Dato for offentliggørelse
30 jun 2018 10:44
Serienummer
S nr. 28
Resumé

Vejledningen indeholder retningslinjer for registreringspligt som indberetningspligtig og indberetningspligt til Skattestyrelsen om:

* Renter af indestående mv.

* Livsforsikringer mv.

* Reservefonde

* Obligationer mv.

* Almindeligt udlån/realkreditlignende udlån mv.,

* Prioritetslån mv.

* Kvartalsvis indberetning af renteudgifter. Er fra for 2017 flyttet til en separat vejledning som bliver offentliggjort senere.

Vejledningen er opdateret med de ændringer, der fremgår af årsbrevet vedrørende indkomståret 2016. Årsbrevet er udgivet som en selvstændig systemvejledning på www.skat.dk/ekapital.

Indberetningsvejledningerne er indkomstårsbestemte. Det betyder, at denne vejledning kun gælder for indberetning vedrørende indkomståret 2016.

Hvad er nyt?

I version 1.2:
Styrelsesnavnet er rettet fra SKAT til Skattestyrelsen. Vejledningen er derudover uændret.

I version 1.1:

IRTE/OBLG/URTE/PANT/PADE

Skattestyrelsen indfører fra 1.1.2017 en TINtypekode 3 i alle overnævnte delsystemer med TINtypekode. Koden kan anvendes fra og med årsultimoindberetningen 2016.

TINtypekode 3 kan anvendes, når det trods rimelige anstrengelser ikke har været muligt for den indberetningspligtige at indhente alle de krævede identifikationsoplysninger på valutariske udlændinge.

Ved indberetning med TINtypekode 3 , skal landekoden være forskellig fra DK. Fornavn og efternavn skal endvidere indberettes for at indberetningen ikke afvises. Der indberettes i øvrigt alle de identifikationsoplysninger på kunden, som man er i besiddelse af.

Opmærksomheden henledes på, at selvom der ikke sker afvisning af indberetningen, vil kunderegistreringen stadig være mangelfuld og dermed ikke opfylde kravene til indberetningspligten. Den indberetningspligtige forventes derfor at forsætte med at søge de manglende oplysninger indhentet. Der bør mindst én gang årligt tages kontakt til kunden med henblik på at indhente de manglende oplysninger.

For IRTE og OBLG vil der blive udskrevet et advis, hvis der indberettes via gateway.

IRTE/URTE/PANT/PADE

Indberetningspligten efter skattekontrolloven er ændret jf. Lov nr. af 29/12 2015 således:

  • I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., udgår "til forrentning", og "ydede eller godskrevne renter eller andet afkast" ændres til: ydede, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast.
  • I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., udgår "mod forrentning".
  • I § 8 P, stk. 2, nr. 2, indsættes efter "renter": "og den beregnede renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A.

Det betyder at teksten i vejledningen er ændret så "til forrentning" og "mod forrentning" udgår.

IRTE

Ny kontotype 09

Skattestyrelsen implementerer en ny kontotype 09, der ved årsultimoindberetningen for 2016 og derefter skal anvendes ved indberetning af strukturerede indlån.

Strukturerede indlån, er et indlån, hvor afkastet afhænger af udviklingen i et underliggende papir, fx et aktieindeks.

Der er tale om et produkt, der skal beskattes som et finansielt instrument, på linje med en struktureret obligation.

Indlånet indberettes til system IRTE med "det investerede beløb" og udviklingen i de underliggende papirer indberettes til system FINK, henholdsvis på anskaffelsestidspunktet, pr. 31/12 og på afhændelsestidspunktet.

Kontotypen implementeres, således at de strukturerede indlån kan identificeres.

Afskaffelse af kontotype 18 og 28

Muligheden for at foretage hensættelser på investeringsfondskonti ophørte med udgangen af 1997. Hensætteler, der ikke er anvendt efter senest 6 år, genbeskattes og betragtes herefter ikke som bundne midler.

Der bør således ikke længere være indeståender på kontotype 18 (Investeringsfondskonto) og kontotype 28 (Investeringsfondskonto - reserveret skibsanparter). Der indberettes ikke længere med kontotype 28, men kontotype 18 anvendes fejlagtigt af enkelte institutter.

Skattestyrelsen har tilskrevet de pengeinstitutter der fortsat har indberettet til kontotype 18, og oplyst at indeståender på investeringsfondskonti ikke længere betragtes som bundne midler, og at pengene skal udbetales eller overføres til en ikke bunden konto.

Skattestyrelsen vil afskaffe kontotype 18 og 28. De vil derfor blive slettet fra kontotypeoversigten i indberetningsvejledningen for IRTE.3.1

Ophævelse af skattekontrollovens § 8X.
Skattekontrollovens §8X blev ophævet med virkning fra 1/1-2016. Som følge heraf er der indført en ny hjemmel til indberetning af udenlandsk identifikationsnummer (TIN-nr.) jf. bekendtgørelse nr. 542 af 30/5-2016.

Opmærksomheden henledes på, at det ikke længere er nok at oplyse fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt den pågældende stat udsteder identifikationsnumre.

Pligten til at oplyse identifikationsnummer (TIN-nr.) er udvidet, så den også omfatter udenlandske selskaber.

Det gælder for depoter og konti der er oprettet/aftalt efter den 1/7-2016 eller hvis depoter/konti oprettet før 1/7-2016 ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og ejeren.

Som følge af ophævelsen af Skattekontrollovens §8X, skal der ikke længere indberettes oplysninger om:

  • Renter på børneopsparingskonti tilhørende udlændinge
  • Renter tilhørende diplomater
  • Indberetning på kontotype 30 gevinstopsparingskonti bortfalder 

OBLG

Indberetningspligt på samtlige ejere.Ved oprettelse af depoter efter 1/1-2016, hvor der er mere end to ejere, er der pligt til at oplyse identiteten på samtlige ejere.

Ophævelse af skattekontrollovens § 8X.
Skattekontrollovens §8X blev ophævet med virkning fra 1/1-2016. Som følge heraf er der indført en ny hjemmel til indberetning af identifikationsnummer (TIN-nr.) jf. bekendtgørelse nr. 542 af 30/5-2016.

Opmærksomheden henledes på, at det ikke længere er nok at oplyse fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt den pågældende stat udsteder identifikationsnumre.

Pligten til at oplyse identifikationsnummer (TIN-nr.) er udvidet, så den også omfatter udenlandske selskaber.

Det gælder for depoter og konti der er oprettet/aftalt efter den 1/7-2016 eller hvis depoter/konti oprettet før 1/7-2016 ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og ejeren.

Som følge af ophævelsen af Skattekontrollovens §8X, skal der ikke længere indberettes oplysninger om:

  • Renter, udtrækning og overdragelse af obligationer ejet af diplomater
  • Renter, udtrækninger og overdragelser af obligationer ejet på børneopsparingskonti

URTE/PANT/PADE

Skattekontrollovens § 8 X blev ophævet med virkning fra 1.1.2016. Heraf fremgik hjemlen til indberetning af TIN-nr.

Som følge af ophævelsen af SKL § 8 X er der indført en ny hjemmel til indberetning af identifikationsnummer (TIN-nr.) jf. bekendtgørelse nr. 542 af 30/5-2016, som træder i kraft 1/7-2016.

I denne lov er indberetningspligten af TIN-nr. mv. udvidet til også at omfatte indberetninger efter skattekontrollovens § 8 P og 8 Q.
Desuden er indberetningspligten af TIN-nr. også udvidet til at omfatte udenlandske selskaber.

For de indberetningspligtige som ikke tidligere har skulle indhente disse oplysninger, gælder pligten kun for konti der er oprettet/aftalt efter 1/7 2016. Det gælder dog også hvis en konto , der var oprettet/aftalt før 1/7 2016, efterfølgende ændres eller udvides ved aftale mellem den indberetningspligtige og den retmæssige ejer.

Fra og med 1/1 2016 skal der ikke længere indberettes om diplomater.
Se vejledningens afsnit C.4.1.1, C.4.2, D.4.1.1, D.4.2, E.4.1.1 og E.4.2.

OBS: Kvartalsvis indberetning beskrives fremover i særskilt vejledning gældende fra januar kvartal 2017. Vejledningen offentliggøres ultimo 2016.

URTE/PANT

Skattestyrelsen ophæver 2.000 kr. grænsen for restancemarkeringen fra indkomståret 2016 .

Omregningskursen for renter på konto i fremmed valuta er præciseret i afsnit C.4.1.2 og D.4.1.2 under punktet "Renter"

URTE 

Indberetningspligten for syndikerede lån er beskrevet i afsnit C.3.1

Indberetning af restgæld på nødlidende fordringer, der regnskabsmæssigt er nedskrevet er præciseret i afsnit C.4.2.1 under punktet "Restgæld"

PANT

Ved lov nr. 1883 af 29. december 2015 blev der indført indberetningspligt af beregnet renteindtægt efter Kursgevinstlovens §22A for lån med rentegulv.

Loven træder i kraft 1.1.2016 og har virkning for lån der er stiftet, refinansieret eller overtaget den 1. januar 2016 eller derefter.

For at Skattestyrelsen kan genkende denne type lån, implementeres en ny kontotype 32 "Lån med rentegulv", der skal anvendes ved årsultimoindberetningen for 2016 og derefter.

PADE

For indkomståret 2016 og fremefter, skal der ikke indberettes oplysninger om salg af pantebreve.

Præciseringer

I afsnit 8, i den generelle del af vejledningen, er der en præcisering af underretningspligten.

Afsnit 4, Identifikationsoplysninger, er omskrevet. Krav om identifikationsoplysninger på valutaudlændinge er præciseret.

ISBN-nummer
978-87-417-0182-0
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen