Parter
A/B H1
(Adv.fm. Tue Martin Berg)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Amalie Giødesen Thystrup)
Afsagt af byretsdommer
Mads Bundgaard Larsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører, om en andelsboligforening efter den dagældende § 17 i vurderingsloven har ret til fradrag i grundværdien for årene 2001-2005 for udgifter til anlæg af fjernvarmeledninger, herunder navnlig om disse har karakter af hovedanlæg.
Sagsøgeren, A/B H1, har nedlagt endelig påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at de på bilag 3, side 2, med grøn farve markerede fjernvarmeledninger, der ikke allerede er godkendt fradrag for af Landsskatteretten, jf. den på bilag E, side 2, med orange farve markerede ledning, udgør hovedanlæg, og at sagsøger i henhold til vurderingslovens §§ 17-18 er berettiget til fradrag forbundet med etableringen af disse ledninger ved vurderingerne pr. 1. januar 2001, 1. januar 2002, 1. januar 2003, 1. oktober 2003, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2005 af ejendommen ...1 og ...2, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndigheden.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Ved endeligt skøde af 2. juli 1999 købte Andelsboligforeningen H1 en ejendom beliggende ...1 og ...2 af Byggefirma G1 A/S, som på ejendommen på 8.780 kvadratmeter i 1998 havde opført 23 boliger fordelt på 8 bygninger som et nøglefærdigt projekt til andelsboligforeningen.
Sagen handler om, at andelsboligforeningen i henhold til den dagældende § 17 og § 18 i vurderingloven mener sig berettiget til fradrag i grundværdien for værdiforøgende forbedringer i form af de i dommens bilag 1 (sagens bilag 3, side 2) [bilag ej medtaget her.red.SKAT] med grønt markerede fjernvarmeledninger.
Ved Landsskatterettens kendelse af 17. februar 2011 er der alene givet fradrag i relation til den ene af disse fjernevarmeledninger, nemlig den i dommens bilag 2 (sagens bilag E, side 2) med orange markerede fjernvarmledning.
Sagen vedrører således fradrag for etablering af de fjernvarmeledninger, der er markeret i dommens bilag 1 uden at være markeret i bilag 2.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren, A/B H1, har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det fremlagte påstandsdokument, hvoraf fremgår følgende:
Med udgangspunkt i den for nærværende sag relevante storparcel er det muligt at forestille sig, at de enkelte boligafsnit udstykkes som enkeltparceller - på tilsvarende vis som i et traditionelt boligkvarter med 1 bolig pr. parcel - på følgende vis:
[Illustrationen er medtaget som dommens bilag 3]
Med udgangspunkt i ovenstående fiktive skeldragning ses det således tydeligt, at de markerede fjernvarmeledninger er anlagt udenfor skel, og at de tjene mere end 1 udstykning og derfor også betjener en større del af grunden, ligesom de ikke udgør stikledninger. Det bemærkes i den forbindelse, at naboejendommene ses at være matrikuleret i parceller med 1 bolig pr. parcel og at denne skeldragning modsvarer den på ovenstående illustration fiktive skeldragning. I henhold til det ovenfor anførte udgør de med orange farve markerede ledninger derfor fradragsberettigede hovedanlæg, jf. vurderingslovens §§ 17-18, jf. hovedanlægsbetragtningen, på samme vis som de med grøn farve markerede ledninger.
Sagsøger gør derfor gældende, at det i relation til disse ville være udtryk for lovstridig forskelsbehandling at tillægge det forhold, at ledningerne følger bygningerne og er nært knyttet til bebyggelsen betydning i forhold til, hvorvidt de er fradragsberettiget efter hovedanlægsbetragtningen, idet fjervarmeanlæg efter deres art er fradragsberettiget og fordi et tilsvarende anlæg i et traditionelt boligkvarter med 1 bolig pr. parcel netop ville berettige til fradrag, jf. SKM2013.369.HR.
Det bemærkes, at det i forhold til vurderingen af værdiforøgelsen heller ikke kan tillægges betydning, at et anlæg er anlagt i forhold til et påtænkt byggeri, idet der derved, på samme vis som ved hovedanlægsbetragtningen, forskelsbehandles i forhold til enkeltparceller, idet byggemodningen af en storparcel vil ske på fuldstændigt samme måde som en enkeltparcel, hvor anlæg også placeres i forhold til påtænkt byggeri, og hvor eksterne anlæg anlægges i forhold til påtænkte udstykninger uden at sidstnævnte har betydning for vurderingen af værdiforøgelsen. Tværtimod kan den faste og entydige praksis for fradrag for eksterne anlæg i form af vej og forsyningsanlæg, jf. vurderingslovens §§ 17-18, tages til indtægt for at sådanne anlæg altid udgør grundværdiforøgende foranstaltninger - og derfor implicit også udgør grundværdiforøgende foranstaltninger på en storparcel.
Til støtte herfor gør sagsøger gældende, at det er åbenlyst, at en køber af en umodnet og ubebygget storparcel udlagt til beboelse skal anlægge forsyningsanlæg m.m. med henblik på udnyttelse af grunden. Af samme årsag vil enhver køber derfor også betale mere for en storparcel, hvor sådan byggemodning har fundet sted, idet en sådan køber derved sparer udgifterne til byggemodning. Der kan derfor heller ikke være tvivl om, at fjernvarmeledningerne i nærværende sag har medført en forøgelse af grundværdien i ubebygget stand, som fastsat på baggrund af grundens værdi i handel og vandel, jf. vurderingslovens § 6, idet sagsøger ikke ville have haft betalt samme købesum, hvis ikke byggemodningen havde fundet sted.
Det gøres endvidere gældende, at det har været fast og entydig praksis ved Landsskatteretten og tidligere instanser, at der godkendes fradrag for udgifter til forsyningsanlæg, jf. vurderingslovens §§ 17-18, på storparceller, når forsyningsanlæggene kan betragtes som hovedanlæg, jf. hovedanlægsbetragtningen. Der er i nærværende sag ikke sådanne forskelle i forhold til denne praksis, der kan begrunde at fjernvarmeledningerne efter deres karakter - som hovedanlæg - ikke udgør en værdiforøgende forbedring af grunden i ubebygget stand.
Idet sagsøger via betaling af købesummen på 23.387.120 kr., jf. bilag 5, har afholdt udgifterne til etableringen af ledningerne - på samme vis som sagsøger har afholdt udgifterne til etableringen af de øvrige fjernvarmeledninger sagsøger allerede har fået godkendt fradrag for, jf. bilag E, side 2 - gør sagsøger gældende, at være berettiget til fradrag for ledningerne markeret med orange på ovenstående illustration i henhold til vurderingslovens §§ 17-18, jf. hovedanlægsbetragtningen.
Den beløbsmæssige opgørelse skal hjemvises til vurderingsmyndigheden.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det fremlagte påstandsdokument, hvoraf fremgår følgende i relation til andelsboligforeningens endelige påstand:
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 19. januar 2011 (bilag 1), og sagsøgeren er derfor ikke berettiget til yderligere fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af fjernvarmeforsyning, jf. vurderingslovens dagældende § 17.
Det fremgår af vurderingslovens dagældende § 17, at:
"...
Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.
..."
Af vurderingslovens dagældende § 18, stk. 1 fremgår det, at:
"...
Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.
..."
Udgangspunktet er, at udgifter, der som her vedrører anlæg af forsyningsledninger på selve ejendommen, ikke berettiger til fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17.
Praksis vedrørende vej- og forsyningsanlæg er i SKATs juridiske vejledning 2013-2, afsnit H.A.3.3.2 sammenfattet således:
"...
Grundforbedringer, der ikke er omfattet af fradrag for forbedringer
(...)
Vejanlæg og forsyningsanlæg
Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden samt pladsbelægning mv. anses for at være en del af byggeomkostningerne, fx i et traditionelt parcel- og rækkehuskvarter.
(...)
Som hovedregel gives der kun fradrag for udgifter uden for grunden. Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af de på ejendommen værende vej- og forsyningsanlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse anlæg.
(...)
Det kunne fx være tilfældet i et område, som en lokalplan udlægger til tæt/lav bebyggelse, som jf. ovenstående ville være berettiget til fradrag for anlæg uden for ejendommen.
..."
Hovedanlægsbetragtningen er således en undtagelse til det ovennævnte udgangspunkt. Højesteret har ved SKM2013.369.HR anerkendt skattemyndighedernes praksis på området. Der er ikke med SKM2013.369.HR indført nye eller udvidede kriterier for bedømmelsen af, om der foreligger et fradragsberettiget hovedanlæg. Sagsøgte bestrider sagsøgerens udlægning af højesteretsdommen.
Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at det på bilag 3, side 2 (bortset fra den med orange farve markerede ledningsstrækning på bilag E, side 2), har karakter af et fradragsberettiget hovedanlæg, som har en selvstændig værdi for grunden i ubebygget stand, jf. vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18.
Det gøres gældende, at fjernvarmeledningerne er nært knyttet til byggeriet, og at de derfor ikke berettiger til fradrag. Det gælder navnlig under de foreliggende omstændigheder, hvor det klart fremgår af det fremlagte ledningskort (bilag 3), at ledningerne nøje følger bebyggelsen på ejendommen, jf. SKM2013.388.VLR og SKM2013.879.HR. Ledningerne må anses for anlagt til brug for bygningerne og har kun værdi i forbindelse med dette.
Det forhold, at fjernvarmeledningerne sikrer forsyningen til flere beboelseslejligheder i de enkelte bygninger, indebærer ikke, at ledningerne har karakter af fradragsberettigede hovedanlæg.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tvisten angår, om Andelsboligforeningen H1 efter den dagældende § 17 i vurderingsloven har ret til fradrag i grundværdien for årene 2001-2005 for udgifter til anlæg af de fjernvarmeledninger, der er markeret med grønt i dommens bilag 1, uden samtidig at være markeret med orange i dommens bilag 2. Sagen angår således en prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 17. februar 2011, idet der ved denne kendelse blev tilkendt fradrag for ledningen markeret med orange i bilag 2, men ikke for de øvrige omhandlede ledninger.
Som det også fremgår af Højesterets dom af 6. december 2013 (SKM2013.879.HR), har Højesteret i dom af 8. maj 2013 (SKM2013.369.HR) fastslået, at der i overensstemmelse med skattemyndighedernes praksis for større ejendomme udlagt til f eks. tæt, lav bebyggelse med andelsboliger kan gives fradrag for hovedanlæg på linje med adgangen til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, der øger værdien af grunde i traditionelle parcel- eller rækkehuskvarterer. Der kan således gives fradrag for et hovedanlæg bestående af f.eks. en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg.
På baggrund af fjernvarmeledningernes forløb sammenholdt med de enkelte bygninger eller boligers placering finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse, hvorefter de omtvistede fjernvarmeledninger ikke udgør hovedforsyningsledninger, som betjener en større del af ejendommen, men stikledninger, som udgår fra en hovedforsyningsledning, og som har en nærmere tilknytning til de enkelte bygninger eller boliger, som de udgår til.
Herefter tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
A/B H1 skal betale 37.500 kr. inklusive moms i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand og er fastsat under hensyn til sagens karakter, omfang og forløb, herunder med en oprindelig principal påstand om et bestemt fradrag, som tillige angik Landsskatterettens skønsmæssige ansættelse af fradrag, og som førte til syn og skøn under sagen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes.
A/B H1 skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 37.500 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.