Østre Landsrets dom af d. 1. december 2016, sags nr. S-1344-16: 

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Roger Kopp Pedersen, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne

Alex Puggaard, Joachim Kromann og Marie Tullin (kst.)

...................................................................................................

Byrettens dom af d. 4. maj 2016, sags nr. 1901/2016

Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2016.

T er tiltalt for

overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved for indkomståret 2011, med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, idet tiltalte den 5. februar 2012 via TastSelv angiv sin skattepligtige indkomst for lavt med 88.864 kr. lønindkomst, hvorved det offentlige blev unddraget skat med 32.885 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 30.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der blev afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne NA og KC, der var gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Forklaringerne er gengivet til retsbogen:

"Tiltalte forklarede, at han arbejdede i G1, hvor han oplærte chauffører. Han skulle ikke selv køre. Han arbejdede 20 timer i løbet af en 14 dages periode. Han har dog siddet længere tid i bilerne end de 20 timer, da han jo ikke bare kunne hoppe af bilen, når den var ude og køre. Det kan ikke passe, at han har arbejdet det antal timer, som SKAT har angivet. Han har nok arbejdet ca. 500 timer. Han kan ikke sige det nærmere, da han ikke har fået lønsedler.

Foreholdt bilag 2, afhøring af tiltalte, forklaringen er gennemlæst og underskrevet, side 2, at han havde haft 738,25 timer, forklarede tiltalte, at han har fået udbetalt løn for 20 timer pr. 14 dage. Derudover fik han invalidepension. Chaufføren, som han oplærte, kørte på tiltaltes kort. Han kunne derfor ikke hoppe af en tur, hvis turen ikke var færdig. Han var også nød til at blive i bilen for at komme tilbage til hovedsædet, hvor hans egen bil holdt parkeret. Han har fået pensionsudbetaling for at være på arbejde. Det var tanken, at han skulle ud og køre igen. Hans aftale om arbejdstid og betaling er indgået med Arbejdsformidlingen. Han har ikke gemt nogle af papirerne fra den tid.

Han anmeldte G1 for sort arbejde. Han havde ikke selv modtaget sorte penge. Han blev tosset, da han så, at medarbejderne fik udstukket kuverter med penge. Han gav SKAT samtlige oplysninger, som han var bekendt med, vedrørende det sorte arbejde.

Han har ikke på noget tidspunkt siddet bag rattet. Han skulle vise chaufføren, hvor han skulle køre hen, hvordan varerne skulle læsses af med videre. Han kan godt lide at køre lastbil. Det er en slags hobby. Han fandt det ikke usædvanligt, at han ikke fik betaling for hele kørslen.

Han var ikke i arbejdsprøvning, men der var en aftale om, at han alene måtte arbejde 20 timer. Han fik invalidepension efter at have brækket ryggen.

Han brækkede ryggen i 2001 forbindelse med en påkørsel under arbejde som chauffør hos G2. Han har arbejdet som chauffør siden han var 18 år.

Han gik hjemme i en periode, men han kunne ikke bare sidde stille. Han ansøgte om og fik arbejdet hos G1. Han må ikke køre lastbil, medmindre den blev ombygget til handicapkørsel. Han måtte derfor ikke sidde bag rattet.

Både han og chaufføren skulle sætte deres førekort i tachografen. Han skulle være i bilen, så længe førekortet sad i. Han måtte først tage kortet ud af tachografen, når han forlod bilen. Han arbejdede i firmaet i ca. 6 måneder. Han stoppede med at arbejde der, da han opdagede, at der blev udført sort arbejde i firmaet. Han anmeldte firmaet med eget navn og adresse. Han har været rundt med SKAT og anvise hvor der de relevante oplysninger kunne udfindes.

Han har været til samtale hos SKAT flere gange, men han har ikke kunne overbevise dem om, at han ikke har haft kørt bilen, eller at han ikke har arbejdet mere end 20 timer.

Han mener ikke, at han har overtrådt nogle regler i forbindelse med sin ansættelse.

Han fik reguleret sin invalidepension i den periode, hvor han arbejdede hos G1. Han var på kommunen med sine lønsedler, som på baggrund heraf regulerede hans invalideydelse.

Han har efterfølgende kørt for MJ i Y1-by. Han har kørt efter overenskomsten, og der har ikke været noget der. Bilen var indrettet til invalidekørsel.

Han har udarbejdet kørselsrapporter som om, at han havde kørt bilen, da han skulle vise den chauffør, der kørte bilen, hvorledes køresedlerne skulle udfyldes. Det fremgår af tachografen, at han er chauffør nr. 2. Der er således ikke for ham udmålt antal kørte kilometer.

KC forklarede, at han arbejder i Y2 Jobcenter som virksomhedskonsulent. Han har ikke været sagsbehandler på tiltaltes sag. Han er ikke bekendt med, at der skulle være indgået nogle aftaler i Jobcenter mellem tiltalte og en arbejdsgiver. Han har i hvert fald ikke kunne finde en sådan aftale. Hvis ansættelsen er indgået på ordinære vilkår, er det heller ikke nødvendigt, at jobcenteret er inde over.

Man må gerne arbejde 20 timer om ugentlig som invalidepensionist. Han ved ikke, om det kræver, at der sker reduktion i invalidepensionen.

Y2 Job hed tidligere ... . Han har været ansat der siden 2014. Han ved ikke, om der ligger gamle journaler tilbage fra ... . Han kunne finde dokumentation tilbage fra 2011.

NA forklarede, at denne sag er en del af en større sag vedrørende sort arbejde. Hun har lavet en opgørelse over antal arbejdstimer pr. uge pr. chauffør på baggrund af køresedler/timesedler og sammenholdt disse med lønudbetalinger. Hun har taget udgangspunkt i den timeløn, som tiltalte havde fået for de timer, hvor han var blevet aflønnet. Hun har haft talt flere gange med tiltalte, der har fortalt hende, hvem der har fået udbetalt sorte lønninger, og hvordan proceduren er foregået. Tiltaltes oplysninger er dog ikke af betydning for tiltaltes egen sag. Hans oplysninger har primært vedrørt andres sager end hans egen.

Foreholdt tiltaltes forklaring om hans arbejdstider forklarede vidnet, at hun har talt med mange chauffører. Der har været sket betaling til chaufførerne på mange forskellige måder. Hun kan ikke svare på, hvordan tiltalte skulle have fået sine merarbejdstimer udbetalt. Hendes registrering af antal arbejdstimer er sket på baggrund af tiltaltes arbejdssedler. Hun har taget udgangspunkt i arbejdssedlerne og de antal arbejdstimer, der står anført der, og som er godkendt af arbejdsgiver. Der er således trukket pauser fra.

Arbejdsgiver har indberettet for 80 timers arbejde.

Hun er bekendt med, at tiltalte skulle være anmelderen af det sorte arbejde. Hun kan dog ikke bekræfte dette. Hun har ikke haft undersøgt dette nærmere.

Hun er ikke bekendt med, hvilken jobfunktion tiltalte havde hos G1. Hun går ud fra, at det var ham, der var chauffør på bilen. Der er ikke angivet på arbejdssedlerne, at der var været flere i bilen. Der har været nogle af de andres chaufførers arbejdssedler, hvor der har stået, at der har været mere end en chauffør på bilen. Tiltalte har ikke tidligere nævnt over for hende, at han ikke var fører af bilen.

Hun har noteret ned, at tiltalte har forklaret til hende, at han har kørt mere end de tyve timer, men at han ikke har fået betaling herfor, og at han ikke kunne stå af midt på turen.

Det ville ikke gøre nogen forskel for SKAT, om tiltalte havde fået betaling for de ekstranoterede timer".

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt, at han har kørt mere end de 20 timer på en 14 dagsperiode, som han har indkomstangivet til SKAT, men har nægtet, at han i de resterende timer skulle have udført arbejde, og at han skulle have modtaget nogen form for betaling herfor. Tiltalte har forklaret hertil, at han alene sad med i bilen som underviser, og at han ikke havde mulighed for at afbryde turen, hvis denne tidsmæssigt strakte sig udover den aftalte arbejdstid. Tiltalte har endelig forklaret, at hans ansættelsesforhold var aftalt med Arbejdsformidlingen.

Heroverfor har KC forklaret, at han ikke kan bekræfte, at Arbejdsformidlingen skulle have forhandlet en arbejdsaftale på plads for tiltalte. NA har forklaret, at tiltalte over for hende har vedkendt at have kørt flere timer, end der var sket indberetning af, men at han ikke bare kunne stå af midt under en tur. Tiltalte har ikke under nogle af de mange samtaler, som hun har haft med tiltalte, forklaret, at han alene sad med som underviser i bilen, men han har i det hele ladet hende forstå, at han var fører af bilen. NA har haft gennemgået køresedler for flere chauffører end tiltalte, og hun har herom forklaret, at der på nogle køresedler stod angivet, at der havde været flere chauffører på bilen end en, men at hun ikke har set sådanne bemærkninger på nogle af tiltaltes køresedler.

Af "schaublattverwaltung" - udskrift fra tachografen for april 2011 - er tiltalte angivet som fører af bilen, og af de underliggende bilag for de enkelte dage er for størsteparten angivet blandt andet: "Beifahrer: nein".

Det fremgår af samtlige tiltaltes køresedler, at disse er udfyldt med angivelser af de enkelte kørsler, og at samtlige køresedler er kontrolleret og lønberettigede arbejdstimer opgjort på baggrund heraf af vognmanden.

På baggrund heraf finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han ikke var fører af bilen, og at han ikke har modtaget betaling for den tid, som han har kørt i bilen. Retten har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at tiltalte flere gange forud for retssagen har skiftet forklaring vedrørende sin ansættelse i G1, og at tiltaltes forklaring om, at han ikke var fører af bilen eller fik betaling for den tid, som han kørte, ikke finder støtte i de ovenfor omtalte bilag og vidneforklaringer. Retten finder, at tiltaltes forklaring om, at han udfyldte køresedler som om, at han havde været fører af bilen som led i oplæringen af chaufførerne, ikke er plausible, ligesom den forklaring ikke stemmer overens med, at vognmanden efterfølgende har kontrolleret og registeret hvor mange timer, at tiltalte var berettiget til at få betaling for beregnet på baggrund af fulde kørsel. Det er tillige indgået i rettens vurdering, at der hos G1 var en kultur med sort aflønning af chauffører.

SKATs talmæssige opgørelse er ikke bestridt af tiltalte.

Henset til det store antal timer, som der ikke er sket indberetning af, sammenholdt med antallet af indberettede timer, finder retten, at tiltalte har været bevidst om, at den skete indberetning var for lav, og at forholdet derfor med rette er henført under skattekontrollovens § 13, stk. 1.

Med henvisning til alt det foranstående finder retten, at anklagemyndigheden med den til domfældelse fornødne sikkerhed har bevist, at tiltalte er skyldig i henhold til anklageskriftet.

Straffen fastsættes til en bøde på 30.000 kr., jf. skattekontrolloven § 13, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

T skal betale en bøde på 30.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

...................................................................................................

Østre Landsrets dom af d. 1. december 2016, sags nr. S-1344-16:

Byrettens dom af 4. maj 2016 (1901/2016) er anket af T med på stand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet NA.

Den i byretten af vidnet KC afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han - på grund af sin hjerneskade - ikke er klar over, om han har befundet sig i G1's lastbiler i 500 eller 738 timer. Det var aftalt med Y2 Kommune, at han kunne arbejde for G1 ud over 20 timer, når blot han ikke modtog løn for mere end 20 timer hver 14. dag. Han er sikker på, at han kun har modtaget løn for de 20 timer.

Der foreligger køresedler svarende til tiltaltes med navn på hver enkelt af de chauffører, som tiltalte skulle oplære, og som faktisk førte lastbilerne. Dette har han oplyst SKAT om, men SKAT har ikke indhentet de pågældendes køresedler. Nogle af de chauffører, han skulle oplære, havde ikke førerkort, og det må være grunden til, at han på førerkortene står anført som fører uden "beifahrer". Når han befandt sig i en lastbil, skulle hans førerkort sidde i tachografen, uanset om han førte den. I tachografen noteres den tid, en person har opholdt sig i lastbilen. Har personen ikke et førerkort, skal der ved start og slut udskrives en bon fra tachografen.

Om der på timesedlerne anførtes "oplæring", var op til kørselslederen. Han har siden 2001 kun måttet køre lastbil indrettet som handicapkøretøj. Et sådant specialindrettet køretøj rådede G1 ikke over.

Han talte efter sin anmeldelse af G1 til SKAT med en kvindelig ansat ved SKAT. Han husker ikke hendes navn.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han kun periodevis kan bevæge sig rundt uden brug af kørestol. Han kan på grund af sin sygdom ikke længere køre lastbil. Han bor med sin ægtefælle i en handicapbolig.

Vidnet NA har forklaret blandt andet, at hun ved sammentælling af til taltes arbejdssedler, der er sammenholdt med tiltaltes førerkort, er nået frem til, at tiltalte i 2011 har arbejdet 738,25 timer, selv om G1 alene har indberettet samlet 80 timers arbejde til en timeløn på 135 kr. Det påhviler arbejdsgiver at indeholde skat af hele den løn, som udbetales.

For så vidt angår den tidsmæssige opgørelse i førerkortene, som er modtaget fra politiet, svarer denne til timesedlerne, om end tidsopgørelserne i førerkortene er lidt mere præcise. Af førerkortene fremgår, at tiltalte har ført G1's lastbiler uden "beifahrer".

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende udmålt. Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.