Dato for udgivelse
15 mar 2018 07:57
Til
Importører og eksportører
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter
Resumé
Supplerende bestemmelse til KN til kap. 22
Kommissionen har udstedt forordning nr. 2018/396 om ændring af supplerende bestemmelse 10 til kap. 22 vedr. definitionen af ”mousserende varer" under KN koder 2206 00 31 og 2206 00 39 i den kombinerede nomenklatur. Den nuværende tærskel på "1,5 bar eller derover" ændres til "3 bar eller derover".
Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 71 af 14. marts 2018 og træder i kraft den 3. april 2018.
En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af de vedtagne foranstaltninger. BTO'er, der påvirkes af ændringen i den supplerende bestemmelse, kan ikke benyttes efter ikrafttrædelsen, selvom der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.
Med venlig hilsen
Tariferingscentret