Parter

A
(advokat Birgitte Wessel Knaack)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Trine Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Anette Burkø

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører SKATs ansættelse af lønindkomst i 2010 og 2011 som følge af, at SKAT i forbindelse med et kontrolbesøg modtog oplysninger, der indikerede, at sagsøger udførte arbejde i betydelig flere timer, end det var oplyst til SKAT, og sagen angår endvidere, om det af SKAT udøvede skøn over sagsøgers yderligere arbejdsindtægt skal tilsidesættes.

Sagsøgeren, A, har påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst, som skønsmæssigt fastsat af sagsøgte, for indkomståret 2010 nedsættes med 114.270 kr. og for indkomståret 2011 med 121.355 kr.

Sagsøgeren har over for sagsøgtes subsidiære påstand påstået afvisning.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har den 5. august 2014 truffet følgende afgørelse:

"...

Klager:	A
Klage over:	SKATs afgørelse af 2. november 2012
Cpr-nr.:	...

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Din opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2010
Yderligere løn fra G1 ApS	114.270 kr.	0 kr.	114.270 kr.
Indkomståret 2011
Yderligere løn fra G1 ApS	121.355 kr.	0 kr.	121.355 kr.

Faktiske oplysninger

Du har arbejdet som opvasker samtidig med, at du modtog førtidspension fra Kommunen.

SKAT har været på uanmeldt kontrolbesøg på G2 den 11. oktober 2011 på baggrund af en anmeldelse om, at opvaskerne på hotellet arbejdede sort.

I forbindelse med SKATs kontrol har SKATs kontrolmedarbejder udfyldt et spørgeskema, hvoraf det blandt andet fremgår, at du var til stede den pågældende dag, og at du oplyste, at du havde forskellige arbejdstider (dag/eftermiddag/aften). Du arbejdede kun 10 timer om ugen, men du opholdt dig meget på hotellet, når du ikke arbejdede. Den pågældende dag var du mødt kl. 9, og du havde fri cirka kl. 14, hvor der kom en ny opvasker (OL). Du oplyste, at du arbejdede som opvasker, at du havde en ansættelsesaftale, men at du ikke kunne huske, hvornår du var blevet ansat. Det et noteret, at du formentlig blev ansat i 2006 eller 2007.

SKAT har fået udleveret kopier af fakturaer og timesedler, som G1 ApS har sendt til G2. SKAT har konstateret store afvigelser mellem de fakturerede løntimer til hotellet og de løntimer, der er indberettet til SKAT fra G1 ApS for de ansatte opvaskere fra G1 ApS.

SKAT har for timesedlerne for 2010 opgjort dine arbejdstimer til i alt 1.848 timer. På timesedlerne, er antal arbejdstimer talt sammen i en række kolonner. For nogle af kolonnerne er der anført bogstaverne "A", "OL", "NN" og "MT". Ejeren af G1 ApS har ikke kunnet forklare SKAT, hvad bogstaverne betyder, men han har forklaret, at bogstaverne skyldes en fejl, og at de burde have været slettet. Der er registreret arbejdstimer på alle ugedage.

SKAT har opgjort de 1.848 arbejdstimer ved at sammentælle antal timer i kolonnen med bogstavet "A". I forbindelse med et møde hos SKAT har du fremvist dit pas, hvoraf det fremgår, at du har været bortrejst 4 dage i juni måned, hele juli måned, 7 dage i august måned og 4 dage i november måned. På denne baggrund har SKAT reduceret sit skøn over arbejdstimerne med 6 timer pr. arbejdsdag, mens antallet af arbejdstimer i juli måned er skønnet til 0.:

Måned	Timer jf. timesedler	Reduktion	SKATs skøn	Indberettet til SKAT
Januar	128,5	0,0	128,5	10
Februar	199,5	0,0	199,5	20
Marts	251,0	0,0	251,0	10
April	252,0	0,0	252,0	0
Maj	277,0	0,0	277,0	0
Juni	257,0	24,0	233,0	0
Juli	103,5	103,5	0,0	0
August	156,5	42,0	114,5	0
September	116,0	0,0	116,0	20
Oktober	55,5	0,0	55,5	10
November	142,0	24,0	118,0	10
December	103,0	0,0	103,0	10
I alt	2.041,5	193,5	1.848,0	90

SKAT har for timesedlerne for 2011 opgjort dine arbejdstimer til i alt 1.867 timer. På timesedlen er antal arbejdstimer talt sammen i en række kolonner. Der er registreret arbejdstimer på alle ugedage.

SKAT har opgjort de 1.867 arbejdstimer i 2011 ved at sammentælle antal timer i den første kolonne.

I forbindelse med et møde hos SKAT har du fremvist dit pas, hvoraf det fremgår, at du har været bortrejst 4 dage i januar måned, 7 dage i maj måned og 11 dage i juli måned. På denne baggrund har SKAT reduceret sit skøn over arbejdstimerne med 6 timer pt. arbejdsdag:

Måned	Timer jf. timesedler	Reduktion	SKATs skøn	Indberettet til SKAT
Januar	138,5	24	114,5	10
Februar	198,0	0	198,0	10
Marts	199,5	0	199,5	10
April	200,5	0	200,5	10
Maj	205,5	42	163,5	10
Juni*)	246,0	0	246,0	10
Juli	135,5	66	69,5	0
August	144,0	0	144,0	10
September	259,0	0	259,0	20
Oktober	198,5	0	198,5	32
November**)	160,0	0	160,0	32
December**)	100,0	0	100,0	32
I alt	2.185,0	132	2.053,0	186

*) På timesedlen er timetallet anført som 246.

**) På disse timesedler er timerne ikke fordelt på flere kolonner. Grundlaget for fordelingen af timerne fremgår ikke af sagens materiale.

For 2011 er der endvidere fakturaer fra G1 ApS til G2. Det fakturerede timetal stemmer overens med næsten alle beløb på fakturaerne. Fakturabeløbet er beregnet med en timepris på 135 kr. ekskl. moms.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at SKAT har holdt møde med direktøren og køkkenchefen fra G2 den 5. december 2011. Direktøren og køkkenchefen har oplyst, at der kun sjældent kom andre opvaskere ud over dem, der var fast ansat hos G1 ApS. Forelagt en oversigt over dine arbejdstimer i 2010 har både direktøren og køkkenchefen oplyst, at du har arbejdet betydeligt flere timer, end din arbejdsgiver har indberettet til SKAT.

Af SKATs efterfølgende udtalelse til klagen fremgår det, at de også oplyste, at du arbejdede fuld tid hele året, og at det var dig, der styrede den daglige opvaskevagt, herunder underretning af din arbejdsgiver om antallet af arbejdstimer og sygdom. Køkkenchefen oplyste endvidere, at han gik sammen med opvaskerne i køkkenet hver eneste dag, og at han derfor havde en klar fornemmelse af, hvor meget de enkelte opvaskere arbejdede, selvom de ikke var ansat af hotellet.

I klagen er det oplyst, at de registrerede timer på timesedlerne er registreret på baggrund af medarbejdernes ind- og udstempling. Da der ikke var koder nok til alle ansatte stemplede den første, der mødte ind, og den sidste der gik stemplede ud.

Af SKATs udtalelse fremgår det også, at hotellet havde tildelt G1 ApS 3 koder til hotellet, så opvaskerne kunne komme ind i hotellets køkken. SKAT skriver også, at det ikke tidligere er oplyst, at hverken opvaskerne eller ejeren af G1 ApS, at de enkelte ansatte brugte de samme koder.

SKATs afgørelser for 2010 og 2011

SKAT har på baggrund af oplysningerne fra direktøren og køkkenchefen hos G2 anset dig for at have arbejdet som opvasker i væsentligt flere timer end det timeantal, der er indberettet af G1 ApS.

SKAT har på baggrund af timesedlerne beregnet dine arbejdstimer til i alt 1.848 i 2010 og 2.053 i 2011. SKAT har anset de manglende arbejdstimer for at være udbetalt som sort løn.

Den sorte løn er udbetalt som en nettoindkomst, og SKAT har derfor vurderet, at du har modtaget 65 kr. i timen kontant.

SKAT har derfor forhøjet din indkomst som følger:

2010:	1.848 timer - 90 timer (indberettet) x 65 kr. =	114.270 kr.
2011:	2.053 timer - 186 timer (indberettet) x 65 kr. =	121.355 kr.

Beløbet er beskattet som B-indkomst uden godskrivning for indeholdt A-skat, da den sorte løn er udbetalt som nettobeløb.

Indkomsten er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Din opfattelse

Din repræsentant oplyser, at du har været ansat hos G2 gennem G1 ApS. Du har arbejdet 10 timer om måneden, da du som førtidspensionist ikke må arbejde mere end dette.

Ved siden af arbejdet for G2 har du arbejdet som frivillig i Boligselskabets G3 og Kommunens beboercafe i G4. Du har været ansvarlig for eftermiddags- og aftencafe, to dage om ugen, og du har deltaget i fremstilling af etnisk mad.

Du har derudover også været ude at rejse i både 2010 og 2011.

SKAT har baseret sin afgørelse om manglende indberetning af løntimer på timesedler og fakturaer, der er udarbejdet på baggrund af medarbejdernes ind- og udstempling.

Det var meningen, at man ved arbejdstids begyndelse skulle stemple ind med en kode, så arbejdstiden kunne registreres. Der var imidlertid ikke koder nok til de ansatte, hvorfor den første der mødt om morgenen stemplede ind, og den sidste, der gik, stemplede ud.

De registrerede timer stemmer således ikke overens med virkeligheden.

Det fremgår også af SKATs afgørelse, at SKAT er klar over, at registreringerne ikke stemmer overens med det faktiske antal timer, som du har arbejdet.

SKAT har lagt timeregistreringerne til grund, selvom det er bevist, at du har været rejst ud af landet. Dette viser, at din kode er anvendt af andre end dig selv. SKAT kan således ikke tilsidesætte din forklaring om, at koderne ikke var personlige, og at de blev anvendt i flæng af de opvaskere, der nu var til stede.

SKAT kan således ikke lægge til grund, at de registrerede arbejdstimer vedrører dig.

Det fremgår endvidere af dine bankudskrifter for 2010 og 2011, at du kun har fået udbetalt løn fra G1 ApS svarende til ca. 10 timer pr. måned. Det er arbejdsgiverens ansvar, at alle arbejdstimer indberettes.

Din repræsentant henviser også til, at det af dit pas fremgår, at du har været udrejst i følgende perioder:

-	25. juni - 2. august 2010
-	17. - 20. november 2010 (4 dage)
-	15. - 19. januar 2011 (5 dage og ikke 4 dage som SKAT har anført)
-	1. - 8. maj 2011 (8 dage og ikke 7 som SKAT har anført)
-	8. - 25. juli 2011 (18 dage og ikke 11 som, anført af SKAT)
-	20. december 2011 - 3. januar 2012

Din repræsentant henviser også til, at du for SKAT har fremlagt et brev, hvoraf det fremgår, at du i flere år har drevet en etnisk cafe, der holder åbent to gange om ugen fra kl. 17-22.30. Du åbner og lukker cafeen, da du er ansvarlig for driften.

SKAT skriver i sin afgørelse, at du ikke har fremlagt dokumentation for dine vagter i beboercafeen. I denne forbindelse gør din repræsentant opmærksom på, at SKAT er underlagt et undersøgelsesprincip (officialmaksimen), hvoraf det følger, at SKAT skal sørge for sagens oplysning i et sådan omfang, at der kan træffes afgørelse på forsvarligt grundlag.

Der er i sagen rigeligt med oplysninger, der tyder på, at du ikke har arbejdet i samtlige timer, og SKAT burde derfor have foretaget en nærmere undersøgelse af, hvordan timerne blev registreret.

SKAT har kunnet se, at din forklaring om, at andre har brugt din kode er korrekt, og SKAT kan således ikke tilsidesætte din forklaring, når SKAT har adgang og kompetence til at indhente de fornødne oplysninger.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at du har arbejdet mere end det, der tidligere er oplyst. Denne bevisbyrde ses ikke løftet.

Der er absolut ingen holdepunkter for at antage, at du har arbejdet i mere end 10 timer om måneden.

Det er yderst betænkeligt, at SKAT træffer afgørelse med så omfattende konsekvenser på et så spinkelt grundlag.

Landsskatterettens afgørelse

Formalia (SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelserne)

Du var i indkomstårene 2010 og 2011 som udgangspunkt omfattet af fristreglerne i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om kort ligningsfrist. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 skulle SKAT varsle ændringer af din skatteansættelse inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, mens den varslede ændring skulle foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

For indkomståret 2011 skulle SKAT derfor varsle en ændring af din skatteansættelse senest den 1. juli 2013, og ændringen skulle foretages senest den 1. oktober 2013. SKAT traf afgørelse den 2. November 2012, og SKAT har derfor overholdt fristreglerne i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om kort ligningsfrist.

For indkomståret 2010 skulle SKAT varsle en ændring af din skatteansættelse senest den 1. juli 2012, og ændringen skulle foretages senest den 1. oktober 2012. SKAT traf afgørelse for indkomståret 2010 den 2. november 2012, og SKAT har derfor ændret din skatteansættelse for indkomståret 2010 uden for den korte ligningsfrist.

Det fremgår imidlertid af § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelsen, at den korte frist i § 1, stk. 1 og 2 ikke gælder, hvis en ændring af skatteansættelsen er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af et tidligere indkomstår. I så fald gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., hvorefter genoptagelse kan ske frem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKATs ændringer for indkomståret 2010 vedrører en skønsmæssig forhøjelse af lønindkomsten fra samme arbejdsgiver, samme arbejdssted og ændringen er foretaget på baggrund af de samme kontroloplysninger. Den korte ligningsfrist gælder dermed ikke for 2010, da ændringen er begrundet i et helt tilsvarende forhold for 2011. Der henvises herved til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009 (SKM2009.477.VLR), hvor landsretten fandt, at ændring af befordringsfradrag for flere år var "helt tilsvarende forhold", der var omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

Formalia (sagens oplysning)

Det er gjort gældende, at SKAT ikke har levet op til forpligtelserne efter officialprincippet, hvoraf det følger, at SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse.

Det bemærkes, at officialprincippet ikke er ensbetydende med, at det kun er SKAT, der skal tilvejebringe sagens oplysninger, idet SKAT er berettiget til at bede den skattepligtige om at fremskaffe de relevante oplysninger i det omfang, dette er muligt.

SKAT har haft det fornødne grundlag for at fastslå, at du har arbejdet i væsentligt større omfang end det, der er indberettet til SKAT. Det er herefter ikke i strid med officialprincippet, at SKAT har pålagt dig at dokumentere i hvilket omfang materialet i SKATs besiddelse er fejlagtigt eller mangelfuldt. Det bemærkes endvidere, at du har været den nærmeste til at sikre dig dokumentation for dine egne løn- og arbejdsforhold.

Vi mener derfor, at SKAT har levet op til sine forpligtelser efter officialprincippet.

Formalia (SKATs begrundelse)

Ifølge forvaltningslovens § 22 skal skriftlige afgørelser ledsages af en begrundelse. Kravene til en sådan begrundelse fremgår af forvaltningslovens § 24. Sidstnævnte bestemmelse fastslår, at begrundelsen, såfremt afgørelsen hviler på et skøn, skal angive de hovedhensyn, der er tillagt betydning ved skønsudøvelsen. Efter omstændighederne skal begrundelsen også indeholde en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Da SKAT har genoptaget et indkomstår uden for den korte ligningsfrist, mener vi, at SKAT burde have henvist til den lovhjemmel, der gav mulighed for at fravige den korte ligningsfrist samt begrunde hvorfor betingelserne for at fravige fristen var opfyldt. Den manglende henvisning har imidlertid ikke haft nogen indflydelse på sagens udfald eller dine muligheder for på betryggende vis at kunne varetage dine interesser under sagen.

Vi mener derfor ikke, der er grundlag for at anse afgørelsen for ugyldig som følge af en mangelfuld begrundelse.

Skønsmæssig forhøjelse af lønindkomst

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede åreindtægter, jf. statsskattelovens 4.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens § 1 og 6 B.

Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, eller er den mangelfuld, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. 6 B, stk. 4.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser f.eks. påvisning af en yderligere indtægtskilde.

SKAT har påvist, at du har arbejdet i flere timer, end der er indberettet til SKAT.

Vi finder - på baggrund af de foreliggende timesedler, der understøttes af forklaringerne fra direktøren og køkkenchefen hos G2 - det ubetænkeligt at lægge til grund, at du har arbejdet på fuld tid.

Uanset om det lægges til grund, at du har arbejdet i beboercafeen, udelukker dette ikke, at du har haft arbejde på fuld tid som opvasker. Det bemærkes herved, at beboercafeen efter det oplyste kun havde åbent få timer uden for almindelig arbejdstid, og at der på timesedlerne er registreret timer på både hverdage og i weekender.

Oplysningerne om, at de ansatte har brugt de samme koder stemmer ikke overens med de oplysninger, der i øvrigt er i sagen, og du har ikke fremlagt nogen form for materiale, der viser, hvor mange timer du rent faktisk har arbejdet. Det påhviler dig at godtgøre konkrete fejl i SKATs opgørelse, herunder hvem der har anvendt din kode, og i hvilket omfang disse personer har anvendt koden.

Den usikkerhed der i øvrigt er forbundet med SKATs skøn kan rummes inden for den skønsmargin, der må overlades til SKAT.

Vi finder herefter ikke grundlag for at fravige SKATs skøn over din arbejdstid.

Da det af fakturaerne fremgår, at en arbejdstime er faktureret med 135 kr. ekskl. moms, finder vi heller ikke grundlag for at ændre SKATs skøn over timelønnen, der er forudsat udbetalt som et nettobeløb og derfor er skønnet til knap halvdelen af den fakturerede timepris.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøger, IR, OL og SR.

Sagsøger har forklaret blandt andet, at han er 51 år, gift og har 4 børn. Han er uddannet revisor. Han er i dag uden arbejde. I 2010 og 2011 var han ansat af LS, der ejer G1 ApS. Han kunne ikke huske, hvor mange år han havde arbejdet for det firma. Han arbejdede som opvasker og hjalp LS, hvis nogen kom for sent. Han havde ikke faste arbejdsdage eller faste arbejdstider. Han fik løn for 10 timer, men efter arbejdstid blev han hos G2 og hjalp folk. LS lavede vagtplanerne for opvaskerne. Når sagsøger mødte på arbejde i G2, skulle han trykke koden "1". De havde kun fået koderne "1", "2" og "3". Han brugte ikke den samme kode, og han havde ikke sin personlige kode. Koderne tilhørte alle, og de kunne alle sammen blive brugt, uanset om han var på arbejde. Han var aldrig i tvivl om, hvilken kode han skulle bruge, for det stod på vagtplanen. Koderne skulle bruges, således at man kunne konstatere, hvornår man kom og gik. Sagsøger skrev en gang om måneden i et brev til LS, hvilke timer han havde arbejdet. Det samme gjorde hans kolleger.

Han bor i boligselskabet G3. I boligselskabets etniske cafe, der ejes af Kommunen og boligselskabet i fællesskab, kommer der mange mennesker, heriblandt også folk uden for boligselskabet. Sagsøger har nøgle til cafeen, og han åbner cafeen og har ansvaret for det. De laver mad og kaffe i cafeen, og han skal møde før åbningstid. Mange gange kommer han kl. 16, men cafeen åbner kl. 17. Cafeen lukker kl. 23-24. Det afhænger af arbejdet, hvornår han kan gå derfra. Cafeen har åbent to dage om ugen, og når den er ledig, kan man få den ekstra. Beboercafeen er en anden cafe, der ejes af boligselskabet. Der bliver lavet mange arrangementer, og der kommer mange mennesker. Han laver mad, rydder op, stiller ting på plads m.m. I beboercafeen laver han etnisk mad. Han havde også lavet etnisk mad i G2. Da han fik besked på, at han ikke måtte være i G2, begyndte han at lave mad i beboercafeen. De gange, han lavede mad i G2, havde han ikke anvendt nogen kode. Det foregik på den måde, at han spurgte om lov til at lave noget, og han fik derefter anvist en speciel plads. Det var SR eller souschefen, der gav ham lov. Han lavede også nogle gange mad til hotellets personale. Det var ikke noget, han blev aflønnet for. Da SKAT kom i oktober 2011, fik han besked på, at han ikke måtte være i G2, når han ikke var på arbejde, og han havde siden da ikke været der, når han ikke var på arbejde.

Den 11. oktober 2011 kom en mand og en kvinde fra SKAT. Sagsøger var på vagt, men hans vagt var ved at være slut, og han stod udenfor og drak kaffe. Sagsøger blev bedt om at ringe til LS, fordi SKAT ville tale med ham, men LS tog ikke telefonen. Sagsøger stod sammen med de to personer fra SKAT i gangen lige uden for køkkenet, hvor mange gik forbi. Han svarede ikke på nogen spørgsmål, fordi han forstod ikke, hvad de spurgte om, og fordi der var meget larm. De stillede flere spørgsmål på en gang. Han huskede ikke rigtig noget fra den samtale. Han huskede ikke, om de udfyldte et kontrolskema. Han havde ikke fået noget referat af samtalen. Han talte ikke med SKAT, da de kom igen i december måned.

Han var til møde i Kommunen den 12. januar 2012, hvor SKAT også var til stede.

Foreholdt, at sagsøger på mødet skulle have oplyst, at han arbejdede 20-30 timer om måneden, forklarede han, at han ikke fik noget referat af mødet. Han vidste ikke, hvad de skrev ned.

Han var til møde igen i marts 2012, hvor hans datter var med. Han forstod ikke, hvorfor han skulle få problemer. Han viste sit pas. Sagsbehandleren tog kopi af passet. Det var ikke ham, der havde skrevet datoerne på kopierne af passet. Sagsbehandleren oplyste, at hun ikke kunne læse arabisk, og han oplyste de datoer, der er noteret på kopien af passets side 22 og 23.

Han arbejdede ikke uafbrudt i hele 2010 og 2011. Han har problemer med sine knæ, og han blev derfor hjemme på grund af sygdom mindst hver 14. dag. Foreholdt, at han ikke havde indberettet timer fra april til august 2010, forklarede han, at det godt kunne passe, at han i 5 måneder ikke havde nogen vagter, idet han på et tidspunkt havde nogle uoverensstemmelser med LS. Foreholdt, at han ikke tidligere havde oplyst om dette, forklarede han, at de ikke havde spurgt ham om det.

IR har forklaret blandt andet, at han er uddannet kok. Han havde de sidste to måneder haft arbejde som køkkenchef på restaurant G5. Han arbejdede på hotel G2 i 2010 og 2011, først som kok og senere som souschef i køkkenet. Hans arbejdstid blev registreret via et system, hvor han tastede sit cpr. nr. ind. Opvaskerne trykkede bare "1", "2" eller "3", afhængig af om de kom som første, anden eller tredje opvasker. Han havde meget kontakt med opvaskerne. Antallet af opvaskere var afhængig af, hvor travlt de havde. På nogle hverdage kunne der komme 4 personer, og til andre tider kunne der komme op til 5-6 personer, når de havde travlt. Der var kun udleveret tre koder til opvaskerne. Han mødte nogle gange samtidig med opvaskeren, og han havde set, at de "stemplede sig ind" med 1, 2 og 3. Hvis den opvasker, der tidligere på dagen havde tastet 1, var gået, kunne en ny taste sig ind som nr. 1. Systemet tjente til, at G2 kunne checke, hvor mange timer der blev brugt i alt, og de enkelte opvaskere havde ikke deres egne koder. A og vidnet lavede sommetider mad privat sammen i G2's køkken, f.eks. til brug for personalet eller til deres kortklub. A opholdt sig i køkkenet, selv om han ikke var på arbejde, og han brugte det som kaffestue. De var mellem 4 og 7 opvaskere. Han mente, at der var et par stykker, der hed OL, og et par stykker, der hed MM, desuden var der A og en kvinde, som han ikke kendte navnet på. Vidnet kunne ikke huske, om han var der den dag i oktober 2011, hvor SKAT kom på kontrolbesøg. Han havde ikke talt med SKATs medarbejder. Hvis der kom en og overtog opvaskejobbet, "checkede" den første ikke nødvendigvis ud, når han gik hjem.

OL har forklaret blandt andet, at han er 44 år. Han er uddannet socialpædagog og arbejder som socialpædagog i Kommunen. Han arbejdede på G2 i 2010, men ikke i 2011. Han arbejdede som køkkenassistent og opvasker og var både tilkaldevikar i køkkenet og i opvasken. I køkkenet registrerede han sin arbejdstid med sit cpr. nr. I opvasken brugte de tallene: 1, 2 og 3. Det foregik således, at man af LS fik at vide, at den første, der mødte op, var nr. 1, og hvis vedkommende tog hjem og blev afløst, så fortsatte den næste uden at taste ind. Hvis de blev to opvaskere på arbejdet samtidig, tastede den sidstankomne "2", og hvis de var tre, tastede den sidste "3". Vidnet skrev en seddel med sin arbejdstid eller oplyste det pr. telefon. De tre koder blev brugt af alle. Vidnet var aldrig i tvivl om, hvilken kode, han skulle bruge. Han mente, at han aldrig var mødt som nr. 1. Han havde forstået det sådan, at koderne skulle bruges som bevis over for G2, og det skulle ikke bruges internt i opvaskefirmaet. Han vidste ikke, hvor mange opvaskere der var, men der var mange. Han havde aldrig mødt SKAT, og han var der ikke, da der kom kontrolbesøg. Vidnet mente ikke, at han arbejdede på G2 i 2011, for han startede en virksomhed op i 2011.

LS havde givet dem koderne 1, 2 og 3, og det var LS, der instruerede ham. G2 gav ham besked på at registrere sig med cpr. nr., da han på et tidspunkt arbejdede direkte for G2. Det var ikke skrevet nogen steder, hvilken kode, man skulle bruge, og der var ikke nogen vagtplan. Man blev ringet op og spurgt, om man kunne tage en vagt. Han oplyste sine timer til LS. Han skrev det på et stykke papir, som han kunne efterlade på en hylde i opvasken. Han mente, at LS hentede sedlen eller fik den tilsendt.

SR har forklaret blandt andet, at han var køkkenchef på G2, hvor han havde været ansat de sidste 7 år. Han var også køkkenchef i 2010 og 2011. Han havde da også sin daglige gang i køkkenet. I 2010 og 2011 havde de eksterne leverandører til opvask. Vidnet lavede en vagtplan, som han sendte til LS fra G1 ApS. Vidnet oplyste, hvor mange opvaskere han skulle bruge og i hvilke tidsrum, og LS sørgede for, at der blev sat folk på, og at der var afløsning ved sygdom. Opvaskerne var ikke ansat af G2. Opvaskerne bestod af en gruppe på måske 7-8 forskellige personer. Nogle af dem var der meget, og andre var der lidt. Der var også nogle, som var ude at rejse i en periode. Han havde en klar fornemmelse af, hvem der var på arbejde. A arbejdede der i 2010 og 2011. Han kunne huske, at de havde besøg af SKAT, og at SKAT fik nogle vagtplaner med tilbage. Han kunne ikke huske, hvad han sagde til dem. Hvis han dengang havde oplyst, at sagsøger havde arbejdet meget mere end de timer, der var indberettet til SKAT, så kunne han ikke huske det, men han ville ikke bestride, at han havde forklaret, som SKAT havde noteret. Han kunne ikke huske det præcise antal vagter, som A havde. Han arbejdede mere i nogle uger end i andre, og i nogle perioder tog han syd på på grund af sit knæ. Han havde i nogle perioder flere timer end i andre. Vidnet havde ikke vagtplanerne fra dengang. I nogle perioder havde A været der hver uge, i andre perioder havde han været væk i flere måneder ad gangen. Han var en af de faste opvaskere. Der var i øvrigt stor udskiftning. I perioder var han der mere fast end i andre perioder.

Køkkenet åbnede kl. 6. Opvaskeren mødte først ind kl. 8.30. Der var 7 personer, der tog hovedparten af vagterne. Når det brændte på, og der var meget arbejde, kunne der måske være 6 opvaskere på arbejde i løbet af en dag. På en stille og rolig uge var der en om morgenen fra 09.30 til 15 eller 16, og så mødte nye ind omkring kl. 17 og var der til kl. 23. Morgenvagterne varede ca. 7 timer, og aftenvagterne varede ca. 6 timer. Alle opvaskerne brugte det samme nummer. De måtte ikke bruge deres cpr. numre, fordi de ikke var ansat hos G2. Det var svært at se, hvem der havde været på arbejde. Der var lidt familieagtigt derude, og A og hans kammerat kunne finde på at komme forbi og lave falafler til hele personalet. Han fik nogle gange lov til at låne deres kødhakker til at hakke kikærter, når skulle lave falafler til G4. En af hans kammerater var med ude at låne kødhakkeren. Det skete en til to gange om måneden. A kom tit forbi og drak en kop kaffe. Det kunne godt være flere gange om ugen eller om aftenen. Opvaskerne virkede til at være meget gode venner.

Vidnet kunne huske, at de fik SKAT på uanmeldt besøgt, og at de gik nogle vagtplaner igennem. Det kunne sagtens være, at der havde været vagtplaner, hvor A havde været der fuld tid eller i hvert fald ca. 30 timer om ugen. Vidnet blev foreholdt, at han til SKAT skulle have forklaret, at A arbejdede fuld tid. Han forklarede hertil, at det kunne han sagtens have sagt.

Parternes synspunkter

Sagsøgerens advokat har i påstandsdokument af 24. september 2015 gjort følgende gældende:

"...

Sagsøger var og er førtidspensionist og har arbejdet 10 timer om måneden på G2 som opvasker.

Sagsøger var ansat og aflønnet af G1 ApS.

Sagsøger har selvangivet sin indkomst og dokumenteret sine indtægts- og formueforhold.

Tidsregistreringssystemet i den virksomhed, sagsøger arbejdede i som opvasker, blev anvendt således at medarbejderne uforvarende anvendte hinandens registreringskoder, hvorved sagsøger blev registreret for langt flere timer, end han arbejdede.

Virksomheden, og ikke de ansatte, er ansvarlig for denne praksis.

Det fremgår af timeregistreringerne, at der er registreret arbejdstimer i sagsøgers navn på tidspunkter, hvor det er dokumenteret, at sagsøger har været bortrejst.

Sagsøger har således været bortrejst i perioder, hvor han er blevet registreret som værende på arbejde.

Allerede af den grund kan timeregistreringerne ikke lægges til grund som bevis for sagsøgers arbejdstimer.

Sagsøgte gør sagsøger ansvarlig for samtlige arbejdstimer i kolonne 1 på timesedlerne (bilag 5), med fradrag af 6 timer for hver af sagsøgers rejsedage.

Sagsøgte har ikke fradraget det faktiske antal timer, som er registreret på sagsøgers rejsedage.

Sagsøgte har fradraget sagsøgers rejsedage ved sagsøgtes skøn over sagsøgers arbejdstimer.

Sagsøgte anerkender derfor at registreringen ikke stemmer overens med det antal timer, sagsøger har arbejdet.

Sagsøgte kan derfor ikke lægge de registrerede timer til grund for sit skøn over sagsøgers arbejdstimer.

Sagsøgte burde have undersøgt forholdene omkring netop denne tidsregistrering på hotellet, således at sagen blev tilstrækkeligt oplyst, hvilket sagsøgte som forvaltningsmyndighed, jf. officialmaksimen, er forpligtet til.

Sagsøgtes afgørelse er særdeles indgribende.

Sagsøgte er alene ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning forpligtet til at skaffe sig større indsigt i de reelle ansættelses- og arbejdsmæssige forhold, inden endelig afgørelse træffes.

Der må et stort dokumentationskrav til sagsøgte, som mod sagsøgers forklaring vil ændre væsentligt i sagsøgers skattegrundlag. Således skal grundlaget for skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers indtægt i 2010 og 2011 dokumenteres, hvilket ikke er sket.

Sagsøgte gør yderligere gældende, at det må lægges til grund, at sagsøger har arbejdet og fået løn for flere timer end indberettet til SKAT, og at dette er årsag til, at det er berettiget, at sagsøgte har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst.

Det er sagsøgtes opfattelse, at det er sagsøger, der skal løfte bevisbyrden for, at denne skønsmæssige ansættelse skal tilsidesættes.

På den måde forsøger sagsøgte at pålægge sagsøger at dokumentere, at han ikke har arbejdet. En bevisbyrde der i sagens natur ikke kan løftes, da det kræver, at sagsøger skal kunne gøre rede for samtlige døgnets timer i 2010 og 2011.

At sagsøgte har fundet grundlag for at forhøje sagsøgers skattepligtige indkomst i 2010 og 2011, fritager ikke sagsøgte for grundlaget for denne skønsmæssige forhøjelse.

Sagsøgte har således ikke løftet bevisbyrden for, at sagsøgers indtægt har været højere end det, som sagsøger har selvangivet.

Det faktum, at der er uoverensstemmelser i oplysningerne om G2 ApS' og G1 ApS' registreringer og indberetninger til SKAT, giver ikke sagsøgte ret til at skyde med spredehagl og uden hensyntagen til, hvad der rent faktisk kan dokumenteres, og tilmed tilsidesætte enhver indsigelse fra sagsøger, og forhøje hans indkomst.

Grundlaget for skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers indtægt i 2010 og 2011 er forkert.

Sagsøger har i flere år deltaget i frivilligt arbejde i Kommunens beboercafe og har været på cafeen, mens han er blevet registreret som værende på arbejde.

Men sagsøgte gør gældende, at det faktum, at sagsøger har passet den etniske cafe i boligselskabet, ikke udelukker, at sagsøger kan have arbejdet på G2 i det omfang, som sagsøgte har lagt til grund.

Sagsøger har deltaget aktivt i Boligselskabet G3's beboercafe, som har åbent mandag - fredag fra klokken 8.

Hvis sagsøger skulle arbejde både det omfang, sagsøgte lægger til grund, og passe den etniske cafe og deltage i beboercafeens aktiviteter, ville han have en arbejdstid på op mod 20 timer om dagen, hvilket må anses for usandsynligt.

Det må lægges til grund, at sagsøgte ikke har udvist en tilstrækkelig omhyggelighed ved udøvelsen af sit skøn, og at en fastholdelse af sagsøgtes afgørelser vil medføre et resultat, der er åbenbart urimeligt.

Stemplerne i sagsøgers pas må anses for et endegyldigt bevis for, hvornår sagsøger er rejst ud af landet og ind i landet. Da passet er behørig legitimation ved bl.a. rejser over landegrænser, må det anses for usandsynligt, at sagsøger ikke skulle have været tilstede ved de pågældende landegrænser på de dage, hans pas blev stemplet.

Det må derfor anses for dokumenteret, at sagsøger har været udrejst af landet på de dage, som er påstået. Sagsøgtes krav om yderligere dokumentation for rejseaktiviteten er derfor ubegrundet.

Det må derfor lægges til grund, at sagsøger har været udrejst af landet på de dage, som tidligere er oplyst, at sagsøgers registreringskode er anvendt på dage, hvor sagsøger ikke har været i landet, at sagsøger derfor ikke kan have arbejdet alle de timer, som er registreret med hans kode og, at sagsøgers registreringskode er anvendt af andre opvaskere.

Heraf må sluttes, at registreringerne med sagsøgers registreringskode ikke giver et retvisende billede af omfanget af sagsøgers arbejdstimer, og at disse registreringer derfor ikke kan lægges til grund for opgørelsen af sagsøgers arbejdstimer.

Dette ændres ikke af indholdet af den aftale, som G2 og G1 ApS har indgået om, hvordan de ville opgøre de timer, der skulle afregnes.

Sagsøgte har opkrævet sagsøger et ikke ubetydeligt beløb i restskat på baggrund at disse registreringer, som utvivlsomt ikke giver det korrekte billede af sagsøgers arbejdstid. Sagsøgte har ikke fremlagt anden dokumentation til støtte for sit synspunkt.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for, at sagsøgers arbejdstimer overstiger det indberettede antal arbejdstimer, må det nødvendigvis lægges til grund, at sagsøger har arbejdet det antal timer, han har fået løn for, og at den løn, sagsøger har fået, er den løn, der er indberettet til SKAT.

Dette ændres ikke ved, at sagsøger, som de fleste andre lønmodtagere alene har gemt sine timeopgørelser, til lønnen blev udbetalt, og han havde kontrolleret, at lønnen svarede til det antal timer, han havde arbejdet.

Det har ikke været muligt at fremskaffe den dokumentation, som sagsøgte efterspørger, fordi den type dokumentation normalt ikke gemmes i en privatøkonomi.

Timeopgørelser gemmes til kontrol af lønudbetalingen og kasseres, når lønnen er udbetalt.

Vagtplaner for frivilligt arbejde gemmes til kontrol af, om de frivillige møder som aftalt, og kasseres, når plan-perioden er gået.

Rejsedokumentation, dokumentation for reservationer og kvitteringer for overnatning og forbrug gemmes, til rejsen er overstået, og billetter og kvitteringer ikke skal bruges længere.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er regnskabspligt for privatpersoner.

Sagsøger har i god tro indrettet sig med det arbejde, han havde. Han har passet sit arbejde, fået sin løn og selvangivet sin indtægt.

Når sagsøgte efterfølgende vil ændre på dette, skal sagsøgte dokumentere, at de oplysninger, sagsøger har givet, ikke er korrekte. Det har sagsøgte ikke dokumenteret.

Et væsentligt grundlag for det skøn, som sagsøgte har udøvet, er de timeregistreringssedler, hvorpå sagsøgers navn eller initialer er skrevet.

Allerede det faktum, at der er registreret timer under sagsøgers navn i perioder, hvor han har været bortrejst, dokumenterer, at hans stempelkort har været brugt på dage, hvor han ikke har arbejdet.

Den reduktion af arbejdstimer, som sagsøgte har foretaget efter, at det er dokumenteret, at sagsøger har været bortrejst i flere perioder, er desuden unøjagtig og urigtig, idet sagsøgte ikke alene har lagt det forkerte antal udrejsedage til grund, men også blot reduceret timetallet med 6 timer pr. udrejsedag, uagtet der på flere af udrejsedagene er registreret langt over 6 arbejdstimer.

Det strider mod al rimelighed, at sagsøgte kan træffe en så indgribende afgørelse, som har så store konsekvenser for sagsøger, uden at sagsøgte finder anledning til at vige fra sine faste antagelser og foretage en simpel afvejning af de oplysninger, der er i sagen, herunder på baggrund af de timesedler, som sagsøgte har lagt til grund for afgørelsen, at foretage en enkel beregning af de timer, der har været arbejdet, mens sagsøger har været bortrejst.

Ad sagsøgtes nye subsidiære påstand:

De pågældende afgørelser medfører, at sagsøger er registreret med en omfattende gæld til det offentlige.

En hjemvisning af sagen til fornyet behandling i SKAT vil medføre en yderligere forlængelse af den tid, hvor sagsøger går i uvidenhed om sin økonomiske situation.

Det skal ikke lægges sagsøger til last, at sagsøgte har udøvet sit skøn på et grundlag, der er så spinkelt som grundlaget i denne sag.

Sagsøgte har haft mulighed for at reparere denne fejl i hele sagsforløbet men har ikke taget imod denne mulighed.

Også ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det betænkeligt at lade sagsøger vente i unødigt lang tid på en afklaring.

..."

Sagsøgtes advokat har i påstandsdokument af 24. september 2015 gjort følgende gældende:

"...

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst samt at kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1 og 6 B.

Såfremt der ikke er selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

En af skattemyndighederne med rette foretaget skønsmæssig forhøjelse kan alene tilsidesættes, såfremt skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. SKM2009.37.HR.

I nærværende sag gøres det gældende, at opvaskerne på G2 har arbejdet væsentligt flere timer, end G1 ApS har indberettet til SKAT.

Oplysningerne fra kolonnerne i de fremlagte timeopgørelser (bilag 5) harmonerer ikke med de oplysninger, som G1 ApS har indberettet til SKAT.

Det kan udledes af timeopgørelserne (bilag 5), at der ved fakturering er sket en sammenlægning af timerne i de enkelte kolonner, som dernæst er ganget med et beløb på kr. 135,-. Det samlede beløb på de enkelte timeopgørelser - der er anført i timeopgørelsernes nederste højre hjørne - er overensstemmende med det beløb, som G1 ApS har udstedt fakturaer for til G2 (bilag B og D). Endvidere fremgår det af timeopgørelserne, at der under de enkelte kolonner, hvor timeantallet er angivet, er anført bogstaverne "A", "OL" og "MT".

På den baggrund, og da dette klart støttes af oplysningerne fra hoteldirektøren og køkkenchefen på G2, jf. bilag 3 og bilag 4, må det lægges til grund, at det ikke indberettede arbejde hovedsageligt er udført af de faste opvaskere.

Med støtte i oplysningerne fra hoteldirektøren og køkkenchefen på G2, gøres det gældende, at bogstavet "A" på timeopgørelserne henviser til sagsøgeren, og at sagsøgeren som udgangspunkt har arbejdet det antal timer, der er anført i kolonnen under dette "A". Dette synspunkt understøttes af, at der på de nævnte timesedler også er angivet bogstaverne "OL" og "MT", hvilket harmonerer med oplysningerne om navnene på de andre faste opvaskere på G2 OL, KL og MT. Der har efter det oplyste ikke arbejdet andre opvaskere end sagsøgeren på G2 i 2010 og 2011, hvis navn starter med A.

Ejeren af G1 ApS har ikke kunnet forklare årsagen til bogstaverne i timeopgørelsen, hvilket understøtter, at der er tale om en henvisning til de faste opvaskeres fornavne.

Sagsøgeren gjorde i stævningen, side 3, gældende, at opvaskerne anvendte hinandens registreringskoder, hvorved sagsøgeren blev registreret for flere timer, end han arbejdede. Skatteministeriet opfordrede som følge heraf (opfordring 2) sagsøgeren til at redegøre for sammenhængen mellem G2's koder og G1 ApS' opgørelse af timer. Som besvarelse på den fremsatte opfordring 2, anførte sagsøgeren i replikken på side 1, at sammenhængen mellem G2's koder og G1 ApS' timeopgørelse er et anliggende mellem G2 og G1 ApS. Sagsøgeren har ikke redegjort for, hvorfor oplysninger herom skulle være et anliggende mellem G2 og G1 ApS. Endvidere har sagsøgeren fortsat ikke redegjort for den nærmere sammenhæng mellem G2's koder og G1 ApS' opgørelse af timer.

Det gøres derfor gældende, at der ikke kan lægges vægt på det af sagsøgeren anførte om, at sagsøgeren blev registreret for flere timer, end han arbejdede som følge af, at medarbejderne anvendte hinandens registreringskoder. Der foreligger således ingen oplysninger om, at registrering hos G1 ApS af det antal timer, som selskabets opvaskere arbejdede på G2, skete på baggrund af de omhandlede koder.

Sagsøgeren har oplyst, at han dagligt kontaktede ejeren af G1 ApS og oplyste denne om, hvor mange timer sagsøgeren og de øvrige opvaskere havde arbejdet den pågældende dag, jf. bilag C, side 3, 2. nederste afsnit. Skatteministeriet opfordrede (opfordring 3) sagsøgeren til at oplyse og dokumentere, hvordan der blev foretaget registrering og opgørelse af, hvor mange timer sagsøgeren arbejdede. Sagsøgeren anførte i replikken, side 1, at oplysning om, hvordan arbejdstimerne blev registreret i køkkenet, ville blive sendt senere. Efterfølgende anførte sagsøgeren i processkrift 1, side 2, at den efterspurgte dokumentation ikke kan fremskaffes, fordi "den type dokumentation normalt ikke gemmes i en privatøkonomi".

Det bemærkes herved, at der faktisk foreligger timeopgørelser (bilag 5), som ikke stemmer overens med den løn, som de hos G1 ApS ansatte opvaskere har selvangivet, at timeopgørelserne til gengæld stemmer overens med de fakturaer, som G1 har sendt til G2, og G1 har anført bogstaverne "A", "OL" og "MT", svarende til de ansatte opvaskeres navne under kolonneme på timeopgørelserne. På den baggrund må det påhvile sagsøgeren at godtgøre, at disse timeopgørelser ikke afspejler virkeligheden, og det har sagsøgeren ikke gjort.

Det bemærkes endvidere, at G1 ApS må være i besiddelse af nogle andre timeregistreringer vedrørende sagsøgerens arbejde for selskabet, hvis omfanget af dette arbejde ikke stemmer overens med de timeopgørelser, der er fremlagt i sagen.

Det forhold, at sagsøgeren har arbejdet som frivillig/deltaget i Boligselskabet G3 og Kommunens beboercafe, udelukker ikke, at sagsøgeren har arbejdet som opvasker på G2 i det omfang, det er lagt til grund. I den forbindelse bemærkes det, at det fremgår af skrivelse fra Boligselskabet G3 (bilag 9), at cafeen havde åbent 2 gange ugentligt i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 22.30. Det har derfor utvivlsomt været muligt for sagsøgeren at udføre de timer, der fremgår af timeopgørelserne (bilag 5 og D), sideløbende med jobbet i Boligselskabet G3 og Kommunens beboercafe.

Det fremgår ikke af skrivelsen fra Boligselskabet G3 (bilag 9), i hvilket omfang sagsøgeren har arbejdet som frivillig/deltaget i beboercafeens aktiviteter. Beboercafeens åbningstider dokumenter således ikke det tidsmæssige omfang af sagsøgerens frivillige arbejde/deltagelse i beboercafeens aktiviteter. Endvidere bemærkes det, at der ikke er fremlagt yderligere dokumentation til belysning heraf, uanset at Skatteministeriet har fremsat opfordring (opfordring 6) herom.

SKAT har ved sit skøn taget et vist hensyn til sagsøgerens oplysninger om at have været bortrejst fra Danmark i perioder.

Sagsøgeren har - uanset at Skatteministeriet har opfordret (opfordring 4) sagsøgeren hertil - fortsat ikke fremlagt anden form for rejsedokumentation end sit pas. Sagsøgeren har endvidere fortsat ikke oplyst og redegjort for, hvordan han har finansieret disse - efter det oplyste - ganske mange udlandsrejser.

Det fremgår ikke klart af stemplerne i sagsøgerens pas (bilag 6), at sagsøgeren har været bortrejst samtlige de dage, som SKAT har givet "nedslag" for i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens lønindkomst. SKAT har således i vidt omfang lagt sagsøgerens oplysninger om omfanget af hans udlandsrejser til grund, uanset at sagsøgeren ikke har fremlagt objektiv dokumentation til støtte for sine oplysninger. SKAT har dermed foretaget en lempelig skønsudøvelse.

SKAT har foretaget et samlet skønsmæssigt "nedslag" ved fastsættelsen af lønindkomsten på baggrund af sagsøgerens oplysninger om fravær på grund af bortrejse. SKAT har fastsat nogle retningslinjer for skønnet, således at man har regnet med en arbejdsuge på 5 dage og en arbejdsdag på 6 timer. SKATs skøn har medført, at sagsøgeren nogle dage har fået "nedslag" for flere timer end det registrerede antal timer, mens der for andre dage er fratrukket færre timer end det registrerede antal timer.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at det er godtgjort, at sagsøgeren i 2010 og 2011 har oppebåret en indkomst fra sit job som opvasker, der ikke er blevet selvangivet.

Da det således må lægges til grund, at sagsøgeren har arbejdet og fået løn for flere timer i 2010 og 2011 end de i alt 276 timer, som G1 ApS har indberettet til SKAT, er det berettiget, at skattemyndighederne i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Sagsøgeren bærer herefter bevisbyrden for, at denne skønsmæssige ansættelse er tilsidesættelig.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, idet sagsøgeren ikke har godtgjort at det af SKAT udøvede skøn er åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag.

Ad sagsøgtes subsidiære påstand:

Såfremt retten finder, at SKATs skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til behandling ved SKAT med henblik på, at SKAT udøver et fornyet skøn efter de retningslinjer, som retten måtte fastsætte.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger vægt på, at A for 2010 og 2011 havde indberettet løn fra G1 ApS på henholdsvis 11.392 kr. og 22.704 kr.

Retten lægger endvidere vægt på, at G1 i 2010 og 2011 havde indberettet løntimer til SKAT, der i antal lå væsentligt under det, som selskabet havde faktureret G2.

Vidnet, køkkenchef SR har i retten forklaret, at A var en af deres faste opvaskere, at han arbejdede mere i nogle perioder end i andre, og at han også i perioder havde været ude at rejse. Det kunne sagtens være, at der havde været vagtplaner, hvor A havde været der fuld tid eller i hvert fald 30 timer.

Retten lægger efter vidnernes forklaringer til grund, at kodesystemet alene blev anvendt til, at G2 kunne kontrollere det samlede antal timer, som de skulle betale for til leverandøren af opvaskere, G1 ApS. Efter forklaringerne lægges det til grund, at der af opvaskerne uafhængigt af personer blev anvendt koderne 1, 2 og 3, og således at der i alt var tre forskellige koder.

Retten lægger vægt på, at det samlede antal fakturerede timer i al væsentlighed stemmer overens med de i sagen fremlagte timeopgørelser, og at disse opgørelser består af en sammentælling af timer opgjort på grundlag af timer fordelt på mellem 2 og 6 kolonner, hvor der under sammentællingen af timerne inden for de enkelte kolonner i nogle tilfælde er anført initialerne, henholdsvis "MT","A" og "OL". Der foreligger ikke oplysning om, at der har været ansat andre opvaskere, hvis navn begyndte med A end A. Der er endvidere ikke fremført nogen rimelig forklaring på, hvorfor der med håndskrift var påført disse initialer. Retten finder det derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at de kolonner, hvor der nedenfor er anført "A", angår A.

Retten lægger vægt på, at "A" på disse opgørelser af G1 ApS' tidsforbrug på G2 er anført under sammentællinger, der viser en månedlig tidsregistrering på f.eks. 128,5 timer, 199,5 timer, 251 timer, 277 timer, 257 timer, 103,5 timer, 156,5 timer, 116 timer, 182 timer 142 timer og 103 timer i 2010.

På grundlag af disse oplysninger finder retten det godtgjort, at A har arbejdet betydeligt mere, end han har oplyst til SKAT.

Retten lægger vægt på, at SKAT i et vist omfang ved udøvelsen af skønnet har taget højde for A's indsigelser med hensyn til udlandsrejser og i øvrigt regnet med en daglig arbejdstid på 6 timer og en timeløn på 65 kr. Retten lægger endvidere vægt på, at A har haft mulighed for nærmere at sandsynliggøre sine påstande om, at han ikke havde udført sort arbejde som antaget af SKAT, men at han har undladt at besvare opfordringer om f eks. at dokumentere, hvorledes han kunne foretage rejser i det oplyste omfang.

Efter en samlet vurdering har retten ikke fundet grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn, og sagsøgte frifindes derfor.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 25.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, hvor retten har skønnet den skattemæssige værdi af en indtægtsforhøjelse på henholdsvis 114.270 kr. og 121.355 kr., samt sagens forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 25.000 kr.