Dato for udgivelse
03 nov 2017 13:27
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter
Resumé
Genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fortøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14.
Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1982 offentliggjort i EU-tidende L 285 af 1. november 2017 genindført en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina (CN) og Vietnam (VN), produceret af Dongguan Luzhou Shoes Co. Ltd, Dongguan Shingtak Shoes Co. Ltd, Guangzhou Dragon Shoes Co. Ltd, Guangzhou Evervan Footwear Co. Ltd, Guangzhou Guangda Shoes Co. Ltd, Long Son Joint Stock Company og Zhaoqing Li Da Shoes Co., Ltd og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14.
For så vidt angår genindførelse af endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af midlertidige told henvises til teksten i (EU) 2017/1982.
Forordningen trådte i kraft den 2. november 2017.