Dato for udgivelse
11 Nov 2014 13:01
Resumé

Skatterådet har fastsat nye satser for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse for næste år.

 


Skatterådet har fastsat nye satser for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse for næste år. Satserne for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse falder i 2015, da udgifterne til at holde bil er faldet.

- Når satserne for 2015 falder, skyldes det primært, at bilerne kører længere på en liter brændstof. Når bilerne kører længere på literen, så falder ejerafgiften også, forklarer Hanne Søgaard Hansen, der er formand for Skatterådet.

Befordringsfradraget falder

År

Sats for kørsel ml. 24-120 km

Sats for kørsel over 120 km

2014

2,10 kroner pr. km

1,05 kroner pr. km

2015

2,05 kroner pr. km

1,03 kroner pr. km

Reglerne for befordringsfradrag er uændrede, så der fortsat ikke er fradrag for befordring for de første 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde.

Den skattefri befordringsgodtgørelse falder

År

For de første 20.000 km

For kørsel over 20.000 km

2014

3,73 kr. pr. km

2,10 kr. pr. km

2015

3,70 kr. pr. km

2,05 kr. pr. km

Reglerne for skattefri befordringsgodtgørelse er uændrede. Den kan udbetales til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol hermed.


Godtgørelse for at bruge egen cykel, knallert, 45-knallert og scooter er hævet 1 øre i forhold til år 2014 og ligger på 0,52 kroner pr. kilometer.


Yderligere oplysninger: Journalister: tlf.: 72 37 09 00; borgere og virksomheder: tlf.: 72 22 18 18