Parter

A
(advokat Allan Højbak)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sigrid Majlund Kjærulff)

Afsagt af landsdommerne

Lone Kerrn-Jespersen, B. O. Jespersen og Bodil Dalgaard Hammer

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 14. februar 2013 (BS 9A-399/2012) er anket af A med påstand som for byretten om, at den af SKAT foretagne forhøjelse af appellantens skattepligtige indkomst i 2001 med 197.933 kr. bortfalder, og at den af SKAT foretagne forhøjelse af appellantens skattepligtige indkomst i 2002 med 108.000 kr. bortfalder.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A samt IP.

A har supplerende forklaret blandt andet, at hun oprindeligt startede med at importere metervarer fra Kina. I 1996 etablerede hun butikken i ...2 og i 1998 butikken i ...3. I begyndelsen drev hun sin virksomhed i personligt regi, men efter anbefaling fra revisor IP købte hun selskabet, og hendes personlige virksomhed blev herefter overført til selskabet. Mellemregningen har eksisteret siden 1998 og har altid været i hendes favør. Hun har i alle årene fået løn, og trods underskuddene var hun meget glad for virksomheden. Hvis der ikke var penge på selskabets konto, satte hun penge ind på den fra sine private midler. IP sagde, at det var i orden, at hun satte penge ind, når der var behov for det, og foretog hævninger, når der var midler til det. De opgjorte indsætninger og hævninger passer meget godt.

Hun fik erhvervsevnetabserstatningen udbetalt på en check. Nogle af pengene blev skudt ind i forretningen i ...3 til køb af varelageret. Hun har ikke foretaget større investeringer i de omhandlede år. Hun husker ikke nærmere om forrentningen af mellemregningskontoen. IP sagde, at der skulle foretages en sådan forrentning. Hun fik ikke renterne udbetalt. De blev tilskrevet mellemregningskontoen. SKAT har aldrig rejst tvivl omkring hendes kasseafstemninger og regnskaber. Det var IP, der udarbejdede kapitalforklaringerne. Hun har været til møde med SKAT sammen med IP, men i 2004 var hun forhindret i at deltage. Hun har aldrig lagt skjul på, hvor pengene stammede fra, og IP var fuldt bekendt med erhvervsevnetabserstatningen.

Hun havde en gæld til banken, men hun har aldrig tænkt på at bruge sine kontante midler til at afdrage denne. Hun brugte dem i stedet på sin virksomhed. Hun havde større beløb liggende i boksen, men kan ikke angive beløbsstørrelsen nærmere. Hun kan ikke redegøre for de tilfælde, hvor hun har indsat og hævet samme beløb samme dag. Det norske firma havde sin egen konto. Indtægter i dette firma indgik på dette firmas konto. Det norske firma havde endvidere et revisionsfirma i Norge. Der blev ikke tilført penge til firmaet i Norge. Hun kunne godt klare sig for den løn, som hun fik udbetalt fra selskabet. I 2004 købte hun et sommerhus.

IP har supplerende forklaret blandt andet, at han deltog i forbindelse med As indskud af sin personlige virksomhed i selskabet i 1998. A overførte 300.000-400.000 kr. til virksomheden. Hun optog endvidere et lån på 260.000 kr., som hun skød ind i virksomheden. Disse beløb blev opført på mellemregningskontoen. Posten på 258.083 kr. under "Øvrige aktiver" i kapitalforklaringen for 1998 er As private virksomhed. Beløbet på 861.263 kr. ultimo er mellemregningskontoen. Han var ikke bekendt med, at der var blevet udbetalt en erhvervsevnetabserstatning. Han har udarbejdet den udvidede selvangivelse for 1998. Den heri anførte renteindtægt er renteindtægten fra erhvervsevnetabserstatningen. Note 9 i selskabets regnskab for 1998 viser de aktiver, som blev skudt ind, og note 1 viser den overtagne varebeholdning. I regnskabet for 1999 er mellemregningen flyttet fra posten "anden gæld" til posten "leverandører af varer og tjenesteydelser m.v.". Indsætningerne og hævningerne på mellemregningskontoen er taget fra bankkontoudskriften. De beregnede renter blev indtægtsført, og selskabet fik fradrag herfor. SKAT har aldrig stillet spørgsmål til bruttofortjenesten. Selskabet er uden aktivitet i dag. Han tror ikke, at han har spurgt A om, hvor pengene, der blev indsat på selskabets konto, kom fra. Han kan ikke nærmere forklare, hvordan den i selvangivelsen for 1998 anførte indkomst på 119.404 kr. hænger sammen med hans tidligere forklaring om, at A udtog 20.000 kr. i løn.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at A ikke har godtgjort, at indbetalingerne på selskabets konto hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler, og at hævningerne ikke er skattepligtig indkomst.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Under hensyn til sagens udfald, værdi og omfang skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 18.750 kr. inkl. moms til dækning af advokatudgifter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 18.750 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.