Dato for udgivelse | 21 Dec 2015 08:15 |
SKM-nummer | SKM2015.784.SKAT |
Myndighed | SKAT |
Sagsnummer | 15-3144322 |
Dokument type | SKAT-meddelelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Pensionsafkastbeskatning (PAL) |
Emneord | Amortisationsrente, rateopsparing, pensionsbeskatningsloven |
Resumé | Rateopsparing i pensionsøjemed. Amortisationsrenten for 2016 er fastsat til 4,6585 pct. |
Reference(r) | Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 3.
Lovforslag L45, som vedtaget den 18. december 2015
|
Henvisning | Den juridiske vejledning 2015-2, C.A.10.2.2.4.1. |
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, kan en kontohaver, før rateudbetalingen indledes, vælge et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil resultere i lige store årlige rater.
Opgørelsesmetoden for amortisationsrenten i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, 2. pkt., er fra og indkomståret 2016 ændret, jf. § 4, nr. 2 i lovforslag L45, som vedtaget den 18. december 2015.
Med henblik på fastsættelsen af den årlige rate, meddeles det, at amortisationsrenten for udbetalingsåret 2016 herefter i henhold til pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, 2. pkt. kan opgøres til 4,6585 pct.