Dato for udgivelse
18 dec 2015 16:43
Til
Virksomheder beskæftiget med Export
Sagsnummer
15-3269028
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Beskrivelse af ændringer på angivelsestyper/bestemmelsesland


Efter udlægningen af en ny version af exportsystemet, den 1. december 2015, har det vist sig, at der i EU's del af systemet er implementeret en yderligere ændring, som desværre ikke er blevet meddelt til medlemslandene i tilstrækkelig god tid.

Det betyder, at der er ændret i anvendelsen af landekoder til de enkelte angivelsestyper under rubrik 1.1 så de fremover skal bruges på følgende måde:

  • EX - bruges for alle 3 lande ved udførsel fra EU´s toldområde (undtaget EFTA-lande samt Andorra, San Marino, Makedonien og Tyrkiet).

  • EU - Udførsel fra EU's toldområde til EFTA-lande (Island, Norge og Schweiz (herunder Liechtenstein)) samt til Kontraherende lande og aftalelandene (Andorra, San Marino, Makedonien og Tyrkiet)

  • CO - for alle fællesskabslande ved angivelse af varer under toldoplagsproceduren for at opnå betaling af exportrestitution inden udførsel, eller fremstilling under toldtilsyn og under toldkontrol inden udførsel og betaling af eksportrestitutioner eller til fællesskabsvarer som led i samhandelen mellem dele i Fællesskabets toldområde, for hvilke bestemmelserne i direktiv 77/388/EØF finder anvendelse, og dele af dette område, for hvilke disse bestemmelser ikke finder anvendelse, eller ved samhandel mellem dele af dette område, for hvilke disse bestemmelser ikke finder anvendelse

Denne ændring forventes implementeret i e-Export mandag den 4. januar 2016, fra kl. 06.30. Det endelige tidspunkt for udlægningen vil blive meldt ud via "Driftsmeddelelser" så snart det kendes.

Konsekvenser

Ved filoverførsel tilpasses svartekstkode 6035, således at den stemmer overens med ovennævnte betingelser.

Angivelserne kan udfyldes efter de nye regler umiddelbart efter at rettelsen er implementeret den 4. januar, men af hensyn til rettelsen af virksomhedernes systemer vil det i e-Export være muligt i en kort overgangsperiode indtil den 11. januar 2016, at anvende de hidtidige regler.

Hvis de hidtidige regler anvendes skal man dog være opmærksom på, at angivelsen vil fejle i forbindelse med oversendelsen til udpassagetoldstedet.

Det anbefales derfor, at virksomhedernes systemer ændres til den nye anvendelse hurtigst muligt.

Så længe der indsendes angivelser efter de gamle regler via filoverførsel i overgangsperioden, kan de rettes efterfølgende i on-line løsningen inden der indsættes faktisk ekspeditionstid således, at angivelsestype og landekode stemmer overens, inden angivelsen frigives. Hvis dette ikke gøres og angivelsen derfor ikke tildeles MRN nr., eller virksomheden ikke selv har mulighed for at rette angivelsen, kan der ske henvendelse til Servicedesk told, for at få rettet angivelsen.

Rettelsen er implementeret på TFE den 18. december 2015, således at virksomhederne har mulighed for, at teste ændringerne i deres IT-løsninger med det samme.

Midlertidig

Indtil rettelsen implementeres den 4. januar vil angivelserne fejle i kommunikationen mellem de danske systemer og udganstoldstedet. Dette monitoreres og håndteres løbende af Serivcedesk Told. Dermed kan udførslen ses på udgangstoldstedet. Desværre er det ikke muligt at lave en ny udskrift af angivelsen, hvoraf rettelsen fremgår, hvorfor der kan være uoverensstemmelse mellem det printede udførselsdokument og data i exit-landets system.