Klagen skyldes, at regionen har afvist at give toldgodtgørelse efter toldkodeksens artikel 238.

Landsskatterettens afgørelse

ToldSkat Regions afgørelse stadfæstes. 

Sagens oplysninger

Klageren er en virksomhed, der producerer arbejdstøj. Størstedelen af produktionen foregår i 3. lande under proceduren for passiv forædling. En del af tøjet importeres dog under den almindelige importprocedure.

Den 21. august 2003 indfortoldede klageren under den almindelige importprocedure en sending tøj fra Hong Kong. Varerne blev ved indfortoldningen angivet til fri omsætning og frit forbrug. Toldværdien blev angivet til i alt 607.022 kr. og den tarifmæssige told til 74.056,60 kr., svarende til 12,2 %.

Ved udgangen af september 2003 returnerede klageren imidlertid hele sendingen af tøj til leverandøren i Hong Kong, idet varerne ikke svarede til det, som klageren havde bestilt.

Klageren ansøgte herefter ved skrivelse af 3. november 2003 regionen om godtgørelse af den betalte told. Af skrivelsen, der var bilagt indfortoldningspapirerne, korrespondance mellem klageren og leverandøren samt debetnota, fremgår følgende:

”(…)
I henhold til telefonsamtale d.d. beder jeg om at få returneret told på vedlagte importforsendelse. Forsendelsen er desværre allerede returneret, da vi på det givne tidspunkt fik udskiftet vor indkøbschef, hvilket bevirkede en vis forvirring omkring denne forsendelse. Vi er godt klare over at det er for sent, men da det er en betydelig told som vi på daværende tidspunkt har betalt for forsendelse beder vi Dem om have for øje at vi grundet mange interne ting ikke fik meldt det korrekt i systemet. 

Textilerne bliver returneret da de ikke er bestillingssvarende.

Årsag til ikke bestillingssvarende skyldes dårlige syninger samt vattering af ringe kvalitet.

Vor leverandør har erkendt manglerne, og de returneres på hans regning.
(…)

Vi håber I vil se med milde øjne, da det drejer sig om rigtig mange penge, og om ikke andet såfremt vi kan finde en løsning når varerne kommer retur i form af returvarer, så vi ikke skal betale toldbeløbet 2 gange, så ville jeg være dybt taknemmelig.
(…)”

ToldSkat Fyn, Regions afgørelse

Regionen har afvist at yde godtgørelse efter toldkodeksens artikel 238.

Efter Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om indførelse af visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen artikel 884, er det en betingelse, at en ansøgning om godtgørelse er afgivet og behandlet, før der disponeres over de varer, som ansøgningen vedrører, dvs. forinden varerne genudføres. Idet varerne allerede var genudført på tidspunktet for klagerens anmodning om toldgodtgørelse, kan der ikke ydes godtgørelse af den betalte told. Der er ikke mulighed for dispensation fra denne regel.

Der er henvist til toldvejledningen afsnit A.21.2.2.2.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til toldgodtgørelse.

Der er ikke bevidst foretaget en omgåelse af reglerne ved at genudføre varerne uden regionens godkendelse, og før der var anmodet om godtgørelse af tolden. Der er alene sket en fejl som følge af omrokering af personalet og ukendskab til lovgivningen, der har betydet, at procedurerne ikke har været fulgt.

Der er ikke hjemmel til at nægte godtgørelse af et beløb, der retmæssigt tilhører klageren.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks artikel 238, fremgår følgende:

”1. Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det bogførte beløb for disse afgifter vedrører varer, der er henført under den pågældende procedure, og som afvises af importøren, fordi de på det tidspunkt, der er omhandlet i artikel 67, er defekte eller ikke svarer til betingelserne i den kontrakt, på grundlag af hvilken varerne er blevet indført.

Med defekte varer som omhandlet i første afsnit sidestilles varer, som er blevet beskadiget inden frigivelsen.

Godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter er betinget af, at

a) Varerne ikke er blevet taget i anvendelse, bortset fra den anvendelse, der var nødvendig for at konstatere, at de var defekte eller ikke-bestillingsvarende  
b) varerne udføres fra Fællesskabets toldområde. 
     (…)”

Af toldkodeksens artikel 239, fremgår følgende:

”1. Godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter kan indrømmes i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238,
og som fastlægges efter udvalgsproceduren
- og som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. De situationer, hvor denne bestemmelse finder anvendelse, samt de nærmere procedureregler herfor fastlægges efter udvalgsproceduren. Godtgørelsen eller fritagelsen kan undergives særlige betingelser.
(…)”.

Af Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks artikel 883, fremgår følgende:

”Den besluttende toldmyndighed kan give tilladelse til, at de toldformaliteter, som i givet fald vil kunne danne grundlag for godtgørelsen eller fritagelsen, afsluttes, inden den har truffet afgørelse om godtgørelses- eller fritagelsesansøgningen. En sådan tilladelse foregriber på ingen måde afgørelsen om den pågældende ansøgning.”

Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 884, fremgår følgende:

”Så længe der ikke er truffet afgørelse om godtgørelses- eller fritagelsesansøgningen, må den vare, som vedrører det afgiftsbeløb, der ansøges om godtgørelse af eller fritagelse for, ikke flyttes til et andet sted end angivet i ansøgning, uden at ansøgeren på forhånd har underrettet det i artikel 879 nævnte toldsted, som skal underrette den besluttende toldmyndighed herom, jf. dog artikel 883.”

Det lægges til grund, at de omhandlede varer har været genudført fra EU’s toldområde forinden ansøgningen om toldgodtgørelse blev fremsendt, og uden at toldmyndighederne har godkendt genudførslen.

Under sådanne omstændighederne kan der ikke ydes godtgørelse af den betalte told efter toldkodeksens artikel 238, eller i øvrigt efter toldkodeksens artikel 239, da det må anses som en forudsætning for godtgørelse efter disse bestemmelser, at ansøgningen herom er indgivet, og en afgørelse er truffet, forinden varerne genudføres, jævnfør herved gennemførelsesbestemmelsernes artikel 884. Dog åbner gennemførelsesbestemmelsernes artikel 883, mulighed for, at varerne kan genudføres, efter at ansøgningen om toldgodtgørelse er indgivet, men før en afgørelse er truffet, forudsat at toldmyndighederne har givet tilladelse hertil, hvilket ikke er tilfældet her. 

Der er således hjemmel til at nægte godtgørelse af told i en situation som nærværende, idet samtidig bemærkes, at reglerne er indført med henblik på at sikre toldmyndighedernes mulighed for at kontrollere, om betingelserne for toldgodtgørelse er opfyldte. Idet varerne har været genudført allerede inden toldmyndighederne har modtaget anmodningen om toldgodtgørelse, har en sådan kontrol ikke været mulig.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.