Vestre Landsrets dom af 18. marts 2004, 11. afdeling, S-2666-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Per Bøgh Jensen).

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Eva Staal og Rikke W. Sørensen (kst.) med domsmænd

----------

Aalborg byret dom af 18. august 2003, 12. afdeling, SS 12.3168/02

I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T ifølge anklageskrift af 27. september 2002 til straf for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved for indkomståret 1994 at have indgivet urigtig selvangivelse, idet tiltalte ikke har selvangivet overskud af selvstændig virksomhed på i alt 158.536,00 kr., hvorved det offentlige er unddraget skat på i alt 75.599 kr.

2.

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 1995, 1996 og 1997, ikke rettidig at have meddelt skattemyndighederne, at indkomsten ikke indeholdt overskud ved selvstændig virksomhed, opgjort til henholdsvis 75.215 kr., 101.775 kr. og 59.203 kr., hvorved det offentlige er unddraget skat på i alt 110.486 kr.

3.

arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, pkt. a,

ved for indkomståret 1994 at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, hvorved statskassen er unddraget 7.948 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.2 og V.3 har forklaret som gengivet i retsbogen.

Domsmandsrettens bemærkninger

Efter bevisførelsen lægger domsmandsretten til grund, at vidnet V.2 reelt blev betalt af tiltalte for at påtage sig hvervet som komplementar i Konsulenten K/S. Der blev aldrig holdt generalforsamlinger eller bestyrelsesmøder i selskabet og ikke udfærdiget regnskaber. Af tiltaltes forklaring fremgår videre, at Konsulenten K/S aldrig har haft en bank- eller girokonto, idet alle ud- og indbetalinger skete kontant via tiltalte. Ifølge tiltaltes og vidnet V.2s forklaringer var der ingen aftaler om tiltaltes aflønning eller fordeling af eventuelt overskud i selskabet. Det findes herefter bevist, at der ikke var reel adskillelse mellem tiltaltes og selskabets økonomi, idet ingen andre end tiltalte havde indflydelse på selskabets drift, og idet tiltalte frit kunne tage midler ud af selskabet.

Idet tiltalte ikke har bestridt den talmæssige opgørelse af de udeholdte beløb, findes det således bevist, at tiltalte ikke har selvangivet overskud for indkomståret 1994 og med forsæt til unddragelse har undladt at oplyse om overskud i indkomstårene 1995, 1996 og 1997 og har unddraget statskassen arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 1994, alt med de beløb som er anført i anklageskriftets forhold 1, 2 og 3.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 1 og § 16, stk. 3,jf. stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, pkt. a, til fængsel i 40 dage.

Da det findes upåkrævet, at straffen fuldbyrdes nu, udsættes fuldbyrdelsen af straffen i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, som bestemt nedenfor. Domsmandsretten har ved bestemmelsen om udsættelse af fuldbyrdelsen taget hensyn til den tid, der er forløbet siden de skete unddragelser.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 190.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 20 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 40 dage.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår af,

at	tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte betaler en tillægsbøde på 190.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 18. marts 2004, 11. afdeling, S-2666-03

Retten i Aalborg, 12. afdeling, har den 18. august 2003 afsagt dom i 1. instans (SS 12.3168/02).

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, navnlig således, at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at det i forhold 1 efter ordet "ved" tilføjes "med forsæt til at unddrage det offentlige skat".

Tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden i forhold 1 gjort gældende, at tiltalte ikke har haft forsæt til at unddrage skat, da virksomheden var overdraget til sønnen. Til støtte for frifindelsespåstanden i forhold 2 har tiltalte gjort gældende, at de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 var for høje, og skattekontrolloven foreskriver, at man skal reagere, hvis indkomsten er ansat for lavt. Forhold 3 er forældet, og derfor skal tiltalte frifindes i dette forhold.

Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om forsæt i forhold 1 anført, at konstruktionen med kommanditselskabet er en fiktion, og derfor er der tale om forsæt. I forhold 2 har tiltalte overtrådt skattekontrollovens § 16 ved ikke inden de frister der var angivet i årsopgørelserne, der var udfærdiget på grundlag af printselvangivelserne, at have meddelt skattevæsenet, at der ikke var medtaget indtægter fra selvstændig virksomhed.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.2 og V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han er uddannet på et revisionskontor, men han er ikke registreret revisor. Han har beskæftiget sig med revisorarbejde hele sit voksenliv. Det var hans ide at stifte Konsulenten i 1993. Det var ikke for at spare skat, at der blev stiftet et kommanditselskab. Fordelen ved et kommanditselskab var, at det ikke kostede 125.000 kr. at stifte selskabet. Han kunne ikke selv stå som ejer af et selskab, og hans søn var interesseret i at overtage virksomheden. Det var meningen, at han efter nogle år ikke skulle arbejde i selskabet. Efter nogle år fandt sønnen dog ud af, at han ikke var interesseret i at overtage virksomheden. Der var ingen good will værdi med de få klienter, og derfor betalte sønnen ikke noget for virksomheden. I 1995 var der indtægter fra honorarer på 107.450 kr., men pengene blev brugt til udgifter, og der var ikke noget overskud, efter at også udgifterne til bilen var blevet betalt. I 1995 fik han ikke udbetalt dagpenge, således som det fremgår af selvangivelsen for 1995, men han fik udbetalt knap 30.000 kr. i løn, og dette beløb er opgivet til skattevæsenet. Det, der var i overskud i 1996 og 1997, beholdt han uden at opgive en lønindtægt til skattevæsenet. Han havde aftalt med V.1 i forbindelse med modtagelsen af et bødeforlæg med dagbøder i efteråret 1996, at han - indtil landsskatterettens afgørelse forelå ikke skulle foretage sig noget. Han orkede ikke at brokke sig over de for høje skønsmæssige ansættelser, og han har derfor betalt skat af mere end han har tjent i 1995, 1996 og 1997.

V.2 har supplerende forklaret, at han havde forstand på EDB, og derfor talte han med tiltalte om, at vidnet skulle hjælpe tiltalte. Da det senere kom på tale, at han skulle overtage virksomheden, modtog han et beløb, men han husker ikke i dag, hvor meget han modtog. Han har ikke siden modtaget penge eller set regnskaber.

V.1 har supplerende forklaret, at han indkaldte tiltalte til et møde i slutningen af 1996 vedrørende drøftelse af selvangivelsen for 1993, men tiltalte meldte afbud til mødet.

Det var nok først i 1996, at skattevæsenet fik kendskab til Konsulenten. Vedrørende indkomståret 1994 modtog man på et tidspunkt noget materiale fra ... Kommune, og dette materiale blev brugt til ligning af tiltalte. Udsendelsen af selvangivelser styres af forskudregistreringen, og skatteforvaltningen foretager ikke manuel udsendelse af selvangivelser og de tilhørende årsopgørelser. Når tiltalte har modtaget printselvangivelser for 1995, 1996 og 1997, må det være fordi han ikke har forskudregistreret indtægter ved selvstændig virksomhed. Man får heller ikke en printselvangivelse, hvis man har skibsanparter. Han kan ikke forklare, hvorfor de pålagte dagbøder ikke er blevet inddrevet. Han havde heller ikke bemyndigelse til at indgå aftale med tiltalte som forklaret af denne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte for indkomståret 1994 skal beskattes af beløbet på 158.536,00 kr., og at han må have været klar over dette. Det tiltrædes således, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.

Landsretten finder ikke, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage det offentlige skat efter, at skattemyndighederne på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt i 1996 - rettede henvendelse til tiltalte vedrørende aktiviteterne i Konsulenten K/S. Herefter og efter det i øvrigt foreliggende frifindes tiltalte i forhold 2, ligesom han frifindes i forhold 3, som må anses for forældet.

Straffen fastsættes herefter i medfør af skattekontrollovens 13, stk. 1, til en bøde på 120.000 kr. med forvandlingsstraf som anført nedenfor.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at tiltalte skal betale en bøde på 120.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.