Dato for udgivelse
30 Jan 2018 09:57
Til
Virksomheder og medarbejdere beskæftiget med Told
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
GSP-lande der anvender REX systemet har en ophørsdato for udstedelse af FORM A certifikater.
På given foranledning skal det præciseres, at GSP-lande der anvender REX systemet har en ophørsdato for udstedelse af FORM A certifikater. I den forbindelse har Kommissionen på sin hjemmeside et skema, der viser, hvornår GSP-landene skal ophøre med at udstede FORM A certifikater. Skemaet er opdelt i 3 kolonner:
Kolonne 1: Viser GSP landet
Kolonne 2: Viser anvendelsesdatoen for REX systemet for det pågældende GSP-land
Kolonne 3: Viser ophør af overgangsperioden for hvornår GSP-landet ikke mere kan udstede FORM A certifikater
Eksempel: Kolonne 3 viser, at Toldmyndighederne i Indien fortsat har lov til at udstede FORM A certifikater frem til 30.06.2018 for deres eksportører, der eksporterer varer for en værdi over 6.000 EUR og som endnu ikke er registreret i REX systemet. Så snart eksportørerne er registreret i REX systemet skal eksportørerne selv udstede udtalelse om oprindelse og kan derfor ikke få udstedt FORM A certifikater. Når transitionsperioden udløber kan toldmyndighederne i Indien ikke længere udstede FORM A certifikater. Alle eksportører, der har eksport af varer for en værdi under 6.000 EUR skal uanset om de er registreret i REX systemet eller ej udstede udtalelse om oprindelse – de kan altså ikke få udstedt FORM A certifikater.
Skemaet på Kommissionens hjemmeside bliver opdateret løbende og er sidst opdateret den 22.01.2018. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne løbende holder sig opdateret på hjemmesiden, da der kan ske ændringer.