Parter

A

(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anna Bastkær Christensen)

Mod

Skatteministeriet

(Advokat Malthe Gade Jeppesen)

Afsagt af byretsdommer 

Karsten Henriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 24. februar 2015, har sagsøger, H1, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgers momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2011 nedsættes med 132.225 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Skatteministeriet har grundlag for at nægte H1 fradrag for købsmoms på i alt 132.225 kr. for brug af firmaet G1 som underleverandør i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2011. H1 hævder i den omhandlede periode at have benyttet G1 som underleverandør til aviskørsel for H1s eneste kunde, G2s.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 9. december 2014 fremgår:

"...

SKAT har nægtet fradrag for købsmoms, med i alt 132.225 kr. vedrørende perioden 1. januar - 31. december 2011, jf. momslovens § 37.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem virksomhedens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig ved et møde med Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, ifølge det oplyste med én ansat. Virksomheden har været registreret for moms og indeholdelsespligt siden 1. august 2007. Virksom- hedens aktivitet er vognmandskørsel, post -og kurertjenester. Virksomheden har kun haft en stor kunde, G2.

Ifølge virksomhedens bogføring har virksomheden anvendt underleverandører til kørsel for virksomhedens kunde. I perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011 er der bogført 132.225 kr. på konto 2110, konto for fremmed arbejder.

Dokumentation i form af købsfakturaer

Som dokumentation for køb i 2010 er der fremlagt 6 fakturaer. Ifølge fakturaerne er de udstedt til virksomheden af G1 fakturanr. 9335 - 9340, for i alt 54.000 kr., tillagt moms 13.500 kr. Vedrørende betaling anføres det af fakturaen fx kontant, kontant betaling, afregning kontant, eller ingenting.

Virksomhedens CVR-nr. fremgår ikke af fakturaerne. Der foreligger ikke bankoverførsler som dokumentation for virksomhedens betaling af fakturaer. Ifølge det oplyste er sket kontant. Der foreligger ingen skriftlig aftale mellem virksomheden og G1 vedrørende leverancer. Ifølge virksomhedens revisor er aftale indgået mundtligt.

G1 har for 2010 og 2011 ikke angivet et momstilsvar, og blev afmeldt fra momsregistrering fra d. 2. juni 2010.

Herudover er der ikke fremlagt fakturaer udstedt til virksomheden, som dokumentation for køb.

Anden dokumentation

Som dokumentation for køb i 2010 er der videre fremlagt 20 fakturaer, udstedt til G1, fakturaer for i alt 233.500 kr., tillagt moms på 58.375 kr. Fakturanr. 9391 - 9397 i 1. halvår, og for 2. halvår fakturanr. 9341- 46 og 9351- 9357. Dog er faktura nr. 9343 i hånden ændret til 9335. Det fremgår at fakturaerne er udstedt af virksomheden.

Videre er der fremlagt 24 fakturaer for 2011, som også er udstedt af virksomheden, til G1, for i alt 241.400 kr., tillagt moms på 56.600 kr. For 2011 foreligger fakturanr. 9401-9406 for de 3 første måneder, for den næste periode fakturanr. 1787-1798 og nr. 1951, og for de sidste 3 måneder nr. 9415-9419.

De fakturaer, som er udstedt til virksomheden, og de fakturaer som er udstedt til G1 har samme design, og samme opbygning i øvrigt, ligesom fakturanummerrækkefølgen for fakturaer udstedt til virksomheden i januar - marts 2010, faktura nr. 9335 9340, hænger samme med fakturaer i serie udstedt til G1, faktura nr. 9341 - 9346, perioden juli - august 2010. Vedrørende faktura nr. 9335 foreligger én faktura udstedt af G1 og én faktura udstedt af virksomheden.

SKATs afgørelse

Virksomhedens købsmoms for perioden 1. januar 2010 - 30. juni 2012 er forhøjet med 132.225 kr.

De 50 fremlagte fakturaer kan ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret og betalt. I en situation som den foreliggende, hvor der ikke er dokumentation for betalingsoverførslerne mellem parterne, og hvor der ikke foreligger specificeret oplysninger om ydelsens størrelse og art, påhviler det den, der fradrager momsen, at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for betaling af de 50 fakturaer. Fakturaerne fra G1 indeholder ikke specifikation af det udførte arbejde og timesatser. Der er ikke udfærdiget skriftlig kontrakt mellem virksomheden og G1. G1 har ikke angivet momstilsvar i den periode virksomheden har været momsregistreret.

Virksomheden har anvendt G1. G1 har udfærdiget 11 fakturaer i perioden 1. januar 2. juni 2010. I den periode har G1 været momsregistreret, dog uden at angive et momstilsvar, og G1 blev afmeldt d. 2. juni 2010. I perioden 3. juni 2010 til 31. december 2011 har G1 udfærdiget 39 fakturaer med moms til virksomheden.

Videre er det anført, leverandøren ikke havde registreret en varevogn/personbil i 2010 og i perioden 28. september - 4. oktober 2011 ses alene en personbil registreret. Dermed er det ikke realistisk at G1 har foretaget kørsel for virksomheden.

Der er i erklæringen fra leverandøren om det udførte arbejde, jf. nedenfor, anvendt en forkert adresse, idet G1s indehaver, ifølge CPR-nr. Registret, er flyttet til ny adresse tidligere på året.

Virksomhedens opfattelse

Der nedlægges påstand om, at virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 skal nedsættes med 132.225 kr.

Der er ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at den pågældende underleverandør reelt har udført arbejdet i overensstemmelse med de fremlagte fakturaer.

G1, CVR-nr. ...11, blev ifølge Det centrale Virksomhedsregister drevet fra adressen Y1

G1 har udfærdiget 11 fakturaer i perioden 1. januar - 2. juni 2010, hvor virksomheden har været momsregistreret. I perioden 3. juni 2010 - 31. december 2011, blev der udfærdiget 39 fakturaer med moms til H1. Således er der i alt udstedt 50 fakturaer fra G1 til H1 for det udførte arbejde.

Det fremgår af disse fakturaer, at der er sket betaling for kørsel i en nærmere angiven periode. Herudover indeholder samtlige fakturaer fortløbende fakturanummer, samt klar identifikation af virksomheden G1, samt H1. Det fremgår ligeledes af disse fakturaer, at der er blevet kvitteret for kontant betaling samt påskrevet underskrift.

Som dokumentation for, at G1 reelt udførte et arbejde for H1, fremlægges erklæring fra indehaveren af G1, hvor det fremgår, at der er udført arbejde i overensstemmelse med de udstedte fakturaer, og at betaling er sket kontant.

Det følger af H1 kontokort, at der er indsat en lang række beløb, hvoraf der også er betalt moms. Disse beløb stemmer overens med de udstedte fakturaer fra G1.

I 2009 foretog SKAT en kontrol af virksomhedens skatte- og momsmæssige forhold vedrørende indkomståret 2008. Af skrivelsen fremgår, at SKAT i november 2009 anmodede om fremsendelse af en række oplysninger, herunder årsregnskab, bankkontoudskrifter og dokumentation for fremmed arbejde. Det bemærkes, at virksomheden også i 2008 benyttede samme fremgangsmåde i relation til kontant betaling af virksomhedens underleverandør. Virksomheden fremsendte det ønskede materialer til SKAT, som godkendte dette samt “grundlaget for din skat på de punkter vi har undersøgt" dvs. bl.a. virksomhedens anvendelse af underleverandører.

Virksomheden er berettiget til at opnå momsfradrag for de afholdte udgifter til fremmed arbejde, idet der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter til fremmed arbejde.

Det gøres ligeledes overordnet gældende, at der ved vurderingen skal lægges vægt på, at virksomheden i kraft af SKATs kontrol for 2009 har haft en berettiget forventning om, at kontant betaling af underleverandøren kan godkendes i skatte -og momsmæssig henseende.

Det gøres endvidere gældende, at virksomheden har dokumenteret, at arbejdet er udført af den pågældende underleverandør, der tillige har erklæret dette overfor SKAT. På denne baggrund kan det ikke tillægges selvstændig betydning, at underleverandøren ikke selv har afregnet korrekt moms.

Af EF-Domstolens sag C-438/09 af 22.12.2010, tager EF-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet (henvist til sjette momsdirektiv i dommen), herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er momsregistreret.

Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura;

“...

Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a) at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3.

..."

Til spørgsmålet om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er momsregistreret, udtaler EF -Domstolen i sagens præmis 35 og 36 følgende;

“...

Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastlå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fradrage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépitö, Sml I, s. 8791, præmis 40).

En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2, for aftageren af tjenesteydelserne.

..."

Det fremgår klart af EF-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person fradrag med den begrundelse, at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligter i henhold til regler om momsregistrering af virksomhed.

EF-Domstolen udtaler videre i præmis 37 angående medlemsstaternes mulighed for at fastætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer:

"...

Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan fastætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag  af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94, C340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide mfl., Sml.I s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen, præmis 65 og 66.).

..."

Indeholder nationalret derfor bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser ikke anvendes sådan, at retten til fradrag af moms systematisk anfægtes.

At betalingerne af fakturaerne er sket kontant, kan ikke danne grundlag for at nægte fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til fremmed arbejde med den begrundelse, at ydelserne ikke er leveret.

For det første er det i praksis accepteret, at kontantbetalinger er en anerkendt betalingsmåde. Det er hertil dokumenteret i nærværende sag, at betalingerne er sket kontant. For det andet indeholder hverken momsloven, momsbekendtgørelsen eller EU-retten bestemmelser om, at betalinger af fakturaer ikke må foretages kontant. For det tredje er det overvejende sandsynligt, at leveringen af ydelsen er sket, eftersom virksomhedens storkunde, G2, ville have tilbageholdt betaling for de mange leverancer direkte overfor virksomheden.

Det fremgår af både af fakturaerne, og transporterklæringen, at betaling for de 50 fakturaer er foretaget kontant.

Det følger af Landsskatterettens utrykte kendelse, Journal nr. 12-0236744, at Landsskatteretten anerkender kontante betalinger. I sagen var virksomheden reelt ikke i stand til at dokumentere, at der var sket kontant betaling, idet de udskrevne dags dato kvitteringer ikke var udskrevet i kronologisk orden. Herudover var det heller ikke muligt at identificere kvitteringsudstederen. På trods heraf kom Landsskatteretten frem til, at virksomheden var i stand til at sandsynliggøre, at der havde været afholdt udgifter til fremmed arbejde.

Væsentligt for nærværende sag er at bemærke, at SKAT, som en følge af ovennævnte sags resultat, imødekom klagerens anmodning om genoptagelse af spørgsmålet vedrørende virksomhedens fradrag for købsmoms i relation til virksomhedens udgifter til fremmed arbejde. På baggrund af ovennævnte sag kan det udledes, at der består en sammenhæng mellem fradragsretten for udgifter til fremmed arbejde i henhold til statsskattelovens § 6, og retten til momsfradrag i henhold til de almindelige regler i momslovens §§ 37-39 - uanset at disse to spørgsmål i henhold til lovgivningen behandles forskelligt.

SKAT har ingen hjemmel i momsloven, momsbekendtgørelsen eller EU-retten til at nægte fradrag for moms, fordi betalingen af fakturaerne er foregået kontant. Momsbekendtgørelsen oplister en række formelle dokumentationskrav. Ingen af disse bestemmelser indeholder krav om, at fakturaen ikke må være betalt kontant. Ligeledes er der ingen positiv hjemmel i EU-retten hertil.

Inden for transportbranchen er brugen af flere leveringsled ofte anvendt. Dette foregår således, at hovedleverandøren modtager en række ordrer fra sine kunder om transport af varer. Denne hovedleverandør benytter sig herefter af en række underleverandører til at foretage transporterne. Disse underleverandører benytter sig igen af sine underleverandører til at udfærdige den endelige transport.

I nærværende sag er hovedleverandøren G2, og underleverandørerne er hhv. H1 og G1.

Denne leveringskæde betyder, at kundens ordre bliver leveret af G1 på vegne af H1, der har fået transporten af kundens medkontrahent, G2. Betydningen af denne konstruktion er, at G2-Distribution således misligholder sin aftale med kunden, såfremt G1 ikke udfører transporten. I nærværende sag er det således usandsynligt, at ydelsen ikke er leveret, da dette ville have medført et krav fra G2 mod H1.

Dokumentationskravene til en faktura følger af momsbekendtgørelsen, herunder særligt §61. De omtvistede punkter ved fakturaerne er § 61, stk. 1, nr. 5 og nr. 7.

For det første er den danske lovtradition pragmatisk, hvilket betyder, at blot fordi et formalitetskrav ikke er tilstrækkeligt opfyldt, bevirker det ikke ugyldighed.

For det andet følger det af Den juridiske vejledning, at det navnlig er oplysninger om personen, der udsteder fakturaerne og arten af de leverede tjenesteydelser, der har betydning for fradragsretten.

Fakturaerne er udstedt af G1, Y1, med CVR-nr. ...11, og opfylder dermed kravet i momsbekendtgørelsen § 61. Det fremgår ligeledes af fakturaerne, at de angår kørsel. Hertil skal det bemærkes, at G1 kun udfører kurervirksomhed, og at der derfor ikke kan være tvivl om, at det er transport af varer i en given periode.

For det tredje kan denne situation med rette sammenlignes med EF-Domstolens praksis om afgrænsningen af den enkelte leverance overfor blandede transaktioner. I de tilfælde, hvor den blandede transaktion er sammensat af en flerhed af delleverancer, der isoleret set skal undergives en forskelligartet behandling i henhold til momssystemet, har sondringen stor betydning. Det følger bl.a. af EF-Domstolens afgørelse, sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd., præmis 27, at spørgsmålet vedrørende en transaktions omfang har særlig betydning ved fastlæggelsen af leveringsstedet, fastættelsen af, hvilken afgiftssats der skal anvendes, samt i forbindelse med vurderingen af, i hvilket omfang en transaktion er omfattet af en afgiftsfritagelse. EF-Domstolen begrunder altså sondringen mellem leverancernes art, fordi det er en nødvendighed i forhold til leverancernes forskelligartede behandling i momssystemet.

I nærværende sag udgør alle ydelser transport af leverance, og skal således behandles på samme måde i forhold til momslovgivningen. Årsagen til specifikation af det udførte arbejde har derfor ikke betydning for momsfritagelsen, da alle leverancer skal behandles ens.

Det kan på den baggrund ikke have betydning for muligheden for fradrag efter momsloven, at alle kørsler ikke er udspecificeret.

For det fjerde har SKAT lagt vægt på, at der ikke er en skriftlig kontrakt mellem H1 og G1, hvilket SKAT ikke yderligere har begrundet i deres afgørelse. Det kan ikke have betydning for sagen, om der har været udfærdiget en skriftlig kontrakt mellem de to parter, da intet i nærværende sag peger på, at de ikke har indgået en aftale om kørsel.

H1 er en registreret virksomhed, og opfylder derfor kravet i momslovens § 37. At G1 ikke opfylder kravet til fradragsretten, er således H1 uvedkommende.

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår bl.a. af momslovens § 37, stk. 1 og 2:

“...

Virksomheder registreret efter § 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1. 1. Afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, (...).

..."

Det fremgår af momsbekendtgørelsens 40, stk. 1, at:

“...

Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er faG2at og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

..."

Det følger af EF-domstolens praksis herunder afgørelsen i sag C-230/94 Renate Enkler, præmis 24 at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgifter mv. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb. Dette fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten findes det ikke i tilstrækkeligt grad godtgjort, at virksomheden har modtaget momspligtige leverancer, således som angivet af virksomheden, hvorfor virksomheden ikke har fradrag for købsmoms vedrørende fremmed arbejde, hvoraf virksomheden i 2010 og 2011 har fratrukket 132.225 kr. i købsmoms, jf. momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Der er herved bl.a. lagt vægt på, at virksomheden har fratrukket købsomkostninger, uden at der foreligger fakturaer udstedt til virksomheden for leverancerne, idet der ikke foreligger købsfakturaer i et omfang som anført. Samtidig er der fremlagt købsfakturaer, hvor der ikke foreligger dokumentation for betaling af leverancer, herunder er omfanget af de leverede ydelser ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort. Endeligt er det ikke godtgjort, hvem som i givet fald reelt skulle have udført arbejdet og leveret ydelserne, herunder hvordan.

Det af repræsentanten anførte om, at G1 ved KT, ifølge erklæring har udført arbejdet ændrer ikke herved, bl.a. som følge af, at KT og G1 ikke overfor SKAT har angivet at have leveret disse ydelser. Det bemærkes, at den af repræsentanten påståede sammenhæng mellem fradrag ifølge statsskattelovens § 6 og momsfradragsretten ikke kan tages til følge.

Endvidere er betingelserne for at indehaveren kan støtte ret på forventningsprincippet ikke til stede, allerede fordi der ikke foreligger en direkte og entydig tilkendegivelse fra SKAT om, at momsfradrag ville blive godkendt.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Af H1s regnskaber for regnskabsårene 2010 og 2011 fremgår, at H1 havde udgifter til fremmed arbejde i 2010 på 374.446 kr. og i 2011 på 328.320 kr., det vil sige i alt 702.766 kr.

Af erklæring af 18. marts 2016 fra H1s revisor KH fremgår følgende:

"...

Jeg har som revisor for H1 v/H1 sørget for bogføring samt opstilling af virksomhedens regnskaber, siden selskabets stiftelse.

For så vidt angår H1s brug af underleverandører i 2010 og 2011 kan jeg oplyse, at H1 benyttede G1 og G3,

Af årsregnskabet 2010 fremgår det, at H1 har haft udgifter for i alt kr. 374.446 uden moms. Af fakturaerne udstedt af G1 til H1 fremgår, at G1 har udført opgaver for H1 for i alt kr. 287.500 uden moms. De resterende udgifter til fremmed arbejde udgør kr. 86.946 uden moms. Dette arbejde er udført af G3 v G3

Af årsregnskabet 2011 fremgår det, at H1 har haft udgifter for i alt kr. 328.320 uden moms. Af fakturaerne udstedt af G1 til H1 fremgår, at G1 har udført opgaver for H1 for i alt kr. 241.400 uden moms. De resterende udgifter til fremmed arbejde udgør kr. 86.920 uden moms. Dette arbejde er udført af G3 v G3

De resterende beløb på henholdsvis kr. 86.946 og 86.920 inklusiv moms til fremmed arbejde er overført til G3 ved elektroniske overførsler og kontanthævninger.

..."

Det følger af H1s kontokort, at der er bogført en lang række beløb til fremmed arbejde. Det er ubestridt, at kontokortet stemmer overens med de udstedte fakturaer fra G1.

Af H1s bankkontoudtog fremgår, at der løbende er foretaget en lang række kontanthævninger. Disse hævninger er i følge H1 bl.a. benyttet til at betale G1.

Det fremgår af sagen, at SKAT i andre tilfælde har godkendt benyttelse af G1 som underleverandør, herunder i tilfælde hvor der er foretaget kontant betaling. Til illustration heraf er fremlagt kopi af telefonnotat udarbejdet af skattemedarbejder OV vedrørende en sag for en transportvirksomhed. Af telefonnotatet fremgår, at transportvirksomheden benyttede G1 som underleverandør. I denne sag fremgår det, at SKAT godkendte fradrag for købsmoms for brug af underleverandøren som følge af, at SKAT modtog erklæring fra KT.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, IZ og KT.

A har forklaret, at han startede firmaet H1 i 2007. Han drev kun firmaet i 3-4 måneder, hvorefter hans far IZ overtog driften. H1 virksomhed består i at køre aviser fra trykkeriet til et depot for G2. Kørslen foregår fra kl. 24 til kl. 04-05 om morgenen. Han hjælper faderen med at køre en lille rute. Han modtager ikke betaling herfor.

Foreholdt ekstrakten side 49, kontoudskrift af 15. august 2010, overførsel den 6. juli 2010 af 4.200 kr. til "Bgs A", har han forklaret, at han ikke kender noget til denne transaktion. Det er hans far, der styrer det hele. Han vil ikke afvise, at han har modtaget pengene, men der er ikke tale om løn.

IZ har forklaret, at han er As far. Han har ansvaret for den daglige drift af H1. Han styrer i den forbindelse regnskabet og vognmændene. Han overtog ansvaret for driften efter ca. 3 måneder, idet hans søn ikke selv kunne styre driften. H1 kører med aviser for G2. Kørslen foregår om natten fra ved 23-tiden til kl. 05-06 om morgenen. G2 har adresse i Y2 og har ca. 120 ansatte. G2 har været kunde siden 2007 og er stadig kunde. Aviserne køres fra trykkeriet i Y3 til G2s depoter i Y4, Y5, Y6 og Y7. Kørslen udføres af flere forskellige chauffører. Der køres normalt i 3-4 vogne. Han kører også selv. Der er tale om alle slags aviser, der udkommer om natten. Hver vogn har en bestemt rute. Vidnet har aldrig modtaget klager fra G2. H1 benyttede i 2010-2011 alene G1 og G3 som underleverandører. Da de på et tids punkt i 2007 ikke længere selv kunne overkomme kørslen, søgte vidnet en underleverandør via andre vognmænd. Han kom i kontakt med G1. Vidnet mødtes med indehaveren af G1, KT, og der blev indgået en mundtlig aftale om, at G1 skulle køre på ruten til Y6/Y7 alle ugens dage fra kl. 24 til kl. 05. Der blev ikke indgået nogen skriftlig kontrakt.

Foreholdt ekstrakten side 81, faktura 09336 af 24. oktober 2010, har han forklaret, at fakturaen er udtryk for, at G1 har udført aviskørsel for H1 i den anførte periode. Fakturaen dækker aviskørsel på ruten til Y6/Y7 for en 14 dages periode. Fakturaen er betalt kontant.

Vidnet fik fakturaerne fra G1 enten i forbindelse med, at KT selv kørte ruten, eller i forbindelse med at de mødtes inde i byen. Det er KTs underskrift på faktura 09391 af 4. april 2010, ekstrakten side 87. KT forlangte, at betalingen skulle ske kontant. Det var normalt i branchen.

Foreholdt ekstrakten side 60, kontoudskrift med overførsel den 31. marts 2012 af 5.000 kr. til "Bgs KT" og ekstrakten side 64, kontoudskrift med overførsel den 17. juni 2011 af 5.000 kr. til "Bgs KT", har vidnet forklaret, at der på et tidspunkt manglede at blive betalt 2 x 5.000 kr. I stedet for at skulle køre ind i byen med pengene, accepterede KT, at pengene blev overført via banken. H1 havde en underleverandør mere, der forlangte kontant betaling. Vidnet huskede ikke, om det var G3. De kontanthævninger, der er foretaget på H1s konto er anvendt til betaling af underleverandører og betaling af andre udgifter. De ville gerne have en kassebeholdning, så der stod penge, hvis der skulle ske noget uforudset. Vidnet vidste ikke, at T.K.Transport ikke var momsregistreret. I 2008 godkendte SKAT H1s regnskaber. På det tidspunkt var G1 underleverandør, og de fortsatte efter det tidspunkt med G1 som underleverandør. Vidnet undersøgte derfor ikke momsregistreringen. Vidnet har undersøgt om G3 er momsregistreret. Det beløb G1 skulle have udbetalt for 14 dages kørsel kunne svinge fra periode til periode, idet der ofte skulle betales ventepenge. Der blev ikke udarbejdet arbejdssedler. Hvis der var uoverensstemmelser, ringende han til KT og drøftede, hvor meget tid, der var anvendt. A havde en fast rute, men han fik ingen løn, da de bor sammen og er fælles om udgifterne.

Foreholdt ekstrakten side 49, kontoudskrift af 15. august 2010, kontoudskrift med overførsel den 6. juli 2010 af 4.200 kr. til "Bgs A" har han forklaret, at pengene er overført til A, så han kunne betale husleje. Overførslen af 4.700 kr. den 5. august 2010 til "Bgs IZ" er formentlig løn til vidnet selv. G1 havde en fast rute, som blev kørt hver dag. Han ved ikke, om G1 udførte opgaver for andre.

KT har forklaret, at han var indehaver af G1 fra 2008 til 2012. Firmaets hovedopgave var at køre diner transportable for G4. Herudover udførte firmaet transportopgaver for H1 og et andet firma. Han havde flere chauffører ansat. Han kørte også selv, men lagde mest ruter for de ansatte chauffører. I 2008 bad SKAT om indsigt i alle købsfakturaer vedrørende G4. Han havde ikke angivet hverken skat eller moms af kørslerne, og han blev anklaget for skatte-og momssvig. Sagen kørte som tilståelelsessag, og han har afsonet straffen. Han blev underleverandør for H1 via en anden vognmand, der kendte H1. Han mener, at det var i 2008. Der blev alene indgået en mundtlig aftale. Han udførte kørselsopgaver til 2012. Han husker ikke datoer for start og slut.

Foreholdt ekstrakten side 81 ff, 50 fakturaer, har vidnet forklaret vidnet, at det er hans skrift på fakturaerne. De er udtryk for, at G1 har udført aviskørsel for H1. Forevist faktura 09393, ekstrakten side 89, har vidnet forklaret, at han har udstedt fakturaen, og at der ved en fejl er byttet om på G1 og H1. Det er G1, der har udstedt fakturaen til H1. Vidnet havde forskellige fakturablokke. Han skrev også fakturaer ud til andre, og derfor er fakturanumrene ikke fortløbende. Han brugte kun håndskrevne fakturaer. Han modtog som regel betaling fra H1 i kontanter. Der er måske et par betalinger, der er sket ved overførsler via banken. G4 kunne betale ved bankoverførsler. Det var hans ønske, at betalingerne skulle ske kontant. De aftalte hver 14. dag, hvor de skulle mødes med henblik på betaling. Det er hans underskrift på faktura 09391 af 4. april 2010, ekstrakten side 87. Underskriften er hans kvittering for modtagelsen af betalingen.

Foreholdt ekstrakten side 60, kontoudskrift med overførsel den 31. marts 2012 af 5.000 kr. til "Bgs KT", har vidnet forklaret, at han nok har modtaget pengene. Han har underskrevet erklæringen af 8. oktober 2012. Kørslerne for H1 skete fra trykkeriet til depoter i Y6 og Y7. Der blev kørt frem og tilbage 2 gange. Kørslerne fandt sted om natten efter kl. 24. Det var en af hans chauffører, der udførte opgaven. Han havde selv biler. Bilerne var registreret i hans fars navn, idet det var for dyrt i forsikringspræmie at registrere bilerne i G1s navn.

Foreholdt at G1 ifølge udskrift fra CVR-registreret er ophørt den 2. juni 2010, har vidnet forklaret, at det må være SKAT, der har afmeldt firmaet. Han har heller ikke selv afmeldt firmaets momsregistrering.

Foreholdt faktura 09457 af 26. december 2010 og faktura 09401 af 9. januar 2011, ekstrakten side 106-107, har vidnet forklaret, at han ikke kan forklare springet i fakturanumrene. Han havde flere blokke med fortrykte fakturaer. Han modtog et fast beløb hver 14. dag for aviskørslen, men nogle gange var der ekstra ture. En tur varede normalt 5 timer. Hvis turen var længere, blev der ført et regnskab af chaufføren. Foreholdt faktura 09340 af 21. marts 2010, ekstrakten side 86, og faktura 01793 af 26. juni 2011, ekstrakten side 119, har vidnet forklaret, at der nok er udført ekstra kørsler. Han blev betalt med en fast takst plus for ekstra kørsel. Han husker ikke den faste takst. Han registrerede ikke modtagelsen af de kontante betalinger. Han har ikke angivet moms af fakturaerne.

Parternes argumenter

H1 har i påstandsdokument af 18. april 2016 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at H1 er berettiget til at opnå fradrag for købsmoms vedrørende de afholdte udgifter til fremmed arbejde udført af G1 i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2011, idet der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter til fremmed arbejde til G1 ved bl.a. fremlæggelse af erklæring, fakturaer samt betaling fra G2.

Det gøres i anden række overordnet gældende, at G1s manglende momsregistrering ikke skal komme H1 til skade, samt at der ved vurderingen skal lægges vægt på, at H1 i kraft af SKATs kontrol for 2009 vedrørende indkomståret 2008 har haft en berettiget forventning om, at kontantbetaling til G1 kunne godkendes i skatte -og momsmæssig henseende.

Retsgrundlaget

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Bestemmelsen angående levering af ydelser implementerer momssystemdirektivets artikel 24-25 og 28.

Bestemmelsen fastslår, at momspligten indtræder, hvis der er sket en levering af en vare eller en ydelse. Samtidig er det en betingelse, at der som modydelse for leverancen opnås et vederlag. Momslovens § 4 indeholder ligeledes en sondring mellem en vare og en ydelse. Er levering ikke en levering af et materielt gode, betragtes det som levering af en ydelse.

I nærværende sag består leveringen i, at G1 har transporteret varer mod vederlag fra H1, hvorfor leveringen er en tjenesteydelse og således en ydelse i momslovens forstand.

Videre fremgår det af momslovens § 37, stk. 1, vedrørende muligheden for at opnå momsfradrag, at registrerede virksomheder kan fradrage dansk moms betalt af virksomhedens køb til brug for den momspligtige virksomhed. § 37 opstiller således kun betingelsen om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret. Dokumentationskravene for at opnå fradrag efter § 37 følger af momsbekendtgørelsen.

I momslovgivningen er der udstedt regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige momsfradrag.

Kravene til dokumentationen for retten til fradrag af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen.

Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 84, hvoraf det fremgår, at registrerede virksomheder skal kunne fremlægge fakturaer til dokumentation af den indgående afgift.

Som uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til dagældende bestemmelse i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nugældende § 61, stk. 1.

Den konkrete sag

Det gøres gældende, at H1 har sandsynliggjort, at betingelserne for at opnå fradrag for købsmomsen vedrørende udgifterne til underleverandøren G1 er opfyldt, idet det er sandsynliggjort, at G1 fysisk faktisk har udført arbejdet for virksomheden.

H1s opfyldelse af betingelserne for fradrag til udgifter til brug af G1

I nærværende sag er tvistepunktet, hvorvidt H1 har sandsynliggjort, at de i sagen omhandlede aviskørsler er foretaget.

De fremlagte fakturaer, jf. bilag 2, opfylder ikke fuldt ud kravene i momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1. Spørgsmålet er derfor, om H1 kan sandsynliggøre, at G1 har foretaget de i sagen omhandlede aviskørsler.

Beskyttelseshensynet bag retten til momsfradrag i henhold til de almindelige regler i momslovens § 37-39 er at sikre, at der sker levering mod vederlag. Det er tilstrækkeligt for at opnå fradrag for købsmoms for brug af underleverandører, at det er sandsynliggjort, at der er sket levering mod vederlag.

Det gøres gældende, at H1 har sandsynliggjort, at G1 fysisk faktisk har udført kørslerne for H1, ved at der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter til fremmed arbejde til G1 ved fremlæggelse af erklæring, fakturaer samt betaling fra G2.

Det gøres gældende, at de i sagen fremlagte købsfakturaer, jf. bilag 2, afspejler de leverancer, som G1 har udført for H1, og som er betalt af H1 til G1.

Samtlige de 50 fakturaer er udstedt af G1 til H1 i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011 og er betalt kontant af H1 efter ønske fra G1.

At betalingerne af fakturaerne er sket kontant, kan ikke danne grundlag for at nægte fradrag for købsmoms vedrørende H1s udgifter til fremmed arbejde, med den begrundelse at ydelserne ikke er leveret.

For det første er kontantbetalinger ikke et ulovligt betalingsmiddel, hvorfor fakturaer, der er betalt kontant, ikke i sig selv diskvalificerer muligheden for fradrag, såfremt det kan sandsynliggøres, at der er foretaget reel levering mod vederlag. Det er herudover dokumenteret i nærværende sag, at betalingerne er sket kontant. For det andet indeholder hverken momsloven, momsbekendtgørelsen eller EU-retten bestemmelser om, at betalinger af fakturaer ikke må foretages kontant. For det tredje er det overvejende sandsynligt, at leveringen af ydelsen er sket, eftersom G2 ville have tilbageholdt betaling direkte over for H1 i tilfælde af manglende levering.

I nærværende sag fremgår det både af fakturaerne, jf. bilag 2, og erklæringen, jf. bilag 3, at betalingen for de 50 fakturaer er foretaget kontant.

Skatteministeriet har i nærværende sag tillagt det vægt, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at ydelserne er leveret, idet det ikke er dokumenteret, at leverancerne er betalt. Det er netop af samme årsag, at G1 og H1 både har noteret 'kontant' på fakturaerne, samtidig med at G1 har afgivet en erklæring, hvoraf følgende fremgår:

"...

[..] Samtidig kan jeg erklærer at betalingerne sket kontant og personligt til mig [...].

..."

Hertil bemærkes, at SKAT i den lignende sag, jf. bilag 6-7, har godkendt fradrag for købsmoms for en leverandør, idet der kunne fremvises en erklæring fra KT, hvorpå KT erkendte at have udført arbejde for leverandøren.

Det er af sagsøgte fremhævet i svarskriftet af den 20. maj 2015, at sagsøger ikke kan støtte ret på forventningsprincippet vedrørende en lignende sag, jf. bilag 6-7, idet der ikke foreligger en direkte eller entydig tilkendegivelse fra SKAT om, at momsfradraget ville blive godkendt. Dette bestrides, eftersom der af SKATs afgørelse i den lignende sag, jf. bilag 7, fremgår følgende;

"...

SKAT har den 3. marts 2011 modtaget en erklæring, hvor vognmand KT har erkendt at have udført arbejde for [anonymiseret navn] under falsk CVR nr. - CVR nr. [anonymiseret CVR-nr.], [anonymiseret CVR-nr.] i 2007.

SKAT ændrer på baggrund af den modtagne erklæring, tidligere udsendt agterskrivelse af 7. februar 2011, hvor der nægtes fradrag for købsmoms vedrørende fremmedarbejde og hermed vil foretage en opkrævning på i alt 23.461 kr. (min fremhævning).

..."

Erklæringen fra KT i nærværende sag bør derfor tillige tillægges samme bevismæssige værdi som ved SKATs afgørelse i den lignende sag, jf. bilag 7.

At G1 har udført de i sagen omhandlede aviskørsler for H1, understøttes endvidere af, at det ved en sammenligning af fakturaerne, jf. bilag 2, bankkontoudtogene, jf. bilag 9 og D, og kontokortene vedrørende fremmed arbejde, jf. bilag 8, tydeligt fremgår, at betalingerne af fakturaerne er foregået, ved at H1 løbende har hævet kontante beløb til betaling af fakturaerne.

Inden for transportbranchen, herunder særligt ved distribution af aviser, er brugen af flere leveringsled ofte anvendt. Dette foregår ved, at hovedleverandøren modtager en række ordrer fra sine kunder om transport af varer. Denne hovedleverandør benytter sig herefter af en række underleverandører til at foretage transporterne. Disse underleverandører benytter sig igen af egne underleverandører til at udføre den endelige transport. Det er således kendt praksis inden for transportbranchen, at den enkelte leverandør modtager flere kundeordrer, end den enkelte leverandør selv har mulighed for at udføre, hvilket påkræver brug af fremmed arbejde.

I nærværende sag er hovedleverandøren G2, der påtager sig ordrer på distribution af morgenaviser, og underleverandørerne er hhv. H1 og G1.

Denne leveringskæde betyder, at kundens ordre bliver leveret af G1 på vegne af H1, der har fået leverancen af kundens medkontrahent, G2-Distribution. Betydningen af denne konstruktion er, at G2-Distribution således misligholder sin aftale med kunden, såfremt G1 ikke udfører leverancen.

I nærværende sag er det således usandsynligt, at leverancen ikke er foretaget, da dette ville have medført et krav fra G2-Distribution mod H1 for manglende levering. Især henset til at det drejer sig om levering over en toårig periode. Det bemærkes hertil, at det af H1s kontoudtog, jf. bilag 9 og D, fremgår, at der løbende er modtaget betaling fra G2.

Dette betyder, at det forhold, at det i sagen er dokumenteret, at H1s kunde har betalt for det udførte arbejde, taler afgørende for, at leveringerne også rent faktisk er udført. Når der samtidig henses til de udstedte fakturaer og erklæringen fra G1, gøres det gældende, at betingelserne for at opnå fradrag er opfyldt.

G1s manglende opfyldelse af forpligtelser

Det gøres overordnet gældende, at G1s manglende momsregistrering ikke skal komme H1 til skade, samt at der ved vurderingen skal lægges vægt på, at H1 i kraft af SKATs kontrol for 2009 vedrørende indkomståret 2008 har haft en berettiget forventning om, at kontantbetaling af G1 kan godkendes i skatte-og momsmæssig henseende.

Et tvistepunkt i nærværende sag er, om det skal komme H1 til skade, at KT og G1 ikke har opfyldt deres forpligtelser over for SKAT ved manglende registrering af virksomheden og manglende angivelse af momstilsvar efter den 2. juni 2010.

Det gøres gældende, at H1 ikke er undergivet en skærpet bevisbyrde, idet G1 var momsregistreret på tidspunktet for G1 og H1s indgåelse af en løbende underleverandøraftale i 2007. H1 har i opstartsfasen kontrolleret G1s momsregistrering og har efterfølgende ikke pligt til at kontrollere, om G1 er momsregistreret, idet der gælder en formodning for, at G1 fortsat er momsregistreret.

Som nævnt ovenfor følger det af momslovens § 37, at der er fuld fradragsret for registrerede virksomheder.

H1 er en registreret virksomhed og opfylder derfor kravet i momslovens § 37. At G1 ikke opfylder kravet til fradragsretten, er således H1 uvedkommende, hvorfor H1 ikke nærmere har undersøgt G1s afgiftsmæssige forhold. Hertil bemærkes, at SKAT som ovenfor anført godkendte As skat for indkomståret 2008, hvorved SKAT således også accepterede G1 som underleverandør for H1. På den baggrund har H1 haft en berettiget forventning om, at betaling til G1 fremadrettet ligeledes ville godkendes i skatte- og momsmæssig henseende.

Det fremgår klart af EF-Domstolens praksis, herunder EF-Domstolens sag C-438/09, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig person fradrag for moms, med den begrundelse at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligter i henhold til regler om momsregistrering af virksomhed.

Der er derfor ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for H1, med den begrundelse at G1 har tilsidesat sin forpligtelse over for SKAT. Da H1 som aftager af tjenesteydelsen både har været momsregistreret og afregnet moms og dermed opfyldt sine forpligtelser over for SKAT, kan det ikke påvirke virksomhedens fradragsret.

Sammenfatning

Sammenfattende gøres det gældende, at det er sandsynliggjort, at der er sket levering mod vederlag, idet der foreligger dokumentation for, at G1 har foretaget aviskørsler for H1 samt modtaget betaling herfor. Til støtte herfor kan særligt henvises til de fremlagte fakturaer, erklæring fra G1 samt betalinger fra G2.

Det gøres endvidere gældende, at G1s manglende momsregistrering ikke har betydning for H1s ret til fradrag for købsmoms. Ved vurderingen skal det tillægges vægt, at H1 i kraft af SKATs kontrol for 2009 af virksomheden har haft en berettiget forventning om, at kontantbetaling af G1 kan godkendes i skatte- og momsmæssig henseende.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 18. april 2016 anført følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er blevet nægtet fradragsret for den indgående moms på fakturaerne udstedt af G1 med 132.225 kr., jf. momslovens 37, stk. l, da sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelserne for fradragsret er opfyldt.

Sagsøgerens virksomhed er momsregistreret, og sagsøgeren kan ved opgørelse af afgiftstilsvaret fratrække moms af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, hvis disse indkøb udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37 stk. 1. Bestemmelsen implementerer momsdirektivets artikel 168.

Det er alene afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. l, og det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. eksempelvis SKM2009.325.ØLR, SKM2014.544.BR og EU-Domstolens praksis, herunder C-230/94, Renate Enkler, præmis 24.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, idet sagsøgeren hverken har fremlagt relevante købsfakturaer i et omfang som påstået eller har løftet sin bevisbyrde for, at ydelserne bag de fremlagte købsfakturaer er leveret og betalt.

Sagsøgeren har i replikken, side 2, anført, at det er ubestridt, at det centrale spørgsmål i sagen er, om det er "sandsynligt", at leverancerne er blevet leveret og betalt. Dette bestrides.

Det påhviler således efter fast retspraksis den, der ønsker at opnå fradrag, at dokumentere berettigelsen af fradraget, jf. eksempelvis UfR.2004.1516 H (SKM2004.162.HR) Sagsøgeren skal derfor godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt, herunder at de påståede leverancer faktisk er foretaget og betalt, og ikke alene sandsynliggøre, at leverancerne er leveret og betalt.

Den bevisbyrde har, sagsøgeren ikke løftet.

Det kan af de fremlagte 50 fakturaer (bilag 2) således konstateres, at alene fakturaerne med fakturanumrene 09335-09340 i alt 6 fakturaer er udstedt til "A", hvorimod de resterende 44 fremlagte fakturaer er udstedt til "G1".

Det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt relevante købsfakturaer i et omfang, som anført i stævningen.

Der kan endvidere konstateres en uoverensstemmelse i nummereringen af de fremlagte fakturaer. Fakturaerne udstedt 4. april 2010 til og med 27. juni 2010 har således numrene 09391-9397, hvorimod fakturaerne udstedt 11. juli 2010 til og med 20. september 20l0 har numrene 09341-09346. De senere udstedte fakturaer følger altså en lavere nummerrække.

Tilsvarende problemstilling kan tillige konstateres for 2011, hvor fakturaerne udstedt i perioden fra den 9. januar 2011 til og med den 20. marts 2011 har numrene 09401-09406, hvor imod fakturaerne udstedt i perioden fra den 4. april 2011 til og med den 4. september 2011 har numrene 01787-01798. De senere udstedte fakturaer følger dermed ligeledes en betydelig lavere nummerrække.

Det er ubestridt, at G1 ikke har angivet momstilstilsvar for hverken 2010 eller 2011 og blev afmeldt fra momsregistreret fra den 2. juni 2010, da selskabet ophørte. Dette skærper sagsøgerens bevisbyrde for, at de fremlagte fakturaer dækker over reelle ydelser, samt at fakturaerne er blevet betalt, idet manglende momsangivelse skaber en formodning for, at der ikke er udført noget arbejde.

Det ændrer ikke herved, hvorvidt sagsøgeren har kontrolleret, om G1 var momsregistreret.

Den af sagsøgeren påberåbte dom fra EU-Domstolen i sag C-438/09 ændrer ikke herved, idet dommen kun tager stilling til, hvorvidt et fradrag kan nægtes alene på baggrund af, at det foregående omsætningsled ikke har overholdt sine forpligtelser, og ikke hvorvidt dette påvirker bevisbyrden for, at der overhovedet er tale om fradragsberettiget køb.

Det kan på baggrund af ovenstående konstateres, at der foreligger en række unormale forhold i de fremlagte fakturaer, idet alene seks af de fremlagte fakturaer er udstedt til sagsøgeren, og idet nummereringen af de fremlagte fakturaer er usammenhængende. Der stilles derfor et skærpet krav til sagsøgerens dokumentation for, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms, jf. SKM2009.325.ØLR og SKM2008.721.BR.

Sagsøgeren anfører i stævningen, side 4, at de fremlagte fakturaer stemmer overens med det fremlagte kontokort (bilag 8) og bankkontoudskrift (bilag 9), og at denne overensstemmelse dokumenterer, at fakturaerne er blevet betalt, og at ydelserne dermed er blevet leveret.

Dette bestrides.

Som eksempel på denne overensstemmelse, henviser sagsøgeren i stævningen, side 9, til to hævninger på hver 10.000 kr. fra sagsøgerens bankkonto, foretaget henholdsvis l. marts og 11. marts 2011. Sagsøgeren gør gældende, at disse to hævninger er anvendt til betaling af to fakturaer på hver 10.000 kr., udstedt henholdsvis 6. marts og 20. marts 2011.

Det kan imidlertid for det første konstateres, at de to fakturaer, som sagsøgeren henviser til (faktura 09405 og 09406) er udstedt til "G1" og ikke til sagsøgeren. Disse fakturaer udgør derfor ikke købsfakturaer for sagsøgeren. Det skal hertil bemærkes, at det må anses for at være usædvanligt og usandsynligt at sagsøgeren har hævet beløb til betaling af fakturaerne adskillige dage inden fakturaerne blev udstedt.

For det andet kan der heller ikke på baggrund af sagsøgerens bankkontoudskrifter for perioden 3. februar 2010 til 31. december 2011 (bilag D) konstateres en overensstemmelse mellem de foretagne hævninger fra sagsøgerens konto og de fremlagte fakturaer. Som eksempel kan nævnes perioden l. januar 2010 til 3. februar 2010, hvor der er udstedt to fakturaer henholdsvis den l0. januar 2010 og den 24. januar 20l0 på hver 11.250 kr. inkl. moms (faktura 09335 og 09336). Ud fra det fremlagte bankkontoudtog ses der imidlertid ikke at være foretaget hævninger i denne periode svarende til de to fakturaers pålydende.

Sagsøgeren har til støtte for, at der er tale om reelt udført arbejde, og at fakturaerne er blevet betalt, fremlagt en erklæring fra indehaveren af G1, KT (bilag 3). Denne erklæring tilfører ikke oplysninger om det udførte arbejde ud over det, der allerede fremgår af de fremlagte fakturaer. Erklæringen ændrer derfor ikke ved, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de fremlagte fakturaer dækker over reelt udført arbejde og er blevet betalt.

Sagsøgeren gør i stævningen, side 9, gældende, at SKAT i en lignende sag (bilag. 6-7) har godkendt fradrag for købsmoms for en leverandør, idet der kunne fremvises en erklæring fra KT, hvorpå KT erkendte at have udført arbejde for den pågældende leverandør. Betingelserne for, at sagsøgeren kan støtte ret på forventningsprincippet med henvisning til denne sag er imidlertid ikke til stede, allerede fordi der ikke foreligger en direkte og entydig tilkendegivelse fra SKAT om, at momsfradraget ville blive godkendt.

Af sagsøgerens regnskaber for regnskabsårene 2010 og 2011 (bilag 13 og 14) fremgår, at sagsøgeren havde udgifter til fremmed arbejde i 2010 på 374.446 kr. og i 2011 på 328.320 kr. Sagsøgeren havde dermed i henhold til de fremlagte regnskaber udgifter til fremmed arbejde på samlet 702.766 kr. for regnskabsårene 2010 og 2011.

Sagsøgeren har i replikken, side 2, anført, at sagsøgeren i indkomstårene 2010 og 2011 alene anvendte G1 som underleverandør. Sagsøgerens udgifter til fremmed arbejde i denne periode kan derfor efter det oplyste alene være tilgået G1. Det bemærkes, at sagsøgerens regnskabsår er sammenfaldende med kalenderåret, jf. bilag 13 og 14.

Det er i stævningen, side 3, oplyst, at G1 fakturerede i alt 661.125 kr. (inkl. moms) i perioden l. januar 2010 til 31. december 2011 fordelt på de 50 fremlagte fakturaer (bilag 2). Sammenholdes denne oplysning med udgifterne til fremmed arbejde, som de fremgår af sagsøgerens regnskaber, ses der en difference på i alt 173.866 kr. Der er dermed ikke overensstemmelse mellem sagsøgerens regnskaber og de fremlagte fakturaer.

Sagsøgeren har imidlertid i processkrift l, side 2 efter Skatteministeriets konstatering af uoverensstemmelsen i duplikken, side 2 anført, at denne difference skyldes, at sagsøgeren i 2010 og 2011 foruden G1 har anvendt G3 som underleverandør. Dette er således i modstrid med, hvad sagsøgeren tidligere har oplyst, jf. replikken, side 2.

Sagsøgeren har til støtte herfor fremlagt en erklæring fra revisor KH (bilag 15), hvori revisoren bekræfter, at differencen skyldes, at sagsøgeren har anvendt G3 som underleverandør, og at differencen derfor udgør betaling for G3 ydelser.

Der er imidlertid hverken fremlagt fakturaer udstedt af G3 eller fremlagt dokumentation for, at G3 har modtaget 173.866 kr. (ekskl. moms) i betaling fra sagsøgeren i 2010 og 2011.

Differencen mellem regnskaberne og fakturaerne udgør derfor blot end nu en uoverensstemmelse i det af sagsøgeren fremlagte materiale.

Det gøres sammenfattende gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt købsfakturaer svarende til det omfang, sagsøgeren ønsker fradrag for købsmoms, og at sagsøgeren hverken har dokumenteret, at leverancerne bag de faktisk fremlagte købsfakturaer er reelle, eller at disse er blevet betalt.

Idet sagsøgeren således ikke har løftet sin bevisbyrde for, at sagsøgeren er berettiget til fradrag for den indgående moms for de fremlagte fakturaer, gøres det gældende, at SKAT var berettiget til at nægte sagsøgeren fradrag for købsmoms på i alt 132.225 kr. for perioden l. januar 20l0 til 31. december 2011.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

I henhold til momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms fradrage momsen efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms.

Det følger af momsbekendtgørelsens § 58, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag. Fakturaer og afregningsbilag skal indeholde de i bekendtgørelsens § 40 angivne oplysninger.

Som anført i Landsskatterettens afgørelse påhviler det den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

H1 har i den omhandlede periode udført transportopgaver for G2, der løbende har betalt H1 for ydelserne.

H1 har anført, at transportopgaverne i det væsentlige er udført af G1 v /KT som underleverandør, og at transportopgaverne er betalt kontant. Der er til støtte herfor fremlagt 50 fakturaer vedrørende den omhandlede periode. G1 har for 2010 og 2011 ikke angivet et momstilsvar og blev afmeldt fra momsregistrering den 2. juni 2010. Retten finder, at H1 under disse omstændigheder har en skærpet bevisbyrde for, at virksomheden har købt og betalt for det arbejde, som er anført i fakturaerne.

KT har forklaret, at de i sagen omhandlede fakturaer er udskrevet af ham til H1. Det kan heroverfor ikke tillægges afgørende betydning, at 44 af de 50 fakturaer fremtræder som udstedt af H1 til G1, idet retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte KT's forklaring om, at der i disse fakturaer ved en fejl er byttet om på G1 og H1.

KT har forklaret, at fakturaerne vedrører aviskørsel, herunder ekstrakørsel, mellem trykkeriet og depoter i Y6 og Y7 for en 14 dages periode, og at fakturaerne er betalt kontant af H1 efter hans ønske. KT har endvidere vedgået, at han ikke overfor SKAT har angivet momstilsvar af fakturaerne. KT der ved sin forklaring udsætter sig for strafansvar har endvidere forklaret, at han tidligere er dømt for bl.a. momssvig ved ikke at have angivet momstilsvar af transportopgaver udført for en kunde.

På den anførte baggrund, og da retten lægger til grund, at der i den omhandlede periode er hævet kontantbeløb, der muliggør kontantbetaling af de anførte fakturaer, finder retten, at H1 i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at betingelserne for momsfradrag som påstået er opfyldt.

H1s påstand tages derfor til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt retsafgift 3.480 kr. og passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 24.250 kr. Retten har ved fastættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Skatteministeriet skal anerkende, at H1s momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2011 nedsættes med 132.225 kr.

Skatteministeriet skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til H1 med 27.730 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.