Dato for udgivelse
03 okt 2018 09:30
Til
Virksomheder med køretøjer omfattet af L4, genberegning af Leasingkøretøjer mv
Sagsnummer
18-xxxxx
Ansvarlig styrelse
Motorstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 15 15 - Motorstyrelsen
Resumé

4. oktober 2018 udsender Motorstyrelsen via meddelelsesarkivet et stort antal rykkere for manglende genberegninger. Der er tale om fabriksnye køretøjer, der er registret til erhvervsmæssig udlejning, leasing eller som demo-/værkstedsbiler, hvor der ikke senest 4 måneder efter første registrering er foretaget en genberegning.


Motorstyrelsen iværksætter fra 4. oktober 2018 en rykkerprocedure, hvorefter der til virksomhedens meddelelsesarkiv vil blive udsendt rykkere på de køretøjer, der ikke er genberegnet inden for den lovbestemte tidsfrist på 4 måneder, jf. bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 9 a.

Såfremt virksomheden er af den opfattelse, at det konkrete køretøj ikke er omfattet af genberegningsreglerne eller at genberegningen allerede er foretaget, bedes virksomheden kontakte Motorstyrelsen. Dette kan ske via mail til motorekspedition@motorst.dk. Der skal vedlægges dokumentation på det enkelte køretøj.

Fra 5. oktober 2018 vil der fremadrettet dagligt blive udsendt rykkere for de køretøjer, som overskrider fristen på de 4 måneder.

Der vil fra 5. oktober 2018 løbende blive udsendt et informationsbrev om, at virksomheden skal huske at foretage genberegningen på det konkrete køretøj. Dette informationsbrev udsendes efter 3 måneder og 1 uge regnet fra køretøjets første registrering.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Motorstyrelsen på telefon 72 22 28 71