Faktiske oplysninger
Du har bedt Skatteankestyrelsen om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 17. december 2013. Afgørelsen har sagsnummer 12-0191822.
Sagen drejede sig om, hvorvidt en swapaftale, som du i februar 2008 indgik med F1-Bank, har tilknytning til din landbrugsvirksomhed.
I henhold til swapaftalens ordlyd, skal du i tre år betale en 3 måneders CHF Libor-rente af en stående teknisk hovedstol på 5.498.130,64 schweizerfranc mod at modtage en 3 måneders Cibor-rente af en stående teknisk hovedstol på 25.000.000 kr. Betalingsterminerne i swappen er den 7. februar, 7. marts, 7. august og 7. november, og betalingerne sker ved differenceafregning over din konto i F1-Bank, konto nr. X. Kontrakten er i løbetiden inkonvertibel.
Størstedelen af din realkreditgæld var på aftaletidspunktet optaget i euro (omregnet til ca. 20 mio. kr.), og du optog efter swapaftalens indgåelse et nyt obligationslån i euro, således at din samlede gæld i euro udgjorde (omregnet) ca. 24,5 mio. kr. Du havde desuden en mindre bankgæld i danske kroner. Begge eurolån er variabelt forrentet med en 3 måneders Euroribor-rente. Lånene fra afdragsfrie i henholdsvis 10 og 5 år. Betalingsterminerne og beregningen af renten sker den 11. december, 11. marts, 11. juni og 11. september. Sidste rettidige betalingsdag er den sidste bankdag i måneden. Obligationslånene er konverterbare.
Der er ikke nye faktuelle oplysninger, hvorfor der henvises til sagens oplysninger i sag nr. 12-0191822.
Dit synspunkt
Anmodningen om genoptagelse begrundes bl.a. med, at SKAT Jura´s indstilling ikke er nævnt i kendelsen, og at det ikke er nævnt, at SKAT Jura på retsmødet bekræftede, at SKAT har fulgt Skatterådets praksis. Du har kritisereret, at din belysning af praksis i form af fremlæggelse af adskillige konkrete sager heller ikke er beskrevet. Du har endvidere kritiseret, at Landsskatteretten har udtrykt, at euroen i relation til kursgevinstlovens regler er en fremmed valuta. Det er din opfattelse, at Landsskatterettens afgørelse af de nævnte grunde lider af væsentlige mangler, hvorfor Skatteankestyrelsen bør genoptage behandlingen af sagen i realiteten.
Du har efterfølgende uddybet dit synspunkt om euroen i relation til danske kroner. Du er ikke uenig i, at euroen i relation til beskatning af fordringer og gæld efter kursgevinstloven er en fremmed valuta, men du er uenig i, at det har betydning i relation til beskatningen af gevinst og tab på finansielle kontrakter og disses tilknytning til erhvervsvirksomheden. På grund af det snævre udsvingsbånd, der er mellem euroen og den danske krone, har den omhandlede swapaftale tilknytning til din gæld og dermed din erhvervsvirksomhed.
Du har anført, at den forskellige behandling af private personers gevinst og tab på fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta i henhold til reglerne i kursgevinstlovens dagældende § 14 og § 16 er i strid med art. 63 TEUF (tidligere art 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen. Reglerne medfører, at det for personer er mere optimalt at optage lån i danske kroner, end lån i f.eks. euro, da gevinst på lån i danske kroner som udgangspunkt ikke beskattes, mens gevinst i euro beskattes. Det medfører, at udenlandske långivere, der ønsker at udlåne til danskere, diskrimineres. Der er ikke saglige grunde, der kan legitimere dette. Problemet kan ikke elimineres ved at sige, at de kan udstede lån i danske kroner, da udenlandske långivere jo typisk yder lån i en anden valuta.
Du har anført, at det på samme måde må antages, at du i forbindelse med Landsskatterettens fortolkning af kursgevinstlovens § 32 er blevet stillet ringere, fordi du har gæld i euro, og at lovbestemmelsen skal anvendes og fortolkes således, at den ikke diskriminerer. Hvis Landsskatteretten ikke kan tilslutte sig det, mener du, at Landsskatteretten skal forelægge spørgsmålet for EU-domstolen præjudicielt.
Landsskatterettens afgørelse
Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Skatteankestyrelsen har afgjort, fremgår nu af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at der skal foreligge nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og myndigheden skal skønne, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.
Landsskatteretten har besluttet ikke at imødekomme din anmodning om genoptagelse, og Landsskatteretten imødekommer derfor heller ikke din anmodning om møde, herunder retsmøde, idet afholdelse af møde, herunder retsmøde, forudsætter, at der sker genoptagelse.
I forhold til da Landsskatteretten afgjorde sagen har du som noget nyt gjort gældende, at kursgevinstlovens § 23 er i strid med art. 63 TEUF (tidligere art 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen om forbud mod restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og tredjelande.
Du bestrider ikke, at euroen i forhold til danske kroner er en fremmed valuta, men du bestrider, at det kan tillægges betydning, at en del af din gæld er i euro.
Da sagen drejer sig om fradragsret for tab på en finansiel kontrakt og ikke om beskatning af gevinst og fradrag for tab på gæld i fremmed valuta, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at forholde sig til dit anbringende om, at kursgevinstlovens nugældende § 23, der vedrører beskatning af gevinst og fradrag på tab på gæld i fremmed valuta, er i strid med EU-retten.
Landsskatteretten er enig med dig i, at sondringen mellem danske kroner og euro er uden betydning for opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter. Efter kursgevinstlovens § 32 er gevinster på en finansiel kontrakt skattepligtige og tab er kildeartsbegrænsede. Tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed kan dog fradrages. Ved stillingtagen til om en finansiel kontrakt har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, er det ikke valutaen i den underliggende gæld, der er afgørende, men om den finansielle kontrakt afdækker det underliggende lån. Det beror på en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning og bevisbyrden herfor påhviler klageren. Derfor er der ikke et EU-retligt problem.
De afgørelser og domme, som du har henvist til, har indgået i Landsskatterettens vurdering, selv om afgørelserne og dommene ikke er gengivet i afgørelsen.
Landsskatteretten godkender ifølge Landsskatterettens praksis fradrag for tab på finansielle kontrakter, der afdækker betalinger på en underliggende gæld.
Bevisbyrden for at den omhandlede swapaftale afdækkede betaling af renter m.v. på din obligationsgæld i euro og/eller danske kroner påhviler dig.
Swappens ene ben er i schweizerfranc og det andet ben er i danske kroner. Langt størstedelen af din gæld er derimod i euro. I swappen skal du betale kvartalsvise "renter" i schweizerfranc og du modtager kvartalsvise "renter" i danske kroner. Du skal betale renter på din gæld i euro efter en anden renteskala og betalingstermin. Du har ingen betalingsforpligtelser i schweizerfranc. Valutaerne og renteskalaerne i swappens begge ben er derfor af betydning ved den bevismæssige vurdering, om den indgåede swap har tilknytning til din erhvervsvirksomhed.
Det har herudover bevismæssig betydning, om f.eks. swappens tekniske hovedstol på indgåelsestidspunktet oversteg restgælden på den gæld, som swappen skal afdække, ligesom det har betydning, om hovedstolen i swappen følger hovedstolen på de underliggende lån, og hvilken vej kontrakten vender. Det har ligeledes betydning, om valutaerne i swappen svarer til valutaerne i de underliggende lån, ligesom det har betydning om betalingerne og betalingsterminerne i swappen og det underliggende lån følges ad - om end der ikke kan kræves fuldstændig sammenhæng.
Når Landsskatteretten i den nu afgjorte sag udtalte, at gælden i euro ikke kan indgå ved vurderingen af, om den tekniske hovedstol oversteg restgælden på det oprindelige lån på indgåelsestidspunktet skyldes det således primært, at det nye lån først blev optaget efter indgåelsen af swapaftalen. Dette burde være kommet klarere frem i afgørelsen.
Det er ikke en tilstrækkelig betingelse for at anse swapaftalen for at have erhvervsmæssig tilknytning, at den tekniske hovedstol på swappen på indgåelsestidspunktet ikke beløbsmæssigt oversteg din samlede gæld i euro og danske kroner, når der tages hensyn til det nye eurolån, som du optog efter swapaftalens indgåelse. Det er ikke fordi, at du har lån i euro, at Landsskatteretten ikke godkendte fradrag for tabet på swappen. Landsskatteretten godkendte ikke fradrag for tab på swappen, fordi du ikke havde godtgjort, at swappen afdækkede dine betalingsforpligtelser på eurolånet eller de (mindre) lån i danske kroner.
Du har fortsat ikke godtgjort, at den omhandlede swapaftale afdækker dine underliggende betalingsforpligtelser på din gæld i euro. Det understøttes af dine anbringender om, at du oprindeligt indgik swapaftalen for at tjene på forskellen mellem den 3 måneders CHF Libor-rente og den 3 måneders Cibor-rente.
Landsskatteretten imødekommer af de anførte grunde ikke din anmodning om genoptagelse, og finder ikke grundlag for at anmode EU-domstolen om en præjudiciel forelæggelse af, om Landsskatterettens fortolkning af kursgevinstlovens § 32 er i strid med EU-retten.