Hent bilaget som pdf-udgave her
Bilag 1
Beregningsgrundlaget for Ligningsrådets fastsættelse af befordringssatser for 2005
Ligningsrådet har ved fastsættelsen af befordringssatserne for 2005 valgt at tage udgangspunkt i en benzindreven bil, der efter EU-norm kører mellem 13,3 km/l og 12,5 km/l, men som i den opstillede model antages at køre 12,5 km/l. Ved satsfastsættelsen har Ligningsrådet valgt en listepris på 9,07 kr. pr. liter benzin, reduceret med en skønnet rabat på 0,07 kr. pr. liter = 9,00 kr. Den årlige kørsel er sat til 24.000 km. Ligningsrådet har valgt ikke at lægge sig fast på en bestemt anskaffelsessum for bilen, men har i stedet sat det årlige værditab på bilen til 26.000 kr. De årlige vedligeholdelsesomkostninger er sat til 14.000 kr., der bl.a. omfatter udgifter til service og udskiftning af sliddele, afbalancering af dæk, supplerende rustbehandling og ekstraordinære udgifter til vask, parkering m.v. fordi bilen kører relativt mange km pr. år. De ordinære udgifter til vask og parkering m.v. er sat til 2.600 kr. Udgiften til dæk udgør 3.020 kr., idet prisen på et dæk er sat til 1.100 kr., og et dæk forudsættes at holde 35.000 km i lighed med anbefalingen fra FDM. Forsikringsudgiften er sat til 8.000 kr. Der indgår ikke finansielle omkostninger ved beregningen, idet renter skattemæssigt behandles særskilt, og bilen anses for 100 pct. lånefinansieret.
Den høje sats for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B for erhvervsmæssig kørsel i egen bil er herefter fastsat således:
Variable udgifter:
Brændstof (24.000 x 9,00/12,5) |
17.280 kr.
|
|
Dæk (1.100 x 4 x 24.000/35.000) |
3.017 kr.
|
|
Vedligeholdelse |
14.000 kr. |
|
I alt |
|
34.297 kr. |
I alt pr. km 34.297/24.000 |
1,43 kr./km |
|
Faste udgifter :
Forsikring |
8.000 kr. |
|
Årlig ejerafgift |
3.500 kr. |
|
Vask, parkering mv. |
2.600 kr. |
|
I alt |
|
14.100 kr. |
Kapitalomkostninger:
Samlede udgifter: 74.397 kr. |
I alt pr. km
74.397/24.000 |
3,10 kr./ km |
Den lave sats er fastsat som de variable udgifter 1,43 kr./km + et skønsmæssigt fastsat kilometerafhængigt værditab på 0,25 kr. pr. km i alt 1,68 kr./ km
Det kilometerafhængige værditab skal ses i sammenhæng med, at en brugt bil ved salg alt andet lige opnår en højere pris, såfremt den har kørt mindre end gennemsnittet for årgangen og en lavere pris, dersom den har kørt længere end gennemsnittet for årgangen.
Befordringsfradragssatsen 25 - 100 km er fastsat som den lave godtgørelsessats.
Cykel, knallert eller 45-knallert Satsen for udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel på egen cykel, knallert eller 45-knallert er skønsmæssigt fastsat til 0,40 kr.