Sammenfatning

SKAT har revurderet praksis, som fastlagt i TfS 2000,700 om, at postordre-/ e-handelsvirksomheder i forbindelser med forsendelser til kunder kan anvende udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, på virksomhedens indkøb af porto efter særligt lempelige regler.

De særlige lempelige regler for postordrevirksomheder, som er beskrevet i TfS2000,700, ophæves med virkning fra 1. august 2016. Postordre-/e-handelsvirksomheder skal herefter i alle tilfælde anvende momslovens almindelige regler.

Baggrund og problemstilling

Sælger kan i henhold til momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, holde beløb uden for momsgrundlaget, som han modtager fra kunden som godtgørelse af omkostninger afholdt i kundens navn og for kundens regning. Det er en betingelse for at udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, kan anvendes, at sælger bogfører de omhandlede beløb på en udlægskonto, og at han kan redegøre for de enkelte udlægsbeløb.

Hvis et beløb holdes uden for momsgrundlaget som udlæg, har sælger, der foretager udlægget, ikke fradrag for den købsmoms, der er betalt af udlægget, da udlægsreglerne netop medfører, at omkostningerne ikke afholdes af sælger selv, men på vegne af kunden.

Da det efter loven er et udtrykkeligt krav, at omkostningen er afholdt i kundens navn og for kundens regning, skal sælger, som i første omgang betaler for omkostningerne, bede leverandøren om, at udstede faktura til den endelige kunde. Den originale faktura skal sendes til kunden, sammen med den faktura, hvorpå sælger fakturerer udlægget til kunden.

Udlægsordningen efter momsloven indebærer således, at sælger:

• skal udfærdige en opgørelse over det præcise beløb, som virksomheden har lagt ud på vegne af den enkelte kunde,
• skal opkræve det eksakte beløb hos den kunde, som virksomheden har lagt ud for,
• skal videresende den originale faktura vedrørende den udgift, som der er lagt ud for, til den kunde, på hvis vegne udgiften er afholdt.

Ved lov nr. 882 af 19. december 1989 om ændring af merværdiafgiftsloven bl.a. som følge af EF's 18. momsdirektiv, blev momspligten for Postvæsenets udbringning af postpakker ophævet. I forlængelse af lovændringen blev der over for det daværende Momsnævn rejst spørgsmål om, hvorvidt udlægsreglerne herefter kan anvendes på pakkeporto.

Momsnævnet traf afgørelse om, at postordrevirksomheder kan anvende udlægsreglerne på virksomhedens udgifter til pakkeporto, såfremt opnåede rabatter fuldt ud godskrives kunden. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at EF med undtagelsesreglen i 6. momsdirektiv har ønsket at gøre forsendelsesomkostninger billigere.

Daværende Told- og Skattestyrelsen fastlagde på denne baggrund de nærmere betingelser for at anse de omhandlede portoudgifter som udlæg i momslovens forstand, jf. cirkulære F 6742/90, senere erstattet af TfS2000, 700.

Særordningen - som det er frivilligt at benytte - går ud på, at postordrevirksomheder/e-handelsvirksomheder kan anvende udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, på forsendelses-/portoudgifter efter særligt lempelige regler.

Ordningen indebærer, at postordre-/e-handelsvirksomheder i stedet for at fakturere den enkelte postordrekunde det faktiske portobeløb, som postordrevirksomheden forudsætningsvis har lagt ud på vegne af kunden, kan anvende et eller flere standardgebyrer, som helt eller delvist dækker postordrevirksomhedens udgifter til porto og interne forsendelsesomkostninger.

Postordrevirksomheden er i disse tilfælde berettiget til at behandle samtlige portoudgifter under ét, som momsfrie udlæg for kunderne, således at den del af de samlede forsendelsesgebyrer, der modsvares af portoudgifter under udlægsordningen, ikke indgår i den momspligtige omsætning. Gebyrerne skal anføres særskilt over for kunden uden angivelse af, at gebyret indeholder moms.

Når udlægsordningen anvendes, kan postordre-/e-handelsvirksomheden ikke medregne eventuel købsmoms af udgifter, som fragtfirmaer fakturerer til postordre-/e-handelsvirksomheden for forsendelser til kunderne. Udgifterne anses for at være afholdt på kundernes vegne og for kundernes regning.

Det retlige grundlag

Momslovens § 27, stk. 1 har følgende ordlyd:

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

Stk. 2. [...]

Stk. 3. I afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

1) [...]

2) [...]

3) Beløb, som en virksomhed modtager fra aftager som godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto. Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for disse udgifter og kan ikke fradrage afgiften heraf.

[...]"

SKATs opfattelse

Antallet af virksomheder, som benytter udlægsordningen er steget markant siden 2000, hvor de gældende regler trådte i kraft, fordi internethandlen er vokset kraftigt.

Fragt er et konkurrenceparameter for e-handelsvirksomheder. Virksomhederne anvender udlægsordningen, så de ikke skal pålægge moms i de tilfælde, hvor de fakturerer standardgebyrer til kunderne. Samtidig tilbyder de også at sende gratis, hvis en kunde køber for mere end et vist beløb.

SKAT har konstateret, at virksomhederne har vanskeligt ved at administrere udlægsordningen. Mulighederne for fejl er store ved brug udlægsordningen med deraf følgende betydelige tab af momsindtægter for staten.

Det er SKATs opfattelse, at hensynet, som anført i Momsnævnets begrundelse for at tillade at udlægsreglerne kan anvendes, ikke længere er gældende i samme grad, da pakkeporto i videre omfang end tidligere er momspligtig som følge af liberaliseringen af markedet.

Henset til ovenstående er det SKATs opfattelse, at særordningen ikke kan opretholdes.

Virkningstidspunkt og ophævelse

Praksisændringen har virkning fra den 1. august 2016.

Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2016-2, hvorefter styresignalet bortfalder.