Klagen vedrører, at et tysk selskab, som for skatteåret 1995/96 indgår i dansk sambeskatning er anset at have modtaget et skattepligtigt tilskud fra dets tyske moderselskab.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst
Skatteankenævnet har som skattepligtigt tilskud medregnet tabsudligning fra C mbH. (1.904.365 DEM), eller 7.478.441 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Holding A/S var for skatteåret 1995/96 (regnskabsåret 1994) moderselskab for en sambeskattet koncern, herunder med en tysk koncern omfattende bl.a. moderselskabet B mbH og dets datterselskab A GmbH. 

B mbH og A GmbH er ifølge det oplyste sambeskattet i Tyskland efter tyske regler, og ved en aftale af 20. december 1994 har A GmbH forpligtet sig til at overføre ethvert overskud til B mbH, som til gengæld har forpligtet sig til at dække A GmbH´s underskud. Aftalen har virkning fra 1. januar 1994 og løber i 5 år.

Ifølge årsregnskabet for skatteåret 1995/96 har A GmbH et resultat på 0 DEM og en egenkapital på 50.161 DEM. Ved resultatopgørelsen er indtægtsført 1.904.365 DEM, som er overført fra B mbH til udligning af A GmbH´s driftsøkonomiske underskud i 1994. 

Ved opgørelsen af den selvangivne sambeskatningsindkomst for Holding A/S for skatteåret 1995/96 indgår det tyske datterselskab med en skattepligtig indkomst på -566.510 DEM. Ved opgørelsen er udligningsbeløbet på 1.904.365 DEM, som er indtægtsført regnskabsmæssigt, tilbageført skattemæssigt.

Der er mellem klagerens repræsentant og skattemyndighederne enighed om, at der er tale om økonomiske overførsler mellem de tyske selskaber.

Tabsudligningen på 1.904.365 DEM, som er oplyst at være et udslag af de tyske sambeskatningsregler, er i relation til tyske beskatningsregler - i overensstemmelse med årsregnskabet - udgiftsført i B mbH og indtægtsført i A GmbH. I Tyskland skal der være overensstemmelse mellem det officielle årsregnskab og skatteregnskabet.

Med udgangspunkt i, at tabsudligningen på 1.904.365 DEM, eller omregnet 7.478.441 kr. er et tilskud, som er skattepligtigt for det modtagende selskab, og som ikke er fradragsberettiget for det ydende selskab, er der ved indkomstansættelsen for skatteåret 1995/96 for A GmbH medregnet 7.478.441 kr., jf. statsskattelovens § 4.

For så vidt der under sagens behandling for skattemyndighederne har været henvist til, at tabsudligningen efter de tyske regler svarer til de danske regler om fordeling af skatterne under sambeskatningen, jf. sambeskatningsvilkår 2.5.2, har skatteankenævnet ikke fundet grundlag for at anse nogen del af tabsudligningen for omfattet af dette sambeskatningsvilkår. Det er herved bl.a. bemærket, at vilkåret efter sin ordlyd udtrykkeligt kun gælder danske sambeskattede selskaber.

Repræsentanten har fremsat påstand om, at den påklagede regulering bortfalder.

Tabsudligningen kan ikke anses som et tilskud, der er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Den økonomiske overførsel ifølge aftalen af 20. december 1994 er sket mellem tyske selskaber efter sambeskatningsreglerne i Tyskland, hvor der er dikteret nogle betingelser for at kunne få modregnet underskud i udbytteskat m.m. Moderselskabet skal inddække datterselskabernes underskud, og datterselskaberne skal til gengæld aflevere deres overskud til moderselskabet. Der er tale om gensidigt bebyrdende aftaler af mindst 5 års varighed, hvor man på forhånd ikke ved, hvilket selskab, der nyder godt af aftalen.

Der er således tale om en fuldstændig kommerciel bebyrdende aftale, der er milevidt fra en tilskudssituation, hvor moderselskabet vælger at "forære" datterselskabet noget.

For det af sagen omhandlede år var der ikke hjemmel til at beskatte frivillig overflytning af regnskabsmæssige værdier i form af rentefritagelse, jf. retstilstanden som fastslået af Højesteret. Beskatning, når der som her er tale om en gensidigt bebyrdende aftale, der endda er lovreguleret i Tyskland, må så virke overraskende.

Beskatningen bør endvidere frafaldes, jf. herved Ligningsrådets afgørelse af 19. november 2002 i SKM2002.659.LR (TfS 2003.95), hvor man ikke finder, at der er et krav om modsætningsslutning fra selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1. Betingelserne for tysk sambeskatning kan oversættes til, at moderselskabet ved sambeskatningens ophør skal sørge for, at datterselskabet har samme kapital som ved starten af sambeskatning. Det vil derfor være helt naturligt at betragte kompensationen for supplering af egenkapitalen (den regnskabsmæssige).

Synspunktet, at der ikke er grundlag for tilskudsbeskatning med henvisning til sambeskatningsvilkår 2.5.2. om fordeling af skatter under sambeskatningen, er ikke opretholdt.

Det tyske moderselskab B mbH og det tyske datterselskab A GmbH indgår begge for skatteåret 1995/96 (regnskabsåret 1994) i sambeskatning med det danske moderselskab Holding A/S.

Klagen vedrører, at et beløb på 1.904.364 DEM (eller omregnet 7.478.441 kr.), som i regnskabet for A GmbH for regnskabsåret 1994 er indtægtsført som vedrørende tabsudligning fra B mbH, ved den påklagede regulering er anset for et skattepligtigt tilskud fra det tyske moderselskab til det tyske datterselskab, jf. statsskattelovens § 4. Til støtte for, at der ikke er grundlag for beskatningen, er der bl.a. henvist til, at tabsudligningen er et udslag af de tyske sambeskatningsregler.

Det fremgår af den af Ligningsrådet i henhold til selskabsskattelovens § 31 fastsatte anvisning for sambeskatning af selskaber, at sambeskattede selskaber er undergivet de til enhver tid gældende vilkår, og at indkomsten for et af sambeskatningen omfattet udenlandsk selskab opgøres efter danske regler, jf. herved for skatteåret 1995/96 TS cirkulære 1995-9, punkt 2 og punkt 2.7. Indkomsten for de to tyske selskaber, herunder datterselskabet A GmbH, må derfor i relation til beskatningen her i landet opgøres efter danske regler.

Tabsudligningen fra B mbH til datterselskabet A GmbH må i overensstemmelse med den påklagede regulering anses som et tilskud til det tyske datterselskab, der er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4. Det er herved lagt til grund, at der ved tabsudligningen er sket en endelig økonomisk overførsel fra moderselskabet til datterselskabet, som også er indtægtsført regnskabsmæssigt.

Det bemærkes, at der således heller ikke er tale om beskatning af en fikseret indtægt, og at der i øvrigt ikke ses at være fremkommet oplysninger, som kan begrunde en ændring af den påklagede regulering.

Den påklagede regulering stadfæstes derfor.