var meget større end de 190.000 kr., som fremgår af fakturaen. Vidnet havde ikke mulighed for at lade bilen afgiftsberegne på grundlag af en pris på 190.000 kr. Tabet vil blive større med faktor ca. 3,50, hvis bilerne var blevet indregistreret i Danmark.

Foreholdt samme bilag side 3, ekstrakten side 34, forklarede vidnet, at bilen på Bilpriser.dk. er sammenlignelig med den bil, som fremgår af bilag 28-1, side 1. Beløbet på 278.531 kr. vil vidnet vurdere til at være incl. moms, idet det ikke er specificeret. Der er kun en begrænset mulighed for, at sælge bilerne uden registreringsafgift.

Foreholdt bilag 1-28, side 2, ekstrakten side 35, forklarede vidnet, at han kun har handlet med G13 Finans AB en gang i forbindelse med salget af de mange biler. Vidnet valgte at sælge på det pågældende tidspunkt på grund af finanskrisen, da vidnet vurderede, at tabet kun kunne blive større. Vidnet er autoriseret G16 forhandler. Der er seks autoriserede G16 forhandler med 9 udsalgssteder i Danmark. De har eneretten til at sælge nye "G16-biler" i DK. Den laveste tekniske udsalgspris er den oprindelige indførselspris + 9 %.

Foreholdt forhold 1, bilag 14, forklarede vidnet, at de 261.505,74 kr. er prisen på bilen fra fabrik. De 366.849,87 kr. er bilforhandlerens købspris. Det er ikke realistisk, at kunne købe den omhandlede bil i Danmark eller i Europa i øvrigt for 132.000 kr.

Foreholdt bilag 7, side 18, forklarede vidnet, at det ligeledes ville være urealistisk at købe den omhandlede bil for 157.000 kr. i Danmark eller i Europa i øvrigt.

Foreholdt forhold 8, bilag 14, forklarede vidnet, at det ligeledes ville være urealistisk at købe den omhandlede bil for 161.000 kr. i Danmark eller Europa i øvrigt.

Efter EU-reglerne kan priserne kun variere med 12 %, men G16-fabrikken har besluttet, at de kun må variere med 2 %.

Udspurgt af advokat Jakob Arrevad og foreholdt bilag 1, side 28-1 samt forhold 1, bilag 14, forklarede vidnet, er der er tale om den samme grundbil. De 174.455 kr. under indkøbsprisen i første kolonne, er prisen uden udstyr. Vidnets faktura, som fremgår af bilag 28-1, kan godt omfatte mere udstyr, end det der er specificeret. Det er korrekt, at vidnet har solgt den omhandlede bil under fabriksprisen med udstyr, uanset om der er mere udstyr end specificeret i fakturaen. Der er ikke noget, der forhindre en køber af bilen i at sælge den tilbage til Danmark til 190.000 kr.

Foreholdt forhold 8, bilag 14 og forhold 1, bilag 28-4, forklarede vidnet, at der også i dette tilfælde er tale om samme grundbil. I det foreliggende tilfælde har vidnet solgt bilen til under egen indkøbspris, men over fabriksprisen

..."

Vidnet V.8 har til retsbogen forklaret:

"...

at han også i juli - oktober 2007 var ansat hos SKAT, motorkonteret. Vidnets opgave var også dengang, at være bagstopper for kollegerne i ekspeditionen, hvis der opstod mere usædvanlige spørgsmål. Kunderne kan komme ind og få en "her og nu" afgiftsberigtigelse.

Vedrørende sagens forhold 1, bilag 9, ekstrakten side 1, forklarede vidnet, at der er tale om den blanket, som man bruger til fabriksnye eller importerede køretøjer. Det er kunden eller firmaet, der udfylder blanketten. Alle blankettens rubrikker skal udfyldes, og kunden skriver under på, at oplysningerne er korrekte.

Det samme gælder forhold 1, bilag 10, ekstrakten side 3, beregningsskema. Beregningsskemaet skal vedlægges en faktura, der indikere køretøjets værdi. For at være et nyt køretøj, skal køretøjet opfylde bekendtgørelse nr. 230 om værdiansættelse, herunder at køretøjet ikke må have kørt mere end 2.000 km, og det må ikke have skader af nogen art. Ved afgiftsberigtigelse af et brugt køretøj, skal der ikke fremlægges faktura. I den situation er det SKAT, der fastsætter værdiberegning. Når der er tale om et nyt køretøj, besigtiger SKAT køretøjet og kontrollerer, at køretøjet ikke har kørt mere end de 2.000 km, ligesom man ser på, at køretøjet fremtræder som nyt. Man ser endvidere, om der er overensstemmelse mellem model og udstyr i forhold til det, der står i anmeldelsen. Før afgiftsberigtigelsen skal bilen have været til registreringssyn. Såfremt der foreligger toldsyn, kan SKAT vælge at tage bilen ind, for at se den. Toldsynet vil vise km-tallet for bilen.

H2 Biler ApS siger vidnet noget. Vidnet har set begge de tiltalte tidligere. Vidnet kan huske, at han i 2007 har talt med tiltalte T2, som kom med henblik på, at få afgiftsberigtiget en stor Mercedes, så vidt vidnet husker. Vidnet husker, at han tog tiltalte T2 med ind på kontoret og spurgte yderligere til sagen. Tiltalte T2 virkede nervøs og urolig. Køretøjet opfyldte betingelserne for at være ny, og der var fremlagt en faktura. Vidnet syntes, at prisen ifølge fakturaen var noget lav. Vidnet syntes, at der var plads til en avance på mere end 9 %. Det har været den lave pris, der har givet vidnet anledning til at tage en samtale med tiltalte T2.

For så vidt angår tiltalte T1, har vidnet set ham mange gange, men han har ikke nogen erindring om episoder, der har givet anledning til at stille yderligere spørgsmål.

Udspurgt af advokat Jakob Arrevad, forklarede vidnet, at mindstebeskatningspriserne er nogle, som de har fået oplyst af den pågældende importør. Fakturaprisen + 9 % er det laveste beløb, der kan afgiftsberigtiges af. I 2007 var parallelimport relativt nyt, og der var ikke så mange, der benyttede sig af det, hvorfor der opstod mange spørgsmål i den anledning. Hvis en kunde oplyste, at prisen i en faktura var korrekt, afgiftsberigtigede SKAT bilen på det grundlag. Hvis kunden oplyste, at prisen ikke var korrekt eller var i tvivl, blev der på grundlag af standardprisen beregnet et depositum, som kunden betalte.

I 2007 benyttede de sig af depositumsreglerne i vidt omfang. SKAT begyndte at sende sager til ØKO-Krim, da de erfarede, at det var svært at købe bil i udlandet til meget lavere priser end den pris, som den danske importør kunne importere til. Hvis prisen var meget lavere end normalt, sendtes sagen til ØKO-Krim. På grund af stort sagspres i 2007 begyndte de ikke med det samme, at sende sager til ØKO-Krim, men først efter et stykke tid. Det er vidnets opgave at modtage og ekspedere anmodninger om afgiftsberigtigelse, medens det er andres opgave at konstatere om grundlaget er forkert. Som udgangspunkt går man ud fra, at grundlaget er korrekt.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede vidnet, at som han husker det opstod muligheden for parallelimport i 2003/2004. I løbet 2006 - 2007 kom der gang i markedet for parallelimport. Vidnet har ikke deltaget i politiets oplysning af nærværende sag, men er blevet spurgt af ØKO-Krim til sagen. Der har været flere sager. Vidnet kan ikke huske, hvilken af de ni biler, han har talt med SM om. I 2007 var der to faste bagstoppere på motorkontoret. Den anden hed NS. I løbet af en dag var der 12 -15 personer i ekspeditionen, der foretog løbende ekspeditioner af kunderne. En medarbejder kunne typisk ekspedere 1-10 biler blandt de mange øvrige opgaver. Vidnet kan ikke huske, hvilken medarbejder der kom til vidnet, den dag han talte med tiltalte T2. Vidnet kan heller ikke huske, om det var en mand eller kvinde. Vidnet kan kun huske, at han opfattede tiltalte T2´s adfærd, som nervøs og dermed unormal i situationen. Vidnet har ikke gjort notater om situationen. Vidnet kan heller ikke huske, at han skulle have sat sine initialer eller i øvrigt gjort notater om sagen. Det er frontpersonalet, der modtager og afslutter sagen, hvis der ikke er noget usædvanligt i det, herunder hvis man har kunder til samtale, uden at det giver anledning til bemærkninger. Vidnet mener at kunne huske, at den Mercedes, han talte med tiltalte T2 om, var sort.

Foreholdt sagens forhold 3, bilag 5, ekstrakten side 97, forklarede vidnet, at det ikke er hans skrift på den seddel, der er sat på anmeldelsen. Han kan ikke erindre, om der blev stillet sikkerhed for afgiftsberigtigelsen for den Mercedes, som han talte med tiltalte T2 om. De fleste sager færdigbehandles uden sikkerhedsstillelse

..."

Vidnet V.7 har til retsbogen forklaret:

"...

at hun er jurist og yder juridisk service blandt andet til ØKO-krim. Udgangspunktet for afgiftsberigtigelse er registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, hvorefter man lægger den almindelige pris til brugeren i DK (listeprisen) til grundlag. Mindstebeskatningsprisen er absolut det laveste grundlag for afgiftsberegningen. Mindstebeskatningsprisen fremkommer ved at tillægge den faktiske indkøbspris 9 %, ifølge registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2.

Standardprissystemet går ud på, at storkunder kan få lov til at anmelde deres standardpriser, som så altid anvendes ved afgiftsberigtigelse, medmindre at man sælger til en højere pris. Andre importører kan også afgiftsberigtige efter standardpriserne. Der kan anmeldes én standardpris for et køretøj. Hvis den ikke anvendes, lægges fakturaen til grund. Det er hovedreglen, at prisen til slutkunden lægges til grund. Hvis en person anmelder en bil til afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris, som en anden person har givet for bilen, kan den ikke anvendes ved afgiftsberigtigelse.

Vidnet V.7 forklarede, at det ikke altid har været sådan, at andre har kunne bruge standardpriserne, idet de er fortrolige. SKAT er imidlertid kommet frem til, at hvis en person viser, at den pågældende kender standardpriserne, kan vedkommende også afgiftsberigtige efter disse. Der er ikke i loven holdepunkter for at nægte det, med mindre salgsprisen til den endelige bruger er højere.

Foreholdt forhold 1, bilag 5, ekstrakten side 29-30, forklarede vidnet, at indkøbsprisen på 184.414 kr. er forhandlerens pris fra fabrikken. Mindsteindkøbsprisen skal være indkøbsprisen med tillæg af 9 %. Ekstraudstyr skal der også betales afgift af. Indkøbsprisen inkluderer omkostninger, der relaterer sig til købet.

Foreholdt forhold 7, bilag 20-1, ekstrakten side 216 og forhold 7, bilag 25, ekstrakten side 235 og 236 og forhold 7, bilag 8, ekstrakten side 208, forklarede vidnet, at såfremt køretøjet ikke er fulgt med fra Tyskland til Sverige, Spanien, Frankrig og til Danmark foreligger der et tilfælde af omfakturering og ikke en reel handel. Såfremt prisen i forhold 7, bilag 8, er fastsat efter fradrag på gæld, skal der fortsat betales afgift af den anførte pris med tillæg af gælden, idet afdraget på gælden udgør en del af prisen. Ifølge registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 3. punktum, skal der være armslength mellem sælger og køber. SKAT ville tilsidesætte en faktura, hvis SKAT havde kendt til den omtalte omfakturering. Man må gerne sælge en bil, som er købt til en lavere pris end indkøbsprisen, tilbage til Danmark til samme pris og afgiftsberegne efter den pris, hvis der ikke er et interessefælleskab mellem sælger og køber.

Udspurgt af advokat Jakob Arrevad, forklarede vidnet, at det følger af et momsretligt begreb, at varerne skal følge med ved salg. Der skal være tale om, at hver enkelt køber har faktisk råder over genstanden. Vidnet er enig i, at en bil godt kan pantsættes, selvom den ikke er indregistreret, og man ikke har den fysiske råden over bilen. To forskellige forhandlere kan godt have et interessefælleskab. Det beror på en konkret vurdering af deres forhold.

Foreholdt 1, bilag 5, ekstrakten side 29- 30, forklarede vidnet, at hun ikke på stående fod kan forklare, hvorfor mindstebeskatningsprisen er 236.894,00 kr., når indkøbsprisen udgør 184.414,00 kr.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede vidnet, at standardprisen er fortrolig. Vidnet har udleveret dem til anklagemyndigheden til brug for nærværende sag. Hvis en person køber en bil i Tyskland og søger at få bilen afgiftsberigtiget på grundlag af fakturaen, kan vedkommende ikke få oplyst standardpriserne. Hvis der er stor spænd mellem standardpris og prisen ifølge fakturaen, vil SKAT undersøge sagen nærmere. Kunderne kan se importørernes listepriser på internettet. Med listepriser mener vidnet forhandlernes almindelige udsalgspris. Hvis kunden har givet ca. 1/3 for bilen, skal kunden være opmærksom på, at der kan være noget galt.

På ny udspurgt af advokat Jakob Arrevad, forklarede vidnet, at den ægte mindstebeskatningspris udgør fakturaen med tillæg af 9 %. Hvis SKAT vil tilsidesætte fakturaprisen med tillæg af 9 %, undersøger SKAT, hvad den ægte fakturapris er. Hvis den heller ikke kan fastslås, bruger SKAT listepriserne.

På ny udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen og foreholdt ekstrakten side 29, forklarede vidnet, at standardprisen ikke anvendes til parallelimport. Standardprisen skal printes ud, hvis der opstår en mistanke om, at fakturaprisen ikke er korrekt. Standardprisen printes både ud, hvis den person, der ekspederer kunden skal tale med bagstopperen, og når man vælger at sende sagen videre til ØKO-Krim.

På ny udspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at hvis den person, som oprindeligt handlede bilen i Tyskland har indflydelse på, hvem bilen sælges videre til af H2 Biler ApS i Danmark, vil der foreligge et interessefællesskab. Hvis der ikke konkret er sket betaling af bilen i forbindelse med videresalget fra Sverige til Spanien osv., vil der være yderligere grundlag for, at tilsidesætte fakturaen. Et interessefællesskab er et personligt eller økonomisk fælleskab. Videresalg mellem tre forskellige selskaber vil ikke i sig selv udgøre et interessefælleskab.

På ny udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede vidnet, at bagstopperen også kan gå ind og ekspedere

..."

Vidnet V.9 har til retsbogen forklaret:

"...

Udspurgt af advokat Jakob Arrevad, forklarede vidnet, at han bor i Schweiz og har været advokat. Han ophørte med at være advokat i 2003. Han kom i kontakt med T1 i 1995 eller 1996. Vidnet taler dansk og havde et samarbejde med det danske konsulat i Schweiz, hvorfra han fik henvist danske kunder, herunder T1 og to andre danskere, som var flyttet til Schweiz. Vidnet fik til opgave at oprette et vekselerfirma for de tre personer. Det kørte i 1-2 år i Schweiz. Vidnet var medlem af bestyrelsen. Selskabet har haft flere navne undervejs, herunder G17. Vidnet oprettede endvidere tre holdingselskaber i Schweiz med henblik på at udnytte de skattefordele, der var forbundet hermed. Det ene holdingselskab hed G18. Vidnet sad i bestyrelsen for selskabet. Han mener, at det blev lukket i 2009 eller 2010. G2 SARL var et fransk datterselskab. På et tidspunkt blev der rejst sag mod de tre danske ejere i Danmark, og i den forbindelse anbefalede vidnet T1 at rejse til Danmark. Alle G17s konti blev beslaglagt. De aktiver, som vidnet rådede over, herunder lejligheder og biler, blev ikke beslaglagt af myndighederne. Vidnet realiserede aktiverne og tjente godt på det. Ejerne af vekselerfirmaet gjorde ikke krav på pengene. Vidnet vil skønne, at han fik omkring en halv million schweiziske franc.

I de følgende år havde vidnet kontakt med T1 ca. en gang om året og ikke nævneværdig kontakt med de to andre. I 2006 eller 2007 blev vidnet kontaktet af T1, som sendte en mail. Det gjorde han, fordi det var en god forretning at købe biler, som kunne sælges videre til Danmark. Vidnet mener, at T1 og T2 besøgte ham i Schweiz i 2006 eller 2007. De aftalte strukturen for deres samhandel. Samtalen foregik på dansk. Tanken var den, at vidnets schweiziske eller franske firma skulle købe biler af T1 og sælge dem videre til T2 i Danmark. De talte endvidere om, at vidnet skulle købe biler fra konkursboer. De biler, som vidnets selskaber købte af T1, blev købt af et spansk firma. De blev herefter videresolgt gennem vidnets franske eller schweiziske selskab til Danmark. Han mener, at det danske selskab hed et-eller-andet "Biler", muligvis A/S. Det var vidnet selv, der besluttede, om bilerne skulle sælges via Frankrig eller Schweiz. Vidnets selskaber købte bilerne til én pris og videresolgte dem til en lavere pris til Danmark. Der var tale om en startstruktur.

Vidnet skyldte penge til T1 fra gamle dage, og han ville hjælpe T1 og T2 med at komme i gang. De første 10 biler skulle sælges til en lavere pris. Vidnet fik ikke engang den aftalte pris betalt. Vidnets franske og schweiziske selskaber har betalt de regninger, som vidnet har fået fra det spanske firma. Ved videresalg til Danmark slog de en procentdel af prisen, men der var ikke tale om en fast procent. Den lå muligvis på mellem 30 og 40 procent. Vidnet aftalte videresalgsprisen med T1 og T2. Det skete især pr. telefon, men også pr. fax og mail. De talte sammen så tit, det var nødvendigt. Ved fakturaudstedelsen led vidnets selskaber det aftalte tab. Vidnet lavede fakturaer på de biler, der blev solgt videre. Han sendte dem til T2, da det var ham, der skulle betale dem. Hver faktura blev sendt pr. post og fax, idet de skulle foreligge på papir, da de skulle bruges overfor de danske myndigheder. Vidnet har aldrig set de videresolgte biler. Vidnet fik aldrig betaling fuldt ud for de fakturerede beløb. Han fik et lille beløb for hver bil, og på et tidspunkt kom T1 med et kontantbeløb til ham i Frankrig. Vidnets kontor blev lukket af politiet i 2009, og i den forbindelse blev vidnets dokumenter fjernet, så han har ikke kunne genopfriske sin hukommelse vedrørende de præcise beløb. Vidnet fik overført penge, og han mener, det var fra T2. Vidnet vil skønne, at han mangler 20 procent af den aftalte pris for bilerne. Der er muligvis tale om omkring 100.000 schweiziske franc. Samhandlen stoppede, da vidnet fik en meddelelse fra T1 eller T2 om, at der var sket noget, idet de danske myndigheder ikke anerkendte deres struktur. Vidnet fik ikke købt nogen biler fra konkursboer med henblik på videresalg.

Udspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at selskabet G1 SA også er datterselskab af G18 Holding. Selskabet havde adresse i Schweiz. Det lukkede i 2008 eller 2009. Det lukkede, før G18 Holding lukkede.

Foreholdt forhold 1, bilag 15, fjerde til næstsidste afsnit, ekstraktens side 5, forklarede vidnet, at det ikke passer, at selskabet blev opløst i 2006.

Foreholdt forhold 1, bilag 6, ekstraktens side 22, bekræftede vidnet, at der er tale om en faktura, som han har udstedt fra selskabet G1 SA.

Vidnet har været i fængsel 5 gange i løbet af 5 år, første gang i 2005, og vid- net kan derfor ikke afvise, at selskabet blev opløst i 2006, men han har været i god tro, når han har udstedt fakturaer i selskabets navn. Det var meningen, at T1 og T2 skulle tage sig af den første bil. Det er korrekt, at det var vidnets væsentligste opgave at udarbejde de omhandlende fakturaer. Vidnet boede ikke i Frankrig i 2007, da han stiftede selskabet G2 SARL. Det var kun vidnet, der arbejdede i selskabet, som ikke havde kontor i Frankrig. Vidnet brugte et værelse i sine forældres hus i Frankrig.

Foreholdt forhold 6, bilag 8, ekstraktens side 159, bekræftede vidnet, at der er tale om en faktura, som han har udarbejdet. Adressen var adressen på den tidligere ejer af G1 SA, RM. RM er en ven til vidnet.

Vidnet har anført oplysningerne om H2 Biler ApS i højre side af fakturaen. Vidnet fik oplysninger om bilerne fra T1. Vidnet fik enten en kopi af bilens dokumenter eller en mail fra Spanien med oplysningerne. Prisen på bilerne blev aftalt mellem dem. Det vil sige mellem vidnet, T1 og T2. Det var nok nærmere T1 og T2, der fastsatte prisen, og vidnet, der anførte den i fakturaen.

Foreholdt forhold 6, bilag 16, ekstraktens side 160, sjette sidste til fjerde sidste afsnit og næstsidste afsnit, kunne vidnet bekræfte de anførte oplysninger om, hvad der skal fremgå af en faktura. På den omhandlende faktura, ekstraktens side 159, står der under selskabets navn "En voie d´immatriculation", hvilket betyder, at selskabet var under stiftelse. Derfor kunne de omhandlende oplysninger ikke fremgå af fakturaen. Selvom selskabet ikke var oprettet, kunne de godt udstede fakturaer. Det betød, at vidnet hæftede personligt, når han skrev under. Selskabet skulle stiftes med henblik på de aftalte aktiviteter, idet det var tanken, at der skulle købes biler i Frankrig. Selskabet havde ingen aktivitet i ..., som blot er et hus, idet aktiviteterne foregik i vidnets værelse i forældrenes hus, hvor vidnet udfærdigede de omhandlende fakturaer. G17 i Schweiz blev lukket på grund af den sag, der kørte i Danmark, fordi de danske myndigheder havde bedt om at få beslaglagt selskabets konti. Den halve million schweiziske franc, som stammede fra de aktiver, som vidnet realiserede, tilhørte rettelig holdingselskaberne. Vidnet havde ikke udført arbejde for så mange penge. T1 har aldrig krævet de resterende penge, og der er aldrig oprettet et gældsbrev eller andet dokument i den forbindelse. Der er tale om æresgæld. Juridisk set kan T1 og de to andre ikke stille krav om betaling af pengene, fordi disse tilkommer holdingselskaberne. Det er vidnets opfattelse, at pengene moralsk set tilhører T1 og de andre. Der blev betalt kontant, når vidnets selskab købte biler af det spanske firma. Når han videresolgte bilerne, modtog han betaling ved kontooverførsel og det tidligere omtalte kontantbeløb.

Udspurgt af advokat Jakob Lund Poulsen, forklarede vidnet, at han kun har mødt T2 én gang i Schweiz på Hotel .... I 2006 til 2007 havde vidnet kontor i et kælderlokale, som ikke var særligt præsentabelt. De holdt derfor møde på hotellet, hvor de spiste frokost sammen. Det var ikke vidnet, der betalte, idet vidnet havde begrænsede midler i 2007. De midler han fik i 1998 var næsten forbrugt i 2007. Vidnets selskaber betalte kontant for bilerne, når de blev købt af de spanske firmaer. Betalingen skete oftest i Frankrig, hvor vidnet mødte T1.

Foreholdt forhold 2, bilag 33, side 2, ekstraktens side 96, forklarede vidnet, at han går ud fra, at selskabet H7 var ejet af T1. Han mener, at han har set fakturaen før. Vidnet mødtes kort tid efter fakturadatoen med T1 med henblik på betaling. Det var i Frankrig. Vidnet mener, at han altid betalte i schweiziske franc.

Foreholdt forhold 2, bilag 8, ekstraktens side 66, forklarede vidnet, at han har udstedt en faktura fra G2 SARL til G1 SA. Vidnet kan ikke huske, hvad videresalgsprisen var, men tabet blev taget i Schweiz. Vidnet kan ikke forklare, hvorfor kilometerangivelsen på sagens forhold 2, bilag 8 er 880 km, når kilometerangivelsen er 5.000 km i forhold 2, bilag 33, side 2. Vidnet kan heller ikke forklare, at fakturaen fra G1 SA er udstedt den 6. august 2007, når fakturaen fra H7 er udstedt den 9. august 2007. Han mener, at det kan være, fordi T2 skulle have fakturaen hurtigt, og resten blev ordnet bagefter. Vidnet udfærdigede fakturaerne til T2, og fik bagefter regningen fra T1. Vedrørende forhold 2, bilag 8, forklarede vidnet, at han har fået overført 1.580 schweiziske franc ved bankoverførsel til sig. Resten har vidnet fået kontant af T1 på et senere tidspunkt. Når han har mødtes med T1, har de modregnet henholdsvis hans krav mod H2 Biler ApS, og T1´s spanske firmas krav mod vidnets selskaber. Disse modregninger fandt sted enten i Frankrig eller Schweiz i alle 9 tilfælde. Han kan huske, at han har fået de 1.580 schweiziske franc overført, fordi de står anført i fakturaen af 6. august 2007, og resten blev betalt kontant. Han mener, at der er 8 eller 9 overførsler af samme karakter. Han kan ikke huske, om det var H2 Biler ApS, der overførte pengene hver gang, men det går han ud fra.

Foreholdt forhold 4, bilag 5-2, ekstraktens side 123, forklarede vidnet, at han har udarbejdet den omhandlende faktura. Overførslen på de 4.715 euro, som fremgår af advokat Jakob Lund Poulsens materialesamling, bilag 1, side 12, er betalingen for den omhandlende Porsche. Han har nok fået resten i september 2007 kontant fra T1.

Foreholdt forhold 4, bilag 16, side 2, ekstraktens side 129, forklarede vidnet, at han sandsynligvis har modtaget fakturaen. Han modtog den pr. mail. Hans mail havde IP adresse i Schweiz. Vidnet kan ikke huske, hvorfor fakturaen forhold 4, bilag 5-2, er udstedt i euro.

Foreholdt, at der alene skufle være sket to overførsler fra H2 Biler ApS vedrørende bilerne, forklarede vidnet, at han ikke kan sige, hvem han har modtaget betaling fra for de 9 biler. Som han husker det, fik han ca. 10 procent af værdien af de 9 biler.

Foreholdt forhold 4, bilag 16, side 2, ekstraktens side 139, forklarede vidnet, at denne faktura har han ikke betalt på forhånd. Den blev modregnet over for T1. Vidnet har betalt det spanske selskab, men fik problemer med at følge med. Han fik til dels betalt fakturaerne fra det spanske selskab. Han betalte det, han kunne. Han kan ikke sige, hvor meget det er. Han har ikke talt med T1 før retsmødet i dag om, at han skulle møde i sagen. Efter august/september 2007 har han i 2010 talt i telefon med T1, men det havde ikke noget med nærværende sag at gøre.

På ny udspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han nok har betalt ca. halvdelen af det tab, han skulle betale, ved at videresælge bilerne billigere, end han havde købt dem. Vidnet påbegyndte bilhandlerne, fordi han ventede, at han ville få overskud på sigt. Han skulle tjene på køb og videresalg af biler fra Frankrig og Schweiz. Efter de første ti biler, ville han købe bilerne billigt fra konkursboer og sælge dem videre. Han tog tabet fra de første 10 biler, fordi det var aftalen

..."

Sagens oplysninger

Punkt 1

Ifølge faktura af 23. juli 2007 solgte G4 Handel GmbH i Tyskland en BMW med stelnummer ... til H1 Cars Sweden AB for 52.000 euro. Km-standen blev angivet til 1.380 km.

Af faktura dateret den 24. juli 2007 fremgår, at H1 Cars Sween AB solgte den anførte BMW med samme stelnummer til H5 Automoviles S.L., i Spanien for 52.500 euro. Km-standen blev angivet til 1.500 km.

Den omhandlede BMW med samme stelnummer blev ifølge faktura af 25. juli 2007 videresolgt af H5 Automoviles S.L., til G2 SARL i Frankrig for 53.000 euro. Km-standen blev angivet til 1.560 km.

Ved faktura dateret den 18. juli 2007 fakturerede G1 SA i Schweiz T2 for betalingen af en BMW med stelnummer ... med 17.600 euro. Km-standen blev angivet til 1.400 km.

Den 30. juli 2007 anmeldte tiltalte T2 den omhandlede BMW med samme stelnummer til afgiftsberigtigelse hos SKAT. Indkøbsprisen blev i det vedlagte beregningsskema anført til 17.600 euro, som udgangspunkt for beregning af den afgiftspligtige værdi.

Punkt 2

Ifølge bindende bestilling hos G19 i Tyskland underskrevet den 5. august 2007 købte H1 Cars Sweden AB i Sverige en Audi med stelnummer ... for 36.500 euro. Km-standen blev angivet til 5.000 km.

Af faktura dateret den 8. august 2007 fremgår, at H1 Cars Sweden AB solgte den anførte Audi med samme stelnummer til H5 Automoviles S.L., i Spanien for 37.000 euro. Km-standen blev angivet til 5.000 km.

Den omhandlede Audi med samme stelnummer blev ifølge faktura af 9. august 2007 videresolgt af H5 Automoviles S.L., til G2 SARL i Frankrig for 37.500 euro. Km-standen blev angivet til 5.000 km.

Ifølge faktura dateret den 6. august 2007 og med H2 Biler ApS adresse anført i højre side solgte G1 SA i Schweiz en Audi med stelnummer ... for 25.000 CHF. Km-standen blev angivet til 880 km.

Den 9. august 2007 anmeldte tiltalte T2 den omhandlede Audi med samme stelnummer til afgiftsberigtigelse hos SKAT. Indkøbsprisen blev i det vedlagte beregningsskema anført til 25.000 CHF, som udgangspunkt for beregning af den afgiftspligtige værdi.

Punkt 3

ifølge bestilling dateret og underskrevet den 29. august 2007 købte H1 Cars Sweden AB en Mercedes-Benz med stelnummer ... hos G20 forhandler AG i Tyskland for 84.000 euro excl, tysk moms. Km-standen blev angivet til cirka 9.831 km.

Af faktura dateret samme dag fremgår, at H1 Cars Sweden AB solgte den anførte Mercedes-Benz med samme stelnummer til H5 Automoviles S.L., i Spanien for 86.000 euro.

Km-standen blev angivet til 10.500 km.

Den omhandlede Mercedes-Benz med samme stelnummer blev ifølge faktura af 30. august 2007 videresolgt af H5 Automoviles S.L., til G2 SARL i Frankrig for 87.000 euro. Km-standen blev angivet til 11.000 km.

Den 29. august 2007 fakturerede G1 SA i Schweiz H2 Biler ApS med 38.000 euro til betaling for den omhandlede Mercedes-Benz CLS med samme stelnummer. Km-standen blev angivet til 1.450 km.

Den 31. august 2007 anmeldte tiltalte T2 den omhandlede Mercedes-Benz med samme stelnummer til afgiftsberigtigelse hos SKAT. Indkøbsprisen blev i det vedlagte beregningsskema anført til 38.000 euro, som udgangspunkt for beregning af den afgiftspligtige værdi.

Punkt 4

Ifølge faktura dateret den 23. august 2007 solgte G4 Handel GmbH

i Tyskland en Porsche med stelnummer ... til H1 Cars Sweden AB i Sverige for 97.800 euro. Km-standen blev angivet til 50 km.

Af faktura dateret den 25. august 2007 fremgår, at H1 Cars Sweden AB solgte en Porsche med samme stelnummer til H5 Automoviles S.L., i Spanien for 98.500 euro. Km-standen blev angivet til 100 km.

Den omhandlede Porsche med samme stelnummer blev ifølge faktura af 27. august 2007 videresolgt af H5 Automoviles S.L., til G2 SARL i Frankrig for 99.500 euro.

Km-standen blev angivet til 100 km.

Ved faktura dateret den 31. august 2007 fakturerede G1 SA i Schweiz H2 Biler ApS betalingen af en Porsche med samme stelnummer med 35.000 euro. Km-standen blev angivet til 100 km.

Den 4. september 2007 anmeldte tiltalte T2 den omhandlede Porsche med samme stelnummer til afgiftsberigtigelse hos SKAT. Indkøbsprisen blev i det vedlagte beregningsskema anført til 35.000 euro, som udgangspunkt for beregning af den afgiftspligtige værdi.

Punkt 5

Ifølge faktura dateret den 6. september 2007 solgte G4 Handel GmbH i Tyskland en Porsche med stelnummer ... til H1 Cars Sweden AB i Sverige for 95.000 euro. Km-standen blev angivet til 50 km.

Af faktura dateret den 8. september 2007 fremgår, at H1 Cars Sweden AB solgte en Porsche med samme stelnummer til H5 Automoviles S.L., i Spanien for 96.000 euro. Km-standen blev angivet til 150 km.

Den omhandlede Porsche med samme stelnummer blev ifølge faktura af 9. september 2007 videresolgt af H5 Automoviles S.L., til G2 SARL i Frankrig for 97.000 euro.

Km-standen blev angivet til 150 km.

Ved faktura dateret den 7. september 2007 fakturerede G1 SA i Schweiz H2 Biler ApS betalingen af en Porsche med samme stelnummer til betaling af 31.000 euro. Km-standen blev angivet til 800 km.

Den 12. september 2007 anmeldte tiltalte T2 den omhandlede Porsche med samme stelnummer til afgiftsberigtigelse hos SKAT. Indkøbsprisen blev i det vedlagte beregningsskema anført til 31.000 euro, som udgangspunkt for beregning af den afgiftspligtige værdi.

Punkt 6

Ifølge faktura dateret den 26. september 2007 solgte G21 i Tyskland en Audi med stelnummer ... til H1 Cars Sweden AB i Sverige for 68.500 euro. Km-standen blev angivet til 1.900 km.

Af faktura dateret den samme dag fremgår, at H1 Cars Sweden AB solgte den omhandlede Audi med samme stelnummer til H5 Automoviles S.L., i Spanien for 69.500 euro. Km-standen blev angivet til 1.900 km.

Den omhandlede Audi med samme stelnummer blev ifølge faktura af 27. september 2007 videresolgt af H5 Automoviles S.L., til G2 SARL i Frankrig for 70.500 euro. Km-standen blev angivet til 1.900 km.

Ved faktura dateret den 24. september 2007 fakturerede G2 SARL i Frankrig H2 Biler ApS for betalingen af en Audi med stelnummer ... til betaling af 23.000 euro. Km-standen blev angivet til 1.700 km.

Den 26. september 2007 anmeldte tiltalte T2 den omhandlede Audi med samme stelnummer til afgiftsberigtigelse hos SKAT. Indkøbsprisen blev i det vedlagte beregningsskema anført til 23.000 euro, som udgangspunkt for beregning af den afgiftspligtige værdi.

Punkt 7

Med fakturadato den 26. september 2007 solgte G6 GmbH i Tyskland en BMW med stelnummer ... til H1 Cars Sweden AB i Sverige for 63.252 euro.

Af faktura dateret samme dag fremgår, at H1 Cars Sweden AB solgte den omhandlede BMW med samme stelnummer til H5 Automoviles S.L., i Spanien for 63.752 euro. Km-standen blev angivet til 350 km.

Den omhandlede BMW med samme stelnummer blev ifølge faktura af 27. september 2007 videresolgt af H5 Automoviles S.L., til G2 SARL i Frankrig for 64.252 euro. Km-standen blev angivet til 400 km.

Ved faktura dateret den 24. september 2007 fakturerede G2 SARL i Frankrig H2 Biler ApS for betalingen af en BMW med stelnummer ... til betaling af 21.000 euro. Km-standen blev angivet til 1.400 km.

Den 26. september 2007 anmeldte tiltalte T2 den omhandlede BMW med samme stelnummer til afgiftsberigtigelse hos SKAT. Indkøbsprisen blev i det vedlagte beregningsskema anført til 21.000 euro, som udgangspunkt for beregning af den afgiftspligtige værdi.

Punkt 8

Med fakturadato den 1. oktober 2007 solgte G8 Autohandel i Tyskland en BMW med stelnummer ... til H1 Cars Sweden AB i Sverige for 60.000 euro. Km-standen var angivet til 20 km.

Af faktura dateret den 2. oktober 2007 fremgår, at H1 Cars Sweden AB solgte den omhandlede BMW med samme stelnummer til H5 Automoviles S.L., i Spanien for 60.500 euro. Km-standen blev angivet til 1.200 km.

Den omhandlede BMW med samme stelnummer blev ifølge faktura af 3. oktober 2007 videresolgt af H5 Automoviles SL., til G2 SARL i Frankrig for 61.000 euro. Km-standen blev angivet til 1.300 km.

Ved faktura dateret af samme dag fakturerede G2 SARL i Frankrig H2 Biler ApS for betalingen af en BMW med samme stelnummer med 21.500 euro. Km-standen blev angivet til 1.200 km.

Den 5. oktober 2007 anmeldte tiltalte T2 den omhandlede BMW med samme stelnummer til afgiftsberigtigelse hos SKAT. Indkøbsprisen blev i det vedlagte beregningsskema anført til 21.500 euro, som udgangspunkt for beregning af den afgiftspligtige værdi.

Punkt 9

Ifølge faktura dateret den 2. oktober 2007 solgte G9 e.k i Tyskland en Audi med stelnummer ... til H1 Cars Sweden AB i Sverige for 71.000 euro. Km-standen blev angivet til 1.900 km.

Af faktura dateret den 3. oktober 2007 fremgår, at H1 Cars Sweden AB solgte den omhandlede Audi med samme stelnummer til H5 Automoviles S.L., i Spanien for 71.500 euro. Km-standen blev angivet til 1.900 km.

Den omhandlede Audi med samme stelnummer blev ifølge faktura af 4. oktober 2007 videresolgt af H5 Automoviles S.L., til G2 SARL i Frankrig for 72.000 euro. Km-standen blev angivet til 1.900 km.

Ved faktura dateret den 8. oktober 2007 fakturerede G2 SARL i Frankrig H2 Biler ApS for betalingen af en Audi med samme stelnummer med 24.500 euro. Km-standen blev angivet til 1.937 km.

Den 9. oktober 2007 anmeldte tiltalte T2 den omhandlede Audi med samme stelnummer til afgiftsberigtigelse hos SKAT. Indkøbsprisen blev i det vedlagte beregningsskema anført til 24.500 euro, som udgangspunkt for beregning af den afgiftspligtige værdi.

Generelle oplysninger

H2 Biler ApS er stiftet af T1 den 14. juni 2006, og den 3. juli 2007 udtrådte han af direktionen, mens T2 indtrådte. Selskabet tegnedes af direktionen eller af en direktør. Selskabet er opløst efter konkurs den 8. april 2010.

Interpol i Bern har til dansk politi oplyst, at selskabet G1 SA, i Geneve blev stiftet den 12. februar 1998 og opløst som insolvent den 26. september 2006. Det oplyste telefonnummer og telefaxnummer for selskabet er registreret til et andet aktieselskab, som hedder G18 Holding S.A. Dette selskab har hovedsæde i Schweiz og er fortsat aktivt. Direktøren er V.9.

Der er endvidere under sagen dokumenteret blandt andet kontoudtog for T2´s boligkreditkonto og selskabet H2 Biler ApS´s konto.

Personlige oplysninger

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han har boet i Spanien siden 2006 i et lejet rækkehus. Han driver H6 Leasing. Han er gift og har børn. Når han er i Danmark, bor han i et lejet hus i ...4. Han tjener som direktør 20.000 - 30.000 kr. om måneden.

Tiltalte T1 er tidligere straffet af betydning for denne sag, ved Østre Landsrets ankedom af 31. marts 2003 for overtrædelse af straffelovens § 286, stk. 2, jf. 279, jf. til dels § 21, med fængsel i 2 år og 6 måneder.  

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har 2 børn. Han er fortsat ansat i G22, hvor han startede i 1988 som rentegner. Han er ordblind og anvender diktafon på arbejdet. Han tjener 45.000 kr. om måneden.

Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at H1 Cars Sweden AB købte den i tiltalens punkt 1 anførte BMW med stelnummer ... af G4 Handel GmbH for 52.000 euro. Ifølge de af tiltalte T1 fremlagte fakturaer er bilen herefter overdraget til H5 Automoviles S.L. og videre til G2 SARL i Frankrig.

For så vidt angår H5 Automoviles S.L.´s overdragelse af bilen til G2 SARL i Frankrig, foreligger der ikke dokumentation for betaling. Videreoverdragelsen til T2 eller H2 Biler ApS skete ifølge fakturaen fra et andet selskab, G1 SA, som var lukket på tidspunktet for overdragelsen, og udfærdigelsen af fakturaen var V.9´s eneste opgave. Det bemærkes herved, at retten finder V.9´s forklaring om, at han, som har arbejdet som advokat, var ubekendt med, at selskabet G1 SA skulle være lukket på det tidspunkt, hvor han udfærdigede fakturaer i selskabets navn, utroværdig.

Efter V.9´s forklaring og tiltalte T1´s seneste forklaring afgivet efter V.9´s afgivelse af forklaring skulle betalingen til det spanske selskab for den omhandlede BMW samt bilerne, som er omfattet af punkt 2-9, være sket til dels ved modregning med den købesum på 17.600 euro, som det lukkede selskab G1 SA i Schweiz skulle have ved salget til T2/H2 Biler ApS i Danmark, og tillige til dels kontant et sted i Frankrig.

V.9 havde endvidere efter sin egen forklaring begrænsede midler på det tidspunkt, hvor han efter egen og T1´s forklaring indvilligede i at tage betydelig tab på videresalg af 10 biler for at betale en "æresgæld" til T1, hvilket retten ikke finder sandsynligt, hvorved bemærkes, at selskabet H2 Biler ApS angiveligt skulle opnå den økonomiske fordel herved.

På den anførte baggrund finder retten, at der er tale om et konstrueret forløb med den hensigt at indføre den i punkt 1 anførte BMW i Danmark på grundlag af fakturaen fra G1 SA med det formål at betale en lavere registreringsafgift end den reelle værdi tilsagde, og at bilen skulle have været afgiftsberigtiget på grundlag af en købesum på 52.000 euro og ikke 17.600 euro.

Det findes herefter godtgjort, at den danske stat er unddraget registreringsafgift svarende til den registreringsafgift, der yderligere skulle betales på grundlag af købesummen på 52.000 euro eller i hvert fald mindstebeskatningsprisen, som SKAT har accepteret ved opgørelsen af det unddragne beløb.

Det forhold, at prisen i henhold til fakturaen fra G1 SA måtte være blevet fastsat således, at V.9 herved til H2 Biler ApS betalte af på en æresgæld til T1, som ikke juridisk ville kunne gør krav gældende, ville i øvrigt være uden betydning, idet en sådan afbetaling på gæld udgør en del af betalingen for bilen og dermed en del af købesummen.

Det i punkt 1 konstrueret forløb er på tilsvarende måde anvendt vedrørende bilerne i tiltalens punkt 2-9.

Efter tiltalte T1´s forklaring finder retten det godtgjort, at han fuldt ud har været bekendt med den anførte konstruktion med de i tiltalen punkt 1-9 anførte afgiftsunddragelser til følge.

 Tiltalte T1 findes på dette grundlag at have haft forsæt til at unddrage statskassen 6.426.305 kr., som anført i tiltalen og er dermed skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr.1, jf. § 9, stk. 2.

Efter bevisførelsen findes det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte T2 vidste, at de i punkt 1-9 anførte biler var indkøbt for en højere købesum end den til SKAT angivne ved afgiftsberigtigelsen. Henset til interessekonflikten mellem medtiltalte T1 og tiltalte T2, finder retten det ikke alene efter medtiltaltes forklaring godtgjort, at tiltalte T2 kendte til aftalen om, at V.9 skulle tage et tab på 10 biler. Endvidere finder retten, at vidnet V.9´s forklaring på væsentlige punkter er utroværdig, hvorfor hans forklaring om, at det enten var T1 eller T2, der oplyste ham om, hvilken pris han skulle anføre i fakturaen, ikke udgør tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte T2 havde kendskab til bilernes oprindelige indkøbspris og til en aftale om nedslag i prisen med henblik på afbetaling på en gæld.

Retten lægger herefter for tiltalte T2´s vedkommende til grund, at han var bibragt den opfattelse, at de indkøbte biler var opkøbt fra konkursboer i udlandet. Selvom T2 som direktør burde have søgt større indsigt i selskabet H2 Biler ApS´s økonomiske forhold, finder retten, at det ikke kan antages, at han ved udspørgen af medtiltalte T1 eller V.9 eller på anden vis kunne have afdækket den overfor omtalte konstruktion, som først er kommet frem under hovedforhandlingen ved T1´s forklaring og fremlæggelse af fakturaer. Herefter og idet SKAT ikke i forbindelse med afgiftsberigtigelsen reagerede på de i fakturaerne angivne indkøbspriser for bilerne, finder retten det ikke godtgjort, at T2 vidste eller burde vide, at de angivne fakturapriser ikke var retvisende for bilernes indkøbspriser.

Tiltalte T2 frifindes herefter for tiltalen.

Straffen fastsættes for tiltalte T1 til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftsloven (som senest ændret ved lov nr. 631 af 25.juni 2008) § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på de unddragne beløb, forholdenes karakter, herunder den systematiske fremgangsmåde og brugen af den for T2 ukendte konstruktion, samt tiltaltes forstraf.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte T1 en tillægsbøde på 3.200.000,00 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

Tiltalte T2 frifindes.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 3.200.000,00 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T1 skal betale sagens omkostninger, herunder 141.750 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jakob S. Arrevad.

Statskassen betaler yderligere 6.800 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jakob S. Arrevad.

Statskassen betaler for tiltalte T2´s vedkommende sagens omkostninger, herunder 185.700 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jakob Lund Poulsen.

.................................................

Østre Landsrets dom af 3. maj 2012, 20. afdeling nr. S-2503-11

Byrettens dom af 11. august 2011 (SS 3-9985/2010) er anket af T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, eventuelt således at der idømmes en kombinationsdom.

Anklagemyndigheden, der har berigtiget anklageskriftet således, at det unddragne afgiftsbeløb er nedsat til 5.732.002 kr., har nedlagt endelig påstand om, at den fængselsstraf, som T1 er idømt, stadfæstes, og at tillægsbøden nedsættes til 2,8 mio. kr.

Dommen er tillige anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter det berigtigede anklageskrift over for T2. Subsidiært påstås T2 dømt efter registreringsafgiftsloven for groft uagtsomt forhold.

T2 har påstået stadfæstelse.

Nedsættelsen af det unddragne registreringsafgiftsbeløb beror på, at bilerne i forhold 2 og 3 var brugte. Dette er også baggrunden for det reducerede bødekrav.

Supplerende oplysninger

Sagen har været hovedforhandlet den 19., 22., 26. og 27. marts samt den 26. og 30. april 2012.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte T2 og T1 samt af vidnerne V.2, V.9, V.1, V.3, V.5 og V.6, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af V.10, V.11, V.12 og V.13. De i byretten af vidnerne V.4, V.8 og V.7 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret bl.a., han var direktør i selskabet H3 ApS, fordi T1 boede i Spanien og ikke måtte eje aktiver i Danmark. Han tror ikke, at han selv ejede anparterne i selskabet.

Han har i det tidlige forår 2007 købt en BMW sammen med T1, så de havde en halvpart hver. T1 købte bilen af en kammerat - han ved ikke hvor. De købte den for at tjene penge på den. T1 havde sagt, at de ville kunne tjene 10.-15.000 kr. hver. Det kan godt passe, at hans halvpart kostede 70.000 €, eller ca. 530.000 kr., som han mener, han betalte kontant til T1. Han har ikke været i Tyskland for at hente bilen, der stod i hans indkørsel en dag, han kom hjem. Efter nogle dage fik den prøvenummerplader på, hvorefter T1 kørte rundt i den. Tiltalte vidste ikke, hvor bilen mere præcist befandt sig. Han har ikke indregistreret bilen. Det tog tid at få bilen solgt. T1 solgte den til G5 Biler; han ved ikke til hvilken pris. 184.050 kr. af salgssummen gik til T1. Han har ikke tjent ca. 200.000 kr. på bilen. Han selv har tjent 6.000 - 8.000 kr., når renter af hans kredit i banken er blevet betalt. Han har først under sagen set købsaftalen, hvor bilen angiveligt overdrages fra ham til G5 Biler. Han gætter på, at købsaftalen er skrevet af T1. Det er tiltaltes lønkonto i F2-bank, som fremgår af dokumentet. Han har først mødt repræsentanter fra G5 Biler efterfølgende.

Han kender ikke til de overdragelser af BMW´en, der gik forud for, at den endte i hans indkørsel. Han har ikke i 2007 set dokumenterne om overdragelse af bilen fra G6 import og eksport GmbH i Tyskland til H3 ApS, ...3, fra G10 Anstalt til G12, att. DF, og fra G12 til ham selv. Han kender hverken G10 Anstalt, G12 eller DF, og det er ikke hans underskrift på slutseddelen med hans navn. Han ved ikke, hvem der i en mail af 9. maj 2007 fra en mailadresse "G1 SA" underskriver sig "xx", og han kender ikke den anførte mailadresse. Han sendte efter afhøring hos politiet den 2. februar 2009 billeder af bilen til politiet.

De 15.000 kr., som den 21. maj 2007 blev sat ind på hans lønkonto, er betaling for fælge, som han havde solgt til T1. Han kan ikke forklare, hvorfor de blev betalt af G15 ApS.

Han har først under ankesagens behandling for Østre Landsret set kopien af anpartsoverdragelsesaftalen af 3. juli 2007, hvorved T1 overdrager ham anparterne i H2x ApS, det senere H2 Biler ApS. Underskriften på aftalen ligner overhovedet ikke hans underskrift. Eksempler på hans underskrift kan ses i politirapporten af 2. februar 2009 og det tilhørende bilag med hans underskrift fire gange samt i politirapporten og ransagningstilladelsen af 12. oktober 2007. Han havde ikke indsigt i H2x ApS fra dets stiftelse, således som det er angivet i pkt. 1.3 i anpartsoverdragelsesaftalen, og han fik heller ikke efterfølgende indsigt i selskabets eller H2 Biler ApS´s forhold. Han har ikke betalt for anparterne eller modtaget en anpartshaverfortegnelse. Han vidste ikke, at han blev direktør for selskabet den 3. juli 2007, således som dette er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er hans adresse, der er registreret. Han husker ikke at have modtaget post fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han har ikke modtaget selskabets årsrapport for 2006, som angiveligt er aflagt den 8. juni 2007. Han har ikke hørt om et ulovligt anpartshaverlån, eller at han skulle blive ansvarlig herfor ved overdragelse af selskabet.

Han og T1 besøgte revisor V.11 i sommeren 2007 i forbindelse med H2 Bilers oprettelse. Mødet varede 1 1/2 - 2 timer. Han husker ikke, hvad der nærmere blev talt om. Han underskrev ikke på noget i forbindelse med mødet. Han husker ikke, at der blev talt om, at der var krav til en anpartskapital. Han ved ikke, hvad ApS eller A/S betyder.

Han gjorde sig ikke overvejelser over, hvad det indebar at være direktør. T1 var jo hans kammerat, og han selv var jo allerede direktør i H3 ApS. Han talte ofte i telefon med T1, da de etablerede projektet med bilimport. De var nære venner, og derfor var han villig til at gå ind i det.

Han vidste ikke, hvilke krav til kapital handlen med biler ville kræve. Han husker ikke, hvordan driftskontoen for H2 Biler ApS blev etableret, og husker ikke at have modtaget det første kontoudtog begyndende den 19. juli 2007. Mødet med V.9 i begyndelsen af august 2007 i Geneve foregik på engelsk. Han kan ikke forklare, hvorfor de talte engelsk, når V.9 er dansktalende. Han regnede ikke med at tabe de 600.000 kr., som han overførte fra sin boligkredit den 30. august 2007. Kun han selv og hans hustru kunne hæve på boligkreditten. Han husker ikke at have oplyst nummeret på denne konto til T1. T1 havde adgang til driftskontoen for H2 Biler ApS men ikke til andre konti. Han kender filialbestyrer V.13 fra F2-bank privat og har gjort det i 20 år.

Han havde på et tidligere tidspunkt introduceret T1 og sin tidligere chef, V.1, for hinanden, og V.1 havde igennem T1 købt en Mercedes. V.1 ønskede imidlertid en ny bil, hvilket førte til handlen med en BMW den 31. juli 2007 (forhold 1). Han husker ikke navnet på den by i Tyskland, hvor bilen skulle hentes. Han og T1 overtog den på en tankstation i midttyskland, hvortil en mand kom med bilen.

Han husker ikke, hvad de fra hans boligkredit den 19. juli 2007 udbetalte og 31. juli 2007 indbetalte 500.000 kr. vedrører. Det havde ikke noget at gøre med bilhandler. Det var ikke sædvanlige dispositioner på grund af beløbets størrelse.

Han har af kontoudtoget for sin boligkredit for den 3. september 2007 kunnet se, at V.3 havde købt Mercedesen omfattet af forhold 3. Han går ud fra, at V.3 havde fået kontonummeret af T1. Han flyttede selv beløbet over på driftskontoen for H2 Biler ApS.

De 700.000 kr., der i kontoudtoget for hans boligkredit for den 3. september 2007 er registreret som "Bankoverf. køb af bil", er til dækning af registreringsafgift. De 70.000 kr., som blev overført samme dato med teksten "Tak for lån", vedrører tilbagebetaling af et lån til betaling af registreringsafgift, hvor hans 600.000 kr. ikke havde strakt til. Han har ikke forestået betaling af biler, kun af registreringsafgift. Han husker ikke, hvorfor der den 10. september 2007 overføres 85.000 kr. fra boligkreditten til hans lønkonto. Han kan ikke forklare, at der er indgået 30.000 kr. på hans lønkonto den 1. oktober 2007 fra H2 Biler. Han har ikke tjent på salget af de ni biler.

Han ved ikke, hvorfor V.12 ikke selv afgiftsberigtigede Porschen omfattet af forhold 4 den 4. september 2007. Det undrede ham ikke dengang, hvorfor V.12 ikke selv gjorde det. Det var T1, der havde bedt ham om at gøre det. Han husker ikke den nærmere begrundelse. I dag undrer han sig over, at han skulle påtage sig denne opgave. Han husker ikke, hvilket beløb han fik af V.12 ved ...1.

Han undersøgte ikke fakturaerne vedrørende sagens ni biler, men kørte ud til SKAT Motorbeskatning i ... med de papirer, han havde fået. Han undrede sig ikke over priserne og kendte ikke på daværende tidspunkt til hjemmesider med bilpriser. Han undrede sig ikke over, at konkursboer kunne ligge inde med helt nye biler. Han fulgte ikke med i, om der skete betaling af de solgte biler til V.9 eller andre.

Han har ikke overført penge til V.9, men han kan dog den 3. oktober 2007 have betalt et jakkesæt til 9.179,89 kr. til ham af sin lønkonto. Han havde fået at vide af T1, at det skulle han. Det er måske forkert, at beløbet er trukket på denne konto. Han går ud fra, at de har fået pengene tilbage igen.

Han ved ikke, hvorfor der den 10. og 11. oktober 2007 blev overført henholdsvis 160.000 kr. og 125.000 kr. fra H2 Biler ApS´s driftskonto til hans boligkredit. Han kan ikke huske, om det var ham selv, der overførte beløbene. Måske skulle de bruges til køb af nogle bestilte biler. Både han og T1 kunne benytte driftskontoen. Politiet rettede henvendelse til ham den 12. oktober 2007. Han havde ikke fået oplysninger om, at politiet kort forinden havde rettet henvendelse til DF. Kontakten til T1 blev mindre efter afhøringen hos politiet, idet tiltalte var vred på T1 over sagen. T1 havde sagt, at der ikke var noget galt. Han er ikke venner med T1 i dag som følge af sagen. Hans forældre har anbefalet ham at benytte advokat Jacob Lund Poulsen som forsvarer.

Han er ansat i G3 og tjener 48.000 kr. om måneden. Han har børn på 3 og 6 år.

Tiltalte T1, der først sent under hovedforhandlingen og kun i begrænset omfang har ønsket at svare på spørgsmål, har supplerende forklaret bl.a., at han kender T2 som en nær barndomsven fra ...2. T2 har stort set boet der siden, og tiltalte boede der igen med sin daværende hustru fra 1996 til 2000. Tiltalte flyttede til ... i 2000, men venskabet bestod fortsat. Tiltalte flyttede til Spanien i 2006, hvor han stadig bor, og hvor T2 og hans familie har besøgt ham nogle gange. T2 stiftede og var i årene 2004 - 2008 direktør i H3 ApS, som købte en udlejningsejendom i ...4. Tiltalte havde fuldmagt i dette selskab og forestod selskabets bogholderi. T2 udførte ikke arbejde for selskabet.

T2 og han har altid interesseret sig for biler og har altid drøftet tiltaltes forretninger. T2 hørte gennem tiltalte om DF´s forretning med import af biler og fik interesse herfor. Han og T2 købte derfor sammen en BMW i foråret 2006 og tjente lidt penge på den. De tjente måske 20.000 kr. i alt, som de - som altid - delte lige. T2 var interesseret i ved siden af sit arbejde som lønmodtager at drive forretning, og de talte derfor om, at han kunne overtage tiltaltes selskab, H2x ApS, som tiltalte ikke brugte. T2 havde ikke erfaring med at drive virksomhed, hvorfor tiltalte hjalp ham med kontakt til revisor m.v. Tiltalte og T2 har derfor været til møder hos revisor V.11 den 3. juli og 22. august 2007. T2 indskød 125.000 kr. på H2 Biler ApS´ konto nogle uger efter det første møde, men har ikke betalt ham for selskabet. Mødet den 22. august 2007 var et opfølgningsmøde vedrørende bogføring, moms, afgiftsberegning m.v. T2 skulle "køre" selskabet, der blev navneændret til H2 Biler ApS. Han selv skulle ikke arbejde for H2 Biler, idet han både havde et svensk og et spansk bilfirma. Fra det tidspunkt, de ni biler blev solgt til H2 Biler ApS, har han ikke haft med bilerne at gøre.

Køb af bilerne i Tyskland er finansieret af tiltalte og T2 og til dels af forudbetalinger fra køberne. Der var fortjeneste på alle ni biler. T2 var med til at hente nogle af bilerne i Tyskland. Betalinger til de tyske sælgere er dels sket kontant og dels ved overførsler fra det spanske selskab, men bilagene kan ikke skaffes, da selskabet er afviklet, og dets revisor er ophørt med at drive virksomhed. V.9 har betalt kontant for bilerne til det spanske selskab. Bilerne skulle "forbi" V.9´s firma for at få en fornuftig - nedskrevet - pris på bilerne, så T2 kunne sælge dem på det danske marked til konkurrencedygtige priser.

Tiltalte fik ved samarbejdet med V.9 "refunderet" sit gamle tilgodehavende hos V.9 i alt ca. to mio. kr. Fakturaerne fra V.9´s selskaber blev sendt til H2 Biler ApS med fax eller post.

T2s chef, V.1, måtte ikke vide, at T2 handlede med biler, hvorfor tiltalte forhandlede med V.1 om købet af BMW´en (forhold 1). Bilen blev købt kontant i Tyskland. V.1 havde betalt 250.000 kr. i forskud, og resten betalte T2. De afregnede med den tyske sælger på et møde, hvori de begge deltog; overdragelsen skete således ikke på en rasteplads som forklaret af T2. De stillede bilen i en garage om natten, og tiltalte har ikke set den siden. BMW´en i forhold 2 har han købt af H2 Biler ApS og derefter solgt til G.5 Biler.

Han har ikke kunnet overføre 125.000 kr. fra H2 Biler ApS´ konto til T2s boligkonto i oktober 2007, idet han var i Eurodisney på dette tidspunkt. De var i tæt kontakt i en længere periode efter ransagningen hos T2 i oktober 2007. T2 var til nogle afhøringer hos politiet og var ked af det og nervøs.

Politiet rettede henvendelse til tiltalte i 2009, hvor han blev gjort bekendt med T2s forklaringer, som hængte tiltalte op for "det hele". De var bedste venner, hvorfor han blev ked af disse beskyldninger. T2s dagsorden i byretten har også været at hænge tiltalte op på alle aktiviteterne. Tiltalte var i chok efter byrettens dom, som han finder dybt uretfærdig. Han sendte den 19. august 2011 en mail til anklageren om T2s viden og rolle, idet han fandt, at hun ikke havde gjort sit arbejde godt nok. Han vedstår indholdet i denne mail.

Han er i dag direktør i et leasingselskab. Han har kendt sin nuværende hustru siden 2005, og de har en fælles søn. Han går til psykologbehandling som følge af stress og panikangst.

Vidnet V.2 har supplerende forklaret bl.a., at han ikke har samarbejdet med G11. Han har på et tidspunkt før sagens forhold handlet biler med T1. Han husker ikke at have handlet biler med H3 Biler. Han er ikke længere bilforhandler, men driver i dag virksomheden .... Han samarbejder med T1 i dag; de har bl.a. overtaget hinandens kunder. Han talte i går med T1 om, hvor han skulle møde i dag. Han har ikke set på dokumenter vedrørende sagen med T1. Han har hørt T1 blive kaldt "bogholderen", men ikke xx eller yy.

Det var T2, G5 Biler handlede med i H2 Biler ApS, ikke T1. T2 afleverede bilerne på parkeringspladsen og kom med nummerplader og registreringspapirer. Forud fra samarbejdet med H2 Biler ApS kendte han T2 fra en handel med en BMW, som stod i kommission hos G5 Biler i en periode. Alle bilerne er købt efter ønsker fra konkrete kunder, der har efterspurgt bestemte biler. Han spurgte ikke T1, om han kunne skaffe sådanne biler, da T1 ikke handlede med nye biler.

Efter hans erindring var det H2 Biler ApS, der solgte den Audi, der omfattes af sagens forhold 2, til ham. Han købte den ikke af T1. Det undrede ham ikke, at T1 stod på købsaftalen. Købsaftalen er nok blevet bragt til G5 Bilers lokaler, hvor han har skrevet under. Han bekymrede sig ikke over, hvem der solgte ham bilen. Det er sædvanligt forekommende, at en anden end den angivelige ejer fremstår som sælger.

Han undrede sig ikke over, at H4 Co Inc Ltd stod som sælger af de to biler, han købte den 8. oktober og 5. oktober 2007, en BMW og en Audi, sagens forhold 8 og 9. Han var ligeglad, når blot bilerne var indregistreret i Danmark. Han kontrollerede normalt i Bilbogen, at der ikke var pant i bilerne, men kontrollerede ikke sælgernes adkomst. Han havde ikke mistro til T2´s adkomst til bilerne, men kunne nok have mistro til en tilfældig kunde, som henvendte sig med en bil. Det var ikke usædvanligt, at der ikke blev udstedt en faktura, men at man alene handlede på slutsedlerne.

Vidnet V.9 har supplerende forklaret bl.a., at han havde et godt forhold til alle tre ejere af vekselererfirmaet G17, som han ofte havde møder med i Schweiz, måske en gang om ugen, hvorfor han kender T1 godt. Vekselererfirmaet og de andre selskaber var gode klienter for ham som advokat; han fakturerede måske 2-300.000 CHF til selskaberne om året ud af en samlet årlig omsætning på ca. 800.000 CHF.

Han mødtes med de tiltalte en sommerdag i 2007, nok før august, i loungen på Hotel ... i Schweiz, hvor de tiltalte havde bestilt bord. De tiltalte fremkom under mødet med ideen til køb og salg af biler. T1 eller T2 skulle købe biler og videresælge dem i Skandinavien. På et senere tidspunkt skulle vidnet og hans ven RM opkøbe brugte biler billigt i konkursramte virksomheder. De tiltalte spurgte, om han ville være med i projektet. Han havde ikke tidligere beskæftiget sig med bilhandel. De deltog alle tre aktivt i mødet. T2 "kom med visse elementer" - det var ham, der havde det firma i Danmark, der kunne sælge bilerne. T1 forklarede, at han havde kontakter i Sydeuropa af betydning for projektet. Mødet varede nok 3 - 4 timer. Han er 100 % sikker på, at mødet foregik på dansk. "Hvorfor skulle de tale engelsk?"

Projektet skulle finansieres af penge, alle parterne indskød. Han havde selv lidt midler i banken fra tilbagekøbte livsforsikringer, måske ca. 50.000 €, men har stadig gæld på ca. 50.000 €, som han lånte i forbindelse med projektet af en SJ. Han har således lagt godt 100.000 € ud i alt for alle ni biler. Pengene var en investering fra hans side med henblik på at etablere bilhandlen. Han har betalt en del af de 53.000 €, som den første bil kostede, men han husker ikke hvor meget. Han mener at huske, at han har betalt en del af de 37.500 €, som den anden bil kostede, men han husker ikke hvor meget. Han ved ikke, hvor meget han har betalt af de 87.000 €, som den tredje bil kostede. Han har ikke kunnet betale de 99.500 €, som den fjerde bil kostede. Han har ikke betalt i alt 641.750 € for de ni biler, men han har betalt en del af dette beløb - nok ca. 100.000 €. Han har ikke haft et samlet tab på ca. 3 mio. kr. eller ca. 400.000 €.

Han har aldrig set de biler, som sagen vedrører. De blev ikke købt af konkursboer. De tiltalte oplyste, hvilke biler han skulle købe. T1 vidste, hvor man kunne købe bilerne. Han tror, at de for det meste blev købt i Tyskland. De tiltalte havde også køberne til bilerne. Han fik oplyst bilernes km-tal, motornummer, chassisnummer, pris m.v. Hans væsentligste opgave var at udarbejde fakturaer vedrørende overdragelse af bilerne. Han mener at huske, at han modtog fakturaerne fra det spanske firma, H5 Automoviles i 2007 - "hvis han har betalt for dem". Han fik fakturaerne for at kunne lave videresalgsfakturaerne til H2 Biler ApS. Han fik betaling - han husker ikke, om betalingen var for fakturaerne eller for bilerne. Han fik et beløb for hver bil. Han husker ikke, hvordan det hænger sammen med, at han også fik et tab på hver bil. En af fakturaerne fra G2 Sarl (forhold 6) er påført RMs underskrift, men han tror ikke, at RM har modtaget penge fra de tiltalte i forbindelse med transaktionerne.

Mailadressen G1...@hotmail.com er nok lavet af RM, og vidnet husker ikke, om han har brugt den. Det er meget muligt, at vidnet har skrevet en mail til DF om en BMW. Han tror ikke, at han har skrevet mail af 9. maj 2007 fra G1 SA -til DF om ti biler. Han underskriver sig ikke med initialerne xx, og det gjorde RM heller ikke.

Han har ikke erindring om at have fået betalt et jakkesæt.

Chefkonsulent V.10, SKAT, har forklaret bl.a., at han som ansat i SKAT varetager administrationen af registreringsafgiftslovgivningen. Han har ikke beskæftiget sig med den foreliggende sag.

Registreringsafgiften for hovedparten af nye biler fastsættes på grundlag af standardpriser, jf. registreringsafgiftslovens § 9, hvilket indebærer betydelige administrative besparelser hos forhandlerne og hos SKAT. Importøren anmelder således en standardpris, som er den vejledende udsalgspris. Man skal have en vis volumen - en vis mængde ens biler - for at kunne anmelde standardpriser, eksempelvis 25 - 50 - 200 biler årligt. Der kan være flere standardpriser for en bestemt bil afhængigt af udstyr. Der kan være forskellige standardpriser for stort set identiske biler, og der kan være meget betydelige forskelle på standardpriserne. Andre importører, herunder private, kan benytte de anmeldte standardpriser. Hvis der er anmeldt en standardpris på en bil, kan en parallelimportør således anvende denne - hvis der er tale om nøjagtig den samme model. Erfaringen viser imidlertid, at det er meget vanskeligt at finde den tilsvarende bil i Tyskland eller Frankrig. Hvis der ikke er anmeldt en standardpris for en bil, benytter man prisen til slutkunde som beregningsgrundlag.

SKAT giver ikke oplysninger om de såkaldte mindstebeskatningspriser, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, idet man derved ville give oplysninger om forhandlerens fortjeneste. Andre importører kan ikke bruge mindstebeskatningspriserne, dels fordi de ikke kender dem, dels fordi der næsten altid er tale om udstyrsvarianter. For så vidt angår BMW model ..., som i standardprisskemaet er anført med en indkøbspris på 184.414 kr., er dette beløb det laveste grundlag, som kan lægges til grund ved beregningen af registreringsafgiften, jf. lovens § 8, stk. 1. Der er ikke pligt for bilforhandlere til at lade sig autorisere.

Er en bil købt i Tyskland for eksempelvis 50-52.000 €, men sælges videre til en dansk importør for eksempelvis 17.000 €, vil Motorbeskatning mod forevisning af en faktura på 17.000 € opkræve registreringsafgift på grundlag heraf, hvis bilen er til eget brug. Motorbeskatning påser, om prisen ser fornuftigt ud. Hvis det ser ud som et reelt godt køb, lægges fakturaen til grund. Hvad andre betaler i afgift for tilsvarende biler er uden betydning. Hvis det ser ud til ikke at være et reelt køb, tager en medarbejder fra Motorbeskatning en snak med den pågældende importør og foretager eventuelt registrering af bilen mod sikkerhedsstillelse - og undersøger efterfølgende via de tyske myndigheder og gennem den udenlandske sælger, om fakturaens udvisende svarer til den reelle salgspris. Hvis Motorbeskatning ikke kan få en fornuftig forklaring på en meget lav pris, vil den ikke blive lagt til grund, og man vil formentlig opkræve registreringsafgift på grundlag af et gennemsnit af mindstebeskatningsprisen og den anmeldte pris.

Han har ikke særligt kendskab til den konkrete sagsbehandling men ved, at Motorbeskatning i forbindelse med sagsbehandlingen kan trække på referencemateriale. I første række vil Motorbeskatning sammenholde fakturaprisen med standardprisen for den pågældende bil. Motorbeskatning registrerer ikke systematisk priser på nye biler, men har dog kendskab til sammenlignelige biler registreret tidligere. Han tror ikke, at oplysningerne kan trækkes elektronisk, men sagsbehandleren kan dog finde den enkelte ekspedition frem. SKATS særlige enhed Øko-krim kommer ind i billedet, når der er anledning til at undersøge noget nærmere. Registreringsafgiftsloven kan siges at være "naiv", da den forudsætter, at der er tale om reelle indkøbspriser.

En parallelimportør, der har gjort et godt køb i udlandet, vil vælge at benytte sin lave indkøbspris som beregningsgrundlag ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi. Denne pris skal tillægges hjemtagelsesomkostninger, moms og mindst 9 % forhandleravance, jf. lovens § 8. Parallelimportøren kan gøre dette under forudsætning af, at importen sker til eget brug og ikke til videresalg; ellers er det salgsprisen til slutkunden, der er afgørende. Hvis bilen købes med henblik på videresalg, kan købsfakturaen således ikke bruges. Når den faktiske indkøbspris kan lægges til grund, fører dette til, at registreringsafgiften for sammenlignelige biler bliver forskellig, men loven tilsigter ikke, at der skal betales afgift på et ensartet grundlag - købsprisen i udlandet er i disse tilfælde afgørende. Har en parallelimportør købt en bil for eksempelvis 50.000 €, kan han ikke nedskrive på dette beløb i forbindelse med indregistreringen.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, og fast administrativ praksis, at importører, forhandlervirksomheder og leasingselskaber kan benytte mindstebeskatningsprisen på biler, som indregistreres til eget brug, dvs. til prøvekørsel (demobil), til udleje, til brug for f.eks. en ansat eller en direktør. Hvis en forhandler oplyser, at bilen er en demobil, har SKAT ikke grundlag for at anfægte dette. Det vil være i strid med reglerne at anmelde en bil som demobil, hvis forhandleren har en slutkunde. Leasingselskaberne kan ikke afgiftsberigtige deres biler under mindstebeskatningsprisen.

Fabriksmonteret ekstraudstyr er en del af bilens samlede pris, som der skal betales registreringsafgift af. Ikke-fastmonteret udstyr såsom måtter og fælge kan holdes uden for afgiftsberegningen. Hvis en forhandler eftermonterer ekstraudstyr, har det ikke betydning for afgiftsbetalingen.

Markedsprisen i Danmark har betydning for fastsættelsen af registreringsafgiften for brugte biler, men ikke for nye. Afgørende for, om en bil anses for ny eller brugt, er, om den har kørt under 2.000 km og ikke bærer præg af at være brugt.

Han er bekendt med, at SKAT vist nok en gang, hvor en køber havde mistet sin faktura, har brugt en gennemsnitspris. Han har ikke et nærmere kendskab til reglerne om beskatning af fri bil og ønsker derfor ikke at besvare på spørgsmål herom.

Vidnet V.11 har forklaret bl.a., at han var revisor for selskabet H2x. ApS fra dets etablering i sommeren 2006. Han foretog kun revision og ikke bogføring for selskabet. Han har aflagt årsregnskab for selskabet i sommeren 2007. Han var involveret i ændringerne i selskabet i sommeren 2007, hvor T1 solgte selskabet til T2, og T1 udtrådte og T2 indtrådte som direktør, og hvor selskabet fik navnet H2 Biler ApS. Han har udarbejdet anpartsoverdragelsesoverenskomsten og referatet for generalforsamlingen den 3. juli 2007, begge dele på grundlag af et standardkoncept fra Magnus. Indholdet af generalforsamlingsreferatet stemmer overens med det passerede.

T1 bad vidnet udarbejde papirerne. Han kender ikke til baggrunden for anpartsoverdragelsen. Han mener, at han har holdt møde med både T1 og T2 den 3. juli 2007. Mødet har ikke nødvendigvis varet to timer, som det er anført i hans time-/sagsregistrering, idet han havde lavet anpartsoverdragelsesaftalen forud for mødet. Han husker ikke, om papirerne blev skrevet under på mødet, men han formoder det. Han er ikke i besiddelse af dokumenterne i underskrevet stand. T2 var klar over, at han skulle være direktør, ligesom han i forvejen var det i T1´s andet selskab, H3 ApS. Både T1 og T2 var involveret i overdragelsen af anparterne, og vidnet var ikke i tvivl om, at både T1 og T2 var klar over, hvad anpartsoverdragelsen gik ud på. Der har ikke været en anpartshaverfortegnelse, selv om dette er angivet i anpartsoverdragelsesoverenskomsten. T2s kendskab til H2x ApS stammede alene fra årsrapporten for 2006. Vidnet har indberettet de nye oplysninger om direktion m.v. i Selskabsregisteret online. T1 havde et ulovligt anpartshaverlån i selskabet, som blev indfriet med en betaling af 125.000 kr. den 31. juli 2007. Han holdt på ny møde med T1 og T2 på sit kontor den 22. august 2007, hvor de talte om regnskab, moms, A-skat m.v. Selskabet havde ikke haft nogen aktivitet på dette tidspunkt. Det var hans fornemmelse, at han skulle forestå bogføring, når der kom aktivitet i selskabet. T1 havde beskæftiget sig med bogføring tidligere. Vidnet bogførte for selskabet G15 ApS.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret bl.a., at han mener at huske, at de 250.000 kr., som han betalte forud for BMW´en (forhold 1), blev betalt kontant. Beløbet skulle bruges til T1´s indkøb af bilen. Han talte kun med T1 om bilen, og således ikke med T2. Han ved ikke, om T2 var med T1 i Tyskland for at hente bilen. T2 skulle efter hans ønske med T1 ved indregistreringen, fordi det skulle gå så korrekt til som muligt. Han ved ikke, om T1 deltog. Købsaftalen er den, der foreligger på sagen, med T1s underskrift den 31. juli 2007. T1 har overgivet den til regnskabschefen i vidnets selskab. Først ved afhøringen hos politiet blev han klar over samarbejdet mellem T1 og T2. Forløbet vedrørende køb af en Mercedes i begyndelsen af 2007 var nogenlunde det samme. Han vil formode, at V.12 forstod registreringen af denne bil.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret bl.a., at bilen (forhold 2) havde kørt ca. 12.000 km ved overtagelsen og havde slitage svarende hertil. Prisen svarede til markedsprisen. Han vidste ikke, hvor meget bilen havde kostet i Tyskland. Han var tryg ved at købe en brugt bil af T1. T2 endte med at stå som sælger af bilen. H2 Biler ApS havde da også været nævnt som sælger af T1 tidligere. Han var ikke bekymret over, hvem der var sælger, da dette alene var et spørgsmål om, hvem der skulle have fortjenesten på bilen. Han husker ikke, om afgiftsberigtigelse skete i ... eller i .... Efter at sagen var blevet rejst, fremsatte SKAT et afgiftskrav mod ham på godt 1 mio. kr., men SKAT har efterfølgende anerkendt, at prisen på 1.850.000 kr. var den rigtige.

Under Landsskatterettens behandling af sagen nedsatte SKAT således kravet, så han skulle betale ca. 500.000 kr. ekstra på grundlag af en konkret vurdering af bilen. Sagen blev afsluttet ved en kendelse.

Vidnet V.5 har supplerende forklaret bl.a., at Porschen (forhold 5) havde kørt ganske få kilometer ved købet. SKAT varslede i 2010 at ville kræve yderligere registreringsafgift for bilen med ca. 1,1 mio. kr., men kravet blev efter ca. et år frafaldet, efter at hans advokat over for SKAT havde redegjort for sagen.

Vidnet V.12 har forklaret bl.a., at han har modtaget en fax af 19. august 2007 om "Beregning - Porsche" Den er sendt af T1. DF havde forud herfor på en sådan bil lavet et regneeksempel, som vidnet havde sendt til T1 for at få at vide, hvordan det var beregnet. Faxen er T1´s svar herpå. Han havde i 2007 kendt T1 i ca. tre år, idet T1 foretog bogføring for hans selskab G15 ApS. Han har ikke kendskab til, at T1 skulle kalde sig xx eller yy. Han blev på et tidspunkt kontaktet af sin bror, V.4, vedrørende køb af en hvid Porsche (forhold 4), og han henviste ham til T1. Vidnet var med ude ved ...1 for at aflevere bilen til T2, som herefter kørte den til SKAT til afgiftsberigtigelse. T1 var ikke med. "Tingene var aftalt på forhånd". Han er også blevet kontaktet af V.5 vedrørende køb af en anden Porsche (forhold 5). V.5 spurgte i 2007 efter en sådan bil, hvorfor han henviste ham til T1. Han har efterfølgende mødt V.5 i bilen.

Vidnet V.6 har supplerende forklaret bl.a., at han har været i bilbranchen siden 1985, og at han har været G16-forhandler siden 1996. G16 forhandler Danmark er som importør den eneste, der anmelder standardpriser for G16-biler i Danmark. Der er en standardpris for et bestemt køretøj - og på det udstyr, der kan sættes på. Grundmodellen er den samme på flere markeder, men der kan være forskellige udstyrsvarianter. Det vil være muligt at finde en standardpris i Danmark for en bil købt i Tyskland. G16 biler sælges i måske fem forskellige varianter i Tyskland, men af afgiftsmæssige grunde køber man bilen "nøgen" i Danmark og eftermonterer ekstraudstyr uden registreringsafgift. Der er derfor i realiteten kun en reel standardpris, nemlig prisen for bilen uden udstyr. Der er måske 100 - 150 konfigurationer af G16 bil model.... De G16 biler, som han i 2009 solgte til G13 Finans AB, havde været prissat for dyrt og havde stået usolgt længe. Han kunne imidlertid ikke få nedsat købsprisen. Det ville på grund af de danske afgifter være meget dyrt for ham at sælge dem med tab i Danmark, mens tabet ved videresalg til andre lande med lavere afgifter eller ingen afgifter var mindre. Hans forhandlerkontrakt forhindrer ham i at sælge sådanne biler til lande uden for EU.

Vidnet V.13 har forklaret bl.a., at hun tidligere var filialdirektør i F2-bank og i dag er Filialdirektør i F3-bank, som i 2011 overtog F2-bank. Hun blev veninde med T2´s søster i 1996 og har kendt T2 privat siden. Siden 1999/2000 har hun været kunderådgiver for T2. I 2007 var han med til at oprette H2 Biler ApS til køb af biler. Han oplyste ikke på daværende tidspunkt, om der var andre med i selskabet. Han efterspurgte en driftskonto for selskabet, som hun oprettede. Der blev ikke knyttet en kreditfacilitet til kontoen. T2 har efter hendes erindring altid haft "luft" på sin boligkredit. Alle dispositioner på kontoen skete med T2s samtykke, idet han var enerådende over kontoen. Der blev udstedt store checks, primært til SKAT. Hun blev instrueret om at udstede dem af T2. Til tider skulle der hentes kontanter og valuta, og i disse situationer ringede T2, hvis det var T1, der kom. Kontoen kunne også betjenes via netbank, og det skete. Som følge af F3-banks overtagelse af F2-bank har hun ikke kunnet fremskaffe oplysninger om, hvorvidt andre end T2 havde adgang til at benytte netbankadgangen. Kontoudtog blev fremsendt i papirform, typisk for en måned ad gangen. Hun husker ikke, at dette skulle være fravalgt af H2 Biler ApS. Man kan se på kontoudtogene, når noget er en netbankoverførsel, idet dette fremgår ved ordet "Bankoverf." Det er T1´s underskrift, der er påført et udbetalingsbilag dateret den 7. september 2007, hvorved der hæves 317.000 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at de ni biler omfattet af tiltalen alle blev købt i Tyskland af T1´s selskab H1 Cars Sweden AB, hvorefter der fra selskaber i Schweiz eller Frankrig angiveligt tilhørende V.9 blev udfærdiget fiktive fakturaer, ifølge hvilke bilerne blev solgt til T2 (forhold 1) eller H2 Biler ApS (forhold 2 - 9) for en pris, der svarede til mellem ca. halvdelen og en tredjedel af den reelle pris, med henblik på at lade bilerne registrere og at betale registreringsafgift på grundlag af de urigtige priser.

Landsretten finder det endvidere efter forklaringerne bevist, at T1 - der havde de nødvendige kontakter - var den, der udtænkte modellen for afgiftsunddragelse og skaffede bilerne. Han har således haft den centrale rolle i forbindelse med den begåede kriminalitet, hvorfor han - uanset det af forsvareren anførte om ansvar ved medvirken - kan straffes, selv om det var T2, som fremstillede bilerne ved beregningen af registreringsafgift. Dette understøttes også af T1´s forklaring om, at de tiltalte altid delte eventuelle gevinster lige.

Landsretten finder det ligeledes bevist, at også T2 har vidst, at bilerne var købt i Tyskland og ved hjælp af fiktive fakturaer udstedt af V.9 blev afgiftsberigtiget på et urigtigt grundlag.

Landsretten lægger herved vægt på, at T2, som selv og på vegne af selskabet H2 Biler ApS fremstillede bilerne over for SKATs Motorbeskatning, og som med sine private midler - især sin boligkredit - i høj grad bidrog til finansieringen af bilhandlerne, var meget god ven med T1, og at T1 og V.9 har forklaret, at T2 var bekendt med de nedskrevne priser. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at T2, der er uddannet finmekaniker og ansat i en vellønnet stilling, og som efter forklaringerne har deltaget aktivt i etableringen af selskabet H2 Biler ApS, på utroværdig måde har forklaret om en række forhold i sagen, herunder at han enten ikke har forstået eller ikke har haft en viden om disse forhold. Dette gælder bl.a. mødet med V.9 i Schweiz i august 2007, møderne med revisor V.11 i sommeren 2007, betydelige posteringer på navnlig selskabets konto og sin egen boligkonto samt betaling af et jakkesæt til V.9. Det forhold, at T2´s medvirken ikke understøttes af fund i forbindelse med ransagningen den 12. oktober 2007 i hans hjem eller korrespondance el. lign., kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten anser det efter gennemgangen af de oprindelige salgsdokumenter vedrørende bilerne og anmeldelserne til SKAT bevist, at bilerne omfattet af forhold 1 og 4 - 9 havde kørt mindre end 2.000 km og således med rette er afgiftsberigtiget som nye. De tiltalte har således ikke afgivet forklaringer, der medfører, at km-angivelserne i de nævnte dokumenter ikke skal lægges til grund.

Anklagemyndigheden har oplyst, at opgørelsen af den unddragne registreringsafgift for bilerne omfattet af forhold 1, 4, 5, 7 og 8 er baseret på standardpriser for sammenlignelige bilmodeller, jf. registreringsafgiftslovens § 9, mens opgørelsen af den unddragne registreringsafgift for bilerne omfattet af forhold 6 og 9 er baseret på fakturaerne fra de tyske sælgere og udregnet som mindstebeskatningsprisen, jf. lovens § 8, stk. 1, 2. pkt. SKAT har for hver enkelt bil valgt det beregningsgrundlag, der er mest fordelagtigt for de tiltalte. Opgørelsen af den unddragne registreringsafgift for de brugte biler omfattet af forhold 2 og 3 er baseret på markedspriserne i Danmark, jf. lovens § 10. Herefter, og idet der ikke i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., er grundlag for, at anvende andre importørers mindstebeskatningspriser, tiltræder landsretten anklagemyndighedens opgørelse af det unddragne beløb til 5.732.002 kr.

De tiltalte findes herefter forsætligt at have at unddraget statskassen 5.732.002 kr. i registreringsafgift og er dermed skyldige i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 2.

T1 straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

T2 straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Begge tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2,8 mio. kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, med forvandlingsstraf som fastsat nedenfor.

Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb, forholdenes karakter, herunder den systematiske fremgangsmåde, der er anvendt, de tiltaltes forskellige roller og for T1´s vedkommende tillige hans tidligere dom for bedrageri.

Landsretten finder ikke grundlag for at gøre straffene helt eller delvist betingede.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T1 straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

T1 skal betale en tillægsbøde på 2,8 mio. kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

T2 straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

T2 skal betale en tillægsbøde på 2,8 mio. kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende begge tiltalte.

T2 skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger for byretten.