Dato for udgivelse
26 Nov 2015 14:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Sep 2014 13:09
SKM-nummer
SKM2015.736.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, S-952-13
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Registreringsafgift, færdselsovertrædelse, hæleri, stråmænd, medvirken, fængsel, underslæb, våbenlov, køreplader, tillægsstraf
Resumé

T1, T2 og RG var tiltalte for henholdsvis 4, 5 og 1 forhold af bedrageri. T2 havde under falsk navn tillige lejet 100 køreplader og videresolgt dem som skrot. T1 var tillige tiltalt for medvirken til underslæb, momssvig, kørsel uden kørekort og sele, promillekørsel, at have nægtet at oplyse navn adresse og fødselsdato til politi samt optrådt fornærmeligt og voldeligt. T1 havde for perioden 1. januar 2005 - 30. marts 2007 delvist undladt at indsende momsangivelser og havde derved unddraget for 2.576.665 kr. i moms. T2 var tillige tiltalt for blandt andet hæleri, medvirken til underslæb samt for at have ført et ikke-dansk indregistreret køretøj i Danmark, uagtet det ikke var afgiftsberigtiget. 

T1 forklarede angående momsen, at han havde talt med SKAT nogle gange. Han ved ikke, hvad det er, han har skrevet under på hos SKAT. Han havde aldrig erkendt momsunddragelse. Det var ikke hans underskrift på momsefterangivelserne. Det har ikke været hans hensigt at snyde med momsafregningen. Der har altid været overskud i firmaet, men det har ikke været ret meget. Han kendte ikke noget til bedrageriforholdene.

T2 forklarede i det store og hele at han ikke kendte noget til det. Han erklærede sig skyldig med hensyn til overtrædelse af registreringsafgiftsloven.

RG forklarede at han ikke kendte noget til det.

Byretten fandt T1 skyldig i momssvig og T2 fandtes skyldig i at have ført et ikke-dansk indregistreret køretøj i Danmark, uagtet det ikke var afgiftsberigtiget. Byretten lagde til grund, at T1 havde været primus motor i bedrageriarrangementet. T2´s rolle i forholdet fandtes mindre fremtrædende og også RG havde alene haft en mindre rolle i sagen. T1 idømtes en tillægsstraf af fængsel i 3 år, tillægsbøde på 2.575.000 kr. samt blev frakendt retten til at føre motordrevet køretøj i 10 år samt konfiskation af våben.  T2 blev idømt 9 måneders fængsel, tillægsbøde på 136.000 kr. som tillægsstraf. RG blev idømt 40 dages betinget fængsel.

T1 og T2 ankede byretsdommen.

T1 var endvidere i byretsdom af 29. februar 2012 blevet idømt en bøde på 33.000 kr. vedrørende færdselslovsovertrædelser.

Med procesbevillingsnævnets tilladelse ankede anklagemyndigheden byretsdommen.

Landsretten behandlede anken af begge byretsdomme under ét.

Landsretten stadfæstede byretsdommene med den ændring, at bøde til T1 nedsattes fra 33.000 kr. til 3.000 kr. vedrørende færdselslovovertrædelserne og straffen med hensyn til T2´s overtrædelse af registreringsafgiftsloven blev fastsat efter § 27, stk. 1, nr. 3.

De domfældte skulle endvidere betale erstatning. 

Reference(r)

Momsloven § 81
Straffeloven § 289

Henvisning

-

Østre Landsrets dom af 12. september 2014, 6. afdeling nr. S-952-13

Parter

S-952-13

Anklagemyndigheden

mod

1) T2
(advokat Henrik Dupont Jørgensen, besk.)

2) T1
(advokat Hugo Steinmetz, besk.)

og

S-2226-13

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Hugo Steinmetz, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Langholz, Finn Morten Andersen og Lotte Virkelyst Johansen (kst.) med domsmænd

.......................................................

Byrettens dom af 21. marts 2013, nr. 15-9332/2012

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1

T2

RG

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Tiltale 

Anklageskrift er modtaget den 25. juli 2012 og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 4. september 2012.

T1, T2 og RG er tiltalt for,

1.

T1

T2

overtrædelse af straffelovens § 279 jf. § 286, stk. 2, og til dels forsøg herpå jf. § 21, jf. § 89,

ved i perioden fra den 12. september 2008 til den 20. november 2008 i forening med en ikke fuldt klarlagt kreds af medgerningsmænd samt afdøde GB, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have fremkaldt eller udnyttet vildfarelser, der bestemte andre til en handling, idet de ansøgte om lån, og oprettede kontokort og købte diverse varer på kredit i GB´s navn, eller firmanavn G1 v/GB, uagtet at de hverken havde vilje eller evne til at tilbagebetale, hvilket medførte et tab eller risiko for tab for virksomhederne på ikke under 590.360 kr. alt som nedenfor beskrevet:

Forhold  

Dato

Forurettede

Genstande

Kr.

  

1.

12/9-2008

Telenor

abonnementer + telefoner + IP

3.198

4.

14/10-2008

F11-bank

Lån i Føtex

35.000

8.

21/10-2008

DER

Lån

25.000

9.

21/10-2008   

DER

Lån til køleskab

6.090

10.

21/10-2008

Telia

Abonnement + 6 telefoner

42.154

11.

21/10-2008

F1-bank

44.000

12.

24/10-2008

F5-lån

Til knallert i G2

30.000

13.

20/10-2008

OK benzin

Kontokort

9.889

15.

2/11-2008

Statoil

Kontokort

6.539

16.

2/11-2008

Statoil

Kontokort

5.806

19.

17/11-2008

F7-bank

Lån Punkt 1 & ILVA-møbler

65.000

20.

20/11-2008

Jet

Kontokort

forsøg

43.

17/10-2008

F2-bank

3 kontokort, løbebånd, cykel m.v.

55.679

60.

17/11-2008

XL Byg

Konto, Tegl mv.

93.745

61.

28/10-2008

Bygma

Konto/vinduer mv.

119.388

63.

25/10-2008

Stark

Konto, fliser, værktøj mv.

48.872

2.

T1

T2

overtrædelse af straffelovens § 279 jf. § 286, stk. 2, jf. § 89,

ved i perioden fra den 30/9-2008 til den 11/12-2008 i forening med en ikke fuldt klarlagt kreds af medgerningsmænd, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have fremkaldt eller udnyttet vildfarelser, der bestemte andre til en handling, idet de ansøgte om lån, og oprettede kontokort og købte diverse varer på kredit i V.25´s navn, uagtet at de hverken havde vilje eller evne til at tilbagebetale, hvilket medførte et tab for virksomhederne på ikke under 383.262 kr. alt som nedenfor beskrevet:

Forhold

Dato

Forurettede  

Genstand

Kr.

  

2.

30/9-2008

Telenor

9 abonnementer, 3 telefoner

15.146

3.

8/10-2008

Telia

Abonnement + 2 telefoner

3.843

5.

påtale opgivet 

6.

18/10-2008

OK Benzin

Kontokort

4.867

7.

20/10-2008

Q8

Kontokort

8.267

14.

påtale opgivet

17.

05/11-2008

F3-lån

Lån via G2

30.000

18.

18/11-2008

F4-finans

Lån til køb af Mercedes

245.261

21.

21/11-2008

Uno-X

Kontokort

10.983

22.

21/11-2008

F5-lån

Lån til Toyota Hiace

30.000

23.

11/12-2008

Jet

Kontokort 2 stk.

4.968

44.

30/10-2008

F6-finans

Kontokort

29.927

3.

T1

T2

overtrædelse af straffelovens § 279 jf. § 286, stk. 2 og til dels forsøg herpå jf. § 21, jf. § 89,

ved i perioden fra den 4/12-2008 til den 19/02-2009 i forening med en ikke fuldt klarlagt kreds af medgerningsmænd samt V.2, hvis sag er afgjort, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have fremkaldt eller udnyttet vildfarelser, der bestemte andre til en handling, idet de ansøgte om lån, og oprettede kontokort og købte diverse varer på kredit i V2´s navn eller firmanavn G3 Byg, uagtet at de hverken havde vilje eller evne til at tilbagebetale, hvilket medførte et tab eller risiko for tab for virksomhederne på ikke under 596.669 kr. alt som nedenfor beskrevet:

Forhold 

Dato

Forurettede

Genstand

Kr.

   

24.

4/12-2008

Jet

Kontokort

5.219

25.

18/12-2008

F7-bank

Kontokort Punkt 1

30.349

8/01-2009

F7-bank

Kontokort ILVA

30.000

26.

20/01-2009

Leasy

Kreditkøb (TV mv)

32.946

27.

21/01-2009

Telenor

Abonnement + tlf.

54.474

28.

23/01-2009

F1-bank

Lån

15.000

29.

3/02-2009

Telia

6 Abonnementer + tlf.

41.546

30.

3/02-2009

G4

75 køreplader i jern

337.992

31.

14/02-2009

F6-finans

Kontokort

2.000

32.

19/02-2009

Q8

Kontokort

12.514

33.

19/02-2009

Q8

Kontokort

13.254

34.

19/02-2009

OK Benzin

Kontokort

1.375

35.

19/02-2009

Shell

Kontokort forsøg

(20.000)

4.

T1

T2

RG

overtrædelse af straffelovens § 279 jf. § 286, stk. 2 og til dels forsøg herpå jf. § 21, jf. § 89,

ved i perioden fra den 30/05-2009 til den 22/07-2010 i forening med en ikke fuldt klarlagt kreds af medgerningsmænd samt LS, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have fremkaldt eller udnyttet vildfarelser, der bestemte andre til en handling, idet de ansøgte om lån, og oprettede kontokort og købte diverse varer på kredit i LS´s navn og firmanavn G5, uagtet at de hverken havde vilje eller evne til at tilbagebetale, hvilket medførte et tab eller risiko for tab for virksomhederne på ikke under 966.033 kr. alt som nedenfor beskrevet:

Forhold

Dato

Forurettede

Genstand

Kr.

  

36.

21/07-2009

F1-bank

Lån i Fona til TV

14.998

37.

Fra 30/05-2009  

Telenor

Abonnementer + tlf.

51.252

38.

21/06-2009

OK benzin

Kontokort

6.088

39.

08/07-2009

Magasin konto  

Kort taxa kørsel mv.

115.836

40.

08/07-2009

F5-lån

Lån F8-lån

10.000

41.

20/07-2009

Telia 10

Abonnementer og 5 tlf.

71.331

42.

22/07-2009

F2-bank

Kort, Jem & fix mv.

30.000

46.

13/07-2009

F9-finans

Lån til motorcykel

101.995

47.

31/07-2009

Bygma

Konto, (byggematerialer)

47.413

48.

03/08-2009

G6 Biler

Konto, (reservedele)

32.177

49.

16/08-2009

XL Byg

Konto, (byggemateriale)

56.492

50.

23/10-2009

G14 Office

Kontokort (møbler)

72.005

51.

16/12-2009

F10-finans

Lån til PeugeoRG07

114.900

52.

07/06-2010

G7 Bureau

Tjenere til fest

23.625

53.

07/06-2010

G8

Leje af limosine

1.400

54.

01/06-2010

G9 Bager

Bryllupskage

21.000

55.

07/06-2010

G10

Leje af lokaler

10.000

56.

07/06-2010

G11

Leje af Fadøls anker

40.000

57.

22/07-2010

G6 Biler

Konto (forsøg)

(35.000)

58.

06/11-2009

F6-finans

Lejeaftale kaffemaskine

53.404

67.

20/07-2009

Stark

Konto (byggemateriale)

57.117

5. (62)

T2

overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1,

ved den 12. april 2011 på ...1 i ...2 at have været i besiddelse af en bærbar computer af mærket HP, som han vidste eller bestemt måtte formode stammede fra en strafbar lovovertrædelse, idet den var stjålet den 27. januar 2008 fra ...3 i ...4.

6. (64)

T2

overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1,

ved den 12. april 2011 på ...1 i ...2 at have været i besiddelse af en bærbar computer af mærket Packard Bell, som han vidste eller bestemt måtte formode stammede fra en strafbar lovovertrædelse, idet den var stjålet den 18. juni 2010 fra ...5, i ...6.

7. (65)

T2

overtrædelse af straffelovens § 121,

ved den 12. april 2011 på ...1 i ...2, i forbindelse med ransagning på adressen, at have kaldt politibetjent NT for "so" og "fucking so" flere gange.

8. (66)

T2

overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 89,

ved mellem den 4. marts 2010 og 12. marts 2010 på ...7 i ...8, i forening med en ikke fuldt klarlagt kreds af medgerningsmænd, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have fremkaldt eller udnyttet en vildfarelser, der bestemte en anden til en handling, idet han under falsk navn LN, fra G4 A/S lejede 100 kørerplader til en værdi af ca. 350.000 kr., hvorefter han videresolgte dem som skrot til G12 Metal for kr. 57.825 kr., som nåede at afhente 33 plader fra ...7, inden G4 A/S opdagede bedrageriet, hvorved G4 led et tab på 156.096 kr.

9. (68)

T2

T1

overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 1, jf. § 23, jf. § 89, medvirken til underslæb,

ved den 31. marts 2009 på adressen ...7 i ...8, i forening, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have medvirket til, at V.3, hvis sag behandles særskilt, tilegnede sig en leaset varebil Dodge, med stelnummer ...621 tilhørende G13 Leasing A/S, til en værdi af ca. 199.000 + moms, idet T1 købte varebilen af V.3 for 190.000 kr. og registrerede bilen til H1 Transport v/T2.

10. (69)

Erstatter anklageskrift af 24. november 2010

T2

overtrædelse af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, nr. 1, jf. § 89,

ved den 20. januar 2010 ca. kl. 12.35 at have ført et ikke dansk indregistreret køretøj, personbil reg.nr. ...606 stelnr. ...64 til kørsel ad ...9 i ...10, uagtet at køretøjet ikke var afgiftsberigtiget.

11. (70)

Erstatter retsmødebegæring af 22. april 2009

T1

momssvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. § 81, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 89,

ved med forsæt til at unddrage statskassen afgift, som ejer af selskabet H2 Metal, delvist at have undladt at indsende momsangivelser for perioden 1. januar 2005 - 30. marts 2007, hvorved statskassen er unddraget moms med 2.576.665 kr.

12. (71+72)

Erstatter retsmødebegæring af 22. april 2009

T1

overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1 jf. stk.1, nr. 1 og 2 og hæleri efter straffelovens § 290 stk. 1, jf. § 89,

ved den 12. december 2007 ca. kl. 22.10 på bopælen ...7 i ...8 uden politiets tilladelse at have besiddet 2 stjålne pistoler, kaliber 9 mm, af fabrikaterne CZ og Beretta, samt to tilhørende magasiner indeholdende henholdsvis 14 og 15 skarpe patroner.

13. (73)

erstatter tillægsretsmødebegæring af 10. februar 2011 forhold 4

T1

overtrædelse af færdselslovens § 117d, stk. 2 jf. § 56, stk. 1, jf. § 89,

ved den 4. december 2009 ca. kl. 04.30 at have ført Mercedes Kompresser, sort ungarsk indregistreret personbil, reg.nr. ...606 ad ...11 udfor nr. 142 i ...8 uden at have erhvervet kørekort.

14. (74)

erstatter tillægsretsmødebegæring af 10. februar 2011 forhold 5

T1

overtrædelse af færdselslovens § 76, jf. bekendtgørelse om benyttelse af udenlandske kørertøjer i Danmark nr. 483 af 29. maj 2007 § 16, jf. § 1, jf. § 89,

ved den 4. december 2009 ca. kl. 04.30 at have ført ungarsk indregisteret personbil, reg.nr. ...606 fra Ungarn til Danmark og senest ad ...11 i ...8, selvom han havde bopæl her i landet.

15.(75)

erstatter tillægsretsmødebegæring af 10. februar 2011 forhold 6  

T1

overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1,

ved den 2. november 2010 ca. kl. 02.25 at have ført personbil reg.nr. ...126  på adressen ...12 i ...8, selv om hans førerret var administrativt inddraget.

16. (76-78)

T1

overtrædelse af færdselslovens § 117 jf. § 53, stk. 1, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1 og § 118 jf. § 80, stk. 1,

ved den 28. juni 2012 kl. 9.35 at have ført personbil reg.nr. ...583 ad ...7 ud for nr. 14 i ...8, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,5 promille, ligesom han ikke havde erhvervet kørerkort og ikke anvendte sikkerhedssele.

75.

erstatter bødeforlæg af 28. juli 2009

T1           

overtrædelse af færdselslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1,

ved den 22. juni 2008 ca. kl. 19.30, at have ført lastbil med registreringsnummer ...175 ad krydset ...13 i ...8, uden at have erhvervet katagori C kørekort.

76.          

erstatter bødeforlæg af 27. maj 2009

T1

overtrædelse af Retsplejeloven § 750,

ved den 19. januar 2009 kl. 16.32 ud for Rema 1000 ...14 i ...15 kommune, at have nægtet at opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet.

77.          

erstatter bødeforlæg af 27. maj 2009

T1

overtrædelse af Ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1,

ved den 19. januar 2009 kl. 16.34 ud for Rema 1000 ...14 i ...15 kommune, at have optrådt fornærmeligt og voldeligt, idet han skubbede politibetjent NL væk fra sin kone, imens han var i gang med en politiforretning, herunder udtalte sigtet, at pb. NL skulle "fucke af", hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden.

78.          

T1

overtrædelse færdselslovens § 118, jf. § 80, stk. 1,

ved den 11. september 2009 kl. 09.20 at have ført personbil reg.nr. ...791 mod øst tilkørsel ...16 ved ...8 uden at anvende sikkerhedssele.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2, på 136.000 kr. i forhold 10 (T2) og 2.575.000 kr. i forhold 11 (T1).

Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at tiltalte T1 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget for en periode af 10 år, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7 og nr. 10, jf. § 128.

Endelig har anklagemyndigheden påstået konfiskation af 2 pistoler og 29 patroner hos tiltalte T1, jf. straffelovens § 75, stk. 2, subsidiært retsplejelovens § 1002, samt konfiskation af koster 25 (diverse papirer vedr. GB), 26 (diverse papirer og udskrifter), 28 (sygesikringsbevis tilhørende GB), 29 (trykluftsapparat tilhørende Q8), 30 (støvsuger, Bosch), 52 (1 stk. fladskærm, 42", Phillips, serienr. ...), 53 (hjemmebiografudstyr, serienr. ... og ...), 65 (bærbar PC, Packard Bell, serienr. ...), 80 (stel, Firkløveren), 84 (fakturaer, G5), 85 (dokument vedrørende registreringsattest), 86-95 (indbo: 4 salonstole, Tonia, 2 salonstole, Tonia, 1 spisebord, Brescia, 3 personers sofa, Alabama, sofapuf, Alabama, lænestol, Alabama, sofabord, Cross, konsolbord, Cross, skab, Ripoli, lampe, Supreme), 201 (dokument vedr. SC), 221-25 (bygningsmaterialer).

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 9, 11, 76 og 77. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 12, 13, 14, 15, 16, 75 og 78.

Tiltalte T1 har ikke villet protestere mod konfiskation af 2 pistoler og 29 patroner, men har protesteret mod konfiskationspåstanden i øvrigt.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 9. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 7 og forhold 10.

Tiltalte T2 har protesteret mod konfiskationspåstanden.

Tiltalte RG har nægtet sig skyldig i forhold 4.

F6-finans har påstået, at de tiltalte skal betale erstatning på:

forhold 2, underforhold 44

29.927,45 kr.

  med tillæg af renter.

forhold 3, underforhold 31

1.864,80 kr.

  med tillæg af renter.

forhold 1, underforhold 43

15.080,75 kr.

  med tillæg af renter.

forhold 4, underforhold 42

29.941,70 kr.

  med tillæg af renter.

forhold 4, underforhold 58

62.278,65 kr.

  med tillæg af renter.

Der ønskes i første omgang blot dom for hovedstolen.

G9 Bager har påstået, at de tiltalte skal betale erstatning på 21.000 kr.

G4 har påstået, at de tiltalte skal betale erstatning på 258.750 kr. for leje af køreplader i februar 2009 og påstand om erstatning på 115.500 kr. for leje af køreplader i marts 2010.

F11-bank har påstået, at de tiltalte skal betale erstatning på 35.000 kr. samt oprettelsesgebyrer 37.800 kr. med tillæg af rente i alt 68.892,36 kr.

Anklageren har på vegne nedennævnte erstatningsparter nedlagt påstand om erstatning:

1.

Telenor, krav i alt 124.075, Ref. SJ F.iD1534 kr. 3.193 kr. reference GB.

  

2.

Telenor, 15.146 kr., forhold 27: 54.474 kr., forhold 37: 51.252 kr. (jf. bilag 27-2) ref. V.25.

  

3.

Telia, krav jf. bilag, 3.843 kr. forhold 10, 42.154 kr. ref. GB.

  

6.

OK Benzin, krav jf. bilag, 4.867 kr.

  

7.

Q8, krav jf. bilag, 8.267 kr.

  

11.

F1-bank, krav jf. bilag, 44.000 kr. ref. GB.

  

12.

F5-lån, har solgt kravet til F12-kredit, og konsulent TM, tlf. ..., meddeler, at F12-kredit har krav i sagen på 30.000 kr. ref. GB, klient 70190/ 15424.

  

13.

OK Benzin, krav jf. bilag, 9.889 kr. ref. GB.

  

15.

Statoil, v. TP, tlf. ..., krav jf. bilag, 6.539 kr. ref. GB.

  

16.

Statoil, v. TP, tlf. ..., krav jf. bilag, 6.951 kr. ref. GB.

  

17.

F3-lån, v. ZG, meddeler, krav jf. bilag, 30.000 kr. ref- V.25.

  

18.

F4-finans, v. LM, meddeler, at F10-finans har krav i sagen, 245.261 kr. ref. V.25 og V.2.

  

19.

F7-bank, v. RS, meddeler, krav jf. bilag, 65.000 kr., jf. bilag 19-2. ref. kort nr. ... .

  

21.

Uno X, v. NJ (Uno X Automat) meddeler, krav jf. bilag, 10.983 kr. ref. V.25.

  

22.

F5-lån meddeler krav solgt til F12-kredit, v. TM, tlf. ..., der meddeler krav jf. bilag, 30.000 kr. ref.V.25.

  

23.

Jet Benzin, krav jf. bilag, 4.968 kr.

  

24.

Jet Benzin, 5.219 kr. ref. V.2.

  

25.

F7-bank, krav jf. bilag, 25-2, kr. 41.979 og 25.935. ref. V.2.

  

26.

Leasy, krav jf. bilag, 26-2 32.946 kr. ref. V.2.

  

28.

F1-bank, krav jf. bilag 28-2, 15.000 kr. ref. V.2.

  

29.

Telia, jf. bilag 29-2 jf. krav, 41.546 kr. ref. V.2.

  

32.

Q8 Benzin, krav jf. bilag, 12.513 kr. ref. V.2.

  

33.

Q8 Benzin, krav jf. bilag, 9.232,56 kr. ref. V.2.

  

34.

OK Benzin, krav jf. bilag, 1.375 kr. ref. V.2.

  

36.

F1-bank, krav jf. bilag, 14.998 kr. ref. LS.

  

38.

OK Benzin, krav jf. bilag, 5.187 kr. ref. LS.

  

39.

F13-kredit Kort, krav jf. bilag, 115.836 kr. ref. LS.

  

40.

F5-lån, v. MN, meddeler krav jf. bilag, 10.000 kr. ref. LS.

  

41.

Telia, krav jf. bilag, 71.331 kr. ref. LS.

  

46.

F9-finans, v. advokat RJ, krav jf. bilag, 101.995 kr. ref. LS.

  

47.

Bygma A/S, v. AH, medd. Krav jf. bilag 47.413 kr. ref. LS.

  

48.

G6-biler, meddeler krav jf. bilag, 31.877 kr. ref. LS.

  

49.

XL Byg, v. bogholder NK, krav jf. bilag, 56.492 kr. ref. LS.

  

50.

G14 Office, v. DH, tlf. ..., meddeler krav jf. bilag, 72.005 kr. ref. LS.

  

51.

F4-finans, krav jf. posteringsoversigt, omkring 15.000 kr.

  

52.

G7 Bureau, krav jf. faktura, 23.625 kr.

  

53.

G8, meddeler krav jf. faktura nr. 10451, 1.400 kr.

  

56.

G11 ApS, krav jf. anmeldelse, bilag 3, 40.000 kr.

  

58.

F2-bank, krav jf. faktura, 53.404 kr.

  

60.

XL Byg samlet krav 93.745 kr., heraf udbetalt forsikringsbeløb 68.216 kr., fra G15 Forsikring, som har krav på 68.216 kr., og XL Byg har krav på 25.529 kr. I denne sag er beslaglagt omkring 15 paller med sort glaseret tegl.

  

61.

Bygma samlet krav 96.912 kr., heraf udbetalt forsikringsbeløb 73.763 kr., fra G15 Forsikring, som har krav 73.763 kr., og Bygma ... har krav på 22.349 kr. I denne sag er beslaglagt flere vinduesfag.

  

63.

Stark samlet krav 48.871 kr., heraf udbetalt forsikringsbeløb 35.012 kr., fra G15 Forsikring, skadenr. ... krav 35.012 kr., og Stark ... har krav på 13.859 kr.

  

67.

Stark v. DP, meddeler krav omkring 57.117 kr. jf. bilag 67-11 ref. LS.

Alle de tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som kravenes størrelse og har desuden påstået spørgsmålet om erstatning henskudt til civilt søgsmål.

Forklaringer 

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10, V.11, V.12, V.13, V.14, V.15, V.16, V.17, V.18, V.19, V.20 og V.21.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen som anført nedenfor:

Tiltalte T1 har forklaret, at han blev anholdt og har siddet varetægtsfængslet i 3 måneder i 2011. Tiltalte har afgivet forklaring til retten.

Anklageren dokumenterede retsbog af 24. maj 2011, indenretlig afhøring af tiltalte T1.

"...

Fængslede T1 har forklaret, at han kender de fire svenskere, GB, V.25, V.2 og LS. De har kommet hos ham. Det er rigtigt, at han kom i kontakt med dem gennem RB og IA. RB og IA skulle have en lejlighed og havde derfor midlertidigt ophold på fængsledes bopæl i cirka 14 dage. En af de fire svenskere - GB - var med RB og IA. GB boede i en campingvogn. Efterfølgende flyttede RB og IA til ejendommen ...17. Fængslede henviste til en bekendt, der var kyndig på området, ved navn V.3. V.3 formidlede lejekontrakten for RB og IA. GB flyttede med RB og IA til ...17 og flyttede ind på stedet.

Der kom flere på stedet hos RB og IA.

Fængslede har præciseret, at han ud over GB også mødte de tre andre, mens RB og IA opholdt sig midlertidigt hos ham. Folk kom og gik.

Nogle af de pågældende svenskere kom også hos RB og IA på adressen i ...17.

Det er rigtigt, at en eller to af dem flyttede til ...18. Fængslede havde ikke noget med dette at gøre. Han formener, at de pågældende selv fik skaffet bopælen med bistand af V.3.

Så vidt han erindrer, opholdt de fire svenskere sig i landet i cirka et år. Fængslede havde næsten daglig kontakt med dem i denne periode. De var gode venner og sås til fester og på ture.

Det er rigtigt, at han har købt teglsten og vinduer af dem.

Ad forhold 60 - 61:

Fængslede vedgår, at han har købt teglsten og vinduer af GB. Prisen for vinduerne var cirka 20 - 25.000,00 kr. Hertil indgik en bil til cirka 30.000,00 kr., således at prisen kom op på cirka 55.000,00 kr. Endvidere indkøbte han tegl til en pris på 30 - 35.000,00 kr. Han husker ikke beløbet nøjagtigt. Måske var det 38.000,00 kr.

Foreholdt forklaring afgivet til afhøringsrapport af 12. april 20?? (forhold 45/1), hvorefter fængslede blandt andet skal have forklaret, at han blev forespurgt i forbindelse med ransagningen omkring de ni paller med glaserede teglsten, at han forklarede, at det var tegl, som han havde købet via Den Blå Avis og leveret til adressen ...7, at han ikke kunne sige, hvem han havde købt det omhandlede tegl af, at han efter forhold angående fund af en faktura for XL-Byg forklarede, at han havde set en annonce i Den Blå Avis, at han havde ringet på nummeret, og at det var IA, som han havde truffet, at IA forklarede, at hun havde nogle paller stående med glaserede tegl, og hun ville sælge dem, fordi de alligevel ikke kunne lave huset færdigt på ...17, at hun ville sælge teglen, der stod på adressen ...17, at hun solgte dem for enten 52,- eller 54,- kr./m2, og at afhørte betalte i alt 20 -25.000,00 kr. kontant til IA, har fængslede præciseret, at han godt kan have sagt således. Fængslede, har præciseret, at han reflekterede på en annonce i Den Blå Avis. Da han ringede og reflekterede på nummeret, var det tilfældigt IA, han talte med. Han var således ikke på forhånd klar over, at hun var sælger. Fængslede har præciseret, at han købte de nævnte effekter af nævnte GB og IA.

Ad forhold 52 - 56:

Fængslede har forklaret, at hans søn blev gift i G10 selskabslokaler. Han bestilte lokalerne i eget navn. Fængslede har ikke bestilt bryllupskage.

Fængslede har præciseret, at traditionen for sigøjnere er, at brudgommens og brudens fædre deler udgifterne til brylluppet efter nærmere aftale. Fængslede skulle således afholde udgifterne til lokaler, cognac, mad og champagne samt 6 af tjenerne. Derimod skulle brudens far betale udgifterne til fadøl, kage, limousine og resten af tjenerne. Fængslede fastholder, at han har betalt for tjenerne i forbindelse med betalingen for lokalerne.

Anklageren oplyste, at man ikke er i besiddelse af fakturaen fra leje af selskabslokaler, men han har fået oplyst fra udlejer, at lokalerne skulle være blevet bestilt i LS´s navn. Fængslede fastholder imidlertid, at han har bestilt lokalerne i eget navn.

Foreholdt, at faktura fra G8 er stilet til LS, har fængslede præciserede, at denne udgift som tidligere forklaret ikke vedrørte ham, men derimod brudens far. Han kan derfor ikke forklare, hvorfor LS´s navn figurerer på den nævnte faktura. Han vil dog ikke udelukke, at den hidrører fra brudens far, idet denne ham bekendt også kendte LS.

Ad forhold 54:

Foreholdt faktura fra G9 Bager er stilet til LS og "G5", har fængslede forklaret, at han ikke kan forklare dette nærmere. Han må henholde sig til sin tidligere forklaring vedrørende limousinen. Det er således et forhold, der vedrører brudens far.

Ad forhold 19 og 25:

Fængslede har forklaret, at det er rigtigt, at han, i forbindelse med at hans søn skulle stifte eget bo, købte møbler i ILVA sammen med sin kone. De betalte kontant for tingene. Fængslede husker ikke, hvad han måtte have gjort ved fakturaen.

Foreholdt at effekterne skulle være købt i GB og V.2´s navne, fastholder fængslede sin forklaring om, at han har købt effekterne kontant for eget initiativ og i eget navn.

Der var tale om spisebord med 4 stole, sofa, vitrineskab, lys, bestik, kaffestel, malerier og alt, hvad man skal bruge i forbindelse med etablering af nyt bo ved indflytning.

Ad forhold 26:

Fængslede har forklaret, at de nævnte TV og højttalere, som er beslaglagt hos T2, er købt af sønnen af en af svenskerne.

Ad forhold 20:

Fængslede har præciseret, at han ikke kender noget til noget kontokort i Jet med GB´s navn. Foreholdt at hans fingeraftryk er fundet på låneansøgning har fængslede præciseret, at GB boede hos ham i en periode, og at fængslede derfor let kan være kommet til at berøre et sådant dokument.

Ad forhold 12:

Fængslede har forklaret, at GB købte 1 eller 2 scootere. Fængslede husker det ikke præcis. Fængslede var dog med i forretningen sammen med to af svenskerne. Fængslede havde tidligere selv købt scootere til sine sønner på nævnte forretningssted.

Udspurgt af forsvareren har fængslede vedrørende forhold 12 præciseret, at knallerterne til sønnerne blev købt i ægtefællens navn. Der var tale om et kontokøb, som nu er blevet opfyldt. Han er ikke bekendt med, om nævnte GB har betalt for sit køb af knallerter.

Fængslede fastholder, at han har betalt for lokalerne. I lokalebestillingen indgik endvidere levering af et frugtbord, 6 tjenere, 5 fustager og nogle nye duge. Fængslede betalte hele regningen. Det skete over 2 gange. Han betalte 35.000,00 kr. kontant dagen før brylluppet og 20.000,00 kr. kontant efter afslutningen af brylluppet. Efterfølgende har der været en mindre kontrovers med udlejeren, idet denne var sur over, at der var blevet serveret svinekød i køkkenet. Endvidere var der blevet smadret 2 - 300 tallerkner i forbindelse med en sigøjnerskik herom. Fængslede har præciseret, at han regnede med, at tallerknerne var "inkluderet" i de 55.000,00 kr., som fængslede betalte. Dette har udlejeren ikke været helt enig i. Der var 700 gæster til stede, og fængslede har ikke på noget tidspunkt skjult sin tilstedeværelse under brylluppet.

..."

Tiltalte forklarede supplerende, at politiet har fået IA og RB´s adresse i Sverige. Tiltalte har tilbudt at køre med politiet ud for at vise, hvor IA og RB boede, mens de var i Danmark, men det har politiet afslået. Tiltalte er roma/sigøjner. Som roma er det ikke normalt at spørge om folks efternavne, da man kun hinandens fornavne. Tiltalte er ikke bekendt med IA og RB´s efternavne, men måske hed de ... . Tiltalte har ikke været i kontakt med IA og RB efter sin løsladelse.

De tegl, som stod på tiltaltes bopæl på ...7, købte han via en annonce i Den Blå Avis. Da han ringede på det nummer, der var oplyst i annoncen, var det RB og IA, der tog telefonen.

Det er rigtigt, at der blev holdt fest i G10 lokaler, da hans søn skulle giftes. Tiltalte bestilte lokalet i sit eget navn. Lokalet blev betalt kontant. Han betalte 50.000 kr. i leje. Han forstår ikke, at udlejer mangler papirer lige netop vedrørende hans betaling. Det var brudens far, der skulle betale for limousine og bryllupskagen. Der var omkring 700 gæster til brylluppet. LS var formentlig også med, men tiltalte husker ikke, om han talte med LS til bryllupsfesten.

De møbler, tiltalte købte i ILVA, var til etablering af et hjem til hans søn og svigerdatter, efter de var blevet gift. Møblerne har politiet beslaglagt. Tiltalte købte møblerne kontant. Det er muligt, at GB og LS har købt de samme ting i ILVA, som tiltalte gjorde. Det er rigtigt, at tiltalte købte et fjernsyn af en af svenskerne. Han husker ikke, om det var af GB eller LS. Fjernsynet var en gave til hans søn.

GB boede hos tiltalte et stykke tid. Det kan muligt være derfor, at tiltaltes fingeraftryk er blevet fundet på en låneansøgning til et kontokort til JET. Tiltalte har haft mange personer boende. Der har ligget personlige papirer hjemme hos tiltalte, som tilhørte GB eller LS. Det er rigtigt, at tiltalte har købt scootere til sine sønner. De blev købt på konto. Scooterne blev købt i tiltaltes kones navn. GB købte også nogle scootere. Det er muligt, at tiltalte var sammen med GB, da denne købte scooterne. T2 var ikke med.

GB og LS var i Danmark ca. 1 år. Tiltalte husker ikke hvornår præcis. Tiltalte er ikke bekendt med, om de stadig er i landet. Tiltalte har ikke besøgt dem i Sverige.

Adspurgt af advokat AØ forklarede tiltalte, at GB er identisk med "GB". Hans svigerdatters far hedder MT. I månederne op til brylluppet, kom der flere hundrede personer rejsende fra hele Europa. De kom for at deltage i forberedelserne til brylluppet. Hver familie inviterede dem, de havde lyst til.

Tiltalte var ikke bekendt med, hvem MT inviterede. Det er muligt, at det var MT, der inviterede GB og LS til brylluppet.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at i en romafamilie har faderen altid lidt mere at skulle have sagt. T2 er tiltaltes søn. RG er tiltaltes lillebror. CP er tiltaltes mor og V.18 er tiltaltes søster.

Adspurgt af advokat BP forklarede tiltalte vedrørende forhold 4, at LS er en af de fire svenskere. Svenskerne kom dagligt hos tiltalte og overnattede også nogle gange. De kunne bevæge sig frit rundt i huset. Svenskerne var blevet smidt ud af deres hus i Sverige, og de kom til Danmark for at finde arbejde. De var bekendte af IA og RB. I romamiljøet hjælper man hinanden. Tiltalte er kendt i det danske romamiljø som en, der hjælper folk. Svenskerne havde ikke så mange ejendele med, da de kom til Danmark. Det er muligt, at tiltalte har hjulpet svenskerne med at skaffe telefoner. IA og RB er også romaer. Tiltalte hjalp IA og RB med at skaffe et hus i ...17.

Adspurgt af advokat AØ forklarede tiltalte, at han i perioden fra 2008 arbejdede som skrothandler. Tiltalte havde en industrigrund, hvorfra han drev sit firma. Han havde ikke nogen god indtjening på det, men det kørte rundt. De penge han brugte på brylluppet, havde han tjent som skrothandler.

Tiltalte T1 har forklaret vedrørende forhold 11, at han har talt med SKAT nogle gange vedrørende dette. Han ved ikke, hvad det er, han har skrevet under på hos SKAT. Han har aldrig erkendt momsunddragelse.

Foreholdt bilag 4, side 2, afhøringsrapport sigtet af 11. november 2008, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Han blev gjort bekendt med sigtelsen for grov momssvig og herunder, at han, såfremt han måtte ønske det, kunne indfinde sig her i afdelingen til nærmere afhøring, evt. i følgeskab med en advokat

..."

forklarede tiltalte, at han aldrig har været afhørt til sagen. Han har ikke forklaret sådan.

Foreholdt samme bilag, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Sigtede erkendte momssvig på det anførte beløb på lidt over 2,5 mio. Han forklarede, at han havde haft flere møder med SKAT i sagens anledning, hvor han havde gjort rede for sagen i detaljer. Her havde han oven i købet skrevet under på, at han vedkender sig at skylde det omhandlede beløb

..."

forklarede tiltalte, at han aldrig er blevet afhørt, hverken telefonisk eller personligt.

Foreholdt samme bilag, hvoraf blandt andet fremgår: "Han havde herudover ikke behov for at forklare sig yderligere i sagen og ønskede på nuværende tidspunkt ikke advokatmedvirken", benægtede tiltalte at have forklaret sådan.

Forevist bilag 5, forslag til afkrævning af afgift af 20. februar 2008, forklarede tiltalte, at det ikke er hans underskrift.

Forevist bilag 3, side 2, Afgørelse - opkrævning af afgift, af 8. april 2008, forklarede tiltalte, at det ikke er hans underskrift.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte T1, at han har drevet firmaet H2 Metal. Han havde ikke nogen revisor. Han var til et møde hos SKAT, hvor V.17 tilbød at hjælpe ham med regnskaberne. Det har ikke været hans hensigt at snyde med momsafregningen. Der har altid været overskud i firmaet, men det har ikke været ret meget.

Forevist af anklageren, bilag 19, side 2, rapport ToldSkat af 3. august 2005, forklarede tiltalte, at det ikke er hans underskrift. Det ligner ikke hans underskrift.

Tiltalte T2 har forklaret, at han har afgivet forklaring til retten den 24. maj 2011.

Anklageren dokumenterede T2´s forklaring i retsbog af 24. maj 2011.

"...

Fængslede T2 har forklaret, at han kender nogle svenskere gennem RB og IA. Foreholdt navnene på de fire svenskere GB, V.25, V.2 og LS, har fængslede præciseret, at RB og IA for vistnok cirka 2 år siden boede i en måned på ejendommen ...7. En af de nævnte svenskere boede vist nok i en campingvogn på stedet. Fængslede mener, at han nok har set de pågældende på et tidspunkt.

Fængslede har præciseret, at det er rigtigt, at han er ejer af ejendommen ...7. Han har dog ikke hele tiden boet på ejendommen. Han har haft en fast kæreste og har boet sammen med hende på andre adresser. Han er netop blevet gode venner med hende igen, og kort tid før frihedsberøvelsen flyttede de sammen på en ny adresse.

Fængslede vedgår, at han på et tidspunkt, hvor han har haft problemer med kæresten, har boet på adressen ...7. Det kan godt passe, at ejendommen blev købt for cirka tre år siden. Fængslede husker det ikke præcist efter så lang tid.

Fængslede har præciseret, at han mødte de nævnte svenskere hos RB og IA, efter at RB og IA var flyttet til en adressen ...17. Der var dog også andre svenskere til stede, og fængslede kan således ikke præcist angive, hvor mange han måtte have truffet. Fængslede har også hjulpet nogle svenskere med at flytte ind på stedet. Herved kan han være kommet i berøring med forskellige effekter, som er inddraget under sagen.

Foreholdt telefonnummer ...75 har fængslede vedgået, at det er hans telefonnummer. Han har haft det i nogle år. Det er normalt kun ham, der har benyttet telefonen, men han må erkende, at han har glemt sin telefon flere steder, blandt andet både hjemme og hos RB og IA, således at andre kan have benyttet den. Han er sikker på, at andre ved enkelte lejligheder har brugt hans telefon.

Ad forhold 19:

Fængslede kender ikke noget til kreditkøb med kontokort. Fængslede har præciseret, at han måske for cirka to år siden flyttede til adressen ...19 i ...2.

Fængslede husker ikke tidspunktet præcist, men det var dengang, at han første gang flyttede sammen med sin kæreste. I forbindelse hermed fik han af sin far et gavekort samt møbler i form af sofa, spisebord og skab til brug for etablering af nyt hjem. Han mener også, at han fik kvittering for, at møblerne var købt i ILVA, men han hæftede sig ikke nærmere ved navnene på kvitteringerne. Han var glad for, at han havde fået en gave.

Foreholdt at man på fængsledes adresse i forbindelse med ransagningen har fundet en kreditaftale med ILVA i GB´s navn kan fængslede ikke umiddelbart forklare dette.

Ad forhold 25:

Fængslede har forklaret, at de omhandlede møbler var en gave. Der var her tale om nogle mindre ting. Som nævnt var fængslede glad for at have fået en gave i forbindelse med sin etablering af sit nye hjem.

Foreholdt fundet af kreditaftale i V.2´s navn fastholdt fængslede, at der var tale om gaver til ham i forbindelse med etableringen af nyt hjem.

Ad forhold 43:

Fængslede har forklaret, at han ikke kender noget til et kontokort i GB´s navn.

Foreholdt, at der i forbindelse med køb på kortet overfor El-giganten er blevet anmodet om at overføre et beløb til en konto, der tilhører hans kæreste, kan han ikke umiddelbart forklare, hvordan det kan være tilfældet. Der er tale om et beløb på 500 kr. Fængslede har i hvert fald ikke anvendt kortet. Han formoder dog, at hans kæreste muligvis har hjulpet GB med et eller andet, og at transaktionen er sket på denne måde. Han har dog ikke drøftet dette nærmere med kæresten.

Ad forhold 39:

Fængslede har præciseret, at han ikke kender noget til det nævnte kontokort med F13-kredit. Fængslede har præciseret, at han som tidligere nævnt har hjulpet med at flytte flere gange, herunder også hos RB og IA. Måske har han i forbindelse hermed bistået LS og har kommet til at sætte sit fingeraftryk på kortet.

Foreholdt, at fængsledes telefonnummer er blevet brugt til opkald til F13-kredit-centralen har fængslede præciseret, at han ikke har foretaget noget opkald. Imidlertid kan det måske godt være, at LS har lånt fængsledes telefon. Fængslede fastholder således, at han ikke har kontaktet den nævnte central.

Ad forhold 46:

Fængslede har forklaret, at han ikke kender noget til den nævnte finansiering. LS spurgte fængslede, om fængslede ville være behjælpelig med at sælge en motorcykel. Det foregik fra adressen ...7. På et tidspunkt var LS pludselig væk, og køberen anmodede om, at der blev skrevet under på slutsedlen, hvorefter fængslede, der var til stede, skrev under på slutsedlen.

Fængslede blev forevist registreringsattest og slutseddel med de nævnte underskrifter. Endvidere blev han forevist FDM-slutsedlen med LS´s underskrift. Fængslede husker ikke nærmere i øvrigt vedrørende de nævnte underskrifter. Endvidere vedgik fængslede, at ID-kort fra danske pengeinstitutter indeholder foto af LS.

Ad forhold 48:

Fængslede har forklaret, at han ikke kender noget til køb af biltilbehør hos G6 Biler.

Foreholdt at der på adressen ...7 er fundet en fax, hvor man bekræfter køb overfor G6 Biler, og at der er tale om kreditkøb, ligesom fængsledes telefonnummer fremgår, fastholder fængslede, at han ikke kender noget til dette forhold. Fængslede har tilføjet, at LS som tidligere nævnt måske har lånt fængsledes telefon.

Ad forhold 60 - 61:

Fængslede har forklaret, at han ved, at faren har købt tegl og vinduer af GB. De skulle bruges til renovering af huset. Der var tale om en større renovering. Fængslede har kendskab til, at der i forbindelse med planen om renovering blev udfærdiget arkitekttegninger. Fængslede har som ejer af ejendommen også skrevet under på forskellige ting, herunder anmodning til kommunen. Faren var med i renoveringen af huset. Fængslede ved ikke præcist, om familien selv skulle skaffe materialerne til renoveringen. Fængslede kender heller ikke den præcise plan for renoveringen. Fængslede har talt mange gange med arkitekten. De har fået en kop kaffe, men de har ikke talt nærmere og specifikt om byggeriet. Ombygningen er nu gået i stå. Fængslede kender ikke det beløbsmæssige omfang af den planlagte renovering. Han er heller ikke bekendt med, om der skulle være blevet indkøbt andre materialer.

Ad forhold 26:

Fængslede har forklaret, at han købte TV, playstation, bærbar computer og nogle højttalere af GB. Det var GB, der henvendte sig til ham og tilbød fængslede at købe effekterne. Der var tale om et godt tilbud. Fængslede gav cirka 11.000,00 kr. for effekterne, men de var også brugte.

Fængslede har på forespørgsel yderligere oplyst, at hans telefonnummer ikke er et abonnementsnummer. Hans konto i Den Blå Avis stod i eget navn.

Fængslede er ikke nærmere bekendt med henblik på, hvorledes man går frem for at indhente teleoplysninger. Det var hans far, der primært havde kontakten til RB og gav dem tilladelse til at bo på ejendommen i en måneds tid. Faren kunne ikke selv stå for huset og for lånene. Derfor skulle huset stå i fængsledes navn. Faren har nok mest haft rådigheden over huset, men fængslede og de øvrige i familien har også noget at skulle have sagt.

Fængslede var til stede sammen med sin kæreste i forbindelse med ransagningen på ...1 i ...2.

Kæresten er gravid og skal nedkomme om cirka to måneder.

..."

Tiltalte kunne henholde sig til sin forklaring. Tiltalte forklarede supplerende, at han flyttede sammen med sin kæreste på ...1.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at ejendommen på ...7 er hans forældres hus, men at det er ham, der står som ejer. Det gør han, fordi hans forældre af forskellige årsager ikke kunne købe fast ejendom. Han står på skødet, men det er hans forældre, der betaler alle udgifter herunder ejendomsskat m.m.

Tiltalte har ikke talt med GB om en kreditaftale med ILVA. Det er rigtigt, at der blev fundet en kasse med effekter tilhørende GB på tiltaltes adresse. Møblerne fik han af sin far. De var en bryllupsgave. GB har muligt glemt kassen hos tiltalte. Møblerne stod på adressen på ...1. Tiltaltes far var ved at renovere sin ejendom. Der stod en del ejendele tilhørende svenskerne hos hans far, og det er muligt at nogle af de effekter, herunder også forskellige papirer, er blevet flyttet hjem til tiltalte.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han ikke husker om han fik en kvittering for køb af møbler i ILVA. Tiltalte mener ikke, at han fik kreditaftaler med.

Tiltalte har ikke talt med sin kæreste om en pengeoverførsel fra Elgiganten til hendes konto.

Tiltalte hjalp IA og RB med at flytte, og det er muligvis der, han er kommet til at røre ved en anmodning om oprettelse af kontokort med LS´s navn på. Tiltalte husker ikke, om han har hjulpet LS med at udfylde en kontokortansøgning. LS har muligvis lånt tiltaltes telefon. Det kan være dengang, de flyttede fra ...17, LS lånte tiltaltes telefon.

LS spurgte tiltalte, om han ville hjælpe med at sælge hans motorcykel. Tiltalte satte motorcyklen til salg i Den Blå Avis. Der kom en køber. LS var til stede ved salget. Tiltalte ved ikke, hvorfor han har skrevet under for LS, måske var LS lige ude for at tisse. Det var LS, der fik pengene for salget.

Tiltalte kender ikke noget til køb af reservedele hos G6 Biler. Tiltalte er ikke klar over, hvordan telefaxen er havnet på ...7. Der lå en del af LS´s ejendele på adressen.

Tiltalte har ikke set, hvem der kom med pallerne med teglsten. Han mener, at politiet har hentet pallerne, mens han sad i fængsel. Tiltalte er ikke bekendt med, om der er købt flere ting til renovering af huset. Selvom det er tiltalte, der står som ejer af huset, er det hans far T1, der ejer huset.

Vedrørende forhold 3-26, forklarede tiltalte, at det var brugte ting, han købte af GB. Han kan ikke huske, hvor brugte tingene var. Det er rigtigt, at han købte tingene for omkring 11.000 kr. Tiltalte har hjulpet GB med at flytte til ...17. Han husker ikke, om han har hjulpet andre med at flytte til ...17.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede tiltalte, at han i 2008 var 18 år gammel.

Adspurgt af advokat AØ forklarede tiltalte, at han ikke ved hvem, regningen til arkitekten er stilet til. Tiltalte har ikke betalt en regning til arkitekten.

Tiltalte RG har forklaret, at T1 er tiltaltes bror og T2 er tiltaltes nevø. Tiltalte har haft bopæl i Sverige. Da tiltalte flyttede fra Sverige, flyttede han hjem til T1. Han lejede et værelse. Tiltalte kender ikke "svenskerne". Han har dog set dem på adressen ...7. Tiltalte har set svenskerne sammen med IA og RB. LS kom på adressen sammen med IA og RB. Tiltalte er ikke bekendt med, hvor LS havde adresse henne.

Så vidt tiltalte husker, har han ikke været ude at handle sammen med LS. Telefonnummeret ...07 er tiltaltes gamle telefonnummer. Han havde abonnement hos Telia. Tiltalte husker ikke, om det var LS eller om det var GB, der lånte hans telefon, men en af dem fik nogle gange lov til at låne tiltaltes telefon. Tiltalte har ikke ringet til virksomheder for LS, men han har ringet til kommunen for LS. Tiltalte har ikke ringet til hverken F6-finans eller andre finansieringsselskaber.

Tiltalte har stadig adresse på ...7, men opholder sig hos sin mor CP på ...20 i ...6. V.18 bor også på ...20.

Det kan godt være, at tiltalte har kørt LS og IA til Stark. Hvis han har gjort det, har det været mod betaling. Det kan godt være, at han har kørt varer for dem. Han er chauffør, og var det også dengang. Tiltalte var dagligt i kontakt med svenskerne samt IA og RB, og det kan godt være, at han har kørt varer for dem. Tiltalte er dagligt i byggemarkeder i forbindelse med sit arbejde. Det er ikke tiltalte, der har kørt 9 paller med tegl til ...7. Han har kørt ting til ...17 for IA og RB. Han husker ikke, hvad han kørte med, og hvornår det var.

Tiltalte har 4 børn. Han er ikke gift. Tiltalte er vognmand og var det også tilbage i 2008.

Adspurgt af advokat BP forklarede tiltalte, at han har haft flere forskellige telefonnumre. Det kan godt passe, at telefonnumrene ...07 og ...53 er tiltaltes gamle telefonnumre. Tiltalte har ikke ringet og oprettet kreditkonti. Tiltalte syntes, at svenskerne var lidt mærkelige, og han ville ikke rigtig at have noget at gøre med dem. Han har lånt sin telefon til "svenskerne".

Tiltalte var ude at køre hver dag, da han var vognmand. Det kan godt passe, at han kun havde den ene telefon med, når han kørte. Han havde to telefoner, og det var forskelligt hvilken telefon, han tog med. Tiltalte boede til leje hos sin bror, T1. Han havde ikke så mange ting på sit værelse, men der var det, han skulle bruge. Han benyttede huset på lige fod med de andre i huset.

Vedrørende forhold 4-36 forklarede tiltalte, at han havde et tv med fra Sverige, som han stadig har. Han har ikke oprettet et lån i Fona til et TV.

Vedrørende forhold 4-37 forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til det.

Vedrørende forhold 4-38 forklarede tiltalte, at han ikke selv havde bil i 2009.      

Vedrørende forhold 4-39 forklarede tiltalte, at han ikke kører med taxa og haller ikke har gjort det den 8. juli 2009.

Vedrørende forhold 4-40 forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til det.

Vedrørende forhold 4-41 forklarede tiltalte, at han ikke har oprettet abonnementerne. Han kender ikke noget til det.

Vedrørende forhold 4-42 forklarede tiltalte, at han ikke har oprettet kontokort i Jem & Fix. Tiltalte mener, at man må kunne bekræfte dette, ved at se på overvågningsbillederne hos Jem & Fix fra den omhandlede dag.

Vedrørende forhold 4-46 forklarede tiltalte, at han ikke har lånt penge til en motorcykel.

Vedrørende forhold 4-47 forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til det. Han har ikke på noget tidspunkt haft brug for byggematerialer.

Vedrørende forhold 4-48 forklarede tiltalte, at han ikke har købt reservedele til en Mercedes. Han havde ikke bil. Han har aldrig haft en Mercedes.

Vedrørende forhold 4-49 forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til det.

Vedrørende forhold 4-50 forklarede tiltalte, at han ikke havde noget kontor, han skulle møblere. Han kender ikke noget til det.

Vedrørende forhold 4-51 forklarede tiltalte, at han ikke kender nogen, der kørte i Peugeot.

Vedrørende forhold 4-67 forklarede tiltalte, at han ikke har købt byggematerialer i Stark. Han kender ikke noget til det.

LS og de andre svenskere kom i en periode meget på ...7, men han husker ikke præcis, hvornår det var. Tiltalte føler sig snydt. Han har ikke gjort noget. Tiltalte har ikke forsøgt at få fat i LS for at få at vide, hvad der er foregået. Ved en afhøring hos politiet blev han spurgt, om han havde forsøgt at opsøge svenskerne, men han ønskede ikke at blive involveret i mere.

Adspurgt af advokat AØ forklarede tiltalte, at T1 bliver kaldt for "AG". Tiltalte har også selv et kælenavn.

Adspurgt af anklageren bekræftede tiltalte, at han har drevet en cafe i ...21 i 1 års tid omkring 2010. Han har købt møbler og inventar gennem den Blå Avis til cafeen. Møblerne var fra en cafe i ... . Det er rigtigt, at der var en kaffemaskine i caféen. Den købte han også gennem Den Blå Avis.

Kaffemaskinen var imidlertid defekt, så han købte en ny. Han kan godt have købt den anden kaffemaskine af LS.

Forevist foto af den omtalte kaffemaskine, underbilag til forhold 4-67, bekræftede tiltalte, at han godt kan have købt kaffemaskinen af LS.               

V.1 har adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklaret, at hun afhørte vidnet LS til politirapport i november 2012. LS sagde ikke andet om personen benævnt "C", end det, der fremgår af rapporten. Det er vidnet selv, der har tilføjet navnet T2 i parentesen på rapportens side 10.

Adspurgt af advokat BP, hvorfor RG´s navn er anført i en parentes på rapportens side 10, forklarede vidnet, at hun ikke husker, hvorfor navnet RG er nævnt der.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at når T2´s navn er skrevet i parentes, er det en tolkning vidnet har foretaget. Det samme gør sig gældende for så vidt angår RG.

Vidnet V.2 har forklaret, at han var i Danmark for nogle år tilbage. Det er rigtigt, at der blev optaget lån og lavet kreditaftaler i hans navn og også, at det aldrig er blevet betalt.

Det var en ven, GB, som etablerede kontakten til familien "T1, T2 og RG" og tog vidnet med til Danmark. Han og GB skulle være stråmænd. De skulle købe ting, og så dele 50/50 med familien "T1, T2 og RG". Vidnet fik ikke så meget ud af det. Det var meningen fra starten, at det skulle være bedrageri. Det var forskellige personer, som købte ind og oprettede kontiene.

Vidnet var bosat i Sverige, men fik pro forma en dansk adresse ...17. Der blev oprettet en konto i F14-bank og udstedt et dansk sygesikringsbevis i hans navn. Han husker ikke, at han fik andre papirer. Familien "T1, T2 og RG" opbevarede de kort og dokumenter, der blev oprettet.

Han er ikke klar over, hvor mange fra Familien "T1, T2 og RG" der deltog i transaktionerne. Det var forskellige personer fra Familien "T1, T2 og RG", vidnet købte ind sammen med. Han mener ikke, at der var nogen kvinder med, da de var ude at købe ind.

Vidnet har fået dom i sagen, og han gennemgik dengang forholdene. Det var ikke alle køb, der blev gennemgået. Det var ikke ham, der havde foretaget alle købene. Han var med til at købe nogle telefoner og møbler. De købte 10-20 telefoner, og han fik en af dem. Han husker ikke, hvem der fik de andre telefoner.

Det er rigtigt, at han har oprettet firmaet G3 Byg, men han har ikke haft arbejde i det firma. Det var meningen, at han skulle arbejde indenfor byggebranchen, men det blev aldrig til noget. Han husker ikke, om han blev bedt om at oprette firmaet.

Vidnet var i Danmark på samme tidspunkt som LS, GB og V.25. De kendte hinanden fra Sverige. De havde samme omgangskreds. Der var ingen af dem, der havde bopæl eller arbejde i Sverige. De var hjemløse og var lidt sårbare. Aktuelt bor han på et værested for hjemløse i Sverige.

Det var meningen, at han skulle have haft penge ud af bedragerierne, men han endte med en gæld på 2 mio. kr. Han havde ikke regnet med noget bestemt afkast, men aftalen med Familien "T1, T2 og RG" var, at hvis de handlede for 50.000 kr., skulle han have haft 25.000 kr. Det var den samme aftale GB, LS og V.25 havde lavet.

De forhold, vidnet blev dømt for, gennemgik han hos politiet. Det tog et par timer at gennemgå forholdene.

Vidnet har været med i ILVA for at købe møbler. Han skrev under på nogle papirer. Møblerne kørte de til en lejlighed, som tilhørte en af Familien "T1, T2 og RG"-sønnerne. Vidnet er ikke klar over, hvad anledningen til købet af møblerne var. Vidnet er ikke bekendt med, at en af sønnerne skulle giftes, mens han var i Danmark, og han har ikke været med til noget bryllup.

Da vidnet skulle oprette kontoen i F14-bank, fulgtes han med en ældre mand. Vidnet husker ikke navnet på manden. Det kontokort, der blev lavet, havde vidnet ikke hele tiden. Han fik kortet, når de skulle købe ind, og gav der derefter igen til en fra Familien "T1, T2 og RG". De kørte rundt i bil, men han husker ikke, hvad det var for en bil. Det var ikke vidnet, der kørte.

Han har været på besøg hos Familien "T1, T2 og RG" på adressen ...7 i ...8. Vidnet har ikke boet der. Han så godt, at der stod en campingvogn på adressen, men han har ikke boet i den, og det har de andre heller ikke.

Vidnet har efterfølgende talt med LS, V.25 og GB, men han ved ikke, om de har fået penge ud af bedragerierne.

Vidnet har solgt jernskrot gennem sit firma og i sit eget navn, og han var også til stede ved nogle af salgene. Han ved ikke, hvor jernet stammede fra. AG, havde et skrotfirma. Vidnet er ikke klar over, om AG er mandens rigtige navn. Skrotfirmaet lå i ...22. Vidnet har været i ...22 1-2 gange for at sælge skrot. Det var "AG", der fik pengene. "AG" er identisk med T1.

Vidnet har ikke haft bil med til Danmark, og han har heller ikke ejet nogen bil. De konti, der er oprettet hos benzinselskaberne, mener vidnet ikke, at han har oprettet. Han husker det ikke, men han havde ikke andet end sin lighter at bruge benzin til.                 

Vidnet har ikke besøgt nogen fra Familien "T1, T2 og RG" på ...6. Han kender ikke noget til adressen ...12 i ...8. Vidnet boede ikke nogen steder, da han var i Danmark. Han tog frem og tilbage fra Sverige. Nogle gange betalte Familien "T1, T2 og RG" for togbilletten, andre gange betalte han selv. Han er også blevet hentet i Sverige af en fra Familien "T1, T2 og RG". Han husker ikke hvor mange gange, han blev hentet i Sverige. Det var en ældre mand fra familien. Personen er ikke til stede i retten i dag. Vidnet blev hentet i en Mercedes. Når vidnet blev hentet i Sverige, kørte de først til ...8 og derefter kørte de ud for at handle. Vidnet husker ikke, om der var nogle steder, hvor de ikke ville handle med dem.

Han kendte den ældre mand ved navnet RG. Han har ikke set tiltalte RG før. Både T2 og T1 har vidnet set før. Han husker ikke, om T2 har været med ude at foretage køb.

Forevist bilag 0-19, foto af AJ, bekræfter vidnet, at det var den mand, der hentede ham i Sverige.

Advokat AØ bemærkede, at fotoet ikke burde forevises. Vidnet husker ikke, hvor mange gange AJ hentede ham i Sverige.

Foreholdt retsbog af 16. februar 2012, grundlovsforhør vedrørende V.2 side 3, linje 11, hvoraf blandt andet fremgår: "Det var en ældre sigøjner med overskæg, ca. 55-60 år, samt hans barnebarn, T2", forklarede vidnet, at T2 ikke var med, når vidnet blev hentet i Sverige. Vidnet husker heller ikke, om T2 var med ude at handle.

Foreholdt samme retsbog side 3, hvoraf blandt andet fremgår: "T2 var sammen med sigtede da forhold 27 og 29 blev begået", forklarede vidnet, at det er muligt, men han husker det ikke.

Vidnet kender ikke noget til, at V.25 eller LS skulle have købt en sølvgrå Mercedes.

Forhold 3- 24

Forevist bilag 24-2, side 5, kontrakt køb hos Jet, forklarede vidnet, at det ikke er hans underskrift på kontrakten.

Forhold 3-25

Forevist bilag 25-2, kreditaftaler F7-bank, bekræftede vidnet, at det er han underskrift på kreditaftalerne. Han husker ikke, hvem der var inde at handle, og han husker heller ikke, om der var en kvinde med. Der var så mange forskellige steder.

Foreholdt retsbog af 16. februar 2012, grundlovsforhør vedrørende V.2, side 4, midtpå, hvoraf blandt andet fremgår: "Han tog til Ilva med T1 og T2, hvor han skulle skrive under på en uudfyldt blanket", "Der var også en kvinde på cirka 45 år, som også var med inde i ILVA", bekræftede vidnet dette.

Foreholdt samme retsbog side 4, hvoraf blandt andet fremgår: "Sigtede fik ikke penge for sin underskrift. Det var aftalen, at sigtede skulle have 50 % af udbyttet", bekræftede vidnet dette.

Foreholdt samme retsbog side 4, hvoraf blandt andet fremgår: "GB har været med til de fleste forhold, også dette her i ILVA", forklarede vidnet, at GB er identisk med GB.

Forhold 3-26

Forevist bilag 26-2, kreditaftale med Leasy, forklarede vidnet, at han ikke har skrevet under på begge kontrakter. Måske den ene.

Forhold 3-27

Forevist bilag 27-2, aftale hos Telenor, forklarede vidnet, at det ligner hans

underskrift, men den ser mærkelig ud. Det var telefoner, der blev købt.

Forhold 3-28

Forevist bilag 28-2, låneaftale F1-bank, forklarede vidnet, at det ikke er hans underskrift på låneaftalen.

Forhold 3-30

Vidnet har ikke lejet køreplader hos G4.

Forhold 3-31

Forevist bilag 31-2, låneaftale F6-finans, bekræftede vidnet, at det er hans underskrift. Han har ikke fået udbetalt lånet. Vidnet ved ikke, hvem der fik udbetalt pengene.

Adspurgt af advokat AØ forklarede vidnet, at han kun har kendskab til de forhold, som han selv er dømt for. Han har erkendt disse forhold.

Det var GB som fik vidnet med til Danmark. Det var også GB der fortalte, at der kunne være tale om snyd, men han uddybede det ikke nærmere. Han mener ikke, at GB betegnede det som snyd, det de skulle foretage sig. Han husker ikke, hvilket ord GB brugte. Det var ikke GB, der skulle have de 50 %, det skulle de, der ordnede papirerne.

Det var den ældre zigøjner, der sørgede for hans ophold.

Foreholdt retsbog af 16. februar 2012, grundlovsforhør vedrørende V.2, side,3, hvoraf blandt andet fremgår: "Det var ham selv, der tilmeldte sig adressen", benægtede vidnet dette.

Foreholdt samme retsbog, hvoraf blandt andet fremgår, "Sigtede kan godt have mødt nogle søskende til T1 til nogle fester, men han ved det ikke", benægtede vidnet dette. Han har aldrig været til fester med Familien "T1, T2 og RG".

Vidnet kan godt huske, at han så en campingvogn ved huset i ...17, men han husker ikke det eksakte antal gange. Der var hjul på campingvognen. Han ved ikke, hvem der ejede den. Campingvognen stod ved det hus i ...17, hvor han var på besøg.

Anpartsselskabet G3 Byg blev oprettet med det formål, at han skulle arbejde indenfor byggebranchen, men det blev aldrig til noget. Vidnet er uddannet maler. Han ved ikke, hvorfor det ikke blev til noget. Han kom bare aldrig i gang med at bygge.

Vidnet kender ikke RB og IA. Han er 100% sikker på, at han ikke kender disse personer.

Vidnet har aldrig fået penge af T1, bortset fra til en togrejse hjem af og til.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen vedrørende forhold 3-27 og foreholdt retsbog af 16. februar 2012, grundlovsforhør vedrørende V.2, side 4, sidste afsnit, "Foreholdt bilag 27-2, underskrift på bilag, bekræfter sigtede, at det kan være hans underskrift. Han kan huske telefonerne. Sigtede var i en butik, men kan ikke huske, hvad slags butik det var. Sigtede kan ikke huske, hvor mange telefoner der blev købt, nok 8-10 stykker, og sigtede fik også en. Den ældre sigøjner fik telefonerne udleveret af butiksekspedienten. Sigtede fik en af telefonerne af sigøjnerne", forklarede vidnet, at han ikke husker, hvem der var med, og han husker heller ikke, om T2 var med.

Vidnet V.3 har forklaret, at ...12 i ...8 er hans ejendom. Der hører et stort areal til matriklen. Det bliver brugt til opmagasinering af biler. Arealet er ca. 10.000 m2. T1 har lejet sig ind hos vidnet. Pladsen skulle bruges til opmagasinering af metal. Det blev brugt som lager for det firma, T1 havde. Det er ca. 5 år siden, T1 lejede grunden. T1 har ikke boet derude. I perioder blev der sat en campingvogn derud, hvor der boede nogle litauere. Det var personer, som arbejdede for T1.

Ejendommen ...17 blev købt af et selskab, som vidnet ejede 50 % af. Det var med henblik på istandsættelse og videresalg.

Ejendommen blev ikke istandsat men lejet ud til en familie med henblik på senere køb. Vidnet husker ikke navnet på familien. De fik lov at flytte ind, mod at de istandsatte ejendommen. Familien kom sammen med T1 til ham, fordi vidnet handlede med ejendomme.

Vidnet mener, at familien boede i huset i et par måneder. Ejendommen blev ikke istandsat som aftalt, og efter 3-4 måneder bad vidnet familien om at flytte. Han er ikke helt sikker, men han mener, at han bad T1 om at køre med derud for at bede familien om at flytte. Familien var personer fra Sverige, højst sandsynligt sigøjnere. Vidnet har en gammel lejekontrakt med navnene på, men han husker ikke navnene i dag. Navnet IA siger ikke vidnet noget.

T1 opbevarede alt mulig gammel skrot på pladsen på ...12. Der har også ligget nogle køreplader på pladsen, men der var kun tale om 6-7 stykker. Der har ikke været opbevaret 60 eller flere. De køreplader, vidnet har set, blev anvendt som køreplader på pladsen, de var ikke på pladsen til opmagasinering. Da T1 forlod pladsen, fik vidnet en ven til at flytte det skrammel, der var efterladt.

Vidnet mener ikke, at der har boet svenske håndværkere på pladsen. Det siger ikke vidnet noget.

Adressen ...18 er ikke ejet af vidnet, men han havde pant i ejendommen. Det er et enfamilies hus. Det var ikke en stor grund, huset lå på. På et tidspunkt kom T1 med to svenskere, som skulle leje huset. Vidnet vil gå ud fra, at de flyttede ind. Der blev i hvert fald lavet en lejekontrakt. Der blev også betalt et depositum. Der blev ikke efterfølgende betalt husleje, og han fik at vide, at svenskerne var flyttet ud igen. Svenskerne boede der kun et par måneder.

Vidnet har talt med T1 om, at T2 ønskede at sælge sin motorcykel. Vidnet blev spurgt, om han var interesseret i at købe motorcyklen. Den var forholdsvis ny. Vidnet mener, at T1 fortalte, at T2 havde købt den, men ikke kunne beholde den, da han skulle til at stifte familie. Vidnet har set motorcyklen. Vidnet husker ikke, hvem der kom med den. Motorcyklen var sort eller blå. Det kan godt have været en Suzuki.

Foreholdt bilag 18-65, side 5, midtfor, afhøringsrapport af 20. april 2011, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

T2 ønskede at sælge sin motorcykel. T1 og T2 og muligt flere var kommet og forevist motorcyklen. Den var næste ny, sort og mørkeblå, formentlig en Suzuki. Afhørte fik forståelsen af at motorcyklen skulle sælges. Det fremgik, at der skulle betales kontant, og T2 skulle have pengene

..."

bekræftede vidnet dette.

Foreholdt, samme bilag, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Det blev oplyst, at T2, havde købt en motorcykel, men fortrudt købet, og derfor skulle den nu sælges. De ønskede omkring 65.000 kr., eller også var det det beløb, som afhørte ønskede at betale for motorcyklen. De blev ikke enige om prisen, hvorfor T1 og T2 forlod stedet med motorcyklen. Afhørte ville skønne, at motorcyklen havde en nypris på omkring 100.000 kr. Der var ikke nogen svensker med, da afhørte besigtigede den omhandlede motorcykel

..."

forklarede vidnet, at han ikke husker det i dag, men det er sikkert rigtigt, hvis han har sagt sådan til politiet.

Vidnet husker godt, at han har givet nogle telefonnumre til T1 til politiet, men han husker ikke, hvilke numre. Det er muligt at telefonnummeret ...09 var blandt.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at han ikke husker, at have set T2 køre på motorcyklen. Vidnet mener ikke, at der var nogen svenske sigøjnere til stede den dag, han så motorcyklen. Der var flere personer til stede, men tilhørsforholdet husker han ikke. Der kunne godt have været personer med, som kendte T1 og T2.

Vidnet V.4 har forklaret, at der blev købt 2 knallerter, som blev finansieret gennem et finansieringsselskab. Det var en svensker, der købte knallerterne. Det var to drenge, der skulle have dem. Den ene dreng er identisk med tiltalte T2. Vidnet har svært ved at sige, hvem der skrev under, da personerne var i butikken over flere gange. Vidnet mener, at knallerterne blev fragtet fra butikken. Adressen ...12, ...8 siger ikke vidnet noget. Adressen ...18 lyder bekendt.

Når vidnet sælger en knallert, laver han et dokument til sit arkiv med oplysninger om køber og det solgte.

Forevist bilag 17-2, side 2 og 3, låneaftale, forklarede vidnet, at han ikke har talt med en svensker i forbindelse med salget af knallerterne. Vedrørende låneaftalen, har vidnet ikke været inde over det. Det er kunden, der udfylder låneansøgningen. Vidnet faxer den bare videre til finansieringsselskabet.

Vidnet har fået sine penge fra finansieringsselskabet.

Vidnet har set T1 i forbindelse med knallertkøbet. Vidnet kan ikke sige, hvad køberne var kørende i. Det er rigtigt, at vidnet har set en bil på svenske plader ved forretningen, men det var ikke T1, der kørte i den. Vidnet havde en kunde, US, der kom i butikken, som vist nok gik i klasse med de drenge, der skulle have knallerterne.

De oplysninger, der fremgik af låneaftalen, er oplyst af kunden. Vidnet skulle blot faxe låneaftalen ind til finansieringsselskabet. Telefonnummeret ...29 er oplyst af kunden. Vidnet skulle efterfølgende sende den originale låneaftale til finansieringsselskabet.

Det var blandt andet T1 og T2, der var med i butikken i forbindelse med købet af knallerterne. Vidnet er i tvivl om, hvorvidt RG var med.

Vidnet har kun den ene gang solgt to knallerter på en gang.

Adspurgt af advokat AØ forklarede vidnet, at han har set lånedokumentet blive skrevet under. Han blev forevist et pas i forbindelse hermed. Vidnet har sammenlignet passet med navnet på lånedokumentet.

Han har set T1, da de var nede at se på knallerterne, og da knallerterne skulle afhentes. Vidnet mener, at han har set T1 2 gange. T1 har ikke deltaget i forhandlingerne omkring købet af knallerterne. Det er vidnet, der ejer forretningen. Det har han gjort siden 2007. Vidnet kender ikke T1 fra andet end købet af knallerterne.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at han kun har set T2 ved købet af knallerten. Vidnet har ikke repareret en Aprillia.

Foreholdt bilag 0-39, side 2, politirapport af 21.marts 2011, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Afhørte mente, at det var C, som skrev under på lånedokumenterne. Afhørte oplyste, at C ikke talte dansk og han sagde stort set ikke noget. Afhørte oplyste, at det var D, som førte ordet. Afhørte oplyste, at D havde oplyst til ham, at han var skrothandler

..."

bekræftede vidnet, at have forklaret sådan. Det var T1, som var skrothandler.

Foreholdt samme bilag, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Afhørte gennemså herefter fotomappe med de "ældre mænd" og genkendte personen på billede nr. 7 med 100% sikkerhed som værende D. Afhørte havde den opfattelse, at D var far til A og B

..."

bekræftede vidnet dette.

Vidnet V.5 har forklaret, at han kommer i butikken "G2". Ejeren V.4, er en bekendt af vidnet. Vidnet var til stede i forretningen, da V.4 solgte knallerterne.

Vidnet stod og snakkede med V.4, da T2 og RT [del af Familien "T1, T2 og RG".red.SKAT] kom ind. Vidnet ved, hvem T2 og RT er, fordi de har gået i skole med vidnets brødre. De talte lidt sammen, hvorefter vidnet trak sig tilbage. Der var en person med, som kørte for T2 og RT. Det var T2 og RT, der skulle have knallerterne.

Adspurgt af advokat AØ, forklarede vidnet at Familien "T1, T2 og RG" har boet i samme bebyggelse som vidnets familie. T2 og RT gik i skole med vidnets brødre. Vidnet har kun hilst på faderen.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til at T2 og RT fik deres knallerter til reparation i G2.

Vidnet V.6 har forklaret, at hun står for regnskaber og udbetalinger i firmaet G12 Metal. Firmaet er et familiefirma, som ejes af vidnets sønner. Det var mest T1, de handlede med. Vidnet har kendt T1 i 4-5 år. T1 solgte skrot, men ikke altid i eget navn, det er dog vidnets opfattelse, at T1 altid havde noget at gøre med salgene. G12 Metal, handler kun med metaller. Når firmaet køber metaller, afregnes der efter vægt. På det tidspunkt, hvor vidnet handlede med T1, skulle der afregnes med moms, hvis sælger var et firma med et aktivt SE-nummer, ellers skete afregningen uden moms. Det firma, T1 solgte igennem, var registreret med et aktivt SE nummer.

T2 har også solgt noget jern til G12 Metal, mens det var RG, der stod for handlen med kørepladerne. Vidnet mener, at det var en vognmand, der hentede kørepladerne. Der var en frygtelig masse ballade angående kørepladerne, hvor også politiet var indblandet. Der blev handlet køreplader over to gange.

Forevist bilag 66-5, faktura nr. 1203 af 8. marts 2010, forklarede vidnet, at sælger er H1 Transport v/T2. Det anførte "klipjern" er formentlig køreplader. Underskriften på bilaget er T2´s. Pengene fik han kontant. Datoen den 8. marts 2010 passer.

Vidnet har købt skrot af T1, men hun kan ikke sige, hvor mange gange. Der er også købt skrot af V.2 igennem firmaet G3 Byg. Der blev betalt med check ved disse handler. Det indikerer, at det ikke var V.2 selv, der modtog betalingen, men hun husker det ikke tydeligt i dag.

Dengang vidnet handlede med Familien "T1, T2 og RG", var det meget almindeligt, at der blev afregnet kontant. I dag skal større betalinger ske ved bankoverførsel. Nogle af sælgerne havde givet fuldmagt til en anden, der så kunne modtage betaling på sælgerens vegne. Fuldmagterne blev underskrevet, mens vidnet så på det, og i den forbindelse checkede hun sælgers SE nr. og

fuldmagtsgivers ID. Nogle gange anvendte man også en crosset check for at sikre sig, at pengene endte hos den, checken var udstedt til.

Vidnet kan af sine papirer se, at der er købt skrot for ca. 500.000 kr. af firmaet G3 Byg. Vidnet husker ikke, hvem hun har udleveret checken til, men hun kan se, at der er foretaget betaling til V.2 og til T1 samme dag.

[der mangler tekst.red.SKAT] 2011, hvoraf blandt andet fremgår

"...

Hun forklarede, at T1 givet tidligere har medbragt V.2 til G12 Metal, hvor V.2 har givet sin tilladelse/accept til, at T1 kunne sælge metal i V2´s navn, ligesom T1 kunne modtage betaling, kontant, for det leverede

..."

Forklarede vidnet, at så har der været lavet en fuldmagt. Det var normalt altid T1, der kom med skrot.        

Foreholdt bilag 66, side 5, anmeldelsesrapport af 12. marts 2010, hvoraf blandt andet fremgår: "Vidnet V.6 oplyste, at de havde kontakt til T2 på tlf: ...70", forklarede vidnet, at hun ikke husker det i dag. Det muligt, at hun har haft T2´s telefonnummer dengang.

Vidnet V.7 har forklaret, at firmaet G4 A/S er et firma, der lejer maskiner og udstyr ud. En person ved navn LN ringede, vedrørende leje af 100 køreplader, der skulle leveres til ...7 i ...8. Kørepladerne blev leveret på adressen ...7, efter der var lavet en lejeaftale. Der blev skrevet frem og tilbage pr. mail.

Chaufføren, der skulle levere pladerne, oplyste efterfølgende, at han var blevet bedt om at lægge pladerne i en stak på adressen. Det undrede vidnet, da kørepladerne ikke er lige til at flytte rundt på, og det sædvanlige er, at G4 A/S lægger kørepladerne ud i forbindelse med leveringen. Vidnet slog derfor adressen op på Google maps eller Krak. Han kunne på den måde se, at grunden på ...7 ikke var stor nok til, at pladerne kunne lægges ud. Vidnet syntes det var sært og kørte derfor til ...7 for at se på det. Da han kom til ...7 så han en chauffør, der var ved at læsse pladerne. Han kunne samtidig konstatere, at der manglede 33 plader. Chaufføren sagde, at han skulle køre pladerne til Sverige.

Vidnet ringede til lejer, og de snakkede lidt frem og tilbage. Mens vidnet stod på adressen ...7, kom en bil kørende, og føreren i bilen sagde, at de 33 plader, der manglede, var kørt til adressen ...12. Føreren talte dansk men med accent. Vidnet kørte derfor til ...12 for at se, om de resterende plader skulle være der, men det var de ikke. Han talte med politiet, og enden på sagen blev, at G4 A/S afhentede de plader, der stadig lå på ...7. Da vidnet kom tilbage på adressen ...7, var der ikke nogen til stede. Vidnet talte ikke med nogen på adressen ...12. Det var en tom grund.

Vidnet kender til sagen om G3 Byg fra februar 2009, hvor der blev lejet køreplader ud, som aldrig blev leveret tilbage. Det var før vidnet blev ansat hos G4. Lejeaftalen var indgået med G3 Byg. Leveringsadressen var ...12 i ...8. Der blev ikke betalt leje for de køreplader, og de har ikke fået kørepladerne tilbage igen.

Vidnet nedlagde på vegne af G4 påstand om erstatning på 258.750 kr. for leje af køreplader i februar 2009 og påstand om erstatning på 115.500 kr. for leje af køreplader i marts 2010.

Vidnet kan ikke med sikkerhed genkende nogen af de tiltalte.   

Adspurgt af advokat AØ forklarede vidnet, at den mailadresse, der blev brugt til at lave aftale om leje af køreplader, var byg...@live.dk. De køreplader, der blev lejet ud i 2009 er væk. Vidnet er ikke bekendt med, om pladerne skulle være kørt til Sverige.

Vidnet V.8 har forklaret, at hun bor på adressen ...18, nr. 40. Vidnet har boet på adressen siden 2008. Da hun flyttede ind på ...18, nr. 40, boede der en person i nr. 42. Den pågældende flyttede imidlertid en måned efter. Huset stod herefter tomt indtil for ca. 1 år siden. Der har på et tidspunkt boet nogle polske håndværkere, men ellers har der ikke boet nogen i perioden fra 2008 til 2012. Der var en periode, hvor der var adresseret post til adressen. Posten var adresseret til nogle svenskere. Vidnet kan ikke komme det nærmere.

På et tidspunkt, for ca. 1 år siden, kom der nogle personer som sagde, at de havde købt huset på tvangsauktion. Manden præsenterede sig som T1. Vidnet er ikke sikker på, at hun ville kunne genkende personen i dag.

Vidnet V.9 har forklaret, at han bor på ...17. Han er kasserer i ejerlauget. Den sidste, vidnet har kendskab til, der har boet i ejendommen ...17, nr. 6, er PJ. Vidnet har ikke kendskab til, om der er andre, der har boet i huset. Vidnet har set en familie, som i en kort periode boede i huset. Han ved ikke, hvad familien hed, men manden talte svensk. Konen var sydeuropæisk af udseende. De havde børn, men han ved ikke hvor mange. Vidnet hilste på manden. Han har set en svensk indregistreret bil af mrk. Saab i carporten.

Vidnet har ikke set noget byggemateriale på ejendommen, mens familien boede der. Vidnet kender ikke en person ved navn T1.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke personligt har set, hvad der stod på postkassen, men naboerne har talt om, at navnet V.2, stod på en håndskrevet seddel på døren. Vidnet er ikke bekendt med, om den person, han talte med, var identisk med V.2.

Vidnet V.10 har forklaret, at han i en længere periode har arbejdet i firmaet G16 Auto. Han har arbejdet i firmaet i perioden 1. april 2006 indtil 1. april 2008, hvor vidnet overtog firmaet. Firmaet sælger brugt biler. Vidnet kender V.12. Han har handlet biler med ham, og han har haft en del at gøre med V.12.

V.12 kom en dag sammen med nogle andre personer, som vidnet ikke kendte

Den ene af de personer, V.12 fulgtes med, var V.25, som skulle købe en Mercedes. Der var to andre personer af udenlandsk herkomst med. V.25 var svensk, talte svensk, var blond og var pænt klædt. Vidnet mente, at V.25 var forretningsmand. Han ved ikke, hvilken tilknytning, de andre personer havde til V.25, men han vil tro, at det var nogle fra V.25´s firma.

V.12 havde nævnt en bil, som han skulle sælge, og vidnet skulle formidle finansieringen. Vidnet kontaktede F10-finans. Vidnet sendte en slutseddel til F10-finans og V.25 blev godkendt til at købe Mercedesen. Han fik at vide, at der skulle være en udbetaling på 60.000 kr. V.25 skrev under på slutsedlen.

Vidnet havde ikke andet med handlen at gøre, end at han udfærdigede slutsedlen. Vidnet sælger ikke normalt den slags biler. NO, som kom i forretningen, var til stede den dag og skrev under som vitterlighedsvidne. NO har fortalt vidnet, at han mener, at V.25 skrev under på kontrakten. Vidnet kender ikke en person ved navn T1.

Forevist bilag 18-2, slutseddel af 17. november 2008 af anklageren, forklarede vidnet, at køber var V.25. Slutsedlen er udfærdiget af vidnet med henblik på at videresende den til finansieringsselskabet. Vidnet handler ikke med den slags biler. Det er anført, at bilen har kørt 298.000 km, men vidnet husker ikke, om han kontrollerede det. Det har han givetvis ikke gjort. De 60.000 kr., der skulle betales ved levering, fik vidnet ikke. Det var V.12´s penge. Vidnet var kun med inde over handlen, fordi han skulle stå for finansieringen, derudover havde han ikke noget med handlen at gøre. V.12 sagde til vidnet, at V.25 havde betalt. F10-finans har finansieret bilen med 226.160 kr. Beløbet har vidnet overført til V.12. Vidnet overførte først 200.000 kr. til V.12 og dagen efter overførte han resten, da han kun kunne overføre 200.000 kr. om dagen.

Der blev lavet en købekontrakt fra F10-finans.

Forevist bilag 0-4, forbrugerkøbekontrakt, af 17. november 2008, bekræftede vidnet, at det er en kontrakt mellem G16 Auto og V.25, og at den er underskrevet af vidnet som sælger. Det var V.25 der underskrev som køber. Der blev underskrevet med vitterlighedsvidnerne V.12 og NO.

Forevist bilag 0-19, foto af AJ, forklarede vidnet, at han ikke er sikker på, om det er en af de personer, der var med ved købet af bilen. Det kan godt have været den ene, men han er ikke sikker.

Vidnet er blevet bekendt med, at bilen blev omregistreret, men han husker det ikke. Navnet V.2 siger ikke vidnet noget.

Vidnet har ikke talt så meget med V.12 siden salget af bilen. F10-finans prøvede at hænge vidnet op på kontraktbrud i forbindelse med salget.

Vidnet blev ca. 2 år efter salget kontaktet af F10-finans, som oplyste, at der aldrig var blevet betalt for bilen. Vidnet er ikke bekendt med, hvor bilen er i dag.              

Adspurgt af advokat AØ forklarede vidnet, at det forhold vidnet havde til V.12 var fornuftigt og uden problemer.

Det er rigtigt, at der verserer en civilretlig sag mod vidnet i forbindelse med salget af bilen.

Adspurgt af anklageren oplyste vidnet, at det er hans opfattelse, at V.12 er sigøjner.

Vidnet V.11 har forklaret, at hun er ansat i firmaet G17. Vidnet kan godt huske en handel med en Mercedes med V.21. Vidnet er blevet forevist en fotomappe af politiet, men hun kunne ikke genkende nogen i mappen.

Foreholdt bilag 0-17, afhøringsrapport af 16. december 2010, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

V.11 gennemgik herefter fotomappen med mistænkte T1. Efter at have gennemset billederne flere gange oplyste hun, at billede nr. 3 og 8 typemæssigt kunne ligne personen, som havde købt bilen. Men oplyste, at det ikke var de personer, som havde købt bilen

..."

forklarede vidnet, at hun kan huske, at hun var i tvivl. Når det er skrevet i politirapporten, må det være det, hun har sagt.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der var tale om en firmabil. Det var en frikørt taxa, som de købte som sådan. Den havde kørt omkring 500.000 km. Købesummen var 137.000 kr. Vidnet har ikke set køber før handlen. En af vidnets kollegaer mente, at hun kunne genkende personen ud fra fotomappen. Kollegaen er med her i retten i dag. Købesummen blev betalt kontant. Bilen var blevet vurderet hos forskellige autoforhandlere. Det er V.21, som har skrevet under som køber. Der gik lang tid, før bilen blev omregistreret, og køber ringede flere gange og var til sidst truende. Det var noget med, at det var en fætter, der skulle bruge den, og det hastede med at få den omregistreret.

Advokat AØ ønskede dokumenteret, at tiltalte T1 var i fotomappen under foto nr. 7.

Adspurgt af anklageren oplyste vidnet V.11, at det var tiltalte T1, der købte bilen.

Foreholdt af advokat AØ, bilag 0-17, fotokonfrontation af 16. december 2010, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Efter at både V.11 og V.20 havde gennemset billederne hver for sig og uden at tale sammen blev de begge gjort bekendt med, at det var billede nr. 7 med T1, som vi mistænkte for at være køberen af bilen

..."

Politiet har vist hende fotoet af den mistænkte. Vidnet kender ikke en person ved navn V.3.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at der var to politifolk til stede under fotokonfrontationen.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke i dag er i tvivl om, at det var tiltalte T1, der købte bilen. De var ude at prøvekøre bilen.

Adspurgt af advokat AØ, forklarede vidnet, at hun har set tiltalte T1 to gange, begge gange har mødet varet omkring en halv time.

Adspurgt af advokat BP forklarede vidnet, at hun ikke i dag har drøftet med nogen, hvem der kunne være køber af bilen. Det er hun helt sikker på.

Vidnet V.12 har forklaret, at han havde forbindelse til G16 Auto. Vidnet handlede med biler, men gør det ikke mere. Han var nødt til at stoppe grundet finanskrisen.

Vidnet solgte en Mercedes, til en mand ved navn V.25. Vidnet havde bilen til salg, og V.25 kontaktede vidnet. V.25 var for at se på bilen flere gange. Første gang, V.25 så bilen, ville han selv finansiere den. Anden gang, V.25 så bilen, ville han gerne havde finansieret købet. Vidnet vil beskrive V.25 som en forretningsmand. V.25 fulgtes med to personer. Vidnet tog med V.25 ud til G16 Auto for at få ordnet handlen. Vidnet skulle have en udbetaling på mellem 40 og 60.000 kr. Vidnet fik udbetalingen fra G16 Auto, da det var vidnets bil, der blev solgt.

T1 var ikke med i handlen. Vidnet kender T1, men ikke under det navn.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der var tale om en Mercedes. Vidnet købte bilen af en spanioler, som havde købt den af vidnets svoger, V.21. Vidnet husker ikke, hvad han selv gav for bilen. Vidnet ved ikke, hvor V.21 havde bilen fra. Det var den tidligere ejer, som stod på registreringsattesten, men vidnet husker ikke navnet. Vidnet ved ikke, om der er slutseddel på handlen mellem spanioleren og V.21. V.25 kontaktede vidnet på vidnets bopæl, fordi V.25 havde set, at vidnet havde en bil til salg. Der var ikke nogen af de tiltalte til stede, da vidnet solgte bilen. Vidnet vil tro, at det var sigøjnere, V.25 var sammen med.

Vidnet spurgte ikke V.25, hvad han skulle bruge bilen til, eller om han skulle sælge den videre. Vidnet vidste ikke, at V.25 var svensker.

Anklageren ønskede at forevise bilag 0-19.

Tiltalte T1 oplyste uopfordret, at det er et foto af AJ.

Forevist bilag 0-19, foto af AJ, oplyste vidnet, at fotoet er af AJ, som er T1´s far. Vidnet har set AJ ved festlige lejligheder. AJ havde intet med handlen af bilen at gøre, og han ved ikke, hvorfor AJ kørte i bilen.

Vidnet V.13 har forklaret, at han har været ansat i firmaet G18 Biler. Vidnet husker ikke en handel med en Mercedes.

Foreholdt bilag 18-64, afhøringsrapport af 18. april 2011, side 3

"...

A og B prøvekørte bilen. Afhørte mente, at han forinden havde set legitimation og mente, at det var på B. Afhørte huskede dog, at der stod en adresse på B´s ID, hvor der stod at han boede i ...24 på adressen ...23

..."

bekræftede vidnet at han har forklaret sådan til politiet. Den politirapport, advokaten henviser til, har imidlertid ikke noget at gøre med en handel af en Mercedes.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke i dag kan huske, hvad det var for en bil, rapporten omhandlede, men det kan muligt være en Peu-geot, han blev afhørt om.

Vidnet V.14 har forklaret, at det er rigtigt, at han har købt en Suzuki motorcykel gennem den Blå Avis. Vidnet er fra Jylland, men kørte over for at se på motorcyklen et sted på Sjælland. Vidnet husker ikke adressen i dag. Vidnet mødtes med sælger, en ung mand sidst i 20´erne. Vidnet kørte en kort tur på motorcyklen for at prøve den. Motorcyklen havde stadig fabriksgaranti og havde kun kørt få kilometer. Sælger skulle af med motorcyklen grundet familieforøgelse. Prisen blev aftalt til omkring 64.000 kr.

Vidnet havde ikke mulighed for straks at tage motorcyklen med hjem, så de aftalte, at vidnet kunne hente den et par dage efter. Vidnet lavede aftalen med den unge mand, men der var lidt forvirring om, hvem der ejede motorcyklen. Vidnet kan ikke i dag udpege sælger som værende en af de tiltalte. Der var noget med, at det var en anden, som stod som ejer, for at forsikringen blev billigere. Der blev handlet lidt på prisen, og prisen var fornuftig.

Vidnet mener, at det var den unge mand, han forhandlede pris med. Der var en mand til stede, som vidnet opfattede som den unge mands far. Vidnet kan ikke udpege den ældre mand i dag. Det var en ganske almindelig handel.

Det blev aftalt, at vidnet skulle have en slutseddel med, når han hentede motorcyklen.

Forevist bilag 18-62, slutseddel af 18. august 2009, bekræftede vidnet, at det er den slutseddel, han havde med, da han skulle hente motorcyklen. Grunden til, at prisen er sat til 63.000 kr. + 1.000 kr., er, at der ikke var en servicebog.

Vidnet fik derfor et afslag. Vidnet fik aldrig servicebogen. Handlen blev indgået den 18. august 2009.

Sælger var LS, og det er vidnet, der har skrevet under som køber. Grunden til, at det er T2, der har skrevet under for betalingen, var, at det var en ham og ikke sælger, der tog imod pengene. Vidnet mener, at han hilste på sælger, LS, da han 2. gang så motorcyklen. Vidnet fik hjælp af en 3. mand, da han skulle læsse motorcyklen. Det var en muskuløs mand.            

Foreholdt bilag 0-23, side 7, rapport undersøg LS af 10. januar 2011 hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Den ene beskrives som: mand 25 år, og det var angiveligt denne mand, der havde kørt på motorcyklen, men da han nu skulle være far, ville han ikke køre mere. Den anden beskrives som: mand, nærmest som en "HA-fyr", store tatoveringer, store overarme, og motorcyklen stod angiveligt i denne mands navn grundet billig forsikring, han var omkring 32 til 35 år. Angiveligt med navnet LS

..."

forklarede vidnet, at han ikke i dag kan huske, hvem der var hvem.

Forevist bilag 18-62, slutseddel af 19. august 2009, forklarede vidnet, at denne slutseddel er lavet, da vidnet afhentede motorcyklen. Den slutseddel der blev lavet den 18. august 2009 må være lavet den dag, de indgik handlen. Det var ham, der modtog pengene, der skrev under.

Forevist foto af LS, oplyste vidnet, at fotoet ikke siger ham noget. Han genkender ikke manden på billedet.

Adspurgt af advokat AØ forklarede vidnet, at han har set en del billeder hos politiet, men han kunne ikke udpege sælger dengang.

Foreholdt bilag 18-63, fotokonfrontation af 15. april 2011, hvoraf blandt andet fremgår: "V.14 gennemså herefter fotomappen med T1", forklarede vidnet, at han ikke af politiet fik oplyst, at det skulle være en fotomappe med T1. Han blev bedt om at se en fotomappe igennem for at se, om han kunne udpege sælger.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at han ikke husker præcis, hvad han har set af legitimation, eller om han overhovedet har set noget.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke har motorcyklen i dag. Han har solgt den videre.

Vidnet V.15 har forklaret, at han har et festlokale, som han lejer ud. Han har lejet ud i ca. 4 år. Vidnet lejede festlokalet ud i juni 2010 til AG, som er identisk med T1. Vidnet lavede en aftale om leje af lokaler, borddækning samt rengøring. Vidnet husker ikke, hvem der stod på kontrakten, men det var T1, vidnet lavede kontrakten med. Vidnets firma hedder G10 Lokaler. Han ved ikke, hvem der skulle holde bryllup, eller hvem der skulle giftes. Der er afregnet, men der skyldes stadig omkring 5.000 kr. for ødelagt service. Det er meget forskelligt, hvem der står for et bryllup, og laver lejeaftalen. Det afhænger af traditioner. Vidnet havde intet med tjenere og servering at gøre, men han ved, der var tjenere til festen. Vidnet har ikke set, om der var lejet en limousine. Der var en bryllupskage til festen. Det var en stor kage. Vidnet sørgede kun for lokalet, ikke noget andet. Han var selv til stede hele aftenen. Vidnet lagde ikke mærke til, om der var et fadølsanlæg. Han er ikke bekendt med, hvem der har bestilt, kage, tjenere, limousine, fadølsanlæg m.v. Vidnet spørger ikke ind til det.

Adspurgt af advokat AØ forklarede vidnet, at han ikke husker prisen for leje af lokalet.

Vidnet V.16 har forklaret, at han arbejder hos G11 A/S som udlejer fadølsanlæg. Vidnet skulle hente et lejet anlæg og fustager ved ... . Da vidnet kom derud var der nogle, som stod og læssede fyldte fustager på en lastbil. Vidnet oplyste, at han skulle hente fadølsanlægget. Han fik at vide, at de gerne ville beholde fadølsanlægget nogle dage endnu. Der blev lavet en aftale om, at de kunne beholde anlægget mod en merpris. Aftalen blev indgået telefonisk via kontoret. Vidnet tog kun de tomme fustager med tilbage.

Ud fra referencen kan vidnet se, hvad der var bestilt. Det var fadøl og en del sodavand, breezers m.v. Bestillingen skulle leveres til G10 Lokaler.

Der var mange personer til stede, da han kom for at afhente anlægget, men der var ikke ret mange af dem, der talte dansk. Vidnet syntes, det hele var sært, derfor gjorde han nogle notater om forløbet. Blandt andet har han noteret nummeret på en lastbil og en svensk indregistreret bil, der holdt ved festlokalet. Vidnet fik også en adresse oplyst. Vidnet talte med nogle personer ved festlokalerne, blandt andet en mand og en dame der talte rimelig godt dansk, men vidnet har ikke kunnet finde ud af, hvem det var.

Vidnet har ikke været afhørt af politiet, og han har heller ikke været hos politiet for at se fotomapper. Det er rigtigt, at der har været politibetjente hjemme hos vidnet for at forevise ham en fotomappe. Det er rigtigt, at han i den forbindelse udpegede en person med 80% sikkerhed. Vidnet kan ikke huske, om han har set manden efterfølgende. Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, at den mand han talte med er identisk med T1, men han er 80% sikker.

Vidnet ved ikke, om der er et erstatningskrav i sagen.

Vidnet V.17 har forklaret, at sagen startede i 2006. SKAT fik nogle oplysninger fra politiet om, at T1 var blevet stoppet på vej til Sverige med jernskrot. SKAT skrev derfor til T1, at man gerne ville lave en regnskabskontrol af H2 Metal. T1 kontaktede SKAT, og de aftalte et møde hos SKAT. T1 havde nogle sparsomme bilag med både på købssiden og på salgssiden.      

SKAT indhentede oplysninger fra nogle af de virksomheder, H2 Metal havde handlet med. Den største handelspartner var G19 i ... . Ved salg af skrot er det køber, der udsteder afregningsbilag/kreditnota. Jernet bliver afvejet, og der bliver afregnet derefter. Kreditnotaen er specificeret, så man kan se beløbet samt, hvad der er tillagt af moms. Købsprisen med tillæg af moms er købesummen. Momsen udgør 25 % af købesummen. Momsen afregnes overfor staten, dog med fradrag af eventuel købsmoms.

Forevist bilag 6, til forhold 11, bekræftede vidnet, at det er det støttebilag, som vidnet har lavet. Beløbet på 11.879.633,30 kr. udgør det beregnede salg i firmaet over 3 år. Beløbet er uden moms.

En stor del af det skrot, H2 Metal handlede, var indkøbt i Sverige. I Sverige betaler man ikke købsmoms for skrot, og der kan derfor heller ikke opnås fradrag for købsmoms i den situation.

Der var et stort varekøb som SKAT ikke kunne fastlægge, hvor kom fra. Det drejede sig om køb for i alt 7 mio kr. SKAT bad T1 om at fremskaffe bilag vedrørende denne manco, men det kunne T1 ikke. Derfor har T1 heller ikke kunnet få fradrag for betalt købsmoms.

En erhvervsdrivende har pligt til at føre regnskab og foretage momsafregning. Der skal laves regnskab og afregnes moms hvert kvartal. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år. H2 Metal havde ikke indsendt regnskaber som foreskrevet.

Efter gennemgang af de bilag vedrørende købsmoms, der kunne skaffes, er der givet yderligere et fradrag på 5 %. Dette fradrag er fastsat skønsmæssigt på grundlag af SKATs kendskab til branchen. Efter fradraget er den moms, der er unddraget opgjort til 2.576.665 kr.

Forevist bilag 3, afgørelse afkrævning af afgift af 8. april 2008, forklarede vidnet, at det er ham, der har skrevet under på afgørelsen. T1 har også skrevet under på afgørelsen. Vidnet så selv, at T1 skrev under.

Forevist bilag 5, forslag til afkrævning af 20. februar 2008, forklarede vidnet, at T1 har skrevet under på denne agterskrivelse. Vidnet så selv, at T1 skrev under.

Normalt sendes brev og afgørelser bare med posten, men i denne sag valgte SKAT at udlevere skrivelserne på et møde med T1, idet han i en periode havde været uden bopæl, og man ville være sikker på, at han havde modtaget dem.

Anklageren dokumenterede fra bilag 3, sagsfremstilling fra SKAT.

Vidnet forklarede hertil, at firmaet blev tvangsafmeldt den 30. marts 2007, og at det herefter ikke længere var tilladt for firmaet at drive momspligtig virksomhed. Vidnet kunne regne ud, at det overskud, der var i H2 Metal var genereret alene ved køb af momsfrit skrot i Sverige, der så blev solgt som momsbelagt i Danmark, hvorved der blev opnået en fortjeneste svarende til momsen.

Foreholdt bilag 3, afgørelse opkrævning afgift, forklarede vidnet, at der var klagevejledning vedlagt. Afgørelsen er ikke påklaget af T1.

Adspurgt af advokat AØ, forklarede vidnet, at han har haft flere møder med T1. T1 ringede mange gange. Vidnet har vejledt T1 under disse telefonsamtaler.

Foreholdt bilag 3, side 7, oplysninger fra forskellige firmaer i Sverige og et i Tyskland, forklarede vidnet, at det er SKAT selv, der har fundet disse oplysninger via EU´s listesystem.

Foreholdt bilag 5, forslag til afkrævning af afgift af 20. februar 2008, forklarede vidnet, at agterskrivelsen er udskrevet den 20. februar 2008, hvor tiltalte T1 mødte på kontoret. Bilaget blev underskrevet samme dag. Vidnet så T1 underskrive bilaget.

Vidnet kan ikke oplyse, om det vil ændre SKATs afgørelse, hvis de manglende bilag blev fremlagt nu.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der er et listesystem over virksomheder indenfor EU. SKAT kan trække oplysninger på virksomheder via virksomhedernes SE-nummer og se både, hvem et givet firma har købt af og solgt til, hvilken periode, der er tale om, og hvad omsætningen har været. Det er vidnets opfattelse, at det er SKAT selv, der har fundet frem til de tre virksomheder i Sverige via listesystemet.

Omsætningen fra det tyske firma, er også noget SKAT har fundet ud af via listesystemet. De udenlandske virksomheder har interesse i at indberette salg til andre EU lande, fordi man ved salg til udlandet kan blive fritaget for at betale moms. Der skal så i stedet betales moms i det land, varerne indføres til.

Adspurgt af advokat AØ forklarede vidnet, at han ikke er bekendt med, hvor mange firmaer i Sverige, der handler med skrot.

Vidnet husker ikke, at tiltalte skulle have ringet og tilbudt, at SKAT kunne indhente bilag hos en mand på ... .

Vidnet V.18 er søster til tiltalte RG og T1. Det er ikke rigtigt, at hun bor samme sted som RG.

Vidnet har forklaret, at hun ikke husker, at hun har fået en dom den 30. oktober 2012 for bedrageri. Hun husker ikke retssagen, og hun husker ikke, hvad hun har forklaret til retsbog. Vidnet husker ikke, at hun har kørt i taxa. Vidnet kender ikke LS. Vidnet har hørt noget om, at LS havde adresse hos V.19. Vidnet har ikke fået noget af LS´s post. Hun husker ikke, hvad hun fik i straf for bedrageriforholdet i oktober.

Vidnet V.19 har forklaret, at hun bor på ...20, nr. 15. Hun har boet på adressen i 3-4 år. Det er rigtigt, at LS på et tidspunkt havde adresse hos vidnet. Han har aldrig boet der. LS spurgte vidnet, om han måtte havde adresse hos hende, hvilket hun sagde ja til. Der blev sendt post til LS, og hun kunne regne ud, at LS havde forbindelse til Familien "T1, T2 og RG". Vidnet har gået i skole med V.18, og er vokset op i samme gade som hende. LS havde adresse hos vidnet i en periode op til ½ år. Det ophørte, da kommunen afmeldte ham, idet vidnet ellers ikke kunne få tilskud til huslejen.

De breve, der kom til LS, gav vidnet til V.18. Vidnet har åbnet noget af posten, og der var blandt andet kontokort iblandt. Der kom et par stykker, blandt andet til Magasin og Shell. Det kan godt være, at der også har været kontokort til Illum og Q8. Vidnet har ikke givet noget til V.18´s mor, der bor på ...20 nr. 9. Der kom mange rykkere fra forskellige firmaer blandt andet fra et advokatfirma. Nogle af rykkerne smed hun ud, andre blev givet til V.18. Det var vidnets opfattelse, at LS havde lånt penge, som han ikke havde betalt tilbage. Hun blev på et tidspunkt afhørt af politiet, og bagefter spurgte hun V.18, om hun kendte noget til det.

Forevist foto af LS bekræftede vidnet, at det er ham, som havde adresse hos vidnet, og som hun kendte som LS.

Vidnet har ikke fået betaling for, at LS kunne have adresse hos hende.

Adspurgt af advokat AØ forklarede vidnet, at LS sagde til hende, at han ønskede at få en dansk adresse, fordi han gerne ville arbejde i Danmark.

Vidnet V.20 har forklaret, at hun ikke var direkte impliceret i salget af Mercedesen, men hun vidste, hvad der foregik, da det er en lille virksomhed. Det var tiltalte T1, der købte bilen. Ved den fotoforevisning politiet foretog, udpegede vidnet T1. Vidnet har altid været god til at huske ansigter. Tiltalte var i forretningen 2 gange i forbindelse med handlen.

Foreholdt af advokat AØ, bilag 0-17, side 2, midten, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Efter at både V.11 og V.20 havde gennemset billederne hver for sig og uden at tale sammen blev de begge gjort bekendt med, at det var billede nr. 7 med T1, som vi mistænkte for at være køberen af bilen

..."

forklarede vidnet, at hun udpegede billedet, og at det først var derefter, at politibetjenten sagde, at personen på billedet var tiltalte T1.

Adspurgt af advokat Henrik Dupont Jørgensen forklarede vidnet, at der ikke var nogen forsvarer til stede, da hun blev forevist fotomappen.

Vidnet V.21 har forklaret, at han købte en Mercedes i 2008. Han købte bilen af en dame ved navn V.11. Det var den ene af de to damer, der lige har forladt retten. Vidnet gav 137.000 kr. for bilen. Vidnet så på bilen og prøvekørte den sammen med sælger. Vidnet sagde, at han gerne ville købe bilen, og at han ville hente den et par dage senere. De blev enige om en pris. Vidnet hentede bilen et par dage efter, at han havde set på den. Han betalte kontant. Pengene blev talt, de lavede en slutseddel, sælger tog kopi af vidnets sygesikringsbevis og hans kørekort. Vidnet købte bilen til en spanioler, som solgte den videre til V.12. Vidnet har ikke på noget tidspunkt handlet bil med tiltalte T1. Vidnet har kendt T1 hele sit liv.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke er i direkte familie med T1, men både T1 og vidnet er sigøjnere. Det er ligesom en stor familie.

Vidnet købte ikke bilen til sig selv. Han købte den til OF. Bilen blev ikke omregistreret, før vidnet solgte den videre. V.12 kendte også OF. Både V.12 og OF handler med biler. Vidnet er ikke bekendt med, om der har været andre involverede, da bilen blev solgt videre.

Da vidnet købte bilen, havde den kørt mange kilometer. Vidnet kender ikke noget til F4-finans, G16 Auto eller V.10. Vidnet er ikke bekendt med, hvor bilen står i dag.

Vidnet var sammen med sin kæreste, da han købte bilen. Det er rigtigt, at vidnet var til stede, da V.12 afgav forklaring i retten.

Adspurgt af advokat AØ forklarede vidnet, at det var en frikørt taxa, han købte.

Dokumentation 

Der er foretaget dokumentation af forklaring afgivet af LS i forbindelse med et grundlovsforhør den 7. november 2012 samt dom af samme dato og af forklaring afgivet af V.25 i forbindelse med et grundlovsforhør den 8. juli 2011.

Der er desuden sket omfattende dokumentation fra sagens akter, for en nærmere specifikation af de dokumenterede akter henvises til retsbogen. 

De tiltaltes personlige forhold

Tiltalte T1 er tidligere straffet senest

ved

udeblivelsesdom af 31. oktober 2012 med 14 dagbøder af 1.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, færdselslovens § 117 d, stk. 1, jf. § 56, stk. 1 og ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og

  

ved

ved dom af 2. maj 2011 med fængsel i 40 dage samt bøde på 4.000 kr., førerretsfrakendelse i 4 ½ år. fra 4. oktober 2006, indtil 3. april 2011, for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, jf. § 117, stk. 2, nr. 3, jf. til dels straffelovens § 89 og færdselslovens § 28, stk. 4, jf. § 118 og § 56, stk. 1, jf. § 117 d, stk. 2. Prøveløsladt den 7. maj 2012. Prøvetid 2 år. Reststraf 37 dage

  

ved

dom af 6. november 2009 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1. Dommen anket 6. november 2009 og stadfæstet i Østre Landsret den 6. april 2010.

Kriminalforsorgen har i en personundersøgelse af 3. januar 2013 oplyst, at såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes T1 med en vis betænkelighed egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil det anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. april 2011 til den 11. juli 2011.

Tiltalte T2 er tidligere straffet senest

ved

udeblivelsesdom af 21. juni 2012 med bøde på 24.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, og færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1 og

  

ved

udeblivelsesdom af 5. januar 2012 med 6 dagbøder af 200 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1 og færdselslovens § 80, stk. 1.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 11. marts 2013 oplyst, at såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes T2 egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil det anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. april 2011 til den 11. juli 2011.

               

Tiltalte RG er tidligere straffet senest

ved

dom af 2. juli 2004 med fængsel i 2 år for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 23, jf. § 89,

  

ved

dom af 9. februar 2004 med fængsel i 20 dage for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 § 27, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og

  

ved

dom af 23. august 2001 med fængsel i 3 år for overtrædelse af straffelovens § 123 og § 288, stk. 1, nr. 1.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 21. december 2012 oplyst, at såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes RG egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil det anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldspørgsmålet

Generelt vedrørende forhold 1-4

Efter vidnet V.2´s forklaring under sagen sammenholdt med de forklaringer, der tidligere er afgivet af LS og V.25, finder retten, at det kan lægges til grund, at GB, V.25, V.2 og LS gentagne gange i perioden 12. september 2008 - 22. juli 2010 er indrejst til Danmark alene med det formål at agere som stråmænd i en række bedrageriforhold med tilknytning til de tre tiltalte.

En større mængde identitetspapirer, kontrakter, kontokort mv, der er udstedt i de 4 svenskeres navn, er fundet på adressen ...7 i ...8, der i hele perioden har været beboet af tiltalte T1. Papirerne var ordnet i mapper. Det kan på den baggrund lægges til grund, at T1 har været primus motor i arrangementet. Retten har herved også lagt vægt på dels T1´s ageren i retten, hvoraf det tydeligt er fremgået, at T1 er familiens overhoved, dels vidnet V.6´s forklaring, hvoraf det også er fremgået, at T1 er familiens overhoved, og fremstod som den, der kunne træffe beslutninger på familiens vegne.

Selv om der måske kan være enkelte underforhold, som T1 ikke konkret har kendskab til, finder retten herefter, at den samlede viden om og rolle i arrangementet, som T1 har haft, medfører, at han i det hele kan anses for skyldig i forhold 1-4 og tilhørende underforhold med de begrænsninger, der følger af rettens bemærkninger nedenfor.

For så vidt angår tiltalte T2, må det efter denne tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at han i en del af den periode, stråmandsarrangementet stod på, boede på adressen ...7 i ...8. Efter vidnet V.2´s forklaring under sagen, sammenholdt med de forklaringer, der tidligere er afgivet af LS og V.25 samt efter vidnet V.6´s forklaring, finder retten dog, det må lægges til grund, at T2´s rolle ikke bare i familien, men også i stråmandsarrangementet, var mindre fremtrædende. T2 kan derfor alene findes skyldig i det omfang, han konkret kan knyttes til de enkelte underforhold, jf. nærmere nedenfor.

Det samme gælder for så vidt angår tiltalte RG.

Særligt vedrørende forhold 1 og de enkelte underforhold

Efter det, der er anført ovenfor, findes tiltalte T1 skyldig i dette forhold, bortset fra underforhold 15, der efter det fremlagte ikke vedrører en aftale indgået af GB.

For så vidt angår T2, findes det efter det, der er anført ovenfor, ikke bevist, at denne tiltalte er skyldig for så vidt angår underforhold 1, 4, 8, 9, 10, 11, 13, 15, 16, 20, 43, 60, 61 og 63.

For så vidt angår underforhold 12, findes det efter vidnerne V.4 og V.5´s forklaringer bevist, at tiltalte T2 er skyldig i dette underforhold.

For så vidt angår underforhold 19, findes det på grundlag af fundene under ransagningen af tiltalte T2´s bopæl på ...1 i ...2 samt T2´s egen forklaring bevist, at tiltalte T2 er skyldig i dette underforhold.

Særligt vedrørende forhold 2 og de enkelte underforhold

Efter det, der er anført ovenfor, findes tiltalte T1 skyldig i dette forhold. For så vidt angår T2, findes det, efter det der er anført ovenfor, ikke bevist, at denne tiltalte er skyldig for så vidt angår underforhold 2, 3, 6, 7, 14, 18, 21, 22, 23 og 44.

For så vidt angår underforhold 17, findes det efter vidnerne V.4 og V.5´s forklaringer bevist, at tiltalte T2 er skyldig i dette underforhold.

Særligt vedrørende forhold 3 og de enkelte underforhold

Efter det, der er anført ovenfor, findes tiltalte T1 skyldig i dette forhold. For så vidt angår T2, findes det, efter det der er anført ovenfor, ikke bevist, at denne tiltalte er skyldig for så vidt angår underforhold 24, 27, 28, 29, 31, 32, 33, 34 og 35.

For så vidt angår underforhold 25 og 26, findes det på grundlag af fundene under ransagningen af tiltalte T2´s bopæl på ...1 i ...2 samt T2´s egen forklaring bevist, at tiltalte T2 er skyldig i disse underforhold.

For så vidt angår underforhold 30, finder retten, at det efter vidnet V.6´s forklaring kan lægges til grund, at T2 har været så aktiv i handlen med skrot, at det er bevist, at T2 er skyldig i dette forhold.

Særligt vedrørende forhold 4 og de enkelte underforhold 

Efter det, der er anført ovenfor, findes tiltalte T1 skyldig i dette forhold.

For så vidt angår T2, findes det, efter det der er anført ovenfor, ikke bevist, at denne tiltalte er skyldig for så vidt angår underforhold 36,

37, 38, 40, 41, 42, 47, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 56, 57, 58 og 67.

For så vidt angår underforhold 39 findes det bevist, at tiltalte T2 er skyldig, idet hans fingeraftryk er fundet på et af kontokortene.

For så vidt angår underforhold 46, findes det ved vidnet V.14´s forklaring om T2´s rolle i forbindelse med salget af motorcyklen bevist, at tiltalte T2 er skyldig i dette underforhold.

For så vidt angår underforhold 48, findes det under hensyn til, at det er tiltalte T2´s telefonnummer, der er oplyst ved oprettelsen af kontrakten, bevist, at tiltalte T2 er skyldig i dette underforhold.

For så vidt angår RG, findes det alene bevist, at denne tiltalte er skyldig vedrørende underforhold 58. Retten har i den forbindelse lagt vægt på tiltaltes egen forklaring om, at han lejede en kaffemaskine af LS 

Forhold 5

På baggrund af de dokumenterede fotos, findes det bevist, at T2 er skyldig i dette forhold.

Forhold 6 

På baggrund af de dokumenterede fotos, findes det bevist, at T2 er skyldig i dette forhold.

Forhold 7 

Tiltalte T2 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold. 

Forhold 8

Ved vidnerne V.7 og V.6´s forklaring findes det bevist, at tiltalte T2 er skyldig i at have solgt 33 køreplader til G12 Metal, selv om pladerne tilhørte G4 A/S. 

Forhold 9

Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte T1 og tiltalte T2 i dette forhold. 

Forhold 10

Tiltalte T2 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Forhold 11 

Efter vidnet V.17´s forklaring og den i den forbindelse fremlagte dokumentation, findes tiltalte T1 skyldig i dette forhold. 

Forhold 12

Tiltalte T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold. 

Forhold 13

Tiltalte T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold. 

Forhold 14

Tiltalte T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Forhold 15

Tiltalte T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Forhold 16

Tiltalte T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Forhold 75

Tiltalte T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Forhold 76

Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte T1 i dette forhold. 

Forhold 77

Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte T1 i dette forhold.

Forhold 78

Tiltalte T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Sanktion

T1 

Straffen fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og til dels § 21, straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, som den var gældende på gerningstidspunktet i 2007, færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, samme lovs § 76, jf. bekendtgørelse nr. 483 af 29. maj 2007 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark § 16, jf. § 1, og desuden færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, og § 118, jf. § 80, stk. 1, og § 118 a, stk. 4.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 2.575.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7 og nr. 10, jf. § 128.

Konfiskationspåstanden tages til følge som bestemt nedenfor.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at T1 samlet set er dømt for bedrageri over for private for i alt omkring 2,5 mio. kr. og momssvig overfor det offentlige i samme størrelsesorden. Retten finder det skærpende, at forholdene er begået over en længere periode ved systematisk brug af et større antal stråmænd, og for så vidt angår forhold 11 ved systematisk at undlade at indsende momsangivelser i en længere periode. Retten har tillige tillagt det vægt i skærpende retning, at T1 må anses for at være hovedmanden i forhold 1-4. Retten har ikke fundet, at sagens forløb eller T1´s personlige forhold kan danne grundlag for en lavere straf eller for at gøre straffen helt eller delvist betinget.     

T2 

Straffen fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, straffelovens § 290, stk. 1, og § 121 samt registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, nr. 1.

Tiltalte T2 skal betale en tillægsbøde på 136.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Konfiskationspåstanden tages til følge som bestemt nedenfor.

Retten har lagt vægt på, at T2 samlet set er dømt for bedrageri på 962.391 kr. I skærpende retning har retten desuden lagt vægt på, at forholdene er begået over en længere periode og ved systematisk brug af et større antal stråmænd, mens retten i formildende retning har lagt vægt på T2´s mere underordnede rolle i arrangementet. Retten har ikke fundet, at sagens forløb eller T2´s personlige forhold kan danne grundlag for en lavere straf eller for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

RG 

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 279.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis RG ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Retten har lagt vægt på, at RG er dømt for bedrageri på i alt 53.404 og på, at det alene kan lægges til grund, at RG har haft en mindre rolle i sagen.

Erstatning

Efter den juridiske dommers bestemmelse henskydes erstatningskravene til civilt søgsmål.

T h i   k e n d e s   fo r   r e t 

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 3 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.575.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Hos tiltalte T1 konfiskeres 2 pistoler og 29 patroner.

Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort i 10 år fra endelig dom.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 9 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 136.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 30 dage.

Tiltalte RG skal straffes med fængsel i 40 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis RG ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Koster 25 (diverse papirer vedr. GB), 26 (diverse papirer og udskrifter), 28 (sygesikringsbevis tilhørende GB), 29 (trykluftsapparat tilhørende Q8), 30 (støvsuger, Bosch), 52 (1 stk. fladskærm, 42", Philips, serienr. ...), 53 (hjemmebiografudstyr, serienr. ... og ...), 65 (bærbar PC, Packard Bell, serienr. ...), 80 (stel, Firkløveren), 84 (fakturaer, G5), 85 (dokument vedrørende registreringsattest), 86-95 (indbo: 4 salonstole, Tonia, 2 salonstole, Tonia, 1 spisebord, Brescia, 3 personers sofa, Alabama, sofapuf, Alabama, lænestol, Alabama, sofabord, Cross, konsolbord, Cross, skab, Ripoli, lampe, Supreme), 201 (dokument vedr. SC), 221-25 (bygningsmaterialer) konfiskeres.

T1 og T2 skal hver især betale de sagsomkostninger, der vedrører dem.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for så vidt angår RG, bortset fra 4.000 kr., der skal betales af RG.

.......................................................

Østre Landsrets dom af 12. september 2014, 6. afdeling nr. S-952-13

Byrettens dom af 21. marts 2013 (15-9332/2012) er anket af T2 med endelig påstand om ophævelse og hjemvisning til fornyet behandling i byretten, subsidiært frifindelse i det ikke erkendte omfang og mere subsidiært formildelse. Han har efter bevisførelsen for landsretten erkendt forhold 1-19 for så vidt angår et beløb på ca. 30.000 kr. vedrørende møbler indkøbt i ILVA.

Dommen er tillige anket af T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. I forhold 13, som var erkendt for byretten, har tiltalte for landsretten gjort gældende, at han tidligere er dømt i dette forhold.

Anklagemyndigheden har påstået afvisning af påstanden om ophævelse og hjemvisning og skærpelse af straffene.

Efter anmodning herom har landsretten ved særskilt kendelse taget stilling til spørgsmålet om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling i byretten Ved kendelse af 12. marts 2014 er der truffet afgørelse om ikke at ophæve byrettens dom og hjemvise sagen.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen i landsretten berigtiget tiltalen, således at der i forhold 3, underforhold 33, alene rejses tiltale for et beløb på 9.026 kr.

De for byretten nedlagte erstatningspåstande, der alle blev udskudt til civilt søgsmål, er gentaget for landsretten.

De tiltalte har som for byretten bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravene.

Anklagemyndigheden har gentaget de for byretten nedlagte konfiskationspåstande.

De tiltalte har gentaget de for byretten nedlagte påstande i relation til konfiskation.

S-2226-13

Byrettens dom af 29. februar 2012 (SS 15-8948/2011, 15-9318/2011) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af anklagemyndigheden med påstand om formildelse for så vidt angår bødestørrelsen vedrørende overtrædelse af færdselsloven, således at straffen herfor fastsættes til en bøde på 3.000 kr., og således at den samlede bøde fastsættes til 33.000 kr.

Domfældte, T1, har gjort gældende, at der rettelig bør ske frifindelse for færdselsforseelsen i denne dom, idet han ikke var frakendt førerretten på gerningstidspunktet.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne V.17, V.4, V.5, V.8, V.19, V.6, V.7, V.3, V.10, V.11, V.12, V.21, V.13, V.14, V.16, politiassistent V.1 og V.2 der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er videre afgivet supplerende forklaring af RG, som var medtiltalt i byretten.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne V.22, V.23, V.24, og V.25.

De i byretten af vidnerne GB, der er afgået ved døden, V.18, V.20, V.9 og V.15 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Endvidere er der sket dokumentation af den forklaring, som blev afgivet af LS som sigtet i et grundlovsforhør i Byretten den 7. november 2012. Forklaringen er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3, idet det ikke har været muligt at finde vidnet med henblik på at indkalde ham til afgivelse af vidneforklaring for landsretten.

Tiltalte, T1, har supplerende forklaret blandt andet, at han også går under kaldenavnet AG. I perioden 2004 - 2010 beskæftigede han sig med handel med skrot som mellemhandler mellem købere og sælgere, idet han fandt frem til skrot, og fik en procentdel af værdien. RG og T2 hjalp ham i virksomheden. ZM er navnet på en hund, han havde. Hans far, AJ, har boet i Sverige. Han husker ikke hvor og hvornår. Han har også selv boet i Sverige ad flere gange, herunder også i perioden 2004 - 2011. Siden 1973 er han flere gange flyttet frem og tilbage mellem Danmark og Sverige, hvor han har boet i ..., ... og .... Han opholdt sig også i Danmark, medens han boede i Sverige. Det kan godt passe, at han normalt opholdt sig i Danmark et par dage om måneden. Han har boet på ...25, på ...26 og i ...27. Hans mor bor på ...20 i ...6. Han husker ikke, om han har haft en telefon med nummer ...29. Det kan godt være. Han har haft mange telefoner gennem tiden.

Han mødte svenskerne gennem IA og RB, som henvendte sig for at få hjælp til en bolig, da de havde mistet deres bolig i Sverige. Romafamilier hjælper hinanden. Han tilbød, at de midlertidigt kunne bo i kælderen under hans hus på ...7. Han ved ikke, hvad IA og RB lavede, medens de boede i Danmark. Da de kom med deres flyttegods, var GB med, og det blev oplyst, at han var en, der tog sig af deres børn. Da tiltalte ikke ville have fremmede boende i sit hus, flyttede GB med sine få ejendele ind i en campingvogn, der stod bag i haven. Han boede der 2-3 uger. Han havde dog adgang til huset. Da IA og RB flyttede ind, hjalp GB og de øvrige 3 svenskere med flytningen, og i den følgende tid overnattede de øvrige af og til i campingvognen hos GB. De kunne ikke tale dansk, men de kunne gøre sig forståelige. På et tidspunkt flyttede de til Danmark, hvor i hvert tilfælde GB boede på ...17 hos IA og RB, som flyttede dertil. Han talte dagligt med svenskerne, men er lidt usikker på, hvor de boede. De boede enten i Sverige eller Danmark. Han har ikke formidlet bolig til svenskerne, men alene til RB og IA. Han har ikke haft kontakt med svenskerne efter, at de er flyttet tilbage til Sverige. De var ikke hans venner, selvom de også besøgte ham, uden at RB og IA var med. De hjalp ham af og til med havearbejde, men derudover arbejdede de ikke sammen. Han ved, at de hjalp med renovering af ejendommen på ...17, hvor RB og IA flyttede ind. Han ved ikke, om de havde anden beskæftigelse. De hjalp ham også med at istandsætte ejendommen på ...18, som han renoverede for V.3. To af svenskerne boede på ejendommen, medens den blev renoveret. De hjalp ikke med at lægge parketgulv, idet tiltalte havde sine egne folk.

Foreholdt side 20 i en afhøringsrapport af 6. maj 2011, hvorefter han skulle have forklaret, at svenskerne blandt andet hjalp med at lægge parketgulv, forklarede vidnet, at de hjalp. Han har ikke købt byggematerialer sammen med svenskerne, men han har købt møbler, tv og knallerter sammen med dem. Han var på ...18, da de fik et køleskab leveret. Han har købt to - tre telefoner af dem. Han har ikke været på rådhuset for at hjælpe dem med registrering. Han er bekendt med, at svenskerne har kørt i en Saab, en Opel, en Toyota Hiace, to eller tre Mercedes Benz og en ladbil. Han har selv kørt i nogle af disse. Det har medlemmer af hans familie nok også, men han er ikke sikker.

Det kan godt passe, at han og hans familie har lånt biler, således som han har forklaret om side 21 i afhøringsrapport af 6. maj 2011. Han havde glemt, at svenskerne også på et tidspunkt kørte i en Audi. Han har selv købt en Dodge af V.3 for 190.000 kr. Han betalte 100.000 kr. kontant og herefter resten i kontanter ad 3 - 4 gange.

V.3 er en gammel bekendt. Tiltalte har på et tidspunkt lejet et grundstykke på 500 m2 på ...12 af V.3. De har også handlet biler. V.3 har levet af at opkøbe ejendomme på tvangsauktion, og tiltalte udførte forbedringer på disse boliger. Han har også købt ejendommen på ...7 af V.3.

Foreholdt en låneaftale mellem F1-bank og GB vedrørende et lån på 44.000 kr. forklarede tiltalte, at han ikke har underskrevet denne. Han har aldrig lånt et sådant beløb.

Han var med GB, da denne på et tidspunkt i G2 købte to ens scootere i forskellig farve. Han har også været i forretningen sammen med sin kone og en ven og købt et par knallerter af mærket Aprilla.

Han har flere gange købt møbler i ILVA. Første gang købte han et komplet soveværelse med senge, sengeborde, lamper osv. Senere købte han borde, sofaer og stole til en lille lejlighed. Han husker, at to af svenskerne var med, da han og hans kone købte stuemøblerne. Indkøbene blev gjort i forbindelse med, at T2 flyttede ind i sin første lejlighed.

Tiltalte har aldrig købt løbebånd og motionscykel. Foreholdt side 20 i en afhøringsrapport af 6. maj 2011 forklarede tiltalte, at han ikke har købt løbebånd og motionscykel i en forretning, men han har købt dem af svenskerne for 2 - 3.000 kr. Han har købt lidt af hvert af dem. Han har også købt tagsten, vinduer, telefoner, et tv og en grill af dem.

Han har handlet i XL Byg, men mener ikke at han har været i en afdeling i ... . Foreholdt side 18 i en afhøringsrapport af 10. maj 2011, forklarede han, at han ikke vil afvise, at han har været der. Det kan godt være, at han har været i Bygma i ... . Han husker det ikke.

Han har været på adressen ...17 i forbindelse med, at der blev leveret varer til adressen. Han husker ikke, om der lå byggematerialer. Det var ikke noget, han bemærkede. Han mener, at RB og IA boede på denne adresse i minimum et halvt år. Han har købt nogle tegl gennem IA, men han ved ikke, om de stod på denne adresse.

Foreholdt side 19 i en afhøringsrapport af 6. maj 2011, hvorefter han skulle have forklaret, at han havde set teglsten stå på adressen, forklarede tiltalte, at han kan have sagt mange ting, da han sad varetægtsfængslet. Han husker det ikke i dag. Han har købt vinduer, der stod på adressen.

Han har i sin kones navn optaget et lån til knallertkøb i G2. Det skete, da T2 var 13 år.

Foreholdt et lånedokument på 32.400 kr. mellem F3-lån A/S og V.25 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har haft en telefon med nummer ...29. Det er ikke ham, der har underskrevet lånedokumentet. Han har været med V.25 for at købe nogle knallerter i G2. Til stede var tiltalte og hans ægtefælle, muligvis IA og RB og flere af svenskerne. Han har været et par gange i forretningen sammen med svenskerne. Han tror nok, at de købte noget hver gang.

Han har aldrig købt en Mercedes Benz med registreringsnummer ...879. Han har aldrig ejet en Mercedes og har aldrig handlet med G17. Han kender V.21 og V.12. De er begge romaer.

Ejendommen ...7 blev ikke ombygget i perioden 2008 - 2011. Foreholdt et brev af 15. februar 2010 fra G20 ApS vedrørende projektering af en ombygning af ejendommen ...7. nr. 34 forklarede tiltalte, at han overvejede at købe denne ejendom og indhentede et tilbud på ombygning. ...7, nr. 24 var ejet af V.3, da hans søn købte den med henblik på, at tiltalte kunne bo deri. Han kunne ikke selv købe den, da han var registreret i RKI. Ejendommen ...7. nr. 34 skulle også købes i hans søns navn.

Foreholdt en ansøgning af 4. december 2008 fra V.2 om et JET-kontokort, forklarede tiltalte, at det ikke er hans underskrift, der er på ansøgningen.

Han har ikke været ude for at købe et fjernsyn med V.2. Foreholdt en købsaftale af 20. januar 2009 med Leasy forklarede tiltalte, at det ikke er ham, der har skrevet under på denne. Han har heller ikke underskrevet en købsaftale af 29. januar 2009 vedrørende 8 produkter. Han kender ikke det mobilnummer, der er anført på disse købsaftaler.

V.2 og de andre svenskere kom på adressen ...12 og hjalp tiltalte med at rydde op på grunden. Han har solgt varer til G21 Metal.

Foreholdt ansøgninger fra G3 Byg og V.2 om oprettelse af konto hos Q8 forklarede tiltalte, at det ikke er ham, der har underskrevet ansøgningerne. Han var ikke med, da der blev søgt. Han har aldrig anvendt andres navne ved underskrift af dokumenter.

Han har aldrig oprettet konto med henblik på køb af reservedele til biler. Han mener ikke, at han nogensinde har købt belægningssten af typen Herregårdssten.

Hans søn RT blev den 7. juni 2010 gift med en kvinde, hvis familie kommer fra Holland. Lokalerne blev bestilt i tiltaltes navn. Det var kvindens far, som bestilte en limousine. Der var et fadølsanlæg ved festen, men tiltalte var ikke til stede, da det skulle afhentes.

Han kender ikke selskabet G22 Byg med adresse på ...7, nr. 24.

Han drev selvstændig virksomhed i perioden 1. januar 2005 - 30. marts 2007. Foreholdt en rapport af 3. august 2005 fra Told og Skat til ham vedrørende moms, forklarede han, at han mener, at han afleverede momsangivelser, men han husker ikke hvornår det skete. Han har mange gange talt med V.17 fra SKAT om indgivelse af moms. De talte sammen hver 2. eller 3. måned om mange ting, fordi tiltalte ikke havde styr på tingene som følge af, at han og hans kone ophævede samlivet. Han overvejede at få hjælp af en revisor, men han havde det så skidt, at han ikke stolede på nogen mennesker. Han har sikkert holdt møder med V.17 i 2006 og 2007. Han er sikkert blevet bedt om at fremskaffe bilag, og han mener også, at han gjorde det. Han var psykisk nede og bad V.17 om hjælp til regnskaber. Han købte skrot i både Sverige og Danmark. Så vidt han husker, har han ikke handlet skrot i Tyskland. Virksomheden blev indstillet i 2007, fordi V.17 sagde, at den burde stilles i bero.

Foreholdt en afgørelse af 8. april 2008 med opkrævning af 2.576.665 kr. for manglende betaling af moms til ham på en ukendt adresse, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om han har set afgørelsen.

Foreholdt, at han har underskrevet på side 2 forklarede han, at han stolede på V.17 og sikkert skrev under på afgørelsen i tillid til V.17. Han har ikke foretaget sig noget i anledning af afgørelsen og har således ikke påklaget den til Landsskatteretten.

V.3 havde en stor industrigrund på ...12, hvor tiltalte lejede en lille del. På et tidspunkt i 2007 blev de uvenner i forbindelse med tiltaltes køb af en Dodge, som viste sig at være leaset af V.3. V.3 forhøjede huslejen for grundstykket med 120 %, herefter eskalerede det, og V.3 solgte ud af tiltales ting, herunder en campingvogn, en VW polo og nogle køreplader, som tiltalte havde liggende. På et tidspunkt mødte tiltalte op på ...12 og blev uenig med nogle af V.3´s ansatte. Det endte med at tiltalte slog ud efter en af dem, og en halv time efter kom V.3 til tiltaltes adresse med et stort antal folk i 6 - 7 biler. Der var tale om folk med tilknytning til Bande x, som medbragte en stor mængde våben. De overfaldt tiltaltes kone og datter. Tiltalte fik kontaktet politiet, hvorefter de kørte væk. Politiet fandt efterfølgende våben hos V.3. Tiltalte går ud fra, at hele denne straffesag er et komplot mod ham sat op af V.3.

T2 har udført forskellige arbejdsopgaver sammen med tiltalte, der har beskæftiget sig med skrotvirksomhed siden 1998, men med egen plads siden 2003. Det er primært jernskrot, herunder køreplader, han har solgt. I nogle tilfælde kan det bedre betale sig for virksomhederne at sælge dem til tiltalte, frem for at tage dem hjem efter brug. G12 Metal har været en af hans største kunder. Han har solgt klipjern og også lidt køreplader til virksomheden. Der har været en episode, hvor han har anmeldt tyveri af nogle materialer, som han efterfølgende fandt hos G12 Metal. Det er tiltalte, som indgår aftaler på vegne af virksomheden. Hans søn har ikke handlet, men tiltalte har ind imellem handlet i T2´s navn, og han søger også at oplære T2. T2´s opgaver har som regel bestået i kørsel, men han har aldrig kørt skrot til G12, uden at tiltalte har været med. Han husker ikke nærmere om, at G4 har leveret køreplader til ...7. T2 har aldrig købt køreplader, og han har heller ikke kørt køreplader til G12.

Tiltalte, T2, har supplerende forklaret blandt andet, at han, inden han blev 18 år, havde forskellige småjobs. Fra han blev 18 år, har han arbejdet deltids i sin fars virksomhed. Han har levet af det, han tjente hos sin far. Han er født og opvokset i Danmark. RG kaldes også CG. Han købte ejendommen ...7 af V.3. Han husker ikke, hvornår han selv boede der. Han har ikke købt biler hos G18 Biler sammen med svenskerne.

Han kan huske, at svenskerne boede i ...17, og at de i kort tid inden boede hos hans far. Han så dem dagligt, medens de var i Danmark. Han husker ikke hvem af dem, der boede i campingvognen eller på ...17. Han husker bare, at svenskerne var rigtig meget hos IA og RB. Selvom han var sammen med svenskerne dagligt, kan han ikke skelne dem fra hinanden. Der var ikke nogen af svenskerne, der boede hos tiltalte, da han boede på adresserne ...19 og ...1.

Han var ikke med i ILVA, da V.2 købte møbler. Det fjernsyn, som blev fundet under ransagning hos tiltalte, var et han havde købt af en af svenskerne. Han husker ikke hvornår og af hvem, han købte det.

Han har ikke ejet en sort motorcykel. Han har heller ikke spurgt V.3, om denne ville købe en sort motorcykel. En af svenskerne spurgte, om tiltalte ville hjælpe med at sælge en sort motorcykel. Han husker ikke, hvem af svenskerne det var.

Foreholdt en slutseddel af 18. august 2009 vedrørende LS´s handel med en brugt motorcykel forklarede tiltalte, at det er ham, der har skrevet under ud for betalingen. Det er også ham, der har underskrevet som sælger på en slutseddel den 19. august 2009. Det var ikke fordi, det var hans motorcykel, han skrev under. Han kan ikke forklare, hvorfor der er to slutsedler fra henholdsvis den 18. og den 19. august 2009.

Han har ikke hjulpet nogen af svenskerne med optagelse af lån eller oprettelse af konti. Han kan ikke forklare, hvorfor hans telefonnummer ser ud til at være opgivet i forbindelse med, at LS har oprettet en konto hos G6 Biler.

Han kender ikke adressen ...28. Han kan ikke huske, at han skulle have lånt en bil hos DC på denne adresse. Foreholdt, at der skule være to færdselssager vedrørende kørsel i en bil med registreringsnummer ...548, forklarede tiltalte, at dette ikke siger ham noget.

Foreholdt, at der blev fundet to computere ved ransagning på hans adresse, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvor mange computere, han havde der hjemme. Han føler ikke, at han havde to computere. Han husker ikke, hvor og hvornår han har købt computere.

Han kender ikke et selskab med navnet G22 Byg med adresse på ...7, nr. 24. Han har hverken i sit eget eller i sin fars navn solgt køreplader til G12 Metal. Han har mange gange kørt skrot dertil med sin far, men han ved ikke, om det var køreplader. Han var ikke til stede, da der på et tidspunkt blev afhentet køreplader på ...7, nr. 24.

Foreholdt de første 4 afsnit på side 2 i en afhøringsrapport af 11. maj 2010, forklarede tiltalte, at han var på adressen, da G4 hentede kørepladerne. Han troede, at spørgsmålet gik på, om han var på adressen på et tidspunkt, hvor G12 Metal hentede køreplader. Han var ikke klar over, at nogen solgte køreplader under anvendelse af hans firmas CVR-nummer. Som 18-årig etablerede han sit eget firma i håb om at komme til at handle med skrot, men han kom aldrig i gang med at handle. Det var et transportfirma, og han går ud fra, at han havde en bil. Han havde kørekort, men ikke til stort køretøj. Han er klar over, at der blev handlet skrot gennem hans firma. Hans noget tøvende forklaring er ikke udtryk for, at han forsøger at beskytte sin far.

Han kender ikke så meget til jern, men ved at klipjern er afklippede stykker. Han har været på G12 Metal både med sin far og med RG. RG handlede ikke selv med skrot, men kørte for tiltaltes far.

Han og hans kæreste var med til at vælge møblerne, der blev købt til soveværelset, men de var ikke med til at vælge møbler til stuen. De fik kvitteringen udleveret, hvis der skulle blive behov for at gøre garantien gældende. Han ved ikke, hvordan møblerne blev købt, herunder om de blev købt gennem en af svenskerne. Han modtog dem blot som gave.

Han havde ikke bil den 3. august 2009. Han ved ikke hvilket bilmærke, G6 Biler handler med.

Han husker, at hans far blev uvenner med G12 Metal, men han husker ikke hvornår, det var.

Han og hans kone, IC, boede sammen på adressen ...19, og efter et par år flyttede de til ...1. Han fortsatte med at komme hos sine forældre på ...7 som gæst.

Vidnet V.17 har supplerende forklaret blandt andet, at der forud for 2006 havde været en tilsvarende sag mod tiltalte vedrørende perioden 20. april til 31. december 2004. Han er ikke bekendt med, hvad den sag endte med. Det fremgår af dokumenter i sagen, at T1 også havde drevet momspligtig virksomhed fra 1992 - 1996. De ca. 10 møder, han holdt med T1, blev holdt på kontoret, idet T1 var uden fast adresse. Tiltalte blev på disse møder vejledt om momsregnskaber og opfordret til at medbringe bilag i det omfang, han havde nogle. Tiltalte fortalte, at han havde købt skrot i Sverige og afleveret det på en jemplads hos G19 samt to andre steder i ... og hos G12. Vidnet foretog sine undersøgelser på baggrund af disse oplysninger og på baggrund af tilfældige fund af bilag i tiltaltes lastbil, når han et par gange var blevet standset af politiet. Vidnet havde ikke opfattelsen af, at tiltalte ikke ønskede at medvirke til en korrekt momsopgørelse for den periode, som er omhandlet af denne sag. Han kom som regel til møderne og meldte afbud, når han var forhindret. Vidnet opfordrede på hvert møde tiltalte til at indhente bilag hos dem, han havde handlet med. Efter flere møder, som ikke havde ført til den fornødne afklaring i form af yderligere bilag, valgte vidnet at lukke perioden og foretage en opgørelse, hvorved der blev afkrævet ca. 2,5 mio. kr. i moms. Dette blev drøftet med T1 på et møde den 20. februar 2008, hvor T1 fik afgørelsen udleveret og underskrev denne. Ved opgørelsen er der givet fradrag for samtlige momsbelagte udgiftsbilag, som er blevet forevist, samt yderligere skønsmæssigt 5 % udokumenterede momsbelagte udgifter svarende til et beløb på ca. 140.000 kr. Bortset fra det skønsmæssige fradrag i tiltaltes favør hviler opgørelsen således på bilag. Vidnet har aldrig set regnskaber for T1´s virksomhed.

Oplysningerne fra de udenlandske samhandelspartnere er meget troværdige, idet de pågældende virksomheder kun kan få fradrag for moms i hjemlandet, hvis de indberetter salg til det EU baserede listesystem. Vidnet har dog ikke kontrolleret oplysningerne vedrørende handel med det tyske firma. Han har samlet alle tilgængelige oplysninger om køb og salg i et regneark. Dette viser, at tiltalte i hele perioden har haft en meget lille samlet avance på handlen med skrot på ca. 3.000 kr. Efter de foreliggende bilag er virksomhedens overskud i al væsentlighed baseret på den moms, som ikke er afregnet. Vidnet har også lavet en skematisk opgørelse over de periodiske momstilsvar. Tiltalte har i de omhandlede kvartaler kun lavet 4 indgivelser i 2005, hvorefter han skulle have et tilgodehavende hos SKAT på 1.922 kr. Tiltalte har ikke lavet indgivelser i 2006 og 2007. SKAT har for disse perioder lavet skønsmæssige foreløbige angivelser. Tiltaltes egen opgørelse skal holdes op mod vidnets opgørelse på baggrund af de tilgængelige oplysninger om køb og salg i virksomheden.

Vidnet kontaktede som regel T1 på telefonnummer ...41. Han kender telefonnummeret ...29. Han kan af sine interne notater se, at han også har kontaktet T1 på dette nummer.

Det er vidnets indtryk, at tiltalte ikke havde god regnskabsmæssig indsigt, og at han herudover havde nogle private problemer, idet han på et tidspunkt oplyste, at han var blevet sat på gaden af sin ægtefælle. Derfor sikrede vidnet sig tiltaltes underskrift som dokumentation for, at han havde modtaget breve og afgørelser fra SKAT.

Der mangler mange bilag i sagen. Vidnet kan se, at der mangler bilag for køb af skrot for ca. 6 mio. kr., men han kan af gode grunde ikke sige, om der er tale om køb med eller uden moms. SKAT har ikke foretaget beslaglæggelser hos tiltalte.

Tiltalte, T1, har supplerende forklaret nærmere om, hvordan han kom i kontakt med V.17. Tiltalte mistede en række bilag, da han fik stjålet en lastbil. Foreholdt, at han fik stjålet en lastbil i 2004, forklarede tiltalte, at han har haft flere lastbiler, der er blevet stjålet. Han var ikke bevidst om indholdet af de dokumenter, han underskrev hos SKAT. Han har ikke bevidst unddraget moms.

Vidnet RG har supplerende forklaret blandt andet, at det godt kan passe, at han flyttede til Sverige i 2007 og boede der til 2009, sådan som det fremgår af Folkeregistret. Han flyttede ind hos T1, da han flyttede til Danmark.

Foreholdt at T1 ifølge Folkeregisteret boede i Sverige fra 2008 - 2011, forklarede vidnet, at han ikke husker, om T1 boede på adressen ...7, da vidnet boede der. Svenskerne boede muligvis på ...7, medens han boede der. Han mener, at de boede i kælderen. Det kan dog muligvis også have været i en campingvogn.

Han har arbejdet som chauffør for forskellige. Han har også kørt for T1. Han kørte tusindvis af ture, så han husker ikke, hvornår han har kørt for T1. Det kan godt være, at T2 også arbejdede for T1. Han kender V.3, men husker ikke, om han har arbejdet for ham. Han kan godt have gået til hånde og kørt med varer fra et sted til et andet.

Han har haft mange telefoner og husker ikke nummeret ...38. Han kan ikke sige, hvorfor et telefonnummer på en konto hos Stark på et tidspunkt er blevet ændret fra dette nummer til nummeret ...07, som har været hans.

Han har ejet G23 Cafe ApS. Det kan passe, at han indtrådte i direktionen i november 2009. Han husker ikke, om der var nogen aktiver, da han købte selskabet.

Foreholdt at der ifølge regnskabet for 2009 ikke var nogen anlægsaktiver, forklarede vidnet, at han godt kan have købt inventar. Han lavede selv en disk. Han anvendte R1 Revision.

Da han flyttede ind på ...7, boede der i hvert tilfælde to svenskere sammen med IA og hendes mand RB. IA og RB er romaer. Det var hans indtryk, at de to svenskere søgte arbejde som bygningsarbejdere. Han ved ikke, om de fik arbejde. Han gætter på, at de kom på adressen 3 - 6 måneder efter, at IA og RB var flyttet. Han husker også, at han blev bedt om at køre varer til ... eller ... for dem. Han husker det ikke nærmere. Han fik indtryk af, at der var tale om en ombygning af en ejendom, som blev foretaget ved sort arbejde udført af de to svenskere. Han ved ikke, hvem der ejede ejendommen, men IA og RB boede på ejendommen. Så vidt han husker, har han ikke lavet noget for svenskerne.

Vidnet V.4 har i relation til underforhold 12 og 17 supplerende forklaret blandt andet, at der var tale om to ens knallerter af mærket Kymco Super 8. Han husker ikke i dag, hvem der var med ved købet, men det kan godt passe, at der var to drenge med, når han har forklaret sådan til en afhøringsrapport af 21. marts 2011. Det kan også godt passe, at der ud over tiltalte T1 og de to drenge var yderligere en mørklødet person iført lang læderjakke. Der var ikke nogen ud over de 4 personer, og han hørte ikke nogen tale svensk.

Han husker ikke i dag, at en første låneansøgning blev nægtet, og at der herefter blev søgt et lån i et andet navn.

Foreholdt, at han tidligere har forklaret herom til politiet, forklarede vidnet, at det godt kan passe. Det var faderen til de to drenge, som førte ordet og spurgte til muligheden for at oprette lånet i en anden persons navn, da den første låneansøgning ikke blev imødekommet. Så vidt han husker, så han et pas i forbindelse med låneansøgningen. Han kontrollerede, at billedet i passet svarede til en de personer, der var til stede. Lånedokumenterne underskrives normalt i butikken, men det sker, at kunderne tager dokumenterne med og udfylder dem hjemme. Han husker ikke, hvad der skete i den konkrete situation.

Foreholdt en låneansøgning af 24. oktober 2008 forklarede vidnet, at der kun er ham i butikken. Han har ikke nogen ansat ved navn OJ og kender ikke det navn.

Foreholdt en låneansøgning af 5. november 2008 til V.25 forklarede vidnet, at denne ansøgning om lån hos F3-lån ikke siger ham noget. Han mindes ikke, at han har solgt mere end to knallerter til de samme personer. Der blev også kun optaget et lån, men i første omgang blev der søgt lån i et finansieringsselskab, som nægtede at bevilge lånet, hvorefter der blev optaget lån i et andet finansieringsselskab. De var i butikken vist nok 3 gange. Første gang kom faderen alene og så på knallerterne. Så vidt han husker, blev lånet optaget i F5-lån. Knallerterne kostede ikke 30.000. De kostede 12.495 kr. med tillæg af levering på 500 kr. eller 1.000 kr. Differencen op til de 30.000 kr. udbetalte vidnet kontant. Han har oplevet 4 - 5 gange, at der har skullet udbetales et kontantbeløb ved lånefinansiering af et knallertkøb. Han har ikke udbetalt 30.000 kr. kontant på baggrund af et lån fra F3-lån. Finansieringsselskaberne ville normalt udbetale lån direkte til vidnet. Han vil nu undersøge, om han har fået udbetalt lånebeløbet på begge lån.

Han har fået sine penge og har ikke noget erstatningskrav.

Vidnet V.5 har i relation til underforhold 12 og 17 supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, at hans brødre har gået i skole med T2 og hans bror, men de kendte hinanden. Han husker ikke, om de var i butikken for at købe en knallert eller for at se på en knallert. Han husker, at T2 var til stede sammen med en, som kørte for ham. Det var muligvis hans far eller mor. Han husker ikke andre personer. Navnet V.3 siger ham et eller andet, men han kan ikke sætte noget ansigt på dette navn.

Vidnet V.8 har i relation til underforhold 9 supplerende forklaret blandt andet, at hun flyttede ind på adressen ...18, nr. 40 den 1. juli 2006. På et tidspunkt gik nogle polske håndværkere og malede på adressen ...18, nr. 42. Hun talte med dem, og de oplyste, at de var polakker. Hun husker ikke, at der blev lagt belægningssten. Der kom en gang i mellem en udlænding, der præsenterede sig som T1, og som satte håndværkerne i gang. Han var af sydlandsk udseende og talte gebrokkent dansk.

Foreholdt en ikke underskrevet afhøringsrapport af 30. maj 2011 forklarede vidnet, at hun godt kan have forklaret, at den pågældende kom med mad og materialer til arbejderne. Der flyttede ikke nogen svenskere ind i huset. Husene ligger meget tæt, så der kunne ikke flytte nogen ind, uden at hun bemærkede det. Der kom post, der var adresseret til personer med svenskklingende navne. Hun har efter anmodning fra politiet kontrolleret, om der stod et køle-fryseskab i huset. Det kan godt passe, at hun noterede serienummeret, som hun efterfølgende oplyste til politiet. Hun kender ikke en person ved navn V.3.

Vidnet V.19 har supplerende forklaret blandt andet, at hun tilfældigt mødte LS tæt på banegården. Hun var sammen med en veninde, og han var lige kommet fra Sverige og manglede et sted at bo. Han talte svensk og var lidt svær at forstå. Hun fik ondt af ham og tilbød at hjælpe ham, herunder med at blive folkeregistreret. Hun havde ikke på dette tidspunkt fornemmelsen af, at han kendte Familien "T1, T2 og RG".

Foreholdt side 4, 2. afsnit i en afhøringsrapport af 11. maj 2011, forklarede vidnet, at hun ikke i dag husker, at hun havde LS med til Familien "T1, T2 og RG" efter, at de havde været på folkeregistret. Den post, som efterfølgende kom til LS, gav hun til V.18. I en periode, hvor vidnet var varetægtsfængslet, var det hendes mor, der tømte postkassen. Hun overvejede ikke at kontakte politiet, da posten fra banker og advokater jo ikke vedrørte hende. Hun kunne ikke få fat på LS og åbnede en del af posten af ren nysgerrighed, hvorefter hun gav den videre til V.18. Hun anvendte ikke nogen af de kontokort, som hun bemærkede.

Hun har ikke været på adressen ...7 i ...8. Hun kender Familien "T1, T2 og RG" rigtig godt, idet de har boet i samme område og hun har gået i samme skole som V.18. Hun ved, at Familien "T1, T2 og RG" har svenske familiemedlemmer. Hun kender RG under hans kaldenavn. Det var imidlertid V.18, hun talte med om sine bekymringer i anledning af posten til LS. Hun husker ikke, at hun skulle være blevet kontaktet af RG.

Foreholdt sin forklaring til side 7, 1. - 3. afsnit i afhøringsrapport af 11. maj 2011 forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun fik forskellige opkald fra RG, men det er så længe siden, at hun ikke husker det i dag. Hun har ikke hjulpet Familien "T1, T2 og RG" med at skaffe adresser.

Vidnet V.6 har supplerende forklaret blandt andet, at T1 på et tidspunkt handlede gennem et firma, der vist nok bar navnet H1 Transport. Det skete jævnligt, at den, der kom med skrot, oplyste, at denne kørte skrot for en anden, og at denne person skulle have betalingen. Det kunne dengang godt være en anden person end den, der stod på regningen. Det er imidlertid ikke muligt længere at afregne større beløb kontant.

Den originale regning, som var hvid, blev udleveret til kunden. Kopien, som hun beholdt, var gul. I en periode var den, som kunden fik udleveret, dog grøn, medens kopien var rød. Hvis det på en regning ikke er anført, at betaling er sket på anden måde, er betalingen sket kontant. Det er således sket, at der er udbetalt flere hundrede tusinde i kontanter. Hun betalte nogle gange op til en mio. kr. i kontanter ugentligt. Efter anmodning fra revisor udbetales så store kontantbeløb ikke længere.

Foreholdt foto af V.2 forklarede vidnet, at hun har set den pågældende tidligere. Han var høj og tynd. Der kom dog også en lille fed svensker. Der kom rigtig mange forskellige personer sammen med T1. Hun husker ikke i dag navne på nogen af dem.

Hvis den, der kom med skrot, skulle have kontanter udbetalt til en anden, der oplystes at være ejer, bad hun om en fuldmagt.

Foreholdt side 2 i afhøringsrapport af 23. maj 2011 forklarede vidnet, at hun ikke fortsatte med at gemme fuldmagter, når et firma var lukket ned, derfor kan det godt passe, at hun ved en gennemgang i 2011 ikke havde fundet nogen form for fuldmagt fra V.2. På et tidspunkt meddelte hun Familien "T1, T2 og RG" og dem, der kom med dem, at de ikke var velkomne længere. Hun har formentlig smidt alle fuldmagter ud på dette tidspunkt, idet der ikke længere var behov for dem.

Hun husker to handler med køreplader. Det første læs blev hentet af en chauffør og afregnet, men det læs, der herefter skulle afhentes, blev beslaglagt af politiet. Hun husker ikke adressen, hvor pladerne skulle hentes, men det kan godt passe, at det var på adressen ...7 i ...8, som hun har forklaret til en afhøringsrapport den 7. april 2010. Det var T2, der stod bag firmaet H1 Transport, men hun husker ikke, hvem der fik pengene. Det var normalt sådan, at en ringede for at få en pris, en anden leverede varen, og pengene skulle udbetales kontant til en tredje. Når T2 har kvitteret for et beløb, er det fordi, han har været med ved leveringen. Hun er sikker på, at der er tale om køreplader, når der på en regning er anført klipjern, idet køreplader var noget af det eneste jern, de købte af Familien "T1, T2 og RG". Hun så ikke kørepladerne, men hun ville aldrig have taget imod nye køreplader. Hun går derfor ud fra, at de køreplader, som blev afhentet af firmaets chauffør i ...7, ikke var nye. De pågældende chauffører kan tænke selv.

Foreholdt side 2 i en afhøringsrapport af 7. april 2010 bekræftede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret, at de ikke tidligere havde købt køreplader fra adressen ...7 i ...8. Hun kan ikke huske, at hun skulle have købt køreplader af T2 andre gange. Det kan godt passe, at aftalen om afhentning af køreplader blev indgået med RG, og at betaling skete til T2 den 8. marts 2010. Udbetalingen skete på firmaets adresse. T2 kom i deres egen personbil. Hun husker ikke, om han var sammen med nogen. Hun har dog kun set T2 alene en gang den 21. juni, som var lige efter et tyveri. Hun kender ikke til nyprisen på de omhandlede køreplader. På et tidspunkt var gammelt jern meget højt oppe i pris.

Hun mener ikke, at hun på noget tidspunkt har haft ID på RG. Derfor mener hun ikke, at hun har handlet med ham.

Hun husker ikke nærmere om de handler, som blev gennemført med V.2. Han behøvede ikke at møde personligt, men kunne få det leveret af en anden chauffør.

Vidnet V.7 har i relation til forhold 3, underforhold 30 og forhold 8 supplerende forklaret blandt andet, at kontakten vedrørende kørepladerne i forhold 8 var med LN fra G22 Byg, som i den forbindelse blev kontrolleret for cvr-nummer. Vidnet selv er afdelingsleder i udlejningsgruppen i G4.

Foreholdt, at det navn, der er anvendt i e-mail korrespondancen ikke svarer til det navn, som er registreret i cvr-registeret, forklarede vidnet, at det blot blev kontrolleret, at der var tale om et aktivt selskab med en adresse.

Han er sikker på, at pladerne blev leveret på ...7 i ...8. Han tog ud til adressen, da han blev mistroisk, fordi grunden ikke var stor nok til at rumme 100 køreplader. Da han kom til adressen, mødte han en chauffør, som var ved at læsse pladerne på en lastbil. Han tog et par fotos af lastbilen. De som var i huset, gav udtryk for, at de ikke havde noget med pladerne at gøre, og at de ikke kunne forstå, hvorfor pladerne var leveret der. Han talte ikke med personen med hættetrøje, som ses på et af de fotos, han optog. Da han var på adressen, havde han telefonisk kontakt med LN, som oplyste, at de manglende plader lå på ...12. Dette undrede vidnet, da pladerne ikke må flyttes fra adressen, de er leveret til. Han kørte derfor til ...12, hvor pladerne dog ikke var.

Foreholdt side 2 i afhøringsrapport af 12. marts 2010 forklarede vidnet, at det godt kan passe, at LN havde kontakt til en ung mand på adressen ...7. Han husker ikke, om det var personen med grå hættetrøje, som ses på et foto, han optog.

En køreplade er et stort stykke metal, som købes til dagsprisen for jern.

Priserne svinger derfor. En plade på 600 kg. kostede i 2009 3.450 kr. I 2010 var prisen steget en anelse. Prisen afhænger af vægten. I dag er kiloprisen ca. 5,10 kr. I forhold 8 mistede G4 33 plader. I forhold 3, underforhold 30, var tabet på 75 plader.

Han var ikke ansat i G4 på det tidspunkt, hvor forhold 3, underforhold 30 blev begået. Erstatningskravet i dette forhold kan opgøres til 258.750 kr. excl. moms. Erstatningskravet i forhold 8 kan opgøres til 115.500 kr. excl. moms svarende til prisen på 33 køreplader á 3.500 kr. Det samlede krav kan således opgøres til 374.250 kr.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at han har kendt Familien "T1, T2 og RG" gennem mange år. Han husker ikke, hvordan de lærte hinanden at kende, men det er måske 10 år siden. Han husker ikke, hvornår T1 ophørte med brugen af pladsen på ...12. Han er sikker på, at det var litauere, der boede i en campingvogn på pladsen, idet de selv oplyste dette og de kørte i en litauisk indregistreret bil. Han husker ikke, om der stod en campingvogn på T1´s bopæl.

De, der flyttede ind som lejere på ...17, lavede lidt forbedringsarbejder af tvivlsom kvalitet, men ellers gjorde de ikke noget ved ejendommen. Der blev kun opsat noget tapet. Der var tale om en sigøjnerfamilie fra Sverige, bestående af en meget stor kvinde og en mand samt et par børn. Ud fra påklædning antager han, at der var tale om sigøjnere. Han går ud fra, at de blev tilmeldt på adressen. Ham bekendt har der ikke boet nogen på adressen efter dem, men han er efterfølgende blevet bekendt med, at en person var blevet tilmeldt adressen.

Ejendommen på ...18, nr. 42 forsøgte vidnet at leje ud til to svenskere. Så vidt han husker, blev der lavet en kontrakt og der blev betalt en ydelse. Herefter forsvandt svenskerne, og der blev ikke betalt mere.

Foreholdt en lejekontrakt, som vidnet skulle have fremsendt som pdf-fil til politiet den 16. november 2010, forklarede vidnet, at den originale lejekontrakt må have været underskrevet, idet han husker, at de to lejere mødte op og underskrev kontrakten. Da de ophørte med at betale, kontaktede vidnet T1, fordi han ikke havde svenskernes telefonnummer. Så vidt han husker, var en del af aftalen med lejerne, at de skulle male og lægge klinker på badeværelset. Han er dog ikke sikker. Han mener ikke, at der blev opsat nyt køkken. Den ene af svenskerne var en ældre høj ranglet fyr med skjorte og slips af ældre dato. Den anden husker han kun dårligt, men han var muligvis tyndhåret og bar briller.

Han og T1 har en tvist om en Dodge, som T1 skulle købe gennem et svensk selskab for 189.000 kr. eller 199.000 kr. med tillæg af moms, men kun nogle af pengene blev betalt. Så vidt vidnet husker, blev der i alt deponeret omkring 150.000 kr. En del af betalingen har været i kontanter, men han husker ikke, om der indgik andre betalingsmidler. Der var tale om en leaset bil, som vidnet derfor ikke umiddelbart kunne sælge. På et tidspunkt, da der manglede at blive betalt ganske lidt af købesummen, kom T1 i økonomiske problemer, og ophørte med betaling både på bilen og på huslejen, derfor hævede vidnet handlen.

Foreholdt et brev af 12. juli 2009 fra vidnet til advokat KC, R2 Advokater, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at bilen delvist blev finansieret ved varekøb. Så vidt han husker, var der tale om nogle skifferklinker.

Foreholdt sin forklaring for Byretten den 7. januar 2013 i en sag, hvor han selv var tiltalt forklarede vidnet, at han udover G24, som beskæftigede sig med renovering og udlejning af boliger, også drev G25 Auto ApS, som beskæftigede sig med salg og leasing af biler. Han har været medejer af selskabet G26 Udlejning, som er et biludlejningsfirma med adresse i ... . Selskabet har højst sandsynligt udlejet biler til Familien "T1, T2 og RG".

Så vidt han husker, har han på et tidspunkt købt en knallert af Familien "T1, T2 og RG". Han har ikke købt biler af familien, men han har solgt biler til familien. Han har vist også set på en motorcykel, men han købte den vist ikke. Han har vist nok solgt en Toyota Hiace til en af svenskerne. Han husker ikke hvem. Ud over de to svenskere, som skulle bo på ...18, var der muligvis en svensker mere, som vidnet ikke mødte, men som i en periode var registreret på en af adresserne uden vidnets vidende. Så vidt han husker, har han købt en knallert af en af svenskerne. Det var muligvis i forbindelse med handelen med Toyota´en. Det er den eneste knallert, han har handlet med Familien "T1, T2 og RG" og svenskerne. Den pågældende svensker var sammen med en af de tiltalte, da handelen med bil og knallert blev indgået. Der blev lavet nogle dokumenter i forbindelse med handelen, idet en del af handelen blev finansieret gennem et finansieringsselskab. Det var vist nok F5-lån. Han husker ikke, hvordan det blev gjort dengang, men i dag har han en online adgang på sin PC. Det foregår rent digitalt, hvor der skal afgives nogle oplysninger om personen og dennes indtægt. Der er ikke krav om en udbetaling på samme måde som ved bilkøb. Med ansøgningen, der skal være underskrevet, skal der medsendes noget billedlegitimation. Så vidt han husker, var der ikke problemer med lånet.

Han deltog ikke i et bryllup i Familien "T1, T2 og RG" den 7. juli 2010. Han har ikke længere noget at gøre med familien, idet de i 2009 eller 2010 blev uenige om nogle ting.

Foreholdt, at det er antydet, at hele denne sag skulle være et komplot fra vidnets side, gav vidnet udtryk for, at det forekommer latterligt.

Vidnet V.10 har supplerende vedrørende forhold 2, underforhold 18, forklaret blandt andet, at han fik udbetalingen på bilen og gav denne videre til V.12, som kalder sig selv ... eller ... . De havde kendt hinanden gennem nogle år. Der forelå en registreringsattest, idet bilen ellers ikke kunne omregistreres. Som han husker det, var bilen ikke registreret i V.12´s navn. Han gik dog ud fra, at V.12, der selv var bilforhandler, var ejer af bilen, når han var i besiddelse af både bil og registreringsattest. V.12 henvendte sig til vidnet og bad ham om at hjælpe med handelen, fordi V.12 ikke selv kunne finansiere den. Så vidt han husker, er det sket en gang tidligere, at han har hjulpet V.12 på denne måde. Bilen var lakeret med en sølvmetallic lak. Han så på den, men gennemgik den ikke. Han skulle ikke kontrollere, om bilen havde den angivne værdi. Det var op til finansieringsselskabet. Låneansøgningen blev udfyldt af F10-finans på grundlag af den slutseddel, vidnet havde lavet. Han er usikker på, om han selv kontrollerede kilometertallet.

Selvom vidnet står som sælger af bilen på dokumenterne, så er han sikker på, at finansieringsselskabet klart forstod, at han ikke var sælger, idet han ringede til finansieringsselskabet og oplyste om de nærmere omstændigheder. Efter telefonsamtalen sendte vidnet en slutseddel, hvorefter han fik besked om, at finansieringsselskabet var indstillet på at finansiere handelen, hvis der blev betalt en udbetaling på 60.000 kr.

Han er sikker på, at han fik forevist ID på køberen, der var sammen med V.12 og to andre personer. Han ved ikke, hvem de var, men de var mørke og iført lange jakker. De holdt sig i baggrunden. Han tænkte, at der var tale om forretningsmænd, idet de alle var pænt klædt på.

Han husker, at politiet på et tidspunkt har vist ham nogle fotos, men han mener ikke, at han på baggrund af disse fotos har været i stand til at udpege de personer, som var med. Det kan godt passe, at han er blevet forevist 3 fotos af svenskere. Køberen af bilen var lysblond. Han er ikke en af de tre personer på billederne. Foreholdt, at personen på det nederste foto skulle være V.25, forklarede vidnet, at dette foto siger ham et eller andet.

Forevist en række fotos fra fotomappen, forklarede vidnet, at han ikke på baggrund af disse fotos kan udpege de personer, som var med. De to personer, som var mørke og mørkhårede, holdt sig lidt i baggrunden.

Så vidt han husker, var de pågældende personer til stede ved købet. Vidnet mener, at han forestod omregistreringen af bilen. Han husker dog ikke, om han var med da bilen herefter blev udleveret til køberen.

Vidnet V.11 har vedrørende forhold 2, underforhold 18, supplerende forklaret blandt andet, at det af købekontrakten fremgår, at V.21 var køber af bilen, men hun fik ikke forevist nogen form for legitimation, der kunne bekræfte dette. Hun skønner, at køberen var omkring 40 år.

På spørgsmål fra retsformanden forklarede vidnet, at grunden til, at hun i byretten forklarede, at det var T1, som var køber af bilen, er, at hun i byretten genkendte ham som den, der kom som køber, og som hun kørte en prøvetur med.

Vidnet V.12 har vedrørende forhold 2, underforhold 18, supplerende forklaret blandt andet, at han på daværende tidspunkt handlede privat med biler fra sit hobbyværksted. Han kontaktede G16 Auto, som han kendte, for at få hjælp til finansiering af handelen med bilen, som han ikke husker, hvornår han havde købt. Han havde købt den af en spanioler, som han ikke kender navnet på. Den pågældende var i besiddelse af registreringsattesten. Vidnet kontrollerede blot, at bilen ikke var stjålet eller pantsat. V.25 dukkede op på vidnets værksted og ønskede at købe bilen, der stod til salg med et skilt på. De talte sammen om bilen, og V.25 talte da dansk med dialekt.

Vidnet så ikke ID på V.25, men det gjorde de hos G16 Auto, hvortil han kørte sammen med V.25 og to andre personer. Da lånet var gået igennem, hentede vidnet og V.25 bilen hos G16 Auto. Han husker ikke, hvordan han fik pengene udbetalt. Det kan godt passe, at han har overført penge til G27 Autoservice. Han husker dog ikke, hvorfor han overførte penge hertil.

V.25 sagde intet om, at han var blevet henvist til vidnet af T1. Han dukkede blot op på vidnets adresse.

Vidnet V.21 har vedrørende forhold 2, underforhold 18, supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, hvornår på året i 2008, han købte bilen, der var en sølvfarvet Mercedes. Han købte den privat af en dame. Han husker ikke i dag, hvor mange kilometer bilen havde kørt. Han betalte de 137.000 kr. kontant. Han købte den for en anden for at tjene nogle penge på den. Den pågældende købte bilen uden at have set den, men på baggrund af vidnets beskrivelse. Vidnet hentede bilen og fik pengene, hvorefter han afleverede den til køberen. Han kender V.12, idet han har børn med V.12´s søster. Han har købt og solgt mange biler, herunder mange frikørte taxaer. Det er ikke usædvanligt at købe biler ubeset, sådan som OF gjorde. Vidnet gjorde arbejdet med at finde en bil gennem Den Blå Avis, fordi OF ikke havde tid. Kvinden, han købte den af, havde et firma med salg af bordtennisbolde, tennisbolde og ketsjere. Firmaet havde intet med bilfinansiering at gøre.

Vidnet V.13 har vedrørende forhold 4, underforhold 51, supplerende forklaret blandt andet, at han var ansat hos G18 Biler, men han husker ikke nærmere om handelen med den pågældende bil. Han husker ikke hvilket bilmærke, der var tale om, og han husker ikke nærmere om køberen, men der var ikke tale om en udlænding

Foreholdt sin forklaring til side 2 i en ikke underskrevet afhøringsrapport af 18. april 2011 forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret, at det var en udenlandsk mand, der talte dansk. De kom over 2 - 3 gange, og han fik opfattelsen af, at køberen ikke var den unge mand, som han beskrev for politiet. Den, der kom første gang, var nok ham, der skulle have bilen, men det var ikke ham, der skulle betale bilen. Han tror nok, at den, der skulle finansiere købet, var den ældre mand på 45 - 50 år, der var med anden gang. Han lignede en skandinav. Han talte dansk og så dansk ud.

Han sagde, at han ikke kunne sælge til den unge, og går derfor ud fra, at den ældre mand kom med anden gang. Der var muligvis også yderligere en person med. Han fik forevist kørekort og muligvis også sygesikringsbevis på ham, der skulle finansiere handlen.

Foreholdt forbrugerkøbekontrakt af 14. december 2009 med LS forklarede vidnet, at en af de to boede i ...24, men han er ikke sikker på, hvem af de to det var. Han kan ikke i dag sige, hvem af de to, der afleverede den bil, der blev taget i bytte, og som udgjorde udbetalingen.

Foreholdt side 3 øverst i en politirapport af 18. april 2011 forklarede vidnet, at det, der er tilført politirapporten må være det, han forklarede til politiet. Det var imidlertid en meget rodet sag, hvor de måtte samle brikkerne som i et puslespil. Køberen og den, der skulle finansiere handlen, kørte en prøvetur.

Efter handlen blev der ikke betalt afdrag. Finansieringsselskaberne har lavet aftalerne sådan, at det er bilforhandleren, der kommer til at stå med problemerne, derfor tog vidnet ud til den oplyste adresse i ...24 for at søge at efterspore køberen. Det lykkedes imidlertid ikke. Bilen dukkede dog op på et tidspunkt, idet de fik nogen rødder, der var kendt med miljøet, til at finde bilen. Firmaets tab blev derfor begrænset til 10-15.000 kr., men vidnet mistede sit arbejde. Køberen af bilen reagerede ikke på, at bilen blev taget tilbage.

Politiet foreviste ham 3 - 4 fotomapper med billeder af personer, men han kunne ikke genkende nogen af de personer, han havde set i forbindelse med handlen.

Vidnet V.14 har vedrørende forhold 4, underforhold 46, supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, hvordan annoncen i Den Blå Avis så ud.

Den første dag, da han kom til adressen, mødte han en ung mand i 20´erne, som havde travlt, og som kørte et ærinde i en bil, medens vidnet så på motorcyklen. Den pågældende, der ikke lignede en dansker, idet han var mørk i huden, sagde, at det var ham, der var sælger. Han mødte også den pågældendes far, der blandede sig, da det kom på tale, at vidnet kunne køre hjem på motorcyklen samme aften uden at have betalt. Han gætter på, at den pågældende var midt i 50´erne, men han vil ikke kunne genkende ham i dag. Det kan godt passe, at faderen var "Mand, sydeuropæisk af udseende, ca. 55 år, ca. 170-175 cm høj, tynd af bygning. Talte gebrokkent dansk", sådan som han har forklaret til en afhøringsrapport af 15. april 2011.

Vidnet kom tilbage dagen efter om aftenen for at hente motorcyklen. Han medbragte pengene i kontanter, fordi de havde ønsket at få købesummen kontant. Han husker ikke adressen, men det kan godt passe, at han har noteret, at adressen var i ...8. Det kan også godt passe, at han har noteret et vejnavn, der begynder med "..." eller noget i den retning.

Foreholdt side 2 i en afhøringsrapport af 15. april 2011 forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han til politiet har oplyst, at adressen, hvor han hentede motorcyklen, var ...7.

Han undrede sig lidt over, at han skulle handle med en person, som ikke stod på registreringsattesten. Derfor bad han om dokumentation, og fik vist også forevist noget. Der var ikke nogen til stede af skandinavisk udseende. Han husker ejeren af motorcyklen som en person på ca. 25 år. Han er meget sikker på at han så noget legitimation på ham, der stod som ejer af motorcyklen. Ud over den unge, som solgte motorcyklen, bad han også om en underskrift af sælgeren, som han så legitimation på.

Forevist et foto af LS forklarede vidnet, at han aldrig har set denne person, og at han ikke var sælger, idet han jo er af skandinavisk udseende.

Vidnet V.16 har supplerende forklaret blandt andet, at den mand, han talte med ved festlokalerne, ikke kunne tale dansk. Derfor kom kvinden, der talte rimelig godt dansk, til stede. Han kom til festlokalerne for at afhente flere fustager, som firmaet, han er ansat i, havde udlejet til en større fest. Hvis han til politiet har oplyst, at lastbilen havde registreringsnummer ...234, så må det være korrekt. Han har muligvis nogle notater om registreringsnummeret, der hjemme. Det kan også godt passe, at der holdt en BMW med registreringsnummer ...480. Da vidnet kom, var de mange personer, der var til stede, næsten færdige med at læsse alt udstyret ind i den lille lastbil.

Foreholdt side 2 i afhøringsrapport af 29. juli 2010 med signalement af tre personer, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har oplyst som anført i rapporten. Kvinden var den eneste, han reelt kunne tale med. Hun kommunikerede med den ene af mændene på et sprog, som vidnet ikke forstod. Det var også kvinden han talte med, da han orienterede om beslutningen om, at de kunne fortsætte lejeaftalen og selv aflevere udstyret på firmaets adresse i ... . Han mener ikke, at han så nogen personer af skandinavisk udseende. Så vidt han husker, fik han oplyst, at de ønskede at anvende udstyret på en adresse på ..., men han husker ikke adressen, og de fandt ikke noget udstyr, da de senere henvendte sig på den oplyste adresse. Han mener ikke, at han har været på ...6 i forbindelse med denne sag.

Navnet T1 siger ham ikke noget. Det var et navn, han fik oplyst, da politiet foreviste ham nogle fotos.

Vidnet politiassistent V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun har stået for en del af efterforskningen i sagen. Hun undersøgte V.25 i politiets registre og konstaterede, at han optrådte i flere bedragerisager uden at være sigtet. Hans navn dukkede også op i forbindelse med nogle færdselssager vedrørende køretøjer, han var registreret som ejer af. Ved undersøgelse af de fotos, der var optaget i forbindelse med automatisk hastighedskontrol, kunne det konstateres, at de omhandlede biler ikke var ført af ham ved disse lejligheder, men i et tilfælde af AJ og i et andet tilfælde af en person, som hun mener må være T2. En undersøgelse af alle tidligere ejere af de mange biler blev iværksat. Ved disse undersøgelser kunne det konstateres, at flere medlemmer af Familien "T1, T2 og RG" dukkede op på forskellig måde. Hun deltog i ransagningen på ...1, hvor T2 boede. Ved ransagningen, hvor der blev optaget fotos, fandt man TV mv., og efterfølgende kunne det konstateres, at alle møbler i stuen havde relation til et af bedrageri forholdene i sagen. Der blev fundet et par bilnøgler til biler, som stod på parkeringspladsen udenfor. En grøn Hyundai blev konstateret tilhørende en DC med adresse på ...28. Hans navn dukkede op i flere relationer i sagen. Hun konstaterede, at der var registreret to færdselssager, hvor T2 havde været fører af den pågældende bil.

Der var ikke indkaldt forsvarere til de fotokonfrontationer, der er afholdt i sagen. Det var ikke praksis dengang. De anvendte fotos var dog godkendt af en anden advokat.

Vidnet V.22 har forklaret blandt andet, at hun i 2010 var ansat i G26 Udlejning, som var ejet af SH og V.3, og som beskæftigede sig med udlejning af erhvervsbiler.

Foreholdt en erhvervslejekontrakt af 27. maj 2010 på en bil med registreringsnummer ...234 udlejet til RG, ...7, ...8, forklarede vidnet, at hun ikke husker den specifikke sag, og hun kender hverken RG eller den noterede medfører, T2.

Hun husker ikke, at hun i september 2010 skulle være blevet afhørt af politiet om signalement på de to personer.

Vidnet V.23 har forklaret blandt andet, at han i 2009 boede på ... . I forbindelse med en renovering af ejendommen, bestilte han nogle Herregårdssten. Han husker ikke navne eller ansigter på dem, han forhandlede med.

Foreholdt sin forklaring til side 2 i afhøringsrapport af 1. juli 2011 (4/76) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at den pågældende havde et udenlandsk klingende navn, men han husker det ikke. Da han blev afhørt af politiet, fik han forevist nogle fotos, men han husker ikke i dag, om han kunne genkende nogen på de fotos, han så.

Foreholdt 2. sidste afsnit på side 3 i afhøringsrapporten og forevist side 29 ff. i fotomappe, forklarede vidnet at det godt kan passe, at han har sagt, at manden typemæssigt kunne ligne foto nr. 1 og nr. 7. Det kan godt passe, at han blev afhørt af politiet et par år efter, at det var foregået. Det er muligt, at han udpegede nr. 1 og nr. 7 på grundlag af alderen. Da han blev afhørt, var der gået så lang tid, at han ikke kunne se den pågældendes ansigt for sig.

Der blev leveret ca. 10 paller sten, men de stod i vejen og den, der sørgede for levering af stenene, fik dem aldrig lagt. Derfor bad vidnet den pågældende om at fjerne stenene igen.

Foreholdt signalement nederst side 2 i afhøringsrapport af 1. juli 2011 forklarede vidnet, at hvis der er anført et sådant signalement, så har han sikkert sagt sådan.

Vidnet V.24 har vedrørende værdiansættelsen af den af forhold 10 omhandlede bil forklaret blandt andet, at SKAT beregnede nyprisen på bilen på baggrund af bilforhandlernes database og oplysningerne om bilens udstyr. Vidnet har i ca. 7 år beskæftiget sig med værdiansættelse af biler, og værdien af den omhandlede bil er beregnet på samme måde, som SKAT i alle andre situationer vurderer biler.

Nyprisen blev fastsat til 1.024.810 kr. På baggrund af årgang og kilometertal og sammenlignet med handelspriserne på tilsvarende modeller fra 2006 og 2007 blev handelsprisen fastsat til 442.600 kr. Den afgiftspligtige værdi blev fastsat til 170.552 kr., og afgiften er på den baggrund fastsat til 272.048 kr. Dette er nok lidt lavt sat, idet den omhandlede bil er fra 2008. Pris og afgift bliver ikke vurderet på baggrund af en eventuel købspris i udlandet. På alle biler foretages vurderingen på baggrund af den givne pris i Danmark. Den omstændighed at bilen måtte være købt for 16.000 Euro kan derfor ikke ændre på SKATs vurdering. Hvis man er utilfreds med vurderingen, kan denne påklages. Ham bekendt er vurderingen ikke påklaget.

Efter anmodning fra advokat Henrik Dupont Jørgensen udleverede vidnet en kopi af de dokumenter, som ligger til grund for SKATs værdiansættelse, og som ikke tidligere er indgået i denne sag. Dokumenterne blev kopieret og udleveret til forsvarerne efter retsmødet.

Vidnet V.2 har supplerende forklaret blandt andet, at han kan vedstå den forklaring, han har afgivet for byretten. Når han kom til Danmark, var han her kun en dag af gangen. Han kom mange gange, men han husker ikke hvor mange. Han har aldrig boet i Danmark, selvom han havde adresse i ...17. Det var den ældre sigøjner, der gav ham den adresse. Heller ingen af de andre svenskere boede i Danmark. Han har set ind i campingvognen, der stod på adressen i ...8, men han havde ingen ejendele i den, og han har ikke boet hos Familien "T1, T2 og RG". Campingvognen stod i indkørslen. Han ved ikke, om nogen overnattede i den. Han havde ikke nogen bil i den omhandlede periode, men GB havde en. Han har ikke købt benzin eller haft behov for kontokort til benzin.

Foreholdt en af de købsaftaler, som er omfattet af forhold 3-26, forklarede vidnet, at han fik en mobiltelefon, som han ikke anvendte. Han solgte den i Sverige på et tidspunkt. Det var sigøjnerne, som fik alle telefoner. Det var den ældre sigøjner med overskæg og navnet RG, som fik telefonerne.

Han skulle have 50 %, og sigøjnerne skulle have de andre 50 %, men han ved ikke hvem. Han mener, at det var den ældre sigøjner med overskæg, som fik pengene. Det var den samme, som ordnede papirerne vedrørende oprettelse af det selskab, som sigøjnerne ønskede, at han skulle oprette. Vidnet skulle hjælpe med at bygge, men det blev aldrig til noget. Sammen med T1 solgte han skrot gennem sit firma. Det var skrot, som T1 havde, der blev solgt.

Han mødte 10 - 15 sigøjnere i Danmark, men det var kun 4 - 5 personer, herunder T1, T2 og RG med overskægget, som medvirkede til indkøbene. Herudover var der nogle kvinder, han ikke husker navnene på. T2 var med sammen med sin far, men han husker ikke hvor mange gange ud over indkøb af møbler i ILVA. Det var GB, som fik ham til Danmark. Han var med på ret mange indkøbsture, selvom han kun er blevet dømt for at have medvirket i 3 forhold.

Vidnet V.25 har forklaret blandt andet, at han kan vedstå den forklaring, han afgav i et grundlovsforhør den 8. juli 2011. GB er hans kammerat fra Sverige, som døde for et par år siden.

Han var med til at renovere en ejendom i ...17. Han var også med i ...18, men han har ikke boet der eller arbejdet på adressen. De talte om, at han skulle arbejde på en ejendom i ...18, men det blev aldrig til noget. Han husker ikke, at han skulle have skrevet under på noget vedrørende ejendommen i ...18. I en periode på 3 - 4 uger arbejdede han 2 - 3 dage ugentligt i Danmark, hvorefter han tog tilbage til Sverige. De tog meget frem og tilbage, men de fik ikke rigtig lavet noget, da de ofte måtte vente på materialer. GB har for mange år siden boet i Danmark, og boede vist nok også i ...17 i det hus, de arbejdede på.

Virksomheden G28 Autoophug, som er forbundet med ham, siger ham ikke noget. Han har heller ikke kendskab til, at der skulle kunne sendes elektronisk post til ham på en e-mail adresse.

Han husker, at han købte en telefon til sig selv. GB og nogle andre var med ved dette køb. Det var nogle af de personer, han har omtalt. Han var aldrig alene ude at handle med sine svenske venner. Der var nogle, der kørte. Han husker dog ikke navnene. Han mener, at fyren fra Sverige, hvis hus han arbejdede på, hed RB. Og han husker navnet AG. Navnet T2 siger ham ikke noget. Han har blot fået oplyst, at nogen har købt en masse i hans navn og har anvendt hans underskrift.

Han har ikke haft nogen bil i Danmark og husker ikke navnet V.12. Det er ikke hans underskrift, der er på de dokumenter, han er blevet forevist. Det ligner et barns underskrift. Han har ikke været i nogen knallertforretning med henblik på at købe knallert.

Han husker, at der var en campingvogn i ...8, men han har ikke været inde i den.

Personlige oplysninger

Ud over de i dommen nævnte forstraffe er T2 ved en udeblivelsesdom afsagt den 21. november 2013 af Byretten idømt en bøde på 3.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 6 dage for overtrædelse af færdselslovens § 4. Forseelsen har en klipværdi på 1.

Endvidere er han ved Byrettens dom af 5. februar 2014 straffet med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens §§ 276 og 290, stk. 1. Straffen er gjort betinget med en prøvetid på 1 år og med vilkår om samfundstjeneste i 40 timer.

Til brug for ankesagen har Kriminalforsorgen afgivet en supplerende erklæring af 1. maj 2014 vedrørende T2.

De tiltalte har begge i forbindelse med sagens efterforskning været varetægtsfængslet i perioden fra den 12. april 2011 til den 11. juli 2011.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Byrettens dom af 29. februar 2012 (Landsrettens j.nr. S-2226-13)

Domfældte, T1, har gjort gældende, at der rettelig bør ske frifindelse for færdselsforseelserne i denne dom. Han har gjort gældende, at han ikke var frakendt førerretten på gerningstidspunktet.

Færdselsforseelserne i denne dom omhandler to kørsler den 4. og den 5. januar 2011.

Det fremgår, at tiltaltes førerret den 4. oktober 2006 blev administrativt inddraget i medfør af færdselslovens § 130, stk. 1. Denne afgørelse blev på anmodning af tiltalte indbragt for retten, og Byretten traf ved kendelse af 2. oktober 2007 afgørelse om opretholdelse af den administrative inddragelse af førerretten. Ved Byrettens dom af 2. maj 2011 blev tiltalte straffet for de kørsler, som begrundede den administrative inddragelse af førerretten, og som var foretaget den 19. december 2005 og den 4. september 2006. Ved dommen blev tiltalte frakendt førerretten i 4 år og 6 måneder fra den 4. oktober 2006. Da det således må lægges til grund, at tiltaltes førerret fortsat var administrativt inddraget den 4. og 5. januar 2011, må det videre lægges til grund, at disse kørsler blev foretaget uden gyldigt kørekort. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er skyldig som fastslået i dommen.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand fastsættes bødestraffen for overtrædelse af færdselsloven til 3.000 kr., således at den samlede bøde fastsættes til 33.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Byrettems dom af 21. marts 2013 (Landsrettens j.nr. S-952-13)

Ad forhold 1- 4 og underforholdene omfattet heraf 

Disse 4 forhold omfatter tiltale for en række forhold af bedrageri og forsøg herpå. Hvert af de 4 forhold omfatter en række underforhold, som efter tiltalen er begået ved, at der er ansøgt om lån, oprettet kontokort og købt varer på kredit i en af fire navngivne svenskeres navn eller på vegne af et af dem oprettet firma. Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at dette er sket uden vilje eller evne til at betale eller tilbagebetale.

Efter de forklaringer, som er afgivet af de fire svenskere, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at disse fire var hjemløse svenskere fra Sverige, som hver især medvirkede i de enkelte bedrageriforhold som stråmænd for Familien "T1, T2 og RG" og på grundlag af en aftale om, at de skulle dele udbyttet i forholdet 50/50. V.2 har videre forklaret, at han ikke boede i Danmark, og at han ikke havde nogen bil, men blev kørt til Danmark af en ældre mand, når han skulle medvirke. Denne ældre mand kan have været T1´s far, AJ.

De tiltalte, der har forklaret, at de kendte de 4 svenskere, som de på gerningstidspunkterne i 2008 og 2009 mødte dagligt, har nægtet ethvert kendskab til forholdene.

GB er afgået ved døden. V.2 har i byretten og landsretten afgivet forklaring, herunder vedrørende forhold 3. V.25 har i landsretten afgivet forklaring, herunder vedrørende forhold 2. LS har som sigtet afgivet forklaring vedrørende forhold 4 i et grundlovsforhør den 7. november 2012, hvorefter hans sag samme dag blev fremmet til dom som en tilståelsessag. Det har ikke været muligt at få ham indkaldt med henblik på afgivelse af forklaring for byretten og landsretten.

Efter de afgivne vidneforklaringer må det lægges til grund, at de fire svenskere i de forhold, hvor der er afgivet vidneforklaringer i relation til de enkelte forhold, ikke mødte alene, men optrådte sammen med andre personer i det omfang, de har medvirket i forholdene. Efter bevisførelsen kan det endvidere generelt vedrørende disse 4 forhold lægges til grund, at de i forbindelse med forholdene ved afgivelse af personlige oplysninger om tidligere adresse og beskæftigelse har anvendt oplysninger, som peger mod Familien "T1, T2 og RG", ligesom der i visse tilfælde er oplyst telefonnumre, som anvendtes af de to tiltalte. I det omfang, der foreligger mailkorrespondance mellem svenskerne og de forurettede personer og selskaber, er denne på dansk, selvom det må lægges til grund, at svenskerne ikke kunne tale eller skrive dansk. Det kan videre lægges til grund, at telefoner købt af de 4 svenskere er anvendt med andre SIM kort af de tiltalte og medlemmer af deres familie, ligesom simkort og telefoner er byttet rundt på en sådan måde, at det må lægges til grund, at flere af telefonerne, som er købt af svenskerne, er anvendt i forbindelse med visse af de øvrige forhold, der er rejst tiltale i.

Hertil kommer, at der ved politiets ransagning på Familien "T1, T2 og RG"s adresser, herunder navnlig på T1´s adresse, er fundet en del dokumenter vedrørende de forhold, der er omfattet af anklageskriftets forhold 1 - 4 og dokumenter vedrørende de fire svenskeres personlige og økonomiske forhold, samt personlige dokumenter tilhørende Familien "T1, T2 og RG". Dokumenterne har været sammenblandet på en måde og er fundet på sådanne steder, herunder i T1´s soveværelse, at det ikke kan forklares med, at svenskerne på et tidspunkt måtte have boet i en campingvogn på ejendommen ...7, som T1 har forklaret. V.2 har i øvrigt bestridt, at nogen af svenskerne skulle have boet i en campingvogn på adressen ...7. V.25 har ligeledes forklaret, at han ikke har boet i campingvognen. Det er nærliggende at opfatte det således, at Familien "T1, T2 og RG" har samlet og opbevaret disse dokumenter, og at de fire svenskere har været uden interesse i dokumenterne, selvom de indeholder personlige og økonomiske oplysninger. Dette bekræftes af den forklaring, der er afgivet af vidnet V.2, som har forklaret, at "Familien "T1, T2 og RG" opbevarede de kort og dokumenter, der blev oprettet". Trods T2´s forklaring om det modsatte må det efter de forklaringer, der er afgivet af V.2 og V.25 lægges til grund, at ingen af svenskerne - måske bortset fra GB - boede i Danmark, og at der kun har været tale om enkeltstående overnatninger inden for et kortere tidsrum. Disse forklaringer understøttes af den forklaring, som er afgivet i grundlovsforhør af LS.

Det er nærliggende at antage, at de dokumenter, der er fundet på T1´s adresse er blevet opbevaret af ham eller en person tilhørende hans husstand. At T1 har en interesse i disse dokumenter bekræftes af, at et ikke uvæsentligt antal af dokumenterne kan relateres til forhold, som han åbenbart har medvirket i, jf. nedenfor vedrørende de enkelte forhold.

Flere af forholdene vedrører endvidere aftaler, som har været i Familien "T1, T2 og RG"s interesse, herunder forhold 4, underforhold 52-56, som omfatter aftaler indgået i forbindelse med en fest i anledning af T1´s søn, RT´s, bryllup. Tilsvarende gælder forhold 1, underforhold 19 og forhold 3, underforhold 26, som omfatter møbler, tv og musikanlæg, som er fundet ved ransagning hos T2, samt taxakørslerne omfattet af forhold 4, underforhold 39, hvor V.18, der er T1´s søster, må have foretaget en del af de omhandlede kørsler, således som hun selv har forklaret for byretten.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at de tiltalte har afgivet en utroværdig forklaring om deres forhold til de 4 svenskere og om deres viden om de bedragerier, som er omfattet af forhold 1 - 4. Efter bevisførelsen for landsretten er det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 har haft en central rolle i disse bedragerier. Efter de forklaringer, som er afgivet af de involverede svenskere, kan det ikke udelukkes, at andre medlemmer af Familien "T1, T2 og RG" har været involveret. Således som tiltalen er formuleret, har landsretten ikke forholdt sig hertil. Som det fremgår af det følgende, har landsretten derfor alene fundet T1 skyldig, i det omfang dokumenter eller omstændigheder peger direkte på ham.

I det følgende gennemgås de enkelte forhold enkeltvis og i grupper.

Ad forhold 1 

Underforhold 9 omfatter lån til et køle/fryseskab, der blev leveret på adressen ...18. Efter den forklaring, som er afgivet af vidnet V.8 om tiltalte T1´s rolle i forbindelse med det, der foregik på denne adresse, er det ubetænkeligt at anse T1 for skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.

Efter den forklaring, som er afgivet af V.2, findes det godtgjort, at T1 tillige er skyldig i underforhold 19.

Det findes endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 tillige er skyldig i underforhold 4, 8, 10, 12, 20, 43, 60, 61 og 63 idet der herved lægges vægt på det, der er anført generelt ad forhold 1 - 4, samt under hensyn til fundet af dokumenter på hans adresse med relation til disse underforhold. For så vidt angår underforhold 20 underbygges dette yderligere af fundet af T1´s fingeraftryk. For så vidt angår underforhold 43, 60, 61 og 63 underbygges det yderligere af fundet af effekter på T1´s adresse og hans skiftende og utroværdige forklaringer herom.

Efter bevisførelsen for landsretten findes det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at T1 er skyldig i underforhold 1, 11, 13 og 16, idet der ikke foreligger tilstrækkelige beviser for hans medvirken i disse forhold. Det bemærkes, at der ikke i forbindelse med denne sag er afgivet vidneforklaring af den umiddelbare gerningsmand, GB. T1 frifindes derfor i disse underforhold.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T2 er fundet skyldig i underforhold 12 og 19, idet det dog i forhold 19 alene er godtgjort med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at tiltalte er skyldig for så vidt angår indkøb af møbler i ILVA.

Ad forhold 2 

Under hensyn til den forklaring, som er afgivet af V.4 om, at T1 var med ved købet af knallerter, findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at han havde det fornødne forsæt til bedrageriet i underforhold 17, og at han derfor er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Vedrørende underforhold 18 har V.2 i byretten forklaret, at han ikke har ejet nogen bil i Danmark, og at han, når han skulle til Danmark fra Sverige, blev hentet i en grå/beige Mercedes stationcar. Landsretten finder på den baggrund, at der reelt ikke er sket et salg af den omhandlede bil til ham, uanset at han den 14. april 2009 blev registreret som ejer af bilen. Under hensyn hertil og til det ovenfor anførte, finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at bilen ikke reelt har været ejet af nogen af de to svenskere. Landsretten forkaster den forklaring, som er afgivet af vidnet V.12, idet denne forklaring efter sit indhold er utroværdig. Efter en samlet vurdering herunder af de forklaringer, der er afgivet af vidnet V.11 for byretten og landsretten og af vidnet V.20 for byretten, finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var T1, der købte bilen. Det findes således godtgjort, at T1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.

Det findes endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 tillige er skyldig i underforhold 7, 22 og 44, idet der herved lægges vægt på det, der er anført generelt ad forhold 1 - 4 samt de øvrige omstændigheder i sagen, der knytter ham til disse forhold, herunder fundet af dokumenter på hans adresse med relation til disse forhold og anvendelse af oplysninger om tidligere adresse, der ligeledes knytter ham til forholdene.

Efter bevisførelsen for landsretten findes det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at T1 er skyldig i underforhold 2, 3, 6, 21 og 23 idet der ikke foreligger tilstrækkelige beviser for hans medvirken i disse forhold. Han frifindes derfor i disse underforhold.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T2 er fundet skyldig i underforhold 17.

Ad forhold 3

Vedrørende indkøb af mobiltelefoner har V.2 forklaret, at han var med medlemmer af Familien "T1, T2 og RG" ude at købe 10 - 20 telefoner, og at han selv fik en af dem. Han ved ikke, hvem der fik de øvrige. Han har således ikke peget på T1. Det har han i underforhold 25, hvor V.2 har forklaret, at han var med i ILVA med de to tiltalte og en kvinde for at købe møbler, som blev kørt til en lejlighed tilhørende en af Familien "T1, T2 og RG"-sønnerne. Det findes på den baggrund godtgjort, at T1 er skyldig i underforhold 25.

Det findes endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 tillige er skyldig i underforhold 24 og 26, idet der herved lægges vægt på det, der er anført generelt ad forhold 1 - 4 samt under hensyn til fundet af dokumenter på hans adresse med relation til disse forhold og under hensyn til, at hans mobiltelefonnummer er anvendt i forhold 26.

Vedrørende underforhold 30 bemærkes det, at de omhandlede køreplader blev leveret til en oplagsplads, der blev anvendt af T1 til skrot, at han har handlet med det firma, hvor pladerne blev fundet, og at han efter de afgivne forklaringer har deltaget ved oprettelsen af V.2´s firma.

Efter bevisførelsen for landsretten findes det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at T1 er skyldig i underforhold 27 - 29 og 31 - 35, idet der ikke foreligger tilstrækkelige beviser for hans medvirken i disse forhold. Han frifindes derfor i disse underforhold.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T2 er fundet skyldig i underforhold 25 og 26. Landsretten lægger herved til grund, at han har været med i forbindelse med anskaffelserne, og at det ikke kan lægges til grund, at han uden at kende nærmere til sagens sammenhæng har modtaget de omhandlede indbogenstande som gave fra sin far, eller at han har købt de genstande, der er omfattet af forhold 26 af GB, således som han har forklaret.

Efter bevisførelsen for landsretten er der ikke ført fornødent bevis for, at T2 har medvirket i underforhold 30, hvorfor han frifindes i dette forhold.

Ad forhold 4 

Efter den forklaring, som er afgivet af vidnet V.14, om, at T1 var til stede og intervenerede i forbindelse med handelen med motorcyklen omfattet af underforhold 46, finder landsretten det godtgjort, at T1 har medvirket i dette forhold med det til domfældelse fornødne forsæt. Dette understøttes yderligere af fundet af dokumenter med relation til dette forhold på hans adresse.

Underforhold 52-56 relaterer sig til en fest, som blev holdt i anledning af T1´s søn, RT´s, bryllup. Der er ikke oplyst omstændigheder, som giver anledning til at tro, at LS, hvis navn og firmanavn er anvendt i forbindelse med disse forhold, havde nogen interesse i denne fest. Vidnet V.15 har forklaret, at det var tiltalte T1, som lejede lokalerne. Det er derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i disse forhold. Det bemærkes, herved, at det efter de forklaringer, som er afgivet af vidnerne V.16 og V.22 må lægges til grund, at de fadølsankre, som er omfattet af underforhold 56 blev kørt bort i en lastbil, som var lejet af T1, og som efter lejeaftalen kun kunne føres af ham og hans søn T2. Efter den forklaring, som er afgivet af V.15 må det imidlertid lægges til grund, at kravet i forhold 55 vedrører et erstatningskrav opstået som følge af ødelagt service. Det kan ikke lægges til grund, at der foreligger forsæt til bedrageri for så vidt angår dette underforhold. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 52-54 og forhold 56, men frifindes i forhold 55.

Det findes endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 tillige er skyldig i underforhold 36 - 40, 42, 47 - 49 og 67, idet der herved lægges vægt på det, der er anført generelt ad forhold 1 - 4 samt under hensyn til fundet af dokumenter på hans adresse og andre omstændigheder som dokumenterer hans involvering i disse forhold.

Efter bevisførelsen for landsretten findes det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at T1 er skyldig i underforhold 41,50, 51, 57 og 58, idet der ikke foreligger tilstrækkelige beviser for hans medvirken i disse forhold. Han frifindes derfor i disse underforhold.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T2 er fundet skyldig i underforhold 39, 46 og 48, idet det dog bemærkes, at T2´s fingeraftryk ikke er fundet på kreditkortet, men på låneansøgningen i underforhold 39. Hertil kommer, at der i dette forhold angiveligt er blevet ringet til kortudsteder fra en mobiltelefon med et telefonnummer, der blev anvendt af ham. 

Ad forhold 5 og 6

Det må lægges til grund, at de to bærbare computere, som er omfattet af disse forhold, og som blev fundet ved ransagning hos T2 den 12. april 2011, begge var stjålet ved indbrud på de angivne datoer.

Herefter og da T2 ikke har kunnet give en troværdig forklaring på hvordan, han er kommet i besiddelse af disse computere, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til hæleri.

Det tiltrædes derfor, at T2 er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen i disse forhold.

Ad forhold 7

Efter tiltalte T2´s erkendelse sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt tiltrædes det, at T2 er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.

Forhold 8

De omhandlede køreplader blev leveret på ejendommen ...7, som ejedes af T2, som også kvitterede for betaling for den del af pladerne, der blev solgt som skrot til G12 Metal.

Herefter og i øvrigt af de grunder der er anført af byretten, findes det også efter bevisførelsen for landsretten godtgjort med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at T2 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold. 

Ad forhold 10

Da tiltalte har erkendt i Danmark at have ført det omhandlede køretøj, der ikke var dansk indregistreret og dermed ikke var afgiftsberigtiget, har han anvendt et afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget, og han er dermed skyldig i overtrædelse af § 27, stk. 1, nr. 3, i registreringsafgiftsloven.

I relation til strafudmålingen bemærker landsretten, at det efter bevisførelsen for landsretten herunder navnlig den forklaring, der er afgivet af vidnet V.24, kan lægges til grund, at køretøjet på daværende tidspunkt havde en handelspris af en sådan størrelse, at det unddragne beløb kan opgøres til ikke under 272.048 kr.

Ad forhold 11 

Det er ubestridt, at der kun i begrænset omfang er indsendt momsangivelser for den omhandlede periode. SKATs opgørelse af den unddragne moms bygger på de fakturaer over selskabets køb og salg af skrot i den omhandlede periode, som SKAT har modtaget eller er kommet i besiddelse af. Ved opgørelsen har SKAT i tiltaltes favør foretaget et udokumenteret skønsmæssigt fradrag af købsmoms.

Herefter og efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig den forklaring, der er afgivet af vidnet V.17, sammenholdt med de i sagen foreliggende fakturaer og opgørelser over momstilsvar samt SKATs rapporter, mødenotater og afgørelser, som tiltalte har skrevet under på uden at påklage de trufne afgørelser, er det bevist, at T1 har handlet forsætligt i overensstemmelse med tiltalen. Den omstændighed at V.17 havde indtryk af, at T1 samarbejdede, kan henset til omstændighederne og forholdets karakter ikke føre til et andet resultat. 

Efter tiltalte T1´s erkendelse sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt er det ubetænkeligt at anse tiltalte T1 skyldig i overensstemmelse med tiltalen i disse forhold.

I forhold 16 er der målt en alkoholpromille med en mindsteværdi på 0,57 0/00 

Ad forhold 13 og 14

T1, der for byretten erkendte disse forhold, har for landsretten nægtet sig skyldig, idet han har gjort gældende, at han tidligere er dømt i forhold 13, og at han i øvrigt var i besiddelse af gyldigt kørekort, idet han ikke var bekendt med, at hans førerret var administrativt inddraget.

Tiltalte er efter den 4. december 2009, hvor kørslen i forhold 13 fandt sted, dømt for færdselsforseelser ved Byrettens dom af 2. maj 2011. Kørslen den 4. december 2009 ses ikke at være omfattet af denne dom. Det kan således ikke lægges til grund, at tiltalte tidligere er straffet for kørslen i forhold 13.

Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte var bekendt med, at hans førerret var administrativt inddraget. Landsretten lægger herved navnlig vægt på, at tiltalte den 19. september 2006 anmodede om udlevering af sit kørekort, hvorefter sagen ved brev af 14. december 2006 blev indbragt for retten. Ved kendelse af 2. oktober 2007 afsagde Byretten kendelse om, at den midlertidige inddragelse af førerretten opretholdtes. Tiltalte blev straffet for de kørsler, som begrundede den administrative inddragelse, ved Byrettens dom af 2. maj 2011. Tiltalte var således den 4. december 2009 bekendt med, at hans førerret var administrativt inddraget.

Med disse bemærkninger findes tiltalte skyldig i forhold 13 og 14.

Ad Straf, konfiskation og erstatning 

Under hensyn til det ovenfor anførte om landsrettens bevisvurdering tiltrædes det, at T1 skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 3 år og med en tillægsbøde på 2.575.000 kr. efter de nævnte bestemmelser.

Det tiltrædes endvidere, at han er frakendt førerretten i 10 år.

Landsretten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på det, der er anført af byretten. Tiltalte er for landsretten fundet skyldig i 38 forhold af bedrageri og forsøg herpå begået systematisk over en periode på knapt to år med et samlet udbytte på ca. 1,9 mio. kr. Tiltalte må anses for at have haft en central rolle i forbindelse med forholdene, som er gennemført under anvendelse af "stråmænd". Han er som anført endvidere fundet skyldig i systematisk momssvig af særlig grov karakter, hvorved han over en periode på godt to år har unddraget sig betaling af moms på ca. 2,6 mio. kr. Hertil kommer overtrædelse af våbenloven og flere forhold med overtrædelse af færdselsloven. Henset til forholdenes karakter er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget. Da det i det væsentlige beror på tiltalte, at dele af sagen er blevet så gammel, kan dette ikke tillægges vægt.

Under hensyn til det ovenfor anførte om landsrettens bevisvurdering tiltrædes det, at T2 skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 9 måneder og med en tillægsbøde på 136.000 kr. efter de nævnte bestemmelser, idet dog straffen for overtrædelse af registreringsafgiftsloven fastsættes efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3.

Efter straffelovens § 61, stk. 1, omfatter straffen tillige den betingede dom på 40 dages fængsel, som tiltalte blev idømt ved Byrettens dom af 5. februar 2014.

Ved fastsættelsen af denne tillægs- og fællesstraf er der lagt vægt på det, der er anført af byretten.

Uanset at tiltaltes alder på gerningstidspunktet og det forhold, at han i det væsentlige kan anses for at have medvirket til sin fars omfattende kriminalitet, kunne tale for en betinget dom, finder landsretten ikke grundlag herfor. Der er herved navnlig lagt vægt på, at han ved dommen af 5. februar 2014 er fundet skyldig i berigelseskriminalitet begået efter byrettens dom i denne sag.

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse om konfiskation.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse skal de tiltalte betale erstatning som nedenfor bestemt, idet de øvrige erstatningskrav i de forhold, hvor der er sket domfældelse, henvises til civilt søgsmål under henvisning til, at landsretten ikke har haft fornødent grundlag for at tage stilling til disse erstatningskrav under denne sag. Efter omstændighederne forrentes samtlige erstatningskrav fra byrettens dom.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten således dommen i det omfang, den er anket.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Byrettens dom af 29. februar 2012 i sagen mod T1 stadfæstes med den ændring, at bøden fastsættes til 33.000 kr. Forvandlingsstraffen er uændret.

Byrettens dom af 21. marts 2013 i sagen mod T1 og T2 stadfæstes i det omfang, den er anket, idet de domfældte dog skal betale erstatning som nedenfor bestemt.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Tiltalte T1 skal inden 14 dage betale følgende erstatninger, som forrentes med procesrente fra byrettens dom:

37.800,00 kr.

til F11-bank

(forhold 1,4)

25.495,00 kr.

til DER

(forhold 1,8)

6.090,00 kr.

til DER

(forhold 1,9)

42.154,00 kr.

til Telia

(forhold 1,10)

35.000,00 kr.

til F7-bank

(forhold 1,19 - punkt 1)

55.684,73 kr.

til F2-bank

(forhold 1,43)

93.745,00 kr.

til XL Byg

(forhold 1,60)

96.912,20 kr.

til Bygma

(forhold 1,61)

48.872,06 kr.

til Stark

(forhold 1,63)

4.866,82 kr.

til OK Benzin

(forhold 2,6)

8.267,00 kr.

til Q8

(forhold 2,7)

245.261,00 kr.

til F4-finans

(forhold 2,18)

33.710,00 kr.

til F5-lån

(forhold 2,22)

29.927,45 kr.

til F2-bank

(forhold 2,44)

5.219,09 kr.

til Jet

(forhold 3,24)

15.448,00 kr.

til F1-bank

(forhold 4,36)

51.254,04 kr.

til Telenor

(forhold 4,37)

6.088,00 kr.

til OK Benzin

(forhold 4,38)

10.500,00 kr.

til F8-lån

(forhold 4,40)

29.941,70 kr.

til F2-bank

(forhold 4,42)

47.413,98 kr.

til Bygma

(forhold 4,47)

55.429,47 kr.

til XL byg

(forhold 4,49)

23.625,00 kr.

til G7 Bureau

(forhold 4,52)

1.400,00 kr.

til G8

(forhold 4,53)

21.000,00 kr.

til G9 Bager

(forhold 4,54)

40.000,00 kr.

til G11

(forhold 4,56)

57.117,04 kr.

til Stark

(forhold 4,67)

Tiltalte T2 skal inden 14 dage betale følgende erstatning, som forrentes med procesrente fra byrettens dom:

115.500,00 kr.

til G4 A/S

(forhold 8)

Tiltalte T1 og T2 skal i forening betale følgende erstatninger, som forrentes med procesrente fra byrettens dom:

30.000,00 kr.

til F5-lån

(forhold 1,12)

30.000,00 kr.

til F7-bank

(forhold 1,19 - ILVA)

32.400,00 kr.

til F3-lån

(forhold 2,17)

33.141,00 kr.

til Leasy

(forhold 3,26)

337.992,00 kr.

til G4 A/S

(forhold 3,30)

114.753,16 kr.

til Magasin konto

(forhold 4,39)

101.995,00 kr.

til G29 Incasso

(forhold 4,46)

32.177,00 kr.

til G6 Biler

(forhold 4,48)

Tiltalte T1 og T2 skal i forening og i forening med V.2 betale følgende erstatning, som forrentes med procesrente fra byrettens dom:

45.886,00 kr.

F7-bank

(forhold 3,25)