Dato for udgivelse
24 Feb 2015 15:20
SKM-nummer
SKM2015.156.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
15-0694803
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsværdi, dækningsafgiftspligtig forskelsværdi
Resumé

Skatterådet har nedsat ejendomsværdien og dermed den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi ved vurderingen 1. oktober 2006 og 1. oktober 2008 som følge af, at der i vurderingerne indgår et for stort antal etagemeter for en erhvervsbygning.

Hjemmel

Lov nr. 925 af 18.september 2012 § 3, stk. 10

Reference(r)

Lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30-08-2013 § 6 og § 9

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1 afsnit A.A.8.6. Genoptagelse af vurdering af fast ejendom

Klager har ved brev af 31. maj 2012 anmodet om ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne fra og med 1990 til og med 2008 med henblik på at få nedsat ejendomsværdien og dermed den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi.

Anmodningen begrundes med, at der i vurderingerne indgår et for stort antal etagemeter for bygning BBR-nummer 2.

SKAT er enig med klager, men da anmodningen om ekstraordinær genoptagelse er indgivet den 31. maj 2012, er krav om tilbagebetaling af betalt ejendomsskat/dækningsafgift før 31. maj 2009 forældet jfr. lov nr. 522 af 6. juni 2007.                                    

I 2009 betales der ejendomsskat/dækningsafgift på baggrund af den vurdering, som var gældende for det vurderingsfrie år 2007, det vil sige vurderingen pr. 1. oktober 2006. 

Det er derfor alene vurderingerne i 2006 og 2008 som genoptages ekstraordinært.

Skatterådet genoptager ekstraordinært ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 og 1. oktober 2008 og ændrer vurderingerne således:

2006:  
Ejendomsværdi: 9.350.000 kr. ændres til:     3.950.000 kr.
Grundværdi:    697.900 kr. ændres ikke.  
Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi:  8.652.100 kr. ændres til:     3.252.100 kr.
   
2008:  
Ejendomsværdi:    9.350.000 kr. ændres til:     3.950.000 kr.
Grundværdi:    697.900 kr. ændres ikke.
Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi: 8.652.100 kr. ændres til:     3.252.100 kr.
   

Ændringen har skattemæssig virkning fra og med 31. maj 2009.

Begrundelse for ændringerne:

Det må tilskrives X kommune og SKAT, at ejendomsværdien og dermed også den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi er for høj ved vurderingerne i 2006 og 2008.

Ændringerne medfører en væsentlig nedsættelse af vurderingen pr. 1. oktober 2006 og pr. 1. oktober 2008.