Vi er i gang med at modernisere rentesystemerne IRTE, URTE, PANT og PADE, som samtidig skifter navn til Indlån, Udlån, Prioritetslån, Pantebreve og Pensiondiverse.

Vejledningerne vil fremover være delt op i en indberetningsvejledning for hver indberetningstype og i en teknisk vejledning. Der vil være en indberetningsvejledning for kvartalsvis indberetning og en for års-ultimo indberetningen.

Teknisk vejledning Rente er målrettet udviklere, programmører og andre, som har ansvaret for den tekniske del af renteindberetningen.

Indberetningsvejledningerne er målrettet personer, som har ansvaret for de forretningsmæssige processer vedrørende renteindberetningen.

Sådan bliver indberetningsvejledningerne på rente udgivet;

Vejledninger

Første udgivelse

Indberetningsvejledning Udlån, kvartalsvis indberetning 2017

Uge 7, 2017

Indberetningsvejledning Prioritetslån, kvartalsvis indberetning 2017

Uge 7, 2017

Indberetningsvejledning Pantebreve, kvartalsvis indberetning 2017

Uge 7, 2017

Teknisk vejledning Rente 

Uge 7, 2017

Indberetningsvejledning Udlån, års-ultimo 2017

Uge 35, 2017

Indberetningsvejledning Prioritetslån, års-ultimo 2017

Uge 35, 2017

Indberetningsvejledning Pantebreve, års-ultimo 2017

Uge 35, 2017

Indberetningsvejledning Indlån, års-ultimo 2017

Uge 35, 2017

Indberetningsvejledning Pensiondiverse, års-ultimo 2017

Uge 41, 2017

Generelt nyt om indberetning til rentesystemerne

Pligten til at indberette første kvartals rente 2017 er suspenderet, jf. meddelelse af 23. marts 2017. Den nye renteløsning er klar til at modtage indberetninger for 2. kvartal 2017, 3. kvartal 2017 og årsultimo 2017.

►Test i TFE, validering i TFE og validering i Produktion åbner 1. marts 2018 for 1. kvartal 2018 og indberetning for 1. kvartal 2018 åbner 26. marts 2018. ◄

Der vil ske løbende implementering af nye funktioner i den nye løsning.

Det er som udgangspunkt samme data som tidligere, der skal indberettes. Den nye datastruktur, hvor der indberettes på kontoniveau, betyder dog, at data skal indberettes på en anden måde end i de tidligere individstrukturer. Formålet er at opnå en bedre kvalitet af data.

De væsentligste forandringer er:

  • Ny datastruktur hvor der laves en indberetning pr. konto.

  • Nyt princip for rettelse

  • Nye indberetningskanaler

  • XML-format indføres som standard

  • Et forespørgselsbillede på TastSelv Erhverv, hvor der kan forespørges på indberetninger.

  • Nyt selvstændigt testmiljø TFE (test for erhvervslivet)

  • Et notatfelt "Notetekst" til indberetters interne brug

  • Indlån - kontotype 21-25 fjernes og skal fremover indberettes i Prioritetslån og Pensiondiverse

Kontotype 21-25 i Indlån (IRTE)

Kontotype 21 - reservefondsudlodninger

Reservefondsudlodninger fra realkreditinstitutter er hidtil blevet indberettet med kontotype 21 til IRTE.

I den moderniserede renteløsning skal reservefondsudlodninger fremover indberettes til "Prioritetslån" sammen med kontotype 33, hvor der tilføjes endnu et beløbsfelt til brug for reservefondsudlodninger.

Kontotype 21 skal ikke bruges i den moderniserede løsning.

Kontotype 22-25 - Afkast og værdistigning på pensionsforsikring, præmietilbagebetalinger mv.

Indberetning vedrørende afkast og værdistigninger på pensionsforsikringer, udbetalinger til arbejdsgiver og tilbagebetaling af præmier ved præmiefritagelse, er hidtil blevet indberettet til IRTE med kontotyperne 22-25. Indberetningspligten vedrørende disse oplysninger og kontotyper fremgår af skattekontrollovens § 8 B og § 8 F.

I den moderniserede renteløsning skal indberetning vedrørende ovenstående kontotyper ikke foretages i Indlån, men der oprettes en særskilt XML til brug for indberetning af kontotyperne 22-25. Den nye indberetningstype vil hedde Pensiondiverse.

Den indberetningspligtige skal være registreret for pligten til pensionsbidragssystemet (CPS), for at kunne indberette til denne indberetningstype.

De nye systemer, formater og funktioner skal bruges for indberetninger vedrørende 2017 og fremad. Indberetninger vedrørende 2016 og før skal ske som tidligere.

Rettelser for 2015 og 2016 skal ske via de gamle formater og kanaler fx TS tele og blanketter.

Vi informerer løbende om moderniseringen på skat.dk/eKapital under "Modernisering af eKapitals indberetningsløsninger".

Abonner på nyheder om eKapital

Vi anbefaler, at I abonnerer på nyheder om eKapitals løsninger og driftsmeddelelser ved at tilmelde jer vores RSS-feeds.

Tilmeld jer på skat.dk/eKapital, skat.dk/nyheder eller fx direkte i Outlook. 

  1. Gå til skat.dk/eKapital 
  2. Klik på den blå bjælke "Abonnér på nyheder om eKapitalindberetninger"
  3. Klik på "Abonnér på RSS"
  4. Klik på "Abonnér på dette feed
  5. Klik på "Abonner"

Abonnementet tilføjes i din favoritlinje i browseren.

Eller

  1. Gå til Outlook
  2. Find mappen "RSS-kilder" og højre-klik
  3. Klik på "Tilføj en ny RSS-feed"
  4. Indsæt dette link - http://rss.skat.dk/rss.aspx?oid=767 i boksen "Ny RSS-kilde"

På skat.dk/nyheder kan du også abonnere på andre nyheder fra SKAT som fx "Aktuelle informationsmøder og webinarer".