Ved hver indberetning af rentebeløb for et lån, skal det oplyses, hvem der var debitor på lånet i perioden.
Det er nødvendigt, så Skattestyrelsen kan udstille rentebeløbet på de korrekte ejere.

Der skal indberettes mindst en kontoperiode.
Tilskrevne renter i indberetningsperioden skal indberettes i "RenteBeløb" under både "Beløb" og "Kontoperiode".

Renten på et lån skal splittes op i flere kontoperioder, hvis der har været ejerskifte i indberetningsperioden. Se eksempler på indberetning ved ejerskifte under afsnit 4.6.1.

Der skal oplyses en kontohaverliste pr. kontoperiode. Se mere i afsnit 4.7.

Felter under Kontoperiode:

RenteBeløb
Feltet udfyldes med rentebeløb tilskrevet i kontoperioden.

Overtages et lån i forbindelse med en handel, skal feltet udfyldes med rentebeløb på sælgeren frem til opgørelsesdatoen, og på køberen fra og med opgørelsesdagen.

LånForholdRestanceMarkering
Der er ikke pligt til at oplyse om restance for den kvartalsvise indberetning.
Feltet udfyldes derfor som hovedregel med "false".

Feltet må kun udfyldes med "true" i den situation, hvor en nødlidende fordring købes af fx et inkasso-firma, og hvor kontoen har været i restance pr. 31. december året før. Det skal sikre, at data, som er i restance, ikke bliver brugt til opdatering af borgerens forskudsregistrering.

Restancemarkeringen vil fremgå af låntagers skatteoplysninger i TastSelv.

Skattestyrelsen vil ikke bruge oplysninger om rente, hvis kontoen er restancemarkeret ved den kvartalsvise indberetning eller restancemarkeret ved den seneste års-ultimo indberetning.

KontoperiodeOpstartDato
Hvis lånet skifter ejerkreds i løbet af året, skal feltet udfyldes med dato for opstart af ny ejerkreds.
Hvis lånet skifter kontotype i løbet af året, så skal feltet udfyldes med dato for kontoskifte.

Feltet skal ikke medtages i strukturen, hvis ejerkreds og kontotype er den samme i hele indberetningsperioden.

Det er overtagelsesdatoen for ejendommen der er kontoperiodens opstartsdatoen, hvis køber overtager et eksisterende lån.
Det samme gælder for nye ejerskiftelån, oprettet eller udbetalt før overtagelsesdatoen i sælgers navn, hvor køber overtager gældsforpligtelsen.

Ved øvrige nye lån, også i forbindelse med ejerskifte, skal startdatoen være udbetalingsdatoen.

KontoperiodeOphørDato
Hvis lånet skifter ejerkreds i løbet af året, så skal feltet udfyldes med dato for ophør af ejerkreds.
Hvis lånet skifter kontotype i løbet af året, så skal feltet udfyldes med dato for ophør af kontoskifte.

Feltet skal ikke medtages i strukturen, hvis ejerkreds og kontotype er den samme i hele indberetningsperioden.

Overtagelse
Ved overtagelse af et lån i forbindelse med en handel, er det overtagelsesdatoen af ejendommen der er ejerkredsens (sælgerens) ophørsdato. Det samme gælder for nye ejerskiftelån, oprettet eller udbetalt før overtagelsesdatoen i sælgers navn, og hvor køber overtager gældsforpligtelsen.

Indfrielse
Ved indfrielse af gamle lån, også i forbindelse med ejerskifte, skal ophørs datoen altid være indfrielsesdatoen. Der indberettes kun de beløb for låneforholdet, der vedrører låneperioden for den pågældende låntager.

KontoTypeKode

Vælg én af følgende værdier:

Kontotype koder

Type 32

Lån med rentegulv

Type 33

Prioritetsgæld hos realkreditinstitutter (lån udstedt med pant i fast ejendom)

Type 34

Prioritetslån, realkreditlignende lån, andelsboliglån og byggelån hos forsikringsselskaber og pensionskasser.