Parter

KelsenBisca A/S
(advokat Michael Clemmensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken).

Afsagt af landsdommerne

Eskild Jensen, Annette Dellgren og Dot Buchtrup (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 10. juli 2003, har sagsøgeren, KelsenBisca A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal betale KelsenBisca A/S 1.006.808,92 kr., subsidiært et mindre beløb, med tillæg af renter beregnet i henhold til rentecirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært at fastsættelsen af KelsenBisca A/S' toldskyld, skyldige udligningsrenter og momstilsvar i anledning af virksomhedens udførsel af småkager i 2000 hjemvises til fornyet behandling ved afgiftsmyndighederne.

KelsenBisca er efter det oplyste en bagerivirksomhed, der fremstiller småkager. Virksomheden har ca. 1.000 ansatte og en årlig omsætning på ca. 1½ mia. kr. Virksomheden har siden 1995 benyttet toldproceduren aktiv forædling - suspension ved indførsel af smør - til produktion af småkager.

Landsskatteretten har den 25. april 2003 afsagt 3 kendelser om efteropkrævning af told, udligningsrenter og moms som følge af KelsenBiscas overskridelse af genudførelsesfrister i 1999 og 2000.

Landsskatterettens kendelse, der blandt andet vedrører småkager med en genudførelsesfrist den 31. maj 2000, lyder således:

"...

Klagen vedrører efteropkrævning af told og moms af smør, som under reglerne om aktiv forædling, suspensionsordningen er indført til Danmark og anvendt til produktion af småkager, der imidlertid ikke er blevet genudført af EU's toldområde inden den fastsatte frist herfor.

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Det er oplyst, at klageren har haft bevilling til aktiv forædling af smør, der importeres til Danmark. Bevillingen indebærer fritagelse for told og afgifter af det smør, som indføres. Klageren anvender det importerede smør til fremstilling af småkager, der herefter bliver ført ud af EU's toldområde. Fristen for denne genudførsel er maksimal 4 måneder. Klageren indberetter månedsvis (afslutningsopgørelser), hvordan der er forholdt med smørret henført under aktiv forædling.

Det er endvidere oplyst, at det omhandlede smør, i alt 37.250 kg blev indført i december 1999 samt januar 2000 og anvendt til produktion af småkager i januar og februar 2000. De fremstillede varer blev udført igen i januar, marts, og maj måned 2000 og endelig ved oplæggelse på toldoplag den 2. juni 2000 på baggrund af en forudanmeldelse med ekspeditionsnummer 200012032163 og en antagelsesdato, som hedder 2. juni 2000. For så vidt angår de varer der blev oplagt på toldoplag er det oplyst, at klageren tilbage den 16. maj 2000 ansøgte om godkendelse til at anvende et areal som toldoplag i lagerhal F på fabrikken i Stege. Arealet blev godkendt ved besøg af KP, Toldcenter Køge, inden udgangen af maj måned. Klagerens repræsentant har oplyst, at de omhandlede produkter fysisk blev flyttet fra det almindelige lager til det godkendte toldoplag inden udførselsfristen den 31. maj 2000. Repræsentanten har hertil nærmere henvist til de relevante bilag, der viser henholdsvis almindeligt lager og godkendt toldoplag, hvoraf fremgår, at de produkter, der havde frist for udførsel den 31. maj 2000 rent faktisk er oplagt på toldoplag inden fristens udløb, jf. afgang og tilgang på de to kontokort. Af posteringerne efter den 31. maj fremgår, at der er tale om fejldato eller test.

Toldcenteret har lavet følgende oversigt, idet man ud fra FIFO-princippet, som klageren anvender, har forudsat, at de småkager, der er produceret først, også er udført først

Modtagelsesdato	Eksp.nr.	Genud.frist	Udført
23. december 1999	1312 14 0111	23. april 2000	feb./mar./maj 2000
14. januar 2000	5100 00 0234	14. maj 2000	24. maj /2. juni 2000
31. januar 2000	2101 14 0215	31. maj 2000	2. juni 2000

Det er herudover oplyst, at klageren i 1999 købte i alt 5.627.360 kg smør, heraf 2.997.550 kg til aktiv forædling og i 2000 i alt 6.733.965 kg smør, heraf 4.100.625 kg til aktiv forædling.

Endelig har klageren udarbejdet et regneeksempel på, hvilken betydning det ville have for kostprisen for forædlingsproduktet, såfremt der skulle opkræves told af det importerede smør. Eksemplet viser, at kostprisen pr. kg. for butter cookies ved suspension af tolden på smørfedt ville være 16,05 mens kostprisen uden suspension af tolden ville være 20,91.

Ved den påklagede afgørelse har toldcentret opkrævet følgende beløb

Told	701.242,90 kr.
Udligningsrenter	7.526,60 kr.
Moms 25 % af toldværdien + suspenderet told	299.660,10 kr.
I alt	1.008.429,60 kr.

Toldcentret har som begrundelse for afgørelsen anført, at klageren ikke har overholdt de forpligtelser, der medfølger ved anvendelsen af toldproceduren aktiv forædling - suspension, og der er dermed opstået toldskyld på det suspenderede toldbeløb, jf. toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a. Tidspunktet for opståelsen af toldskylden er det tidspunkt, hvor forpligtelsen bliver misligholdt, dvs. den dag, hvor genudførselsfristen overskrides, jf. toldkodeksens artikel 204, stk. 2. Toldcentret har tillige henvist til, at opstår der toldskyld for varer, der har været henført under proceduren aktiv forædling - suspension, skal der opkræves udligningsrenter, jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 589, stk. 1. For så vidt angår momsen har toldcentret henvist til, at momsfritagelsen er betinget af, at varerne er omfattet af ordningen aktiv forædling, jf. momslovens § 12, stk. 2. Da dette ikke længere er tilfældet, bortfalder momsfritagelsen, og momsbeløbet opkræves.

Toldcentret har endvidere anført, at den fastsatte genudførselsfrist er max 4 måneder, jf. klagerens bevilling punkt 10. Fristen løber fra modtagelsesdatoen for angivelse til aktiv forædling for det brugte smør, jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 562, stk. 1. I denne sag er genudførelsesfristen fastsat af toldmyndighederne efter artikel 560, stk. 2, der tillige henviser til Rådets forordning nr. 804/68, artikel 1. Selv om der er tale om mindre overskridelser af genudførselsfristen, er dette underordnet, idet der i gennemførelsesbestemmelserne ikke er hjemmel til at forlænge genudførselsfristen jf. artikel 560, stk. 2.

Toldcentret har herudover bl.a. anført, at det har ingen betydning for efteropkrævningen, om der er tale om en fejl begået som følge af fortsæt, grov uagtsomhed eller simpel uagtsomhed, ligesom det ikke har nogen betydning, at klageren ikke har opnået eller tilsigtet at opnå nogen berigelse ved fristoverskridelsen, og at myndighederne ikke har lidt noget tab derved, da der ikke er tale om en straffesag, men en afgørelse om efteropkrævning.

For så vidt angår repræsentantens henvisning til klagerens manglende mulighed for at kalkulere med ekstraomkostninger i form af det efteropkrævede beløb i salgsprisen af varerne, har toldcentret anført, at hvorvidt opkrævningen bevirker, at produktionen af de pågældende småkager ikke giver overskud, ikke er afgørende, da virksomheden kunne have kalkuleret med disse eventuelle omkostninger. Der er således tale om suspension af told og moms og ikke en definitiv toldfritagelse, hvilket er hele tankegangen bag aktiv forædling Suspensionsordningen. Samtidig har den omstændighed, at myndighedernes mulighed for at opkræve den suspenderede told og moms ikke står beskrevet i bevillingen, ingen betydning, idet der ikke er tale om en sanktion, men udelukkende om en efteropkrævning. Endvidere kan en tilbagekaldelse af bevillingen ikke medføre, at der kan ses bort fra en opstået toldskyld, idet en tilbagekaldelse alene er en fremadrettet sanktionsmulighed.

Til repræsentantens bemærkninger om toldkodeksens artikel 204, har toldcenteret anført, at det er korrekt, at bevillingen ikke henviser til denne bestemmelse, men dette forhold har ikke nogen betydning, idet toldkodeksens artikel 204, hører under et generelt gældende afsnit i toldkodeksen. Det er samtidig korrekt, at toldskylden ikke opstår, såfremt misligholdelsen ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den pågældende toldprocedure, jf. toldkodeksens artikel 204, stk. 1, sidste del. Dette er nærmere uddybet i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, der indeholder 3 led, der alle skal være opfyldt, før misligholdelsen ikke har haft reelle følger. Artiklen er samtidig en udtømmende oplistning af mulighederne for at bortse fra opstået toldskyld, jf. herved EFdomstolens præjudicielle afgørelse i sag C-48/98. Følgende betingelser skal være opfyldte:

• misligholdelsen er ikke et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn
• misligholdelsen skyldes ikke åbenbar forsømmelighed
• alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende:

1 ) overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var blevet anmodet herom i tide.

...

I nærværende sag er det den tredje betingelse, der er relevant. Det afgørende er, om genudførselsfristen ville være blevet forlænget, hvis klageren havde anmodet toldcentret om dette inden udløbet af fristen. Genudførselsfristen er fastsat efter gennemførelsesbestemmelserne artikel 560, stk. 2, der ikke giver toldmyndighederne mulighed for at forlænge fristen, hvorfor den tredje betingelse således ikke er opfyldt. Toldcentret har i øvrigt henvist til EF-domstolens afgørelse i sag C-325/96, en lignende sag som nærværende, hvor de portugisiske myndigheder havde forlænget fristen, men blev underkendt.

Vedrørende de varer, der har været oplagt på toldoplag den 2. juni 2000, har toldcentret anført, at det er antagelsesdatoen som nævnt i angivelsen til toldoplag, der er gældende, idet proceduren for aktiv forædling - suspension herved afsluttes, og en anden toldprocedure startes. Det forhold, at klageren har haft EDB-mæssige problemer er ikke af betydning for afgørelse af sagen. Det er således ikke som anført af repræsentanten den fysiske flytning af færdigvarerne, der er afgørende, men derimod den dato, hvor varerne er forudanmeldte til (antagelsesdatoen), som gælder. Det er samtidig klageren selv, som har anført oplæggelsesdatoen, hvorefter toldcentret ikke kan betragte disse som fejlagtige.

Vedrørende repræsentantens bemærkninger om utilstrækkelig vejledning har toldcentret anført, at Toldcenter Vestjylland først har fået overført virksomheden pr. 1. april 2000 fra Toldcenter Sydjylland. Imidlertid har Toldcenter Sydjylland vejledt, hvad der var nødvendigt for, at virksomheden kunne udfylde ansøgningen korrekt, hvilket også ses af, at ansøgningen rent faktisk også har været korrekt udfyldt. Selv om vejledningen til klagerens bevilling ikke nævner, at toldcentret vil opkræve told og afgifter, hvis genudførselsfristerne overskrides, må dette imidlertid være den naturlige konsekvens af, at der er tale om en suspensionsordning og ikke en permanent toldfritagelse.

Told- og Skattestyrelsen har i en udtalelse til Landsskatteretten indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Styrelsen har hertil anført, at med EF-domstolens dom af 16. december 1997 i sag C-325/96 er det fastslået, at "frister for genudførsel ikke kan forlænges", når det drejer sig om landbrugsprodukter, der som fællesskabsvarer ville være omfattet af en restitutionsordning. De i dommen nævnte bestemmelser er direkte sammenlignelige med gennemførelsesbestemmelsernes artikel 560 (mejerisektoren er specifikt omfattet af stk. 2), hvorefter forlængelse af fristen som nævnt i artikel 559, stk. 2, stort set kun kan finde sted for industrivarer. Endvidere giver de nævnte regler ikke mulighed for, at man undlader opkrævning, når en fristoverskridelse er sket, uanset den alene måtte være 1 dag. Styrelsen har i denne forbindelse bemærket, at betingelserne for anvendelse af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, ikke kan anses for opfyldte i nærværende sag.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal foretages efteropkrævning af told, moms og renter for de omhandlede varer, hvorfor det af klageren indbetalte beløb skal tilbagebetales med renter. Repræsentanten har tillige nedlagt en subsidiær påstand om, at der sker opkrævning af told og moms med et af Landsskatteretten fastsat beløb, alternativt at sagen bliver hjemvist til fornyet behandling ved toldcentret.

Repræsentanten har anerkendt, at genudførelsesfristen i nærværende sag, uanset ansøgningens form, kun kan fastsættes efter gennemførelsesbestemmelsernes artikel 560, og ikke artikel 559, idet både smør og småkager er omtalt i den styrende forordning nr. 804/68 med bilag.

Repræsentanten har til støtte for påstanden gjort gældende, at myndighederne ikke har vejledt klageren i tilstrækkeligt omfang, jf. herved forvaltningslovens § 7. De vejledninger, som er tilsendt klageren, er forvirrende eller i bedste fald utilstrækkelige vedrørende genudførselsfristen og konsekvenserne af en overtrædelse af denne. I Toldcentrets "Vejledning. Aktiv forædling, surpensionsordningen - ad bevilling, journal. nr. 92/00224-00251," omtales på side 2, hvad en genudførselsfrist er. I det afsluttende afsnit på s. 6 om kontrol m.v. omtales som eneste konsekvenser af misbrug o.lign, at bevillingen kan bortfalde, og at der kan blive tale om straf. Der nævnes intet om, at overskridelse af en genudførselsfrist, der er omtalt i vejledningens side 2, kan medføre en efteropkrævning. Heller ikke i Toldvejledningen 1998, der s. 18 omtaler genudførselsfrister, er det nævnt, at en overskridelse af disse frister vil medføre efteropkrævning. Det mest nærliggende indtryk, som en borger må få, efter en gennemlæsning af de to vejledninger er, at en genudførselsfrist er en form for ordensforskrift, og at en tilsidesættelse af fristen - hvis den overhovedet er forbundet med sanktioner i det højeste kan medføre, at bevillingen til aktiv forædling bortfalder med virkning for fremtiden. Det er samtidig ikke tilstrækkeligt blot at vejlede om udfyldelse af en blanket, idet myndighedernes vejledning må indeholde mere end dette, da der er tale om et komplekst regelsæt.

Med hensyn til de forædlingsprodukter, der blev henlagt på toldoplag, har repræsentanten anført, at disse fysisk var overflyttet til toldoplag inden fristens udløb. Det forhold, at der er sket fejl i virksomhedens edb-baserede lagerstyring ændrer ikke ved suspensionen. For så vidt angår de produkter, der alene på grund af edb-problemer ser ud til at være oplagt efter fristens udløb har repræsentanten bemærket, at produkterne rent fysisk var flyttet til det godkendte toldoplag, hvilket støttes af varekontokortene, der viser, at der er foretaget tests m.v. Repræsentanten har på denne baggrund til støtte for påstanden gjort gældende, at det er den fysiske flytning, der er afgørende for, om den omhandlede frist er overholdt, hvorfor den fejlagtige angivelse af datoen på oplæggelsesangivelsen ikke kan begrunde opkrævningen.

Klagerens repræsentant har endvidere gjort gældende, at de færdige produkter er udført i overensstemmelse med reglerne eller lagt på toldoplag og således ikke bragt i fri omsætning i EU. Klageren har på alle punkter opfyldt betingelserne for bevillingen. Der er alene sket en mindre overskridelse af den i bevillingen fastsatte frist, hvilket ingen indflydelse har haft på det overordnede formål med fastsættelse af en frist, nemlig at myndighederne skal have mulighed for at kontrollere, at betingelserne for suspension overholdes. Ved den mindre væsentlige fristoverskridelse er myndighederne ikke frataget kontrolmuligheden. Dette ses tydeligt af, at fristoverskridelsen rent faktisk først konstateres ved efterfølgende kontrol af de indberetninger, som klageren foretager. Repræsentanten har videre anført, at klageren ikke har tilsigtet eller opnået en berigelse, og at der er ikke lidt noget tab, hverken hos myndigheder eller tredjemand som følge af fristoverskridelsen. Den sanktion, man har valgt med opkrævning af told mv., er således ikke proportional med overtrædelsens karakter. Man kunne have nøjedes med anvendelse af straf eller tilbagekaldelse af bevillingen med virkning for fremtiden under hensyn til såvel det danske som EU-retlige proportionalitetsprincip.

Repræsentanten har videre anført, at hvis det i bevillingen eller på anden tydelig måde havde været oplyst overfor klageren, at overskridelsen af den i bevillingen nævnte frist ville indebære efteropkrævning, ville klageren, inden varen blev solgt, have haft mulighed for at fastsætte salgsprisen under hensyntagen til, at fremstillingen nu var forbundet med risiko for yderligere omkostninger. Når klageren således ikke har været gjort opmærksom på, at efteropkrævning kunne ske, selv ved mindre fristoverskridelser, og når overskridelsen først blev konstateret lang tid efter, at færdigvarerne var udført i overensstemmelse med betingelserne, udgør en efteropkrævning et overordentligt intensivt indgreb overfor klageren. Klageren har produceret og solgt i tillid til, at råvarerne koster en bestemt relativ lav pris. Efter genudførelsen og salg af færdigvaren blev de allerede anvendte råvarers pris med tilbagevirkende kraft sat betydeligt i vejret, således som det også fremgår af det udarbejdede skema over kostprisen med og uden suspension af tolden på smøret. Isoleret set ville det således have været mindre indgribende for klageren, hvis toldcenteret i stedet for efteropkrævning valgte at tilbagekalde bevillingen med den virkning, at fremtidig indkøbt smør ville blive belagt med importafgift og moms. Dette ville give klageren mulighed for at indrette salgspriserne efter produktionsomkostningerne.

Repræsentanten har herudover anført, at det overordnede formål med fastsættelse af en frist for genudførelse af det omhandlede smør, er kontrolhensyn. Det er hensynet til myndighedernes mulighed for at kontrollere, at smørret anvendes og genudføres forskriftsmæssigt, enten stikprøvevis eller ved efterfølgende kontrol af regnskabsmateriale, der begrunder fristerne. Dette ses blandt andet af præamblen til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en toldkodeks. Den omstændighed, at der sker en mindre overskridelse af fristen, har ikke afskåret toldcenteret fra at foretage den ønskede kontrol, hvilket tydeligt illustreres af, at fristoverskridelsen er konstateret efterfølgende på grundlag af klagerens indberetninger. Årsagen til, at fristen overskrides, er alene en simpel fejl i lagerstyringen. Der er på ingen måde tale om en forsætlig overskridelse af fristen, hvilket også støttes af det forhold, at klageren rettidigt og i overensstemmelse med reglerne månedligt har indgivet afslutningsopgørelser til toldcentret.

Samtidig er formålet med toldproceduren "aktiv forædling" at muliggøre eksport til verdensmarkedet uden for EU under anvendelse af råstoffer indkøbt uden for EU. Derved undgår EU at stille virksomheder inden for EU ringere i konkurrencemæssig sammenhæng end virksomheder uden for EU. Den generelle ordning med aktiv forædling har derfor ikke som sit primære formål at være basis for en indtægt til EU, men derimod at sikre rimelige konkurrencevilkår for virksomhederne i EU. Overholdelsen af den fastsatte frist for eksport/oplægning på toldoplag er kun et bikrav i forbindelse med aktiv forædling, idet det primære krav er, at der sker eksport af de forarbejdede råvarer, hvilket ligeledes fremgår af præamblen til toldkodeksen, hvoraf det fremgår, at "af hensyn til udenrigshandlens store betydning for Fællesskabet bør toldformaliteter og toldkontrol undgås eller i det mindste begrænses mest muligt" .

For så vidt angår toldkodeksens art. 204, stk. 1, litra b), jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, har repræsentanten anført, at klageren ikke har forsøgt at unddrage varerne toldtilsyn, og at der højest er tale om en mindre fejl fra klagerens side. Fristoverskridelsen har ikke medført tab for myndighederne eller andre eller beriget klageren, ligesom det ikke har hindret kontrolmuligheder samt opfyldelse af bevillingen eller overholdelse af reglerne i øvrigt, hvorfor misligholdelsen ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af toldproceduren. Repræsentanten har videre anført, at det end ikke er relevant at diskutere en fristoverskridelse, da forholdet er omfattet af gennemførselsbestemmelsens artikel 859, nr. 6. Småkagerne er blevet toldoplagt før udløbet af fristerne, og eventuelle formalitetsfejl for så vidt angår toldoplægningen udløser ikke toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, jfr. gennemførselsbestemmelsens artikel 859, nr. 6.

Repræsentanten har yderligere for så vidt angår fristoverskridelserne henvist til en tidligere sag fra 1993 mellem klageren og Landbrugsministeriet hhv. Told- og Skattestyrelsen, hvor en fristoverskrivelse på 1 dag blev accepteret. Efter denne sag har klageren således haft føje til den antagelse, at toldmyndighederne ville acceptere en fristoverskridelse på i hvert fald 1 dag i forbindelse med toldprocedurer, idet toldmyndighederne efter den nævnte sag i øvrigt ikke har varslet nogen praksisændring overfor klageren i så henseende.

Repræsentanten har tillige henvist til, at efter dansk praksis omkring fristoverskridelser koncentrerer afgørelserne sig i det væsentlige om fristoverskridelser i forbindelse med ansøgninger hhv. anke og kære. Særligt vedrørende den sidste gruppe af frister er der meget lidt tolerance over for fristoverskridelser. Dette skal imidlertid ses i lyset af, at formålet med disse frister er at varetage hensynet til modparter/tredjemænd, der skal kunne indrette sig efter, at en given sag ikke er anket eller kæret inden for de givne frister, ligesom der er en administrativ fordel for domstolssystemet ved meget konkret målbare frister. Selv ved disse meget strenge frister er der dog ofte etableret mulighed for opnåelse af oprejsningsbevilling. I nærværende sag har fristen til formål at muliggøre en kontrol fra myndighedernes side og konkret har de korte fristoverskridelser ikke medført, at myndighedernes kontrolmuligheder er blevet forringet. Endvidere er der ikke sket forringelse af retsstillingen for nogle tredjemænd, da de pågældende produkter enten er blevet eksporteret eller lagt på toldoplag med henblik på eksport.

Repræsentanten har til støtte for påstanden endelig henvist til afgørelserne fra EF-domstolen i sagerne, C-437/93 Temic Telefunken Micro Electronic GmbH, T-72/98 Astilleros Zamaconasa S.A., C87/92 Hoche GmbH, samt C-48/98 Söhl & Sölke. For så vidt angår toldcentrets henvisning til afgørelsen i sag C-325/96 Fabricia de Cueijo, har repræsentanten anført, at denne afgørelse ikke kan anvendes, idet der var tale om fristoverskridelser på over et halvt år, mens der i nærværende sag er tale om overskridelser på helt ned til blot 1 dag.

Sluttelig har repræsentanten til yderligere belysning af proportionalitetsspørgsmålet anført, at efteropkrævningen i de 4 verserende sager alene for 1999 vedrører 2,2 % af den samlede mængde forarbejdet smør eller ca. 4,3 % af det smør, som klageren har købt med henblik på aktiv forædling. Der er således mængdemæssigt og beløbsmæssigt tale om overskridelser for en meget lille del af den samlede produktion.

Landsskatteretten skal udtale

Af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer artikel 204, fremgår det:

"...

1. Toldskyld ved indførsel opstår:

1. når en af de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet, misligholdes, eller
2. når en af betingelserne for en vares henførsel under den pågældende toldprocedure eller for indrømmelse af nedsat eller nulimportafgift på grund af dens anvendelse til særlige formål ikke er opfyldt,

i andre end de i artikel 203 omhandlede tilfælde, medmindre det godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure.

2. Toldskylden opstår enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse bevirker, at der opstår toldskyld, ikke længere er opfyldt, eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende toldprocedure, hvis det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for henførslen af varen under den pågældende procedure eller indrømmelsen af nedsat eller nulimportafgift på grund af dens anvendelse til særlige formål ikke var opfyldt.

..."

Af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/9 3 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer kapitel 3 om aktiv forædling art. 560, fremgår det:

"...

1. Genudførselsfristen kan ikke overstige seks måneder for landbrugsprodukter af samme art som dem, der er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 565/80, såfremt disse produkter skal genudføres i form af forarbejdede produkter eller i form af de i artikel 2, litra b) eller c), i nævnte forordning omhandlede varer, jf. dog stk. 2.

2. For de produkter, der er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EØF) nr. 804/68, og som er bestemt til fremstilling af produkter, der er omhandlet i den nævnte artikel, eller af varer, der er opført i bilaget til nævnte forordning, kan genudførselsfristen dog ikke overstige fire måneder.

..."

Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 562, stk. 1, fremgår det:

"De i artikel 559 og 560 omhandlede frister løber fra datoen for antagelsen af angivelsen til varernes henførsel under proceduren eller af angivelsen om overgang til fri omsætning inden for rammerne af tilbagebetalingsordningen."

Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, fremgår det:

"Følgende misligholdelser anses efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, for ikke at have haft reelle følger for det korrekte forløb af midlertidig opbevaring eller toldprocedurer, forudsat:

-	at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn
-	at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side
-	at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende:
	1) overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var blevet anmodet herom i tide.
	...
	6) udførsel fra Fællesskabets toldområde af en vare, der er under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel til en frizone af kontroltype I som defineret i artikel 799 eller til et frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes

..."

Af momslovens § 12, fremgår det:

"...

Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.

Stk. 2. Når varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende fællesskabsforsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller varen ved indførslen oplægges i Københavns Frihavn, på frilager eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger."

Landsskatteretten skal indledningsvis bemærke, at der er enighed om, at smør er omfattet af artikel 1 i Rådets forordning nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, ligesom småkager er omfattet af bilaget til forordningen, hvorfor genudførselsfristen for de omhandlede forædlingsprodukter alene har været 4 måneder, jf. herved gennemførelsesbestemmelsernes artikel 560, stk. 2. Fristen regnes fra datoen for angivelse til aktiv forædling for det anvendte smør, jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 562, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren i de omhandlede tilfælde har overskredet fristen for genudførsel af forædlingsprodukterne. For så vidt angår de varer, der har været oplagt på toldoplag, bemærker retten, at det afgørende tidspunkt for vurderingen af, om genudførselsfristen har været overholdt, ikke er varernes fysiske oplæggelse, men derimod antagelsesdatoen for, hvornår varerne er overgået fra toldproceduren aktiv forædling til toldproceduren toldoplag, jf. herved toldkodeksens artikel 67. Retten finder i overensstemmelse hermed, at antagelsesdatoen for tilfælde, hvor varerne, pga. restitutionsreglerne har været forudanmeldt til oplæggelse på toldoplag, jf. herved Kommissionens forordning nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter artikel 5, stk. 7, og bekendtgørelse nr. 507 af 23. juni 1999 om administration af og kontrol med det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. § 11, stk. 1, må anses at være den dato, hvor varerne ifølge klagerens forudanmeldelse overføres til toldoplaget.

Retten finder som følge af fristoverskridelserne, at der herved er opstået toldskyld, idet klageren har misligholdt en af de forpligtelser, der er gældende ved anvendelse af toldproceduren aktiv forædling, jf. toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a).

Landsskatteretten bemærker endvidere for så vidt angår spørgsmålet, om misligholdelsen ikke har haft reelle følger, jf. herved gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, jf. toldkodeksens artikel 204, stk. 1, at der er 3 betingelser, der alle skal være opfyldte, før opkrævning af told og afgifter kan undlades. Særligt for så vidt angår betingelsen om, at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende i tilfælde omfattet af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, nr. 1, bemærker retten, at uanset der i visse tilfælde alene har været tale om mindre fristoverskridelser, kan disse forhold ikke være omfattet af bestemmelsen, som følge af, at reglen i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 560, stk. 2, er en særregel, der ikke indeholder mulighed for forlængelse, jf. EF-domstolens dom af 16. december 1997 i sag C-325/96 (Fábrica de Queijo Eru Portuguesa Ld) vedr. den tidligere gældende regel i forordning nr. 3677/86, artikel 28, som ændret ved forordning nr. 2281/88. Dog bemærker retten for så vidt angår de varer, der har været oplagt på toldoplag, at forholdet kunne være omfattet af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, nr. 6 .

Imidlertid finder retten, at betingelsen om, at misligholdelsen ikke må skyldes åbenbar forsømmelighed fra klagerens side ikke er opfyldt. Retten har herved henset til, klageren må betegnes som en erfaren erhvervsdrivende, der har anvendt toldproceduren aktiv forædling i en række år, og dermed burde være klar over betydningen af en manglende overholdelse af den genudførselsfrist, der tydeligt har været angivet i de udstedte bevillinger. Samtidig har der været tale om en forpligtelse, der har været enkel at overholde. Særligt for så vidt angår de tilfælde, hvor de færdigfremstillede varer har været oplagt på toldoplag, bemærker retten, at det er klageren selv, der i udførselsangivelsen/forudanmeldelsen har angivet en oplæggelsesdato, der har ligget efter datoen for, hvornår varerne efter det oplyste rent faktisk har været oplagt. Den herved af klageren skabte uoverensstemmelse mellem de faktiske forhold og de formelle forhold har medført, at toldmyndighederne ikke har været i besiddelse af korrekte oplysninger om varernes placering og således ikke har kunne udøve en effektiv kontrol heraf.

Retten finder i øvrigt ikke, at de af repræsentanten påråbte grunde, herunder henvisningen til det danske og EU-retlige proportionalitetsprincip, kan føre til andet resultat, hvorfor den påklagede afgørelse vil være at stadfæste.

Herefter bestemmes

Toldcenter Vestjyllands afgørelse af 26. september 2000.                 Stadfæstes.

..."

Landsskatterettens anden kendelse vedrører blandt andet småkager med genudførelsesfrister den 8. juni 2000. Kendelserne er stort set enslydende, men af den anden kendelse fremgår særligt følgende:

"...

Det er endvidere oplyst, at det omhandlede smør, i alt 24.330 kg blev indført i december 1999 samt januar og februar 2000 og anvendt til produktion af småkager i januar og februar 2000. De fremstillede varer, blev udført igen i januar, marts, og maj måned 2000 og endelig ved oplæggelse på toldoplag den 9. juni 2000. For så vidt angår de varer der blev oplagt på toldoplag er det oplyst, at klageren tilbage den 16. maj 2000 ansøgte om godkendelse til at anvende et areal som toldoplag i lagerhal F på fabrikken i Stege. Arealet blev godkendt ved besøg af KP, Toldcenter Køge, inden udgangen af maj måned. Klagerens repræsentant har oplyst, at de omhandlede produkter fysisk blev flyttet fra det almindelige lager til det godkendte toldoplag i lagerhal F i perioden op til den 6. juni 2000. Den fysiske flytning af produkterne var således tilendebragt den 6. juni 2000, hvilket var inden udførelsesfristens udløb den 8. juni 2000. Lagertransaktionen blev edb-mæssigt forsøgt foretaget den 6. juni 2000, jf. det fremlagte udskrift af varekontokort den 29. august 2000. Af tekniske årsager kunne transaktionen ikke gennemføres og den blev først bragt på plads af IT-afdelingen den 9. juni 2000. Ved en fejl er denne dato blevet anført som oplægsdatoen. Klagerens repræsentanter har fremlagt tro og love erklæring herom fra BT, lagerchef hos KelsenBisca A/S i Stege. Klageren berigtigede forholdet overfor toldcenteret straks efter, at det blev opdaget, jf. skrivelse af 29. august 2000 til Toldcenter Vestjylland.

Toldcenteret har lavet følgende oversigt, idet man ud fra FIFO-princippet, som klageren anvender, har forudsat, at de småkager, der er produceret først, også er udført først:

Modtagelsesdato			Eksp.nr.	Genud.frist			Udført
2.	december	1999	2911 04 2022	2.	april	2000	marts/maj 2000
2.	december	1999	2911 04 2023	2.	april	2000	maj 2000
13.	januar	2000	1201 04 2038	13.	maj	2000	9. juni 2000
8.	februar	2000	0402 04 2013	8.	juni	2000	9. juni 2000
8.	februar	2000	0402 04 2014	8.	juni	2000	9. juni 2000
8.	februar	2000	0402 04 2042	8.	juni	2000	9. juni 2000
8.	februar	2000	0402 04 2043	8.	juni	2000	9. juni 2000
8.	februar	2000	0702 04 2009	8.	juni	2000	9. juni 2000

Ved den påklagede afgørelse har toldcenteret opkrævet følgende beløb:

Told	458.12 6,90 kr.
Udligningsrenter	4.917,20 kr.
Moms 25 % af toldværdien + suspenderet told	195.338,00 kr.
I alt	658.382,10 kr.

Med hensyn til de forædlingsprodukter, der blev henlagt på toldoplag har repræsentanten anført, at det ikke er korrekt som anført i sagsfremstillingen, at toldoplæg skete den 9. juni 2000, idet den fysiske flytning af produkter var tilendebragt den 6. juni 2000, hvilket var inden fristens udløb, der var den 8. juni 2000. Repræsentanten har på denne baggrund til støtte for påstanden gjort gældende, at det er den fysiske flytning, der er afgørende for, om den omhandlede frist er overholdt, hvorfor den fejlagtige angivelse af datoen på oplæggelsesangivelsen ikke kan begrunde opkrævningen.

..."

Landsskatterettens tredje kendelse vedrører en række overskridelser af genudførelsesfrister på 1½ til 4 måneder i 1999.

KelsenBisca indbragte oprindeligt alle 3 kendelser for landsretten med en samlet påstand om, at sagsøgte skulle tilpligtes at betale 3.613.309,80 kr. til sagsøgeren, subsidiært et mindre beløb. Dagen inden domsforhandlingen hævede KelsenBisca en del af sagen, sådan at den endelige påstand på 1.006.808,92 kr. kun vedrører fristoverskridelser, der relaterer sig til genudførelsesfrister den 31. maj og 8. juni 2000.

Supplerende sagsfremstilling

Sagsøgeren har på en blanket forudanmeldt op oplæggelse på toldoplag af 24.047 kartoner småkager. Oplæggelsesdatoen, der er noteret med håndskrift, er oplyst til: "02.0 6.00". Indladningsdag er anført til den 2. juni 2000 med starttidspunkt kl. 10.00 og sluttidspunkt kl. 12.00. Indladningsstedet er hos Frode Laursen i Hørning. Øverst på blanketten fremgår, at der er tale om en "ANGIVELSE". Det fremgår endvidere, at blanketten er EF-direktoratets eksemplar. Blanketten er dateret 31. maj 2000 og underskrevet af NJ.

På afsenderens/eksportørens eksemplar af blanketten er der som oplæggelsesdato med maskinskrift noteret: "01.06.00". Datoen er streget over, og der er med håndskrift noteret: "02.06.00". Blanketten er ligeledes dateret den 31. maj 2000 og underskrevet af NJ.

Af sagsøgerens varekontokort af 13. september 2000 med overskriften: "Lager - Frode Laursen" fremgår, at der den 31. maj 2000 under "Afgang" er noteret: "24.047". Den 2. juni 2000 er der noteret et tilsvarende antal under "Tilgang". Der er som tekst anført: "Fejl dato toldoplag".

Af sagsøgerens varekontokort af samme dato med overskriften "Toldoplag - Frode Laursen" fremgår, at der den 31. maj 2000 under "Tilgang" er noteret "24.097". Den 2. juni 2000 er det samme antal noteret under "Afgang". Under denne dato er der som tekst anført: "test med jr.".

Sagsøgeren har endvidere på en blanket, der er dateret 31. maj 2000 og underskrevet af NJ, forudanmeldt oplæggelse på toldoplag af 36.423 kartoner småkager. Oplæggelsesdatoen er anført til den 9. juni 2000. Indladningssted er Ahornvej i Stege med starttidspunkt kl. 9.00 og sluttidspunkt kl. 12.00 den 9. juni 2000. Øverst på blanketten fremgår, at der er tale om en "ANGIVELSE".

Af sagsøgerens varekontokort af 29. august 2 000 fremgår, at der den 6. juni 2000 under "Afgang " er noteret: "36.423". Samme antal er samme dag noteret under "Tilgang". Den 9. juni 2000 er der noteret: "36.423" under "Afgang". Et tilsvarende antal er den 9. juni 2000 noteret på et andet kontokort af 29. august 2000 med bemærkningen: "TOLDOPLAG".

Følgende fremgår af "Bilag til udførelsesopgørelse A-smør"

"...

Pga. at det desværre ikke har været muligt at flytte varer fra alm. lager til toldoplag i vort EDB-system før efter den 8/6-00. Er toldoplaget på varenr. 56776A blevet flyttet pr. den 9/6-00. Kopi af oprindelig YM er vedlagt som dokumentation herfor

26.06.00

PT"

Forklaringer

RL har forklaret, at hun har været ansat hos KelsenBisca i 35 år. Hun er chef i økonomiafdelingen og i 1999/2000 blev regnskabet vedrørende aktiv forædling udført af en medarbejder i økonomiafdelingen. Virksomheden fik første gang bevilling til aktiv forædling i midten af 1995. Bevillingen skal fornyes hvert kvartal. Det importerede smør bruges med det samme eller lægges på toldoplag alt afhængig af produktionsplanen. Virksomheden aflægger regnskab overfor ToldSkat hver 3. måned og har ikke tidligere fået påtaler derfra. I februar 1998 blev virksomheden indkaldt til et møde hos ToldSkat som påpegede, at der var et par små regnskabsmæssige justeringer, der skulle foretages, og det rettede virksomheden sig efter. KelsenBisca har ikke tidligere haft problemer med at overholde genudførelsesfristerne. I starten af 2000 blev ligningskredsene i Jylland lavet om. KelsenBisca blev i den forbindelse overført fra Toldcenter Sydjylland til Toldcenter Vestjylland. På det tidspunkt var Toldcenter Sydjylland kun nået til at ligne 2. kvartal af 1996. Den 7. marts 2000 foretog toldvæsenet kontrol på virksomheden. Efterfølgende bad JA sagsøgeren om dokumentation for visse forhold. På et møde den 11. maj 2000 meddelte JA, at hun ikke mente, at sagsøgeren havde overholdt udførselsfristerne. De blev herefter klar over, at der var forhold omkring genudførelse af varerne, de ikke havde styret godt nok. Det har KelsenBisca efterfølgende rettet op på. Hun var ikke direkte involveret i toldoplagene i slutningen af maj og starten af juni 2000. Der er et område på fabrikken i Stege, som er godkendt til toldoplag. Virksomheden har desuden lejet lagerlokaler hos Frode Laursen, der også kan benyttes til toldoplag. Et vareparti overgår til toldoplag ved, at der sættes afspærring omkring. NJ, hvis navn fremgår af forudanmeldelserne, er kontorassistent på eksportlageret i Stege. Varerne blev forudanmeldt til ToldSkat, for at opnå eksportrestitution for sukkeret i småkagerne. De varer, der ifølge forudanmeldelsen har en oplæggelsesdato den 9. juni 2000, blev fysisk flyttet til toldoplag den 6. juni 2000. Det har hun fået oplyst af ansatte på lageret. De forsøgte samme dag at registrere flytningen i edb-systemet, men systemet ville ikke udføre ordren. Virksomheden var ude for 2 tilfælde af edb-problemer lige efter hinanden i maj og juni 2000. Edb-problemerne er efterfølgende blevet rettet. De kunne senere have rettet datoen i edb-systemet, men det er ikke sket. Udarbejdelsen af en forudanmeldelse hænger sammen med lagerbogføringen. I maj/juni 2000 var edb-systemet indrettet sådan, at man var nødt til at simulere en udførsel af varerne og derefter føre dem tilbage igen for at kunne udfylde forudanmeldelsesblanketterne. Varerne hos Frode Laursen blev flyttet til toldoplag den 31. maj 2000. Det er edb-systemet, der pr. automatik har dateret forudanmeldelsen den 31. maj 2000, som var den dag, blanketten blev udfyldt. Det skyldes ikke edb-problemer, at der på forudanmeldelsen er skrevet "01.06.00" som er rettet til "02.06.00". Hun vil gætte på, at datoen 1. juni 2000 er skrevet på af hensyn til anmeldelsesfristen på 24 timer ved eksportrestitution. Hun er dog ikke klar over, om det forholder sig sådan. I midten af maj 2000 blev det indskærpet overfor blandt andre NJs chef, at udførelsesfristerne skal overholdes. Den 2. og 5. juni 2000 var virksomheden lukket.

BT har forklaret, at han er ansat hos KelsenBisca som lagerforvalter. Han har været ansat siden 1985. Han har det overordnede ansvar for lagrene i Stege, Nr. Snede og Hørning, herunder for, at varerne befinder sig på lagrene, og at de kommer af sted til kunderne. Når en virksomhed ønsker lagerfaciliteter godkendt til toldoplag, retter den henvendelse til toldvæsnet, der syner faciliteterne og foretager godkendelse. Et hvilket som helst sted på lagrene i Stege og hos Frode Laursen i Hørning kan bruges til toldoplag. Varerne flyttes ikke fysisk, men der sættes en strimmel omkring dem, og der sættes partinummer på. Derefter skal ændringen bogføres i edb-systemet. Der blev sat en strimmel om varerne på Frode Laursens lager den 31. maj 2000. Han var ikke selv til stede, men hvis Frode Laursens personale har overholdt aftalerne, som de plejer, er det sket den 31. maj 2000. Han har spurgt NJ om, hvorfor hun på forudanmeldelsen har skrevet "01.06.00" og derefter rettet det til 02.06.00". Hun har ikke kunne give en forklaring herpå.

Parternes procedure

KelsenBisca har til støtte for sin påstand i første række gjort gældende, at genudførelsesfristerne ikke er overskredet. Det afgørende er, hvornår varerne rent fysisk oplægges på toldoplag, og ifølge forklaringerne fra RL og BT var småkagerne rent fysisk oplagt på toldoplag inden genudførelsesfristernes udløb, hvilket også stemmer med kontokortenes udvisende. Dette følger af Toldvejledningen 2004-3: Toldbehandling, punkt A.14.12.2, hvoraf fremgår, at proceduren afsluttes for indførselsvarerne, når forædlingsprodukter oplægges på toldoplag. Den dato, som KelsenBisca har angivet som oplagsdato i sin forudanmeldelse, er uden betydning for overgangen fra forædlingsordningen til toldoplag. Datoen har kun betydning i relation til fristerne for anmeldelse af eksportrestitution.

KelsenBisca har i anden række gjort gældende, at eventuelle fristoverskridelser ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den pågældende toldprocedure, jf. toldkodeksen artikel 204, stk. 1, jf. gennemførelsesbestemmelserne artikel 859, nr. 6. Det er alene en formalitet, som ikke overholdes. Fejlen skyldes edb-problemer hos KelsenBisca, og oplagsdatoerne i forudanmeldelserne er alene angivet på grund af de regler, der gælder for eksportrestitution. Der foreligger ikke åbenbar forsømmelighed fra KelsenBiscas side, da det kræver mere end simpel uagtsomhed. Fejlene har desuden ikke haft betydning for toldvæsnets kontrolmuligheder, da der kunne være foretaget kontrol af varerne når som helst. Dertil kommer, at pålæggelse af fuld toldskyld vil være i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip. Forudanmeldelsen er en biforpligtelse, og der kan ikke pålægges fuld told, blot fordi en ansat på kontoret har lavet en fejl, der bevirker, at fristerne overskrides med ganske få dage.

Skatteministeriet, der ikke har bestridt, at varerne fysisk er overgået til toldoplag inden genudførelsesfristernes udløb, har til støtte for sin påstand gjort gældende, at genudførelsesfristerne er overskredet, idet det efter toldkodeksens artikel 67 sammenholdt med artikel 89 er angivelsesdatoen, der er afgørende. KelsenBisca har derfor overskredet fristerne og suspension af tolden er ikke længere gældende.

Skatteministeriet har endvidere gjort gældende, at KelsenBisca har udvist åbenbar forsømmelighed. KelsenBiscas mange fristoverskridelser ved genudførsler i både 1999 og 2000 er udtryk for forsømmelighed fra virksomhedens side. Det må herved tages i betragtning, at virksomheden har benyttet forædlingsordningen i flere år og er erfaren med denne, ligesom KelsenBisca er en stor professionel virksomhed. KelsenBisca har desuagtet ikke sørget for at indrette virksomheden og tilrettelægge produktionen og sine genudførelsesprocedurer, så man har kunnet overholde fristen. Det er ikke godtgjort, at det var edb-problemer, der var årsagen til, at oplagsdatoerne blev angivet til henholdsvis den 2. juni og den 9. juni 2000 overfor toldvæsnet. Særligt for så vidt angår partiet den 31. maj 2000 er der formentlig forsætligt angivet en forkert dato, for at virksomheden kunne overholde anmeldelsesfristerne for ansøgning om eksportrestitution. Der er således tale om en meget grov fejl.

Det EU-retlige proportionalitetsprincip er uden betydning for sagen. Toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne sondrer ikke mellem hoved- og biforpligtelser, men gør udtømmende op med, hvornår betingelserne for suspension af told er opfyldt.

Skatteministeriet har til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning gjort gældende, at sagen, såfremt KelsenBisca måtte få helt eller delvist medhold, efter fast praksis skal hjemvises til afgiftsmyndighederne til konsekvensberegninger af toldskyld m.v.

Skatteministeriet har påstået sig tillagt fulde sagsomkostninger i forhold til den oprindelige påstand på 3.613.309,80 kr., under henvisning til at KelsenBisca først nedsatte påstanden dagen inden domsforhandlingen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter toldkodeksen artikel 67 er det datoen for toldmyndighedernes antagelse af angivelsen, der lægges til grund for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til, medmindre der er fastsat andre særlige bestemmelser.

Efter toldkodeksen artikel 89, stk. 1, afsluttes en suspensionsprocedure af økonomisk betydning, når de under proceduren henførte varer eller eventuelt forædlingsprodukter eller forarbejdede produkter, som er tilvirket under denne procedure, angives til en anden tilladt toldmæssig bestemmelse eller anvendelse.

Det følger heraf, at toldproceduren aktiv forædling først afsluttes den dag, da varerne overgår til en anden tilladt toldprocedure, herunder toldoplag. Det følger endvidere af bestemmelserne, at varerne overgår til toldoplag den dag antagelsesdatoen - som er angivet i virksomhedens forudanmeldelse til toldmyndighederne. Det er uden betydning, at oplæggelsen på toldoplag alene er forudanmeldt med henblik på overholdelse af reglerne for eksportrestitution.

KelsenBisca har således overskredet udførelsesfristerne og har misligholdt en forpligtelse efter toldproceduren, jf. artikel 204, stk. 1, litra a.

Toldskyld er herefter som udgangspunkt opstået, og KelsenBisca kan herefter kun undgå toldskyld, hvis betingelserne i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, stk. 1, er opfyldt.

KelsenBisca, der er en stor professionel virksomhed, har benyttet sig af ordningen aktiv forædling siden midten af 1995 og bør derfor være bekendt med de ret enkle regler for ruspensionsordningen og konsekvensen af fristoverskridelse. Virksomheden har desuagtet flere gange overskredet genudførelsesfristerne i 1999 og 2000. KelsenBisca har ikke godtgjort, at virksomhedens edb-problemer i slutningen af maj og starten af juni 2000 har haft betydning for de toldoplagsdatoer, som er angivet overfor toldmyndighederne, og KelsenBisca har ikke i øvrigt kunnet redegøre for, hvorfor der i forudanmeldelserne til toldmyndighederne blev anført henholdsvis den 2. juni og 9. juni 2000 som oplæggelsesdatoer. På den baggrund, og selvom der kun er tale om få dages overskridelse af fristen, findes KelsenBisca at have udvist åbenbar forsømmelighed, jf. gennemførelsesbestemmelserne artikel 859.

Opkrævningen er en følge af de udtømmende EU-regler på området og er ikke i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip.

Herefter, og da udligningsrenter og moms er en konsekvens af pålæggelse af toldskylden, tager landsretten sagsøgtes principale påstand til følge.

KelsenBisca skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet som nedenfor bestemt, idet der ved omkostningsfastsættelsen er taget hensyn til, at KelsenBisca først dagen før domsforhandlingen nedsatte sin påstand fra oprindelig 3.613.309,80 kr. til 1.006.808,92 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, KelsenBisca A/S, betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.