Kasinoet må kun modtage kontante betalinger, checks eller betalinger fra en udbyder af betalingstjenester, der i henhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge udbydes lovligt her i landet.

Se BEK nr. 1290/2019 § 20.

Indsatser i spil skal som hovedregel gøres med særlige spillemærker, kaldet "jetoner". Dette gælder dog ikke for gevinstgivende spilleautomater.

Se BEK nr. 1290/2019 § 21.

Spillemærker skal forsynes med det enkelte kasinos individuelle bomærke.

Veksling fra kontanter til spillemærker kan foretages i kasinoets vekselkasse samt ved spillebordene. Veksling af kontanter til spillemærker ved spillebordene kan kun ske, såfremt kontanterne af en croupier straks lægges i en boks til kontanter i spillebordet.  Ved veksling af kontanter ved spillebordene skal hele kontantbeløbet veksles til spillemærker.

Se BEK nr. 1290/2019 § 24.

Kasinoets gæster kan desuden anvende spillemærker inden for kasinoets område som betaling ved køb af tobak, mad og drikkevarer.

Se BEK nr. 1290/2019 § 22.