Dato for udgivelse
29 apr 2015 11:01
Til
Til indberetningspligtige af FATCA oplysninger jf. skattekontrollovens § 8 Å
Sagsnummer
-
Ved spørgsmål, kontakt
eKapital - 72 38 02 10
Resumé

HUSK at frist for indberetning af FATCA oplysninger er d. 1. maj 2015. Da 1. maj i år ligger på en helligdag er fristen den efterfølgende mandag d. 4. maj 2015.

Løsning til manuel indberetning er nu klar.

Hvis virksomheden ikke har FATCA-oplysninger for 2014, bedes der indsendt en nulindberetning via FTPs Gateway eller  via en mail til SKATs Center for eKapital. 


HUSK - Frist for indberetning af FATCA oplysninger er d. 1. maj 2015. Da 1. maj i år ligger på en helligdag er fristen den efterfølgende mandag d. 4. maj 2015.

Indberetning af FATCA oplysninger

Indberetning skal ske via delsystemet UFO (Udveksling af finansielle oplysninger). Indberetningsvejledning kan findes på www.skat.dk/ekapital. Indberetning for indkomståret 2014 og 2015 kan kun ske via FTPs Gatewayen.

Der forventes at der åbnes en yderligere indberetningskanal via TastSelv i 2017. I TastSelv løsningen vil der være mulighed for enkeltindberetning, filupload og forespørgsel på indberetninger mv.

Manuel indberetning

Hvis man ikke er tilsluttet FTPs Gatewayen, eller kun har få indberetninger, kan man kontakte SKATs Center for eKapital for vejledning om manuel indberetning.

Den manuelle indberetning skal ske via en regnearksløsning, hvorefter regnearket sendes til SKAT ved login på TastSelv Erhverv.

Nulindberetning

Hvis man ikke har nogen oplysninger at indberette om for 2014, kan der foretages en nulindberetning via FTPs Gatewayen, der henvises til indberetningsvejledningens afsnit 6.1.9.

Alternativt kan der sendes en mail til SKATs Center for eKapital med oplysning om, at virksomheden ikke har noget at indberette om for 2014. Den indberetningspligtiges CVR.nr skal fremgå af mailen.

Vedrørende tilmelding til Gateway:

For at kunne indberette til FTPs Gatewayen, skal den indberetningspligtige eller dennes indberetter tilmelde de(-t) certifikat(-er) der ønskes anvendt til Gatewayen. Det sker ved at anvende den eksisterende tilmeldingsformular til Gatewayen. FTPs Gatewayen benyttes til en række forskellige delsystemer som hver især kræver tilmelding. Så selvom virksomheden allerede indberetter til SKAT via Gatewayen, så skal der ske særskilt tilmelding til UFO-delsystemet.

Der skal derudover oprettes adgang til UFO-delsystemets produktionsmiljø som system-til-system bruger via TastSelv Erhverv, se vejledning.

Teknisk note ved brug af FTPs Gateway.

Der anvendes normalt ASCII mode på FTPs Gateway, men særligt for indberetninger til UFO (FATCA) skal binary mode anvendes.

Kontaktoplysninger til SKATs Center for eKapital.

Spørgsmål vedrørende indberetning af FATCA oplysninger skal rettes til SKATs Center for eKapital, på telefon 7238 0210 (mandag-torsdag, kl.9-15, fredag kl. 9-14) eller på ekapital@skat.dk.