Dato for udgivelse
12 sep 2017 15:48
Til
Virksomheder beskæftiget med Export
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Ændringer i brugen af landekoder og angivelsestyper i eEksport for enkelte lande og områder i EU, herunder enkelte nye landekoder og ændrede angivelsestyper ved proviantering og bunkring.
I forbindelse med en ændring af brugen af landekoder fra EU's side sker der følgende ændringer i e-Export i forbindelse med udlægningen den 30/09 2017.
Angivelsestype (rubrik 1.1) og bestemmelsesland (rubrik 17a) tilrettes således.
Livigno flyttes fra angivelsestype "CO" til "EX". Det betyder at:
-
Landekoden IT skal angives som bestemmelsesland i rubrik 17a hvis der eksporteres varer til Livigno og angivelsestypen i rubrik 1.1 skal være EX. I e-Exports online løsning vil landekoden være vist som Livigno (IT).
-
Hvis der eksporteres varer til andre steder i Italien skal landekoden IT angives som bestemmelsesland i rubrik 17a og angivelsestypen i rubrik 1.1 skal være CO. I eExports online løsning vil landekoden være vist som Italien (IT).
Helgoland flyttes fra angivelsestype "CO" til "EX".
-
Landekoden DE skal angives som bestemmelsesland i rubrik 17a hvis der eksporteres varer til Helgoland og angivelsestypen i rubrik 1.1 skal være EX. I e-Exports online løsning vil landekoden være vist som Helgoland (DE).
-
Hvis der eksporteres varer til andre steder i Tyskland skal landekoden DE angives som bestemmelsesland i rubrik 17a og angivelsestypen i rubrik 1.1 skal være CO. I eExports online løsning vil landekoden være vist som Tyskland (DE).
San Marino flyttes fra angivelsestype "EU" til "EX"
Andorra flyttes fra angivelsestype "EU" til "EX"
Ændringer ved proviantering og bunkring
Proviantering og bunkring i handelen mellem Fællesskabest medlemsstater (QR) flyttes fra "EX" til "CO"
NY landekode - Lande og territorier, som ikke er nærmere præciseret mellem Fællesskabet og medlemstater "(QV)"
Landekoden QV skal angives som bestemmelsesland i rubrik 17a hvis der er tale om eksport af varer til lande og territorier, som ikke er nærmere præciseret mellem Fællesskabet og medlemsstaterne og angivelsestypen i rubrik 1.1 skal være CO. I e-Exports online løsning vil landekoden være vist som " Lande og territorier, som ikke er nærmere præciseret mellem Fællesskabet og medlemstater "(QV)
NY landekode - Proviantering og Bunkring (QQ)
-
Landekoden QQ skal angives som bestemmelsesland i rubrik 17a hvis der er tale om proviantering og bunkring indenfor EU, hvor andre landekoder omhandlende proviantering og bunkring ikke kan finde anvendelse og angivelsestypen i rubrik 1.1 skal være CO. I e-Exports online løsning vil landekoden være vist som " "Proviantering og Bunkring (QQ)"
BEMÆRK. Der er ikke lavet om i reglerne for brug af bestemmelsesland. Det skal derfor præciseres at der i forbindelse med proviantering altid skal anvendes landekoden for transportmidlet og IKKE for det sted, hvor provianteringen finder sted.