Dato for udgivelse
15 Sep 2014 14:27
SKM-nummer
SKM2014.642.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-4175653
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ekstraordinær genoptagelse af fradrag i grundværdien for forbedringer
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2006, 1. oktober 2007 og 1. oktober 2008 med henblik på at ansætte manglende fradrag i grundværdien for forbedringer. I modsætning til naboejendommene, havde den pågældende ejendom først modtaget fradrag i grundværdien for forbedringer i vurderingen pr. 1. oktober 2009. Naboejendommene havde fradrag i grundværdien for forbedringer fra vurderingen 1. oktober 2006 og frem.

Hjemmel

Vurderingsloven

Reference(r)

Vurderingsloven §§ 17 og 18. Ophævet pr. 1. januar 2013.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.8.4.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.8.4.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H.A.3.3.2.

Ejer har den 7. december 2011 klaget over manglende fradrag for forbedringer. De øvrige ejendomme i udstykningen har haft fradrag for forbedringer fra vurderingen 1. oktober 2006 og frem, med startår 2006.

I forbindelse med den almindelige vurdering i 2009, indsættes fradrag for forbedringer på størrelse med de omkringliggende ejendommes fradrag for forbedringer, dog med startår 2009.

Skatterådet genoptog ekstraordinært ejendomsvurderingerne i 2006 til 2008 og ændrer vurderingerne således.

1. oktober 2006:
Grundværdi:  425.300 kr. ændres ikke
Fradrag for forbedringer:  0 kr. ændres til 150.200 kr.

1. oktober 2007:

Grundværdi:   585.000 kr. ændres ikke
Fradrag for forbedringer:   0 kr. ændres til 150.200 kr.

1. oktober 2008:

Grundværdi:    585.000 kr. ændres ikke
Fradrag for forbedringer:   0 kr. ændres til 150.200 kr.

Ændringerne har skattemæssig virkning fra og med 1. januar 2008.