Dato for udgivelse
18 Sep 2017 13:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Aug 2017 12:45
SKM-nummer
SKM2017.551.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
S-818-17
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, momssvig, skattesvig, forældelse, sagsbehandlingstid
Resumé

T var tiltalt for momssvig ved forsætligt for perioderne 01.01.2010-31.12.2010, 01.01.2011-31.12.2011 og 01.01.2012-31.12.2012 at have afgivet 0-angivelser selvom momstilsvaret rettelig var henholdsvis 41.248 kr., 172.625 kr. og 20.461 kr. samt skattesvig ved for indkomstårene 2010-12 at have selvangivet resultat af virksomhed med 0, selvom det skattemæssige overskud rettelig var henholdsvis 134.773 kr., 236.760 kr. og 56.499 kr. T unddrog herved for 234.334 kr. i moms og 66.058 kr. i arbejdsmarkedsbidrag i alt.

T erkendte de faktiske omstændigheder, men påstod frifindelse på grund af manglende forsæt og forældelse.

Byretten fandt T skyldig i moms- og skattesvig og T idømtes betinget fængsel i 30 dage samt en tillægsbøde på 150.000 kr. Retten lagde vægt på, at T ikke forinden SKATs kontrol havde rettet henvendelse til SKAT med oplysninger om sin manglende betalingsevne samt at T efter det oplyste heller intet overblik havde over gælden, eller hvornår den kunne betales. Forholdene vedrørende 1. halvår 2011 fandtes forældet. Der henvistes herved til, at der gik godt 11 måneder fra rettens slutning af sagen den 6. januar 2016, og til anklagemyndigheden indleverede anklageskrift til retten den 13. december 2016 samt det forhold, at T havde erkendt de faktiske omstændigheder og der ikke skulle ske yderligere efterforskning.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede tillægsbøden til 300.000 kr. Uanset den sene indlevering af anklageskriftet fandt landsretten ikke grundlag for at anse forfølgningen af T for standset på ubestemt tid og ingen af forholdene var forældede. Frihedsstraffen blev dog stadfæstet under henvisning til den lange sagsbehandlingstid.

Reference(r)

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

Skattekontrollovens § 13, stk. 1

Tidligere arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a

Henvisning

-

Østre Landsrets dom af d. 8. august 2017, sags nr. S-818-17

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

Afsagt af Landsretsdommere

Ulla Staal, Mikael Sjöberg og Jacob Thaarup (kst.)

……………………………………………………………………………………..

Byrettens dom af d. 14. marts 2017, sags nr. 18A-7538/2016

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 13. december 2016.

T, Y1-adresse, er tiltalt for

1.

Overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, som indehaver af virksomheden G1, CVR nr. ...11, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på 0 kr., selvom momstilsvaret i perioden rettelig var 41.248 kr., hvorved statskassen blev unddraget 41.248 kr. i moms.

2.

Overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2011 ti I den 31. december 20 I 1, som indehaver af virksomheden G1, CVR nr. ...11, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på 0 kr., selvom momstilsvaret i perioden rettelig var 172.625 kr., hvorved statskassen blev unddraget 172.625 kr. i moms.

3.

Overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. I, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2012 ti I den 31. december 2012, som indehaver af virksomheden G1, CVR nr. ...11, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på 0 kr., selvom momstilsvaret i perioden rettelig var 20.461 kr., hvorved statskassen blev unddraget 20.461 kr. i moms.

4.

Overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1,(og  tidligere arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a),

ved den 11. juli 2011, med forsæt til at unddrage det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen, idet han for indkomståret 2010 til SKAT angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 134.773 kr., idet resultatet af virksomheden blev selvangivet til 0 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 10.781 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

5.

Overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved den 1. jul i 2012, med forsæt at unddrage det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen, idet han for indkomståret 2011 til SKAT angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 236.760 kr., idet resultatet af virksomheden blev selvangivet til 0 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 35.756 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

6.

Overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved den l. juli 2013, med forsæt at unddrage det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen, idet han for indkomståret 2012 til SKAT angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 56.499 kr., idet resultatet af virksomheden blev selvangivet til 0 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 19.521 kr. i skat arbejdsmarkedsbidrag.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagermyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på 300.000 kr.

Tiltalte T har erkendt de faktiske forhold, men nægtet sig skyldig på grund af manglende forsæt og til dels på grund af forældelse .

Sagens oplysninger

Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte.

Forklaringen blev lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Kriminalforsorgen har i en personundersøgelse vedrørende tiltalte af 10. november 2015 konkluderet:

"Såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes T egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil det skal anbefales, al der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden."

Finder rellen, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, al der hertil alene knyttes vilkår om prøvetid 

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt de i tiltalen nævnte faktiske omstændigheder, herunder de omhandlede beløb, men påstået frifindelse på grund af manglende forsæt og i forhold 1 og 4 og delvist i forhold 2 endvidere på grund af forældelse.

Tiltaltes manglende moms- og afgiftsangivelser blev efter det oplyste opdaget ved SKATs kontrol. Tiltalte havde således ikke forinden kontrollen rettet henvendelse til SKAT med oplysninger om sin manglende betalingsevne. Tiltal­te havde efter det oplyste heller intet overblik over gælden, eller hvornår den kunne betales.

Retten finder det på denne baggrund bevist, at tiltalte havde det fornødne forsæt til moms- og afgiftsundragelse i alle 6 forhold, så han isoleret set kan dømmes efter tiltalen.

For så vidt angår spørgsmålet om forældelse bemærkes, at der gik godt 11 måneder fra rettens slutning af sagen den 6. januar 2016, og til anklagemyndigheden indleverede anklageskrift til retten den 13. december 2016. Tiltalte havde under retsmødet den 6. januar 2016 erkendt de faktiske omstændigheder i sagen, og der skulle efter det oplyste ikke foranstaltes yderligere efter­ forskning.

Retten finder på denne baggrund og de i øvrigt foreliggende omstændighe­der, at forældelsesfristen er løbet videre, og at forhold 1 og 4 og til dels for­ hold 2, for så vidt angår 1.halvår af 2011, derfor er forældet, jf. straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt., jf. 1. pkt.

Tiltalte findes på dette grundlag skyldig i forhold 3, 5 og 6 og til dels i for­ hold 2, for så vidt angår 2. halvår af 2011, alt til et unddraget beløb på 162.050 kr., mens han i øvrigt frifindes for den rejste tiltale.

Straffen fastsættes i medfør af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 13, stk. 1, til fængsel i 30 dage.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 150.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 40 dage.

Frihedsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens§ 56, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffesmed fængsel i 30 dage.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på et år fra endelig dom .

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 150.000 kr. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 40 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

……………………………………………………………………………….

Østre Landsrets dom af d. 8. august 2017, sags nr. S-818-17

Retten i Roskildes dom af 14. marts 2017 (1SA-7538/2016) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet for byretten samt skærpelse.

T har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han og hans hustru fortsat driver virksomheden G1. Deres hus er endnu ikke solgt, og han er stadig psykisk påvirket af sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter tiltaltes forklaring hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det godtgjort, at tiltalte har unddraget statskassen moms og skat i overensstemmelse med tiltalen, og at han har haft forsæt hertil. Spørgsmålet for landsretten er alene, om nogle af forholdene helt eller delvis t er forældede.

Det er ubestridt, at forældelsesfristen for alle forhold blev afbrudt, da tiltalte den 9. oktober 2015 blev gjort bekendt med sigtelserne i sagen. I et retsmøde den 6. januar 2016 erklærede tiltalte og hans forsvarer, at tiltalte ønskede sagen behandlet som en tilståelsessag efter retsplejelovens § 831, hvorefter anklageren rejste tiltale i overensstemmelse med sigtelserne. Sagen blev samme dag optaget til dom, men straks reassumeret, da dommeren fandt, at tiltalte ikke havde erkendt at have haft det til domfældelse fornødne forsæt. Sagen kunne som følge heraf ikke fremmes som en tilståelsessag og blev sluttet til anklagemyndighedens overvejelser. Den 13. december 2016 indleverede anklagemyndigheden anklageskrift til byretten.

Uanset den sene indlevering af anklageskriftet, som ubestridt ikke sagligt kan begrundes, finder landsretten ikke grundlag for at anse forfølgningen mod tiltalte for standset på ubestemt tid, jf. straffelovens § 94, stk. 6. Afbrydelsen af forældelsesfristen den 9. oktober 2015 har således ikke mistet sin virkning, og ingen af forholdene er derfor forældede.

Tiltalte er herefter skyldig efter anklageskriftet.

Landsretten finder, at forsinkelsen af sagen på op imod et år kan begrunde en nedsættelse af straffen, og stadfæster derfor byrettens bestemmelse om frihedsstraf.

Henset til størrelsen af unddragen moms og skat forhøjes tillægsbøden til 300.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at til­ lægsbøden fastsættes til 300.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.