Østre Landsrets dom af 2. april 2014, 14. afdeling, nr. S-2255-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
 (advokat Martin Bekker Henrichsen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

B. O. Jespersen, Lone Kerrn-Jespersen og Bodil Dalgaard Hammer med domsmænd

..........................................

Byrettens dom af 30. juni 2011, nr. 5235/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 28. december 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som ansvarlig indehaver af selskabet H1 A/S med forsæt til afgiftsunddragelse for perioden 1/10 2000 til 30/9 2004 på selskabets vegne at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 2.110.876 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har påstået at forholdet er omfattet af den 5 årige forældelse, da strafferammen på gerningstidspunktet var 4 år, og at forældelsen skal regnes fra den 29.3 2005, hvor tiltalte underskrev efterangivelserne på et møde med SKATs medarbejdere.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 2.110.876 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten samt kravets størrelse og gjort gældende at erstatningskravet er forældet.

Forklaringer  

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6 og V.7.

Forklaringerne er lydoptaget jf. retsplejelovens § 211 stk. 1, men tillige efter retsformandens bestemmelse dikteret til retsbogen jf. retsplejelovens § 712 stk. 1 nr. 1, hvorfor retsbogens gengivelse heraf, anses som bilag til denne dom, jf. stk. 2.

Forklaringer dikteret til retsbogen:

Tiltalte forklarede, at han har drevet 2 virksomheder, H1 A/S og H2. Da han på grund af roekørsel fik en omsætning, der oversteg 10 millioner, skulle han indgive månedlige momsangivelser. Pr. 1. juli 2000 købte han en gammel fabrik mellem ...1 og ...2. I forbindelse med et besøg af V.4 fra SKAT talte de om, at der var mulighed for tilbagebetaling af olieafgift, fordi der forventedes at komme en Landsskatteretsafgørelse, der gav ret hertil. På det tidspunkt havde han en tastebogholder, som stod for bogføringen. De kvartalsvise momsindberetninger, som blev sendt, skete på baggrund af tallene fra bogføringen og blev indsendt af hans ægtefælle V.1. Tastebogføreren hed NH og boede i ... , men han er bekendt med, at hun nu er afgået ved døden.

Fra april 2004 fik han ansat en fast bogholder V.7 der udførte opgaverne meget samvittighedsfuldt og perfekt, men han holdt op efter eget ønske, fordi han syntes, at der var for mange problemer og han fik søvnproblemer. Da det blev opdaget, at der var fejl i angivelserne for de tidligere år, lavede revisor en efterangivelse og tiltalte fik udleveret de 3 eksemplarer for henholdsvis 6/2 2002, 5/2 2003 og 31/3 2004. Han skrev ikke angivelserne under, men han gav V.4 en kopi i forbindelse med, at de talte om selskabernes likviditetsproblemer og at man forventede at få penge retur for olieafgift, hvorfor man kunne vente med at indsende angivelserne til det var afklaret, hvad man fik retur for olieafgiften. De forbehold, der er nævnt i regnskaberne vedrørende manglende efterangivelser, mener han også han har talt med SKAT om og når revisor spurgte til efterangivelserne, henviste han overfor revisor til, at han havde en "gentlemanagreement" med SKAT om, at de ikke formelt skulle indsendes.

Efter at Landsskatteretten afsagde kendelse den 6/12 2002 blev der udarbejdet et genoptagelsescirkulære og herefter kom der olieafgifts tilbagebetaling til både H2 og til H1. Han mener dog, at de havde større beløb til gode, end det de rent faktisk fik udbetalt. Hans vurdering er, at hvert selskab ville have et krav på 2,2 millioner. Ved et kontrolbesøg på virksomheden den 29/3 2005 kom V.6 og V.5. Der blev talt om de manglende efterangivelser og tiltalte foreviste selv de 3 originale eksemplarer, som han havde, og som han havde givet V.4 kopi af. Ud fra sammentælling af disse, blev der lavet en efterangivelse på 1,6 millioner godt og vel.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i politirapporten fra 4. maj 2010, hvorefter han har kritik mod V.7 erklærer han, at det er fejlagtigt opfattet af betjenten. V.7 blev først ansat den 1/4 2004 og problemerne med bogføringen var forud herfor og skyldtes den tidligere tastebogholder. Vedrørende dem han har anført navne på forklarer han, at V.4 kom til dem og foretog negativ momskontrol og han opfattede ham nærmest som en rådgiver med hensyn til olieafgiftsproblemet. DL var ansat og hørte til afdelingen i ...3, men da virksomheden flyttede til ...2, har de ikke haft mere med ham at gøre. V.2 og V.3 var det han vil kalde toldfogder og de kendte regnskaberne og vidste, at V.4 havde modtaget kopier af efterangivelserne. Han har hele tiden været af den opfattelse, at man havde en aftale om, at de ikke skulle indgives, og at man lidt "holdt hånden over ham" og accepterede, at de ikke var indgivet på grund af selskabernes likviditetsproblemer. Han mener, at han i det hele har spillet med åbne kort.

Adspurgt af forsvareren bekræfter han, at han havde begge selskaber, H2 og H1. Vedrørende olieafgiften var der problemer, fordi H2 blev opfattet som en entreprenørvirksomhed, der ikke havde krav på refusion, men rent faktisk var det en maskinstation, der udførte arbejde for landbruget og derfor havde de krav på olieafgiften. H1 havde beskæftigelse med kørsel med grus, sten og sukkerroer og de havde nogle meget effektive læssemaskiner og det var olieforbruget til disse læssemaskiner som berettigede til olieafgiftsrefusion. Den virksomhed, som blev drevet fra den nyindkøbte gamle fabrik mellem ...1 og ...2, var virksomhed for begge selskaber. Fabrikken var nærmest en ruin. De købte den af et konkursbo for 2 millioner og satte den i stand for 6 millioner. Byggeprojektet har formentlig medført, at der var større usikkerhed i hans vurdering af, hvilke momstilsvar der var i den pågældende periode, og han har derfor ikke kunnet kontrollere, om tastebogholderens bogføring og angivelse af moms var korrekt. Der var også tale om, at de for at skaffe likviditet, solgte nogle maskiner, som de efterfølgende leasede. Når V.4 kom på kontrolbesøg bladrede han bilagene igennem og normalt mente han, at der ikke var noget at komme efter.

Vedrørende forklaringen under afhøring hos SKAT om en check han har sendt, sagens bilag 1, afhøring af 7/2 2007, forklarede han, at han efterfølgende blev rykket for angivelse efter at SKAT havde hævet checken og at han derefter sendte en kopi af angivelsen.

Adspurgt af forsvareren, om der foregik transport mellem de 2 selskaber forklarede han, at hvis det ene havde et momstilsvar og det andet havde et moms tilgodehavende blev der modregnet, uanset hvilket selskab tilsvaret vedrørte.

Dikteret, vedstået.

Som vidne mødte V.1. Hun oplyste, at hun er ægtefælle til tiltalte.

Anklageren oplyste yderligere, at det ikke kan afgøres om vidnet vil blive sigtet, hvorfor vidnet ikke kan pålægges at afgive forklaring under vidneansvar.

Vidnet erklærede sig villig til at udtale sig og forklarede, at hun som ægtefælle stod for bogholderiet i virksomheden fra de startede i 1994. Det skete på den måde, at der kom en fra revisor en gang om måneden og gennemgik den bogføring, hun havde foretaget. Efter at de købte et område til en campingplads i 2002 blev hun mere involveret i campingpladsen og fra april 2003 havde de en anden til at stå for bogføringen, nemlig NH, men hun var ikke særlig velegnet og fra 2004 ansatte de V.7 til at stå for bogføringen. Efter at de startede i ...2 havde de jævnlig besøg af V.4 fra SKAT, fordi de havde store regninger og dermed havde krav på momsrefusion. Han kom for at kontrollere, at regningerne var i orden. De havde i en lang periode kæmpet for at få lov til at trække udgifter for deres olieforbrug til roelæssere fra på samme måde som landmænd kunne. De har på et tidspunkt været klar over, at en vognmand i Jylland førte sag, og at resultatet blev, at det blev godkendt, men de mente efter at de fik en del refusion, at de havde krav på refusion i en længere periode bagud.

De efterangivelser de har fået fra revisor, har de for nogles vedkommende tilbageholdt, fordi de regnede med, at de havde et større tilgodehavende hos SKAT, og at de - hvis de indleverede efterangivelserne - også ville blive krævet betaling, og det ønskede de at udskyde indtil de havde fået deres olierefusion.

Forevist de 3 efterangivelser forklarede hun, at dem har de fået sendt af revisor i forbindelse med årsregnskabet. Når hun indsendte efterangivelser, hæftede hun den check, der skulle betales, ved sammen med efterangivelsen. Hun kan ikke huske, at der på et tidspunkt har været en situation, hvor efterangivelsen blev krævet, selv om checken var sendt. Det har altid stået i deres regnskab, at de havde skyldig moms og hun ved, at V.4 en gang under et besøg fik forevist en efterangivelse, som de ikke havde indsendt, og at han fik en kopi af den. De har hele tiden været i dialog med SKAT om problemet med refusion af olieafgiftsbeløb. Hun har gået ud fra, at når de sendte regnskabet til SKAT, så blev det også læst og deraf fremgår det tydeligt i revisors påtegning, at der er nogle efterangivelser som ikke er indgivet. Den efterangivelse, som V.4 fik udleveret kopi af, var en de havde gemt i skuffen og det var efter, at de havde fået tilbagebetalt olieafgiftspenge, men de mente fortsat, at de havde krav på en større efterbetaling.

Adspurgt af forsvareren, om der i 1990'erne har været tale om efterangivelser forklarede hun, at det har der været jævnligt og de har været indsendt og det har altid været T, der har underskrevet.

Vedrørende de 3 foreviste erklærer hun, at hun ikke i dag kan huske, om de er sendt ind eller ikke, men hun formoder, at det vil de ikke være, hvis der er ophobet en gæld på 1,6 millioner.

Når V.4 var på virksomhedskontrolbesøg hos dem, var hun normalt i det samme lokale, men hun sad ved et skrivebord for sig selv og T sad i den anden ende af lokalet og talte med V.4 og det var ikke alt hun overhørte. Lokalet var omtrent på størrelse med retssalen.

Dikteret vedstået.

Som vidne mødte V.2, der behørigt formanet oplyste, at han nu er pensionist, men har været ansat på SKAT. Han har haft et område om information og vejledning indenfor moms og punktafgifter samt lidt sagsbehandling.

Forevist 3 efterangivelser forklarede han, at den sædvanlige procedure er, at de skal underskrives og indsendes. Han erindrer ikke, at han har været involveret i disse efterangivelser. Han husker, at han for selskabet og tiltalte har været inde i en olieafgiftssag, men ikke i en momssag.

Forevist revisorpåtegning på regnskaber erklærer han, at det der ligger i det er, at revisor gør selskabet opmærksom på, at der mangler nogle efterangivelser.

Han kender V.4, men erindrer ikke, at han med ham har drøftet manglende efterangivelser fra tiltaltes selskaber. Det han tog sig af var olieafgifter. Han kan ikke huske, om der har været nævnt noget fra tiltalte til ham om, at der var angivelser, som ikke var sendt ind, men hvis han har set nogle angivelser og fået at vide, at de ikke var sendt ind, ville han have rådgivet og vejledt om, at de skulle underskrives og indleveres i en vis fart.

Dikteret, vedstået.

Som vidnet mødte V.3, der behørigt formanet forklarede, at han er ansat som foged i SKAT og i den egenskab har været i forbindelse med tiltalte.

Forevist telefax med efterangivelser erklærer han, at han godt kan have modtaget efterangivelser, men han erindrer ikke at have modtaget disse eller set dem tidligere og han erindrer ikke, at han skulle have gennemgået regnskaber for selskabet med tiltalte. Han har flere gange talt med tiltalte om manglende almindelige momsangivelser, og når de har talt sammen, så er det som regel også kommet på plads og blevet ordnet. Hvis tiltalte skulle have talt om, at han havde efterangivelser, som ikke var indsendt, så ville vidnet have sagt, at det var strafbart ikke at angive, og han skulle se at få det gjort. Han har ikke kendskab til noget "gentlemanagreement", men han kan godt have sagt, at det var okay, hvis der var et tilgodehavende fra tilbagebetaling af olieafgifter, at man så kunne vente med inddrivelse af skyldig moms, men aldrig, at man kunne vente med at angive, for så vidste man jo ikke, hvad det var man eventuel gav udsættelse for inddrivelse af.

Foreholdt forklaringen om, at der skulle være rykket for en angivelse, selv om den medsendte check var hævet erklærede han, at det har han ingen erindring om, men det var normalt ikke ham, der modtog checken. Når han fik en angivelse, var checken taget fra.

Adspurgt af forsvareren, om han har gennemgået regnskab sammen med tiltalte erklærede han, at det erindrer han ikke. Han var klar over, at der var en sag om tilbagebetaling af olieafgift.

Dikteret, vedstået.

Som vidnet mødte V.4 der behørigt formanet forklarede, at han er fuldmægtig hos SKAT ... , men indtil begyndelsen af 2008 var ved SKAT i ... . Han har været i forbindelse med H1 i forbindelse med, at der var indgivet negative momsangivelser. Han husker, at han en gang i hvert fald har været ude og kontrollere, om det har været korrekt ved bl.a. gennemgang af fakturaer.

Forevist efterangivelsesblanketter, sagens bilag 6, og spurgt, om tiltalte har vist ham disse erklærede han, at det husker han ikke noget om og han husker ikke at have set de pågældende blanketter. Han kan ikke afvise at have set det revisorregnskab vedrørende regnskabsårene 2009 og 2010, men hvis han har set regnskaber, har det alene været med det formål at se på tallene og se, om de var nogenlunde passende med momsangivelserne.

Adspurgt om han kan have sagt til tiltalte, at han kunne vente med at indsende efterangivelser erklærede, at det var han sikker på, at han ikke havde sagt og hvis han havde hørt noget om det, ville han have sørget for, at de straks blev indgivet. Det er muligt, at han i den forbindelse havde sagt, at man efterfølgende kunne tale med sagsbehandleren om eventuel udsættelse, hvis man mente, at man havde et tilgodehavende.

Adspurgt af forsvareren, om han havde talt med tiltalte om eventuel tilbagebetaling af olieafgift og om den landsskatteretsafgørelse der er fra december 2002 erklærede han, at han mener, at de har talt om olieafgiften, men ikke nærmere. Han ved, at V.2 sad med et relativt stort beløb og han kan ikke afvise, at han, da han blev bekendt med landsskatterettens afgørelse, har sagt til tiltalte, at han skulle komme i gang med at søge olieafgift retur.

Adspurgt om han har fået en kopi af en efterangivelse med retur, erklærede han, at det lyder usandsynligt for han husker intet om det, og han vil fastholde, at han i givet fald ville have sagt, at man skulle indsende dem. Han husker kun eet møde i ...2 og han mener, at ved det møde var både T og hans kone til stede. Hvis han har set regnskaberne har det været naturligt at se på momstilsvaret, men det at der var et momstilsvar ville ikke sige noget om, hvorvidt der var angivet eller efterangivet, men hvis der er tale om store beløb i et tilsvar, ville han normalt tjekke de angivelser, der var indgivet. Når han ikke husker nærmere om sit besøg hos tiltalte skyldes det, at der formentlig ikke har været større rettelser og derfor har han ikke nogen speciel erindring om det.

Som vidne mødte V.5 der behørigt formanet forklarede, at han som ansat i SKAT har været med til at udarbejde referatark, sagens bilag 2, sammen med V.6. Anledningen til, at man undersøgte moms for H1 var, at en kollega rutinemæssigt gennemlæser forskellige regnskaber. Den pågældende havde bidt mærke i revisors påtegning på regnskaberne for H1 og det medførte, at man kontaktede selskabet og lavede et kontrolbesøg på virksomheden. Der foreholdt man tiltalte, at der manglede angivelser ifølge revisor og efter lidt tøven og debat underskrev tiltalte en efterangivelse for en tre-årig regnskabsperiode på i alt 1.607.000 kr. Vidnet husker ikke, om der blev talt om, hvorfor der ikke tidligere var indgivet efterangivelser, og han erindrer ikke om eller at der skulle være en snak om olieafgiften. Han har ikke selv talt med V.4 i anledning af sagen vedrørende tiltalte. Den efterangivelse, der ikke fremgår af det først underskrevne, vedrører den sidste regnskabsperiode og byggede på selskabets bogføring for 2004, idet der ikke forelå et endeligt årsregnskab. Efterangivelsen for de 3 år byggede udelukkende på revisors opgørelse og de var ikke inde i en konkret vurdering for de enkelte angivelsesperioder.

Adspurgt af forsvareren, hvad debatten gik ud på, erklærer han, at de vist redegjorde for, at efterangivelsen var en akkumulering af 3 års tilsvar, og at det var en samlet efterangivelse man ønskede. Han har ingen erindring om, at tiltalte skulle have forevist de 3 efterangivelser som revisoren har lavet i forbindelse med hvert årsregnskabs afslutning. Han har ingen erindring om, at tiltalte skulle have sagt, at angivelserne var holdt tilbage, fordi han forventede tilbagebetaling af en betydelig olieafgift.

Adspurgt af anklageren om det, at en manglende angivelse fremgår af regnskabet, er tilstrækkelig til at opfylde lovens krav, erklærede vidnet, at det er det ikke. Ordningen bygger på, at virksomheden angivet tallene korrekt og på en anmeldelse og hvis der er midlertidige likviditetsproblemer, skal man alligevel angive og så eventuelt få en aftale med inddrivelsesafdelingen.

Dikteret, vedstået.

Som vidne mødte V.6 der behørigt formanet forklarede, at han sammen med sin kollega V.5 var ude hos H1. Det skyldtes, at der i regnskabet for 2004 stod, at der var ikke-angivet moms. De havde derfor aftalt et møde. I mødet deltog en bogholder, en repræsentant for revisor og tiltalte. De spurgte ind til, hvorfor der ikke var angivet og tiltalte gav udtryk for, at han ikke kunne forstå, at der ikke var angivet og at han mente, at der var indsendt angivelser. Vidnet har ingen erindring om, at der blev talt om olieafgift i den anledning. Efter at have drøftet anmeldelsen underskrev tiltalte en efterangivelse og de fik på stedet udleveret bogføringen og foretog efterfølgende beregning af momstilsvaret for den sidste periode der androg i alt 503.720 kr. Vidnet husker ikke at have talt med V.2, V.3 eller V.4 om sagen.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at han havde en indforståelse fra SKAT om ikke at indgive anmeldelser erklærede vidnet, at det står han uforstående overfor, idet der ikke er sammenhæng mellem en eventuel tilbagebetaling af olieafgift og pligten til at anmelde momstilsvar.

Dikteret, vedstået

Som vidne møder V.7, der behørigt formanet forklarede, at han er uddannet revisor og har en forudgående bogholderuddannelse. Han blev ansat hos H1 den 1. marts 2004 og opsagde selv sin stilling ved udgangen af oktober 2004. I den periode, han var ansat, indsendte han angivelser til SKAT omkring moms.

Forevist bilag 6 og efterangivelsen fra 31. marts 2004 erklærede han, at den havde han ikke set tidligere.

Foreholdt revisors forbehold i regnskabet, bilag 5, erklærede han, at han ikke mindes at have set regnskabet og han var ikke bekendt med, at der manglede efterangivelser. Han holdt op i firmaet, fordi der var problemer med, at regningerne ikke blev betalt og der manglede penge og han brød sig ikke om at blive rykket.

Adspurgt af forsvareren bekræftede han, at det var ham der lavede den månedlige momsangivelse, mens han var ansat. Han har ikke deltaget i et møde med V.4.

Adspurgt af anklageren, hvornår han sidst har talt med tiltalte, forklarede han, at han blev ringet op i foråret af tiltalte der spurgte, om vidnet var blevet kontaktet af en betjent.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund at tiltalte modtog efterangivelserne som revisor havde udarbejdet med dato 6/2 2002 og dato 5/2 2003 og 31/3 2004 i forbindelse med hver årsrapport for de respektive 3 regnskabsår og undlod at indsende disse, og at årsagen til, at han ikke efterangav for de 3 perioder, var likviditetsproblemer, og at han derved tilsigtede at opnå henstand med betaling og måtte indse, at han herved unddrog afgift, som han ikke havde udsigt til at dække, da den tilbagebetalte olieafgift ville blive modregnet i andre allerede beregnede restancer.

Efter vidnernes forklaringer tilsidesættes tiltaltes forklaring om, at der var en aftale eller en indforståelse med SKAT om, at han kunne vente med at efteranmelde. Retten har herved lagt vægt på, at det ifølge vidnerne fra SKATs forklaring på overbevisende måde fremgik, at de, hvis de havde haft kendskab til, at der ikke var indgivet efterangivelser, ville have forlangt dem indgivet omgående, idet de ikke kunne give "blancocheck" til udsættelse med angivelse og dermed også med betaling, uden at kende størrelsen af tilsvaret. Herefter, og da retten ikke finder, at der er indtrådt strafferetlig forældelse, idet straffelovens § 3 ikke medfører, at forældelsesfristen på 5 år fra før ændringen af strafferammen til 8 år, skal anvendes, findes anklagens rigtighed godtgjort for så vidt angår de 3 efterangivelser på i alt 1.607.156 kr., hvorimod der ikke findes fuldt grundlag for, at der forsætligt er afgivet urigtige anmeldelser vedrørende det sidste af SKAT beregnede beløb på 503.720 kr.

Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3,jf. stk. 1, nr. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.607.156,00 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.

Retten har lagt vægt på, at der fra tiltalebegæringen fremkom den 22. februar 2007, efter at tiltalte var afhørt hos SKAT den 7. februar 2007, gik mere end 3 år før han blev sigtet og afhørt af politiet, og at der derefter yderligere gik tid før der blev udarbejdet anklageskrift og før hovedforhandling blev berammet og foretaget, hvorfor den hengåede tid medfører, at straffen undtagelsesvis kan gøres betinget.

Vedrørende erstatningskravet traf retsformanden afgørelse om at det civilretlige krav er knyttet til den strafferetlige forfølgning, hvor der skete forsvarerbeskikkelse den 9. marts 2010, hvorfor det retsskridt, der er indledt i forbindelse med den strafferetlige forfølgning, må anses for at afbryde fristen for den civilretlige forældelse, hvorfor der ikke er sket forældelse.

Erstatningspåstanden tages derfor til følge som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 9 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.607.156,00 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til SKAT betale 1.607.156,00 kr. med tillæg af procesrente fra endelig dom.

..............................................

Østre Landsrets dom af 2. april 2014, 14. afdeling, nr. S-2255-11

Byrettens dom af 30. juni 2011 (5235/2010) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Anklagemyndigheden har endvidere på vegne SKAT nedlagt påstand om betaling af erstatning med endelig påstand om betaling af et beløb på 1.880.196 kr. Der er ikke nedlagt påstand om procesrente. Anklagemyndigheden har for så vidt angår erstatningskravet oplyst, at der er udbetalt dividende med 10,9 % fra H1 under konkurs.

Tiltalte har påstået frifindelse over for SKATs erstatningskrav, subsidiært påstået dette udskudt til eventuelt civilt søgsmål.

Tiltalte har bl.a. anført, at såvel et eventuelt strafansvar som erstatningsansvar er forældet.

Tiltalte har herunder gjort gældende, at forholdet ikke kan henføres til straffelovens § 289, og at forældelsesfristen skal regnes fra de enkelte momsangivelser.

Supplerende sagsfremstilling 

Tiltalte har i gerningsperioden drevet to virksomheder: H1 A/S og H2 A/S. Denne sag angår alene momsangivelser for H1 A/S.

Af regnskabet for H1 A/S for perioden 1. oktober 2001 til 30. september 2002 fremgår, at der var skyldig moms med et beløb på 704.402 kr. fra 2000/2001.

I regnskabet for virksomheden for 2002-03 var det anført, at der var skyldig moms for i alt 1.386.141 kr. bestående af beløbet på 704.402 kr. samt 681.739 kr. fra 2001/2002. Regnskabet var forsynet med et forbehold fra revisor, hvorefter det skyldige momsbeløb vedrørte efterangivelser, som endnu ikke var indgivet, og at dette forhold kunne være ansvarspådragende for ledelsen.

I regnskabet for 2003-04 var det anført, at der var skyldig moms for i alt 1.607.156 kr., hvoraf 221.015 kr. angik 2002/2003. Regnskabet var forsynet med et forbehold som i regnskabet for det tidligere år.

Selskabets revisor udarbejdede efterangivelser af henholdsvis 6. februar 2002, af 5. februar 2003 og af 31. marts 2004 på de opgjorte momsbeløb. Den første efterangivelse angår efter sit indhold perioden fra den 1. juli til den 30. september 2001, den anden efterangivelse angår efter sit indhold perioden fra den 1. september 2002 til den 30. september 2002, og den tredje efterangivelse angår efter sit indhold perioden fra den 1. september 2003 til den 30. september 2003.

H1 A/S gik konkurs i 2006, og konkursboet blev afsluttet den 15. december 2010.

Det fremgår af sagen, at tiltalte i december 2002 anmodede ToldSkat om godtgørelse af olieafgift og CO2-afgift under henvisning til en afgørelse truffet den 6. december 2002 af landsskatteretten. Tiltalte opgjorde da kravet til 1.073.059 kr. Af tiltaltes opgørelse af 8. maj 2003 fremgår, at han gjorde krav gældende for perioden tilbage til og med 1994. Tiltalte opgjorde det samlede krav til 1.479.676,41 kr. Fratrukket skyldig moms og skat opgjorde tiltalte et nettotilgodehavende på 157.181,41 kr.

Den 2. juli 2003 traf ToldSkat, afgørelse om tilbagebetaling med 720.064 kr. i olieafgift og 22.314 kr. i CO2-afgift. Kravet blev ikke imødekommet fuldt ud, idet en del af kravet fandtes forældet. Det samlede beløb med tillæg af rentegodtgørelse blev modregnet med gæld til ToldSkat. Ved afgørelse af 4. september 2003 fastholdt regionen denne afgørelse. Regionen godkendte godtgørelse af olieafgift og CO2-afgift tilbage til og med den 1. oktober 1996.

Afgørelsen blev indbragt for Told- og Skattestyrelsen, der ved afgørelse af 5. marts 2004 bestemte, at der yderligere skulle ske tilbagebetaling tilbage til 1. april 1996, men ikke som krævet for perioden helt tilbage til 1994. Denne afgørelse blev ikke indbragt for domstolene.

Det fremgår af ToldSkats fogedbog for den 14. maj 2003 vedrørende en udlægsforretning mod H1 A/S, at der blev foretaget udlæg i tilgodehavende olieafgift. I fogedbogen er endvidere anført: "Manglende ang. modtaget".

Sagens behandling

Den 29. marts 2005 foretog SKAT et kontrolbesøg hos tiltalte. I den forbindelse underskrev tiltalte efterangivelserne af 6. februar 2002, af 5. februar 2003 og af 31. marts 2004 for et beløb på i alt 1.607.156 kr.

Ved brev af 22. februar 2007 indgav Skattecentret en tiltalebegæring for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, mod tiltalte. Tiltalebegæringen var i overensstemmelse med den senere tiltale og angik udover de ovennævnte efterangivelser en yderligere periode for et beløb på 503.720 kr.

Efter kontakt med tiltalte den 26. februar 2010 og forsvarerbeskikkelse på tiltaltes anmodning den 9. marts 2010 blev tiltalte ifølge politirapport af 4. juni 2010 den 4. maj 2010 sigtet og afhørt om forholdet.

Der blev indgivet anklageskrift til byretten den 28. december 2010, og byretten afsagde som anført dom den 30. juni 2011.

Samtidig med indgivelsen af anken i juli 2011 anmodede tiltalte anklagemyndigheden om at indhente mødenotater vedrørende møder afholdt mellem SKAT og tiltaltes virksomheder samt kopi af øvrige notater fra SKAT.

I august 2011 berammede landsretten ankesagen til hovedforhandling den 9. og 11. januar 2012.

Forsvareren rykkede for materialet i august, september, november og den 22. december 2011 for materialet.

Ved brev af 28. december 2011 sendte anklagemyndigheden det indhentede materiale til forsvareren. Det fremgår af sagen, at forsvareren modtog materialet den 2. januar 2012. Ved brev af 3. januar 2012 gjorde forsvareren opmærksom på, at han kun havde modtaget enkelte af de månedlige momsangivelser, og at de efterspurgte mødereferater ikke forelå. Forsvareren anmodede om indhentelse af dette materiale.

Anklagemyndigheden anmodede herefter om omberammelse af hovedforhandlingen, og sagen blev udsat på indhentelse af yderligere materiale.

Ved brev af 13. juli 2012 anmodede anklagemyndigheden om ny berammelse. Berammelsen afventede oplysning fra forsvareren om, hvorvidt der manglede yderligere materiale.

Den 14. september 2012 sendte anklagemyndigheden yderligere materiale til forsvareren. Det fremgår, at SKAT oplyste, at der ikke forefandtes mødereferater, og at der ikke fandtes månedsspecifikation for købs- og salgsmoms.

Det fremgår af brev af 16. oktober 2012 fra forsvareren til anklagemyndigheden, at forsvareren kommenterede de manglende momsangivelser.

Ankesagen blev derefter i februar 2013 berammet til hovedforhandling den 21., 22. og 23. august 2013.

Ved brev af 16. juli 2013 meddelte anklagemyndigheden, at sagen fortsat var under efterforskning, hvorfor anklagemyndigheden anmodede om omberammelse.

Af landsrettens retsbog af 14. august 2013 fremgår, at forsvareren havde oplyst, at det var på hans anmodning, at anklagemyndigheden indhentede yderligere oplysninger, og at forsvareren ikke havde bemærkninger til anmodningen om omberammelse.

Den berammede hovedforhandling blev derfor aflyst.

Ved brev af 12. september 2013 anmodede forsvareren med henblik på at undgå en ny omberammelse om at få oplyst, hvornår den yderligere efterforskning forventedes afsluttet, og hvori den yderligere efterforskning bestod.

Sagen blev den 17. september 2013 berammet til hovedforhandling i dagene 31. marts til 2. april 2014.

Ved e-mail af 27. marts 2014 anmodede anklagemyndigheden om omberammelse, idet det blev oplyst, at yderligere materiale var indhentet af politiet og sendt fra politiet til statsadvokaturen i november 2013, hvor materialet, der ikke forelå i kopi, imidlertid ikke var modtaget.

Ved retsbog af 28. marts 2014 bestemte landsretten, at den berammede hovedforhandling skulle gennemføres.

Retsgrundlag 

Retsgrundlag vedrørende forældelse af strafansvar efter straffelovens § 289.

Ved lov nr. 364 af 24. maj 2005 blev straffelovens forældelsesregler ændret. Ved lovændringen blev den hidtidige bestemmelse i § 93, stk. 3, hvorefter strafansvar for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 289 i intet tilfælde skulle være mindre end 10 år, ændret, således at henvisningen til § 289 udgik af denne bestemmelse.

Af de specielle bemærkninger til forslaget til ændret § 93, stk. 3, fremgår bl.a.:

"...

I forhold til den gældende bestemmelse indeholder den foreslåede § 93, stk. 3, ikke forældelsesfrister for overtrædelser af straffelovens § 289, 1. pkt. eller §§ 13, 15 eller 16 i skattekontrolloven. Dette skyldes, at Justitsministeriet vil foreslå, at straffelovens § 289 bliver ændret i overensstemmelse med Brydensholt-udvalgets overvejelser i betænkning nr. 1396/2001. Grove overtrædelser, der henføres under straffelovens § 289, 1. pkt., vil med en gennemførelse af dette lovforslag med et strafmaksimum på 8 års fængsel fortsat være undergivet en 10-årig forældelsesfrist. Derudover er overtrædelser af skattekontrolloven og momsloven nu foreslået omfattet af straffelovens § 93, stk. 2, jf. ovenfor.

..."

Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2005. I bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen er det anført:

"...

Forældelsesfristen ændres ikke i de tilfælde, hvor der er indtrådt forældelse efter de gældende regler. Er der derimod ikke indtrådt forældelse ved lovens ikrafttræden, vil den ændrede forældelsesfrist finde anvendelse.

..."

Ved lov nr. 366 af 24. maj 2005, der også trådte i kraft den 1. juli 2005, blev strafferammen i straffelovens § 289 forhøjet fra fængsel i 4 år til fængsel i 8 år. I lovforslagets bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen var det anført:

"...

Loven finder anvendelse for forhold, der er begået efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

..."

Forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.3, V.4, V.5, V.6 og V.7, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet V.8. Den forklaring, som V.2 afgav i byretten, er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke underskrev efterangivelserne, idet V.4 sagde, at det var rimeligt, at der blev fratrukket olieafgift. Han havde i mange år kæmpet for at omdanne registreringen af H2 til registrering som maskinstation, idet 95 % af virksomheden bestod i arbejde som maskinstation. Der er opkrævet olieafgift helt fra virksomhedens start i 1993. V.4 foreslog, at han afventede den sag, der verserede ved landsskatteretten. Han har afleveret efterangivelserne i forbindelse med kontrolbesøg.

Foreholdt forklaring til politirapport af 4. juni 2010, hvorefter det er anført, at han har forklaret, at han afleverede efterangivelserne personligt "inde hos SKAT", har han forklaret, at V.4 fik den 1. og sidste efterangivelse, mens V.3 fik den 2. Han havde ikke likviditet til at betale i overensstemmelse med efterangivelserne, men han forventede en udbetaling på 4,4 mio. kr. i olieafgift. SKAT ville imidlertid kun anerkende efterbetaling for en kortere periode end krævet og kun med i alt 2,2 mio kr. V.4 kom på virksomhedernes kontor, når virksomhederne skulle have negativ moms udbetalt. De havde negativ momsangivelse i begge selskaber igennem en længere periode, idet der blev foretaget en større ombygning og indkøb af maskiner. V.4 har været der ca. 15 gange. Ofte kom V.4 alene. V.4 gennemgik bilagene, og han har ikke på noget tidspunkt sagt, at der var noget forkert. V.4 var nærmest en rådgiver med hensyn til olieafgift, og han orienterede også tiltalte om landsskatterettens afgørelse den 6. december 2002. Han sagde til V.4, at der ikke var likviditet til betaling af efterangivelserne. V.4 bad derfor om at få kopi af efterangivelserne med hjem.

V.3 har fået kopi af efterangivelsen af 5. februar 2003 i forbindelse med en fogedforretning. Han sagde til V.3, at virksomheden enten måtte gå konkurs eller afvente afgørelsen om olieafgift. Den angivelse, der omtales i fogedbogen for den 14. maj 2003 kan være den omtalte efterangivelse.

Han talte med revisor om, at han havde en aftale med SKAT om, at man afventede afgørelsen fra landsskatteretten om olieafgift.

På mødet den 29. marts 2005 sagde SKATs medarbejdere, at de ikke var bekendt med efterangivelserne. Han tog derfor efterangivelserne frem. Han fortalte også, at SKAT tidligere havde fået en kopi af dem, og han fortalte om det hidtidige forløb, hvilket ikke blev kommenteret.

De to virksomheder havde store mellemregninger, og der var også transport imellem selskaberne med hensyn til momstilsvar. Fra marts 2005 blev der indbetalt beløb på 500.000 kr. og 400.000 kr. til kammeradvokaten, der havde truet med konkurs. Det passer, at der er tale om beløb på 500.000 kr., 453.375 kr. og 2 x 125.000 kr., som det fremgår af et bilag.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at det var almindelige momsangivelser, hun vedhæftede checks. V.4 har været jævnligt i virksomheden - nok 4-5 gange om året og kom tit bare og fik en kop kaffe, mens de talte om sagen om olieafgiften. V.4 fik en kopi af en af efterangivelserne, efter at de fået olieafgift retur, men de mente, at de havde krav på yderligere. Hun ved, at de to andre efterangivelser også er afleveret i kopi til SKAT. Der har ikke været tale om andre efterangivelser end de 3, der er omtalt i sagen.

Vidnet V.4 har supplerende forklaret blandt andet, at han ville sørge for, at efterangivelserne, hvis han var blevet gjort bekendt med sådanne, blev angivet med det samme, fordi der skal ske efterregulering, når der skal ske betaling. En kopi vil ikke opfylde lovens krav. Der er med sikkerhed ikke indgået nogen aftale om, at tiltalte kunne undlade at indgive efterangivelse. I tilfælde af negativ momsangivelse vurderer man hos SKAT, om man skal foretage en kontrol ude hos virksomheden. Det var ham, der havde til opgave at foretage kontrolbesøg, når en virksomhed var udtaget til det. Han husker kun at have været på virksomheden en enkelt gang, men han vil ikke udelukke, at han har været der en gang eller to mere. Der blev indgivet omkring 10.000 negative momstilsvar. De var to kontrollanter, han foretog 30-50 besøg. Der var ikke faste beløbsgrænser for, hvornår man foretog kontrol. Han har talt med tiltalte om olieafgift. Man kunne dengang kun få olieafgift retur ved benyttelse af ikke registrerede køretøjer. Tiltalte havde lastbiler, der kørte med roer. Olieafgift ville også skulle angives på momsangivelsen. Han husker ikke, om han har ringet til tiltalte og fortalt om resultatet om prøvesagen fra landsskatteretten. Han er sikker på, at han ikke under sine besøg har fået kopi af efterangivelser. Det møde, han husker, varede nok et par timer. Det er ikke ham, der har påført påtegningen af 7. marts 2005 i regnskabet for 2003/04 om, at oplysningen om skyldig moms var videregivet til V.5 eller V.6.

Vidnet V.5 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke længere husker, hvad tiltalte sagde om efterangivelserne ved besøget i marts 2005. Han erindrer ikke noget om olieafgift, og han husker i dag ikke rigtig noget fra kontrolbesøget. Han ved ikke, hvem der har skrevet påtegningen af 7. marts 2005 i regnskabet for 2003/04.

Vidnet V.6 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker tiltaltes forklaring på, at efterangivelserne ikke var indgivet. Tiltalte talte ikke om olieafgift. Han ved ikke, hvem der har skrevet påtegningen af 7. marts 2005 i regnskabet for 2003/04.

Vidnet V.8 har forklaret blandt andet, at hun har været revisor for begge tiltaltes selskaber i hele selskabernes levetid. Hun har i regnskabet for 2001/02 givet oplysning om skyldig moms på 704.402 kr., og hun har udarbejdet efterangivelsen af 6. februar 2002 på samme beløb. Hun afleverede efterangivelsen til tiltalte. Det samme gjorde sig gældende for de to følgende år, idet hun dog i regnskaberne under supplerende oplysninger anførte, at der var skyldige momsbeløb. Tiltalte sagde, at han havde afleveret angivelserne til SKAT, men at han havde en aftale om, at der skulle ske modregning med olieafgift. Det, der ikke var bogført korrekt, angik store posteringer, bl.a. salg af frikøbte lastbiler, hvor der alene var foretaget nettoposteringer. Det var i det væsentlige kun i forbindelse med de store handler, at der var problemer med bogføringen. Hun stemte ikke konsekvent moms-angivelserne af måned for måned, idet det vigtige var, om årsangivelserne var korrekte. Revisionsfirmaet har ikke længere det omhandlede bogføringsmateriale. Hendes firma blev fusioneret med et andet i 2010, og der blev derefter foretaget en grundig oprydning.

Vidnet V.7 har supplerende forklaret blandt andet, at der to til tre måneder efter hans ansættelse begyndte at komme telefonopringninger fra kreditorer, der ikke havde fået deres penge. Han og tiltalte talte ikke på noget tidspunkt om efterangivelser eller om olieafgift.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at han i sin egenskab af told- og skattefoged løbende har været i kontakt med tiltalte om hans virksomheder. Der har nok været ca. 10 møder i forbindelse med udlægsforretninger. Der var tilfælde, hvor tiltalte ikke havde sendt de almindelige momsangivelser ind. Han mener fortsat ikke, at han har kendskab til efterangivelser, ligesom han ikke kender til noget gentlemanagreement. De havde slet ikke lov til at indgå den slags aftaler. Tiltalte er ikke kommet med regnskaber til vidnet. Han foretog fogedforretningen den 14. maj 2003. Tilførslen i fogedbogen den dag: "Manglende ang. modtaget" angår ikke en efterangivelse, idet han i den situation ville have skrevet, at han havde modtaget en efterangivelse, ligesom han højst sandsynligt ville have skrevet beløbet.

Personlige oplysninger 

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han er uddannet landmand. Sammen med sin samlever driver han nu en campingplads med tilhørende restaurant. Om sommeren har de 10 ansatte. Han har tre voksne børn. Både han og hans samlever har været meget påvirket af sagen og det langvarige forløb. Han skal efter anmodning fra kommunen og politiet være mentor for nogle unge mennesker.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltaltes revisor har i forbindelse med udarbejdelse af årsrapport gennemgået bogføringen i tiltaltes virksomhed og udarbejdet efterangivelser af momstilsvar. Den første efterangivelse er dateret den 6. februar 2002, den anden efterangivelse er dateret den 5. februar 2003, og den tredje efterangivelse er dateret den 31. marts 2004. Disse efterangivelser er på henholdsvis 704.402 kr., 681.739 kr. og 221.015 kr. Udover efterangivelserne anførte revisor i årsrapporterne, at der var skyldig moms med de anførte beløb, og i de to seneste årsrapporter anførte revisor, at forholdet kunne være ansvarspådragende for ledelsen.

Landsretten tiltræder, at tiltaltes forklaring om, at han afleverede kopi af de omhandlede efterangivelser til henholdsvis V.4 og V.3 på baggrund af disses forklaring må tilsidesættes. Landsretten finder endvidere, at tiltalte ved at undlade at indgive efterangivelserne har handlet med forsæt til at unddrage moms. Det forhold, at tiltalte har forklaret, at han mente at have et modkrav på olieafgift mv. kan ikke føre til en anden bedømmelse af tiltaltes forsæt. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at tiltalte først på tidspunktet for kontrolbesøget i marts 2005 underskrev og indleverede efterangivelserne.

For så vidt angår perioden fra den 1. oktober 2003 til den 30. september 2004 har SKAT opgjort et krav på 503.720 kr. Denne opgørelse er foretaget på baggrund af en gennemgang af virksomhedens bogføring. Henset hertil og til at tiltalte heller ikke indgav efterangivelse for denne periode finder landsretten, at tiltalte også for så vidt angår denne periode har handlet med forsæt til at unddrage moms med det nævnte beløb.

Landsretten finder derfor tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale, hvorefter tiltalte har unddraget moms for et beløb på i alt 2.110.876 kr. Henset til omfanget og størrelsen af de unddragne beløb tiltræder landsretten, at forholdet er henført under straffelovens § 289.

På baggrund af lovændringerne ved lov nr. 364 og nr. 366 af 24. maj 2005 sammenholdt med straffelovens § 3 finder landsretten, at overtrædelsen af straffelovens § 289 er undergivet en 10-årig forældelsesfrist. Da forældelsesfristen i hvert fald blev afbrudt med sigtelsen i forbindelse med afhøringen af tiltalte den 4. maj 2010, er strafansvaret ikke forældet.

Der er forløbet ca. 9 år siden SKAT blev opmærksom på momsunddragelserne. Efter at SKAT indgav tiltalebegæring i februar 2007, gik der næsten 3 år, før anklagemyndigheden indgav anklageskrift. Ankesagen har været under behandling i næsten 3 år. Landsretten finder, at den lange sagsbehandlingstid, der ikke kan bebrejdes tiltalte, udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.

Som konsekvens af krænkelsen finder landsretten, at fængselsstraffen, der under hensyn til det unddragne beløb forhøjes til fængsel i 1 år, kan gøres betinget på vilkår som nedenfor bestemt. Prøvetiden regnes fra landsrettens dom.

På den baggrund er der ikke grundlag for også at lade tillægsbøden nedsætte eller bortfalde. Det forhold, at det af regnskaberne fremgik, at der var skyldige momsbeløb, kan ikke anses som en frivillig angivelse eller fuldstændig tilståelse, hvorfor det heller ikke kan begrunde en nedsættelse af tillægsbøden. Tillægsbøden fastsættes herefter efter straffelovens § 50, stk. 2, til 2.110.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Henset til krænkelsen af menneskerettighedskonventionen finder landsretten endvidere, at sagens omkostninger for landsretten skal betales af statskassen, mens byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes.

De juridiske dommere finder, at de oplysninger, der foreligger om SKATs erstatningskrav, er forbundet med en sådan usikkerhed, at kravet ikke kan tages under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 2. Byretsdommens bestemmelse om erstatning udgår derfor.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at han straffes med fængsel i 1 år. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra landsrettens dom på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbede på 2.110.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Byretsdommens bestemmelse om erstatning udgår.

Dommens bestemmelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.