Sammenfatning

SKAT har fundet anledning til at præcisere, at en leasingtager, som indfører et aktiv til Danmark, der er leaset hos et selskab, som er etableret i et land uden for EU, ikke har fradrag for importmomsen i medfør af reglerne i momslovens § 37, stk. 5, idet leasingtager ikke har afholdt udgifterne til erhvervelsen af aktivet, som leasingtager ikke er ejer af og ikke kan råde over som over som ejer, ligesom udgiften til anskaffelsen af aktivet heller ikke kan anses for at udgøre en generalomkostning i leasingtagers virksomhed.

At leasingtager, i medfør af de særlige hæftelsesregler i momslovens § 46, stk. 4, skal anses som betalingspligtig for importmomsen efter momslovens § 12, stk. 1 ændrer ikke herved.

Baggrund og problemstilling

Styresignalet udsendes, fordi det er konstateret, at leasingtagere, som indfører aktiver til Danmark, der er leaset hos selskaber etableret i lande uden for EU, misfortolker betingelserne for at betalt importmoms kan fradrages i medfør af reglerne i momslovens § 37, stk. 2.

Hensigten med styresignalet er at få præciseret, at de ovenfor beskrevne leasingtagere ikke kan fradrage importmomsen i medfør af reglerne i momslovens § 37, stk. 2.

Det retlige grundlag

Af momslovens § 12, stk. 1 fremgår følgende:

"Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU"

Af momslovens § 46, stk. 4 fremgår følgende:

"Betaling af afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU, påhviler importøren."

Af momslovens § 37, stk. 2 fremgår følgende:

Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog

§ 69, stk. 2

4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6

5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7

Af momssystemdirektivets artikel 30 fremgår følgende:

"Ved "indførsel af varer" forstås ankomst til Fællesskabet af en vare, der ikke er i fri omsætning som defineret i traktatens artikel 24."

Af momssystemdirektivets artikel 201 fremgår følgende:

"Ved indførsel påhviler momsen den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige".

SKATs opfattelse:

Den betalingspligtige

For varer, der er produceret indenfor EU, skal der i hvert omsætningsled, dvs. hver gang varerne sælges, beregnes moms, som den endelige forbruger skal betale.

For momsmæssigt at ligestille varer fra steder uden for EU med varer produceret indenfor EU stilles der i momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra d, jf. artikel 30, krav om, at der skal betales moms ved indførsel af varer fra steder uden for EU. Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra d, er implementeret i dansk ret med momslovens § 12, stk. 1.

I medfør af momslovens § 12, stk. 1, skal der betales moms ved indførsel, når en vare, der ikke er i fri omsætning, ankommer til Danmark. Det er således varens passage af grænsen, der er afgørende for at varen pålægges importmoms.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 201, påhviler importmomsen den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt, som betalingspligtige.

Danmark har udnyttet bemyndigelsen i momssystemdirektivets artikel 201 ved at det i momslovens § 46, stk. 4, bestemmes, at betaling af afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU, påhviler importøren af den pågældende vare.

I medfør af momslovens § 46, stk. 4 hæfter importøren af en vare således for den moms, som bliver pålagt varen ved dennes indførsel til Danmark, selvom importøren ikke ejer varen eller varen kan anses for at vedrøre importørens momspligtige leverancer.

Momsfradrag:

Efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 3 er importmoms en fradragsberettiget afgift.

EU- domstolens har i sag C-29/08, AB SKF udtalt sig om betingelserne for, at en afgiftspligtig har fradrag for den betalte moms. Domstolen udtalte bl.a., at det som udgangspunkt er en betingelse for fradragsret, at der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, jf. præmis 57.

EU-domstolen anførte endvidere, at en afgiftspligtig dog ligeledes har ret til fradrag, når udgifterne til de omhandlede tjenesteydelser indgår i den pågældende virksomheds generalomkostninger, og dermed er et omkostningselement i prisen for de goder og tjenesteydelser, som vedkommende leverer, selvom der ikke er nogen direkte og umiddelbart tilknytning mellem en bestemt indgående og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag.

Af EU-dommen kan det udledes, at retten til at fradrage den moms, som den afgiftspligtige har betalt for de anskaffede varer og modtagne tjenesteydelser, er betinget af, at udgifterne indgår blandt omkostningselementerne i prisen for varer eller ydelser til senere omsætningsled.

Når der er tale om leasede aktiver, har leasingtager ikke afholdt udgifterne til erhvervelsen af aktivet, som leasingtager ikke er ejer af og ikke har råderet over som en ejer. Udgiften til anskaffelsen kan derfor ikke anes for at have en direkte og umiddelbart tilknytning til én eller flere udgående transaktioner i spørgeres økonomiske virksomhed.

Tilsvarende kan udgiften til anskaffelsen af aktiverne heller ikke anses for at udgøre en generalomkostning i spørgers virksomhed. Udgiften til anskaffelsen indgår således ikke som et omkostningselement i prisen for de varer/ydelser, som leasingtager leverer til næste omsætningsled. Det gør derimod alene betalingen af selve leasingydelsen.

Henset hertil er der ikke hjemmel til at en leasingtager kan få fradrag for den betalte importmoms i medfør af reglerne i momslovens § 37, stk. 5.

At leasingtager, som konsekvens af at leasingtager indfører aktivet til Danmark, hæfter for importmomsen ændrer ikke herved.

Mulighed for at anvende udlægsreglerne

Det skal bemærkes, at importmoms, som skal betales af personer, som ikke ejer aktiverne, på visse betingelser kan betragtes som udlæg for ejeren af aktivet, som herefter kan medregne importmomsen som købsmoms efter momslovens almindelige regler eller modtage godtgørelse efter reglerne for udenlandske virksomheder.

Gyldighed

Dette styresignal er en præcisering af praksis.

Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske Vejledning og bortfalder derfor den 1. februar 2015