Parter
H1 ApS
(advokat Gitte Skouby)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Larsson)
Afsagt af landsdommerne
Ole Græsbøll Olesen, Mogens Kroman og Pernille Corfitsen (kst.)
Sagens baggrund og parternes påstande
Byrettens dom af 29. oktober 2013 (BS 153-277/2013) er anket af H1 ApS (herefter selskabet) med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at der ved Landsskatteretten skal ske genoptagelse af kendelse af 14. februar 2012 om selskabets afgiftstilsvar for nedsættelse af afgiften for afgiftsperioden 1. januar 2007 til 31. december 2007.
Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
SKAT sendte den 3. juli 2012 til selskabets hovedanpartshaver, A, en henstilling, hvori blandt andet anføres, at SKAT på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger havde vurderet ikke at gøre ansvar gældende mod A for overtrædelse af straffebestemmelserne i momsloven.
Under byretssagen besvarede SKAT ved et brev af 11. september 2013 en række spørgsmål, og det fremgår af besvarelsen heraf blandet andet, at SKAT har foretaget en gennemgang af selskabets regnskabsaflæggelse for 2008, men ikke for 2007.
Der blev af Revisornævnet afsagt kendelse af 18. december 2013, idet SKAT blandet andet havde klaget over, at revisionspåtegning af 10. juli 2009 på årsrapporten for 2008 for selskabet ikke var forsynet med forbehold for fejl og usikkerheder omkring driftsomkostninger, skattetilsvar og tilsvar for merværdiafgift, ligesom der ej heller var en supplerende oplysning om muligt strafferetligt ansvar for selskabets ledelse. Revisornævnet anfører ad klage over manglende forbehold:
"...
SKAT bærer bevisbyrden for, at revisor burde have taget forbehold i sin revisionspåtegning på årsrapporten for H1 ApS for fejl og usikkerheder omkring driftsomkostninger, skattetilsvar og tilsvar for merværdiafgift. Således som sagen er forelagt, finder nævnet, at Skat ikke har løftet bevisbyrden for, at revisor burde have konstateret, at årsrapporten skulle bygge på en rekonstruktion, der ikke stemmer med de faktiske forhold. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at revisor burde have taget forbehold i medfør af erklæringsbekendtgørelsens § 6. Revisor frifindes derfor for dette klagepunkt.
..."
Statsautoriseret revisor LL har den 4. marts 2014 afgivet en erklæring til selskabet. Revisoren anfører i sin erklæring blandt andet:
"...
Ved kontrollen fandt vi, at
|
1.
|
der var ingen uoverensstemmelser mellem råbalancen og årsrapporten for 2007.
|
|
2.
|
den samlede bogførte udgående moms på kr. 1.731.384 anses for korrekt.
|
|
3.
|
Det kan konstateres, at den opgjorte efterangivelse af udgående moms for 2007 på kr. 249.350 ikke er korrekt.
|
|
4.
|
Det kan konstateres, det ud fra den bogførte og afstemte moms for 2007 skal efterangives kr. 31.970 i udgående moms (se vedhæftet bilag til erklæring).
|
..."
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet forklaring af statsautoriseret revisor LL, der har forklaret blandt andet, at hans erklæring er aflagt med en høj grad af sikkerhed. Hans opgave bestod i at sammenholde den udgående moms for selskabet for 2007 med SKATs opgjorte efterangivelse af udgående moms på 249.350 kr. Indledningsvis gennemgik han virksomhedens bogføringsgrundlag og foretog en tilbundsgående kontrol af virksomhedens varesalg, hvorefter han kontrollerede, at dette stemte overens med den angivne udgående moms for 2007. Han kunne på dette grundlag med sikkerhed konkludere, at SKATs efterangivelse på 249.350 kr. ikke var korrekt, men burde have været 31.970 kr., og efterangivelsen kan således ikke henføres til 2007. Momstilsvaret bør efter hans beregninger nedjusteres med 217.000 kr.
Procedure
Selskabet har for landsretten navnlig gjort gældende, at der efter Landsskatterettens kendelse af 14. februar 2012 er fremkommet nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere, jf. nu skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, som sagen rettelig skal afgøres efter. Dette indebærer, at det er uden betydning, om det kan bebrejdes selskabet, hvornår oplysningerne er fremkommet, men at det afgørende er, om de nye oplysninger kunne have medført et ændret udfald af sagen. De nye oplysninger består af SKATs brev af 3. juli 2012 om, at der ikke ville blive gjort et strafferetligt ansvar gældende, således at der ikke kan være tale om grov uagtsomhed og derfor ikke kan ske ændring for år tidligere end 2007, revisors erklæring af 1. oktober 2012 om fejl i forbindelse med bogføringen for 4. kvartal 2004, SKATs besvarelse af spørgsmål i brev af 11. september 2013, Revisornævnets kendelse af 18. december 2013 og erklæringen af 4. marts 2014 fra den uafhængige revisor, statsautoriseret revisor LL.
Endvidere foreligger der særlige omstændigheder, der taler for imødekommelse af anmodningen om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3. Hverken SKAT eller Landsskatteretten har efterlevet officialmaksimen og undersøgt tilsvaret for 2007, ligesom Landsskatteretten uprøvet har lagt SKATs sagsfremstilling til grund.
Skatteministeriet, der for landsretten har gentaget sine anbringender for byretten og således fastholdt, at sagen skal afgøres efter den dagældende skatteforvaltningslovs § 46, har yderligere gjort gældende, at denne sag angår prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 15. november 2012 på det grundlag, der forelå på det pågældende tidspunkt. I øvrigt er de oplysninger, som selskabet har henvist til, ikke nye oplysninger, hvorfor det kan bebrejdes selskabet, at de ikke fremkom under Landsskatterettens behandling af sagen, eller i hvert fald er de ikke relevante for sagen. Endelig kunne de påståede sagsbehandlingsfejl være gjort gældende på et langt tidligere tidspunkt.
Landsrettens begrundelse og resultat
Denne sag angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 15. november 2012, hvorved selskabets anmodning om genoptagelse af sagen, der blev afgjort ved kendelsen af 14. februar 2012, blev afslået. Denne afgørelse blev truffet i medfør af den dagældende skatte-forvaltningslovs § 46, hvilken bestemmelse blev ophævet ved lov nr. 649 af 12. juni 2013 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love, der trådte i kraft den 1. januar 2014. Det følger af ændringslovens § 16, stk. 2, at blandt andet lovens § 35 g ikke har virkning for anmodninger om genoptagelser, hvor Landsskatteretten har truffet afgørelse før lovens ikrafttræden. Ændringslovens § 16, stk. 6, angår alene genoptagelsesanmodninger, der er indgivet efter lovens ikrafttræden, og kan således ikke føre til et andet resultat, hvorfor denne sag skal behandles efter den dagældende skatteforvaltningslovs § 46.
Forud for Landsskatterettens seneste kendelse af 15. november 2012 om nægtelse af genoptagelse af sagen forelå SKATs brev af 3. juli 2012 om, at der ikke ville blive gjort et strafferetligt ansvar gældende, og revisors erklæring af 1. oktober 2012 om fejl i forbindelse med bogføringen for 4. kvartal 2004.
Landsskatterettens kendelse af 14. februar 2012 angår alene forhøjelse af afgiftstilsvaret for 2007, og der er derfor ikke spørgsmål om forhøjelse af afgiftstilsvaret for tidligere år. Allerede derfor skønnes oplysningen i SKATs brev af 3. juli 2012 ikke at kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis den havde foreligget tidligere, jf. den dagældende skatteforvaltningslovs § 46, stk. 1.
Det var allerede under Landsskatterettens behandling af sagen gjort gældende, at forholdet beroede på tidligere års konteringsfejl, hvilket selskabet var blevet anmodet om at dokumentere, hvorfor det kan lægges selskabet til last, at revisors erklæring af 1. oktober 2012 ikke var fremkommet under Landsskatterettens oprindelige behandling af sagen, jf. lovens dagældende § 46, stk. 1.
Herefter, og da der heller ikke på det pågældende tidspunkt var oplyst omstændigheder omfattet af lovens dagældende § 46, stk. 2, tiltræder landsretten, at betingelserne for Landsskatterettens genoptagelse af sagen ikke var opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at det nu anførte om sagsbehandlingsfejl, kunne have været gjort gældende allerede i forbindelse med behandlingen af anmodningen om genoptagelse.
Om de oplysninger, der yderligere er fremlagt for byretten og landsretten bemærkes,
|
at
|
det allerede af SKATs afgørelse af 10. september 2010 med tilhørende sagsfremstilling fremgår, at afgørelsen bygger på en gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for 2008, ligesom selskabet må have været bekendt med, at SKAT ikke havde modtaget selskabets regnskabsmateriale for 2007,
|
|
at
|
Revisornævnets kendelse af 18. december 2013 ikke angår spørgsmålet om momstilsvaret for 2007, men alene spørgsmålet om, hvorvidt SKAT havde bevist, at revisor havde begået fejl ved udarbejdelsen af årsregnskabet, og
|
|
at
|
erklæringen af 4. marts 2014 fra statsautoriseret revisor LL angår spørgsmålet om periodisering, som allerede var rejst under sagens behandling for Landsskatteretten.
|
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal H1 ApS betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.